ARBEJDSPLAN for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr

Transkript

1 ARBEJDSPLAN 2006 for Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr Genressourceudvalget, februar 2006

2

3 1 INDLEDNING STATUS FOR DE TRUEDE RACER STATUS OG UDVIKLING FOR TRUEDE DANSKE HESTERACER STATUS OG UDVIKLING FOR TRUEDE DANSKE KVÆGRACER STATUS OG UDVIKLING FOR TRUEDE DANSKE FÅRE- OG GEDERACER STATUS OG UDVIKLING FOR TRUEDE DANSKE SVINERACER ØVRIGE HUSDYRARTER DYRETILSKUD PULJER FOR DE ENKELTE ARTER BEGRÆNSNINGER I TILSKUD PR. BESÆTNING RACESPECIFIKKE BESTEMMELSER ANSØGNINGER I GENBANKEN FORMÅL MED GENBANKEN RETTIGHEDER OG ANVENDELSE BEHOLDNINGER UDLEVERING AF MATERIALE FRA GENBANKEN INDSAMLING AF MATERIALE TIL GENBANKEN DOKUMENTATION AF MATERIALET SÆRLIG INDSATS VEDRØRENDE JYSK KVÆG PARTNERSKABER MED AVLS- OG RACEFORENINGER STATUS FOR INDGÅEDE SAMARBEJDSAFTALER UDBYGNING AF SAMARBEJDET I TILSKUD TIL AVLS- OG RACEFORENINGERNE PARTNERSKAB VEDRØRENDE NATUR- OG LANDSKABSPLEJE ANALYSE AF TRUEDE RACERS EGENSKABER I FORHOLD TIL NATURPLEJE PARTNERSKAB MED FORBRUGERNE I FORM AF NICHEPRODUKTION PARTNERSKABER MED INTERNATIONALE AKTØRER PARTNERSKABER MED KULTURHISTORISKE INSTITUTIONER INFORMATIONS- OG RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED HJEMMESIDE NYHEDSBREV AVLERSEMINAR INFORMATIONSMATERIALER AVLSDYRFORMIDLING SÆRLIGT FORMIDLINGSINITIATIV MÅLRETTET BEFOLKNINGEN SOM HELHED REGNSKAB 2005 OG BUDGET BILAG TIL ARBEJDSPLAN

4

5 1 Indledning Genressourceudvalgets arbejde for at sikre den genetiske variation på husdyrområdet, og dermed også initiativerne indeholdt i denne arbejdsplan for 2006, kan overordnet set inddeles i to forskellige hovedområder. For det første vil Genressourceudvalget overvåge situationen for de danske landracer samt sikre gode rammebetingelser for bevaringen af disse Genressourceudvalget ønsker at styrke kortlægningen af det aktuelle trusselsbillede for de husdyrgenetiske ressourcer. Specielt for de gamle danske racer, hvor antallet af renracede dyr er lavt, er det vigtigt at registrere selv mindre ændringer i trusselbilledet. Genressourceudvalget vil løbende arbejde for at registreringen forbedres med henblik på at opnå så realistisk et billede af racernes aktuelle status som muligt. Genressourceudvalget vil på sigt udvide kortlægningen af bestandsstrukturen til samtlige danske husdyrracer. Dette kan udgøre en omfattende opgave, med mindre Udvalget kan trække på data og oplysninger, som allerede er indsamlet af andre aktører, herunder avls- og raceforeninger. I den forbindelse skal nævnes, at Udvalget fortsat vil være i dialog med Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen vedrørende opstilling af indikatorer, dels i forhold til den danske strategi for biologisk mangfoldighed, dels i international sammenhæng i EU og under Biodiversitetskonventionen. Hvad angår rammebetingelser for bevaringsindsatsen, vil Genressourceudvalget fortsat tilbyde dyretilskud, administrere og udbygge Genbanken samt iværksætte diverse informationsaktiviteter. Udvalget vil derudover i 2006 iværksætte en særlig indsats for at bidrage til afklaring af de mange og langstrakte uoverensstemmelser vedrørende det Jyske Kvæg. Arbejdsplanen afsnit 2 giver en beskrivelse af det aktuelle trusselsbillede for de truede husdyrracer. Afsnit 3 beskriver dyretilskudsmulighederne i Afsnit 4 beskriver Genbanken og initiativerne til udbygning heraf i Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af en særlig indsats vedrørende Jysk Kvæg. For det andet vil Genressourceudvalget arbejde for bevaring gennem partnerskaber Lige siden sin etablering har Genressourceudvalgets fokuseret på mulighederne for bevaring gennem partnerskaber. 1

6 Partnerskaber med avls- og raceforeningerne udgør en af disse muligheder. I 2005 blev der indgået samarbejdsaftaler med en 9 avls- og raceforeninger, ligesom den planlagte tilskudsordning målrettet disse foreninger omsider kunne sættes i kraft. Genressourceudvalget ønsker løbende at konsolidere og udbygge samarbejdet med foreningerne. Partnerskaber med forbrugerne udgør en anden af disse muligheder mere konkret gennem afsætning af nicheprodukter baseret på truede husdyrracer. Partnerskabstanken omfatter desuden samarbejde med aktører, der har interesse i naturog landskabspleje, samarbejde med kulturhistoriske institutioner med interesse i formidlingsarbejdet relateret til de oprindelige racer, med landbrugets egne organisationer såvel som internationale aktører. Herudover er det Genressourceudvalgets ønske at styrke partnerskabet mellem de individuelle avlere og kulturhistoriske institutioner. Formålet hermed er at styrke den formidlingsmæssige indsats i relation til bevaringsarbejdet, herunder dettes historiske dimension. Afsnit 6 beskriver status for partnerskabet med avls- og raceforeninger samt planerne for udbygning heraf. Afsnit 7 beskriver initiativerne for etablering af partnerskaber med aktører inden for natur- og landskabspleje. Afsnit 8 rummer en præsentation af Udvalgets tanker og aktiviteter vedrørende partnerskaber med forbrugerne. Afsnit 9 indeholder en beskrivelse af partnerskabet med internationale aktører. Afsnit 10 beskriver den aktuelle husdyrrelaterede indsats blandt kulturhistoriske institutioner mv., samt Udvalgets tiltag til styrkelse af samarbejdet mellem disse og de individuelle avlere. In situ bevarelse af den biologiske mangfoldighed i danske husdyr forudsætter interesse for sagen blandt en bred kreds af individuelle avlere. Det være sig etablerede landmænd, hobbylandmænd eller andre borgere med interesse for det historiske element eller avlsmæssige tiltag. Genressourceudvalgets indsats i forhold til bevarelse af en småavlerkultur udgøres af flere supplerende initiativer, herunder: 1. Dyretilskud, der beskrives i afsnit 3 2. Tilskud til samt samarbejde med avls- og raceforeninger, der beskrives i afsnit 6 3. Informationsaktiviteter, der beskrives i afsnit 11 2

7 4. Påvirkning af veterinære standarder, der hindrer opretholdelsen af en avlerkultur. Dette udgør en løbende aktivitet for Udvalget, herunder blandt andet foranlediget af høringsmateriale fra Fødevarestyrelsen. Herudover inkluderer Arbejdsplan 2006 følgende bilag: Bilag 1: Vedtægter for Genressourceudvalget Bilag 2: Udvalgets medlemmer og sekretariat Bilag 3: Genressourceudvalgets definitioner af en række grundlæggende avlsbegreber (identisk med kapitel 3 fra AP2005) Bilag 4: Dyretilskud

8 2 Status for de truede racer I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsplan 2006 er der lavet optællinger af bestandene af heste, kvæg, svin, får og geder. Opgørelser er baseret på de officielle husdyrregistre og suppleret med oplysninger fra avls- og raceforeninger og ejere. Opgørelser over udviklingen i bestandene benyttes desuden af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet, som rapporterer til FN og EU om den danske indsats for at opfylde biodiversitetskonventionen, herunder bestræbelserne for at sikre truede husdyrracer. Desuden indberetter FAO s danske koordinator oplysninger om udviklingen i bestandene til FAO s husdyrdatabase DAD-IS, samt til det Nordisk-Baltiske husdyrregister. Størrelserne af bestandene er den parameter som siger mest om det aktuelle trusselsbillede. 1 FAO,1998 graduerer trusselsbilledet ud fra bestandstørrelsen efter følgende regler: Critical (kritisk): Såfremt a) antallet af hunlige avlsdyr er mindre end eller lig med 100 eller antallet af hanlige avlsdyr er mindre end eller lig med 5; eller b) hvis bestanden er mindre end eller lig med 120 og aftagende, og mindre end 80 % af hundyrene anvendes til renavl. Endangered (farligt): Såfremt a) antallet af hunlige avlsdyr er større end 100 men mindre end eller lig med 1000; eller antallet af hanlige avlsdyr er mindre end eller lig med 20 men større end 5; eller b) bestanden er større end 80 men mindre end 100 og stigende og mere end 80% af hundyrene benyttes til renavl; eller c) bestanden er større end 1000 og mindre end eller lig med 1200 og aftagende, og procentdelen af hundyr som benyttes til renavl er under 80. Not at risk (ikke i fare): Såfremt a) antallet af hunlige avlsdyr er større end 1000 og antallet af hanlige avlsdyr er større end 20; eller b) bestanden er større end 1200 og stigende. Desuden graduerer FAO trusselsbilledet efter, hvorvidt der er iværksat foranstaltninger til bevarelse af de truede bestande eller ej (maintained or not maintained). A 1 FAO, 1998: Secondary guidelines for development of national farm animal genetic resources management plans; management of small populations at risk. FAO, Rome, Italy 4

9 Alle racer omtalt i dette afsnit er omfattet af Fødevareministeriets bevaringsprogram. Til støtte for vurderingen af trusselsbilledet er bestandenes fordeling på fødselsårgange undersøgt. Det giver umiddelbart mulighed for at se om bestanden øges eller aftager. En given bestand fordelt på mange ejere vil, alt andet lige, være mindre sårbar end hvis den samme bestand er koncentreret på få ejere. Antallet af avlere indgår derfor også i vurderingen af trusselsbilledet. Risikoen for tab af genetisk variation afhænger af, hvordan avlsdyrene udvælges og benyttes. Risikoen minimeres, hvis alle hanner og hunner bidrager ligeligt med afkom til næste generation. Er der kun få af handyrene, som får afkom, som f.eks. ved udstrakt brug af inseminering, er der risiko for tab af genetisk variation, selv om det samlede antal dyr er stort. Den effektive populationsstørrelse (Ne) korrigerer for skæv fordeling af hanlige og hunlige avlsdyr. Ne beregnes som: 4 x handyr x hundyr / (hundyr + handyr). Under en række forudsætninger (som sjældent er opfyldte) er den forventede stigning i indavlen pr. generation lig med: 1/(2Ne). Hvis Ne er større end eller lig med 50, svarende til at stigningen i indavl er mindre end 1% pr. generation, anses indavl ikke for at være et problem (FAO,1998). For yderligere at komplementere trusselsbilledet er antallet af donerer med lagre af sæd og embryoner i Genbanken anført i oversigterne for de enkelte racer. Hvis der findes genetisk materiale fra mindst 25 donorer anses lagrene for tilstrækkelige til at reetablere bestanden hvis den levende bestand uddør (ERFP, 2003) 2. Kryokonserveret genetisk materiale vil imidlertid også kunne benyttes til at afværge tab af genetisk variation i de levende bestande, og selv små lagre af kryokonserveret materiale indebærer en betydelig forbedring af trusselsbilledet for de levende bestande. I FAO s World Watch List fra 2000 (3. udgave) er trusselsbilledet angivet for de danske husdyrracer (med undtagelse af Agersø-kvæget, som først blev anerkendt som en bevaringsværdig bestand i 2004). Nedenstående oversigt viser, hvordan trusselbilledet har ændret sig siden da. Det aktuelle trusselsbillede er Udvalgets vurdering, baseret på den gennemgang og beskrivelse af situationen ultimo 2005 for de enkelte racer, som er foretaget på de følgende sider, og efter de ovenfor anførte kriterier. Disse forventes i vid udstrækning at svare til dem, som vil blive lagt til grund for vurderingen af trusselsbilledet i næste udgave af FAO s World Watch List for Domestic animal diversity. 2 Guidelines for the constitution of National Crypreservation Programmes for Farm Animals. Publication No. 1 of the European Regional Focal Point on Animal Genetic Resources. Hiemstra, S. J. (ed),

10 Ændringer i trusselbilledet samlet oversigt Art/race FAO Aktuelt (ultimo 2005) Den Jydske Hest Endangered, maintained Endangered, maintained Frederiksborghesten Endangered, maintained Endangered, maintained Knabstrupperhesten Endangered Critical, maintained RDM-1970 Endangered, maintained Endangered, maintained SDM-1965 Critical, maintained Critical, maintained Jysk Kvæg Endangered, maintained Endangered, maintained Dansk Korthorn Endangered Critical, maintained Agersø kvæg Ikke optaget på listen Critical, maintained Dansk Landfår Endangered, maintained Endangered, maintained Marsk får Endangered Endangered, maintained Dansk Landrace ged Critical, maintained Endangered, maintained Sortbroget Landrace svin Critical, maintained Critical, maintained Dansk Landrace anno 1970 Critical, maintained Critical, maintained 2.1 Status og udvikling for truede danske hesteracer Talmaterialet til vurdering af status for de 3 danske hesteracer er leveret af Landscentret Heste ved Dansk Landbrugsrådgivning, som udfører registrering af heste i Danmark. I opgørelserne af bestandene er medregnet alle dyr som er registreret under de pågældende racers racekode. Da der ønskes opgørelser over de nulevende bestande er registrerede dyr talt med, såfremt de ikke er rapporteret slagtet, død eller eksporteret. Dyrene skal dog være født efter d. 1. januar

11 Jyder Frederiksborgere Knabstruppere * Avlere Hopper født efter 1985, og ikke afmeldt Hopper med registreret afkom i 2003, (80) 2004, eller 2005 Hingste med afkom registreret i (12) Ne (42) Registrerede føl/år År (21) (24) Kryo-lagre Sæd donorer 2005: *) Tallene i parentes angiver antallet af heste som opfylder de nuværende krav til afstamning i Knabstrupperforeningens renavlsprogram. Mange af hopperne bliver ikke anvendt i avlen, eller får kun nogle få føl i løbet af deres levetid. Vurderes trusselsbilledet ud fra antallet af hopper som har fået renracet afkom indenfor de seneste 3 år (skøn for antallet af hunlige avlsdyr) er alle tre racer truede. For Jyder og Frederiksborgere er trusselsbilledet imidlertid ikke kritisk. Der benyttes forholdsvis mange hingste i avlen og den effektive populationsstørrelse er over faregrænsen på minimum 50. Tilgangen af renracede føl har været ret konstant i de senere år, men for Frederiksborgerne er den næppe tilstrækkelig til at opretholde den nuværende bestand. For Knabstruppernes vedkommende kompliceres trusselsbilledet af den benyttede udtræksprocedure ikke skelner mellem henholdsvis dyr af den oprindelige danske bestand og krydsninger med andre racer. Knabstrupperforeningen anslår, at ca. halvdelen af avlshopperne opfylder betingelserne for at deltage i Avlsforeningens renavlsprogram. Det er imidlertid kun ca. 1/3-del af de registrerede føl som opfylder afstamningskravene for renavlslinien. Trusselbilledet for den oprindelige Knabstrupper er kritisk. 2.2 Status og udvikling for truede danske kvægracer Optællingerne af bestandene af RDM, SDM og Jysk Kvæg og Korthorn er baseret på udtræk af registrerede dyr i Kvægdatabasen. 7

12 RDM og SDM er talt med, hvis mindst 15 af deres 16 mulige tipoldeforældre er af samme race, svarende til en racerenhed på 93,75 %. Hundyr af sidstnævnte gruppe indgår i avlspopulationen, men benyttes ikke som tyremødre, og ved beregningen af Ne og opdelingen på fødselsår er kun dyr med 16/16 racerenhed medregnet. Opgørelsen af bestanden af Jysk kvæg medregner alle dyr som er registreret med racekode 87 i Kvægdatabasen. For så vidt angår Korthorn er kun medregnet afkom efter tyre som er af gammel dansk afstamning og 16/16 Korthorn. Kvægdatabasen indeholder ikke oplysninger om bestanden af Agersø-kvæget. På grundlag af genotypning udført i 2004 anslås antallet af hundyr over 2 år til ca. 20. Ved beregning af den effektive populationsstørrelse er alle hundyr over 2 år betragtet som avlsdyr, og antallet af avlstyre er opgjort som antallet af tyre der optræder som fædre til de to seneste årgange. Avlere*: Hundyr> 2 år:** Avlstyre***: Ne1 Ne2**** RDM-1970 SDM-1965 Jysk Kvæg 40 (27) 7 (9) 43 (26) 204 (139+61) 87 (51+24) Dansk Korthorn 7 (7) Agersøkvæg 1 (0) 20 Hundyr/årg. Født før1998: Født i 1999: : : : : : : Kryo-lagre Sæd tyre Emb.- donorer *) I parentes er anført antal avlere som fik dyretilskud i 2005 **) I parentes er anført antal med 16/16 raceandele (første tal), og antal med mindst 15/16 men mindre end 16/16 (2. tal) ***) Fædre til de 2 seneste årgang kalve, inklusive Genbankstyre. ****) Effektiv populationsstørrelse hvis alle tyre i Genbanken benyttes til inseminering. Bestanden af RDM er på ca. 200 køer og kvier over 2 år, og er svagt stigende. Stigningen i bestanden skyldes bl.a., at enkelte malkekvægsbesætninger, som i en årrække har benyttet 8

13 sæd af renracede RDM-tyre til inseminering af en del af deres besætning, efterhånden har fået en del køer og kvier med mindst 15/16 raceandele RDM. Bestanden af Jysk Kvæg er nu oppe på over 100 køer og kvier over 2 år, og også her er bestanden stigende, bortset fra den seneste årgang, som er mindre end årgang Der er efterspørgsel på især kvier og køer, og køerne bliver gamle inden de afgår. Fordelingen på forholdsvis mange avlere, samt anvendelse af et forholdsvis stort antal avlstyre, og et stort antal genbanktyre tæller positivt ved vurderingen af trusselsbilledet for disse racer, som kan karakteriseres som farligt, men ikke kritisk. Bestandene af SDM, Dansk Korthorn og Agersø-kvæg er meget små, og da der tilmed kun er registret meget få renracede kviekalve i de seneste årgange er deres aktuelle trusselsbillede kritisk. 2.3 Status og udvikling for truede danske fåre- og gederacer Optællingerne af bestandene af Dansk Landfår, Ertebøllefår, Hvidhovedet Marskfår og Landracegeder er baseret på oplysninger fra Fåre- og Gededatabasen. I opgørelsen indgår alle dyr, som er registreret som hhv. Dansk Landrace får, Ertebøllefår, og Marsk får, samt Dansk Landrace ged. For Marsk får, er der endvidere stillet krav om 16/16 racerenhed. Ertebølle-linien af Dansk Landrace får Dansk Landrace får Hvidhovedet Marskfår Avlere:* 25 (23) 4 (3) 24 (15) 32 (11) Hundyr > 1 år: Handyr > 1 år: Ne Hundyr/ årgang Født før 1998: Født i 1999: : : : : : : Kryo-lagre Sæd - donorer Embr.- donorer *) I parentes er anført antal avlere som fik dyretilskud i 2005 Dansk Landrace ged Bestanden af Landracegeder er en formodentlig en del større end det fremgår af tabellen. Ejeren af en stor malkegedebesætning har således en del geder af landrace, som ikke er registreret i Gededatabasen, og dermed ikke indgår i opgørelsen. Den pågældende besæt- 9

14 ning var tidligere tilsluttet ydelseskontrol for geder som indeholder oplysninger om dyrenes afstamning, og det vil blive forsøgt at udrede afstamningerne på de renracede dyr som formodentlig stadig findes i et betydeligt antal i besætningen. Antallet af avlere er forholdsvis højt, og der bliver anvendt mange hanlige avlsdyr. Fordelingen af registrerede hundyr på årgange tyder på, at der sker en forøgelse af bestandene, bortset fra Landrace får, som registrerede færre lam i 2005 end i Generelt gælder, at bestandene er små, men aktuelt er deres situation ikke kritisk om end fortsat farlig. 2.4 Status og udvikling for truede danske Svineracer Den første registrering af avlere af sortbroget Landrace og Dansk landrace anno 1970 (DL- 1970) blev foretaget i Der blev dengang registreret 18 avlere af sortbrogede svin med tilsammen ca. 100 søer, og 5 avlere af Hvid landrace, med i alt ca. 20 søer. Nedenstående oversigt er baseret på oplysninger fra Genresourceudvalgets database for svin af de gamle racer. Databasen er baseret på oplysninger om faringer, som de enkelte avlere løbende indberetter til Genressourceudvalgets sekretariat. Antallet af tilmeldte smågrise i de enkelte år er anvendt som indikator for tilgangen af avlsdyr. Sortbroget Landrace Dansk Landrace anno 1970 Avlere: 11 8 Søer: Orner: Ne Registrerede smågrise/årg. Ornegrise Sogrise Ornegrise Sogrise 1998: : : : : : : Kryo lagre Sæd orner: 4 8 Embr. søer: 0 5 Indberetning af oplysninger til databasen er frivillig, og der er formodentlig en del især sortbrogede svin som ikke er registreret. Angiveligt skyldes modviljen mod at indsende oplysninger om løbninger og faringer, at de pågældende avlere ikke accepterer de betin- 10

15 gelser, som pålægges modtagere af dyretilskud. Der er imidlertid ikke knyttet betingelser til at deltage i svineregistreringen. Deltagerne får besætningslister og stamtavler, som jævnligt udsendes til alle, som indberetter løbninger og faringer. Svineavlernes repræsentant i Genressourceudvalget vil i 2006 forsøge at få alle, som har renracede svin af de gamle racer til at lade disse registrere i databasen, og til at deltage i et koordineret landsomfattende avlsarbejde. Den effektive populationsstørrelse er så lav, at indavl kan blive et problem. Der er således stærkt behov for et koordineret landsdækkende samarbejde om udveksling af orner, for at sikre at avlerne får adgang til orner som er mindst muligt beslægtet med deres søer. Antallet af registrerede smågrise pr. år, er desuden faldet stærkt siden Lovkravet om, at alle som holder svin skal være tilmeldt CHR-registeret og de deraf følgende forpligtelser til indberetning samt udgifter har uden tvivl været stærkt medvirkende til at begrænse efterspørgslen på avlsdyr. Desuden var påvisningen af, at HAL-genet var udbredt i den daværende bestand af sortbrogede svin årsag til, at nogle avlere skiftede til anden race eller helt opgav svineholdet i årene 2000, 2001 og Få avlere og en lille bestand af avlsdyr indebærer et kritisk trusselsbillede for begge racer. 2.5 Øvrige husdyrarter Fjerkræ. De gamle danske fjerkræracer omfatter Dansk Landhøns, Dansk Landand, og Dansk Landgås. De holdes udelukkende i små fjerkræhold. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af størrelsen af bestandene, men de er små og anses for truede. Dette skyldes næppe manglende interesse for racerne, men snarere de forpligtelser som pålægges fjerkræholdere og udstillere af fjerkræ. Genressourceudvalgets repræsentant for fjerkræ arrangerede i foråret 2005 et avlermøde med deltagelse af udstillingsavlere, brugsavlere, hvor man bl.a. drøftede mulighederne for at bevare de gamle racer og deres brugsmæssige kvaliteter. Genressourceudvalget vil derudover opretholde dialogen med veterinærmyndighederne vedrørende sammenhængen mellem de veterinære regler og mulighederne for opretholdelse af en småavlerkultur. Hunde. Genressourceudvalget betragter Broholmer, Gl. Dansk Hønsehund, Dansk/Svensk Gårdhund og Dansk Spids som gamle danske racer. Der er ikke foretaget en nærmere analyse af trusselsbilledet for disse racer, men ifølge avlsforeningerne er der efterspørgsel på hvalpe af alle racerne, og deres fremtid synes relativt sikker. Den brune bi Læsø-bien. Den brune bi er truet af opblanding med andre bi-racer i sit hidtidige udbredelsesområde på Læsø. Der findes dog stadig rene brune bifamilier. I 2005 er der indgået en aftale om oprettelse af et renavlsområde for den truede bestand. Genressourceudvalget følger denne sag løbende. 11

16 3 Dyretilskud Dyretilskudsordningen skal tilskynde ejere af gamle husdyrracer til at avle og registrere renracede dyr. Det avlsmæssige sigte med ordningen er at fastholde og helst øge populationsstørrelserne, fremme udbredelse af racerne til flest mulige avlere, og fremme anvendelsen af et forholdsvist stort antal hanlige avlsdyr for at modvirke genetisk drift og indavl. Dyretilskud skal søges hvert år. Ansøgningen skal ske ved udfyldelse og indsendelse af et skema, som kan fås ved henvendelse til Genressourceudvalgets sekretariat. Alle avlere - som Genressourceudvalgets har kendskab til - vil få tilsendt et ansøgningsskema i første uge af april Ansøgningsfristen var 30. april 2005, og samme tidsfrist vil blive tilstræbt i Ansøgningen skal være ledsaget af en besætningsliste hvoraf det fremgår, hvilke dyr der søges tilskud til. En dyreenhed er defineret som et dyr, der har fået renracet afkom i foregående kalenderår. Kun renracede dyr som har fået renracet afkom i det foregående kalenderår er præmieberettigede. Racerenhed for såvel forældre som afkom skal fremgå af officielle husdyrregistre. For nogle af de gamle husdyrracers vedkommende er registrering af afstamning først blevet systematiseret indenfor de senere år. Der stilles derfor forskellige krav til dokumentationen af racerenhed (se de racespecifikke krav). Modtagere af dyretilskud forpligtes til at afgive materiale til Genbanken (sædtapning og ægskylning), hvis Genressourceudvalget anmoder herom. Til gengæld herfor ydes en økonomisk kompensation (avlerpræmie). Såfremt modtagere af dyretilskud senere ønsker at afvikle besætningen, skal Genressourceudvalget orienteres senest 1 måned før dyrene afhændes. Købere som ønsker at indgå i arbejdet med bevarelse af gamle racer skal gives forkøbsret. 3.1 Puljer for de enkelte arter Puljernes størrelse fastsættes ud fra det forventede antal præmieberettigede dyr for hver dyreart og Udvalgets samlede budget. Der forventes en stigning i antallet af præmieberettigede kvæg, svin og får i Da Udvalgets samlede bevilling samtidig er øget fra 2.0 til 3.0 mio. kr. er budgettet for 2006 øget med til kvæg, til svin og til får. For heste og geder fastholdes puljer på hhv kr. og kr. 12

17 Art Regnskab 2004 kr. Regnskab 2005 kr. Budget 2006 kr. Heste: Kvæg: Svin: Får: Geder: Total Det forventes, at præmierne for kvæg, svin, får og geder vil blive af omtrent samme størrelse i 2006 som i For hingste forventes færre præmieberettigede dyr end i 2005, fordi en del af de ældre hingste har fået bevaringspræmie i både 2004 og 2005, og dermed er udelukket for at få flere bevaringspræmier, eftersom en given hingst kun kan oppebære bevaringspræmie i 2 år, uanset hvor længe den benyttes i avlen. Med uændret puljestørrelse kan det forventes, at præmierne bliver større i 2006 end i 2004 og Den endelige præmiestørrelse kan imidlertid først beregnes, når ansøgningsrunden er slut, og antallet af præmieberettigede dyr af de enkelte arter er gjort op. Præmierne til hanlige avlsdyr vil også i 2006 blive ca. det dobbelte af præmien til hunlige avlsdyr. Det gøres for at tilskynde til anvendelse af mange handyr i avlen, og dermed modvirke indavl og genetisk drift. Præmieretten følger dyret. Hvis et præmieberettiget dyr er solgt til avl i 2005 eller 2006, er det dyrets ejer på ansøgningstidspunktet, som kan søge tilskud til det. Bestemmelsen er vedtaget for at fremme omsætningen af avlsdyr, inddrage nye avlere i bevaringsarbejdet og modvirke, at kurante avlsdyr slagtes. 3.2 Begrænsninger i tilskud pr. besætning Der kan højest opnås tilskud til 20 hundyr og 5 handyr af hver race på samme CHRnummer. Begrundelsen er, at der ønskes en geografisk spredning af de bevaringsværdige bestande. Spredning af de truede racer på forholdsvis mange besætninger minimerer skadevirkningen af at besætninger forsvinder med meget kort varsel. Desuden bidrager opdelingen på mange besætninger til at bevare diversiteten i racerne. Af de kvægbesætninger, som søgte tilskud i 2005, var der kun en enkelt som havde over 20 præmieberettigede køer. Udvalget ønsker imidlertid at imødekomme en række kvægavlere, der har påpeget at overgrænsen udgør en hindring for opretholdelse af større bestande, samt forøgelse af deres nuværende bestande. Udvalget vil derfor i 2006 dispensere fra begrænsningen på 20 hundyr og 5 handyr af hver race på samme CHR-nummer. Udviklingen i bestandsstrukturen vil blive fulgt nøje i de kommende år, idet der ikke bør forekomme en uønsket koncentration af kvæget på nogle få besætninger. 13

18 3.3 Racespecifikke bestemmelser Heste. Der kan i 2006 ydes tilskud til hingste, som fik registreret afkom i Afkommet skal opfylde de krav til afstamning, som er aftalt mellem Genressourceudvalget og de pågældende avlsforeninger. En hingst kan maksimalt modtage støtte i to år. Desuden er der følgende racespecifikke krav: Frederiksborghest: Mindst 15 af 16 tipoldeforældre til den enkelte hingst skal også være registreret som Frederiksborgere. Knabstrupper: Hingstene skal være godkendt til avl i Knabstrupperforeningens renavlsprogram. Kvæg. Der kan opnås tilskud til tyre og køer som har fået renracet afkom i Afkommet skal være registreret i Kvægdatabasen med fødselsdato og oplysning om begge forældres identitet. Genressourceudvalget vil i 2006 udforme et oplæg som skal sikre, at der over de kommende år sker en stigning i antallet af malkekvægsbesætninger med renracede RDM og SDM køer. Oplægget vil blive drøftet med de respektive avls- og raceforeninger. Desuden er der følgende racespecifikke krav: RDM: Køer skal være registret i Kvægdatabasen med en RDM-raceandel på mindst 93,75%. Tyre skal være registreret i databasen med 100% RDM raceandele. Køer som tidligere er godkendt som tilskudsberettigede, vil dog også være tilskudsberettiget i 2006, selv om de i Kvægdatabasen står opført med en RDM-raceandel som er mindre end 93,75%, når de i øvrigt opfylder de generelle betingelser for tilskud til kvæg. I 1. kvartal af 2006 vil der på Udvalgets hjemmeside blive udlagt en liste omfattende alle dyr,som opfylder afstamningsbetingelserne. SDM: Køer skal være registreret i Kvægdatabasen med en SDM-raceandel på mindst 93,75%. Tyre skal være 100% SDM. Korthorn: Kun dyr af ren dansk afstamning i mindst 4 slægtsled kan godkendes. Jysk Kvæg: Dyrene skal være godkendt som stamdyr eller være efterkommere af stamdyr. I 1. kvartal 2006 vil der på Udvalgets hjemmeside blive udlagt en liste over alle dyr som opfylder afstamningsbetingelserne. Registeret vil i 2006 blive udvidet til også at omfatte et afsnit med alle kendte aner til de dyr som optræder på ovennævnte liste i forbindelse med den i afsnit 4 omtalte DNAundersøgelse af Jysk Kvæg. 14

19 Agersø-kvæg: Dyr som indgik i den gruppe på i alt 33 dyr, som ved DNA-undersøgelsen i blev udpeget som værende Agersø-kvæg samt efterkommere af disse (i henhold til undersøgelsen foretaget ved Biologisk Institut). Genressourceudvalget vil følge udviklingen i bestandene af alle danske kvægracer, og hvis trusselsbilledet ændres afgørende, vil kravene til racerenhed kunne reguleres. Svin. Der kan i 2006 ydes tilskud til orner og søer, som har fået renracet afkom i Dette skal kunne dokumenteres ved faringer indberettet til Genressourceudvalgets database for avlssvin. De pågældende dyr skal være godkendt som stamdyr eller være efterkommere efter stamdyr. Inden ansøgningsrunden for dyretilskud i 2006 vil der på blive fremlagt lister over alle registrerede søer og orner som har optrådt som forældre til kuld som er født i Får. Der ydes tilskud til væddere og moderfår, som har fået renracet afkom i Afstamningen skal være dokumenteret i fåreregistreringen. Der stilles følgende racespecifikke krav til afstamning: Dansk Landfår: Dyr som nedstammer fra besætninger fra Hulsig Klit, Vesterbølle og Ertebølle samt efterkommere af disse. I 1.kvartal 2006 vil der blive udlagt en liste over alle registrerede dyr,som opfylder afstamningsbetingelserne for dyretilskud. Marsk Får: Dyrene skal være registreret i fåreregistreringen som Marsk får med en raceandel Marsk på mindst 93,75 %. Væddere skal være 100% Marsk. Geder: Der ydes tilskud til bukke og geder af racen Dansk Landraceged, som har fået renracet afkom i Afstamningen skal være dokumenteret i Gederegistreringen eller et andet offentligt tilgængeligt register. 3.4 Ansøgninger i 2005 Budgettet for Dyretilskud var i 2005 på i alt kr., hvoraf kr. var overført fra uforbrugte midler fra puljen til kvæg i Dette - i forening med at der samtidig var et fald i antallet af ansøgninger til tilskud til kvæg indebar, at præmiestørrelsen til køer kunne øges fra kr. til kr. Ansøgningernes fordeling på arter og racer er vist i bilag 4. Antallet af ansøgere faldt fra 141 i 2004 til 118 i 2005, hvilket Udvalget beklager. Det samlede antal præmieberettigede dyr var imidlertid stort set uændret i forhold til

20 4 Genbanken Udvalgets synspunkter vedrørende kryokonservering og plan for udbygning af Genbanken i perioden er beskrevet i Handlingsplan for Kryokonservering. Den er tilgængelig på Udvalgets hjemmeside hvor den ligger under fanebladet Genbanken. Her findes desuden opdaterede oplysninger om beholdninger af sæd og embryoner. 4.1 Formål med Genbanken At understøtte bevaringsarbejdet i den levende population, dels ved at virke som back-up, hvis der opstår problemer med for eksempel indavl eller genetisk betingede sygdomme, og dels som hjælp til at øge eller vedligeholde den effektive populationsstørrelse og reducere genetisk drift. At kunne genetablere en race, hvis den af en eller anden årsag forsvinder/uddør. At have back-up med henblik på en hurtig genskabelse af egenskaber, som selektionen har forringet, men som af en eller anden grund bliver af stor vigtighed inden for arten. At tjene en række forskningsmæssige forhold herunder at kunne fastlægge populationens genetiske struktur på et givet tidspunkt. 4.2 Rettigheder og anvendelse Ejendomsretten til materialet i Genbanken tilhører Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Genressourceudvalget har fri adgang til at benytte materialet i henhold til formålene beskrevet ovenfor. Genmaterialets eventuelle forskningsmæssige anvendelse forudsætter en forudgående ansøgning til og accept fra det til enhver tid siddende Genressourceudvalg. Materialet kan ikke anvendes kommercielt, herunder lede til eventuel patentering, uden forudgående accept fra Genressourceudvalget. 4.3 Beholdninger Lagerlister over beholdningerne i Genbanken er lagt ud på (se under Genbanken ). Materialet er fordelt på forskellige lokaliteter og lagerbeholdere for at sprede risikoen for at hele det det genetiske materiale fra en donor går tabt i tilfælde af svigt af de fysiske sikringssystemer. Tyresæden opbevares på Dansires laboratorier i henholdsvis Assentoft og Bovlund. Hingstesæden opbevares af Nørlund Hestehospital. Ornesæd, væddersæd og bukkesæd samt embryoner og cellelinier opbevares i flere forskellige beholdere ved Afd. for Genetik og Bioteknologi ved Danmarks JordbrugsForskning. I 2006 vil også behold- 16

21 ningerne af hingstesæd blive fordelt på 2 forskellige lagre. Udvalget vil i 2006 få foretaget en vurdering af, hvorvidt den fysiske sikring af lagrene bør forbedres. 4.4 Udlevering af materiale fra Genbanken Kvægavlere, som deltager i bevaringsarbejdet med de gamle racer kan få tyresæd fra Genbanken. Sæden bestilles ved henvendelse til Genressourceudvalgets sekretariat. Hvis der er færre end 100 doser af i Genbanken forelægges ansøgningen for Udvalget. Sæd fra øvrige arter samt embryoner udleveres kun efter tilladelse fra Udvalget. Siden 1987 er der udleveret tyresæd fra Genbanken til 96 besætninger. Mange af disse besætninger er nedlagt, men heldigvis er nye kommet til, og i 2005 har 42 besætninger fået sæd fra banken. Der er i 2005 udlevet 458 doser fordelt på 15 RDM tyre (heraf 3 gamle), 6 SDM tyre, og 5 Jyske tyre. Dansk Korthornsavlerforening har selv sæd fra de samme tyre, som findes i Genbanken, og derfor er der ikke udleveret korthorns sæd fra Genbanken. Genressourceudvalget har i 2005 anmodet Fødevarestyrelsen om at revurdere retningslinierne for udlevering af sæd som er fremstillet før de nuværende krav til AI-tyres immunologiske status for en række kvægsygdomme som kan spredes ved inseminering blev indført. Det drejer sig om sæd fremstillet før 1. januar 1990 fra i alt 80 tyre. Sæden er produceret på danske tyrestationer og under iagttagelse af de på produktionstidspunktet gældende regler. Udvalget har efter aftale med Fødevarestyrelsen efterfølgende indsendt en oversigt til Fødevarestyrelsen, som viser hvilke tyre det drejer sig om, hvornår de pågældende sæddoser er fremstillet eller i de tilfælde hvor produktionsdatoen ikke har kunnet bestemmes hvornår de er overdraget til Genbanken. Desuden er angivet, hvorvidt det pågældende parti er testet negativt for indhold af vira af mund & klovsyge, IBR/IPV samt BVD. Resultatet af Fødevarestyrelsens vurdering forventes snarest. 4.5 Indsamling af materiale til Genbanken Udvælgelsen af de enkelte donorer foretages af sekretariatet efter drøftelse med den pågældende raceforening og Udvalgets dyreartsrepræsentant for den pågældende dyreart. I tilfælde af uenighed forelægges spørgsmålet for Udvalget som helhed. Genressourceudvalget vil i løbet af 2006 udforme en vejledning vedrørende de praktiske forhold i relation til indsamling af materiale til Genbanken. Vejledningen skal primært målrettes dyrenes ejere. I 2004 og 2005 blev der ikke foretaget henlæggelser af hingstesæd, og der er ikke planlagt sædtapninger af hingste i Hvis avlsforeningerne har ønsker om at få tappet 1 eller 2 hingste vil de dog kunne opfyldes. Knabstrupperforeningen har foreslået, at hingsteejere kan indgå aftaler med Genressourceudvalget om salg af sæd, fra hingste som tappes på 17

22 ejernes eller foreningens foranledning. Udvalget vil tage stilling til de konkrete forslag når de måtte foreligge, og hilser forslaget velkomment. I 2005 er der tappet 1 SDM-tyr og 1 Korthorns tyr. Desuden er der fra Dansk Kvæg doneret sæd efter 2 gamle RDM tyre og 1 gammel SDM tyr. Avlsforeningen for RDM-1970 har foreslået en tyr til tapning i 2006, men derudover er der ingen konkrete planer for I 2005 er der gennemført 2 opsamlinger af RDM-embryoner til Genbanken. Der er ikke konkrete planer om nye opsamlinger af kvægembryoner i 2006, men Udvalget vil drøfte muligheder med avlsforeningerne ved de planlagte møder i foråret. Opsamling af svineembryoner er forsøgt i Forsøget mislykkedes, men et nyt forsøg er aftalt i foråret I efteråret 2005 er der tappet sæd fra 7 bukke af Dansk Landrace ged. Der er aftalt en ny runde i efteråret I november 2005 er der desuden indsat 5 væddere til sædtapning, heraf 4 af Ertebøllelinien og 1 af Vestebølle linien. Tapningen forventes afsluttet i januar I 2006 vil der blive søgt sædtapning på et tilsvarende antal væddere af racen Hvidhovedet Marsk. Planer for henlæggelser i 2006 og 2007 Art/Race Jydske Hest 2 sædtapninger Frederiksborg Hest 1 sædtapning 2 sædtapninger Knabstrupper Hest 2 sædtapninger 2 sædtapninger RDM 1 sædtapning Evt. køb af embryoner 1 sædtapning Evt. køb af embryoner SDM 1 sædtapning Evt. køb af embryoner 1 sædtapning Evt. køb af embryoner Jysk Kvæg Evt. køb af embryoner Korthorn 1 sædtapning Evt. køb af embryoner Dansk Jersey Agersø-kvæg Dansk Landrace Svin Evt. embryo-opsamling Evt. embryo-opsamling Sortbr. Landrace Svin Evt. embryo-opsamling Evt. embryo-opsamling Dansk Landrace Får Evt. embryo-opsamling Evt. embryo-opsamling Hvidhovedet Marsk Får 6 sædtapninger Evt. embryo-opsamling 6 sædtapninger Evt.embryo-opsamling Dansk Landrace Ged 5 sædtapninger Evt. embryo-opsamlinger Evt. embryo-opsamling 18

23 4.6 Dokumentation af materialet Værdien af materialet er nøje knyttet til dokumentationen heraf. Danmarks Jordbrugs- Forskning har indledt et samarbejde med forskere i Tyskland, Frankrig og Holland om at udvikle en database til opbevaring af informationer om genbankmateriale, og der arbejdes løbende på at forbedre informationen om materialet i Genbanken. Det kan således anføres, at der i forbindelse med sædtapning af bukke og væddere til Genbanken i efteråret 2005 er taget blodprøver af alle donorerne. Blodprøverne opbevares lige så længe som sæden (i princippet uendeligt) i Danmarks JordbrugsForsknings blodbank. Det gøres med henblik på, at kunne fastlægge donorernes immunologiske status for kendte og ukendte smitsomme sygdomme på det tidspunkt, da det genetiske materiale blev nedlagt i Genbanken. 19

24 5 Særlig indsats vedrørende Jysk Kvæg Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Malkekvæg (SJM) har ved adskillige lejligheder kritiseret Genressourceudvalget for at fremme avl med rekonstruktioner af det Jyske Kvæg. Kritikken skal ses i lyset af, at Genressourceudvalget siden sin etablering i efteråret 2003 har valgt at betragte alle eksemplarer af det Jyske Kvæg, som det tidligere Genressourceudvalg godkendte som stamdyr, eller som er efterkommere heraf, som bevaringsværdige, og har tildelt samme prioritet til bevaringsarbejdet med alle individer, som opfylder det nævnte kriterium. SJM henviser bl.a. til IEC-rappporten fra marts Denne rapport anbefaler bevaring af efterkommere fra nogle få udvalgte founderbesætninger og udfasning af dyr, som ikke kan dokumenteres at nedstamme fra disse besætninger. Genressourceudvalget anser dog ikke IEC-rapportens anbefaling hvad angår løsning af dette dilemma for at være realisabel, da der ikke foreligger dokumentation for afstamningen af de dyr, som påstås at være specielt bevaringsværdige. Uden sikker dokumentation for de forskellige dyrs eventuelle forskel med hensyn til genetisk renhed ser Udvalget sig ikke i stand til at tildele forskellige dyr forskellig prioritet. Hertil kommer, at Udvalget maksimalt kan yde et tilskud på 3000 kr. pr. dyreenhed, hvorfor en differentiering under ingen omstændigheder vil kunne få den store effekt. Avlsforeningen af Sortbroget Jysk Malkekvæg såvel som individuelle ejere af eksemplarer af det Jyske Kvæg, har bl.a. foreslået at Udvalget skal anbefale Dansk Kvæg at oprette en særlig racekode for Sortbroget Jydsk Malkekvæg, subsidiært at der i Kvægdatabasen bliver mulighed for at skelne mellem forskellige avlslinier af det Jyske Kvæg. Genressourceudvalget kan ikke støtte dette forslag, idet der aktuelt ikke foreligger et kvalificeret beslutningsgrundlag herfor. Udover fraværet af pålidelig dokumentation, skal Udvalgets holdning i dette spørgsmål også ses i lyset af, at en inddeling af en i forvejen lille population af truede husdyr, vil rumme en fare for yderligere indavlsstigning og dermed tilbagegang for den biologiske diversitet i racen. Med forøgelsen af Udvalgets bevillingsmæssige ramme fra 2 mio. kr. årligt til, fra 2006, 3 mio. kr. årligt, er der skabt økonomisk mulighed for at genoptage de planer om genotypning af den samlede population af det Jyske Kvæg, som ikke tidligere har kunnet realiseres. Sekretariatet vil i 2006 undersøge mulighederne for at få udført en sådan analyse. Opgaven vil kort skitseret gå ud på at udføre genotypning af alle nulevende køer og avlstyre såvel som genmaterialet fra tyre af Jysk Kvæg i Genbanken. Desuden skal der foretages en populationsgenetisk analyse hvor genotypefrekvenserne hos de testede dyr sammenholdes med genotypefrekvenserne i DNA-materialer fra referencepopulationer af hhv. 20

25 rent hollandsk frisisk kvæg og SDM-1965 som opstod ved indkrydsning af hollandsk kvæg i det oprindelige jyske kvæg. Endelig vil det være muligt at sammenholde genfrekvenserne i den nuværende population af Jysk Kvæg med genfrekvenserne i DNAmateriale fra nogle af de første dyr, der blev godkendt som Jysk Kvæg. Dette er muligt, fordi Danmarks JordbrugsForskning opbevarer blodprøver fra Jysk Kvæg indsamlet i 1990 og Når resultatet foreligger, vil Genressourceudvalget vurdere, om der er grundlag for at opdele bestanden af Jysk Kvæg efter genetisk distinkthed/originalitet. Det er en præmis for analysens gennemførelse at efter denne, vil kun afkom efter testede dyr blive godkendt som Jysk Kvæg, og afstamningen af disse dyr skal være dokumenteret i henhold til internationale regler for afstamningskontrol. Til analysens gennemførelse afsættes et budget på maksimalt kr. Det bemærkes, at Oregaards Jyske Kvæg allerede er genotypet i forbindelse med genotypningen af Agersøkvæget, og at der, forudsat anvendelse af samme analysemetoder, derfor ikke vil være behov for prøvetagning af deres dyr. Parallelt med den beskrevne genotypning vil Genressourceudvalget indsamle og udgive alle tilgængelige afstamningsoplysninger om nulevende køer, avlstyre samt tyre i Genbanken af Jysk Kvæg. Hensigten hermed er yderligere at bidrage til at skabe overblik over den samlede populations afstamning og indbyrdes relationer. 21

26 6 Partnerskaber med avls- og raceforeninger 6.1 Status for indgåede samarbejdsaftaler I 2005 har Udvalget indgået gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler med følgende avlsog raceforeninger: Avlsforeningen for Den Jydske Hest Frederiksborg Hesteavlsforening Knabstrupperforeningen Avlsforeningen for Rød Dansk Malkerace anno 1970 (RDM-1970) Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Malkerace anno 1965 (SDM-1965) og Jysk Kvæg Avlsforeningen for Dansk Korthorn Avlersammenslutningen for sortbroget landracesvin og dansk landrace anno 1970 (DL- 1970) Avlsforeningen til bevarelse af Hvidhovedet Marskfår, Dansk Landracefår og Ertebøllefår Avlsforeningen for Danske Landracegeder 6.2 Udbygning af samarbejdet i 2006 Genressourceudvalget ønsker at konsolidere og udbygge samarbejdet med avls- og raceforeningerne i de kommende år. Også samarbejdet med avlsforeninger for danske fjerkræog hunderacer ønskes udbygget og, om ønsket fra disse foreningers side, formaliseret i egentlige samarbejdsaftaler. I forbindelse med udarbejdningen af Arbejdsplan 2007 vil Udvalgets mulighed for køb af informationsydelser blive indarbejdet, hvorved også informationsaktiviteter i foreninger, som ikke har samarbejdsaftaler med Udvalget, vil kunne fremmes. I løbet af 2006 vil Udvalget foreslå de enkelte foreninger et møde. Udvalget vil ved disse møder som minimum være repræsenteret ved formanden, den relevante dyreartsrepræsentant samt udvalgets faglige sekretær. Formålet med møderne er at gøre status over det første års samarbejde, at drøfte mulighederne for at udbygge dette samt at drøfte relevante aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud under den nyligt etablerede tilskudsordning. 6.3 Tilskud til avls- og raceforeningerne I 2006 vil avls- og raceforeninger, der har indgået samarbejdsaftale med Genressourceudvalget, efter ansøgning kunne opnå tilskud på maksimalt kr. 3 pr. race. 3 I henhold til betingelserne fastsat af EU-Kommissionen i forbindelse med godkendelse af tilskudsordningen, kan der i tilskudsordningens første år ikke ydes et tilskud på mere end kr. pr. race. 22

27 Ansøgningsfristen for 2006 var 3. januar og alle foreninger, som Udvalget aktuelt har indgået samarbejdsaftale med, er i december 2005 blevet informeret om procedurerne i relation til ansøgning mv. Nærmere information om tilskudsordningen kan i øvrigt rekvireres hos Direktoratet for FødevareErhverv. Under forudsætning af, at den fornødne finanslovsbevilling også afsættes til formålet i 2007 forventes tilskudsordningen videreført. Af hensyn til gennemførelse af ansøgningsrunden vedrørende 2007 skal andre foreninger end de i afsnit 5.1. nævnte, som også måtte være interesserede i at opnå tilskud, derfor senest den 1. april 2006 rette henvendelse til Udvalgets sekretariat 4. Derved kan det sikres, at en eventuel samarbejdsaftale vil kunne være på plads inden udgangen af 2006, og dermed danne grundlag for efterfølgende ansøgning om tilskud til foreningens aktiviteter. Information om denne frist vil indgå i Udvalgets første nyhedsbrev for 2006 samt fremgå af Udvalgets hjemmeside. 4 Det skal dog bemærkes, at den foreliggende godkendelse af tilskudsordningen fra EU-Kommissionens side alene giver adgang til at yde tilskud til aktiviteter relateret til racerne: Den Jydske Hest, Frederiksborg hesten, Knabstrupper hest, Rød Dansk Malkerace anno 1970, Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965, Dansk Korthorn, Jysk Kvæg, Agersø-kvæg, dansk Landracesvin anno 1970, Sortbroget Landrace svin, Dansk Landfår inklusive Ertebølle linien, Hvidhovedet Marsk får samt Dansk Landrace ged. 23

28 7 Partnerskab vedrørende natur- og landskabspleje Husdyr er et centralt element i natur- og landskabsplejen, da denne pleje ofte kræver afgræsning. EU s fælles landbrugspolitik forventes imidlertid at resultere i en faldende kødkvægsproduktion, og dermed vil der være et mindre antal dyr til afgræsning. Det sætter fokus på de oprindelige gamle husdyrracer som et brugbart alternativ til natur- og landskabsplejen. En sådan brug af de gamle husdyrracer vil samtidig sikre de husdyrgenetiske ressourcer. Endvidere vil dyrene ude i landskabet medvirke til at synliggøre den kulturhistoriske værdi, som de oprindelige racer repræsenterer. Anvendelsen af de gamle husdyrracer kan endvidere fremmes i forbindelse med den stigende etablering af naturplaner for landbrugsbedrifter. Udvalget gennemfører i 2006 en kortlægning af mulighederne for en udbygning af partnerskaber mellem avlere af gamle husdyrracer og aktører med interesse i natur- og landskabspleje. Arbejdet gennemføres som et led i Genressourceudvalget ønske om at fremme anvendelsen af de oprindelige gamle danske husdyrracer til natur- og landskabspleje. Kortlægningen gennemføres i et praktikprojekt i samarbejde med Institut for Statskundskab ved Århus Universitet. I projektet indsamles information om eksisterende naturplejeprojekter og aftaler om naturog landskabsplejeprojekter med anvendelse af oprindelige danske husdyrracer. Der udarbejdes en oversigt over eksisterende projekter. Der gives endvidere en beskrivelse af partnerne, af naturarealets placering, naturtype og ejerforhold, af de anvendte dyrs art og race og af partnernes indbyrdes forpligtelser vedrørende hegning, opsyn med dyr og omkostninger. Med henblik på at styrke samarbejdet mellem på den ene side avlere og på den anden side dyreparker, museer, offentlige myndigheder og lodsejere undersøges det, hvordan kontakten etableres mellem partnerne, og om der er behov for en forbedret formidling af kontakter. Endvidere undersøges mulighederne og forudsætningerne for at øge antallet af dyr gennem et organiseret samarbejde mellem avlere. Desuden udarbejdes der en oversigt over relevante fonde samt nuværende og forventede muligheder for tilskud under Landdistriktsprogrammet. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes ordningen vedrørende tilskud til pilot- eller demonstrationsprojekter for græsningsselskaber. Endelig foretages der en samlet vurdering og beskrivelse af mulighederne for at øge anvendelsen af gamle husdyrracer i natur- og landskabsplejen. Hvor det er relevant, inddrages der erfaringer fra andre nordiske lande i undersøgelsen. 24