Handicapperspektiver og social integration
|
|
- Aage Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen i Storstrøms Amt. Handicapperspektiver og social integration Elever med nedsat synsfunktion gennemfører folkeskoleforløbet med faglige resultater, der i gennemsnit ligger inden for normal området¹. Det sker på trods af, at der ofte i skole- og forældrekredse er bekymring for, at ikke mindst elever, der er blinde eller stærkt svagsynede, får problemer med det faglige. Undervejs i skolefor løbet viser det sig imidlertid ofte, at vanskelighederne opstår på det sociale felt, idet børn med nedsat syn møder større vanskeligheder end fuldt seende børn, når de indgår i de sociale processer i både undervisningen og i frikvartererne. Ikke mindst i pubertetsårerne er det tydeligt. Dette er belyst i konferencer og debatfora, samt gennem bogudgivelser (Christensen et al. 2002, Nielsen & Rees 2002). Det er let at udpege sociale vanskeligheder som noget, der er opstået af synsnedsættelsen, og som sådan er barnets problem. Denne opfattelse er kernen i en individorienteret handicapforståelse. Imidlertid er der i stigende grad blevet rettet fokus mod en relationel handicapforståelse med en opfattelse af, at et handicap først bliver problematisk for den pågældende i mødet med omgivelserne. Det er derfor nødvendigt at arbejde med problemforholdet i relationerne mellem barnet med nedsat syn og omgivelserne. Det individorienterede perspektiv Dette perspektiv har sit udspring i en medicinsk/psykologisk diagnosticering af funktionsnedsættelsen eller afviget. Det herskende syn på handicap i den psyko-medicinske opfattelse tager udgangspunkt i patalogien, hvor normalitet defineres som fravær af sygdom (Persson 2001). Denne opfattelse støttes i det psykologiske felt blandt andet ved testning af børn, hvor et af udgangspunkterne er brugen af statistiske normalfordelingskurver, efter 3
2 Specialpædagogik hvilken man kan udskille afvigere. Med diagnosticering rettes synsvinklen let imod, at de vanskeligheder, individet med nedsat funktionsevne møder, først og fremmest er et anliggende for den enkelte. I det psyko-medicinske felt findes i stigende grad differtialdiagnoser og antallet af diagnoser udvides hele tiden. Det sker samtidig med, at den eksplosive viden om hjernens funktion sætter også spor i specialundervisningen blandt andet i form af neuropædagogik som nyt fagfelt. Dermed opstår en øget interesse i at finde medicinske / biologiske forklaringer på handicap og afvigelse. Per Solvang (1999) ser såvel fordele som ulemper i denne udvikling. Fordele: humanisering frem for afvigelse (eksempelvis: barnet er ikke uintelligent) moralsk ansvarsbefrielse (eks.: det er ikke dårlig opdragelse) mulighed for øget adgang til ekstra personressourcer og hjælpemidler Ulemper: der udøves social kontrol med medicinske argumenter ekspertviden bringes ind i forholdet (eksperterne ved bedre end forældrene) sociale fortolkninger overskygges af medicinske, og fokus rettes mod individet, frem for mod socialt perspektiv. Ulemperne indikerer, at individet fortsat anses som bærer af de problemer, som en nedsat funktionsevne skaber. Imidlertid kan handicap anskues på en anden måde, som det fremgår af det følgende. Det sociale perspektiv I dette perspektiv er opfattelsen, at handicappet opstår i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og så den givne, konkrete situation, hvad enten det er et møde med et andet menneskes holdninger, en institutions begrænsninger eller en fysisk barriere. Der er tale om et relationelt syn på handicapbegrebet. Dermed skifter synsvinklen således, at de mulige vanskeligheder ikke alene er et problem for den, der har en funktionsnedsættelse, men i høj grad er et anliggende for omverdenen. Det bliver et anliggende for det enkelte medmenneske i mødet eller den institution eller det samfund, der ikke har indrettet de kulturelle, fysiske og organisatoriske forhold, så de er tilgængelige for mennesker med nedsat funktionsevne. Dette perspektiv har flere synsvinkler. En organisatorisk vinkel, hvor fokus rettes mod at lægge de organisatoriske og institutionelle rammer til rette, så de kan imødekomme de vanskeligheder, som funktionsnedsættelser medfører. Denne synsvinkel er fremtrædende i USA og udmøntes ofte i lovgivning om rettigheder. En anden synsvinkel angår den sociale dimension, hvor opfattelsen er, at handicap er en social konstruktion, som skabes i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og så det enkelte andet menneske samt det omgivende samfund (Bogdan & 4
3 Taylor 1992, Söder 2000). Denne opfattelse har blandt andet sit udspring i en socialkonstruktivistisk opfattelse, som også udtrykkes i et kendt citat af Helen Keller, som var blind og døv: Not blindness but the attitude of the seeing to the blind is the hardest burden to bear. En tredje synsvinkel omfatter samfundets sorteringsmekanismer, som anses for til stadighed at sikre adskillelse mellem normale og afvigere (Michael Oliver, 1996). Adskillelsen opretholdes gennem sociale kontrolfunktioner, som kommer tydeligst til udtryk i såkaldt hårde foranstaltningsformer (anstalter, institutioner). Den antager i dag også mere bløde former så som kontrakter mellem borger og samfund samt afinstitutionalisering, hvor samfundets kontrollanter rykker ud til den enkelte borger som f.eks. hjemmevejleder og hjemme-hos ere. (Jesper Holst, 2000). Sammenfattende perspektiver David Skidmore (1996) ser de ovennævnte perspektiver og synsvinkler som tre paradigmer, der vanskeligt kan integreres, fordi de hver for sig står stejlt på deres egen forklaringsmodel som den rigtige. De tre paradigmer har han oplistet i nedenstående tabel, hvoraf det også fremgår hvilke erkendelsesteoretiske udspring de har, og hvilke interventionsmodeller dette medfører. Udgangspunktet for handicapopfattelsen er afgørende for, hvorledes man tænker sig interventionen over for eleverne med særlige behov. Det første paradigme vil således have fokus på individet og koncentrere sig om, hvordan det kan hjælpes eller kompenseres, så det kan tilpasse sig de givne forhold bedst muligt. De to øvrige paradigmer har fokus på de sociale strukturer og forsøger at målrette handlinger mod det relationelle felt. Det vil således kræve Paradigme Erkendelsesteori Fokus niveau Årsagsforklaring Særlige behov skyldes dysfunktioner hos individet Særlige behov fremkaldes af reproduktion af strukturel ulighed i samfundet via processer, der sorterer og udpeger Særlige behov skabes af den, måde skolen er organiseret på Forslag til i intervention Psyko-medicinsk Positivistisk Empirisk Micro (individet) Diagnostik, test og quasi-klinisk hjælpeværktøj Sociologisk Strukturalistisk Macro (samfundet) Gennemgribende reform af skolesystemet for at fjerne urimelig praksis Organisatorisk Funktionalistisk Meso (institutionsniveau) Programmer til restrukturering for at imødegå organisatoriske forsvarsreaktioner Perspektiver i handicapopfattelser (Skidmore Min oversættelse). 5
4 Specialpædagogik ændringer i miljøet, så det er tilpasset de børn, det omfatter. Uanset barnets forudsætninger skal undervisningen og organisationen tilpasses, så det enkelte barn imødekommes. Skidmore (1996) efterlyser perspektiver, som kan sammenfatte de tre paradigmer, og som blandt andet er karakteriserede ved at være ikkereduktionistiske og relationelle i deres udgangspunkter. Et sådant udgangspunkt tager Susan Tetler (2000), idet hun prøver at forene det psyko-medicinske og de sociale perspektiver med et interaktivt og handlingsrettet perspektiv. Indsatsen er rettet mod dels at hjælpe barnet med at tilpasse sig en situation eller institution bedst muligt og dels arbejde på at indrette sociale sammenhænge rummeligt, så barnet med funktionsnedsættelser har mulighed for ligeværdigt samvær og læring på egne forudsætninger. Imidlertid er der åbenlys diskrepans mellem de aktuelle bestræbelser på at flytte fokus mod en relationel handicapforståelse og en rummelig folkeskole, og så det, der rent faktisk finder sted i folkeskolen. Holst (2000) peger på, at mens der tales meget om relationistisk afvigersyn/handicapsyn, tages der fortsat udgangspunkt i et individorienteret afvigersyn. I takt med ønsket om en rummeligere skole henvises et stigende antal børn til specialforanstaltninger². I Salamancaerklæringen, hvor ud trykket inkluderende undervisning første gang anvendes i en bredere sammenhæng, peges der på, at nationalstaterne må forpligtes til at anvende de nødvendige økonomiske midler til gennemførelse af inkluderende undervisning. Herom siger Boye & Jacobsen (2004:155): Påpegningen af en nødvendig støtte og tilstrækkelige økonomiske midler [til inkluderende skole] står i skarp modsætning til amters og kommuners markante udtalelser om at begrænse væksten i økonomien til specialundervisningen. Økonomistyring og decentralisering er krav, der er blevet styrende for specialundervisningen. Begrebet den rummelige folkeskole bruges som tilgang til at minimere visiteringen til specialundervisningen med en mindre vækst af segregerende foranstaltninger. Børn med nedsat synsfunktion og handicap perspektiverne Det medicinske fagfelt er traditionelt stærkt repræsenteret i synsområdet. Der er anmeldelsespligt til Synsregistret³, når en offentlig myndighed (læge, synskonsulent o.a.) finder et barn med tilstrækkelig nedsat syn. Synsregistret er tæt knyttet til Statens Øjenklinik, som i princippet undersøger alle blinde og svagsynede børn i Danmark. Synskonsulenterne, som er pædagogiske rådgivere og vejledere, har tæt samarbejde med både øjenlæger og optikere og forventes at kende de hyppigst forekommende øjensygdomme og deres indvirkning på synsevnen. Det er vigtigt at inddrage viden fra det medicinske felt i det pædagogiske arbejde med børn med synsnedsættelse. Således er det vigtigt at kende barnets synsmæssige forudsætninger og et evt. progressivt synstab for at 6
5 kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt, finde frem til egnede hjælpemidler m.m. Det medicinsk/individorienterede perspektiv bør således inddrages sammen med det relationelle perspektiv. Men netop fordi udgangspunktet implicit har været et individorienterende handicapsyn, er det vigtigt at sikre det sociale perspektiv særlig opmærksomhed. I synsfaglige kredse er der stigende erkendelse af, at den individorienterede synsvinkel ikke alene er utilstrækkelig, men også har indbygget risiko for at modarbejde grundlaget for en social integration. Denne risiko beror på den interventionspraksis, der følger af det individorienterede handicapsyn. Som eksempel kan nævnes risikoen for, at støttelæreren til den svagsynede elev bliver dedikeret til kompenserende opgaver for og med barnet på en sådan måde, at hun kommer til at stå i vejen for elevens udvikling af relationer til sine seende kammerater. Udvikling af kammeratrelationer Ulf Janson (1996) viser i en undersøgelse af samspillet mellem elever med og uden synsnedsættelse, at det er vigtigt at være opmærksom på i hvilke sammenhænge relationer udvikles. Janson peger på, at den relation, der findes mellem børn og voksne (primær socialisation) er domineret af en vertikal relation, som er nødvendig i et ulige voksen/barn forhold. Den mere ligeværdige og jævnbyrdige relation, der findes mellem børn i forskellige sammenhænge (sekundær socialisation), er karakteriseret ved en horisontal relation. Det er her normer og evne til forhandling udvikles. Det er også her kammeratskabet, venskabet, kæresteriet m.m. udvikles, og det er især i forhold til de horisontale relationer, at opmærksomheden på blinde børns muligheder og barrierer i det sociale samspil skal rettes. Der kan skabes et overbeskyttende miljø, som fremmer et tolereret samspil frem for et integreret samspil. Vertikalitet ses ikke kun i forholdet mellem det blinde barn og den voksne, men også i de situationer, hvor det svagsynede barn befinder sig i en situation, hvor hun er afhængig af den seende kammerat. Dette kan også observeres i forholdet mellem de hjælpsomme elever og det blinde eller svagsynede barn, påpeger Janson (s. 74). Det giver anledning til, at man som lærer/pædagog skal være kritisk i sin anvendelse med at skabe overvenlige attituder i kammeratskabsgruppen og i stedet finde frem til hvilke situationer, der skaber uafhængighed for barnet med nedsat synsfunktion. Der kan skabes et overbeskyttende miljø, som fremmer et tolereret samspil frem for et integreret samspil. Janson finder andre forklaringer på, at der opstår problemer for de blinde og svagsynede børns sociale samspil. Et af dem er brist i kommunikationen mellem de fuldt seende børn og barnet med nedsat syn, idet: gruppeaktiviteter, som ikke domineres af samtale og verbalt samspil, kræver visuelt overblik for at kunne forstås. Når den nødvendige komplementerende information ikke 7
6 Specialpædagogik gives, kan situationen let blive socialt handicappende (s. 66, forf. overs.). Pointen her er, at det ikke er det synshandicappede barn, der skaber problemet, men det forhold, at der i situationerne ikke tages højde for, hvordan man undgår at ekskludere det svagsynede barn. Janson påpeger endvidere, at når den voksne træder ind i samspil med det synshandicappede barn, forhindrer det ofte barnet i at være i horisontalt samspil med sine fuldt seende kammerater. Det er en vigtig grund til, at anvendelse af støttelærer skal tænkes grundigt igennem, idet støttelæreren i mange situationer træder ind som den primære og vertikale relation og forhindrer det horisontale samspil i at udvikle sig. Det synshandicappede barn lærer derved at finde sig til rette i voksenrelationen, frem for at udvikle sine færdigheder i samspillet med de øvrige børn. En grundlæggende synsvinkel, som uddrages af undersøgelsen, drejer sig om at tilpasse situationer, så samspillet mellem det synsskadede barn og de seende børn er integreret og ikke hverken er ligegyldigt eller overbeskyttende. Blikket hviler altså på det relationelle og ikke på individet. Men at bringe børn med normalt syn og børn med nedsat syn sammen skaber ikke i sig selv muligheder for udvikling af sociale relationer. Der må derfor også Undersøgelsen viste, at blinde og meget stærkt svagsynede elever på en række områder var tilfredse med undervisningen og deres skoleforløb. rettes stor opmærksomhed mod at udvikle sociale kompetencer, som kan føre til etablering af venskaber. Andersen og Holstein (1979) giver undervisningsperspektivet og inddragelse af støtte en særlig vinkel: Der er ingen tvivl om, at kendskab til den hårfine balancegang mellem tålmodig støtte til at gøre erfaringer på egne præmisser og nødvendig støtte til at løse opgaver, som et alvorligt synshandicap undertiden gør urimeligt svært, kan hæve undervisningen fra at være et håndværk til også at være en kunstart. (s. 127) Forholdet mellem den pædagogiske støtte og den øvrige undervisning udgør således et vigtigt genstandsfelt i spørgsmålet om social integration. Andersen & Holsteins (1979) omfattende undersøgelse af danske synshandicappede folkeskoleelevers situation skulle belyse situationen for blinde og svagsynede børn i folkeskolen, efter integrationen havde fundet sted op gennem 60 erne og 70 erne. Undersøgelsen viste, at blinde og meget stærkt svagsynede elever på en række områder var tilfredse med undervisningen og deres skoleforløb. Men til trods for dette viste den også, at der stadig var problemområder: de fleste elever oplever sig i et vist, mindre omfang stemplede i betydningen udpegede og/eller ringeagtede. De oplever en række virkninger af denne stempling: Nogle oplever, at deres
7 mulighed for samspil med kammerater er indskrænkede; flere oplever, at de på forskellig vis har begrænsede muligheder for at klare sig på lige fod med deres seende kammerater; og næsten alle oplever, at de i vid udstrækning er tvunget ind i en række afvigende situationer på grund af deres synshandicap (støttepædagog, ledsagelse, beskæftigelse i særlige klubber for synshandicappede osv.) (s. 379 ff.) Når støttefunktionen opleves stemplende, agerer den stik i mod den hensigt, med hvilken den er etableret. Dette dilemma er stadig aktuelt og derfor et vigtigt omdrejningspunkt i spørgsmålet om social integration. Der er derfor god grund til at skærpe opmærksomheden mod lærergruppens funktioner i forhold til elever med nedsat synsfunktion. Ikke mindst er det vigtigt, at alle klassens lærere grundlæggende alle er ansvarlige for alle elevers undervisning og ikke blot overlader det til støttelæreren at sikre undervisningen for den svagsynede elev. Desuden er ledelsen på skolen ansvarlig for skolens kultur og bør derfor sætte disse spørgsmål centralt på skolens dagsorden. Lærerholdningers betydning Higgins & Ballard (2000) har gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse blandt syv voksne blinde i New Zealand, som gik i almindelig folkeskole. Den peger på betydningen af lærerens attituder over for den blinde elev som en vigtig faktor for elevens oplevelse af at være inkluderet i skolemiljøet. De lærere, der optrådte venlige, udfordrende, hjælpsomme og positive, fremmede elevens opfattelse af være en ligeværdig del af klassen. De blinde elever opfattede, at lærerne så på dem som værende som alle andre elever. De lærere, der huskedes som ekskluderende den blinde elev, blev beskrevet som unfair, ufleksible, uforberedte og fraværende og så mest på, at den blinde elev var forskellig fra de øvrige elever. Denne undersø- Der er derfor god grund til at skærpe opmærksomheden mod lærergruppens funktioner i forhold til elever med nedsat synsfunktion. gelse peger på et vigtigt forhold: At lærerens personlige fremtræden med sine holdninger og attituder har stor betydning for, om eleven med nedsat synsfunktion oplever sig som en ligeværdig del af klassen. Dertil kommer så den interessante synsvinkel, at en velforberedt og fleksibel undervisning støtter det sociale perspektiv. Social integration og læring Social integration er i sin natur bundet til et relationsorienteret perspektiv. Det betyder, at grundlaget for social integration i skolen er klassen og andre sociale strukturer af betydning for det blinde/svagsynede barn. Udvikling af et rummeligt undervisningsmiljø støtter på mange måder de behov, den svagsynede elev har, idet fokus hviler på den sociale dimension. Det angår både elever og lærere og er i høj grad et projekt, hvor det handler om at kunne rumme den forskellighed, som vitterligt findes blandt mennesker. Anders Gustavsson (1992) skriver i 9
8 Specialpædagogik sin analyse af nærhedens sociale betydning: Kategorisering er demed noe som hører naturlig med til det sosiale livet, og den vil aldri kunne elimineres selv om den viser seg å ha ugunstige konsekvenser. Fordi kategorierne er sosiale konstruksjoner, kan de imidlertid endres når tilstrækkelig sterke krefter oppstår i samfundet (s. 216). Andersen og Holstein (1979) påviser i deres undersøgelse, at de forløb, der havde den højeste grad af integration, var de forløb, hvor alle inklusive det blinde eller svagsynede barn satte sig for at magte opgaven (s. 426). Det skete gennem forældrenes holdning til, at dette her skulle lykkes, i lærernes opfattelse af, at der var positive udfordringer i arbejdet med integreringen af den synshandicappede elev, men også ved at denne selv satte energi ind på at være problemløser. Udviklingen af rummelighed, af et socialt accepterende miljø kan derfor argumenteres som en styret proces, som kræver målrettet indsats for at sikre vejen mod social integration og inkluderende undervisning. Litteratur Andersen, Svend Ellehammer & Holstein, Bjørn E.: Blinde i folkeskolen. Første del: Undersøgelse. Danmarks Lærerhøjskole Bogdan, Robert & Taylor, Steven J. (1992) The Social Construction of Humanness: Relationships with Severely Disabled People. In Ferguson, Philip M., Ferguson, Dianne L. & Taylor, Steven J. (1992) Interpreting Disability. A qualitative Reader. Teachers College Press, Columbia University. (s ) - K Boye, Connie & Jacobsen, Lillian (2004): Rummelighed et populært, men tvivlsomt begreb. I: Egelund, Niels: Specialpædagogisk praksis indspil og udspil. DPU. København. Christensen P, Heilbrunn J., Nielsen H. & Rees, D. S. red (2002) Blinde vinkler. Kroghs forlag, Vejle. Gustavsson, Anders (1992) Livet i integrasjonssamfunnet en analyse av nærhetens sociale betydning. In Sandvin, Johans Tveit (red.): Mot normalt? Omsorgsideologier i forandring. Kommuneforlaget Higgins, Nancy & Ballard, Keith: Like everybody else? What seven New Zealand adults learned about blindness from the education system? International Journal of Inclusive Education, Vol. 4, No 2 (2000). (p ). Holst, Jesper (2000) Specialpædagogisk retorik og virkelighed. In Holst, Jesper, Langager, Søren & Tetler, Susan (Ed.) (2000) Specialpædagogik i en brydningstid. Systime. Janson, Ulf (1996) Skolgården som mötesplats. Samspel mellan elever med och utan synskador. Pedagogiska Institutionen, Stockholms Universitet. Stockholm. Nielsen, H. & Rees D. A. (2002) Rapport fra seminar om social integration. Dansk Blindsamfunds Ungdom. Oliver, Michael (1996) Understanding Disability. From Theory to Practice. Macmillan Press Ltd. London. Kapitel 3: The Social Model in Context. (s ). Persson, Bengt (2001) Elevers olikheter och specialpedagogisk kunskap. Liber. Kapitel 2: Specialpedagogik som kunskapsområde. (s ). Solvang, Per (1999) Medikalisering av problem i skolan. LOCUS 2, (s ). Skidmore, David (1996) Towards an integrated theoretical framework for research into special educational needs. In European Journal of Special Needs Education, Vol. 11, no.1 (1996). (s ). Söder, Mårten (2000) Relativism, konstruktivism och praktisk nytta i handicappforskningen. In Froestad, Jan, Solvang, Per & Söder, Mårten (2000) Funksjonshemning, politikk og samfunn. Gyldendal Akademisk, Oslo. Tetler, Susan (2000) Den inkluderende skole fra vision til virkelighed. Socialpædagogisk Bibliotek. Gyldendal. København. (Kapitel 1: Integrationsbegrebet. Kapitel 2: 25 års danske integrationsbestræbelser. Kapitel 3: Inklusionsperspektiver.) 10
9 Noter ¹ Andersen og Holsteins undersøgelse fra 1979 viser, at blinde elever klarer sig skolemæssigt, fagligt fuldt ud på højde med deres seende kammerater (Blinde i folkeskolen s. 178). ² Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning Undervisningsministeriet. ³ BEK nr. 64 af 29/01/1998: alle børn mellem 0 og 18 år der registreres at have nedsat synsfunktion, svarende til en synsbrøk på 6/18 eller derunder samt indskrænket synsfelt på 10 grader og derunder, skal anmeldes til dette register. n 11
Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik
Specialpædagogik udgives af interessentskabet Specialpædagogik Formand: Leif Sort Interessenter: Danmarks Specialpædagogiske Forening og Speciallærerforeningen af 1981. SPECIALPÆDAGOGIK udsendes til medlemmer
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereOver muren. Inkluderende undervisning eksempler på en praksis. Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater
Over muren Inkluderende undervisning eksempler på en praksis Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater Else Malini Hans Nørgaard Susan Tetler 1 Kolofon: Forfattere:
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereInkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt
Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereOm forskellige forståelser af handicap
Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereOm handicapforståelser og rehabilitering
Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og
Læs mereDet mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne
Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereInklusion set i et dilemmaperspektiv
Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte
Læs mereEfterskolen på Refsnæs
Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud
Læs mereUndersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008
Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede
Læs mereStøttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse
SSIP - Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv Hans Nørgaard Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse Hans Nørgaard Støttefunktionen for blinde
Læs mereEfterskolen på Refsnæs
For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud
Læs mereStøttelæreres vilkår i folkeskolen delagtiggjorte eller marginaliserede?
Jens Norrinder Petersen. Synskonsulent og master i specialpædagogik. Center for Syn og Kommunikation i Region Hovedstaden. Støttelæreres vilkår i folkeskolen delagtiggjorte eller marginaliserede? De sidste
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereEfterskolen på Refsnæs
For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud
Læs mereInklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Læs mereEfterskolen på Refsnæs
For blinde og svagsynede 14-18 år E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereEksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet
Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere,
Læs mereDen bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER
Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereUndersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007.
Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede
Læs mereKvalitetsstandarder for Synssamarbejde Midt
Kvalitetsstandarder for Kvalitetsstandarderne på synsområdet er serviceinformation til borgerne om hvilken hjælp, de kan forvente. Borger/fagpersoner eller pårørende henvender sig til. Vi indhenter de
Læs mereSynsrådgivning for Skolebørn og Unge
Synsrådgivning for Skolebørn og Unge Børn og unge med synshandicap CSU-Slagelse, Center for Specialundervisning, tilbyder rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med nedsat syn, som følge af
Læs mereIb Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler
Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereStøttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - en undersøgelse.
Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - en undersøgelse. Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen i Vordingborg. Indledning Børn med nedsat synsfunktion
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereHandicappede og arbejdsmarkedet
Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereSYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? På Kommunikationscentret møder
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereBJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen
BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen Indhold Forord........................................... 5 1. Problembeskrivelse................................ 7 2. Oversigt over bogens kapitler.........................
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs mereSynsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid
Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereElevernes mening om deres skoleforløb. Susan Tetler
Elevernes mening om deres skoleforløb Susan Tetler Flere undersøgelser har i tidens løb interesseret sig for elevernes trivsel, men har fortrinsvis overdraget det til deres lærere og forældre at tolke
Læs mereYdelseskatalog Middelfart kommune. Synsrådgivningen
Ydelseskatalog 2017 Middelfart kommune Synsrådgivningen SYNSOMRÅDET Ydelser pr. 1.1.2017 Synsrådgivningen Voksne Synsrådgivningens brugere er først og fremmest borgere, der har en varig øjenlidelse og
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereTilbud til børn med synsnedsættelser
Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereWorkshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge
Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereFællesskaber, der rækker ud over skolen
Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereTilbud til voksne med synsnedsættelser
Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område
Læs mereVejledning og social læring. Haugesund d. 18/
Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereSpesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011
Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereUdviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion
Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereMiddelfart Kommune. Ydelseskatalog Synsrådgivningen. Synsrådgivningen
Middelfart Kommune Ydelseskatalog 2018 Synsrådgivningen Synsrådgivningen SYNSOMRÅDET Ydelser pr. 1.1.2018 Synsrådgivningen Voksne Synsrådgivningens brugere er først og fremmest borgere, der har en varig
Læs mereBotilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning
Botilbud i Ringsted til blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Egnede botilbud til voksne blinde eller svagsynede mennesker med udviklingshæmning findes kun i begrænset omfang. Mennesker
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereHandicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige
Læs mereHelene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen
Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået
Læs mereInklusionens konceptgørelse
Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereVelkommen til Pilehaveskolen
Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereHerning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation
Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereProjektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.
xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mereIngen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereInkluderende pædagogik
CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011
Læs mereInkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereBILAG 2: Domæner og items i BørneRAP
BILAG 2: Domæner og items i BørneRAP DOMÆNER Primær personers samvær med barnet Bevægelse og færden: Mundmotoriske færdigheder At holde en kropsstilling At ændre kropsstilling Færdes indendørs Færdes udendørs
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereHvem henvender vi os til?
1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os
Læs mereVelkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober
Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud
Læs mere