KVALITETSRAPPORT 2014/15. Thurø Skole Svendborg Kommune
|
|
- Flemming Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Thurø Skole Svendborg Kommune
2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 17 5 INKLUSION 18 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 21 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 31 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33 2
3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Thurø Skole er en grundskole fra årgang i 2 spor med ca. 300 elever. Thurø Skole er en skole der: arbejder med fællesskabet som bærende værdi, hvor alle elever skal lykkes som idrætsskole arbejder med sammenhængen mellem kost, læring, bevægelse, helbred og livskvalitet arbejder aktivt med det digitaliserede dannelsesmiljø træffer bæredygtige valg og bidrager til elevernes forståelse for nødvendigheden af at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid danner eleverne til en globaliseret fremtid hvor interkulturel kompetence, kreativitet, innovation og samarbejde er væsentligt Hverdagen på skolen bygger på vores bærende værdier: Fællesskab Ansvarlighed Selvværd Tryghed Disse værdier betyder, at vi hele tiden arbejder på at være en kollektivt orienteret skole, hvor der blandt det pædagogiske personale er en fælles holdning til, i hvilken retning skolen skal udvikles. Samarbejdet på skolen: der er et udstrakt samarbejde i årgangsteam, klasseteam og fagteam om undervisningen og evaluering af undervisningen der arbejdes aktivt med at vedligeholde et godt forhold mellem personalet og skolens ledelse der arbejdes aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet efter- og videreuddannelse prioriteres, så vi kan bibeholde et højt fagligt niveau De fysiske rammer: Thurø Skole er midt i en gennemgribende renovering som påbegyndtes i skoleåret 2013/14, hvor resultatet bliver en moderne og tidssvarende skole. Som noget nyt bliver folkebiblioteket integreret på skolen efter endt renovering. Skolen og lokalsamfundet: Skolen kan bruges af alle borgere i lokalsamfundet til undervisningsmæssige og andre kulturelle formål, og undervisningen på skolen tilrettelægges, så den i alle fag i videst muligt omfang udnytter lokalsamfundets muligheder. Thurø Skole arbejder med udeskole og åben skole. Vi bruger vores smukke natur og de muligheder, der er på øen, som eksempelvis Kajak- og Friluftcenteret og juniorklubben Knasten, den lokale sejlklub og de nærmeste omgivelser. 3
4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Thurø Skole har siden skolestrukturen arbejdet med nyt ledelsesgrundlag og værdigrundlag. Det er på fin vis lykkedes at skabe et tillidsforhold mellem personale og ledelse bl.a. gennem arbejdet med skolens værdier og bygherreprogrammet til renovering og nybygning af den fremtidige skole på Thurø. Det har været en gave at kunne bygge og renovere ind i rammen af den nye skolereform, så skolen kommer til at fremstå tidssvarende mht. fagmiljøer, personalearbejdspladser, klasse- og årgangsmiljøer og SFO i forhold til den ændrede opgave, som skolen skal løse. Det store arbejde med renovering og nybygning har skabt en stor sammenhængskraft på skolen, og der har været afholdt mange møder med både praktisk og visionært indhold. Byggeriet har også gjort arbejdet med den åbne skole spændende og nærværende, da skolen har indgået et tæt samarbejde med folkebiblioteket, som i fremtiden vil dele lokaler med skolens læringscenter og bibliotek til glæde for både elever og øens borgere. I arbejdet med skolereformen har det været af stor betydning for ledelsen, at der har været løbende dialog og høj grad af medarbejderindflydelse dels i vores normale mødefora som pædagogiske personalemøder, pædagogiske udviklingsmøder og dels ved ekstra MUS-samtaler med skoleleder. Ved den nationale trivselundersøgelse i maj 2015 fik skolen et flot resultat, og vi arbejder videre i årgangsteam og i undervisningen med udvalgte fokusområder. 4
5 3 RESULTATER Alle aktuelle resultater fra nationale test, obligatorisk trivselsmåling og Læringsledelsesprojeketet indgår fortløbende i planlægning af undervisningen og særlige indsatser på såvel klasse/årgangs- som skoleniveau. Besvarelserne fra Læringsledelsesprojeket lægges til grund for indsatser, der planlægges i løbet af foråret Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi oplever, at de resultater vi ser i nationale test svarer til det billede, lærere, vejledere og ledere har af eleverne fra den daglige undervisning og den løbende evaluering. Vi oplever, at skolens indsatsplan for læsning forbedrer resultaterne og konstaterer, at vi i år lever fuldt ud op til reformens mål om 80% af eleverne med "gode" resultater. Vi er samtidig meget opmærksomme på, at mindre ændringer i elevsammensætningen kan påvirke opfyldelsen af dette mål. Skolen har nu opprioriteret på vejlederområdet indenfor matematik, således at vi også her sikrer den bedste opfølgning på testresultaterne. 5
6 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,4 1,9 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 6
7 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-9,1-9,1 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). De procentvise forskelle på de enkelte skoleår er eksempler på, hvor stor betydning elevsammensætningen på årgangene har. Skolens særlige indsatser for faglig støtte og supplerende undervises prioriteres, så den enkelte elevs og klasses behov tilgodeses bedst muligt Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,8 17,5 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Samme bemærkning som ved læsning s. 6 7
8 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi må forvente udsving fra år til år i denne oversigt, da få elever kan rykke resultatet fra/til ja/nej. Et "Nej" i disse oversigter skal også vurderes ud fra, at der evt. sammenlignes med et i forvejen højt niveau i foregående skoleår Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-8,0-1,1 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8
9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-13,0-2,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi har skærpet læsevejledningsindsatsen på mellemtrinnet og holder læsekonferencer i forbindelse med analyse af resultaterne af de nationale test på alle trin. I år har vi desuden indført ekstra konference mellem ledelse, læsevejleder og dansklærer, når handleanvisningerne fra læsevejlederne har haft et par måneders virkning i klasserne, for at se om en ændret undervisningspraksis og bedre udnyttelse af fx. parallellagte timer, lektiecafé og holdtimer har haft en virkning Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,9 11,4 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I matematik har vi 2 vejledere, som arbejder på samme systematiske måde som vores læsevejledere, når det gælder klassekonferencer efter nationale test. Vi har en matematikvejleder til at planlægge Xtra-matematik sammen med ledelsen. Samtidig står vejlederen også for løftet af eleverne i Xtra i eller uden for klassen. Princippet i Xtra i både dansk og matematik er, at de elever, der er svagest fagligt, får undervisning af lærere med særlig uddannelse og spidskompetencer. 9
10 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi konstaterer, at andelen af elever med "dårlige" resultater er faldet i alle test bortset fra læsning 2. kl. Dette "NEJ" formodes at være begrundet i et meget højt niveau i 2013/ Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10
11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 6,9 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-6,6-0,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11
12 4 TRIVSEL Den obligatorisk trivselsmåling i foråret 2015 har været fremlagt på personalemøde. Her har de enkelte teams gennemgået årgangens besvarelser og besluttet hvilke indsatser, der var behov for på de enkelte klassetrin. Disse resultater sammenholdes efterfølgende med besvarelserne i Læringsledelsesprojektet. 4.1 Elevernes trivsel Da vi har været presset på plads under byggeriet, både i skolens inde- og uderum, glæder det os ekstra meget, at resultatet er meget tilfredsstillende Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 80% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 32% 62% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 36% 59% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 12
13 Skolen, % 81% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 13
14 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 79% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 54% 41% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 62% 5% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Samlet set vises et tilfredsstillende resultat, dog vil vi have særlig opmærksomhed på, at en del elever har svaret, at de nogle gange oplever ensomhed. 14
15 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,7 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi glæder os også her over det gode resultat. 15
16 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 25% 71% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 41% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 68% 10% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 66% 25% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi glæder os over det positive resultat, der er helt i overensstemmelse med lærernes og ledelsens oplevelse. 16
17 4.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,0 1,4 Skolen, 2013/14 2,4 1,5 Skolen, 2012/13 2,5 2,2 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi noterer med tilfredshed det faldende fravær. Det ulovlige fravær analyseres nærmere. 17
18 5 INKLUSION Inklusionsopgaven på Thurø Skole løses gennem vores Xtra-indsats, som er forankret ledelsesmæssigt og spænder over de elever på skolen, der måtte have et ekstra behov af den ene eller den anden slags (ekstra omsorg, ekstra faglig støtte, ekstra samtaler...) Udgangspunktet er en positiv og problemløsende tilgang til de ekstra behov, der måtte være. Vi oplever en fortsat udvikling af vores inkluderende læringsmiljøer. Lærerne udnytter i stigende grad de parallellagte timer på årgangen med 3 lærere på i dansk og matematik til holddannelser af forskellig størrelse. Vi har lagt vægt på at uddanne vores personale, så vi har flere læsevejledere, lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og lærere og ledere med kompetencer indenfor AKT/inklusion. I klasse- og årgangsteams arbejdes med at opstille fælles retningslinjer for eleverne, så de møder en genkendelig og forudsigelig hverdag til gavn for alle. Thurø Skole har gennem mange år arbejdet med tydelig klasseledelse. Vi har de sidste år arbejdet med SP-modellen som en metode til at kvalificere inklusion og øvrige udfordringer, hvilket giver en vis konsistens og erfaring i at angribe udfordringerne med en problemløsende og anerkendende tilgang. Vores skilsmissegrupper bidrager til trivsel og øget læringsparathed hos de elever, der har et forløb i dem. Der er et godt og tydeligt samarbejde, som er under stadig udvikling med skolens eksterne samarbejdspartnere: PPR og sagsbehandler. Vi har arbejdet på en endnu større fleksibilitet i vores faglige Xtra-undervisning, så vi løbende gennem skoleåret udnytter resurserne bedst muligt. 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Skolen har 4 elever, som modtager specialundervisning. 18
19 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning I forlængelse af vores ambition om at dække undervisningen med linjefagskompetence hos underviserne, har vi i dette skoleår ansat personale med de efterspurgte kompetencer. Vi havde forud for dette skoleår et stort og bredt ansøgerfelt, der dækkede de kompetencer, skolen efterspurgte Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 78% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi arbejder fortsat mod højest mulig kompetencedækning, men der vil være naturlige udfordringer for en skole af vores størrelse. Vores Xtra-undervisning varetages af lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og med afsluttet eller igangværende vejlederuddannelser(1 færdiguddannet læsevejleder + 2 under uddannelse) eller talrige kurser i matematik, spændende fra dyskalkuli til matematik for højt begavede (1 matematikvejleder) 19
20 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 88% 88% 100% 100% Tysk 50% 88% Historie 15% 46% Matematik 83% 81% Natur/teknik 55% 92% Idræt 81% 100% Musik 87% 100% Billedkunst 21% 73% Håndværk og design 79% 87% Madkundskab 58% 75% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi undrer os over, at fransk og kristendom ikke er i tabellen I historie og billedkunst, hvor linjefagkompetencen er lav, har vi engagerede og dygtige lærere der fortløbende deltager i relevant kursusvirksomhed. I nogle klasser er det prioriteret, at de lærere, der i forvejen kender klasserne, her læser fag, hvor de ikke er linjefagsuddannede men vurderes at have tilsvarende kompetencer Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 20
21 1. Klasse 76% 81% 2. Klasse 72% 83% 3. Klasse 4. Klasse 80% 76% 78% 75% 5. Klasse 6. Klasse 75% 76% 84% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger generelt over kommunens niveau samtidig med, at den procentvise fordeling på alle årgange er forholdsvis høj og ens. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 97% Skolen, 2013/ % 96% Skolen, 2012/ % 97% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 21
22 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 22
23 7.1 Samlet status på skoleniveau Vi betragter diskussionen og besvarelsen af de spørgsmål, vi er blevet stillet i dette afsnit som en del af vores interne selvevaluering. Vi oplever, at en sammenligning med kommunens gennemsnit er problematisk, da de faktuelle kriterier for vores besvarelse er subjektiv og varierer fra skole til skole i forhold til f.eks. skolernes egne mål og prioriteringer Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,4 3,4 3,7 Inklusion 3,9 3,9 3,5 IT/digitalisering 3,5 3,5 3,7 Læring 3,3 3,7 3,8 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 23
24 7.2 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,4 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,6 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,0 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 3,8 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 3,2 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi oplever også, at det her er vanskeligt at kommentere vores vurdering i forhold til vurderingerne på kommuneniveau. Skolen har hele skoleåret 2015/16 været igang med omfattende renovering, som har medført adskillige flytninger af klasser. Dette har haft indflydelse på etablering af de optimale læringsmiljøer. I starten af det nye år forventes alle årgangsmiljøer etableret. Skolen har nu samarbejde med Knasten, den private juniorklub, Thurø Kirke, Svendborg Musikskole og Thurø Sejlklub. Samarbejdet med Thurø Børnehus har resulteret i et forbedret overgangsarbejde med ny beskrivelse af proceduren for overgang til 0. kl. og samarbejdsaktiviteterne forud for skolestarten 1. aug. Desuden anvendes det kommunale Sejl- og Friluftcenter i Thurøbund til undervisning/ekskursionsformål. 24
25 7.3 Inklusion Inklusionsopgaven på Thurø Skole løses gennem vores Xtra-indsats, som er forankret ledelsesmæssigt og spænder over de elever på skolen, der måtte have et ekstra behov af den ene eller den anden slags (ekstra omsorg, ekstra faglig støtte, ekstra samtaler...) Udgangspunktet er en positiv og problemløsende tilgang til de ekstra behov, der måtte være. Vi oplever en fortsat udvikling af vores inkluderende læringsmiljøer. Lærerne udnytter i stigende grad de parallellagte timer på årgangen med 3 lærere på i dansk og matematik til holddannelser af forskellig størrelse. Vi har lagt vægt på at uddanne vores personale, så vi har flere læsevejledere, lærere med specialpædagogisk grunduddannelse og lærere og ledere med kompetencer indenfor AKT/inklusion I klasse- og årgangsteams arbejdes med at opstille fælles retningslinjer for eleverne, så de møder en genkendelig og forudsigelig hverdag, til gavn for alle. Thurø Skole har gennem mange år arbejdet med tydelig klasseledelse. Vi har de sidste år arbejdet med SP-modellen som en metode til at kvalificere inklusion og øvrige udfordringer, hvilket giver en vis konsistens og erfaring i at angribe udfordringerne med en problemløsende og anerkendende tilgang. Vores skilsmissegrupper bidrager til trivsel og øget læringsparathed hos de elever, der har et forløb i dem. Der er et godt og tydeligt samarbejde som er under stadig udvikling med skolens eksterne samarbejdspartnere: PPR og sagsbehandler. Vi har arbejdet på en endnu større fleksibilitet i vores faglige Xtra-undervisning, så vi løbende gennem skoleåret udnytter resurserne bedst muligt Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 25
26 3,7 Inklusion, samlet 3,9 3,9 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 3,8 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,2 3,7 3,5 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Grundet byggeriet har vores læringsmiljøer været meget skiftende, så vi ikke altid har haft de bedste fysiske rammer til inklusion, fx. gruppearbejdspladser og samtalerum. I forhold til den tydelige organisering er grafen misvisende eller udtryk for, at vi har svaret lidt mere ydmygt i år. Vi mener, at organiseringen er mindst lige så tydelig som tidligere, og vi arbejder fortsat på vores Xtra- og AKT-møder med at skabe gennemsigtighed i arbejdet for alle involverede, hvilket også bidrager til en fælles forståelse af inklusionens værdigrundlag. 26
27 7.4 IT/digitalisering Alt personale på Thurø Skole er daglige brugere af medier og IT. Alle lærere og ledere har en mac-book som connectes hurtigt og smidigt via apple-tv til de nye projektorer i klasser og fagmiljøer. Alle pædagoger og lærere har desuden en ipad. Det har været vigtigt for skolen, at interaktiviteten foregår på tværs af elever, fra elever til tavle og fra lærer til tavle i modsætning til en mere traditionel IT-løsning, hvor løsningen er bygget op omkring læreren som vigtigste formidler. Derfor er alle nyrenoverede og nybyggede lokaler ved byggeriets afslutning forsynet med projektorer og kablingsmulighed til alle devices (som vi møder i forbindelse med BYOD) Skolen har prioriteret at have ens brugerflader i de små klasser, hvorfor der er årgangsklassesæt af ipads til 0. årgang og 1. årgang. 2. årgang har klassesæt af chromebooks, da det giver mulighed for en større tekstproduktion. Fælles for løsningerne i årgang er, at der er meget lidt spildtid, da ipads og chromebooks er på, så snart de åbnes. Fra årgang medbringer eleverne selv udstyr, og de elever, der ikke kan det, låner skolens bærbare computere. Som supplement er indkøbt et klassesæt af medie-ipads som bruges fortrinsvis til medieproduktioner af forskellig art, men som også kan bookes til andet arbejde. Vi arbejder på at få indkøbt chromebooks til udlån på flere årgange, da vi oplever forholdsvis store problemer med elevernes egne devices og skolens bærbare ældre pc'ere. Der er fortsat forskel på de enkelte læreres IT-kompetencer, hvilket vi prøver at udligne dels ved læringscenterets vejledning og undervisning og dels ved, at der tilrettelægges årgangsforløb, hvor de dygtigste lærere på årgangen formidler til hele årgangen. Vi prioriterer også højt at sætte lærere med færre IT-kompetencer på hands-on-kurser med fagligt relevant brug af IT. Her kommer ledelsen med konkrete forslag. Det kan f.eks. være geogebra i matematikundervisningen, brug af chromebooks til kommende 2. årgangslærere, kursus i google drev. Læringscenteret faciliterer også alle klassers brug af google drev. Vi har en levende hjemmeside og forældreintra, hvor skolens dagligdag dokumenteres med film og billeder, så eleverne kan genopleve highlights og hverdagssituationer, og forældre kan nyde at få indblik i deres børns hverdag på skolen. Læringscenteret og It-vejledning er forankret ledelsesmæssigt, hvilket giver en smidighed i problemløsningen, kommunikation med Svendborg IT-afdeling, indkøb og sammenhæng mellem strategi og undervisning Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 27
28 3,5 IT/digitalisering, samlet 3,5 3,5 3,7 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 3,9 3,3 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,5 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vores vurdering bygger på, at vi er vant til nu, at netværk og IT i klassemiljøerne fungerer. Den lange log-on tid på skolens og elevernes ældre devices generer os mere nu, hvor spildtiden generelt er lavere. Derfor prioriterer vi de kommende år indkøb af flere chromebooks. 28
29 7.5 Læring 29
30 7.5.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,7 Læring, samlet 3,3 3,7 3,4 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,3 3,5 3,9 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 3,7 3,8 3,3 Faglige mål og synlig læring 3,0 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 3,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi ønsker ikke at kommentere på skolens niveau i forhold til det kommunale niveau, da vi som tidligere nævnt ikke anser det for retvisende, da metoden udelukkende bygger på hver skoles subjektive antagelser. Arbejdet med læring og læringsmål på Thurø Skole tager fortsat udgangspunkt i de 5 evidensbaserede elementer, der kendetegner god undervisning. 1: Skab et trygt og positivt læringsmiljø. 2: Sæt mål for elevernes læring. 30
31 3: Skab muligheder for feed back i undervisningen. 4: Inddrag eleverne. 5: Variér undervisningen. Disse har vist sig at skabe et konstruktivt grundlag for forandringer. Det har i processen været vigtigt for ledelsen at skabe et overblik over ønskede forandringer på en måde, der anerkender, bevarer og udvikler de kvaliteter skolen og personalet besidder. Skolereformens elementer er i vid udstrækning elementer, som skolen har arbejdet med, vi har fx tidligere haft lektiecafe, Vi er idrætsskole med meget fagligt stærke idrætslærere, vi har arbejdet intenst med bevægelse i alle fag, og vi har siden skoleåret 2013/14 haft engelsk fra 1. klasse. Udviklingsarbejdet med læring og læringsmål bygger på et solidt fundament af god klasseledelse (jvf. 1. element "Skab et trygt og positivt læringsmiljø") Arbejdet med tydelige læringsmål pågår i skolens fagudvalg, hvor faglærere sammen dykker ned i de nye forenklede fælles mål og tilrettelægger undervisning og evaluering på baggrund af faglig viden og sparring (jvf 2. element "Sæt mål for elevernes læring") og i skolens årgangsteam hvor lærere og pædagoger dels opstiller mål for fællesskaber (klasse- og årgang) og individuelle personlige og sociale mål for eleverne. Det opleves, at der er et ubrugt potentiale i at arbejde grundigere med elevplaner og løbende evaluering, herunder inddragelse af elever i opstilling af egne læringsmål (jvf. 3. element "Skab muligheder for feedback i undervisningen og 4. element "Inddrag eleverne") Derfor arbejder vi fortsat på, at få skabt nogle strukturer i undervisningen, der gennem skoleåret muliggør flere samtaler om læringsmål mellem elev og lærer kommende skoleår. I forhold til 5. element ("Variér undervisningen") ligger udviklingspotentialet dels i, at skabe rammerne for, at lærerne i højere grad kan undervise en årgang (og ikke en klasse), så flere elever får glæde af den enkelte lærers kompetencer og af den samlede lærergruppes kompetencer på årgangen og dels i hele tiden at efteruddanne lærerne specifikt med henblik på at udvikle og udvide "værktøjskassen" (digitale undervisningsmidler og metoder, CL, tidlig sprogstart, bevægelse i undervisningen...) Færdiggørelsen af ombygningen i foråret 2016 vil give markant forbedrede muligheder for at optimere på dette område. 7.6 Sundhed/Trivsel Der er de sidste år udarbejdet information i samarbejde med skolens personale til forældre, elever og personale om forebyggelse af mobning, og folderen "Sund på Thurø", som kan ses på skolens hjemmeside, som omhandler de vigtigste trivselsinitiativer på skolen og vejleder forældre om, hvordan de kan støtte skolens arbejde og deres børn til den bedste trivsel. Skolen har de sidste mange år arbejdet med en skolestoresøskende-ordning ( årgang og årgan) som giver elever og forældre tryghed i skolestarten og er et konkret udtryk for, at skolens værdier kan genfindes i praksis. Et andet vellykket eksempel på det er legepatruljen, hvor ældre elever sætter aktiviteter i gang for de mindre elever i frikvartererne. Skolen har i flere skoleår oprettet skilsmissegrupper, hvor elever i mindre grupper har mulighed for at dele deres oplevelser med andre elever fra skilsmissehjem. Disse grupper varetages af personale, der er særligt uddannet blandt andet i samtale med børnegrupper. 31
32 7.6.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 4,0 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 4,5 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32
33 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen har på sit møde d. 10. dec fået forelagt resultaterne af de nationale test fra foråret 2015 og denne Kvalitetsrapport. Skolebestyrelsen kan fuldt ud tilslutte sig det billede af Thurø Skole, som fremstilles i Kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen skal opfordre til, at der ved udarbejdelse af næste Kvalitetsrapport om to år sikres en større sammenhæng med kommende runde af data fra spørgeskemaundersøgelsen T2. 33
34 1
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSkolebestyrelsens Årsberetning 2014
Indledning Skolebestyrelsens Årsberetning 2014 Året 2014 har også for Thurø Skole været et år med store forandringer. På Thurø taler vi om 3 reformer. Reform af folkeskolen, lærer/pædagogers arbejdstid
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereSTATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole
STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2016/17
KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR
KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapporten i Silkeborg kommune er et centralt redskab, som tegner et billede af, hvordan det går med
KVALITETSRAPPORT Sorring skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereKvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17
Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Tved Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Tved Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GJERN SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Tved Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Tved Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Strandskolen Greve Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Strandskolen Greve Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mosedeskolen. Greve Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mosedeskolen Greve Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Nyager Skole, Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Nyager Skole, Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 7 3.1 Nationale test... 7 3.2 Aflagt afgangsprøver...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 Et af indslagene til årets store gårdfest i starten af september 2016. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virklund Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virklund Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune
KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Skårup Skole Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skårup Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sdr. Omme Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Mosedeskolen Greve Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mosedeskolen Greve Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sølystskolen Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Bryrup Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune
KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses
Læs mere