Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt per Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fysik Kandidatuddannelsen i fysik godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 50. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Syddansk Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende kandidatuddannelse i fysik. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til seks år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har d. 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 7. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Syddansk Universitet.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient i fysik Master of Science (MSc) in Physics Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 50, stk. 3, sammenholdt med 23: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient i fysik og [tilvalg] Master of Science (MSc) in Physics and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på kandidatuddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i fysik jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i fysik fra følgende universiteter giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i fysik:

3 - Syddansk Universitet, herunder bacheloruddannelsen i biofysik fra Syddansk Universitet - Århus Universitet - Københavns Universitet Akkrediteringsrådet bemærker, at der er et lille studiemiljø på uddannelsen. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af d. 27. oktober 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fysik Syddansk Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet fredag d. 26. september Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne vil fremgå af afgørelsesbrevet. Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/2 Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Titel/Betegnelse Dansk: Cand.scient i fysik Engelsk: Master of Science in Physics jf. 50 i uddannelsesbekendtgørelsen: Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS.

7 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Kopi af dette brev er sendt til: Syddansk Universitet

8 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Syddansk Universitet Uddannelse: Kandidatuddannelse i fysik Akkrediteringspanelets medlemmer: Thors Hans Hansson, Professor, Stockholm Universitet Sven Åberg, Professor, Lunds Universitet Katja Dall Jensen, kemistuderende, Københavns Universitet Steen B. Iversen, SCF Technologies Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen mandag d. 2. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

9 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Syddansk Universitet Cand. scient. i fysik 2005: : : : : : : : : : : : 2 (Dokumentationsrapport, s. 26)

10 Resumé af den faglige vurdering Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Panelet vurderer, at sammensætningen for aftagerpaneler afspejler de relevante erhvervsgrupper for fysikdimittender, samt at der er iværksat en række tiltag for at inddrage dimittender/alumner i udviklingen af uddannelsen. Initiativerne for aftagerpaneler og dimittender/alumner er stadig under implementering. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad har sandsynliggjort, at fysikuddannede fra SDU finder relevant beskæftigelse. Vurderingen baserer sig på en analyse fra 2001 fra UVM (om fysik s. 23), der viser de stillingskategorier, som fysikere fra SDU typisk havner i. Dertil kommer en dimittendanalyse fra 2005, hvor beskæftigelsen blandt dimitterede fysikere var 92 % (n= 36). Tallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, fysik, kemi og datalogi), hvorfor det ikke er muligt nærmere at udlede, hvilke uddannelsesprofiler der er ledige de pågældende år. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 3 -

11 Akkrediteringspanelets begrundelse Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes positivt, at uddannelsen har udarbejdet tre anbefalede studieforløb for de studerende, som tager en et-faglig kandidatuddannelse i fysik. I det anbefalede studieforløb til de studerende, der vælger sidefag, indgår faget astrofysik og kernefysik (FY806), samt faget kosmologi (FY808) ikke i den obligatoriske del af uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes for at leve op til de faglige mindstekrav i de gymnasiale uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning (faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen har tilkendegivet, at de vil arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, hvordan de faglige mindstekrav opnås. Overvågningen af karakterer finder sted i forbindelse med forløbsanalysen (Bilag ) og kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik, hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved at tage det som tilvalg. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på at aktivt forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i forskningsmiljøet. Uddannelsen vurderes at have et stærkt miljø i forhold til sin størrelse, og akkrediteringspanelet vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden. Hovedparten af underviserne er VIP er, der er kun 12 % DVIP er, hvilket svarer nogenlunde til andelen på hovedområdet. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende - 4 -

12 ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmiljø på tilfredsstillende vis dækker uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP er. Der vurderes at være en høj forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområder miljøets størrelse taget i betragtning. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde. Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter. De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen bliver indhentet på alle nye kurser (og herefter hvert tredje år) jf. dokumentationen i målepunkt Uddannelsen gennemfører dog ikke evalueringer af sammenhængen mellem de enkelte dele i uddannelsen. Gennemførselstiderne for studerende på kandidatuddannelsen på fysikuddannelsen er på 88 % i (dog er den samlede population lav - på 8 studerende jf. bilag ), hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen har faglig progression og er mulig at gennemføre på normeret tid. Dertil kommer, at der er procedurer for merit fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, såvel som at uddannelsen rummer internationale forskere og udenlandske studerende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at det vurderes, at fagelementernes - 5 -

13 indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er hensigt om en løbende udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer via Bilag om Universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI (center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik). Både universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI er nye tiltag, som endnu er i færd med at blive implementeret. Der er for øjeblikket problemer med at finde tilstrækkelig laboratorieplads til uddannelsen, hvilket dog forventes at blive afhjulpet med en større udvidelse af campus inden for de næste år. Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kursusevalueringerne indeholder konkrete spørgsmål til undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens formidlingsevner og pædagogiske kompetencer) og undervisningsmetoder. Sammenfattende vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Kvalitetssikringssystemet er forankret i direktionen, delpolitikkerne udgør de konkrete handleplaner, der sker en løbende kvantitativ og kvalitativ indsamling af viden (eks. kursusevalueringer og forløbsanalysen), og kvalitetsudviklingsrådet overvåger og følger op på kvalitetsudviklingen af eksisterende forhold. Universitetet redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA s standarder for intern kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet opfyldes i tilfredsstillende grad. Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 6 -

14 Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold lever op til den angivne titel, samt at uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis lever op til den relevante typebeskrivelse. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen benytter kandidatundersøgelsen og forløbsanalysen til at følge op på uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at eksamensgennemsnittet for specialer ligger på et højt niveau, hvilket også indikerer, at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse indfris

15 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? Der er for uddannelserne i fysik og nanobioscience ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet nedsat et fælles aftagerpanel. Det er fakultetets pligt i henhold til delpolitik for ny uddannelse samt delpolitik for efter uddannelsen at indgå i en dialog med aftagerpanelet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage panelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer. Det er vigtigt for dialogens udvikling, at aftagerpanelet, hverken af universitetet eller af panelet selv tillægges rollen som evalueringsfunktion, men at universitetet i dialog med panelet inddrager deres syn på og erfaringer med uddannelsernes overordnede kompetencer, når fakultetet udvikler såvel nye som eksisterende uddannelser. Der skal således være fokus på det fremadrettede og udviklende perspektiv. Aftagerpanelet træder sammen mindst en gang i løbet af medlemmernes funktionsperiode. Den nærmere form for samarbejdet med aftagerpanelerne besluttes i fællesskab med aftagerpanelerne og studienævnet. En gang årligt afgiver aftagerpanelet en skriftlig beretning til ledelsesgruppen om antal afholdte møder i det forgangne år og om hvilke emner panelet har diskuteret. Fakultetet afholder mindst en gang om året et fælles arrangement for aftagerpanelerne. Panelets sammensætning og dets rolle i forhold til kvalitetssikring af uddannelserne fremgår af Bilag A Kommissorium for aftagerpaneler på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Derudover henvises der til Bilag Delpolitikker for Syddansk Universitet Delpolitik for efter uddannelsen punkt 5. (Dokumentationsrapport, s. 1) Syddansk Universitet vil etablere en internetportal, som vil være indgangen til universitetet for alumnerne. På portalen vil det være muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse, karriere mm. Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret på uddannelsesretning Ved oprettelse af profilen kan alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for - 8 -

16 universitetet, og om de vil være mentor for en studerende. Ressourcepersoner vil være alumnerne, som har lyst til at gæsteforelæse, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper mm. Mentornetværk kan etableres for de studerende både tidligt i studiet, under speciale og i forbindelse med jobsøgning ved afslutning af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 1). Der henvises desuden til universitetets delpolitik for: Efter uddannelsen pkt. 4: Kandidatundersøgelse og pkt. 5: Aftagerpaneler. 3.4 Kandidatundersøgelse Standard Der udarbejdes hvert tredje år en kandidatundersøgelse rettet mod bachelorer og kandidater, der har afsluttet deres uddannelse indenfor de tre sidste år Guidelines Kandidatundersøgelsen indeholder spørgsmål om kandidaternes og bachelorernes erhvervs- og karriereveje. Kandidatundersøgelsen er i sin kerne ens for alle dimittender fra undersøgelsesgang til undersøgelsesgang, således at det vil være muligt at lave komparative tidsmæssige analyser. Der kan desuden bidrages med en række fakultetsspecifikke spørgsmål Indikatorer Procent af dimitterede bachelorer og kandidater fra Syddansk Universitet, der deltager i Kandidatundersøgelsen Ansvar Hovedansvarlig, herunder for opfølgning i forhold til indikatorer: KarriereCentret, der inddrager fakulteter og andre relevante enheder efter behov. 3.5 Aftagerpaneler Standard Der oprettes aftagerpaneler på fakultetsniveau og / eller lavere niveau. Aftagerpanelerne skal indgå i en dialog med universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer Guidelines Aftagerpanelerne sammensættes af udefra kommende medlemmer, og de nærmere regler om organisering og nedsættelse af aftagerpanelerne fastlægges på hvert hovedområde

17 Aftagerpanelerne kan udtale sig om alle forhold af væsentlig betydning for uddannelserne og skal drøfte de uddannelsesmæssige forhold, som universitetet forelægger Indikatorer At de nærmere regler om organisering og nedsættelse af aftagerpaneler er fastlagt på hvert hovedområde, og at der er oprettet aftagerpaneler i overensstemmelse hermed Ansvar Ansvarlig: Dekanerne. (Bilag 8.1.1) Supplerende oplysninger fra mødet: Undervisere og øvrige fortalte, at der er overvejet mange muligheder i forhold til, hvordan aftagerpanelet skal anvendes. De vil dog ikke bestemme, hvordan panelet skal reflektere over uddannelsen, men lade det være op til aftagerpanelet at definere. Det blev fortalt, at der har været uofficielle aftagerpaneler i forhold til gymnasierne, og der har også været god dialog med hospitalerne, da mange kandidater finder beskæftigelse som hospitalsfysikere. Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Vurderingen tager afsæt i følgende overvejelser: Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at aftagerpanelet er tilknyttet fysikstudiet med henblik på at få en konkret tilbagemelding på uddannelsen. Derudover vurderer panelet, at blandingen af dimittender virker fornuftig i forhold til de områder, hvor fysikdimittender opnår beskæftigelse med aftagere/alumner bl.a. fra industrien, teknikum, gymnasium og fra en forskningsinstitution. Det fremgik af mødet med uddannelsens undervisere og øvrige, at det første møde i aftagerpanelet vil foregå i oktober. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad inddrager dimittender, idet universitetet har iværksat et initiativ, hvor alumner inddrages som ressourcepersoner i forhold til uddannelsen, enten som mentorer for studerende, gæsteforelæsere, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og styregrupper. Derudover vurderes det som et positivt tiltag at etablere en alumneportal. Universitetet har desuden som delpolitik hvert tredje år at gennemføre en kandidatundersøgelse for færdige bachelorer og kandidater. Undersøgelsen vedrører erhvervs- og karriereveje og er som udgangspunkt ens for alle dimittender. Panelet bemærker, at tiltagene vedrørende aftagerpaneler og dimittender er under implementering. På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt

18 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Beskæftigelsesfrekvensen for cand.scient. er i matematik, fysik, kemi og datalogi på Syddansk Universitet (SDU) er samlet for perioden på 71 % hertil kommer 10 % som er fortsat på ph.d.-uddannelsen og 6 % som er i udlandet. samlet 87 %. I årene ligger beskæftigelsesfrekvensen for kandidater i ovennævnte gruppe fra Syddansk Universitet væsentligt over beskæftigelsesfrekvensen for hovedområdet på landsplan. I 2005 ligger frekvensen for kandidater fra SDU (57 %) dog under frekvensen for hovedområdet på landsplan (68 %). Samtidig er, i det pågældende år for SDU s vedkommende, 10 % af kandidaterne fortsat på ph.d.-uddannelsen og 12 % er i udlandet samlet 79%. Da tallene er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, fysik, kemi og datalogi (se Bilag 2.1.1)) kan det ikke udledes nærmere, hvilke uddannelsesprofiler der er ledige i det pågældende år, hvorfor det er svært at udlede årsagen til at ledighedsgraden i lige netop dette år er større end for hovedområdet på landsplan. Der henvises til Bilag Opgørelse af ledighedsfrekvensen fra Universitets- og Bygningsstyrelsen for uddannelserne Fysik, Kemi, Matematik og Datalogi. Tallene opgøres samlet for denne gruppe af uddannelser, hvorfor der ikke leveres tal særskilt for fysik-uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 2) Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kandidatuddannelsen i fysik fra Syddansk Universitet kvalificerer de studerende til videre studier på ph.d.-uddannelsen samt til ansættelse i en lang række stillingskategorier. I henhold til Bilag Kandidatundersøgelsen for 2005 viser respondenternes besvarelser, at kandidater i fysik føler sig godt rustet til at varetage de jobfunktioner de er ansat til på baggrund af de kompetencer de har opnået i løbet af uddannelsen. I henhold til Bilag Hvor gik de hen? Kandidaterne i Matematik-, Fysik- og Kemi-fagene figur 10 b side 23 udgivet af Undervisningsministeriet i 2001 kan man udlede at alle ikkeledige kandidater finder relevant beskæftigelse, med en lidt større andel af beskæftigede i den offentlige sektor (gymnasiesektoren, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner) end i den private sektor. Institut for Fysik og Kemi har en lang tradition for at bibeholde kontakten til alumner og ud fra bilag oversigt over beskæftigelse for kandidater i fysik kan man se at kandidater i fysik finder relevant beskæftigelse igen med en

19 overvægt på beskæftigelse inden for den offentlige sektor. Under hensyntagen til udviklingen i den generelle beskæftigelsessituation må man konkludere at den fortsatte udvikling vil sikre fortsat beskæftigelse af kandidater i fysik. (Dokumentationsrapport, s. 2) Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Ikke relevant Ikke relevant Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad har sandsynliggjort, at fysikuddannede fra SDU finder relevant beskæftigelse. Vurderingen baserer sig på en analyse fra 2001 fra UVM (om fysik s. 23), der viser de stillingskategorier, som fysikere fra SDU typisk havner i. Dertil kommer en dimittendanalyse fra 2005, hvor beskæftigelsen blandt dimitterede fysikere var 92 % (n= 36). Tallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik, fysik, kemi og datalogi), hvorfor det ikke er muligt nærmere at udlede hvilke uddannelsesprofiler, der er ledige de pågældende år

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? Moderne fysik bygger på et sammenspil mellem teori, eksperimenter og numeriske simuleringer. Kurserne på kandidatuddannelsen i fysik ved SDU er mere entydigt baserede på enten eksperimentelle, teoretiske, eller numeriske elementer end det er tilfældet på bachelorniveau. Dog vil kandidatkurserne typisk kræve, at den studerende forholder sig til både teori og eksperimenter og, at den studerende udfører simuleringer eller dataanalyser. Specialet er ofte på et højt videnskabeligt niveau. Det indeholder et stort element af selvledelse og mulighed for at kombinere alle de kompetencer som er erhvervet under hele studiet. Det konkrete indehold af specialet varierer naturligvis meget efter titel og vejleder, men grundet den meget brede forskningsforankring udbyder instituttet et bredt udvalg af specialeemner i fysik. (Dokumentationsrapport, s. 4) Supplerende oplysninger fra mødet: Om hvorvidt de studerende oplevede, at uddannelsen indeholder tilstrækkeligt med matematik til at de kunne følge med i fagene: De studerende oplyste, at de i nogle fag har et integreret matematikelement, der sikrer, at det er muligt at følge med, eks. i kvantemekanik. Om hvorvidt undervisere og øvrige oplevede, at uddannelsen indeholder tilstrækkeligt med matematik samlet set: Underviserne fortalte, at matematikniveauet afhænger af den valgte linie på uddannelsen. For så vidt angår de studerende, som er mere teoretisk interesserede i fysik, så er niveauet ikke tilstrækkeligt. Mange af de komplekse teoretiske fag kræver, at den studerende har valgt matematiske fag ved siden af, og de fleste fysikstuderende læser fysik og matematik, som hhv. hovedog sidefag. Undervisere og øvrige oplyste desuden, at i de fag, hvor der er brug for et særligt aspekt af matematikken, bliver det gennemgået og udfoldet Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår 2 Kompetencer Fysikkens objekter spænder fra elementarpartikler til galakser og inkluderer i princippet alt på de mellemliggende længdeskalaer: fx. atomer og molekyler, væsker og faste stoffer, biofysiske systemer, jorden og planeterne. Fagets fokus på de forskellige emner har i nogen grad ændret sig med tiden, ofte i kølvandet af

21 karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? eksperimentelle eller teoretiske gennembrud, men dets slidstærke metoder har kun ændret sig langsomt. Især det kraftige samspil mellem abstrakte teorier, avancerede eksperimenter og i stigende grad computer-simuleringer er karakteristisk for fysikfaget. Fysik har væsentlige metodemæssige og praktiske berøringsflader med andre videnskaber, især matematik, kemi og bio- og ingeniørfagene. Fysikkens erkendelsesmæssige aspekter er vigtige for filosofi, og dens anvendelser ligger til grund for store dele af den moderne teknik, fx. computere, kommunikations- og måleudstyr samt medikoteknik. Visse af fagets discipliner, klassisk-, kvante- og statistisk mekanik samt elektromagnetisme og optik, har status som grundfag, dels af konceptuelle og historiske grunde, dels på grund af deres mange anvendelser. stk. 2 Kandidatuddannelsen i fysik giver generelle kompetencer, som gør de studerende attraktive for brede områder af det offentlige og private erhvervsliv, der arbejder inden for f.eks. forskning, undervisning, forvaltning og/eller formidling. Kompetencer som opnås ved et kandidatstudium falder i to kategorier: Personlige og faglige kompetencer, som udbygger de tilsvarende kompetencer på bachelorniveau. stk. 3 Uddannelsen giver generelle personlige kompetencer, der gør at studerende selvstændigt kan: a) Tilegne sig ny videnskabelig viden og anvende denne viden til nye problemstillinger. b) Løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte en kombination af teori, numerisk simulering og eksperimenter. c) Forholde sig kritisk til videnskabelige modeller. d) Formidle specialviden om fysikfaglige emner til et interesseret publikum af ikkespecialister. stk. 4 På uddannelsen opnås fagspecifikke kompetencer, som naturligt knytter sig til fagets metoder, især de metoder som anvendes i den videnskabelige forskning som drives på Institut for Fysik og Kemi (IFK). Disse kompetencer både udbygger og uddyber de tilsvarende kompetencer på bachelorniveau. De konkret fagspecifikke kompetencer der opnås er: a) Dyb indsigt og aktivt kendskab til grundlæggende teoretiske begreber og eksperimentelle metoder inden for fysik. b) Indgående kendskab til emner inden for den fysikforskning som dyrkes af medarbejderne på Institut for Fysik og Kemi. c) Evne til at undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt, og dermed bidrage til at frembringe nye videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af fysikforskningen. (Bilag B, Studieordning, s. 1f) Kandidatuddannelsen har tre erhvervsprofiler:

22 - Innovation og erhverv - Forskning - Kommunikation (Bilag B, Studieordning, s. 26f) Kompetenceprofil for erhvervsprofilen i Innovation & Erhverv Målsætning: Profilen i Erhverv og Innovation sigter især mod at supplere den studerendes fagspecifikke og forskningsmæssige kompetencer med viden om udviklingsarbejde, patenteringer og erhvervsorganisation med henblik på fremtidigt arbejde med udvikling og innovation indenfor erhvervsmæssige miljøer. Profilen i Erhverv og Innovation er primært rettet mod ansættelse i erhvervslivet og industriel udvikling, samt mod fremtidige iværksættere. Profilen giver desuden gode kvalifikationer inden for forskning. Kompetencer Med profilen i Erhverv og Innovation vil en kandidat kunne: Analysere og vurdere forskellige typer af virksomhedsorganisation. Bedømme de økonomiske, juridiske og patentretlige betingelser for sammenspillet mellem teknologisk forskning og produktinnovation. Perspektivere kravene for arbejdsprocedurer, journalføring og dokumentation inden for udviklingsarbejde. Kompetenceprofil for erhvervsprofil i Forskning Målsætning Profilen i Forskning sigter mod at give den studerende et bredere og dybere kendskab til fagets teori og metoder i et forskningsmæssigt perspektiv. Profilen kombinerer en bred naturvidenskabelig kompetence med den nyeste og mest avancerede viden inden for forskningen i det valgte fagområde med vægt på eksperimentelle metoder. Profilen i Forskning indeholder obligatoriske moduler i planlægning og fortolkning af eksperimenter, seminarrække og et individuelt forskningsprojekt. Profilen i Forskning er primært rettet mod videre forskeruddannelse (Ph.D.), men vil også give særdeles relevante kvalifikationer til at varetage miljøforvaltning, undervisning og lignende. Kompetencer Med profilen i Forskning vil en kandidat kunne: Perspektivere fagets generelle vidensdannelse og metoder Diskutere hvorledes nye og interessante problemstillinger opstår og identificeres, samt opstille strategier for videnskabelige undersøgelser af disse

23 Planlægge og gennemføre relevante undersøgelser til belysning af en afgrænset videnskabelig problemstilling. Formulere nye problemstillinger og undersøgelse på basis af opnåede resultater. Analysere og fortolke komplekse data. Anvende fagets videnskabelige traditioner inden for formidling og publicering Kompetenceprofil for erhvervsprofil i Kommunikation Målsætning Profilen i Kommunikation kombinerer kompetencerne fra den naturvidenskabelige del af kandidatstudiet med formidlings- og kommunikative moduler. Fokus er på formidlerens rolle og kontakt til det omgivende samfund primært med baggrund i medieverdenens rolle som folkeoplyser. Profilen i Kommunikation indeholder obligatoriske moduler i mundtlig formidling, pressekontakt, projektledelse samt mediesociologi og informationsret. Profilen vil give kandidater de nødvendige redskaber til at kunne præsentere komplicerede naturvidenskabelige problemstillinger korrekt og i et forståeligt sprog på alle niveauer. Profilen i Kommunikation giver kvalifikationer, der primært er rettet mod ansættelse i naturcentre, museer, kemisk/medicinalindustri samt rådgivende ingeniørfirmaer, men også som formidlere med tilknytning til skrevne såvel som audiovisuelle massemedier. Profilen giver også relevante kvalifikationer til naturvidenskabelig og kommunikativ forskning. Kompetencer Med profilen i Kommunikation vil en kandidat kunne: Perspektivere resultater fra naturvidenskabelige undersøgelser og engageret formidle disse i et præcist og letforståeligt sprog med inddragelse af audiovisuelle hjælpemidler Strukturere et mundtligt oplæg med indsigt i betydningen af kropssprog og stemmeføring Planlægge og udføre forskellige former for pressekontakt, såvel skriftligt som mundtligt Analysere et projekts faser og anvende dette til gennemførelse af projekter Bedømme de juridiske, moralske og sociologiske rammer for brug af (Bilag B, Studieordning, s. 26f) Kandidatuddannelserne ved Institut for Fysik og Kemi, herunder kandidatuddannelsen i Fysik, evalueres og udvikles løbende af instituttets videnskabelige medarbejdere. VIP erne indgår i undervisningsteams centrerede omkring de forskellige kurser og yder hinanden faglig sparring og supervision mens

24 kurserne afvikles. Det er normalt at kurset evalueres, i formelle eller uformelle sammenhænge, og at der lægges planer for, hvordan kurset skal afholdes næste gang det udbydes. Instituttets Uddannelsesudvalg, IFK-UU, styrer den løbende interne diskussion om forskellige aspekter af instituttets undervisningsudbud, herunder kvalitetssikring i henhold til studienævnets retningslinier. IFK-UU s formand for Fysik organiserer på institutlederens vegne, lærergruppernes sammensætning med henblik på at sikre de bedst egnede lærerkræfter på de udbudte kurser. Det Naturvidenskabelige Studienævn overvåger løbende karakterniveauet for alle kursuselementer enkeltvis og for årgange samlet mindst en gang om året. Derudover har Studienævnet iværksat en procedure for kursusevaluering, hvor alle kurser for en årgang evalueres enkeltvis og samlet i forhold til strukturel og faglig sammenhæng, forudsætninger, kvalifikationer og opnåede kompetencer. Såfremt en kursusevaluering sammenholdt med karakterniveau og dumpeprocent giver anledning til ændringer i kursets sammensætning eller målbeskrivelse pålægger studienævnet det udbydende institut at rette op på forholdene. (Dokumentationsrapport, s. 4) Supplerende oplysninger fra universitetet: Akkrediteringspanelet spurgte under mødet med uddannelsens undervisere og øvrige til, hvorvidt de faglige mindstekrav opfyldes i forhold til faststoffysik og standardmodellen, samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen redegør for, at det faglige indhold indgår på følgende kurser: Faststoffysik: FY508 (Bachelorniveau) samt FY805 (Kandidatniveau) Astrofysik og kernefysik: FY806 (kandidatniveau) Kosmologi FY808 (Kandidatniveau) Standardmodellen: Kvantefeltteori (Kurset skal ligge på kandidatuddannelsen, men afventer endelig godkendelse i studienævnet. ( 13. juni 2008) Der arbejdes i øjeblikket på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår på hvilken måde de faglige mindstekrav opnås på uddannelsen. ( 10. juni 2008) Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Studerende skal have gennemført et kursus i videnskabelig teori og metode i løbet af deres bacheloruddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 5)

25 Akkrediteringspanelets vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 3. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes positivt, at uddannelsen har udarbejdet tre anbefalede studieforløb for de studerende, som tager en et-faglig kandidatuddannelse i fysik. I det anbefalede studieforløb til de studerende, der vælger sidefag, indgår faget astrofysik og kernefysik (FY806), samt faget kosmologi (FY808) ikke i den obligatoriske del af uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes for at leve op til de faglige mindstekrav i de gymnasiale uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning (faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen har tilkendegivet, at de vil arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, hvordan de faglige mindstekrav opnås. Overvågningen af karakterer finder sted i forbindelse med forløbsanalysen (Bilag ) og kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik, hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved at tage det som tilvalg. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i fysik er forankret på Institut for Fysik og Kemi i Uddannelsesudvalget for fysik, som illustreret ved bilag Organisationsdiagram for Det Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Fysik og Kemi samt Det Naturvidenskabelige Studienævn. Uddannelsesudvalget består af Paolo Sibani (formand) Sven Tougaard Per Morgen Stud. scient. Ulrik Ishøj Søndergaard Stud. scient. Anders Utoft Madsen Derudover inddrages følgende VIP er i tilrettelæggelsen af uddannelsen: Fagområde:

26 Kvantefysik Francesco Sannino Faststoffysik Sven Tougaard Statistisk fysik Jørgen Boiden Pedersen Biofysik Ole G. Mouritsen Laserfysik Victor Petrunin Overfladefysik Per Morgen Teknisk fysik Horst-Günter Rubahn Uddannelsesudvalgets opgave er at forbehandle alle sager til Det Naturvidenskabelige Studienævn samt løbende at vurdere og regulere instituttets kursusudbud og studieretninger. Udvalget er sammensat af undervisere og studerende på en måde, som giver en rimelig dækning af uddannelsens faglige bredde. Udvalget kan uddelegere til formanden eller til et snævrere underudvalg at behandle en række enkeltsager uden principiel betydning. Resultatet af evalueringer og de efterfølgende handlingsplaner forelægges altid for det samlede uddannelsesudvalg. Ved forbehandling af kursusbeskrivelser og eksamenspensa inden indsendelse til studienævnet skal der være en fagligt relevant studenterrepræsentant involveret. (Dokumentationsrapport, s. 6) Hvor stor en andel af uddannelsens undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? På kandidatuddannelsen i fysik varetages undervisningen i Fysiske Undervisningsforsøg af en gymnasielektor, der er ansat som ekstern lektor, da de studerende derved også får en indføring i de didaktiske og pædagogiske undervisningsformer som anvendes i gymnasieskolen. I alle andre kurser, fag og projekter varetages undervisningen af aktive forskere. der henvises til Bilag opgørelser over VIP/DVIP ration for 2004/ /2007. (Dokumentationsrapport, s. 6)