Grøn omstilling og helhed i forvaltningen

Transkript

1 Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Hvordan opnår vi synergi mellem grøn omstilling og forvaltning af natur og miljø? Comwell Kolding maj 2015 æs mere og tilmeld dig på I samarbejde med: Faglige samarbejdspartnere: Konferencen arrangeres af:

2 Velkommen Til miljø- og naturforvaltere fra kommuner, regioner og statslige styrelser og til deltagere fra virksomheder, interesseorganisationer, forsyningsselskaber og universiteter. Tak til vores samarbejdspartnere

3 Den røde tråd Natur & Miljø 2015 handler om Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Grøn omstilling står højt på den politiske dagsorden. Regeringen har i perioden prioriteret ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger og at få skabt nye, grønne arbejdspladser. Men grøn omstilling handler om langt mere. De offentlige forvaltninger har en central rolle som ambassadør, partner og myndighed, når der skal gennemføres initiativer, som fremmer grøn omstilling. Der skal gives tilladelser, godkendelser og dyrkes samarbejder, som er nødvendige for at understøtte omstillingen. Det er en stor og vigtig opgave for de offentlige organisationer og deres ansatte at se muligheder, der findes i at tænke nyt i et tæt samarbejde mellem forvaltning, borgere og virksomheder. De skal kunne sætte sig i virksomhedernes sted, samtidig med at der fortsat skal fokus på at beskytte miljøet og forvalte gældende lovgivning. Vi har formuleret to centrale spørgsmål: Kan den offentlige forvaltning støtte grøn omstilling, og hvordan gør den det? Hvordan kan der skabes synergi mellem den grønne omstilling og forvaltningen af naturen og miljøet? Konferencen vil sætte fokus på nogle af de dilemmaer, det medfører. Vi udfordres af, at nogle ser en modsætning mellem myndighedens opgaver og helhedstænkning, nyudvikling og dialog. For at kunne løfte den udfordring, er ledere og medarbejdere nødt til at kombinere den dybe faglighed med helhedstænkning. Debatten i plenum giver bolden op til en lang række spændende emner, som behandles i større eller mindre fagsessioner. Vi skaber et fælles udgangspunkt, så alle konferencens deltagere kan debattere Grøn omstilling og helhed i forvaltningen set fra hver sit specielle område. Med Natur & Miljø 2015 fastholder vi en god tradition, hvor der er tid og lejlighed til at udveksle erfaringer, få ny viden og udvide netværket. Vi kombinerer teori og praksis, når vi inviterer til ekskursioner og workshops. Vi byder velkommen til en ny samarbejdspartner Dansk Byplanlaboratorium - som beriger konferencen med et Planlægningsspor og udfordrer til at tænke planlægning ind i alle sammenhænge. Vi sætter også stor pris på, at Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, K, Danske Regioner, DCE og Københavns Universitet fortsætter samarbejdet med os. Velkommen til Natur & Miljø 2015! Det sker... Søren Gais Kjeldsen Formand KTC Hans Peter Birk Hansen Formand EnviNa...fra den 19. maj til den 20. maj 2015, på Comwell Kolding Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 3

4 Program for 19. og 20. maj hos Comwell Kolding Grøn omstilling og helhed i forvaltningen Natur- og miljølovgivningen understøtter den grønne omstilling og medvirker til at skabe vækst via ændret adfærd, ændrede forbrugsmønstre og udnyttelse af bæredygtige energikilder og ressourceforbrug. På Natur & Miljø 2015 ønsker vi at fokusere på, hvordan den offentlige forvaltning kan medvirke til at skabe grøn omstilling. Plenumprogram 19. maj Velkommen til Natur & Miljø 2015 KTCs og EnviNas formænd, Søren Gais Kjeldsen og Hans Peter Birk Hansen Visionen for en grøn fremtid Den offentlige sektor som driver for grøn omstilling. Professor Kathrine Richardson, KU tidl. formand for Klimakommissionen Hvorledes omsættes visionen om grøn omstilling til realiteter? Direktør ars Hindkjær, Miljøstyrelsen Grøn omstilling i et lokalt perspektiv Hvordan Samsø Energiakademi og Samsø Kommune medvirker til at skabe grønne løsninger og lokal udvikling. Direktør Søren Hermansen, Samsø Energiakademi PAUSE Forfriskninger kaffe, te, vand og frugt Den kommunale virkelighed og udfordringer for forvaltningen. Direktør for Miljø og Energi Søren Gais Kjeldsen, Aalborg Kommune Kommunal Greenwashing eller reelle bidrag til en bæredygtig udvikling? Udfordring af kommunernes planlægningsdilemma mellem bæredygtighed og vækst. Ph.d. studerende Nina Vogel, Institut for udvikling og planlægning, Aalborg Universitet Debat: Oplægsholderne får udfordringer fra salen og fra konferencier Anja Philip FROKOST 4 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

5 Der skal gives tilladelser, godkendelser og dyrkes samarbejder, som er nødvendige for at understøtte omstillingen succes forudsætter god kommunikation. Sessionsprogram 19. maj RESSOURCER Cirkulær økonomi, grøn omstilling og beskyttelse af naturen Tværfaglige sessioner: Session 1.1: Det ressource-effektive samfund Session 1.2: Det åbne land som ressource PAUSE Forfriskninger kaffe, te, vand og frugt Session A2, B2, C2, D2, E2, F2, G2, H2, I2 og J2 afvikles PAUSE med mulighed for at deltage i EnviNas generalforsamling ( ) og for dialog med virksomheder og andre samarbejdspartnere i udstillingsarealerne Middag, underholdning og networking 20. maj KIMA Planlægning, samskabelse og klimatilpasning Tværfaglige sessioner: Session 3.1: Samskabende processer Session 3.2: Stigende vandstand Session 3.3: Kig i krystalkuglen PAUSE Forfriskninger kaffe, te, vand og frugt Session A4, B4, C4, D4, E4, F4, G4, H4, I4 og J4 afvikles FROKOST Session A5, B5, C5, D5, E5, F5, G5, H5, I5 og J5 afvikles Konferencen slutter ingen fælles afslutning Forfriskninger kaffe, te, vand og frugt Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 5

6 Sessioner Tirsdag 19. maj Spor Session 1 - Ressourcer Session A2 A Grundvand og drikkevand Helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse. Session B2 B Vandløb Helhedstænkning og synergier i ådalsprojekter. C D E F Jordforurening Affald og ressourcer Spildevand Råstoffer 1.1: Det ressource-effektive samfund Cirkulær økonomi, et land uden affald og med helhedstænkning i forvaltningen? Session C2 Risikovurdering grundlag og forudsætninger hvornår er risikovurderingen tilstrækkelig? Session D2 EKSKURSION Strukturer, der fremmer ressourceudnyttelsen. Tur til renoveringsprojekt i Fredericia. Session E2 AR Hvad er det, og hvad kan det? Grundvand, nye og eksisterende bydele. Session F2 Nyttiggørelse af havsedimenter. Session G Generalforsamling i EnviNa Middag, underholdning og networking. G H Natur andbrug 1.2: Det åbne land som ressource Et trækplaster i den grønne omstilling - til lyst og til udvikling. Naturen som branding Styrkelse af naturens værdi. Hvordan? Session H2 Revurdering indhold i en revurdering efter Husdyrbrugsloven. Den nye husdyrregulering konsekvenser? Session I2 I Virksomheder Samskabelse med virksomheder og styrelser ved miljøtilsyn. RESSOURCER Session J2 J Planlægning Vælg en af disse to sessioner, hvor tværfagligheden er i fokus. Helhedstænkningen vises i konferencens struktur. Planloven i det åbne land Projekterne 'Danmarks areal i fremtiden' og 'Fremtidens landskaber' belyses og perspektiveres. 6 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

7 Onsdag 20. maj Session 3 - Klima Session A4 Session A5 Ground Water Protection The International Perspective (sessionen foregår på engelsk) Fremtidens drikkevandsforsyning og grundvandsbeskyttelse. 3.1: Samskabende processer Grænseoverskridende samarbejde med erhverv, forsyningsselskaber, Kystdirektoratet, styrelser, forsvaret og flere andre. Session B4 Session B5 EKSKURSION Fokus på vandløbsprojekter, hvor der er arbejdet på tværs omkring natur, kultur, spildevand og forsyning i Kolding Kommune. Session C4 Session C5 8-EKSKURSION 8-pligt i forhold til overfladevand samspillet mellem kommune, region og ansøger. Session D4 Adfærdsændring Grundlag for optimeret genanvendelse ved store events? Helhedssagsbehandling ved komplekse forureninger. Spredningsveje og samarbejde. Session D5 WORKSHOP Genbrugsguider og dialog i en kommune. 3.2: Stigende vandstand Klimabetingede grundvandstigninger, havvandstand, regnvand, vandløb kystnært land til bebyggelse. Og anvendelse af triggerplanlægning. Session E4 Anvendelse af sekundavand Barrierer for anvendelse? Håndtering? Kommunernes bidrag potentialet? Session F4 Nyttiggørelse af færdiggravede råstofgrave. Session E5 Grøn omstilling i spildevandsbranchen. Udvikling inden for grøn omstilling i spildevandsbranchen. Session F5 Råstofgrave og bevarelse af natur. Session G4 Session G5 3.3: Kig i krystalkuglen Fremtidens danske klima scenarier, klima og vandplaner. Forvaltningen i en verden i forandring. Nye metoder til at nå 2020-målet for biodiversitet. Session H4 Biogas. Den nye branchebekendtgørelse betydning for kommunerne? Håndtering af biomassen. Session I4 EKSKURSION Til virksomheder i Kolding Kommune. Naturplan Danmark. Indsats: Vilde dyr og planter i skove og lysåben natur. Session H5 Miljøtilsyn på landbrug. Håndhævelser - forskelle og ligheder. Politianmeldelser - overproduktion m.fl. Retssager. Session I5 KIMA Vælg en af disse tre sessioner, hvor tværfagligheden er i fokus. Helhedstænkningen vises i konferencens struktur. Session J4 EKSKURSION Gyldensteen Strand på Nordfyn. Session J5 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 7

8 A Grundvand & drikkevand Kommunerne administrerer brugen af grundvandet og holder øje med, at lovgivning og vilkår på området overholdes. De sikrer også, at vandkvaliteten overholder kvalitetskravene. Når der skal skabes forståelse og dermed også ejerskab for arbejdet med grundvandsbeskyttelse i forvaltningerne, er det vigtigt, at vi hele tiden har opdaterede og troværdige data at træffe afgørelser ud fra. eder projektorienteret/helhedsorienteret sagsbehandling frem mod en bedre grundvands og drikkevandsbeskyttelse med nogle afbalancerede beslutninger, som erhvervslivet kan acceptere, og som samtidig sikrer vores fælles grundvandsressource? Fokuspunkter i grundvandssessionerne: Helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse. Er det overhovedet nødvendigt at beskytte grundvandet? Grundvandsbeskyttelse og drikkevandsindvinding. Fremtidens drikkevandsforsyning og grundvandsbeskyttelse. Henrik Züricho Geolog, Afdel. for Vand og Jord, Sønderborg Kommune. Medlem af EnviNas bestyrelse. Dani Mikkelsen Civilingeniør, Plan og Miljø, Frederikssund Kommune. Medlem af KTCs faggruppe MIG Jord og grundvand. Tovholder for EnviNas erfagruppe om grundvand. B Vandløb Danmark har ca km vandløb, der er under vandløbslovens beskyttelse. Vandløbslovens formål er blandt andet at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Er der en modsætning mellem forvaltning af faste regler og helhedstænkning og dialog, når der skal forvaltes i forhold til de forskellige interessenter? Kan der skabes helhedstænkning og synergier i ådalsprojekter? Stor nedbør eller tøbrud bliver mere udtalte med klimaudviklingen, der medfører øget havvandstand og større hyppighed af ekstrem afstrømning. På Natur & Miljø 2015 diskuteres effekter af ådalsprojekter. Fokuspunkter i vandløbssessionerne Hvorledes tager man højde for helhedstænkning og sikrer synergier i vandløbsprojekter? Konsekvenser af oversvømmelser i ådale i perioder med stor nedbør eller tøbrud. EKSKURSION: Går til vandløbsprojekter, hvor der er arbejdet på tværs omkring f.eks. natur, kultur, spildevand, forsyning, mm. Søren Brandt Miljømedarbejder, Teknik og Miljø, Herning Kommune. Tovholder for EnviNas erfagruppe Vandløb. Paul Debois Chefkonsulent, Afdeling for and og Miljø, Vordingborg Kommune. 8 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

9 C Jordforurening Når jordområdet skal tænke helhed i forvaltningen, må der tages højde for miljømæssige forhold ud over ønsker og planer fra politikere, virksomheder og borgere. Derfor kræves en stor viden om, hvilke risici der er ved et konkret projekt. Det drejer sig både om, hvor forureningerne findes, hvordan de spreder sig, og hvordan man sikrer, at forureningerne ikke skader grundvand, indeklima, overfladevand mm. Risikovurderinger er nødvendige både ved 8-tilladelser, offentlig indsats og ved andre tilladelser og påbud. Risikovurderingerne skal formidles til og forstås af alle parter af hensyn til den fælles forståelse for helheden i projektet. Samarbejde er en nødvendighed for at opnå helhed i forvaltningen. Fokuspunkter i jordforureningssessionerne Hvornår er risikovurderingen tilstrækkelig? 8-pligt i forhold til overfladevand og samspil med myndighederne. Helheds-sagsbehandling. Komplekse forureninger, spredningsveje og samarbejde. EKSKURSION: 8-pligt i forhold til overfladevand turen går til Holmstad i Kolding. Tina Rømer Miljømedarbejder, Center for Miljø og Teknik, Team Miljø, Glostrup. Per Novrup Miljøsagsbehandler, Region Midtjylland. Næstformand for EnviNa. D Affald og ressourcer Regeringens ressourcestrategi 'Danmark uden Affald' er ambitiøs med høje mål for genanvendelsen. Når målene skal opfyldes, er der behov for strukturer, der understøtter øget genanvendelse. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer, så arkitektur og byplanlægning understøtter affaldshåndteringen. Der er også behov for adfærdsændringer hos den enkelte borger og virksomhed. Affaldssortering skal tages alvorligt og blive en del af den enkeltes hverdag - og fest. På konferencen giver vi nogle idéer til, hvordan kommunerne kan arbejde med strukturer og understøttelse af adfærdsændringer, der fremmer genanvendelse og dermed kommer et skridt videre på vej mod den grønne omstilling. Henriette Post Specialkonsulent, Bygge, Plan og Miljø Affald & Genbrug Frederiksberg Kommune. Fokuspunkter i affald- og ressourcesessionerne EKSKURSION: Bedre ressourceudnyttelse. Turen går til et renoveringsprojekt i Fredericia. ovgivning og forvaltning i forhold til bæredygtigt byggeri herunder affaldssortering. Væsentligheden af lovgivning og forvaltning, der understøtter grøn omstilling. Adfærdsændring? - Fleksibel totalløsning for affaldssortering til store events, hvor publikum inddrages. WORKSHOP: Genbrugsguider og dialog om affaldssortering Mia Makne Projektleder, Bygge, Plan og Miljø Affald & Genbrug Frederiksberg Kommune. Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 9

10 E Spildevand Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen bevirker, at kommuner arbejder på flere indsatsområder i forhold til spildevandsrensning. Og planerne går ofte på tværs af kommunegrænser. Klimaforandringer er en stor udfordring i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Det overordnede mål med vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 og senest i Hvor kommer grøn omstilling og helhed i forvaltningen ind i billedet? Fokuspunkter for spildevandssessionerne AR Bæredygtig regnvandshåndtering, nedsivning til grundvand og i by(udviklings)projekter. Sekundavand i Danmark muligheder og begrænsninger. Grøn omstilling inden for spildevandsbranchen - i regionalt, nationalt og internationalt perspektiv. Bente Uhre Miljøtekniker, Natur og Miljø, Skanderborg Kommune. Jonas David arsen Miljømedarbejder, Natur- og miljøafdelingen, Nordfyns Kommune. Pia Jeppesen Spildevandsmedarbejder, Center for Miljø og Natur, Næstved Kommune. F Råstoffer Regionerne har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og overordnet planlægge den fremtidige råstofudvinding. Siden den 1. juli 2014 har regionerne også haft ansvaret for at give tilladelser til råstofindvinding og føre tilsyn med indvindingen og efterbehandlingen i råstofgravene. Flytningen af kompetencen forudsatte og forudsætter stadig et tæt samarbejde og helhedstænkning mellem kommunerne og regionerne. Udnyttelse af råstoffer sker som led i en bæredygtig udvikling og på grundlag af en afvejning mellem hensyn til råstoffernes omfang, kvalitet og erhvervsmæssige behov over for hensynet til naturen og miljøet. Fokuspunkter for råstofsessionerne Nyttiggørelse af havsedimenter. Mulighed for attraktiv og smidig administration til gavn for råstofbranchen og bygherren? Nyttiggørelse af færdiggravede råstofgrave. Efterbehandlingsplaner og udbygning af landskabsværdier. Eksempler på effekter af efterbehandlingsplan. Råstofgrave og natur. Flora og fauna under råstofindvinding. Kan efterladte råstofgrave bidrage til bevarelse af artsdiversiteten? Tovholder Peter Steffen Rank Chefkonsulent, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer. 10 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

11 G Natur Undersøgelser viser, at mere end 80 pct. af den danske befolkning mener, at naturoplevelser er vigtige for livskvaliteten. Tilgængeligheden til naturen og omfanget af naturen er væsentlige faktorer for, hvor borgere vælger at bosætte sig. Nogle kommuner benytter derfor naturen som branding og trækplaster for at tiltrække nye borgere. Naturen får derved en større og stigende rolle i den kommunale forvaltning og dermed på tværs af endnu flere fagområder. Naturens værdi og muligheder kan skabe vækst og udvikling i kommunen centrale emner i natursessionerne. Hvorfor vælges naturen af nogle kommuner, som den væsentligste faktor i kommunens selvopfattelse og markedsføring? For at Danmark i fremtiden fortsat kan have en værdifuld natur, som kommunerne kan brande sig på, ser vi også på, hvordan biodiversiteten kan styrkes via nye værktøjer og metoder. Vi ser også initiativerne i forhold til Naturplan Danmark. Fokuspunkter for natursessionerne Hvordan kan kommunerne bruge naturen til at skabe helhed i forvaltningen? Nye metoder til at nå 2020-målet om øget biodiversitet. Naturbeskyttelsen har virket kvantitativt nu skal kvaliteten styrkes. Naturplan Danmark vil stoppe tilbagegangen i biodiversitet vi ser nærmere på et par af virkemidlerne fra planen. Ida Søkilde Jelnes Biolog, Miljø og Natur, Assens Kommune Medlem af KTCs faggruppe Natur og Overfladevand samt EnviNas Natur-erfagruppe. Niels Christiansen Skovfoged /klitplantør, Naturstyrelsen Blåvandshuk. H andbrug Kommunerne ønsker, at landbruget får mulighed for at udvikle sig på et rationelt og bæredygtigt grundlag, samtidig med at der tages hensyn til natur, miljø, landskab, kulturmiljø og en række andre elementer. Redskaberne kan være dialog, samarbejde og involvering samtidig er der lovgivningen at tage hensyn til. Der arbejdes på en ny husdyrregulering, hvor miljøvurderingen af arealer og anlæg adskilles. Sideløbende skal allerede godkendte tilladelser revurderes. Kommunerne udfører miljøtilsyn for at have en dialog med landbruget om miljøreguleringen samt for at følge op på, om landbruget har de fornødne tilladelser samt godkendelser. Og at bedriften holder sig inden for reglerne og øvrig lovgivning. Regeringens målsætning er, at 50 pct. af alt gylle skal gå igennem et biogasanlæg i Hvordan nås målet? Fokuspunkter for landbrugssessionerne Revurdering konklusioner og perspektiver omkring Husdyrbrugsloven. Den nye husdyr-regulering hvad indebærer den, og hvor langt er den? Miljøtilsyn på landbrug hvordan hænger håndhævelse og erhvervsvenlighed sammen? Biogas den nye branchebekendtgørelse - hvad betyder den for kommunerne? Håndtering af biomassen. Betina S. Cramer Agronom, By- og Udviklingsforvaltningen, andbrug, Kolding Kommune. Tovholder for EnviNas andbrug-erfagruppe. Per N. Andersen eder, Natur og Miljø / Fritid og Fællesskab, Hedensted Kommune. Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 11

12 I Virksomheder Miljøtilsynet på virksomheder skal tilrettelægges, så det bliver værdiskabende for virksomhederne, samtidig med at miljøkravene overholdes. Det kræver samarbejde mellem mange forskellige interessenter at opfylde den målsætning. Erhvervsudvikling og miljøbeskyttelse er centrale nøgleord for de danske kommuner. I 2012/13 gennemførte DI og DH i samarbejde med Miljøstyrelsen og en række kommuner et pilotprojekt, hvor man sammen skulle udarbejde tre branchebeskrivelser til brug for miljøtilsynet. Myndighedernes mål var, at gøre tilsynet mere effektivt og samtidigt give det et kvalitetsløft. Virksomhedernes mål var at få et enkelt værktøj til at få overblik over de gældende miljøregler. Hvordan er det gået? Fokuspunkter for virksomhedssessionerne Miljøtilsyn enkelt og effektivt. Branchevejledninger hvorfor og hvordan? Projekterfaringer fra samarbejdet mellem DI, DH, Miljøstyrelsen og en række kommuner. Fremadrettet værdiskabende miljøtilsyn hos virksomheder. EKSKURSION: Virksomheder i det nordlige Kolding. Inger Pabst Teamleder, miljøingeniør, Teknik og Miljø, Fredericia Kommune. Medlem af KTCs underfaggruppe MIG-virksomheder. Hanne Bruun Afdel. leder, cand. tech.soc, Miljøafdelingen, Sønderborg Kommune. Medlem af KTCs underfaggruppe MIG-virksomheder. J Planlægning Det åbne land er ikke længere bare landbrugsland. Men hvad er det for funktioner, som optager (mere og mere) plads? Kan vi planlægge mere helhedsorienteret og smartere og benytte det åbne land til flere funktioner og i højere grad arbejde med multifunktionelle landskaber? Hvilke redskaber er der behov for, og hvad kræver det af vores organisationer? På denne session vil vi diskutere fornyelse af planlægningen i det åbne land. Gennem oplæg og workshop vil vi forsøge at rejse diskussionen, om man kan nytænke arealanvendelsen, de planlægningsredskaber, vi har, og den lovgivning, vi er underlagt i det åbne land. Fokuspunkter for planlægningssessionerne Fornyelse af planlægningen i det åbne land. Nye redskaber til planlægning og samarbejde. Arealanvendelse. Multifunktionelle landskaber. EKSKUSION: Danmarks første uddigningsprojekt, Gyldensteen Strand, Nordfyn. Ny Weisser Øhlenschlæger Arkitekt m.a.a., projektleder, Dansk Byplanlaboratorium. Ole Hjort Caspersen Seniorforsker, Institut for Geovidenskab og naturforvaltning, Københavns Universitet. Karina A. Sørensen Civilingeniør, Teknik & Miljø Natur og Vand, Viborg Kommune. Suppleant til EnviNas bestyrelse. 12 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

13 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 13

14 Enkeltsessioner om RESSOURCER og KIMA Tværfagligheden er i fokus på årets konference. Helhedstænkningen udmønter sig også i den måde, konferencen er bygget op på. De offentlige forvaltninger har en central rolle som myndighed, initiativtager og partner, når der skal gennemføres initiativer, som fremmer grøn omstilling. Der skal samarbejdes med erhvervsinteressenter, lodsejere, borgere og naturinteressenter. Samarbejde på tværs af afdelinger og organisationer er nødvendigt for at understøtte omstillingen. Det er en stor og vigtig opgave for de offentlige organisationer og deres ansatte at se og udnytte de muligheder, der opstår, når man tænker nyt i et tæt samarbejde mellem forvaltning, borgere og virksomheder. Session 1.1: Det ressourceeffektive samfund Ressourcer Tiden kalder på nye måder at anskue miljøproblematikken på. Igennem de seneste år er begreber kommet til, som fordrer en større helhedstænkning, når man anskuer miljømæssige udfordringer. Det begyndte med tanken om bæredygtig udvikling (Brundtland 1987), og derefter med Grøn vækst m.v. og op til i dag, hvor cirkulær økonomi måske forsøger at beskrive en ny trend for, hvordan man skal anskue miljøproblematikker. Men er det bare gammel vin på nye flasker, eller er der en reel forbedring af miljøet? Opnår vi det, vi gerne vil, eller bliver det bare på skrivebordet som flotte planer. Kan begrebet den cirkulære økonomi være med til at flytte de traditionelle måder at opbygge tekniske forvaltninger, og betyder det, at disse traditionelle siloer kan blive brudt ned, så den offentlige forvaltning også i højere grad kan tænke i helheder (cirkulært, bæredygtigt m.v.)? Fokuspunkter for sessionen om det ressource effektive samfund Den cirkulære økonomi en ny trend med fremtid? Kan begrebet cirkulær økonomi rokke ved de tekniske forvaltningers opbygning? Vil nye strukturer bane vejen for effektiv og udbytterig helhedstænkning? Tovholder Henriette Post Specialkonsulent, Bygge, Plan og Miljø Affald & Genbrug Frederiksberg Kommune. 14 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

15 Session 1.2: Det åbne land som ressource Ressourcer andskab bliver ofte betragtet enten som noget smukt og bevaringsværdigt af blandt andre naturelskere og turister, eller som noget, der skal kunne anvendes (benyttelse) af eksempelvis landmænd og andre jordbrugere. Men i dagens Danmark er der måske ikke plads (landskab) nok til en sådan skelnen. Set ud fra et udviklingsperspektiv skal landskabet kunne rumme udvikling for et jordbrugserhverv, byer og infrastruktur. Fremover skal udvikling inden for jordbrug, byer og infrastruktur ske i tæt samspil med mange andre interessenter. Fokus på sessionen vil være at betragte landskab holistisk og ikke fragmenteret. Benyttelse og beskyttelse skal i nogle sammenhænge være to sider af samme sag. Fokuspunkter for sessionen om det åbne land som ressource andskabsopfattelse historisk og nutidigt perspektiv. Til lyst og udvikling lystfiskeri og turisme en holistisk tilgang. At nyde og at yde beskyttelse og benyttelse af landskabet ved Naturpark Åmosen. Per N. Andersen eder, Natur og Miljø / Fritid og Fællesskab, Hedensted Kommune. Paul Debois Chefkonsulent, Afdeling for and og Miljø, Vordingborg Kommune Session 3.1: Samskabende processer Klima Hvad er samskabelse, hvad kan vi opnå, når vi skaber sammen, og hvad kræver det af os? Og hvilke redskaber kan vi benytte i processen? Vi ser på samskabende processer både fra tovholderens synsvinkel og fra den deltagende medarbejders. Via et oplæg fra SEGES, Videncenter for andbrug dykker vi ned i tre konkrete samskabende processer mellem kommune og landmænd, hvor fokus er på at tilbageholde vand i det åbne landskab som led i klimatilpasning. Og Københavns Kommune præsenterer os for flere eksempler på samskabende processer i konkrete projekter, der enten er i gang eller afsluttet. Fokuspunkter for sessionen om samskabende processer Samskabelsesprocessens definition, krav og redskaber. Synergieffekt i samarbejde mellem kommune og landmænd. Konkrete samskabende projekter i Københavns Kommune. Rolf Johnsen Chefkonsulent, Miljø, Region Midtjylland Christina Føns Kontorchef, Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune, medlem af KTCs faggruppe Miljø og grundvand. Karina A. Sørensen Civilingeniør, Teknik & Miljø Natur og Vand, Viborg Kommune, Suppleant til EnviNas bestyrelse. Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 15

16 Session 3.2: Stigende vandstand Vandstanden stiger i havene, grundvandsstanden er under forandring, og ekstreme vejrforhold præger i højere grad vores hverdag. Klimaet forandrer sig, og det influerer på planlægningen - såvel i byerne som i det åbne land. Havvand. Kystdirektoratet anskueliggør udfordringer og sammenhænge blandt andet hvorledes stigende havvand påvirker vandløb. Aktuelle konkrete projekter trækkes frem for at vise håndtering af havvand. Grundvand. Region Syddanmark præsenterer kortlægningen af grundvand i Kolding. Og Kolding Kommunes fremadrettede planlægning belyses. Trådene vil til sidst blive samlet i et oplæg om Triggerplanlægning, der kan anvendes til at finde og implementere klimatilpasningsløsninger. is Nowak Miljømedarbejder, Haderslev Kommune. Klima Klima Fokuspunkter for sessionen om stigende vandstand Havvand regnvand vandløb kystnært land til bebyggelse. Klimabetingede grundvandsstigninger. Triggerplanlægning. Session 3.3: Kig i (klima)krystalkuglen Effekterne af både eksisterende og kommende klimaforandringer kommer til at påvirke både mennesker og natur. Nogle af de konkrete effekter i form af ekstrem nedbør håndteres i dag via klimatilpasningsplaner, men hvordan vil f.eks. naturen blive påvirket, og hvordan forvalter man en natur i forandring? Inddragelse af klimaet i beslutningsprocesser stiller store krav til helhedstænkning og en forvaltning, der kan arbejde helhedsorienteret og med nye måder at lave målsætninger. Datagrundlaget skal være i orden. Hvilke data findes egentlig i dag, og hvordan kan man på en fornuftig vis vægte mellem flere forskellige scenarier, der alle afhænger af en ukendt, global udvikling? I denne session sætter vi det lange lys på klimaindsatsen. Hvordan skal man forholde sig til klimascenarier og modelresultater? Hvad ved vi allerede om effekter på naturen? Hvordan kan vi arbejde på nye måder med målsætninger for en natur, der er i kraftig forandring? Fokuspunkter for sessionen, hvor vi kigger krystalkuglen Fremtidens danske klima scenarier. Klima og vandplaner. Adaptiv forvaltning i en verden i forandring. Ny Weisser Øhlenschlæger Arkitekt m.a.a., projektleder, Dansk Byplanlaboratorium. Rolf Johnsen Rolf Johnsen, chefkonsulent, Miljø, Region Midtjylland. Trine Korsgaard Områdechef, Jordforurening, Region Syddanmark. Anja S. Hansen Chefkonsulent, Cand. scient., ph.d. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet. 16 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

17 Sammensæt din egen konference Vi tager hul på debatten om grøn omstilling og helhed i forvaltningen under plenumsessionen den 19 maj. Og lader efterfølgende den røde tråd optræde i forskellige former i konferencens faglige sessioner. Sporene består af selvstændige sessioner af 1½ times varighed. Det betyder, at du har mulighed for at stykke dit eget program sammen, så at det passer til dine specifikke ønsker. Som noget nyt er konferencen suppleret med tværgående, samlende sessioner både den 19. og den 20. maj. Sessioner, der går på tværs af de mere traditionelle spor og sessioner. Derfor har du i endnu højere grad mulighed for at udveksle viden og erfaringer med folk fra områder, du måske ikke samarbejder med normalt. Vil du gerne vide mere om indholdet i de enkelte sessioner? Vi har mange ideer til, hvorledes dit udbytte af konferencedeltagelsen optimeres. Følg derfor med i den kontinuerlige udvikling omkring konferencen på hjemmesiden. Ideer betyder ofte produktudvikling, og derfor tager vi forbehold for mindre ændringer i programmet hjemmesiden opdateres løbende. Skulle der ske større ændringer i programmet, vil du få besked via blogtjenesten. Tilmelding og priser På finder du tilmeldingslinket. Vi arbejder atter i år med early bird priser, der gælder en måned fra åbningstidspunktet. Individuelle ledersessioner Er du chef eller fagleder? Og ønsker du at få et overblik over de mest aktuelle udfordringer på natur- og miljøområdet? Så har du mulighed for at vælge specifikke sessioner, som er tilrettelagt, så de giver værdi for ledere såvel som for medarbejdere. Vi har markeret de sessioner, du med fordel som leder kan vælge, med et. Tilmeldingen til konferencen foregår via Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 17

18 18 Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet

19 Hjemstedet for Natur & Miljø 2015 Kolding byen og naturen Kolding, Danmarks 7. største by, ligger i en tunneldal i den sydøstlige del af Jylland, hvor Kolding Å munder ud i bunden af Kolding Fjord. Da Kolding ligger centralt i Jylland, Danmark og Nordeuropa - og med gode forbindelser til Fyn, Sjælland og resten Skandinavien, har der gennem tiderne altid været en livlig handel og trafik i området. Virksomhedsområdet Design City Kolding (mellem Skamlingsvejen og Kolding Å) er et udviklingsområde, hvor bygninger, å og fjord indgår i en grøn helhed sammen. Desuden er alle bygninger af høj arkitektonisk og bygningsmæssig kvalitet. Den 30. september 2013 vedtog Kolding Byråd en arkitekturstrategi, der skal følge op og styrke kvaliteten inden for bydesign, bygningsarkitektur og planlægning. Det gælder både i byen og i landskabet. Naturen Selve landskabet er opstået og formet i slutningen af den sidste istid. I den periode har området været fuldstændig dækket af is flere gange, og is, gletsjere og smeltevand har skabt Koldings landskabsmæssige kendetegn som tunneldale, fjord og søer samt Kolding Å, der snor sig gennem by og opland. Naturen i Kolding Kommune har et varieret dyre- og planteliv. Her er større skovområder, kyster og strande, overdrev og markante ådale. I det åbne land er der naturområder som som f.eks. søer, vandhuller, småsøer og moser. Kolding har iværksat flere naturprojekter for at sikre kommunens natur, bl.a. biomanipulation i Donssøerne og etablering af en faunapassage i Seest Mølleå. Der er udarbejdet to Natura 2000-handleplaner: Én for Svanemosen (Natura 2000-område nr. 226, Habitatområde H226) og én for illebælt (Natura område nr. 112, Habitatområde H96). Det samlede areal for Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturområder i kommunen er i 2010 på 2775 ha, hvilket udgør 4,6 pct. af kommunens samlede areal. Kilde: Frit efter Wikipedia Natur & Miljø 2015 den store nationale konference om natur- og miljøområdet 19

20 Udfordringen er, at der skal arbejdes for at fremme nye løsninger og med at kunne sætte sig i virksomhedernes sted. Samtidig skal der fortsat være fokus på at beskytte miljøet og forvalte gældende lovgivning. Scan og tilmeld dig