M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview. Dansk version DSM-IV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview. Dansk version 5.0.0 DSM-IV"

Transkript

1 M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview Dansk version DSM-IV Y. Lecrubier, E. Weiller, T. Hergueta, P. Amorim, L.I. Bonora, J.P. Lépine Hôpital de la Salpétrière - Paris - FRANCE. D. Sheehan, J. Janavs, R. Baker, K.H. Sheehan, E. Knapp, M. Sheehan University of South Florida - Tampa - USA. Danish version translated by: P. Bech, G. Bech-Andersen, T. Schütze Frederiksborg General Hospital - Hillerød - DENMARK 1992, 1994, 1998 Sheehan DV & Lecrubier Y. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette dokument må gengives eller overføres i nogen form eller på nogen måde, hverken elektronisk, mekanisk, inklusive fotokopiering, eller gennem systemer til lagring eller genfinding af information, uden skriftlig tilladelse fra forfatterne. Forskere og klinikere, der arbejder i nonprofit eller offentligt ejede institutioner (inkl. universiteter, hospitaler og andre offentlige institutioner) må tage kopi af en M.I.N.I. -udgave til eget brug i klinik eller forskning. M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL

2 L. PATIENTENS NAVN : PROTOKOLNUMMER : FØDSELSDATO : Klokkeslæt ved interviewets start: INTERVIEWERENS NAVN : Klokkeslæt ved interviewets slut: DATO FOR INTERVIEW : TOTAL BRUGT TID : M.I.N.I 5.0.0/ Dansk version/dsm-iv/aktuel MODULER TIDSRAMME A. DEPRESSIV EPISODE (MDE) Aktuel (seneste 2 uger) + nogensinde A. MDE med melankoliforme træk Aktuel (seneste 2 uger) Valgfrit B. DYSTHYMI Aktuel (seneste 2 år) C. SUICIDALITET Aktuel (seneste måned) D. HYPOMAN/ MANISK EPISODE Aktuel + nogensinde E. PANIKANGST Nogensinde + aktuel (seneste måned) F. AGORAFOBI Aktuel G. SOCIALFOBI Aktuel (seneste måned) H. OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND Aktuel (seneste måned) I. POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION Aktuel (seneste måned) Valgfrit J. ALKOHOLAFHÆNGIGHED/-MISBRUG Aktuel (seneste 12 måneder) K. MEDICIN-/STOFAFHÆNGIGHED/-MISBRUG (Ikke alkohol) Aktuel (seneste 12 måneder) L. PSYKOTISKE TILSTANDE Nogensinde + aktuel M. ANOREXIA NERVOSA Aktuel (seneste 3 måneder) N. BULIMIA NERVOSA Aktuel (seneste 3 måneder) O. GENERALISERET ANGST Aktuel (seneste 3 måneder) P. DYSSOCIAL PERSONLIGHESSTRUKTUR Nogensinde Valgfrit M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (November 1999)M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL

3 L. GENERELLE INSTRUKTIONER M.I.N.I. blev udformet som et kort struktureret interview for de vigtigste psykiatriske akse-i- diagnoser i DSM-IV og ICD-10. Der blev foretaget reliabilitetsstudier der sammenligner M.I.N.I. med SCID-P og CIDI. Resultaterne af disse undersøgelser viser, at M.I.N.I. har acceptabelt høje validitets- og reliabilitetsscores, men at brugen af MINI tager meget kortere tid (middel 18,7 ± 11,6 min., gennemsnit 15 min.), end de ovenfor nævnte instrumenter. Den kan anvendes af klinikere, efter en kort træningssession. Interviewere der ikke er klinikere har bug for en mere omfattende træning. Interview : For at kunne holde interviewet så kort som muligt informeres patienten om, at der vil blive gennemført et klinisk interview, der er mere struktureret end sædvanligt, med meget præcise spørgsmål om psykiske problemer, der kræver et - eller et -svar. Format : M.I.N.I. er opdelt i moduler med hver sin bogstavbetegnelse, der hver især svarer til én diagnostisk kategori. Ved starten af hvert modul (undtagen for modulet for psykotiske tilstande), vises der i en ramme med grå skygge en række screeningspørgsmål der svarer til diagnosens hovedkriterier. Ved slutningen af hvert modul findes der diagnostiske kasser hvor klinikeren kan angive, om de diagnostiske kriterier er opfyldt eller ej. Regler : Sætninger skrevet med «normal skrift» bør læses ord for ord for patienten for at opnå en standardiseret bedømmelse af de diagnostiske kriterier. Sætninger skrevet med «STORE BOGSTAVER» bør ikke læses for patienten. Dette er instruktioner, der skal tjene intervieweren som hjælp ved scoringen af de diagnostiske algoritmer. Sætninger skrevet med «fed skrift» angiver den periode, der bliver undersøgt. Intervieweren bør læse dem så ofte det er nødvendigt. Kun de symptomer, der har vist sig i den relevante periode, bør komme i betragtning ved scoring af svarene. Sætninger (i parentes) er kliniske eksempler på symptomet. Disse kan læses op for patienten for at illustrere spørgsmålet. Svar med en pil over ( ) indikerer, at et af kriterierne for diagnosen/diagnoserne ikke er opfyldt. I dette tilfælde skal intervieweren gå til slutningen af modulet, markér i alle diagnosekasserne og gå videre til det næste modul. Når betegnelser er delt af en skråstreg (/), bør intervieweren kun oplæse de symptomer, som man ved er til stede hos patienten (se f. eks. spørgsmål A3). Ratinginstruktioner: Alle oplæste spørgsmål skal rates. Ratingen foretages til højre for hvert spørgsmål ved at markere enten eller. Klinikeren bør sikre sig, at patienten tager hver dimension af spørgsmålet i betragtning (dvs.: tidsramme, hyppighed, sværhedsgrad og «og/eller»-alternativer). Der skal ikke medtages symptomer, der tilskrives fysiske årsager eller indtagelse af medicin, stoffer eller alkohol. I M.I.N.I. Plus findes der en række spørgsmål, der nærmere belyser disse emner. For spørgsmål, forslag, behov om oplæringssession eller oplysning om opdateringer af M.I.N.I. kontaktes: David SHEEHAN, M.D., M.B.A. University of South Florida Institute for Research in Psychiatry 3515 East Fletcher Avenue Tampa, FL USA tel : / fax : dsheehan@com1.med.usf.edu Yves LECRUBIER, M.D. / Thierry HERGUETA, M.A. INSERM U302 Hôpital de la Salpétrière 47, boulevard de l Hôpital F PARIS FRANCE tel : +33 (0) / fax : +33 (0) hergueta@ext.jussieu.fr M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (November 1999)M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL

4 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET. BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU A. DEPRESSIV EPISODE (Major depression) A1 A2 Har du i de sidste 2 uger det meste af dagen næsten hver dag vedvarende følt dig deprimeret eller nedtrykt? 1 Har du i de sidste 2 uger det meste af tiden været mindre interesseret i de fleste ting eller ikke rigtigt været i stand til at glæde dig over det, du plejer? 2 ER A1 ELLER A2 BESVARET MED? A3 a I de sidste to uger, når du har følt dig deprimeret og/eller ligeglad : Var din appetit næsten hver dag nedsat eller øget eller har du taget på eller tabt dig uden at du ville det? (Dvs. ± 5% af kropsvægten eller ± 3,5 kg for en person på 70 kg i løbet af en måned.) AFKRYDS, HVIS TIL ÉT AF SPØRGSMÅLENE 3 b c Havde du næsten hver nat søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, opvågnen midt om natten, tidlig opvågnen eller overdreven meget søvn)? 4 Var din måde at tale eller bevæge dig på langsommere end normalt eller var du urolig, rastløs eller havde svært ved at sidde stille, næsten hver dag? 5 d Følte du dig næsten hver dag træt eller uden energi? 6 e Følte du dig næsten hver dag værdiløs eller havde skyldfølelser? 7 f g Havde du næsten hver dag svært ved at koncentrere dig eller træffe beslutninger? 8 Har du gentagne gange haft tanker om at tilføje dig selv skade eller om selvmord eller ønsket, at du var død? 9 A4 ER DER SVARET 3 ELLER FLERE GANGE I A3? (ELLER 4 GANGE HVIS A1 ELLER A2 VAR? DEPRESSIV EPISODE A5 a HVIS PATIENTEN OPFYLDER KRITERIERNE FOR DEPRESSIV EPISODE : Har du nogensinde haft andre perioder på to uger eller mere, hvor du følte dig deprimeret eller uinteresseret i de fleste ting og havde de fleste af de problemer, vi netop har talt om? 10 b Var der mellem din nuværende og din sidste episode med depression et interval på mindst 2 måneder uden depression og/eller uden at du mistede interessen for tingene? 11 ER A5b BESVARET MED? TIDLIGERE DEPRESSIV EPISODE M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL

5 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL A. DEPRESSIV EPISODE MED MELANKOLIFORME TRÆK (valgfri) HVIS PATIENTEN ER ET POSITIV FOR EN DEPRESSIV EPISODE (A4 = ), UDDYBES FØLGENDE: A6 a ER A2 BESVARET MED? 12 b Da du havde det værst i den nuværende depressive episode, mistede du da din evne til at være modtagelig over for ting, der tidligere gjorde dig glad eller muntrede dig op? HVIS : Er det sådan, at gode begivenheder ikke kan få dig til at føle dig bedre tilpas, heller ikke midlertidigt? ER A6a ELLER A6b BESVARET MED? 13 I de sidste to uger, når du følte dig deprimeret og uinteresseret : A7 a Følte du dig deprimeret på en måde, som er forskellig fra det du føler, når nogen tæt på dig dør? 14 b Følte du dig regelmæssigt værre tilpas om morgenen, næsten hver dag? 15 c Vågnede du næsten hver dag mindst 2 timer før du plejer og havde besvær med at falde i søvn igen? 16 e ER A3c BESVARET MED? 17 d ER A3a BESVARET MED (ANOREXI ELLER KUN VÆGTTAB)? 18 f Følte du overdreven skyld eller skyld der var ude af proportion i forhold til situationen? 19 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I A7? ALVORLIG DEPRESSIV EPISODE med melankoliforme træk

6 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL B. DYSTHYMI HVIS PATIENTENS SYMPTOMER T OPFYLDER KRITERIERNE FOR DEPRESSIV EPISODE GENNEMGÅS DETTE MODUL IKKE B1 Har du følt dig trist, nedtrykt eller deprimeret det meste af tiden i de sidste to år? 20 B2 Var der i denne periode et ophold på to måneder eller mere hvor du følte dig godt tilpas? 21 B3 I den tid, hvor du følte dig deprimeret det meste af tiden : a Ændrede din appetit sig mærkbart? 22 b Havde du besvær med at sove, eller sov du alt for meget? 23 c Følte du dig træt og uden energi? 24 d Mistede du selvtilliden? 25 e Havde du svært ved at koncentrere dig eller tage beslutninger? 26 f Havde du en følelse af håbløshed? 27 ER DER SVARET TIL 2 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I B3? B4 Var depressionssymptomerne til betydelig gene for dig, eller ødelagde de din evne til at fungere på arbejdet, i sociale sammenhænge eller på nogen anden vigtig måde? 28 ER B4 BESVARET MED? DYSTHYMI

7 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL C. SUICIDALITET Er det i løbet af den seneste måned sket at du: C1 tænkte, at det ville være bedre at være død eller ønskede du var død? 1 C2 ønskede at skade dig selv? 2 C3 tænkte på selvmord? 3 C4 havde en selvmordsplan? 4 C5 har forsøgt selvmord? 5 I løbet af dit liv: C6 Har du nogensinde foretaget selvmordsforsøg? 6 ER MINDST 1 AF OVENSTÅENDE BESVARET MED? HVIS, UDDYB GRADEN AF SELVMORDSRISIKO SOM FØLGER : SUICIDALRISIKO T C1 eller C2 eller C6 = : LAV C3 eller (C2 +C6) = : MIDDEL C4 eller C5 eller (C3 + C6) = : HØJ LAV MIDDEL HØJ

8 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL D. HYPOMAN/MANISK EPISODE D1 a Har du nogensinde oplevet et længere tidsrum, hvor du har følt dig så meget oppe eller høj, så fuld af energi eller så opfyldt af dig selv, at det har bragt dig i vanskeligheder eller ført til, at andre syntes, at du ikke var dit sædvanlige jeg? (Her skal du ikke tænke på lejligheder, hvor du var høj af stoffer eller fuld). HVIS PATIENTEN ER I VILDREDE ELLER IKKE FORSTÅR, HVAD DER MENES MED OPPE ELLER HØJ, FORKLAR SOM FØLGER: Med oppe eller høj mener jeg: at være i løftet stemning, have mere energi, kunne klare sig med mindre søvn, have hurtige tanker, have masser af ideer, være mere produktiv, kreativ, motiveret eller impulsiv. 1 D2 a HVIS : b Føler du dig for tiden "oppe" eller "høj" eller fuld af energi? 2 Har du nogensinde været vedblivende irritabel i adskillige dage, så meget at du kom op at skændes eller slås, eller at du råbte ad nogen uden for din egen familie? Har du eller andre bemærket, at du sammenlignet med andre mennesker har været mere irritabel eller har overreageret, også i situationer, hvor du selv følte det velbegrundet? (Her skal du ikke tænke på lejligheder, hvor du var høj af stoffer eller fuld). HVIS : 3 b Føler du dig for tiden konstant irritabel? 4 ER D1a ELLER D2a BESVARET MED? D3 HVIS D1B ELLER D2B = : UDDYB KUN LE EPISODE HVIS D1B OG D2B = : UDDYB DEN MEST SYMPTOMATISKE TIDLIGERE EPISODE I de perioder, hvor du følte dig høj, fuld af energi eller irritabel : a Følte du, at du kunne gøre ting, som andre ikke kunne, eller at du var en særlig vigtig person? 5 b Havde du brug for mindre søvn (følte dig f.eks. udhvilet efter kun få timers søvn)? 6 c Talte du for meget uden at kunne holde op eller så hurtigt, at folk havde svært ved at forstå dig? 7 d Fór tankerne hurtig gennem hovedet på dig? 8 e Blev du let distraheret, så enhver lille afbrydelse kunne distrahere dig? 9 f Blev du så aktiv eller fysisk rastløs, at folk blev bekymret for dig? 10

9 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL g Var dit ønske om at foretage dig noget fornøjeligt så stort, at du så bort fra mulige risici eller følger (f.eks. at smide om sig med penge, hensynsløs bilkørsel eller seksuelle udskejelser)? 11 HVIS TIL 3 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I D3 ELLER 4 HVIS D1a = (TIDLIGERE EPISODE) ELLER D1b = (LE EPISODE)? D4 Varede disse symptomer mindst en uge og medførte de væsentlige problemer hjemme, på arbejde eller i skolen, eller var du indlagt p.g.a. disse symptomer? AFKRYDS, HVIS TIL ÉT AF DEM 12 ER D4 BESVARET MED? HYPOMAN EPISODE HVIS, ANGIV OM DEN UNDERSØGTE EPISODE ER EN ELLER TIDLIGERE EPISODE TIDLIGERE ER D4 BESVARET MED? MANISK EPISODE HVIS, ANGIV OM DEN UNDERSØGTE EPISODE ER EN ELLER TIDLIGERE EPISODE TIDLIGERE

10 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL E. PANIKANGST E1 E2 E3 Har du ved mere end én lejlighed haft kortere eller længere anfald, hvor du pludselig følte dig ængstelig, bange, ubehagelig tilpas eller usikker, selv i situationer, hvor de fleste mennesker ikke ville have det sådant? Toppede anfaldene inden for 10 minutter? AFKRYDS KUN, HVIS ANFALDENENE TOPPEDE INDEN FOR 10 MINUTTER HVIS E1 =, AFKRYDS I E5 OG GÅ VIDERE TIL F1 1 Fik du på noget som helst tidspunkt før i tiden sådanne anfald ganske uventet eller spontant eller på uforudsigelig eller uprovokeret måde? HVIS E2 =, AFKRYDS I E5 OG GÅ VIDERE TIL F1 2 Har du nogensinde haft et sådant anfald der var efterfulgt af en måned eller mere med konstant frygt for et nyt anfald eller hvor du var bekymret for konsekvenserne? HVIS E3 =, AFKRYDS I E5 OG GÅ VIDERE TIL F1 3 E4 Under det værste anfald du kan huske, skete der det at : a dit hjerte sprang et slag over, slog hurtigt eller kraftigt? 4 b du fik svedige eller klamme hænder? 5 c du skælvede eller rystede? 6 d du var stakåndet eller havde svært ved at trække vejret? 7 e du havde kvælningsfornemmelser eller en klump i halsen? 8 f du havde smerter i brystet, trykken eller ubehag? 9 g du havde kvalme, ondt i maven eller pludselig diarré? 10 h du følte dig svimmel, usikker på benene, uklar eller nær besvimelse? 11 i ting omkring dig føltes mærkelige, uvirkelige, fremmede eller ubekendte, eller du følte dig uden for eller fremmed over for dele af eller hele din krop? 12 j du frygtede at miste kontrollen over dig selv eller at blive sindssyg? 13 k du frygtede, at du var ved at dø? 14 l du havde snurren eller følelsesløshed i dele af din krop? 15 m du havde hedeture eller kuldegysninger? 16 E5 ER DER SVARET TIL 4 ELLER FLERE SPØRGSMÅL I E4 E6 Panikangst Nogensinde HVIS E5 =, GÅ TIL E7 Har du i den sidste måned gentagne gange haft sådanne anfald (2 eller flere), med efterfølgende konstant frygt for at få endnu et anfald? 17 HVIS E6 =, GÅ TIL F1 Panikangst Aktuel E7 ER 1, 2 ELLER 3 SPØRGSMÅL I E4 SVAR BESVARET MED? 18 Anfald med begrænset antal symptomer Nogensinde

11 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL F. AGORAFOBI F1 Føler du dig angst eller et særdeles ubehageligt tilpas på steder eller i situationer, hvor det ville være svært at slippe bort, og hvor man måske ikke kan få hjælp i tilfælde af et angstanfald, f.eks. i trængsel, i en kø, alene ude, alene hjemme, eller når du går over en bro eller kører med bus, tog eller bil? 19 HVIS F1 =, AFKRYDS I F2 F2 Frygter du disse situationer så meget, at du undgår dem, eller er det en pine at kæmpe dig igennem dem, eller har du behov for en ledsager for at vove dig ud i sådanne situationer? Agorafobi Aktuel ER F2 ( AGORAFOBI) BESVARET MED Og ER E6 ( PANIKANGST) BESVARET MED? PANIKANGST uden agorafobi ER F2 ( AGORAFOBI) BESVARET MED Og ER E6 ( PANIKANGST) BESVARET MED? PANIKANGST med agorafobi ER F2 ( AGORAFOBI) BESVARET MED Og ER E5 (PANIKANGST NOGENSINDE) BESVARET MED? AGORAFOBI uden anamnese på panikangst

12 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL G. SOCIALFOBI G1 Har du i den sidste måned været bange eller utilpas ved at blive iagttaget, være midtpunkt for opmærksomhed, eller har du været bange for at blive ydmyget? Dette gælder situationer som at tale eller spise offentligt eller sammen med andre, skrive, mens andre ser på eller situationer i øvrigt hvor du skal være i selskab med andre mennesker? 1 G2 Er denne frygt overdreven og fornuftstridig? 2 G3 Frygter du disse situationer så meget, at du undgår dem eller at det er en pine at kæmpe dig igennem dem? 3 G4 Virker denne frygt forstyrrende på dit normale arbejde eller din evne til at fungere i sociale sammenhænge eller medfører den væsentlig ubehag for dig? 4 ER G4 BESVARET MED? SOCIALFOBI

13 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL H. OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND H1 Er du i den sidste måned blevet generet af tilbagevendende tanker, impulser eller billeder, som var uønskede, væmmelige, upassende, påtrængende eller ubehagelige? (f.eks. forestillinger om at du var snavset, forurenet eller fuld af bakterier, eller frygt for at forurene andre, eller frygt for at gøre nogen fortræd, selv om du ikke ønskede det, eller frygt for at du ville handle uovervejet og impulsivt, eller frygt for eller overtro om at du var ansvarlig for ting, som går galt, eller tvangstanker med seksuelle forestillinger, billeder eller impulser, eller trang til at hamstre og samle, eller religiøse tvangstanker). OMFATTER IKKE ALMINDELIGE EKSTREME BEKYMRINGER OM PROBLEMER I DET VIRKELIGE LIV. INKLUDÉR IKKE TVANGSTANKER DER DIREKTE ER RELATERET TIL SPISEFORSTYRRELSER, SEKSUELLE AFVIGELSER, PATOLOGISK SPILLELYST ELLER ALKOHOL-ELLER STOFMISBRUG, DA PATIENTEN MÅSKE I GRUNDEN NYDER DISSE AKTIVITETER OG KUN ØNSKER AT HOLDE SIG BORTE FRA DEM PÅ GRUND AF DERES NEGATIVE KONSEKVENSER. 1 H2 HVIS H1 =, GÅ TIL H4 Blev tankerne ved med at komme tilbage til dig, også når du prøvede at ignorere dem eller komme af med dem? HVIS H2 =, GÅ TIL H4 2 H3 Tror du disse tvangstanker er opstået i dit eget sind, og at de ikke er påført dig udefra? 3 H4 Har der i den sidste måned været ting du foretog dig gentagne gange uden at du var i stand til at lade være, som f. eks. at du gjorde rent eller vaskede dig overdrevent meget, talte eller kontrollerede ting igen og igen eller gentog, samlede og arrangerede tingene eller udførte andre overtroiske ritualer? 4 ER H3 ELLER H4 BESVARET MED? H5 H6 Syntes du, at disse tvangstanker og/eller tvangshandlinger, som du ikke kunne lade være med, enten var overdrevne eller ubegrundede? Gik disse tvangstanker og/eller tvangshandlinger væsentligt ud over din dagligdag, din arbejdsmæssige funktionsevne, dine sædvanlige udadrettede aktiviteter eller relationer, eller havde du sådanne tanker mere end en time om dagen? 5 6 ER H6 BESVARET MED? OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND

14 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL I. POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION (valgfri) I1 I2 Har du nogensinde været udsat for eller været vidne til eller måttet beskæftige dig med en yderst traumatisk hændelse, der omfattede død eller livsfare eller alvorlige kvæstelser for dig eller en anden? EKS. PÅ TRAUMATISKE HÆNDELSER: ALVORLIG ULYKKE, SEKSUELT ELLER ANDET OVERFALD, TERRORISTANGREB, GIDSELTAGNING, KIDNAPPING, RØVERI, ILDEBRAND, FUND AF ET LIG, UVENTET DØD, KRIG, NATURKATASTROFE Har du i løbet af den sidste måned genoplevet hændelsen på en ubehagelig måde (f.eks. i drømme, intense erindringsbilleder, flashbacks eller fysiske reaktioner)? 1 2 I3 I den sidste måned : a Har du undgået at tænke på hændelsen, eller har du undgået ting, der kunne minde dig om hændelsen? 3 b Har du haft svært ved at huske vigtige dele af det, der skete? 4 c Er du blevet mindre interesseret i hobbies eller selskabelige aktiviteter? 5 d Har du følt dig afskåret fra eller fremmedgjort over for andre? 6 e Har du bemærket, at dine følelser er ligesom bedøvet? 7 f Har du følt, at dit liv vil blive afkortet på grund af dette traume? 8 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I I3? I4 I den sidste måned : a Har du haft svært ved at sove? 9 b Har du været særlig irritabel, eller har du haft vredesudbrud? 10 c Har du haft svært ved at koncentrere dig? 11 d Har du været nervøs eller konstant på vagt? 12 e Er du let blevet forskrækket? 13 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I I4? I5 Har disse problemer i den sidste måned påvirket dit arbejde eller dine sociale aktiviteter væsentligt eller medført stærk bekymring? 14 ER I5 BESVARET MED? POSTTRAUMATISK STRESSREAKTION

15 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL J. ALKOHOLMISBRUG OG -AFHÆNGIGHED J1 Har du i de sidste 12 måneder ved 3 eller flere lejligheder fået 3 eller flere genstande inden for 3 timer? 1 J2 I de sidste 12 måneder: a Har du haft behov for at drikke mere for at opnå den samme virkning hos dig som det havde dengang du begyndte med at drikke? 2 b Rystede du på hænderne, svedte du eller følte du dig urolig, da du skar ned på alkoholforbruget? Eller drak du for at undgå den slags symptomer som f.eks. rysteture, sveden eller uro eller for at undgå tømmermænd,? HVIS TIL EN AF DEM, AFKRYDS 3 c d e f g I de perioder, hvor du havde et alkoholforbrug, endte du da altid med at drikke mere end du havde planlagt da du drak første glas? 4 Har du prøvet på at skære ned på eller stoppe dit alkoholforbrug uden at det lykkedes? 5 Brugte du i de dage, hvor du drak, en væsentlig del af tiden på at få fat på alkoholen, drikke den, eller at komme over dens virkninger? 6 Tilbragte du på grund af dit drikkeri mindre tid på arbejde, med hobbies eller i selskab med andre? 7 Blev du ved med at drikke, selv om du vidste, at drikkeri var årsag til fysiske og psykiske problemer for dig? 8 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I J2? ALKOHOL- AFHÆNGIGHED ER PATIENTEN AFKRYDSET POSITIV FOR ALKOHOLAFHÆNGIGHED? J3 I de sidste 12 måneder : a b Har du været fuld, høj eller haft tømmermænd mere end én gang, når du i øvrigt havde et ansvar i skolen, på arbejde eller hjemme? Medførte dette problemer? AFKRYDS KUN, HVIS DETTE MEDFØRTE PROBLEMER 9 Var du på noget tidspunkt fuld i en situation, hvor du fysisk var udsat for en vis risiko, f.eks. når du kørte bil eller motorcykel, arbejdede med maskiner, sejlede, o.s.v.? 10

16 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL c d Har du på grund af dit drikkeri været på kant med loven, f.eks. været anholdt eller vist utilstedelig opførsel? 11 Fortsatte du med dit drikkeri selv om det førte til problemer med din familie eller andre mennesker? 12 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I J3? ALKOHOLMISBRUG T

17

18 L. BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODUM.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (December 1999 OVERSIGT OVER SUBSTANSER AMFETAMIN BENZIN MORFIN CANNABIS LIM OPIUM CRACK HEROIN RITALIN ECSTASY MARIHUANA THC FREEBASE METHADON TRIKLORETHYLEN KETOGAN LSD TEMGESIC KODEIN HASH PCP KOKAIN GRÆS PALFIUM ÆTER MESKALIN TOLUEN M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL

19 L. BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU K. TILSTANDE RELATERET TIL BRUG AF PSYKOAKTIVE SUBSTANSER UDOVER ALKOHOL K1 Jeg vil nu vise dig (VIS OVERSIGTEN OVER STOFFER) / oplæse en liste (OPLÆS LISTEN NEDENFOR) over gadestoffer eller medikamenter for dig. Har du i de sidste 12 måneder taget et af disse stoffer mere end én gang for at blive høj, føle dig bedre tilpas eller komme i bedre humør? TEGN EN CIRKEL OM HVERT INDTAGET STOF : Stimulanser : amfetaminer, «speed», crystal, dexedrin, dobesin, ritalin, diætpiller, khat. Kokain : sne, IV, freebase, crack, «speedball». Narkotika : heroin, morfin, opium, metadon, kodein, kontalgin, ketogan, buprenorfin, horse, brown sugar. Hallucinogener : LSD, «syre», meskalin, svampe, PCP, «englestøv», psilocybin, STP, ecstasy, DMA eller MDMA, ice. Inhalanter : kontaktlim, ethylklorid, nitrogenoxid, lattergas, amylnitrit («poppers»), lightergas. Marihuana : cannabis, hash, THC, pot, græs, tjald, weed. Beroligende medicin : stesolid, valium, rohyhypnol, halcion, barbiturater (fenemal). Forskelligt : steroider, receptfrie sove- eller diætpiller? Andet? ANGIV DE(T) MEST ANVENDTE STOF(ER): ANGIV, HVILKEN TYPE FORBRUG DER VIL BLIVE UDDYBET I KRITERIERNE NEDENFOR : K2 a VED BRUG AF FLERE STOFFER, SAMTIDIG ELLER EFTER HINANDEN: HVERT ENKELT STOF (ELLER STOFGRUPPE) DER BRUGES KUN DET MEST BRUGTE STOF (ELLER STOFGRUPPEN) VED BRUG AF ÉT STOF (ELLER ÉN STOFGRUPPE) : KUN DET ENKELTE STOF (ELLER STOFGRUPPEN) Når du ser på dit forbrug af [NÆVN DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] i de sidste 12 måneder : Har du konstateret, at det var nødvendigt at bruge mere [NAVNET PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] for at opnå samme virkning som det havde, da du begyndte med at tage det? 1 b Da du nedsatte eller holdt op med brugen af [NAVNET PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], havde du da abstinenssymptomer (smerter, rysten, feber, svaghed, diarré, kvalme, sveden, kraftig hjertebanken, søvnbesvær eller en følelse af rastløshed, angst, irritabilitet eller nedtrykthed)? Eller brugte du ét/flere stof(er) for at afværge at du blev dårlig (ABSTINENSSYMPTOMER), eller for at få dig til at føle dig bedre tilpas? HVIS TIL ET AF DEM, AFKRYDS 2 c Har du ofte oplevet, at når du brugte [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], endte du op med at tage mere, end du havde tænkt dig? 3 d Har du prøvet på at nedsætte eller holde op med at tage [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] uden at det lykkedes for dig? 4 M.I.N.I Danish version / DSM-IV / current (October 1999 BETYDER: GÅ TIL DIAGNOSEFELTET/FELTERNE I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM I DEM ALLE SAMMEN OG GÅ VIDERE TIL

20 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU e f g Brugte du i de dage, hvor du anvendte [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], meget tid (>2 timer) på at skaffe det, bruge det, restitutere dig efter brugen af det eller med at tænke på det? 5 Tilbragte du på grund af dit brug af stoffer mindre tid på arbejde eller med hobbies eller samvær med familie eller venner? 6 Blev du ved med at bruge [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] også selv om det medførte helbreds- eller psykiske problemer for dig? 7 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I K2? ANGIV STOF(FER) : STOFAFHÆNGIGHED T ER PATIENTEN AFKRYDSET POSITIV FOR STOFAFHÆNGIGHED? K3 I de sidste 12 måneder : a Har du været fuld, høj, eller har du haft tømmermænd af [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], mere end en gang, når du i øvrigt havde forpligtelser i skolen, på arbejdet eller hjemme? Medførte dette problemer? (AFKRYDS KUN, HVIS DET MEDFØRTE PROBLEMER) 8 b Har du på noget tidspunkt været høj eller fuld af [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] i en situation, hvor du fysisk var udsat for en risiko (f.eks. når du kørte bil eller motorcykel, arbejdede med maskiner, sejlede, o.s.v. )? 9 c Har du været på kant med loven på grund af, [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE], f.eks. været anholdt eller vist utilstedelig opførsel? 10 d Fortsatte du med at bruge [NAVN PÅ DET VALGTE STOF / STOFGRUPPE] selvom det førte til problemer med din familie eller andre mennesker? 11 ER DER SVARET TIL 3 ELLER FLERE I K3? ANGIV STOF(FER) : STOFMISBRUG T

21 BETYDER: GÅ TIL DE DIAGNOSTISKE KASSER I DETTE MODUL, TEGN EN CIRKEL OM OM DEM ALLE SAMMEN OG GÅ TIL DET NÆSTE MODU L. PSYKOTISKE TILSTANDE BED OM ET EKSEMPEL VED HVERT SPØRGSMÅL, DER BESVARES POSITIVT. AFKRYDS KUN HVIS EKSEMPLERNE KLART VISER EN FORVRÆNGNING AF TANKER ELLER OPFATTELSE, ELLER HVIS DE AFVIGER FRA DE KULTURELLE NORMER. INDEN AFKRYDSNING SKAL DET UNDERSØGES, OM VRANGFORESTILLINGERNE KAN BETEGNES SOM «BIZARRE». VRANGFORESTILLINGER ER BIZARRE, HVIS DE ER: KLART UTROVÆRDIGE, ABSURDE, UFORSTÅELIGE OG IKKE KAN AFLEDES FRA ALMINDELIG LIVSERFARING. HALLUCINATIONER BETEGNES SOM BIZARRE [FØRSTERANGSSYMPTOMER], HVIS: EN STEMME KOMMENTERER PERSONENS TANKER ELLER ADFÆRD, ELLER HVIS TO ELLER FLERE STEMMER FØRER EN SAMTALE MED HINANDEN. L1 a Jeg vil nu spørge dig om usædvanlige oplevelser, som nogle mennesker kan have. BIZARRE Har du nogensinde troet, at nogen udspionerede dig, konspirerede mod dig eller prøvede på at skade dig? 1 b HVIS : Tror du at dette er tilfældet for øjeblikket? L6a 2 L2 a Har du nogensinde troet, at nogen kunne læse eller høre dine tanker eller at du faktisk kunne læse eller høre, hvad en anden person tænkte? 3 b HVIS : Tror du at dette er tilfældet for øjeblikket? L6a 4 L3 a Har du nogensinde troet, at en person eller en kraft uden for dig selv anbragte tanker i dit hoved, der ikke var dine egne, eller fik dig til at opføre dig på en måde, der ikke svarede til dit sædvanlige jeg? Har du nogensinde følt, at du var besat? 5 6 b HVIS : Tror du at dette er tilfældet for øjeblikket? L6a L4 a Har du nogensinde troet, at du fik sendt specielle meddelelser gennem fjernsynet, radio eller avisen eller at en person, du ikke kender personligt, var særlig interesseret i dig? 7 b HVIS : Tror du det for øjeblikket? L6a 8 L5 a Har din familie eller dine venner nogensinde betragtet nogen af dine anskuelser som mærkelige eller urealistiske? ALLE VRANGFORESTILLINGER DER IKKE ER BLEVET UNDERSØGT I SPØRGSMÅLENE L1 TIL L4, F.EKS, FORESTILLINGER OM STORHED, UNDERGANG, SKYLD, HYPOKONDRI... 9 b HVIS : Anser de for tiden dine anskuelser for mærkelige? 10 L6a Har du nogen sinde hørt hørt ting, andre mennesker ikke kunne høre, som f.eks. stemmer? HALLUCINATIONER AFKRYDSES KUN SOM «BIZARRE», HVIS PATIENTEN SVARER TIL FØLGENDE : Har du hørt du en stemme kommentere dine tanker eller adfærd, eller har du hørt to eller flere stemmer tale med hinanden? 11 b HVIS : Har du hørt sådanne ting i den sidste måned? L8b 12

Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview. Dansk version 5.0.0 DSM-IV

Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview. Dansk version 5.0.0 DSM-IV M.I.N.I. Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview Dansk version 5.0.0 DSM-IV Y. Lecrubier, E. Weiller, T. Hergueta, P. Amorim, L.I. Bonora, J.P. Lépine Hôpital de la Salpétrière - Paris - FRANCE.

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

ER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER?

ER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER? ER ANTISOCIALE KLIENTER SVINGDØRSKLIENTER? ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Livslangt mønster af adfærd, som overskrider andres grænser Aggressivitet, impulsivitet og uærlighed Hårdt for omgivelserne,

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

Psykiatri og misbrug: Udredning og screening

Psykiatri og misbrug: Udredning og screening Psykiatri og misbrug: Udredning og screening KL s Misbrugskonference 2012 Cand.psych. Steen Guldager Socialpsykologisk Center Indhold 1. Lidt forskning 2. Screening a. Anamnesen b. basisscreener 3. Organisering

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019 PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest

Angstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)

DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) Michael Terman, PhD, Jamie B. Rifkin, AB, Jonathan W. Stewart, MD, Janet B.W. Williams, DSW Dansk version: Gabriele Bech-Andersen, Klaus Martiny Patientens

Læs mere

EuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning)

EuropASI. European Addiction Severity Index CPR. Navn. Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype. Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) EuropASI European Addiction Severity Index CPR Navn Dato (DD-MM-ÅÅÅÅ) Skematype Indskrivning Opfølgning (Angiv måneder siden indskrivning) 1. Alkohol-forbrug dage Antal dage hvor du, de sidste 30 dage

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen

Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen - Screeningsværktøj - Inspiration til yderligere screening - Inspiration til organisering af screeningen KL 2012 Udarbejdet for KL af: Cand.psych.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

I LØBET AF DEN FORLØBNE UGE...

I LØBET AF DEN FORLØBNE UGE... SAMMENFATTENDE SPØRGESKEMA (SIGH SAD SA 2008) Dato / / I de spørgsmål, der følger her, bedes du sætte ring om den svarmulighed til spørgsmålet, der bedst beskriver, hvordan du har haft det i den forløbne

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By.  adresse. Telefonnummer Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

SPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Amir Poreh Med hovedforfatteren

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag

ANGST. Socialangst Uddybende Uddybende artikel: Socialfobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag ANGST Angst omfatter symptomtilstande som panikangst, socialangst, generaliseret angst, agorafobi, enkeltfobi, tvangstilstande og posttraumatisk belastningsreaktion (defineres alle nedenfor). Først følger

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere