videokonference i kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "videokonference i kommuner"

Transkript

1 Notat om brug af videokonference i kommuner MedCom Lars Hulbæk Rikke Viggers Mette Atipei Craggs Peder Illum April 2012 April 2012

2 Indhold Indledning og baggrund... 3 Erfaringer og idéer... 3 Videotolkning... 3 Internt i kommuner og mellem kommuner... 7 Tværsektoriel udskrivningskonference via video... 7 Telepsykiatri... 8 Virksomhedscentre... 9 I borgerens hjem... 9 Virtuel borgerservice...10 Virtuelle akutpladser...10 Udkantskommuner...11 Videoinfrastruktur...11 Sammenfatning og konklusioner

3 Indledning og baggrund Formålet med dette notat er at give et kort overblik over potentialet for brug af videokonference i kommunerne og på den måde fungere som inspirationskatalog for den videre udbredelse på området. Sigtet er derfor at afdække potentialet for brugen af videokonference i bred forstand i kommunalt regi, med henblik på at investeringer i videoinfrastruktur, videoudstyr og oplæring af personale kan føre til en så bred anvendelse af videokonference som muligt hvor det er relevant for de enkelte kommuner. Notatet undersøger i den forbindelse både eksisterende løsninger og nye muligheder, herunder videotolkning, virtuel borgerservice, videoudskrivningskonference og virtuelle akutpladser, mm. Desuden gives en kort beskrivelse af videoinfrastruktur. Notatet vil indledningsvis tage udgangspunkt i evalueringsrapporter fra teletolkeprojektet, men som nævnt supplere med andre relevante områder for brugen af videokonference. Erfaringer og idéer Videotolkning Videotolkning er tolkning, der gennemføres via videokonferenceudstyr. Tolken befinder sig i et tolkestudie, der kan være privat eller offentligt, og er således, i modsætning til fremmødetokning, ikke fysisk til stede i forbindelse med tolkningen. Videotolkning kan benyttes i forbindelse med behov for tolkning til såvel fremmedsprogede som døve. Dette afsnit bygger på evalueringsrapporter af teletolkeprojektet inden for rammerne af MTV, som dokumenterer forudsætninger for og konsekvenser ved brugen af videotolkning i Odense, Kolding, Aarhus og Vejen Kommune. Eksempler på områder, der har deltaget i projektet: Jobcentre Træningsområdet Sundhedsplejen Skoler Familieafdelinger Integrationsteam Brugerne har generelt været tilfredse med videotolkning, og har oplevet at udstyret var nemt at tilslutte, nemt at flytte og brugervenligt. Derudover var kvaliteten af lyd og billede generelt tilfredsstillende og sikkerheden efterlever gældende krav til IT-sikkerhed. Udstyret er blevet udnyttet i tilfredsstillende grad i de afsnit, der oprindeligt indgik i pilotprojektet. Det konkluderes bl.a. at videotolkning sagtens kan anvendes af sagsbehandlere og tolke uden foregående undervisning. Borgerne Ingen af de involverede borgere har været utilfredse med brugen af videotolkning og de har derved afkræftet antagelser om borgernes skepsis, som projektet havde inden starten. Udover mange positive 3

4 tilbagemeldinger, har nogle borgere meldt tilbage at de ikke følte nogen nævneværdig forskel. Enkelte borgere har udtrykt ønske om at videotolkning også blev tilbudt andre steder, fx hos lægen, i børnehaven eller i banken. Derudover har enkelte borgere udtrykt lettelse over ikke at skulle forholde sig til en tolk, der er fysisk til stede i lokalet. Enkelte har nævnt, at det er lettere for dem at tale om svære emner når der er en fysisk distance til tolken. En sidebemærkning til dette er, at mange af borgerne er vant til videokommunikation (fx Skype) med familie i hjemlandet. Dog har det været vigtigt at informere borgerne om, at hverken lyd eller billede blev optaget i løbet af samtalen. I forhold til sårbare borgere, har det vist sig at kunne være en fordel, at tolken ikke er fysisk til stede, da borgeren så er fri for at sidde ved siden af en landsmand, som kender meget til borgerens kulturelle baggrund og måske endda kender borgeren selv. Det opleves som en fordel at tolkningen kan afbrydes i en kortere periode (ved at slukke for billede og/eller lyd) indtil borgeren er klar til at fortsætte samtalen. Videotolkning kan derfor anses som et positivt element i visse situationer, som indeholder vanskelige eller følsomme tolkninger. Medarbejderne Medarbejderne, der har brugt videotolkning, vurderer, at det er mere smidigt og tidsbesparende i sammenligning med fremmødetolkning, fordi tolken kan sidde klar ved videotelefonen fra det øjeblik borgeren ankommer. Det har været en fordel, at medarbejderne har haft mulighed for at informere tolken om opgaven inden borgeren er til stede ved et video formøde. Medarbejderne har oplevet, at det er nemmere at fastholde kontakten til borgeren, i stedet for at tolken har fungeret som et kommunikativt mellemled. Tolken træder derved mere i baggrunden ved videotolkning. Ved undersøgelser har det været en fordel, at man kunne vende skærmen eller lukke af for billedet, fremfor at have tolken fysisk til stede i lokalet. Videotolkning gør det desuden muligt at få tolkeassistance ved et akut opstået behov og mindre problemstillinger kan derved løses med det samme, i stedet for at blive udsat til et tidspunkt hvor det er muligt at sørge for en tolks tilstedeværelse. Muligheden for akuttolkning kan også være med til at mindske sandsynligheden for at borgeren bliver frustreret eller ophidset pga. kommunikationsvanskeligheder mellem sagsbehandleren og borgeren. Dette anser medarbejderne som en stor forbedring af serviceniveauet overfor borgerne, og som en mulighed for at afkorte sagsbehandlingstiden. Online booking af teletolke giver medarbejderne mulighed for, samtidig med at de booker en borger, at se om der er en ledig tolk med det ønskede sprog på et tidspunkt, der passer både medarbejderen og borgeren. Et fremtidigt ønske kunne være, at det i stedet for var tolkeudbyderens opgave at sørge for at der er en tolk til stede på det tidspunkt medarbejderen har booket, så medarbejderen ikke skal planlægge sin tid efter hvornår der er en ledig tolk. Tolkene En vurdering fra tolkene lyder, at samtalen forløber hurtigere og at selve tolkningen bliver mere professionel, når der bruges videotolkning. Dette skyldes især, at der ikke er mulighed for kontakt mellem borgeren og tolken før eller efter samtalen. Tolkens rolle er derved afgrænset til kun at handle om at tolke det, der bliver sagt i den pågældende samtale. Ca. 1/3 af tolkene oplever, at sagsbehandlerne er mere direkte i deres kommunikation med borgeren end de var tidligere. Muligheden for at tolke på tværs af regionale og 4

5 kommunale grænser åbner desuden op for større professionalisering af tolkningen, da der er mindre chance for at borger og tolk kender hinanden. Derudover giver det større fleksibilitet, da den enkelte kommune vil have adgang til et større antal tolke. Videotolkning forbedrer desuden tolkenes arbejdsmiljø, da de ikke skal bruge en stor del af deres arbejdstid på landevejen, men i stedet har mulighed for at indgå i et kollegialt samvær og fællesskab med de andre tolke og det administrative personale på kontoret. Dette er nævnt som en årsag til reduceret stressniveau hos tolkene. Anvendelse Videotolkning vurderes i høj grad at være mere effektivt end fremmødetolkning, især i forhold til tolkenes transporttid. Et dagligt gennemsnit på 1½ times transport kan ved videotolkning i stedet anvendes til tolkning. Desuden bliver tolken ikke forsinket pga. trafikale problemer og mangel på parkeringspladser. Både borgere og sagsbehandlere har bemærket en større fokusering på samtalen, som bl.a. resulterer i kortere samtaler. Der har i løbet af projektperioden ikke vist sig nogen situationer, hvor videotolkning har været komplet uegnet, hvorfor det kan anses som en erstatning for traditionel fremmødetolkning. I enkelte situationer har sagsbehandlere foretrukket fremmødetolkning fordi borgeren har haft svære traumer, men erfaringer fra sygehussektoren har vist at videotolkning også i disse tilfælde er velegnet. Det konkluderes derudover, at videotolkning kan anvendes på stort set alle sprog. Dog viser erfaringerne, at man i situationer med mere end to deltagere på hver side begrænses af skærmens størrelse og videokonference kan derfor være en uhensigtsmæssig løsning ved fx rundbordssamtaler og lignende. Økonomi Fra et økonomisk perspektiv vurderes det, at videotolkning vil være en fordel i fx Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som har et stort behov for tolkninger. Det forventes, at prisen på en tolkning vil falde væsentligt, da det ikke længere vil være nødvendigt at booke en hel times tolkning, men fx kun ½ time, og udgifter til kørselsafgift og kilometerpenge falder væk. Tolkning på små sprog med få tolke betyder ofte betydelige kørselsudgifter i forbindelse med fremmødetolkning i udkantsområder. Ifølge evalueringsrapporterne bør konkrete besparelser beregnes ud fra følgende kriterier: Besparelse på transporttid og transportudgifter (kørselsafgift og kilometerpenge) Tidsbesparelse i forhold til bestilt tolketid Tidsbesparelse ved online booking af tolke Mulighed for akuttolkning Gennemsnitlig effektiv tolketid i forhold til bestilt tolketid Antal mulige videotolkninger pr. tolk pr. dag i forhold til antal mulige fremmødetolkninger pr. tolk pr. dag Antallet af tolkninger afviklet som videotolkninger ud af kommunens samlede tolkninger Afskrivning på investeringerne i teletolke/videokonferenceudstyr 5

6 Potentiale Muligheden for anvendelse af tolk i akutte situationer vurderes som en stor fordel, idet man har haft mulighed for at kunne afklare borgerhenvendelser umiddelbart, frem for at skulle afvente booking af fremmødetolk, måske uger frem. Der er opmærksomhed på risikoen for serviceglidning og måske øgning i tolkeanvendelsen i takt med den større tilgængelighed. Dette imødegås med klare retningslinjer for tolkeanvendelsen. På baggrund af projektets positive udfald, er det i Kolding Kommune besluttet at implementere videotolkning på tværs af alle forvaltninger hvor det er relevant. Målet er, at når videotolkning er implementeret, vil 95 % af tolkningerne forgå via video. Årsag til fysisk fremmødetolkning skal være dokumenteret. Vejen Kommune koblede undervejs i projektperioden tre yderligere afdelinger på forsøget, udover de to som var inkluderet fra starten. Dette bundede i at man hurtigt kunne se at brugen af videotolkning resulterede i besparelser. Beslutningen om implementering i drift er på samme måde sket i de øvrige deltagende kommuner i teletolkeprojektet i takt med at pilotprojekterne er færdiggjort og evalueret. Vejen Kommune har endvidere gjort forsøg med videokommunikation (dog ikke tolkninger) på ipad, hvilket fungerer godt hvor der kan opnås tilstrækkelig internetforbindelse via mobildatanet eller Wi-Fi. Da et antal af de tolkninger, hvor videotolkning blev fravalgt, skyldtes at tolkningen skulle foregå i borgerens hjem, ses der et udviklingspotentiale i at anskaffe udstyr, som kan anvendes til mobil tolkning. Efterhånden som flere kommuner har fået erfaring med videotolkning opstår samarbejder, som skal gøre det muligt for kommunerne at deles om tolkene og på den måde få flere tolke og flere forskellige sprog til rådighed. Dette er fx tilfældet mellem Odense og Aarhus Kommune. Der gennemføres skønsmæssigt tolkninger årligt i den kommunale sektor. Tallet er usikkert, og baseret på informationer fra deltagende kommuner i MedCom s videotolkeprojekt. Hovedparten af de kommunale tolkninger finder sted indenfor social- og arbejdsmarkedsområdet, hvor erfaringerne fra teletolkeprojektet har vist, at videotolkning er velegnet. Indenfor det kommunale sundhedsområde er der behov for at kunne gennemføre tolkninger hjemme hos borgerne i forbindelse med eksempelvis besøg fra sundhedspleje og hjemmesygepleje. Kvaliteten af den mobile bredbåndsdækning er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig god til gennemførelse af videotolkning. Videotolket tegnsprog Aarhus Kommune udbyder Tegnkom, tegnsprogs-videotolkning. Tegnkom har specialiseret sig i at levere videotolkning til døve på arbejdsmarkedet og servicerer p.t. ca. 100 døve på job. Tegnkom, der startede som et udviklingsprojekt støttet af EU's Socialfond og Arbejdsmarkedsstyrelsen, fungerer nu som en driftsaktivitet, hvor den døve via sit lokale jobcenter opnår bevilling. Et vigtigt formål med Tegnkom er at give døve på job adgang til tolkning her og nu. Tegnkom leverer primært videotolkninger til døve på job, som er ikke-bookede, spontane tolkninger og som er af forholdsvis kort varighed. Tegnkom har siden 2011 udbudt tegnsprogs-videotolkning til regioner og kommuner. Erfaringerne herfra er gode og i 2012 forventes der en øget aktivitet målt på antal tolkninger og på antallet af kommuner og regioner, som benytter Tegnkom. Eksempelvis anvender OUH Tegnkom som leverandør af tegnsprogs-videotolkning. 6

7 Internt i kommuner og mellem kommuner Videokonference bruges i Fredericia Kommune til teammøder og andre møder internt i kommunen, og i 2012 tages løsningen også i brug til møder med andre kommuner. Der er i kommunen et ønske om også i fremtiden at kunne videosamtale på et tværsektorielt niveau. I Favrskov Kommune afholdes ét distriktsledermøde hver måned over video og grundet relativt store geografiske afstande arbejdes der på at afdække hvor videokonference ellers kan bidrage til større fleksibilitet og mindre transporttid. Det at videokonference gør geografiske afstande uvæsentlige kan især gøre det til et nyttigt redskab for kommuner, som er blevet større efter kommunesammenlægningen. Områder som fx hjemmeplejen skal koordineres på tværs af større distrikter og brugen af videokonference kan lette denne opgave. En udmelding fra Fredericia Kommune, som ikke er kommunesammenlagt eller blandt de største, lyder dog, at der også her er et potentiale i anvendelse af videomøder. Dette gælder også indenfor områder som telepsykiatri, virksomhedscentre, lægekonferencer, undervisning, borgerservice, tryghedsbesøg, træning/rehabilitering, mm., der alle ses som oplagte muligheder. Tværsektoriel udskrivningskonference via video En foreløbig mini-mtv/evaluering af et pilotprojekt om telemedicinsk udskrivningskonference på Odense Universitetshospital gennemført i perioden konkluderer generelt, at udskrivningskonference via videokonference er mindst lige så effektiv som konventionel udskrivningskonference (face-to-face). På parametrene kvalitet, sikkerhed, drift, informationskvalitet, tryghed og inddragelse i samtalen af patient eller pårørende spores ikke de store forskelle. Selve udskrivningskonferencen har ofte kunnet gennemføres på kortere tid ved brug af videokonference og det vurderes, at det samlede tidsforbrug (transporttid, klargøring, selve udskrivningskonferencen) ved konventionel udskrivningskonference er gennemsnitligt 109 min. sammenlignet med gennemsnitligt 45 min. ved videokonference. På baggrund af et litteraturstudie af de økonomiske, organisatoriske samt patientmæssige konsekvenser af at anvende videokonferenceudskrivning foretaget i forbindelse med evalueringen, beregnes besparelsen ved anvendelse af videokonference til ca kr. pr. konference. Der findes eksempler på, at man i kommuner har samlet patienter sammen for at spare transporttid ved konventionel udskrivningskonference. En sådan arbejdsgang er ufleksibel og medfører desuden, at man betaler for sengedage for færdigbehandlede patienter, der må vente på en udskrivningskonference. Til sammenligning gør brugen af videokonference planlægningen af udskrivningskonferencer mere fleksibel. Det konkluderes i evalueringen, at skeptikere overfor videokonference er blevet positivt overraskede over hvor godt det fungerer og hvor nemt det er at anvende. 1 Fredericia og Middelfart Kommune har i samarbejde med Ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital kørt et lignende projekt i perioden december 2007 marts Formålet med projektet var ved brug af videokonference at afholde udskrivningssamtaler med deltagelse af patienten, evt. pårørende, personale fra kommunen og personale fra afdelingen. Videokonferencen skulle sikre: At borgeren/patienten oplever en afklaring af det videre forløb 7

8 At skabe dialog mellem borger/patient, pårørende, sygehuset og visitator At borgeren/patienten får en god information om kommunens tilbud At borgeren/patienten får en kortere indlæggelse At udskrivningskonferencen afvikles inden for 2 hverdage efter den er bestilt At spare transporttid og indlæggelsestid Overordnet konkluderer evalueringsrapporten at kvaliteten, sikkerheden og driften var tilfredsstillende samt at udstyret var meget brugervenligt. Patienterne gav udtryk for at være tilfredse og trygge ved videokonference. Det fremgår af evalueringen, at der ikke var problemer med at forstå hvad der blev sagt og at patienterne fik sagt det de ville i samtalen. Afdeling og kommune angiver, at udskrivningskonference via videokonference er mere effektiv i forhold til traditionel udskrivningskonference, hvor personale fra kommunen møder op til udskrivningskonferencen på sygehuset. Det vurderes, at traditionelle udskrivningskonferencer, hvor personale fra kommunen kører til sygehuset, varer omkring 1-1½ time. Evalueringen viser, at udskrivningskonferencer via videokonference varer fra min., i gennemsnit 30 min. Der spares altså ½-1 time pr. person, der deltager i konferencen hver gang udskrivningskonferencen afholdes via videokonference i stedet for traditionel udskrivningskonference. Ved videokonference sparer personalet i kommunen tid på transport, parkering osv. Ved evalueringen er det angivet, at der for hver udskrivningskonference via videokonference spares 45 minutters transporttid hver vej pr. person fra kommunen. Det var forventningen, at indlæggelsesforløbet ville være kortere, hvis udskrivningskonferencen kunne afholdes tidligere i forløbet. Ved evalueringen angives, at videokonference har medvirket til, at man tidligere end ellers har kunnet finde tid til at afholde udskrivningskonference. Det vurderes endvidere at udskrivningskonference via videokonference bør kunne give en driftsøkonomisk gevinst og på sigt tilbagebetale de nødvendige investeringer. Videokonference vurderes at være en effektiv måde at fastholde den værdifulde udskrivningskonference på og kan medvirke til det gode samarbejde om borgerforløb ved færdigbehandling og udskrivning samt medvirke til at skabe en mere fleksibel hverdag på afdelingerne og i kommunerne. Der er et stort potentiale til at udvide løsningen til andre sygehusafdelinger og andre kommuner. Kommune og sygehus ser desuden et stort potentiale i at anvende videokonference til kliniske konferencer mellem kommune og sygehus, det kan f.eks. være i forbindelse med genoptræning, anlæggelse af bandager osv. Telepsykiatri I samarbejde med Region Midtjylland, Psykiatri og Social er der igangsat flere projekter, som alle anvender videokonference. Målet er at afdække områder, hvor det giver god mening at anvende videokonference i psykiatrien, samt efterfølgende at indhente erfaringerne. Projekterne er indenfor følgende områder: 8

9 Supervision Møde og konferencer Samarbejde mellem behandlingspsykiatri, socialpsykiatri og kommunale tilbud Behandling af patienter i eget hjem Der blev fra starten beskrevet flere projekter, som af forskellige årsager endnu ikke er kommet i gang. Det er bl.a. omkring samarbejde med domstolsstyrelsen vedr. fristforlængelser, samarbejde mellem døgninstitution og ekstern psykolog, samarbejde med praktiserende læge og tværsektorielt samarbejde. Der udarbejdes en evalueringsrapport som indeholder dels de igangsatte projekter og dels de projekter, som endnu mangler opstart. Virksomhedscentre Borgere i jobtræning vil kunne have kontakt med deres sagsbehandler via videokonference ude fra den virksomhed, hvor borgeren er i jobtræning el.lign. Der vil også kunne tilknyttes tolk. I Middelfart Kommune får jobkonsulenterne en PC med webcam med ud til virksomhedscentrene og benytter virksomhedernes internetopkobling. Tanken er, at der ved opfølgningssamtaler med virksomhed, virksomhedskonsulent og borger også er mulighed for at få knyttet en tolk på via PC med webcam. Videokonference giver kommunen mulighed for at følge op på borgere i jobtræning på en nem og fleksibel måde og kommunen arbejder ligesom mange andre på at udbrede brugen af video til andre områder. I borgerens hjem KMD samarbejder i projektet Online Omsorg med kommunerne Aabenraa, Greve, Kerteminde og Aalborg om at levere omsorgsydelser via videokontakt over internettet frem for ved fysiske besøg. I forsøget skal TV-skærme med videokamera fungere som supplement til fysiske besøg fra hjemmehjælpere og andet omsorgspersonale hos ældre borgere. I borgerens hjem installeres en lille computer med touchskærm og et videokamera, som gør det muligt for borgeren hurtigt at komme i videokontakt med kommunens omsorgsafdeling samt familie og venner. Udgangspunktet er, at omsorgsydelser inden for hjemmepleje og genoptræning, som i dag leveres i borgerens hjem, kan leveres digitalt. Beregninger fra KMD, som står bag projektet, viser at der på landsplan kan spares minimum 186 mio. kr. hvis ordningen udbredes til alle kommuner. Det forventes desuden, at muligheden for hurtig og nem kontakt til kommunens ansatte kan hjælpe til at borgerne bliver mere selvhjulpne og oplever mindre ensomhed. Løsningen vil som digital ydelse helt eller delvist kunne levere: Rådgivning fra hjemmehjælpen og hjemmeplejen Genoptræning Påmindelser Informationsmaterialer om madplaner, kostplaner, arrangementer og forsinkelser, Til- og frameldinger til madservice, kørsel og kommunale arrangementer 9

10 Indberetning af helbredsmålinger, nødopkaldskontakt, aftalt overvågning, m.v. På længere sigt vurderes det, at Online Omsorg kan bruges på områder som psykiatri, forebyggelse, monitorering af kronikere, kostrådgivning, fødselsforberedelse og sundhedspleje. 2 Favrskov Kommune samarbejder i et nyt projekt ligeledes med KMD om at afprøve Online Omsorg løsningen. Virtuel borgerservice I kommuner med store geografiske afstande kan det være svært at opretholde et ensartet serviceniveau for borgerne og samtidig holde omkostningerne nede. Driften af et borgerservicecenter kræver en vis minimumsbemanding uanset antallet af borgerhenvendelser. I mange borgerservicecentre er antallet af borgerhenvendelser relativt lavt, hvorfor medarbejdernes kapacitet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Dermed bliver det omkostningsfuldt for kommunen at opretholde det serviceniveau, som man politisk prioriterer. Borgerservicecentrene står desuden over for et markant krav om effektivisering. 3 I Guldborgsund Kommune har man taget videokonference i brug for at kunne fjernbetjene til to andre steder i kommunen fra et kontaktcenter i Sakskøbing. På den måde kan borgerne i Væggerløse og Nykøbing blive betjent af en medarbejder, som rent fysisk sidder et andet sted. Kommunikationen mellem medarbejder og borger forgår ved hjælp af skærme og kameraer. Samtidig er der på kommunens rådhus indført en virtuel receptionist til at tage imod gæster i huset. Teknologien bag skærmbetjeningen leveres af firmaet Cisco og kaldes Tele-Presence. Det er første gang i Europa at teknikken bruges mellem borger og kommune. I Guldborgsund og hos leverandøren af teknologien, NetDesign, omfatter fremtidsperspektivet bl.a. jobcentre, ydelseskontorer samt kontaktcentre i udkantsområder, der leverer sagsbehandling til borgere. Kontaktcentre andre steder i kommunen kan levere service til borgere i mindre borgerservicecentre, som ligger i tyndt befolkede områder. Derudover ser man muligheder for at anvende løsningen til kommunikation med borgerne i deres eget hjem. 4 Der er lovgivningsmæssige hindringer for, at det offentlige kan udnytte teknologien fuldt ud. Fx betyder reglen om original underskrift, at feriekort ikke kan udstedes digitalt. Det samme gælder for udstedelse af pas og kørekort, hvor lovgivningen kræver personligt fremmøde. 5 Virtuelle akutpladser I Horsens Kommune skal ny teknologi og videoterminaler mindske behovet for hospitalsindlæggelser og i stedet give borgerne mulighed for at blive i eget hjem under et behandlingsforløb. Ved brug af virtuelle akutpladser, kan patienten løbende være i kontakt med det personale, der står for behandlingen. Det er planen at oprette 15 virtuelle pladser i kommunen. 10

11 Fakta om virtuelle akut- og rehabiliteringspladser: Ved en virtuel plads sker store dele af kontakten mellem borger og behandler gennem brug af en transportabel video-terminal. Denne video-terminal kan opstilles og bruges i alle dele af kommunen via mobilnettet. Video-terminalen giver borgeren adgang til læger, målinger, virtuelle konsultationer samt på senere tidspunkt også dagsplaner til støtte og overvågning af blandt andet indtagelse af medicin og væske samt af genoptræning. Den virtuelle løsning giver plejere, behandlere og praktiserende læger mulighed for overvågning af og konsultationer med borgere. Udkantskommuner Telekonferencer gør det muligt at organisere arbejdsopgaver og samarbejde over større geografiske afstande. På den måde kan et stigende antal jobs flyttes til udkantsområder eller medarbejdere kan arbejde hjemme og strømmen af arbejdskraft fra udkantskommuner kan bremses. Dette kan både resultere i øget produktivitet og bidrage positivt til en grøn agenda udover at decentralisere det fysiske aspekt af arbejdspladserne fra byområderne. 6 På sundhedsområdet gør telekonferencer det desuden muligt at tilbyde specialiseret behandling til patienter i land- og udkantsområder uden at de skal overflyttes til de større hospitaler i byerne. På den måde kan borgere i udkantsområder modtage behandling af samme høje standard, som dem i byområderne. Videoinfrastruktur I forbindelse med ibrugtagning at videokonferenceudstyr og etablering af projekter med videokonference med såvel interne som eksterne samarbejdsparter, er det væsentligt at kommunens IT-afdelinger involveres mhp. at det valgte udstyr og platform for videokommunikationen er i overensstemmelse med kommunens overordnede beslutning og strategi på området. Ligeledes er det væsentligt, at det i forbindelse med udbud af ydelser leveret via videokonferenceudstyr (eksempelvis videotolkning) sikres, at ydelserne kan leveres på den af kommunen valgte tekniske platform. MedCom etablerede i november 2009 et nationalt knudepunkt for videokonferencer i sundhedssektoren, Videoknudepunktet eller VDX. Løsningen har taget udgangspunkt i de standardprodukter, der allerede findes på området og er etableret for i størst muligt omfang at kunne genbruge allerede etablerede lokale videokommunikationsløsninger, uanset på hvilken platform de er etableret. VDX understøtter primært H.323 og SIP, med mulighed for at udvide til andre videokonferenceprotokoller. VDX koordinerer anvendelsen af et fælles adresserings- og nummereringssystem (URI, ENUM, GDS) og stiller en fælles adressebog til rådighed via H.350. VDX indeholder også mulighed for, at flere end 2 kan deltage i en videokonference samtidig (MCU). 11

12 VDX kommunikerer primært med lokale videokonference gateways via Sundhedsdatanettet (SDN) og Internet via IP, men tilbyder også direkte registrering af videokonferenceendepunkter. I øjeblikket undersøges hvordan den bedste funktionalitet kan opnås mellem VDX og andre videokonferenceløsninger, herunder: Microsoft OCS/LYNC, Cisco UC, ClearSea, Viewcare og Welfare Solutions. Gateway-funktionalitet til ISDN og 3G mobilnet overvejes. På brugersiden kan der anvendes standard videokonferenceudstyr som understøtter standard videokonferenceprotokoller, f.eks. H.323 eller SIP. Brugerne vil således være frit stillet til at indkøbe videokonferenceudstyr, blot de almindelige standarder er overholdt. Dette giver også den bedste udnyttelse af allerede indkøbt videokonferenceudstyr. Typemæssigt forventes videokonferenceudstyr fra f.eks. Tandberg, Polycom, Cisco eller LifeSize, spændende fra softwarebaserede webcam løsninger, over dedikerede hardwarebaserede løsninger, til omfattende telepresence løsninger. Kvalitetsmæssigt understøttes videostrømme til og med HD-kvalitet. Sammenfatning og konklusioner For flere kommuner har deltagelse i teletolkeprojektet givet de første erfaringer med videokonference og man er nu interesseret i at udvide anvendelsen. Dels med videotolkning indenfor flere fagområder, og dels med bredere anvendelse af videoudstyret til både interne og eksterne møder og borgerrettede opgaver. Den generelle opfattelse er, at udviklingspotentialet er stort, og den teknologiske udvikling har gjort det muligt at bruge videokonference i mange faglige sammenhænge uden at kvaliteten af kommunikation og samarbejde forringes. Dette notat har givet et overblik over nogle af de anvendelsesmuligheder brugen af videokonference rummer. Samtidig er erfaringer med videokonference beskrevet ud fra parametre som organisatorisk set up, økonomi, effektivitet, kvalitet og anvendelighed. Erfaringerne, herunder også gevinsterne, som er hentet ind fra specifikke eksempler på brug af videokonference i kommunalt regi, kan i mange tilfælde overføres til andre områder. Notatet kan derfor bruges som et inspirationskatalog for kommuner, som ønsker at udbrede brugen af videokonference. 1 Lisbeth Jørgensen, Janne Buck Christensen & Claus Duedal Pedersen, OUH. Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference en mini-mtv. December & port2010%2015.ashx 6 Kristian Hansen. Computerworld ITEK: IT kan redde udkantsdanmark : 12

Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference mellem Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital og Fredericia Kommune

Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference mellem Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital og Fredericia Kommune Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference mellem Ortopædkirurgisk afdeling O, Odense Universitetshospital og Fredericia Kommune Marts 2009 1. Indledning Ortopædkirurgisk afdeling

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk

Det nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur

Læs mere

Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference en mini-mtv. December 2010

Evaluering af projekt vedr. telemedicinsk udskrivningskonference en mini-mtv. December 2010 en mini-mtv December 2010 Udarbejdet af: Lisbeth Jørgensen, Janne Buck Christensen Claus Duedal Pedersen, Odense Universitetshospital Resume af resultaterne Denne evaluering beskriver resultaterne af et

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Hvad er MedCom? Lars Hulbæk Forsvarende europamester i sundheds IT Tre produkter: 1. Projektgennemførelse (pilot, udrulning,

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

MTV TELEMEDICINSK UDSKRIVNINGSKONFERENCE. Lisbeth Jørgensen, IT-afdelingen, Odense Universitetshospital

MTV TELEMEDICINSK UDSKRIVNINGSKONFERENCE. Lisbeth Jørgensen, IT-afdelingen, Odense Universitetshospital MTV TELEMEDICINSK UDSKRIVNINGSKONFERENCE Lisbeth Jørgensen, IT-afdelingen, Odense Universitetshospital 1 Formål: At undersøge fordele og ulemper ved at erstatte konventionel udskrivningskonference med

Læs mere

Referat fra 19. teletolkeimplementeringsgruppemøde

Referat fra 19. teletolkeimplementeringsgruppemøde Dato: 07.10.13 Vor ref.: Referat fra 19. teletolkeimplementeringsgruppemøde Dato: Torsdag den 26. september 2013 Sted: Deltagere: MedCom Maren Holst-Jørgensen, TegnKom Joachim Børndum, TegnKom Dorte Alstrup

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

September 2014 VDX. En videoservice på Sundhedsdatanettet. Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: 6543 2030 E-mail: medcom@medcom.dk www.medcom.

September 2014 VDX. En videoservice på Sundhedsdatanettet. Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: 6543 2030 E-mail: medcom@medcom.dk www.medcom. VDX September 2014 En videoservice på Sundhedsdatanettet Forskerparken 10, 5230 Odense M Tlf.: 6543 2030 E-mail: medcom@medcom.dk www.medcom.dk Baggrunden for VDX I 2009 etablerede MedCom et nationalt

Læs mere

Evaluering af projekt vedr. tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Juni 2008

Evaluering af projekt vedr. tolkning via videokonference på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV. Juni 2008 på Odense Universitetshospital og Kolding Sygehus en MTV Juni 2008 Udarbejdet af: Lisbeth Jørgensen, Odense Universitetshospital og Claus Duedal Pedersen, MedCom Resume af resultaterne Denne MTV beskriver

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011

Region Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011 Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden

Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte med finansloven for 2008 i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til afprøvning og udbredelse af ny teknologi

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

virtuelle platforme Working Virtual 2015

virtuelle platforme Working Virtual 2015 virtuelle platforme Working Virtual 2015 Program Hvad gør de andre virksomheder? VS14 analyse Hvad kan du og din virksomhed gøre? Virtuelle møder og alternativerne Fakta om virtuelle møder og potentialer

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden

Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden 1 e-sundhedsobservatoriet 21.-22. oktober 2009 Kort historik og status på borgeradgang g g i e-journal

Læs mere

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende N O TAT Inspirationspapir - Effektiv håndtering af genoptræningsplanen giver patienterne hu r- tig afklaring af deres genoptræningsforløb KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi

Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014. Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Notat Sagsnr.: 2014/0006967 Dato: 4. september 2014 Titel: Ældrepuljen uddybning af ansøgninger omkring velfærdsteknologi Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent Udvalget for Ældre og Handicap

Læs mere

Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)

Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83) KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 05-08-2014 Bilag 1: Forslag til harmonisering af serviceniveau - uddybende beskrivelse Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Nyt om elektronisk kommunikation

Nyt om elektronisk kommunikation December Nyt om elektronisk kommunikation Nyhedsbrev fra Afdelingen for Kommunesamarbejde, om elektronisk kommunikation mellem kommuner, sygehuse, praksis og apoteker. Afdelingen for Kommunesamarbejde

Læs mere

Når tolken ikke er til stede i lokalet

Når tolken ikke er til stede i lokalet Kommunikation Når tolken ikke er til stede i lokalet Erfaringer fra pilotafprøvning af videotolkning i almen praksis Af Søren Kæseler Andersen, Susanne Noesgaard og Stina Lou Biografi Søren Kæseler Andersen

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland

Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Informationer omkring tolkeydelser i Region Midtjylland Region Midtjylland har indgået ny aftale pr. 1. maj 2013 på Tolkeydelser. Aftalen vedrører levering af tolkeydelser til regions hospitaler, institutioner,

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland. Evaluering af videotolkningsprojekt i Region Nordjylland

Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland. Evaluering af videotolkningsprojekt i Region Nordjylland Evaluering af videotolkningsprojekt i Region Nordjylland I Perioden marts august 2014 deltog 6 praktiserende læger i Region Nordjylland i et projekt, hvor videotolkning blev afprøvet som alternativ til

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER!

VIRTUELLE PLATFORME. Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! VIRTUELLE PLATFORME Working Virtual 2014 SUCCES MED VIRTUELLE MØDER! OM WORKING VIRTUAL Working Virtual er en konsulentvirksomhed med speciale i virtuelt samarbejde. Vi mener, at udnyttelse af det virtuelle

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg Kommune 2014 INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer

Læs mere

Kommunikation på Psykiatriområdet

Kommunikation på Psykiatriområdet Kommunikation på Psykiatriområdet Sundhedsaftale Kommunikation mellem psykiatrien og kommunerne er aftalt i sundhedsaftalen. Overordnet set samme aftale for somatik og psykiatri Sundhedsaftalen bygger

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne

Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012

Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012 Status på velfærdsteknologiprojekter fra 2012 Nr. Projektbeskrivelse (udfyldt i 2012) Videomøder 1. Videokonference ved psykiatri og misbrug, så nogle møder kan afholdes virtuelt. tværorganisatorisk, tværsektorielt

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter

Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Bilag 1: Beskrivelse af indsatsområder - hhv. baggrundsviden og forventede effekter Indsatsområde Aldring & demens Baggrundsviden Demens er en stor udfordring for det danske sundhedsvæsen. Der er store

Læs mere

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet 1 Nemt, enkelt og ligetil Danmarks største leverandør af fibernet Nemt, enkelt og ligetil 2 Mission Vi vil være en ledende aktør i udbygningen af Danmarks digitale infrastruktur og derigennem sikre lokal,

Læs mere

Forslag til Projektinitieringsdokument (PID) Demonstration og udbredelse af Telepsykiatri

Forslag til Projektinitieringsdokument (PID) Demonstration og udbredelse af Telepsykiatri Forslag til Projektinitieringsdokument (PID) Demonstration og udbredelse af Telepsykiatri 8. november 2013 Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING... 5 4 FASER... 6 5 BUDGET...

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk Hvad er MedCom? MedCom er et

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer August 2007 / Claus Duedal Pedersen Bilag 9-6-2 Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer Indledning MedCom s internationale

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Kommunal strategi for TELESUNDHED Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

10-09-2015. Sagsnr. 2015-0201510. Dokumentnr. 2015-021510-3

10-09-2015. Sagsnr. 2015-0201510. Dokumentnr. 2015-021510-3 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 10-09-2015 Status og kort beskrivelse af de enkelte teknologier Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendte

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune

Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune Notat Emne Status på det kanalstrategiske arbejde i Socialforvaltningen Til Socialudvalget Kopi til Erik Kaastrup-Hansen Aarhus Kommune Den 2. april 2013 Resumé Dette notat gør status på Socialforvaltningens

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Evaluering af Teletolkeprojektet

Evaluering af Teletolkeprojektet Evaluering af Teletolkeprojektet - Implementering af et telemedicinsk redskab på danske hospitaler CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

KMD VIVA. Den selvhjulpne og samarbejdende borger i Helsenettet TROMSØ 16-06-2015. Jørgen Straarup Chefkonsulent KMD

KMD VIVA. Den selvhjulpne og samarbejdende borger i Helsenettet TROMSØ 16-06-2015. Jørgen Straarup Chefkonsulent KMD KMD VIVA Den selvhjulpne og samarbejdende borger i Helsenettet TROMSØ 16-06-2015 Jørgen Straarup Chefkonsulent KMD AGENDA Kort om KMD Viva Løsningen Hvordan er løsningen anvendt i praksis Erfaringer/barrierer

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Notat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked

Notat. 15. Aug 2012. Social og arbejdsmarked Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 15. Aug 2012 Udfærdiget af: Gitte Vesti og Torben H. Kristensen Vedrørende: Talegenkendelse Notatet sendes/sendt til: Erik Mouritsen, Ole

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING

STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING STRATEGI 2020 TOLKEBOOKING Tillæg, marts 2015 Indholdsfortegnelse Markedssituationen og CFD Tolkebookings andel... 2 Øvrige opgaver... 4 Tilpasning af organisation/administrativ opdeling... 4 Tilgængelighed

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter

Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Kontaktcenter Til BIU Halvårlig evalueringsstatus om samarbejdsaftalen mellem BIF og ØKF om callcenter Baggrund Den 1. januar 2013 trådte samarbejdsaftalen mellem

Læs mere

Referat fra teletolkeimplementeringsgruppemøde

Referat fra teletolkeimplementeringsgruppemøde Dato: 10.12.10 Vor ref.: SLS Referat fra teletolkeimplementeringsgruppemøde Dato: Tirsdag den 30. november 2010 Sted: Deltagere: MedCom Grethe Nielsen, Region Nordjylland Axel Pallesen, Region Midtjylland

Læs mere