Vingsted konferencerapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vingsted konferencerapport 2013"

Transkript

1 15. årgang november 2013 Vingsted konferencerapport 2013 Fra høringspart til medskaber borgerinddragelse for alvor? repræsentanter fra 60 ældre- og seniorråd aktivt i dette. Dagen forløb med tankevækkende oplæg i seminarer, hvor det i høj grad var praktikere, som delte erfaringer med at eksperimentere med borgerinddragelse. Der var desuden hovedoplæg med en blanding af teoretiske overvejelser og politisk praktik i en tid, hvor kommunernes beslutningsprocesser er under forandring. Du kan også blive klogere på fænomenet Samtalesalon, og hvordan det kan bidrage til en ny og spændende måde at skabe dialog på. God læselyst. Bent Aa. Rasmussen, formand DANSKE ÆLDRERÅD Kære læser, Hermed har jeg fornøjelsen at indlede konferencerapporten fra DANSKE ÆLDRERÅDs Vingstedkonference Både konferencen og denne rapport har titlen Fra høringspart til medskaber - Borgerinddragelse for alvor? I et valgår for kommunalbestyrelserne og regionsrådene og for de fleste ældre- og seniorråd var det oplagt at sætte spot på inddragelse og nærdemokratiets tilstand. På konferencen deltog 223 I rapporten kan du blandt andet læse om tankerne bag Økonomi- og indenrigsministeriets rapport om lokaldemokratiets tilstand, som udkom i oktober måned. Du kan også læse om borgmesterens, forskerens ældrerådets og forvaltningens oplevelser og tanker om den nyeste udvikling inden for borgerinddragelse. Du kan læse om, hvordan Aarhus, Vejle og Kolding kommuner i denne tid arbejder med dialog og inddragelse af borgere og om en ny styrings- og samarbejdskultur i Aarhus. Indhold: 2: Borgmesterens erfaringer med inddragelse af borgere 4: Borgerinddragelse - hvorfor og hvordan? 5: Ældrerådet: fra høringspart til aktiv medskaber 7: Klag til kommunen få svar på 24 timer 9: Fremtidens boliger i Vejle kommune 11: Aktiv dialog mellem borgere og kommune i Kolding 12: Samtalesalon 13: Hvordan lever det lokale demokrati? 15: Ny og nærværende borgerinddragelse

2 Hovedoplæg 1: Borgmesterens erfaringer med inddragelse af borgere. Den offentlige sektor i Danmark står over for en skillevej. En skillevej, hvor vi skal afgøre fremtidens velfærd. Kirsten Terkilsen, Borgmester i Hedensted Kommune. Kirsten Terkilsen fortæller om sine erfaringer med og visioner for borgerinddragelse i en ny kommunal virkelighed. Hun lægger ud med at fastslår, at kommunerne varetager en meget stor del af den offentlige økonomi i Danmark. At det offentlige forbrug er steget de seneste ti år. At der samtidig er en oplevelse hos slutbrugeren af, at der spares. Og at der vil komme markante forandringer de næste ti år. Derfor må vi nytænke velfærden. De tre P'er Kirsten Terkilsen bruger i sit oplæg begrebet "De tre P'er" De står for Penge, Produkt og Personale. Hendes budskab er, at vi vil komme i klemme mellem de tre P'er. Flere vil få brug for hjælp fra velfærdssamfundet, og derfor vil vi blive presset på penge. Der vil komme mere komplekse forventninger fra borgeren, og derfor bliver vi presset på produktet. De mindre årgange vil gøre deres indtog, og der vil være mindre søgning på jobs, som er de varme hænder i velfærden. Og der vil komme konkurrence fra den private sektor. Derfor bliver vi presset på personale. Opgør med den kommunale vanetænkning Velfærd er at færdes vel - at have et godt. Samfundets opgave er at skabe det gode liv i relationen mellem mennesker og for den enkelte. Derfor har den offentlige sektor en opgave med at tænke ud af boksen og se ud over egen næsetip. Det betyder et opgør med den vanlige kommunetænkning. Vi skal se os selv som nogle, der opfordrer til fællesskabet. Derfor skal vi satse mere på at inddrage både private virksomheder og civilsamfundet. Vi skal tænke nye tanker og skabe bæredygtig velfærd. Og i den proces skal man gøre sig klart, hvad målet er, og hvad det er, man vil have. Skiftende tider i den kommunale verden Kirsten Terkilsen starter et historisk tilbageblik med kommunalreformen i Her blev kommunen til en myndighed, hvor borgere blev opfattet som en slags undersåter. Politikere var på det tidspunkt mere enkeltssagspolitikere - de var langt nede i sagsbehandlingen. Idealet var: Retssikkerhed og retfærdighed var i højsædet, regler var det vigtigste fokus. Sidst i 1980erne gik man fra en myndighedsopfattelse til at tænke mere i organisation i den kommunale verden. Borgeren kom mere i centrum, og man begyndte at tale om forbrugere. Nogle mente, at vi i virkeligheden var mere kunder. Man havde fokus på overordnet styring, og i forvaltningen var faglighed og kundetilfredshed nøgleord. Det var et succeskriterium at være serviceminded og god til at styre. Efter kommunalreformen i 2007 er det tanken, at lokalsamfundet er kommunen. Borgere bliver aktive deltagere, og kommunen skal lede dette. Den gode kommune skal være attraktiv og innovativ og bruge de ressourcer, som er lokalsamfundet. Den gode medarbejder er optaget af at finde ressourcer hos alle - finde og skabe rammer for fællesskab. Faglighed til selvfølgelig, men ikke den altafgørende faktor. Den gode leder er god til at både ansatte og til at skabe plads til de frivillige kræfter. Vi prøver at lave Kommune 3.0 med en Kommune 1.0 tilgang. Kirsten Terkildsen Kommune 3.0 I dag ser vi borgerne som medskabere af bæredygtig velfærd. Det implementerer vi ikke på en eftermiddag; det er og bliver et langt, sejt træk. Det skal foregå i et tillidsfuldt fællesskab. Hun fortæller om et projekt i Hedensted, hvor borgere selv skal lære at tage støttestrømper på ved hjælp af et teknisk hjælpemiddel. En ældre kvinde mente ikke, at hun kunne lære det. Da medarbejderen fra kommunen kom ud til den ældre kvinde, viste det sig, at hun faktisk godt kunne selv. Sagen var, at hun savnede besøg. Det var ikke hjælp til strømper, men trygheden i besøget, som hun fak- 2 Vingsted konferencerapport 2013

3 tisk behøvede. Spørgsmålet er er, om tryghed er en kommunal opgave eller en civilsamfundsopgave. Kan vi som kommune finde en måde at facilitere, at den herre, som går forbi hver dag med sin hund, også lige stikker hovedet ind og siger goddag til den borger, som ikke selv har det netværk? Og skal kommunen facilitere, at det sker? Det er nye roller, og det kræver et nyt tankesæt. Radikal innovation og forstyrrelsesgrupper Innovation er et nyt begreb i den kommunale verden. Det er sat på dagsordenen ud fra bevidstheden om, at vi i fremtiden bliver presset på netop penge, personale og produkt. Med 3000 medarbejdere i Hedensted Kommune skal de have viljen og modet til at sætte ting sammen på en helt ny måde. De kalder det radikal innovation. Deres fremgangsmåde hedder forstyrrelsesgrupper med dem vil de sætte spørgsmålstegn ved den måde, som de gør tingene på. Seniorklub i SFOen Projektet Sæt lokalsamfundene fri har fundet sted i tre byer, hvor de kommunens folk mødtes med repræsentanter for lokalsamfundet, bredt sammensat af borgere. Her kom idéerne fra lokalsamfundene selv. I de tre lokalsamfund er der kommet nogle meget forskellige ting frem, som er udprunget af borgernes ønsker de tre steder. Det har sat gang i mange sjove ting, bl.a. en seniorklub, som mødes i skolens lokale SFO. De har laver frivilligbank, hvor man kan tilbyde sin frivillige hjælp, og hvor man kan abonnere det, hvis man har brug for hjælp. Det giver mange tilbud. Børnene i SFOen har også fået gode oplevelser - nogle gange fortæller de ældre også en historie for ungerne. Der var en for eksempel lille pige, som havde brug for en voksenven, og en ældre kvinde kunne ikke være med i klubben. De to blev parret, så den lille pige nu har den ældre kvinde som voksenven. Én af byerne var et slidt større bysamfund, og der har man lavet et biblioteksbus, et green team hold af ældre, som holder grønne områder rent. Selv gymnasiet har lukket op og sagt, at de har mange unge, som også kunne bruge en voksen at tale med. De har dermed også profiteret af det. Noget af det særlige er, at flere bysamfund melder sig på banen og gerne vil arbejde på sådan et projekt - de arbejder med at pulje nogle af de penge, som de kan se, at man kan bruge i lokalsamfundene. Det letter presset på de tre P'er, og det er med til at fremme tænkesættet om, at vi skal forholde os til hinanden og tage ansvar for hinanden. Ambitioner for fremtiden Vi skal gøre mere og tænke anderledes på den måde, som vi driver politik på i kommunerne. Vi skal skabe en ny kommunalpolitisk platform. Vi sidder i de samme politiske strukturer som i 1970, men alt omkring har forandret sig. Den søjleopdelte forvaltningsstruktur, hvor formelle møder stadig ligger til grund for beslutninger. Det levner ikke mange muligheder for borgerinddragelse. Når de første har været gennem udvalgene, er løbet mere eller mindre kørt. Hvis man derefter søger borgerinddragelse, bliver det lidt kunstigt. I Hedensted er der politisk arbejdsgrundlag for at arbejde i retning af det, som Kirsten Terkilsen kalder bæredygtig velfærd. De har fokus mere rettet mod tværgående arbejde og dialogformer og nye processer. I stedet for store dagsordner på møder, er der først borgerdialog, og så beslutter man, hvad man vil tage på dagsorden i fagudvalgene. Det kræver nye måder at tænke og arbejde på. 24 af 27 politikere i kommunen er i dag enige i, at det er en god måde at arbejde på. Kontakt oplægsholder: 3 Vingsted konferencerapport 2013

4 Hovedoplæg 2: Borgerinddragelse - hvorfor og hvordan? Når det lykkes, kan borgerinddragelse være med til at skabe øget medborgerskab og sammenhængskraft i samfundet. Omvendt kan det også gå galt og faktisk øge mistilliden til det offentlige og skabe mere polarisering i samfundet. Annika Agger, Lektor i Borgerinddragelse på Institut for Samfund & Globalisering, Roskilde Universitet. Effektivitet og demokrati Annika Agger lægger ud med at tale om, hvad det egentlig er, vi vil med borgerinddragelse. Der er to typer argumenter; nemlig Effektivitetsargumenter og Demokratiargumenter. Effektivitetsargumenterne er, at der kommer flere bud på paletten, hvis man hører dem, som har fortand på noget. Det giver også mindre modstand og større legitimitet og mobilisering af private ressourcer. Demokratiargumentet er, at borgerne ganske enkelt har ret til at blive hørt. Hvordan opfatter vi borgerens rolle Opfattelsen af borgerne rolle er i forandring. Vi må spørge os selv, om vi anser borgere som vælgere, som blot sætter deres kryds hvert fjerde år, og som vi ikke behøver høre resten af tiden. Med New Public Management er borgerne i højere grad blevet gjort til forbrugere og kunder. Mange sociale forvaltninger taler også om borgerne som klienter, og det viser, at man ser dem lidt passiv. Nu taler man om borgere som samarbejdspartnere, og ordet medborgerskab er atter kommet på dagsordenen. Det giver udfordringer og nye muligheder i forhold til for eksempel frivillighed over for faglighed. Udbytte af inddragelse Borgeren kan med inddragelse gå fra at være bruger til medspiller. For den enkelte giver det viden, nye relationer og muligheden for at præge beslutningsprocesser. Samtidig får lokalområdet og det offentlige flere input. Vi ser alle sammen tingene forskelligt og fra den vinkel, som er vores udgangspunkt. Vi skal samle så mange som muligt, så vi får helheden i spil. Derfor skal vi også tænke rigtig meget i, hvordan vi får lavet legitime processer. Vi tror ofte, at vi mener det samme, når vi ser en god borgerinddragelsesproces. Vi kan forstyrre hinanden og lære noget nyt, og vi får mest muligt frem ved at være så mange som muligt. Ministerierne kan ikke velfærdsstatens udfordringer alene, men skal have civilsamfundet med. De deltager mindre Unge og ikke-danske etniske deltager mindre i de nuværende borgerinddragelsesprocesser. Det er en tendens i hele Vesten, at færre og færre stemmer og deltager i det formelle demokrati. Samtidig er der en støt stigning i antallet af frivillige. Den ene halvdel af politologerne er bekymrede - den anden halvdel tror på de nye deltagelsesformer. Derfor må vi tænke over, hvordan vi arrangerer møder, hvis vi vil have flere med. Man kan benytte teknikker som sidedialog, og man kan vende sig mod sin sidemand og tale om bestemte spørgsmål. Ældrerådenes rolle De ældre er meget stærkere i dag. De er en vigtig stemme i debatten om velfærdsinnovation, i at være med til at skabe lokale partnerskaber, som igen kan blive afsæt for politisk deltagelse. Det offentlige skal være rammesætter uden at kvæle det frivillige arbejde. Nogle gange er der slet ikke sammenhæng, og så kan det være en hjælp, at kommunen går ind og faciliterer frivilligt arbejde. Der er gode og dårlige sider ved øget frivillighed, og ældrerådene skal være med i den debat. Rekruttering af frivillige Frivillighedsforskning viser, at en af de vigtigste grunde til at folk er frivilige, er at de bliver spurgt. Det skal også opleves menings fuldt at deltage, og der skal være klare rammer, uden at det bliver kvalt. Vi skal huske at prale og dele erfaringer omkring, hvad der har fungeret godt. Vi skal bygge på de gode erfaringer. Argumenter for borgerinddragelse Effektivitetsargumenter - Mere kvalificeret beslutningsgrundlag - Mindre implementeringsmodstand - Øget legitimitet af de trufne beslutninger - Mobilisering af private ressourcer Demokratiargumenter - Borgerne har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem - Deltagelse øger borgernes forståelse for de trufne beslutninger - Deltagelse kan medvirke til at øge folks handlekompetencer Kontakt oplægsholder: 4 Vingsted konferencerapport 2013

5 Hovedoplæg 3: Fra høringspart til aktiv medskaber - Ældrerådet tager ny rolle og funktion i Odense For at imødekomme nye udfordringer i Odense Kommune, har ældrerådet og lokalrådene i samarbejde med Ældre/Handicapforvaltningen sat gang i en proces, så de kan blive en vigtigere strategisk medspiller, når fremtidens velfærdssamfund skal udvikle nye løsninger. Merete Helgens, formand for Odense Ældreråd, David Aarup Laustsen, chefkonsulent i Odense Kommune Ny virkelighed - Ny velfærd Den brændende platform er, at nulvækst er det optimistiske scenarie med lavere skattegrundlag pga. blandt andet ændret demografi. Der er to veje at gå: Enten DK minus 20% - eller en ny vej. Vi skal inddrage borgere, foreninger, og virksomheder i opgaveløsningen. Så vi skal skabe platformen for, at det skal ske. Ældrerådet i Odense har læst og forstået det manifest, og processen er sat i gang. Merete Helgens præsenterer de foreløbige resultater af udviklingsarbejdet i form af en ny samarbejdsmodel, der viser Ældrerådet og lokalrådene i en ny virkelighed. Rammerne er sat for et tættere samarbejde i fremtiden både mellem rådene og mellem rådene og Odense Kommune. Hun fortæller, at det selv efter mange år som aktiv i ældreråd, kan være svært at følge med. Velfærdskrisen har tvunget politikerne til at blive mere kreative. I Odense har de taget handsken op, og forholdet mellem ældreråd, politikere og forvaltning er ændret meget. Tidligere producerede de høringssvar en masse, som de næsten ikke fik svar på. De oplevede sjældent effekten, for beslutningerne var ofte allerede truffet. David Aarup Laustsen har arbejdet sammen med ældre-og lokalråd på en ny måde siden april Konkret har de håndteret udviklingsprocessen sådan, at han er sekretær for ældrerådet i Odense Kommune, samtidig med, at han også er chefkonsulent i kommunen. Det er en pointe, at ældrerådet i Odense TAGER en ny rolle, de tager et ansvar og signalerer, at de gerne vil have et nyt samarbejde. Ældrerådene og lokalrådene til serviceeftersyn Når man vil påtage sig en ny rolle, skal man kigge på sine samarbejdspartnere og høre, om de også er parat til det. Kommunen nedsatte derfor en gruppe med folk fra alle fire råd, og de fik mandat til at tegne konturerne af fremtidens samarbejde. Det skulle være lidt LEAN, så man ikke hele tiden skulle hente legitimitet i baglandet. De kastede sig over opgaven, og allerførst evaluerede de den seneste treårige periode siden sidste valg. De skrev ned, hvilke samarbejder, der fungerede godt, og hvilke samarbejder, der fungerede mindre godt. Også i de enkelte positioner skrev de, om de enkelte parter fungerede mere eller mindre godt. Det gav et klart billede af deres udfordringer og styrker. Konklusionen var, at det haltede mest på relationsdelen mellem de forskellige parter. Det funderede ok ud til borgerne, men rådene fungerede for forskelligt og med for forskellige vilkår og forudsætninger. Derfor satte de ind på samarbejdet og ville få det til at fungere bedre. 5 Vingsted konferencerapport 2013

6 Det hele blev gjort på to dage. På den tredje dag lavede de modelleringsworkshop, hvor de lagde rammerne for den nye måde at samarbejde på. De kiggede på, hvilke ting, de skulle blive dygtigere til, og hvilke dele af tegningerne de ville beholde. Hovedkonturerne af den nye samarbejdsmodel Før lå alle rådene i hver deres silo med hver deres relationer til deres lokalområde. Der var ingen indbyrdes sammenhæng, og der var ingen samarbejdsrelationer ud over ældre- og handicapforvaltningen. Ældrerådet ville gøre opmærksom på, at de er hele kommunens råd, og de har holdninger og ekspertise om alle forvaltningers arbejdsområder. Her er de på vej hen Der er nu sammenhæng mellem de fire råd i kommunen, så den viden ude i lokalområderne bliver bragt til torvs, og så der opstår ligeværdigt samarbejde med alle forvaltningerne i kommunen. Samtidig skal der være plads til snitflader mellem rådene og civilsamfundet. Konkret har de lavet samarbejdsudvalg, hvor formand fra hvert råd og nøglepersoner fra kommunen er med. Antallet af medlemmer kan justeres op og ned, og det kan afhænge af sagerne, hvem der er med til hvilke møder. Hvis det gerne må gå lidt hurtigt mellem ordinære møder, henvender man sig til udvalget, som kan finde relevante personer til at gå ind i arbejdet. Samarbejdsudvalget kan nedsætte ad hoc-udvalg i en tidsbegrænset periode. Så er det dem, man henvender sig til om de spørgsmål, Tidligere producerede de høringssvar en masse, som de næsten ikke fik svar på. De oplevede sjældent effekten, for beslutningerne var ofte allerede truffet. og de andre ældrerådsmedlemmer har deponeret deres stemme i det råd. Den nye samarbejdsmodel først træder i kraft, når det nye ældreråd træder til i januar De har tyvstartet i august, og der er introduktionskursus i december FLAY som modelprojekt FLAY står for Fremtidens Levering Af Ydelser. I det projekt skulle de se på nye ydelser for sygepleje. De kom ind i en tom bygning, hvor de kunne se på nogle prototyper. De kom med deres uforbeholdne mening og var med til at udvikle nogle lidt mere færdige prototyper. På den måde blev de både medskabere og reelle sparringspartnere. De har på den måde taget lidt hul på at være med helt fra starten. De er også med til at komme med input til, hvorvidt de skal fortsætte med central madlevering, eller om maden skal tilbage på plejecentrenes køkkener. Forudsætninger og dilemmaer Merete Helgens understreger, at det skal være AK- TIVE medskabere. De skal ikke forvente, at politikere og forvaltning kommer med opgaverne på et sølvfad, for så bliver det, som det hele tiden har været. Embedsværket kan ikke begynde forfra ved alle møder, så ældrerådet skal være godt forberedt, Hvis de vil have indflydelse, kræver det også indsats fra deres side. David Aarup Laustsen tilføjer, at man skal ville samarbejdet på den præmis, som er der fra starten. Han mener, at man har ansvar, hvis man er med til at udvikle. Det er rigtigt, at det er tidskrævende at involvere mange i udviklingen af noget, men kun i starten. Bagefter kan det spare masser af tid og ressourcer. Derfor arbejder de også med prototyper, så de ikke skal forholde sig til noget færdigt. Han fortæller afsluttende, at det er supersårbart, at politikere og embedsfolk skal indrømme, at de ikke lige har styr på alt. Det kræver et hav af meget konkrete justeringer af den måde, som man arbejder på i kommunen. Han oplever, at han har en meget vigtig opgave med at fortælle til høj og lav i alle forvaltninger, hvad der foregår. Kontakt oplægsholdere: 6 Vingsted konferencerapport 2013

7 Seminar 1: Klag til kommunen få svar på 24 timer En klage er ofte et råb om hjælp. Vi skal have respekt for borgere og gå ind dialogen så hurtigt og så respektfuldt som muligt. Bjarke Østergaard, kommunikationschef, Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg. Styrket borgerkontakt Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune beskæftiger ca medarbejdere, som arbejder med omsorg til ældre og sundhed for alle borgere. Med inspiration fra Holland har afdelingen indført konceptet, Styrket Borgerkontakt. Det betyder for eksempel, at alle får et personligt svar på deres henvendelse inden for 24 timer, og 200 ansatte har fået uddannelse mæglingsteknikker. Udgangspunktet for projektet er forståelsen af, at når en borger vælger at klage til dem, er det ofte de store grundfølelser, der er i spil. Ambitionen er at rulle metoden ud til hele Aarhus Kommune i Bjarke Østergaard fortæller, at projektet har udgangspunkt i et større pres på medarbejdere, flere opgaver og nye brugergrupper. En brugerundersøgelse fra 2012 viser, at personalet har stor betydning for tilfredshed, og det gælder i høj grad kontakten mellem personale og borgere. Kærlig Kommune Kærlig Kommune er et oplæg til at mobilisere medborgerskab og kærlighed på ny. Man vil øge støtten til, at borgeren gennem for eksempel hverdagsrehabilitering så vidt muligt selv løser sine daglige gøremål. En datters eller svigersøns beretning om livet kan ikke erstattes af besøg fra en hjemmehjælper. Det ikke handler om de medarbejdere i kommunen, men om de borgere. Og det handler om, hvad man er sammen om som kommune. Klag til kommunen projektets udvikling I 2007 viste en undersøgelse, at borgeren først og fremmest ønsker at blive set, hørt og forstået. Med andre ord vi har brug for nærvær. Samtidig viste undersøgelsen, at medarbejderen tror, at borgeren ønsker saglighed, regler og ordentlighed. Når de blev spurgt, hvad de selv ønskede, når de blev ældre, var svarene de samme som borgernes. Dermed blev de klar over, at der var en konflikt mellem opfattelser af, hvad man egentlig er sammen om. I 2010 skabte man en række ledetråde: Borgervinklen: Vi er sammen med borgeren Vi holdere borgen væk - borgeren skal hjælpes til at kunne selv. Medarbejdervinklen: Slip medarbejderen fri - det kræver afklaring af, hvad det vil sige for medarbejderen og for ledelsen. Ledelse med vilje. I arbejder de med styrket borgerkontakt. De skifter fokus fra regler og saglighed til at være lyttende. Gennem kurser og workshops lærer de om, hvad der ligger bag borgerens klage; at blive set, hørt og forstået. Det indebærer blandt andet, at man får svar seneste 24 efter en henvendelse fra en borger. I arbejder de med Klagens DNA. De graver et spadestik dybere og ser på, hvad det konkret er, at man som medarbejder gør, som kan afstedkomme klager. De ser meget konkret på klagehåndtering og -forebyggelse. Al magt til borgeren Med udgangspunkt i 'Al magt til borgeren' ser de på de store følelser, som er i spil. Dem skal man reagere på ved at være nærværende og lyttende. Når de kommer, skal medarbejderen reagere med det samme, for det forstærkes, hvis der ikke er nogen i den anden ende. Det viser sig, at borgerne bliver overrasket over, at kommunen faktisk svarer hurtigt. Det burde være en selvfølge, og det siger noget om kulturen i den offentlige forvaltning, at 7 Vingsted konferencerapport 2013

8 det er så usædvanligt. Det giver samtidig styrket arbejdsglæde. Det kræver det Man skal handle lokalt, og man skal handle på tværs af faggrupper og forvaltninger. Man skal svare på en måde, som er til at læse og forstå for borgeren. For eksempel bliver brevene sat meget mere enkelt op - både sprogligt og grafisk. Forinden har sagsbehandleren ringet borgeren op og afklaret, at hvad det faktisk handler om. Så bliver man enige om, hvad man overhovedet taler om. Man taler ikke kun løsning, men også proces. Omorganisering af visitationsprocessen med udgangspunkt i, at borgeren bedst selv ved, hvad de har brug for. Et ønskescenarie er, at borgeren selv skriver sin visitationsskrivelse. Kontrolfri zone - de har fokus på selve samtalen og kontakten i stedet for at have øget fokus på løsningerne. Kærlighed, frihed, lighed Når en borger har klaget, er der en række simple ting, som man skal leve, og ikke bare kan læse om. Når man ringer, skal man forberede sig godt, sikre sig, at man ringer på et ok tidspunkt, man skal lytte, opsummere og stille spørgsmål. Så skal man også fortælle, hvor borgeren kan få hjælp. Det er et sprog, som skal læres - de skal stille spørgsmål og vide, hvordan de svarer. Klagens DNA De arbejder på at finde ud af, hvordan de kan få færre klager. De har ikke så mange tal på det, men man skal gerne ned 20% som i Holland. Noget af frustrationen handler om, at borgerne faktisk ikke ved, hvilken service kommunen tilbyder - og mange ansatte ved det heller ikke. Man skal vide, hvor man kan finde ud af, hvad kommunen tilbyder. Udfordringerne Der er en erkendelse af, at det ofte sker i 11. time, når de tager f.eks. ældreråd med i beslutnings- og udviklingsprocesser. De forsøger at dele erfaringerne ved at tage ældrerådene med ind i redaktionen af et blad, som går ud til borgere. Der er også en udfordring omkring deres myndighedsfunktion, hvor de skal levere en bestemt service. De vil egentlig hellere lytte til, hvad der bliver sagt. Afsluttende kommer der et konkret forslag fra salen: Klagerådene er afskaffet - lad os uddanne medlemmer af ældreråd til at være en slags advokater for borgerne, så de kan være bindeled og kommunikationsled. Kontakt oplægsholder: 8 Vingsted konferencerapport 2013

9 Seminar 2: Brugerundersøgelse om fremtidens boliger i Vejle kommune Hvis boligindsatsen over for borgere med demenssygdomme skal gentænkes, er det for eksempel ikke nok at spørge borgere med demens og deres pårørende vi må også spørge fagfolkene på området. Brugerne har den erfaringsbaserede viden, fagfolkene har den mere teoretiske og juridiske viden og indsigt. Lisbeth Bjerre Jensen, udviklingskonsulent, Velfærdsforforvaltningen, Vejle. Vejle kommune har igangsat en større undersøgelse af de, ønsker, som borgere på 65+ har til en eventuel fremtidig plejebolig. Undersøgelsen består både af et spørgeskema og gruppeinterviews. De skal bruge bruges af politikerne i deres planlægning af fremtidens ældreboliger. Da seminaret blev afholdt, var resultaterne er ikke forelagt for politikerne endnu. Derfor kunne tilhørerne ikke få resultaterne, og man ved derfor heller ikke endnu, om der faktisk bliver truffet politiske beslutninger som konsekvens af borgernes ønsker. På seminaret fortalte Lisbeth Bjerre Jensen om ideerne bag undersøgelsen og om, hvordan forvaltningen i samarbejde med bl.a. ældrerådet har forsøgt at nå flest mulig af de 65+årige med et spørgeskema. Formidling af spørgeskemaet Kommunen havde lagt spørgeskemaet var lagt på sin hjemmeside, de havde delt det ud foran brugsen, sendt det til pensionistforeningernes mødesteder og brugt det i datastuer som øveredskab i ITundervisningen. Desuden havde de forebyggende medarbejdere haft skemaet med ud til de borgere, de besøgte. På den måde var det blevet formidlet meget bredt. Stor deltagelse gennem dialog I alt 1436 borgere over 65 år har besvaret spørgeskemaet heraf 300 elektronisk. I forvaltningen er man positivt overrasket over de mange besvarelser, og det har betydet meget med så god hjælp fra ældreråd og frivillige foreninger. Konklusionen er, at borgerne gerne vil deltage i undersøgelser, og at forvaltningen skal turde gå i dialog med ældreråd og foreninger for at få de bedste løsninger. Forskellige ønsker Lisbeth Bjerre Jensen fortalte, at borgernes ønsker var meget forskellige, og at de forventeligt afspejlede forskellige behov og prioriteringer. Det vil ofte være sådan, at en persons ønsker til en fremtidig pleje-/ældrebolig er afhængig af vedkommendes nuværende situation. For den friske ældre er størrelsen og beliggenhed på boligen måske i fokus, mens det for den plejekrævende ældre er andre forhold som tilgængelighed og tryghed, som er i fokus. Hvad skal vi med brugerinddragelse Brugerinddragelse er et plusord for politikere og forvaltninger. Alligevel er der begrænsninger ved brugerinddragelse, når en forvaltning vil undersøge et felt. Forvaltningen bør overveje, hvem man i øvrigt skal spørge. Der kan for eksempel være emner i forhold til lovgivning, økonomi, som kræver ekspertbidrag fra bestemte faggrupper, for at vi kan få den viden vi efterspørger, og dermed give politikerne de bedste muligheder for at handle. Hvis boligindsatsen over for borgere med demens- 9 Vingsted konferencerapport 2013

10 sygdomme skal gentænkes, er det for eksempel ikke nok at spørge borgere med demens og deres pårørende vi må også spørge fagfolkene på området. Brugerne har den erfaringsbaserede viden, fagfolkene har den mere teoretiske og juridiske viden og indsigt. Brugerinddragelse er et plusord for politikere og forvaltninger. Alligevel er der begrænsninger ved brugerinddragelse, når en forvaltning vil undersøge et felt. Det krævede en fremsynet opfinder at tænke en bil. Vi begriber nemlig med de begreber vi har. Resultater Antal borgere i undersøgelsen: 1436 Køn Antal % Bil eller hestevogn Som illustration viste Lisbeth Bjerre Jensen et billede af en Gammel Ford. Hun spurgte seminarets deltagere, hvad de troede, at en borger i 1700-tallet ville have svaret på spørgsmålet om ønsker til et fremtidigt transportmiddel. De havde nok svaret en hurtigere hest, da de ikke kendte begrebet en bil. Kan politikerne faktisk handle på ønskerne? Lisbeth Bjerre Jensen omtalte en anden risiko ved brugerinddragelse. Hun mener, at vi skal spørge, hvad sker der, hvis borgernes ønsker og behov ikke afspejles i en fremtidig politisk strategi på området. Vi skal overveje, om de så vil deltage i undersøgelser en anden gang. Vi skal gøre os klart, om borgere og brugere forventer, at de efterfølgende at får deres ønsker opfyldt af politikerne, når de bliver spurgt. Det vidste en stor del af seminarets deltagere en del om vi er rådgivere på samme måde som borgerne er ved brugerinddragelse. Politikerne må tage ansvar for beslutningerne. Mænd Alder Antal % Kvinder år % år % Over 76 år % Kontakt oplægsholder: 10 Vingsted konferencerapport 2013

11 Seminar 3. Aktiv dialog mellem borgere og kommune i Kolding Borgere I Kolding Kommune er heldigt stillet, da der i Kolding som et af de få steder er tilknyttet en borgerrådgiver til at hjælpe borgere med at gennemgå afgørelser, breve og mails fra kommunens øvrige ansatte. Birgitte Lamp, borgerrådgiver i Kolding Kommune. Borgernes ombudsmand Der er stadig ikke så mange kommuner, der har oprettet en stilling som borgerrådgiver, og der er meget stor forskel på, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen ønsker løst af sin borgerrådgiver. Birgitte Lamp fortæller, at Kolding Kommunalbestyrelse i enighed har vedtaget af oprette en stilling, og rent fysisk finder man hendes kontor lige ved siden af byrådssalen. Hendes opgaver er, at hjælpe med at finde vej i den kommunale organisation og i klagesystemet samt at behandle klager over personalets optræden, sagsbehandlingstid mv. Borgerrådgiveren overvåger derudover, at kommunens sagsbehandling foregår på en måde, der er korrekt og lovlig, sikrer borgerens retssikkerhed og udføres som en rationel sagsbehandling. Klager bruges konstruktivt I Kolding Kommune ønsker de at lære mest muligt af de fejl, de begår. Derfor giver borgerrådgiveren information tilbage til de afdelinger, hvor der har været klager og afgiver hvert halve år beretninger, der ofte omtales i lokal presse og tv. På den måde får både forvaltningen og borgerne oplysninger om, hvad der udgør god sagsbehandling. Et eksempel på en forbedring Kolding Kommune har gennemført er sproget i forvaltningens skriftlige materiale. Det er flere steder ændret så det er mere tydeligt og gennemskueligt, hvad en sag handler om. Det har medført at borgerne hurtigere forstår indholdet af de brevet, de modtager, hvilket sparer tid for begge parter. En kommentar fra salen er, at man oplever, at klagerne kommer ind når sagsbehandlingen bliver lang, hvilket ofte skyldes udskiftning af medarbejdere. Det giver Birgitte Lamp ikke meget for. Det er hendes klare opfattelse, at personaleudskiftninger ikke må komme borgerne til skade. Et spørgsmål fra salen vedrørte de tidligere klagerådssager, og om borgerrådgiveren kunne overtage denne funktion. Hertil svarer Brigitte Lamp, at hun også varetager henvendelser om praktisk hjælp og pleje til ældre borgere. Det er hendes indtryk, at den personlige betjening var meget medvirkende til at sagerne oftest kunne løses internt i kommunen Tidligere konfliktmægler Som borgerrådgiver deltager Birgitte Lamp jævnligt som mægler i møder mellem kommune og borger. Hun har tidligere erfaring med mægling fra et lederjob i ældreområdet i nabokommunen Vejle, samt en stilling ved Sydøstjyllands politi som konfliktmægler i straffesager. Et spørgsmål fra salen handler om, hvorvidt det er sværere at være mægler i strafferetssager end i sager mellem kommune og borger. Hun svarer, at i strafferetssagerne, er rollerne kendte og tydelige for parterne. Man ved hvem der er offer og hvem der er gerningsmand. I mæglingssager i kommunen er hun tilbøjelig til at mene, at gamle sager, som eksempelvis nabostridigheder, har et højt konfliktniveauet, og viljen til kompromis tilsvarende lavt. Kontakt oplægsholder: 11 Vingsted konferencerapport 2013

12 Seminar 4: Samtalesalon Samtalesaloner er en vej til at udvikle nogle rammer, hvor finurlige, overraskende, inspirerende samtaler opstår som det naturligste i verden. Nadja Pass fra Borgerlyst - samfundslaboratoriet, der skaber mere handlekraft i hverdagen. Nysgerrige konferencedeltagere har fundet vej til Samtalesalonen for at lære og afprøve nye måder at samtale med folk, de ikke kender i forvejen. Samtalesalonen er et nyttigt værktøj til at åbne samtaler mellem mennesker med forskellige forudsætninger. Det handler om, at finde et fælles ståsted på tværs af generationer, politisk baggrund og geografisk oprindelse. Nadja Pass fortæller indledende, at Samtalesaloner efterhånden har fundet vej til mange dele af landet, eksempelvis Køge, Thorshavn og Helsingør, og at materialet frit kan hentes og bruges fra deres hjemmeside. De sædvanlige samtalestartere om job, familie og hobbies har Nadja Pass udskiftet i samtalesalonen. Nyskabende spørgsmål Deltagerne skulle to og to trække et spørgsmål og begynde samtalen. Efter 10 minutters samtale blev samtalepartner og spørgsmål udskiftet, og en ny samtale begyndte. De sædvanlige samtalestartere om job, familie og hobbies har Nadja Pass i samtalesalonen udskiftet med blandt andet disse spørgsmål: - Hvornår er du sidst blevet grebet af en folkestemning? - Hvad ville du ønske, at nogen havde lært dig? - Hvornår har du sidst begyndt på noget nyt (og hvordan føltes det)? - Hvad giver DIG håb for fremtiden? - Hvornår blev du voksen? Efter tre samtalerunder, hvor snakken var gået særdeles livligt, lykkedes det Nadja Pass at få ørenlyd til at oplyse deltagerne om teknikken i samtalesalonen. Hun forklarede, at det ikke er svært at tilrettelægge en samtalesalon således, at samtalestarterne zoomer mere og mere ind på et bestemt emne, som ønskes drøftet mellem deltagerne. En deltager mente, at spørgsmålet: Hvad er den danske drøm? var et poppet og overflødigt spørgsmål, mens andre deltagere synes det var inspirerende, og svaret var, at det danske fodboldlandsholds kommende sejr over Italien. Eksemplet brugte Nadja Pass til at påvise hvor forskelligt vi opfatter ting, og at samtalen derfor er helt nødvendig til at afklare vores forskellige opfattelser. På linket her kan du se en manual til teknikken bag samtalesaloner: uploads/2013/02/samtalesalon-manual.pdf På linket her kan du hente inspiration til samtaleemner: Kontakt oplægsholder: 12 Vingsted konferencerapport 2013

13 Seminar 5: Hvordan lever det lokale demokrati? Maja Frydkjær Frandsen, specialkonsulent i Økonomi- og indenrigsministeriet. I december 2012 satte økonomi- og indenrigsminister Margrethe gang i et arbejde med at tage temperaturen på det lokale demokrati. Anledningen til demokratiprojektet var en faldende valgdeltagelse ved kommunal- og regionsvalg, som i 2009 var nede på 66 procent det laveste i 35 år. Samtidig har flere undersøgelser peget på, at borgerne oplever, at der er blevet større afstand mellem dem og deres kommunalpolitikere. Formålet med projektet er at give kommunerne inspiration til, hvordan de kan styrke og udvikle det lokale demokrati. Demokratiprojektet bestod kort fortalt af en rundtur til 17 kommuner og en spørgeskemaundersøgelse, som forsknings- og evalueringsinstituttet KORA har gennemført og offentliggjort for ministeriet. Rundtur til 17 kommuner På rundturen til de 17 kommunerne inviterede de bystyret til møde og spurgte ind til, hvad der foregik i den pågældende kommune. Desuden lavede de demokrativærksted med invitation til politikere, borgere, organisationer og nogle steder også erhvervslivet. Nogle steder besøgte de steder, som var gode eksempler på borgerinddragelse, som kommunen gerne ville vise frem. Den enkelte kommune havde dermed indflydelse på det program, som man lagde ved hvert besøg. Man havde valgt 17 meget forskellige kommuner, som tænker lokaldemokrati meget forskelligt. Borgerne har forskellig tilknytning til deres kommune. Økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager søsatte i december 2012 arbejdet med at tage temperaturen på det lokale demokrati. Nogle steder er det i højere grad et lokalsamfund, med foreninger, fælles forretningslov osv. Nogle kommuner har mange transitborgere, f.eks. unge under uddannelse. I de år hvor, de er der, skal de gerne tage del i lokaldemokratiet, og der har forskellige kommuner forskellige udfordringer. Der var mange beretninger om, at man følte, at distancen mellem politikere var blevet større, og det var ikke kun i sammenlagte kommuner. Reel dialog Både borgere og politikere ønsker reel dialog - fra borgernes perspektiv indebærer det, at de bliver inddraget på et tidspunkt, hvor der er reel mulighed for indflydelse, og hvor tal og fakta bliver lagt frem. Det er vigtigt, at man som borger kender forudsætningerne for de beslutninger, der skal træffes. Mange oplever, at de formelle høringsformer er en barriere for tilstrækkelig og faktisk dialog. De mange unge efterspørger, at man tager dem alvorligt og ikke bare laver det til en fest at inddrage dem. Det er vigtigt at kommunikere de sager, som er relevante for de unge og få dem inddraget. KORA spørgeskemaundersøgelsen Formålet var at give statistisk baggrund for rapporten borgere blev spurgt, og der var svarprocent på 56. Der var en overrepræsentation af unge og folk med ikke-dansk baggrund. Man stillede nogle af de samme spørgsmål, som man har stillet tidligere (i 2001 og 2009), så man kunne få et sammenligneligt billede af situationen. Hovedkonklusionen er, at det er udfordret, men at der lokalt blandt politikere og borgere er vilje til en bedre dialog. Vi har et meget stærkt borgmesterstyre, som kan gå ud over det menige byrådsmedlem. 13 Vingsted konferencerapport 2013

14 Delkonklusionerne er, at kommunerne er truet på identiteten, at borgerne efterspørger mod hos lokalpolitikerne - til at tage en ærlig dialog, inddrage borgerne tidligt i processen og til være ærlige om de prioriteringer, der skal foretages. Nogle gang var lokalpolitikere være bange for, hvad der sker, hvis de inddrager borgere. Det er en ny rolle. Generelt er unge mindre lokalt aktive, stemmer mindre, føler sig mindre berørt af lokalt demokrati. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk finder lokalpolitik mere kompliceret og deltager meget mindre. Vi har forsømt at vise de unge, at kommunalpolitik kommer dem ved. Kommunalpolitikere har en opgave med vise, at der bliver taget beslutninger i kommunerne, som påvirker de unge. Og hvad med kommunalreformen? De problematikker, som de beskriver, er så generelt, at det ikke kan tilskrives kommunalreformen. Valgdeltagelsen var ikke lavere i sammenlagt kommuner. Op af sofaen Det hele mundede ud i Op af Sofaen - 18 anbefalinger, hvor mange er rettet mod kommunalbestyrelserne, som man håber, at de vil tænke ind i den næste valgperiode. Man kan læse alle anbefalinger her: media/515502/ Op_af_sofaen_anbefalinger_til_lokaldemokratiet.pdf Især to anbefalinger skal nævnes: Anbefaling 9: Kommunalbestyrelserne skal vejledes bedre om de muligheder, der findes i den kommunale styrelseslov. Økonomi- og Indenrigsministeriet bør i samarbejde med KL udgive en vejledning, som har særlig fokus på de muligheder, som kommunalbestyrelserne har for at sikre sig en god betjening fra den kommunale forvaltning. Anbefaling 12: Regeringen nedsætter et bredt sammensat udvalg, som skal gennemføre et serviceeftersyn af de lovfastsatte kommunale høringer. De skaber meget frustration, selvom de var positivt tænkt. Der er et arbejde i gang i ministeriet, som handler om det. Efterfølgende debat Flere tilhørere oplever det som et problem, at klagerådene er nedlagt. Og man finder, at høringsrunder ikke er reelt demokratiske - ældrerådene gør sig umage med at skrive høringssvar, som ikke bliver taget alvorligt. Hvis de kanaler, som man skal høres igennem, mister man tilliden til demokratiet. Selvom ældrerådene er lovbefæstede, kan man også spørge sig selv, om høringsretten har en værdi. Nogle steder er der dog også et lovarbejde efter, at man har afgivet høringssvar. Vi skal bryde søjlerne ned dog arbejde på tværs og komme ind på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt. Spørgsmålet er også de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer er gearet til det faglige stykke arbejde, som forvaltningen skal lave - eller er det embedsfolkene der faktisk bestemmer. I fh.t. ungeråd er det måske bedre at finde nogle konkrete områder, som man kan inddrage dem i stedet for at køre videre ad den gamle vej. Der er også gode erfaringer, f.eks. fra Vallensbæk, hvor det fungerer godt. Det stærke borgmesterstyre er en afledt effekt af kommunesammenlægningerne. Den store fokus på budgetoverholdelse og økonomistyring kan også have en effekt. Skolerne har en enormt stor opgave i forhold til de unge jf. valgretskommissionen, som kom for nogle år siden. Stor rolle i f.ht. at sætte demokrati på dagsordenen, og der er vist nogle tanker om prøvevalg på nogle skoler. En tilhører slutter af med en kommentar om, at svage politikere og stærke embedsmænd ødelægger demokratiet. Kontakt oplægsholder: 14 Vingsted konferencerapport 2013

15 Seminar 6: Ny og nærværende borgerinddragelse I Århus kommune har politikerne prøvet noget nyt. De har inddraget borgere på en mere direkte måde end gennem traditionelle formelle høringer. Private borgere og repræsentanter for erhvervslivet er blevet inkluderet i selve drøftelses- og beslutningsfasen, hvilket viser sig at være udbytterigt for alle parter. Lars Kloppenborg, Udviklingschef, Aarhus Kommune Borgerne til orde Lars Kloppenborg fortæller om det nye initiativ, der har til formål at forbedre borgernes mulighed for at deltage i politisk arbejde. Helt konkret går initiativet ud på at inddrage borgere, foreninger og virksomheder i drøftelser og beslutninger om kommunens struktur og styring. Det skaber en åben og gennemsigtig proces, og giver plads til at borgerne kan komme til orde på en ny måde. Direkte ind i politiske aftaler Deltagerne i inddragelsesforløbet fik at vide ved mødets start, at der var en forventning om, at en stor del af deres anbefalinger kunne gå direkte ind i de politiske aftaler. Sådan endte det også, da flere af anbefalingerne fra inddragelsesforløbet satte direkte spor i de politiske aftaler. Derudover kom der nye forslag frem, som politikere og embedsmænd ikke selv havde overvejet. Positive erfaringer Deltagerne beskrev efter forløbet, hvordan de gennem den meget direkte indflydelse oplevede at blive anerkendt og føle større ejerskab omkring deres kommune og det lokale demokrati. Både deltagere og politikere oplevede, at forløbet var meget givende og fremmende for lokaldemokratiet. forslag og anbefalinger også i fremtiden. Ældrerådet med Ældrerådet i Aarhus var tidligt med i planlægningen af forløbet og vil kunne bidrage med supplerende oplysninger til andre ældreråd, som kunne tænkes at ville arbejde med planer om nærværende borgerinddragelse. The MASS Model Projektet er inspireret af et canadisk initiativ, der sigter mod at nytænke borgerinddragelse og den demokratiske proces. Det blev gennemført i foråret 2013 og havde deltagere fra fire forskellige grupper: 25 private borgere, 35 foreningsrepræsentanter, 34 deltagere fra erhvervsvirksomheder og 60 medarbejdere fra den kommunale forvaltning. De mange deltagere samarbejdede om at producere skriftlige slutdokumenter med konkrete anbefalinger til byrådet og gav efter forløbet en mundtlig præsentation af anbefalingerne på en konference for byrådsmedlemmer. Læs mere om The MASS Model her: Teknologirådet bistod med råd og dåd og medvirkede som konsulent på projektet. Læs mere om Teknologirådet her: article=1889&language=dk&category=1&toppic=kategori1 Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf Nyhedsbrevet udgives af DANSKE ÆLDRERÅD ISSN: (online) Næste nummer: December 2013 DANSKE ÆLDRERÅD Formand Bent Aa. Rasmussen Tlf Ansvarshavende Bent Aa. Rasmussen Redaktion Marianne Lundsgaard Henriette Irminger Sonne Sekretariatet Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder Tlf Henriette Irminger Sonne Ældrepolitisk konsulent Tlf Dorthe Neergaard Ældrepolitisk konsulent Tlf Den direkte kontakt mellem borgere og kommunalpolitikere skaber et bedre grundlag for byrådet at træffe beslutninger på og deltagerne får både lyst og selvtillid til at komme med konkrete Kontakt oplægsholder: 15 Vingsted konferencerapport 2013

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Lynne Birch Hansen Temperaturen på det lokale demokrati Pressemeddelelse af 17. december 2012 Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager vil sende

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune

HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 Formænd/næstformænd fra i alt 91 ældre- og seniorråd deltog i et af de 5 møder, der blev afholdt i perioden 27. august til

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 16-03-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 16. marts 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

Aarhus Kommune skal hele tiden blive bedre sammen med borgerne også når de klager.

Aarhus Kommune skal hele tiden blive bedre sammen med borgerne også når de klager. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 23. maj 2014 Styrket dialog med borgerne - om at forebygge og håndtere klager Aarhus Kommune skal hele tiden blive bedre sammen

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer

HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1. Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer HK Explore 2012 - Konstante forandringer hur1gere! Handletank # 1 Program Ø Inspiration Ø Fokus Ø Handlinger Ø Præsentationer Metode &mål Metode Ø Udefraà ind Ø Medlemmet i centrum professionelt og personligt

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 Formand i 377 dage ingen kedelige. Første periode med mindre bestyrelse valgt for to år fungeret godt og giver arbejdsro. Fantastisk at skue ud over denne sal

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

TEMADAGE OG KONFERENCER

TEMADAGE OG KONFERENCER Spørgeskema til ældreråd, januar 2013 I spørgeskemaet bruges betegnelsen ældreråd for såvel ældre- som seniorråd. Kan KUN besvares elektronisk se link i mail. Navn på kontaktperson: Tlf.: E-mail: Kommune

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Udvikling af den politiske struktur, 09-02-2015 Referat fra mødet i Udvikling af den politiske struktur (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. februar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården.

KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. KL, august 2004. Grafik: Rumfang. Produktion: www.mekato.dk. Tryk: Bogtrykkergården. Kommunen og det lokale demokrati Konference for borgmestre, kommunalpolitikere og kommunale topchefer Onsdag den 10.

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere