Afdækning af forhold omkring udbud på ældreområdet i udvalgte sammenligningskommuner

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING NOTAT TIL Næstved Kommune Afdækning af forhold omkring udbud på ældreområdet i udvalgte sammenligningskommuner

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Afgrænsning og forudsætninger Opsummering af potentialeafklaring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.3 Opsummering på potentialet på baggrund af sammenligningskommuner RESULTATER AF AFDÆKNING Indledende om kommunerne Kort om udbuddene Forventede og realiserede besparelser og effektiviseringer BTP og sygefravær Brug af sociale klausuler mv Transaktionsomkostninger ved udbud Øvrig læring og væsentlige erfaringer Overenskomstforhold

3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Næstved Kommune har i forbindelse med, at kommunen står over for beslutningen om, hvorvidt der skal ske et udbud af et distrikt i ældreområdet, bedt BDO foretage en indsamling af erfaringer i udvalgte sammenligningskommuner. BDO har gennemført korte interviews med de udvalgte sammenligningskommuner og afdækket deres erfaringer i forbindelse med udbud på ældreområdet. Kommunerne er udvalgt, så der er kommuner, der både har erfaring med udbud af fritvalgsområdet og/eller plejecentre og endvidere forskellige kombinationer heraf. Næstved Kommune har tidligere fået foretaget en potentialevurdering i forbindelse med et udbud af et distrikt i kommunens ældreområde. Denne potentialevurdering indgår som ba g- grundsmateriale ift. nærværende undersøgelse, hvor denne undersøgelses resultater holdes op imod resultaterne af potentialevurderingen. 1.1 AFGRÆNSNING OG FORUDSÆTNINGER BDO s analyse er udelukkende baseret på oplysninger, sammenligningskommunerne har ønsket at dele. Der er nogle forudsætninger som bliver afgørende for fuldt ud at leve op til punkterne i Næstved Kommunes kommissorie f.eks.: Det er en forudsætning, at de anførte kommuner alle vil bidrage med oplysninger til afdækningen. Det er en forudsætning, at alle de anførte kommuner har valide tal for BTP-niveauet på fritvalgsområdet eller har ladet dette indgå i udbudsbetingelserne. For at kunne bruge de anførte kommuners procentvise besparelse, skal den sættes i forhold til antal indbyggere og samlede visiterede timer i fritvalgsområdet/plejecentrene. At inddrage plejecentrene kan være mere usikkert i en sammenligning, idet der er store forskelle på afregningen af ydelser nogle er rammestyret og andre aktivitetsstyret, og nogle har en kombination. 1.2 OPSUMMERING PÅ POTENTIALET PÅ BAGGRUND AF SAMMENLIGNINGSKOMMUNER BDO har for Næstved Kommune gennemført interviews med seks kommuner, der alle har gennemført udbud af henholdsvis fritvalgsområdet og/eller plejecentre de seneste to år. BDO gør opmærksom på, at der er store forskelle i både geografiske, demografiske og rammemæssige betingelser på de adspurgte kommuner, hvorfor de afklarende potentialebetragtninger alene bygger på de af kommunerne oplyste data og erfainger. BDO har indledningsvist i kap. 2 fremstillet data på de adspurgte kommuner, til brug for Næstved Kommunes samlede vurdering. I forhold til fritvalgsområdet, hvor potentialet blev vurderet til at være størst, var der et potentiale på ca. 15 % (Københavns Kommune), mens der i både Holbæk og Kolding ses et potentiale på ca. 6 %. BDO vurderer her, at der er en brandværdi ved Københavns Kommune, 3

4 der medvirker til øget konkurrence, ligesom København Kommunes geografi giver mulighed for at arbejde med en meget høj BTP. BDO vurderer derfor, at potentialet på fritvalgsområdet for Næstved Kommune vil være nærmere de 10 %, der er opnået i Greve Kommune. På konkurrenceudsættelsen af plejecentrene ligger de oplyste besparelsespotentialer på omkring 6 7 %, hvilket ligger langt fra Udbudsrådets skønnede gevinster på % samt de udregnede gevinster fra Udbudsportalen i intervallet 5,4 16,6 mio. kr. ex moms. BDO kan tilslutte sig Udbudportalens betragtninger om, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt leverandørerne vil kunne magte den samlede opgave på udførelse af pleje og praktisk hjælp af et distrikt i Næstved Kommune. BDO vurderer, at der i praksis vil være meget få leverandører, som vil kunne løfte opgaven, herunder nogle af de af Udbudsportalen nævnte f.eks Attendo, Alleris og Forenede Care, som alle er meget store koncerner med lang erfaring på området fra øvrige nordiske lande. BDO vurderer på baggrund af de interviewede kommuners erfaringer med antallet af leverandører ligeledes, at Næstved Kommune ved et udbud af et samlet distrikt til en leverandør (to på fritvalgsområdet ), vil kunne opnå det største potentiale. Såfremt BDO anvender samme beregningsmetode som i potentialeafklaringen fra Udbudsportalen, vil potentialet derfor (ex moms) være følgende: I henhold til fritvalgsområdet vurderer BDO, at effektiviseringsgevinsten vil ligge imellem 2,8-4,7 mio. kr., svarende til en effektiviseringsgevinst mellem 6-10 %. Hvis man dog mod forventning opnår en effektiviseringsgevinst på 15 %, svarer dette i absolutte tal til 7,1 mio. kr. I forhold til udbud af plejedriften vurderer BDO derudover, at effektiviseringsgevinsten vil ligge imellem 4-4,7 mio. kr., svarende til en effektiviseringsgevinst på mellem 6-7 %. Ved at tage udgangspunkt i de opnåede rationaler fra fokuskommunerne, er det dermed BDO s vurdering, at der samlet vedrørende fritvalg og udbud af plejedriften er mulighed for en effektiviseringsgevinst i intervallet 6,8-9,4 mio. kr. (ex moms). Da Næstved Kommune planlægger udbud af et samlet distrikt med op til tre plejecentre og et relativt stort fritvalgsvolume for de private leverandører, og såfremt antallet af leverandører på fritvalgsområdet begrænses til tre rent private leverandører (de to private som vælges på baggrund af første udbud, og den private, der med distriktudbuddet erstatter den kommunale leverandør), er det BDO s vurdering, at Næstved Kommune vil kunne opnå op mod 10 % besparelse på det samlede distrikt. 2 RESULTATER AF AFDÆKNING 2.1 INDLEDENDE OM KOMMUNERNE Sammenligningskommunerne er udvalgt af Næstved Kommune ud fra betragtninger om generel sammenlignelighed, hvad angår ældreområdet, og endvidere kommunernes erfaringer med udbud på ældreområdet. BDO har på den baggrund trukket data på de adspurgte kommuner, for herigennem at belyse kommunernes forskelligheder på henholdsvis indbyggertal, serviceniveau, antal af ældre, samt modtagere der benytter privat leverandør. Tallene i tabellerne er hentet fra Danmarks Statestik. 4

5 I det følgende redegøres kort først for kommunernes sammenlignelighed på ældreområdet. Herefter følger en uddybning omkring hvilke udbud, der er gennemført i kommunen. Først sker en sammenligning af modtagergruppen i kommunerne og omfanget af visiterede timer, denne gruppe modtager. Modtagerandele siger noget om serviceadgang i kommunerne. En høj modtagerandel kan således indikere en relativt tilgængelig service i en kommune, men skal dog ses i sammenhæng med omfanget af denne service altså de visiterede timer. Det skal dog bemærkes, at visiterede timer kan afvige fra de reelt leverede timer. Antallet af visiterede timer vil i den forbindelse typisk være højere end antallet af leverede timer. Tabel 1. Nøgletal vedr. ældreområdet for Næstved Kommune og sammenligningskommuner, Kommune Indbyggere 65+ Modtagere pr indb. 65+ Visiterede timer pr. uge pr. modtager Procentandel modtagere, der anvender privat leverandør Næstved ,14 40,2 % København ,73 45,9 % Gribskov ,56 79,4 % Greve ,60 35,8 % Holbæk ,87 31,6 % Kolding ,06 57,1 % Syddjurs ,78 15,9 % Kilde: Danmarks Statistik Tabel 2. Økonomiske nøgletal vedr. ældreområdet for Næstved Kommune og sammenligningskommuner, Kommune Samlede Heraf udgifter Udgifter til Udgifter til udgifter til frit til private plejecentre og friplejehjem valgs-området leverandører plejeboliger Næstved København Gribskov Greve Holbæk Kolding Syddjurs Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3. Økonomiske nøgletal vedr. ældreområdet for Næstved Kommune og sammenligningskommuner, Kommune Samlede udgifter pr. indbygger 65+ til frit valgsområdet Heraf udgifter pr. indbygger 65+ til private leverandører Udgifter pr. indbygger 65+ til plejecentre og plejeboliger Udgifter pr. indbygger 65+ til friplejehjem Næstved København Gribskov Greve Holbæk

6 Kolding Syddjurs Kilde: Danmarks Statistik 2.2 KORT OM UDBUDDENE Nedenstående tabel tegner en oversigt over de i afdækningen behandlede udbud. Tabel 3. Behandlede udbud i sammenligningskommunerne Kommune År Indhold København Frit valgs-området udbudt i 5 delområder Gribskov 2014 Ældreomsorg, handicap og rehabilitering i hele kommunens geografiske område Greve Frit valg området opdelt på 2 områder og som to seperate udbud, hvoraf kun det ene med den kommunale leverandør. Herudover udbud af plejecenter som separat udbud. Holbæk 2012 Fritvalgsområdet i ét geografisk område i kommunen samt drift af et plejecenter Kolding 2013 Fritvalgsområdet i hele kommunens geografiske område Syddjurs 2012 Udbud af plejecenter på 55 boliger 110 boliger Kilde: Baseret på oplysninger fra kommunerne 6

7 2.3 FORVENTEDE OG REALISEREDE BESPARELSER OG EFFEKTIVISERINGER Afdækningens resultater fremgår af tabel 4. Tabel 4. Kommunernes forventede og realiserede besparelser og effektiviseringer Kommune Indhold I Københavns Kommune indlagde man ikke besparelser i udbuddet, men der var en forventning om, at man ville opnå et økonomisk potentiale ved en markedsafprøvning af frivalgspriserne. Et tocifret antal leverandørerer blev til to. Man opnåede besparelser som København følge af, at de private leverandører kunne byde ind med en lavere pris. Desuden opnåede man administrative besparelser, idet man bl.a. kun skulle føre tilsyn med to leverandører. I Københavns Kommune har man ikke lavet krav om en dynamisk pris. Der er indgået en aftale om en fast pris i kontraktperioden. Gribskov Kommune har ikke indarbejdet besparelser eller effektiviseringer i 4. generationsudbuddet, hvori bl.a. hjemmepleje, hjemmesygepleje, madservice og plejecenterdrift indgik sammen med genoptræning s- center, center for midl. ophold, botilbud/støtte handicap endvidere indgik. Kommunen har dog tidligere opnået betydelige millionbesparelser ved udbud, særligt på ældre- og socialområdet. Gribskov Kommune har i stedet lagt vægt på at øge kvalitet og service Gribskov ved udbuddet. Bl.a. er kravene til den forebyggende indsats hævet i udbuddet, ligesom der er stillet krav om træning og aktivering i al hjælp og pleje. Endvidere er der bl.a. stillet et skærpet krav til de faglige kompetencer i levering af hjemmepleje. Kommunen har dog indarbejdet en løbende udviklingsproces, hvor lev e- randørerne to gange årligt skal angive bud på produktivitetsforbedringer, hvoraf en del af den økonomiske gevinst tilgår kommunen. Kommunen har ikke forud for udbudsprocesserne fået foretaget en potentialeberegning. Der er opnået forskellige besparelser ved de gennemførte udbud. På udbud af plejecentrene opnåede man en nettobesparelse på ca. 7 %, og ved udbud af fritvalgsområderne på ca. 10 %. Kommunen udarbejdede kontrolbud på det ene fritvalgsudbud, men havde det dyreste bud. Greve Kommunes fritvalgspriser lå inden udbuddet i den laveste ende i relation til sammenligningskommuner. Greve Greve Kommune har udbudt pleje og praktiskhjælpydelserne, samt delegerede sygeplejeydelser og rehabiliteringsydelser. Kommunen har valgt, at det alene var dag og aften ydelser man udbød, da man forud for udbuddet opsatte en businesscase på natydelserne, og her kunne se, at især sygeplejen ville blive for dyr, såfremt den ikke var kombineret med levering af nathjælperydelserne. Herudover forventede man højere priser fra leverandørerne, såfremt natydelser indgik i udbuddet. En indledende potentialeafklaring viste et besparelsespotentiale på 5-15 Holbæk % ved udbud. Kommunen oplever efterfølgende at have realiseret besparelser for ca. 6 %. Ved Kolding Kommunes udbud indlagde man et besparelseskrav på 1,9 mio. kr. Beløbet er KL s beregning af potentialet for kommunen. Kommunen oplever at have realiseret besparelser for mere end dette beløb alle- Kolding rede i indeværende år (år 1). De ved udbuddet indkomne timepriser lå 7

8 ca. 5-6 % under kommunens egne. Syddjurs I Syddjurs Kommune havde man en indikativ økonomisk ramme. Kilde: Oplysninger fra kommunerne Opsamling I to ud af de seks kommuner var der indarbejdet en forventet besparelse eller effektivis e- ringskrav i udbuddet. Der ses besparelsespotentialer på mellem 6 og 15 %. 2.4 BTP OG SYGEFRAVÆR Afdækningens resultater fremgår af tabel 5. Tabel 5. Oplysninger om BTP og sygefravær Kommune Indhold I Københavns Kommune kender man ikke den præcise BTP. Man kender sygefraværsprocenten. Begge dele betragtes dog som leverandørens ansvar blandt leverandørens ansatte og derfor s om kommunen uvedkom- København mende. Forudsætninger omkring brugertidsprocent/effektivitet og sygefravær har ikke været en del af Gribskov Kommunes krav i kommunens udbudsmateriale. Kommunens holdning er, at det er op til den private leverandør at Gribskov tilrettelægge sine medarbejderes fremmødetid og håndtere evt. sygefravær. Der er i udbuddet ikke indlagt krav til leverandørernes effektivitet, idet kommunen forudsætter, at leverandøren, for at sikre effektiviteten, selv sikrer, at BTP er høj. Greve Der er ikke opsat seperate krav til håndtering af sygefravær, og kommunen har ikke oplevet, at leverandøerernes håndtering af dette har udgjort et problem. Forudsætninger omkring brugertidsprocent/effektivitet og sygefravær har ikke været en del af Holbæk Kommunes krav i kommunens udbudsmateriale. Kommunens holdning er, at det er op til den private leverandør at Holbæk tilrettelægge sine medarbejderes fremmødetid og håndtere evt. sygefravær. Forudsætninger omkring brugertidsprocent/effektivitet og sygefravær har ikke været en del af Kolding Kommunes krav i kommunens udbudsmateriale. Kommunens holdning er, at det er op til den private leverandør at Kolding tilrettelægge sine medarbejderes fremmødetid og håndtere evt. sygefravær. Forudsætninger omkring brugertidsprocent og sygefravær har ikke været Syddjurs en del af Syddjurs Kommunes krav i kommunens udbudsmateriale. Det er dog noget af det, man følger med i fra kommunens side. Kilde: Oplysninger fra kommunerne Opsamling I ingen af de seks kommuner har der i udbudsmaterialet været stillet krav til leverandørernes effektivitet i opgaveløsningen (BTP) og til leverandørernes håndtering af sygefravær. 8

9 2.5 BRUG AF SOCIALE KLAUSULER MV. Afdækningens resultater fremgår af tabel 6. Tabel 6. Kommunernes brug af sociale klausuler mv. Kommune Indhold I Københavns Kommune var der et krav i udbudsmateriale om at bruge elever. Leverandørerne gjorde i forvejen brug af elever. Det har derfor København ikke haft betydning for leverandørernes villighed til at byde ind på opgaven. Det har heller ikke haft en indvirkning på den timepris, de har tilbudt. Gribskov Kommune har i sit udbudsmateriale stillet konkrete krav ift. brug af elever og borgere anvist fra arbejdsmarkedsområdet. Endvidere Gribskov anvendes kædeansvar ved brug af underleverandører. Kommunen har ikke oplevet, at disse krav har haft nogen betydning for indkomne tilbud, herunder pris. Greve Kommune har i sit leverandørmateriale stillet krav om, at leverandørerne lever op til samme sociale klausuler som kommunen skal efterleve, herunder at leverandørerne påtager sig forpligtigelser med elever, Greve ansatte på særlige vilkår mv. Holbæk Kommune har stillet krav om brug af elever og borgere anvist fra arbejdsmarkedsområdet på lige fod med kommunens forpligtelser i forhold hertil. I udbudsmaterialet angav kommunen en procentsats af det Holbæk samlede medarbejderkorps, der skulle være ansat på særlige vilkår. Kolding Kommune har i sit udbudsmateriale stillet krav om brug af elever Kolding samt samarbejde med Jobcenter Kolding. Kommunen har ikke oplevet, at disse krav har haft nogen betydning for indkomne tilbud, herunder pris. I Syddjurs Kommune er der et krav om, at den private leverandør skal Syddjurs leve op til de samme krav som de øvrige plejecentre. Den private lev e- randør skal derfor også have elever, folk i tilskudsjob osv. Kilde: Oplysninger fra kommunerne Opsamling I flere kommuner er der i udbudsmaterialet brugt sociale klausuler. I flere af kommunerne er der tale om, at leverandøren skal leve op til de krav, som kommunen selv skal efterleve. 9

10 2.6 TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER VED UDBUD Afdækningens resultater fremgår af tabel 7. Tabel 7. Kommune Indhold Der er i Københavns Kommune blevet dannet en fritvalgsafdeling og denne har sammen med kommunens udbudskonsulenter stået for udarbejdelse af udbuddet. Der blev brugt ressourcer på udbuddet men der var ikke København tale om en intern opnormering. Gribskov skønner at have brugt 5,5 mio. kr. på ekstern konsulenthjælp i forbindelse med kommunens samlede udbudsforretninger fra 1. generationsudbuddet i 1995 og frem. Dette dækker bl.a. over hjælp til foranalyser/potentialeafklaring og til gennemførsel af selve udbudsprocessen. Gribskov Kommunen har endvidere anvendt interne ressourcer på revision af kvalitetsstandarder mv. i forbindelse med udbud. Greve Kommune opgiver at have haft transaktionsomkostninger til henholdsvis udarbejdelse af udbud samt pulje, der skal dække kvalitetssikring. I alt har man haft transaktionsomkostninger på kr. Greve Greve Kommune oplever, at den daglige administration er reduceret i form af afholdelse af fraværssamtaler, lønadministration mv. Holbæk Kommune fik ekstern konsulenthjælp til gennemførsel af udbuddet. Den eksterne bistand havde primært til formål at sikre styring af processen, udarbejdelse af kravspecifikation og evaluering af indkomne tilbud. Der blev i forbindelse med udbuddet endvidere sat midler af til et Holbæk ekstra IT-modul i kommunens omsorgssystem og til en halv stilling på myndighedsområdet for at sikre kapacitet til at føre tilsyn denne stilling er der dog alligevel ikke oplevet at være behov for, hvorfor den aldrig er opslået. Kolding Kommune har ved sit første udbud i 2013 anvendt kommunens udbudskontor. I det andet udbud havde udbudskontoret ikke kapacitet, Kolding hvorfor kommunen anvendte ekstern advokatbistand. Kolding Kommune mener ikke at have afholdt øvrige transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud. Syddjurs Kommune har i høj grad haft transaktionsomkostninger i forbindelse med udarbejdelse af udbuddet. Man skønner, at udbuddet af et plejecenter har kostet 1 mio. kr. Man har brugt kr. på Syddjurs ekstern konsulenthjælp og direktøren og adskillelige medarbejdere har brugt meget tid på det. I kommunen har man ikke opnormeret stillinger i myndighedsafdelingen i forbindelse med udarbejdelse af udbuddet. Kilde: Oplysninger fra kommunerne Opsamling Kommunerne har haft flere forskellige transaktionsomkostninger i forbindelse med udarbejdelse af udbud. I fire kommuner har man haft omkostninger som følge af brug af eksterne konsulenter eller advokat. 10

11 2.7 ØVRIG LÆRING OG VÆSENTLIGE ERFARINGER Afdækningens resultater fremgår af tabel 8. Tabel 8. Kommune København Gribskov Greve Holbæk Kolding Indhold I Københavns Kommune overvejer man at lave prisaftaler, der kan rumme, at man har mulighed for at justere ned i en periode. Gribskov Kommune oplevede det meget positivt at indlede processen med en behovsundersøgelse og en dialog med markedet. Endvidere indledende dialog med brugere, faglige organisationer og faglige eksperter. Kommunen anbefaler endvidere, at der arbejdes aktivt med måltal for bl.a. rehabiliteringsindsatser i et udbudsmateriale. Greve Kommune har haft udbudsprocesserne ad flere omgange; anbefaler dog andre kommuner at udarbejde en samlet udbudsstrategi, da det giver mere synergi og bedre priser at udbyde samlede distrikter. Dette vil Greve Kommune selv gøre fremadrettet, hvorfor alle deres kontrakter løber til 2018, og der herfra, hvis ønsket, kan sikres et samlet udbud på området. Greve Kommune har i udbuddet inddraget rehabiliteringsafklaring og ydelser. Man forpligtiger og følger op på leverandørerne ved at sætte udløbsdatoer på alle ydeler under rehabiliteringspakkerne, samt følger indsatserne i handleplaner. Man har ikke indlagt en incitamentsstruktur i afregningen, men man benchmarker mellem leverandørerne for at sikre at der leves op til mål i rehabiliteringsstrategien. Holbæk Kommune oplevede det meget positivt at indlede processen med at sikre informationsniveauet hos medarbejdere og borgere. Også ved kontraktindgåelse blev det vægtet at informere disse grundigt fra start, særligt de medarbejdere, der har været berørt af virksomhedsoverdragelse. Kommunen oplevede det positivt, og medarbejderne oplevede det som tryghedsskabende at bede tilbudsgiver beskrive sin håndtering af en række dagligdagscases på hjemmeplejeområdet i forbindelse med udbuddet. Det gjorde den kommende leverandørs opgaveløsning mere konkret for kommunen. Kommunen ønsker fremadrettet at indføre en incitamentsmodel i forbindelse med f.eks. rehabilitering i udbudssituationer, der sikrer, at de private leverandører arbejder aktivt med at gøre borger selvhjulpen. Kommunen oplyser at Forenede Care har opsagt kontrakten på frit valg området, fordi den afgivnine pris ikke stemte overens med de faktiske udgifter på området. Holbæk Kommune oplyser at man i udbudsmaterialet ikke havde fået vedlagt nogle oplysninger relateret til aflønning af medarbejdergruppen, således at de faktiske omkostninger var væsentlig højere end beskrevet. Kommunen oplyser at man har en god proces om tilbageførelse af opgaven med Forenede care, og at man fremadrettet opretholder samarbejdet omkring det udliciterede plejecenter. Kommunen anbefaler, at der arbejdes med incitamentsmodeller for bl.a. at sikre rehabiliteringsindsatser i et udbudsmateriale. Kommunen oplyser at de havde konkurs hos to af leverandørerne, på baggrund af for lavt sat omkostningsniveau fra leverandørens side. Udbuddet var udformet således at leverandørerne skulle byde ind på det nuværende serviceniveau, og de leverandører, der kunne tilbyde den billigste pris blev valgt. 11

12 I forhold til at håndtere konkurssituationer peger Kolding Kommune på, at det væsentligste er hurtigt at få skabt ro og overblik. Både i forhold til hvilken opgave, der skal løses. I forhold til at få engageret og inddraget ledere og medarbejdere i at løse den. Og i forhold til borgerne, der skal være sikre på at få den hjælp, de har brug for. I Syddjurs Kommune lavede man en forsamtale, hvor man inviterede dem ind, der kunne være mulige bydere. Man spurgte, hvad de tænkte ville Syddjurs være godt, hvis man skulle lave et udbud, herunder udbudsmaterialet. Herudover lavede man en prækvalificering. Kilde: Oplysninger fra kommunerne Opsamling Kommunerne har fået meget forskellige erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af udbud. De kommer derfor med meget forskellige anbefalinger. 2.8 OVERENSKOMSTFORHOLD I Københavns Kommune har der ikke været tale om virksomhedsoverdragelse. I Københavns Kommune omfattede udbuddet timer, der i forvejen blev leveret af private leverandører. I Gribskov Kommune har de private leverandører ved virksomhedsoverdragelse overtaget kommunens medarbejdere. Det har været et krav, at medarbejderne skulle overgå på vilkår tilsvarende deres oprindelige vilkår som ansatte hos kommunen. Det er dog kommunens opfattelse, at der er mindre forskelle ift. pension og enkelte tillæg. I Holbæk Kommune overgik medarbejderne til den private leverandørs virksomhed, men fortsatte på den kommunale overenskomst, med mindre de frivilligt ønskede at overgå. 150 medarbejdere blev virksomhedsoverdraget. I Greve Kommune har der været en virksomhedsoverdragelse af de medarbejdere, som var i det distrikt på fritvalgsområdet, hvor kommunen ikke længere er leverandør. M edarbejderne fortsætter dog på den kommunelae overenskomst frem til overenskomstperiodens udløb og overgår herefter til overenskomsten mellem DI og FOA.Det er kommunens opfattelse at der er minimale forskelle mellem de to overenskomster. I Kolding Kommune har man ikke gjort sig andre overenskomstbetragtninger end, at det er skrevet ind i udbudsmaterialet, at leverandøren skal overholde krav svarende til den offentlige overenskomst. I Syddjurs Kommune overgik de tidligere kommunalt ansatte medarbejdere via virksomhedsoverdragelse til den private leverandør. Der var ikke store overenskomstmæssige udfordringer i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen. Sammenfattende gælder det, at der i kommunerne i høj grad har været tale om virksomhedsoverdragelse. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvorvidt medarbejderne er fortsat på den kommunale overenskomst eller overgået til den private. FORSKELLE I OVERENSKOMSTERNE 12

13 DI indgik marts 2014 overenskomst med FOA på de private områder under fritvalg. BDO vurderer, at de mest markante forskelle mellem den kommunale og den private overenskomst på området er som følger: I den private overenskomst er 24/12, 31/12 og 1/5 hele fridage Der ydes umiddelbart lavere tillæg aften og nat; men dette modvirkes af et servicetillæg Ufaglærte på trin 11 aflønnes højere efter den private overenskomst Øvrige aflønnes lidt lavere; men dette udlignes af de hurtigere lønstigninger. Lønstigninger sker efter 2 og 6 år efter den private overenskomst; mens det sker efter 4 og 10 år i den kommunale. Barselsorlov er sammensat på forskellige måder, men giver begge samme antal uger. Der er ikke ret til barnets 2. sygedag i den private overenskomst; men kun en dag. Kommunerne siger samstemmende, at det er deres opfattelse, at der er mindre tolerrence i det private i relation til sygefraværslængde og uhensigtsmæssigheder. Ligeledes er der hos de private leverandører færre møder, f.eks kører hjemmehjælperne i nogle kommuner ud hjemmefra og i stedet for daglige møder mødes de to gange ugentligt. Herudover understreger de afholdte interviews, at oplevelsen hos de virksomhedsoverdragede medarbejdere er, at hverdagen er mere presset, og at der stilles højere krav til effektiviteten hos den enkelte medarbejder. Der er i den private overenskomst bedre mulighed for at deltidsansætte, og så kan medarbejderne gennem mertimer fylde op tilo de 37 timers ansættelse. Dette giver den private leverandør en anderledes fleksibilitet, end hos den kommunale leverandør, hvor man som udgangspunkt skal efterkomme medarbejdernes ønsker om fuld tid, såfremt dette er ønskeligt fra medarbejdernes side. Ingen af de adspurgte kommuner har forelagt at de har oplevet problematikker i relation til virksomhedsoverdragelsen på dette område. I specialet Fra medarbejder til merarbejder - - et speciale om effekten af udlicitering på medarbejderrelaterede forhold Af Jeppe Rasch Christensen (RUC) og Anders Hjelholt (KU), har man undersøgt flere udgivet studier på forskellige former for overgang fra offentlig til privat ansættelse. De konkluderer, at der som udgangspunkt ikke ses lønstigninger ved overgangen til den private overenskomt, samt at alle medarbejdere oplever højere krav til fleks i- bilitet og effektivitet. 1 KORA har ligeledes i et speciale skrevet af Jeppe Rasch Christensen og Anders Hjelholt 2 at det overordnede resultat af udliciteringer på de bløde områder her ved undersøgelse af medarbejderforholdene I Gribskov Kommune, at der ikke umiddelbart ses nogen påvirkning af lønforholdene; men at medarbejderne I højere grad ansættes på deltid, hvorved grundnormeringerne er faldet. Dette kombineret med stigende plejetyngde gør at medarbejderne oplever sig mere pressede, og usikkerheden omkring den månedlige løn afhænger af muligheden for merarbejde. KORA beskriver omvendt at der ved udlicitering er set en stigning I medarbejdernes gennemsnitsalder og uddannelsesniveau. 1 Fra medarbejder til merarbejder - et speciale om effekten af udlicitering på medarbejderrelaterede forhold Af Jeppe Rasch Christensen (RUC) og Anders Hjelholt (KU) Vejleder Anders Larsen (RUC) og Yosef Bhatti (KU) Universitet: Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet og Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 2 Specialet er skrevet ved det uafhængige forskningsinstitut Anvendt Kommunal Forskning (nu KORA red.) af Jeppe Rasch Christensen og Anders Hjelholt marts