Danske jurister og det engelske juridiske sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske jurister og det engelske juridiske sprog"

Transkript

1 Danske jurister og det engelske juridiske sprog Af lektor, ph.d., Sandro Nielsen, Engelsk Institut, Handelshøjskolen i Århus sn@asb.dk 1. Indledning Danske jurister kommer i større og større grad i kontakt med det engelske sprog og engelsk ret i forbindelse med deres arbejde. Et stigende antal praktiserende advokater er blevet mere internationalt orienterede i løbet af de senere år, og møder nu oftere end tidligere dokumenter, affattet på engelsk. Samtidig er der flere juridiske forskere, der er blevet internationalt orienterede, fx fordi det i forskningsarbejdet er nødvendigt at sammenligne eller søge inspiration i fremmede retssystemer, og her er engelsk kildemateriale ofte relevant. Derudover kan det både for praktikeren og teoretikeren være nødvendigt at kommunikere på engelsk, for eksempel på internationale konferencer og ved internationale forhandlinger. Der er i denne forbindelse nogle aspekter, der bør indgå i overvejelserne, når man skal forstå engelsk, eller gøre sig forståelig på engelsk inden for sit arbejdsområde. Juraen er grundliggende en kulturbunden disciplin, hvorved forstås et fagområde, der er struktureret på en sådan måde, at det passer til den kultur, den er en bestanddel af. Hver kultur har altså sin egen opfattelse af, hvorledes det juridiske område skal struktureres. Dette betyder derfor, at begrebet engelsk i en juridisk sammenhæng ikke skal forstås som omfattende alle retsregler, der er formuleret på engelsk som originalsprog, men at det kan dække over en række varianter, repræsenteret af forskellige retssystemer. 2. Komparative aspekter Som dansker, er det umiddelbart nærliggende at opfatte det engelske retssystem, som nært beslægtet med det danske på grund af den korte geografiske afstand. Men inden for juraen, er den kulturelle afstand betydelig større end den geografiske. Udtrykket engelsk ret dækker over de retsregler, der er gældende i landområderne England og Wales. Gældende ret, og til dels retssystemerne, i Skotland, Nordirland, Irland og USA er i større eller mindre grad forskellig fra gældende ret i England og Wales. Dette beror på den historiske udvikling i de enkelte kulturer, men har blandt andet den vigtige konsekvens, at den juridiske verden i fx England og USA er struktureret forskelligt. Bevæger vi os til Storbritannien, træder de kulturelt betingede forskelle mellem dansk og engelsk jura hurtigt frem. Ser man for eksempel på et område som kontraktretten, er der nogle grundliggende forskelle mellem dansk og engelsk ret. Engelsk kontraktret er baseret på overenskomstprincippet, ifølge hvilket et løfte eller tilbud først bliver bindende, når det accepteres, mens dansk kontraktret er baseret på løfteprincippet, ifølge hvilket et løfte eller tilbud er bindende så snart det er kommet til modtagerens kundskab, hvilket blandt andet medfører forskellige regler for tilbagekaldelse af tilbud. 1 Efter engelsk ret, kan et tilbud frit tilbagekaldes indtil det er blevet accepteret, medmindre tilbudsmodtager har givet en modydelse (consideration) til gengæld for, at tilbudsgiver holder tilbudet åbent i en bestemt periode. 2 En anden kulturelt betinget forskel, som også forbrugere kan have glæde af at kende, er at prismærkede varer udstillet i et butiksvindue ikke, som i Danmark, er et tilbud, men derimod en opfordring til at give tilbud (invitation to treat). 3 1 Her ses bort fra retsforhold, reguleret af konvention om aftaler om internationale løsørekøb (CISG). 2 Jf. fx Paul Dobson, Charlesworth s Business Law (Sweet & Maxwell 1997), Dobson ibid.,

2 Hvis man vil sammenligne dansk og engelsk kontraktret, er det nærliggende at tage udgangspunkt i den danske Aftalelov, og sammenligne med den engelske lovgivning på området. Har man dette som sit udgangspunkt, vil man dog hurtigt opdage, at man ikke kommer ret langt, da engelsk kontraktrets grundliggende regler, fx om kontrakters indgåelse og ugyldighedsgrunde, ikke som i Danmark, skal findes i lovgivningen (statute law eller legislation), men i retspraksis (case law). Skal man foretage en sammenligning af dansk og engelsk kontraktret, er det derfor nødvendigt, først at identificere det problem, der skal undersøges, for derefter at finde de relevante retskilder og så sammenligne de regler, der tilsammen findes inden for området, uanset hvilke retskilder, der ligger til grund. Det er altså snarere de forskellige løsningsmuligheder og retsreglers funktioner, som sammenlignes, end selve retsreglerne, idet forskellige retssystemer ofte har forskellige måder at løse et problem på. Man bør derfor sammenligne regler, der opfylder den samme eller tilsvarende funktion i de to retssystemer. I denne forbindelse bør det bemærkes, at engelsk ret opfatter retspraksis som en principal retskilde, i modsætning til dansk ret. 4 Dette skal forstås således, at i den traditionelle hierarkiske skelnen, er lovgivningen den primære retskilde, mens sædvaner, retspraksis og forholdets natur er sekundære retskilder, der kan fortrænges af en principal retskilde. Herover for står den engelske tradition, hvor de væsentligste retsregler blev udviklet gennem retspraksis, hvilket betyder at retspraksis her spiller en betydelig større rolle som retskilde end i Danmark. 5 Et resultat af de kulturelle forskelle kan i praksis iagttages i forbindelse med kontrakters form. Den danske kontrakt er normalt betydelig kortere, og indeholder færre detailbestemmelser end den engelske. Denne fysiske forskel er blandt andet et resultat af forskellige tilgange til selve kontraktforholdet og domstolenes praksis, hvilket medfører, at man i engelsk ret principielt går ud fra, at kontraktdokumentet indeholder parternes fulde aftale og forudsætninger, mens man i dansk ret i langt højere grad er tilbøjelig til at lade domstolene udfylde kontrakterne ud fra antagelser om parternes uskrevne forudsætninger, sædvaner mv. 6 Sammenligner man det engelsk domstolssystem med det danske, finder man også her en strukturel forskel på opbygningen af de to systemer. De ordinære danske domstole deles i tre niveauer, højesteret, landsret og byret, og domstolene på alle tre niveauer behandler strafferetlige og borgerlige sager. Det engelske ordinære domstolssystem er derimod delt op på en anden måde, idet der findes ét sæt domstole til at tage sig af straffesager, og et andet sæt domstole til at tage sig af borgerlige sager. På det nederste niveau, der svarer til de danske byretter, anlægges straffesager ved magistrates court, der behandler mindre alvorlige straffesager uden medvirken af nævninge (summary offences). Skal sagen behandles af et nævningeting (indictable offence), overføres den fra magistrates court til crown court, der svarer til den danske landsret. Borgerlige sager af mindre værdi, skal som udgangspunkt anlægges ved county court, svarende til en dansk byret, mens sager af større værdi skal behandles ved High Court, der svarer til landsretten. Udover, at der er to niveauer af engelske domstole med førsteinstanskompetence, findes der to niveauer udelukkende med appelkompetence, Court of Appeal, der igen er delt i en strafferetlig appeldomstol (Criminal Division) og en civilretlig appeldomstol (Civil Division), og slutteligt House of Lords som både behandler straffesager og borgerlige sager. 7 4 Jf. fx Peter Shears/Graham Stephenson, James Introduction to English Law (Butterworths 1996), Jf. fx Morten Wegner, Juridisk metode (Ålborg Universitetsforlag 1991), Jf. fx Bjørn Saltorp, Kontrakter (Schultz Erhvervsbøger 1977), For en nærmere sammenligning af det engelske og danske domstolssystem, se Sandro Nielsen, Engelsk-dansk juridisk basisordbog (Munksgaard 1993),

3 Vil man for eksempel beskrive det engelske domstolssystem, er man, på grund af de kulturelt betingede forskelle, nødt til at beskrive det på dettes egne præmisser. Man er nødt til beskrive systemet som bestående af to parallelle sæt domstole, strafferetlige og civilretlige og acceptere, at der er flere niveauer, end i det danske domstolssystem. For at få en brugbar beskrivelse, er det nødvendigt at fokusere på udvalgte funktioner, og sammenligne disse i de to kulturer. Hvis man fx vil undersøge, hvilke domstole i England og i Danmark, der både har førsteinstans- og appelkompetence, kommer man frem til, at den danske landsret har to pendanter i England, nemlig High Court og crown court. At disse domstole befinder sig på nogenlunde tilsvarende niveau, bestyrkes yderligere af, at nævninge bruges i landsretten og i crown court, samt i sjældne tilfælde i sager om ærekrænkelse (defamation) i High Court. 8 Selv om der inden for Storbritanniens grænser er flere retssystemer, fx det engelske og det skotske, er der dog ikke vandtætte skodder mellem de to retssystemer. Undertiden mødes de og går sammen om at løse et problem. Dette ses fx i forbindelse med de to landes domstolssystemer. England og Wales har sit eget system af ordinære domstole, og Skotland har sit eget domstolssystem. Den engelske højesteret (House of Lords) er den øverste civilretlige domstol i England og Wales, men udover at behandle civilretlige appelsager fra disse to regioner, er House of Lords også øverste retsinstans for civile appelsager fra Skotland (og Nordirland). Derimod har Skotland sin egen højesteret for straffesager (High Court of Justiciary). På niveauerne under højesteret, er der ingen forbindelse mellem engelske og skotske domstole, og derfor finder man også forskellige betegnelser for domstole på tilsvarende niveauer. For den, der beskæftiger sig med amerikansk ret, er det vigtigt at skelne mellem føderal ret og delstatsret, både hvad de retlige regler og den anvendte terminologi angår. De føderale retsregler er ens for hele USA, mens delstaternes retsregler principielt er forskellige. I forbindelse med retssager i USA, findes et helt sæt af lovvalgsregler (conflict of law rules), der afgør hvilket sæt retsregler, som skal anvendes i en retssag, hvor parterne er fra forskellige stater (diversity of citizenship). Hvis man vil beskrive en bestemt retsregel i USA, er man således nødt til enten at give en generel beskrivelse, der gælder i de fleste delstater, eller foretage en komparativ undersøgelse mellem to eller flere delstater, for at gøre rede for retsreglerne i disse udvalgte stater. Ved inddragelse af det internationale aspekt, er der som oftest tale om en her og nu-orientering. Ved teoretiske undersøgelser, kan det imidlertid være praktisk at udvide sin horisont ud over den statiske analyse, som ser på retsregler, etc. inden for et afgrænset tidsrum, normalt nutiden. En mere dynamisk analyse, der strækker sig over et tidsmæssigt længere interval, kan give nogle historiske oplysninger, som kan være nyttige. I England og Wales skelner man ved selskabsopløsning mellem creditors voluntary winding-up og members voluntray winding-up. Disse to begreber svarer stort set til de gamle danske regler om solvent og insolvent likvidation. Har man gjort sig dette klart, vil man have et dansk sprogligt værktøj til sin rådighed, når man skal beskrive de engelske regler på dette område, selvom der måtte være materielle forskelle mellem de gamle danske regler og de nugældende engelske. Omvendt har man i England og Wales i mange år haft en procesform, der sikrer en hurtig og mindre formel behandling af borgerlige retssager, hvis sagsgenstand er af mindre værdi, altså en småsagsproces (small claims procedure eller small claims track). 3. Sproglige aspekter 8 Jf. fx David Barker/Colin Padfield, Law (Butterworth-Heinemann 1998), 43. 3

4 Forskellene i de engelsksprogede retssystemer kommer også til udtryk i sproget, idet den fagterminologi, der anvendes i de forskellige engelskbaserede retssystemer, afspejler den måde, hvorpå de respektive juridiske systemer er struktureret. Når den danske jurist har med det engelske sprog at gøre, er det vigtigt, at han gør sig forskellen mellem de forskellige former for engelsk klart. Inden for den juridiske verden, opererer man traditionelt med tre hovedkategorier af det engelske sprog, baseret på en grov opdeling i retssystemer. Her behøver man ikke at bevæge sig længere væk end til Storbritannien, hvor man finder det, man kan kalde engelsk-engelsk, der dækker over det engelske retssystem, dvs. retssystemet i England og Wales, og dette kontrasteres med det skotske retssystem. Sprogligt kan forskellen på de to retssystemer illustreres ved hjælp af et terminologisk eksempel. I engelsk ret, arbejder man med begrebet grant of probate, dvs. en skifteretsattest til testamentindsat bobestyrer, mens det funktionelt tilsvarende begreb i skotsk ret betegnes decree dative. Skotsk ret var i mange år under stærk indflydelse af Romerretten, deraf de latinske betegnelser. 9 Man taler kun om britisk ret (UK law), når der kontrasteres med EU-ret, da det er hele Det Forenede Kongerige, der er medlem af EU, men internt i UK, opretholdes en interregional skelnen. Den anden kategori af juridisk engelsk er USA-engelsk. Dette omfatter sproget i et komplekst retssystem, da der er 50 delstater med hvert sit retssystem, samt føderal ret, der spreder sine vinger over alle 50 delstater. Selvom retten i USA i alle delstater, bortset fra Louisiana, er baseret på engelsk common law og equity, må man ikke forledes til automatisk at sætte lighedstegn mellem det engelske og det amerikanske retssystem. Forskellen mellem engelsk og amerikansk ret kommer blandt andet til udtryk på det terminologiske plan, og man skal her være opmærksom på, at en juridisk term, man kender fra engelsk ret, kan have en anden betydning i amerikansk ret. I engelsk ret betegnes skadelidtes (uagtsomme) medvirken contributory negligence, og dette begreb dækker stort set det samme som i dansk ret, dvs. skadelidtes medvirken kan medføre en forholdsmæssig nedsættelse af skadevolders erstatningsansvar. Det funktionelt tilsvarende begreb kaldes i amerikansk ret comparative negligence. I den amerikanske teori og i enkelte delstater, kan man genfinde udtrykket contributory negligence, men retsvirkningen er i USA noget anderledes end i England, idet det amerikanske begreb contributory negligence har den virkning, at skadelidte helt fortaber retten til erstatning ved egen skyld. 10 En anden terminologisk forskel finder man i forbindelse med begrebet deed. I engelsk ret er dette en fællesbetegnelse for dokumenter, der skal opfylde særlige formkrav, blandt andet skal dokumentet besegles for at have retsvirkning; altså en generel betegnelse for et dokument oprettet under segl. I amerikansk juridisk terminologi, anvendes betegnelsen deed i den specielle betydning skøde, og dette modsvares i England af begreberne conveyance og transfer deed. 11 Den generelle betegnelse i amerikansk ret for et dokument under segl er sealed instrument. Med andre ord: Selvom man kan forstå engelsk, når det drejer sig om engelsk ret, betyder det ikke nødvendigvis, at man har forstået hvad der siges, når det drejer sig om amerikansk ret, eller et andet engelsksproget retssystem. Udover, at der er terminologiske forskelle i engelsk og amerikansk juridisk sprog, vil man ved en nærmere undersøgelse kunne konstatere, at der ikke altid anvendes en ensartet juridisk terminologi i 9 Jf. fx Enid Marshall, General Principles of Scots Law (W. Green/Sweet & Maxwell 1995), Jf. fx James Calvi/Susan Coleman, American Law and Legal Systems (Prentice Hall 2000), 85 og 254, Robert Cummins, Tort Law (Prentice Hall 1999), 68-80, og Bryan Garner, A Dictionary of Modern Legal Usage (Oxford University Press 1995), Garner ibid.,

5 USA. Terminologien på føderalt plan er ensartet, men forskellene viser sig på delstatsplan. Dette er et direkte resultat af, at en delstat inden for sit eget område har mulighed for at fastsætte regler i form af delstatslovgivning, lokale vedtægter (ordinances), og retspraksis. Juridiske delområder, som udelukkende eller overvejende er delstatsanliggender, omfatter bl.a. skilsmisseretten, erstatningsretten og kontraktretten. 12 En af de mest almindelige skilsmissegrunde i USA er gemytternes dybe og varige uoverensstemmelse, og dette betegnes i nogle delstater incompatibility, mens andre delstater anvender andre udtryk, fx irreconcilable differences, irremediable breakdown, og irretrievable breakdown of the marriage. Det er ikke kun inden for den materille ret (substantive law), man finder terminologiske forskelle de enkelte delstater imellem. Også inden for procesretten (procedural law), genfinder man den uensartede terminologi. I civile retssager, blandt andet vedrørende erstatning i og uden for kontrakt, benyttes forskellige betegnelser for det indledende processkrift, stævningen. Den hyppigst anvendte betegnelse er complaint, men stævningen kan også, afhængigt af hvilken delstat man befinder sig i, være betegnet declaration, petition eller bill of complaint. 13 Også parternes rollebetegnelser kan være forskellige. De gængse betegnelser for en sagsøger er plaintiff, complainant og petitioner, mens sagsøgte betegnes defendant eller respondent. I familieretlige sager, er de normale rollebetegnelser petitioner og respondent, 14 for eksempel i en skilsmissesag, hvor man i USA kun kan opnå skilsmisse ved dom. Udover den ovenfor nævnte forskel på retsreglerne og terminologien i USA og England/Wales, vil den sproginteresserede jurist også kunne notere sig lingvistiske forskelle, især på det syntaktiske plan. Den tredje kategori af juridisk engelsk er den, der kan kaldes internationalt engelsk, dvs. det engelsk man finder i bl.a. internationale konventioner, EU-retsakter og internationale kontrakter. Også her kan forskellen mellem forskellige former for engelsk illustreres med et terminologisk eksempel: Den traditionelle betegnelse for en mangel ved løsørekøb er defect i engelsk ret, mens man i den Internationale købelov anvender betegnelserne non-conformity og lack of conformity, udtryk der finder gængs anvendelse i amerikansk juridisk terminologi. Der synes at kunne spores en tendens i internationale retsakter til, at formulere sig på en sådan måde, at flest mulige kan forstå, hvad der menes. 15 Dette skal ses i modsætning til traditionel engelsk juridisk sprogbrug, der er udviklet i det kulturbundne retssystem, som man finder i England og Wales, uden hensyn til udenlandske aktører. I England og Wales opretholder man stadig en gammel skelnen mellem personlig konkurs (bankruptcy) og selskabskonkurs (compulsory winding-up eller liquidation), mens man internationalt vælger den amerikanske terminologi, der, lige som den danske, ikke terminologisk skelner mellem de to former, og konsekvent anvender betegnelsen bankruptcy. Endelig kan man, i det omfang det er relevant, operere med en brokkasse kaldet diverse, i hvilken man finder engelsk fra retssystemer som det australske, canadiske, irske og skotske. Disse vil ikke blive behandlet her. 12 Jf. fx John Hardwicke/Robert Emerson, Business Law (Barron s Educational Series 1992), Ibid., Jf. fx Nancy Smith/Tracy Johnston, Legal Document Production (Prentice Hall 1996), og Steven Gifis, Law Dictionary (Barron s Educational Series 1996). 15 Dette sker normalt ved, at den pågældende organisation nedsætter en ekspertgruppe med deltagere fra forskellige lande, som så bliver enige om en acceptabel sproglig udformning, fx ICC s Working Group on Commercial Agency Agreements. 5

6 4. Publicering Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at man er sig de faglige og sproglige forskelle bevidst, når man skal kommunikere på engelsk, fx i forbindelse med publicering af artikler i udenlandske tidsskrifter. Jo før man tager disse hensyn i betragtning i forbindelse med publicering på engelsk jo bedre, især hvis man skal have bistand til oversættelse eller sproglig revision. Dette forudsætter, at opdragsgiveren har gjort sig nogle tanker om, hvad den engelsksprogede tekst skal bruges til, og hvem den skal henvende sig til. Skal den engelske tekst opfylde et bestemt kommunikativt formål (fx didaktisk), er det nødvendigt, at tekstens forfatter gør dette klart for sprogeksperten, da dette er forudsætningen for, at den færdige engelsksprogede tekst så præcist som muligt kommunikerer forfatterens budskab på en måde, der opfylder modtagerens forventninger. For eksempel: Forventes britisk eller amerikansk syntaks; forventes en bestemt terminologi anvendt; hvilke ekstra informationer er det nødvendigt at tilføje for, at budskabet kommer igennem? Det bedste resultat får man ved at tage kontakt til en oversætter/sprogrevisor, der har en vis viden om dansk og engelsk jura, samt dansk og engelsk juridisk sprog. I sådanne tilfælde, vil man normalt kunne undgå uheldige oversættelser af juridiske tekster. Et eksempel på en uheldig formulering er fundet inden for det danske universitetsmiljø. I et stillingsopslag, der var affattet på dansk og engelsk man må formode, at den engelske version er en oversættelse af den danske var det nævnt, at den pågældende medarbejder ville få et årligt tillæg (in casu godt kr.) oven i grundlønnen. I den engelske version, var dette tillæg betegnet increment. Der er ingen tvivl om, at det danske universitet vil stritte imod, hvis fx en britisk eller amerikansk medarbejder kræver, at hans årsløn skal stige med det pågældende tillæg hvert år i ansættelsesperioden. Men dette er ikke desto mindre, hvad den engelske version af stillingsopslaget lover. Den korrekte engelske term for tillæg er i dette tilfælde supplement. Herudover er det befordrende for kvaliteten af det engelske produkt, at der også er tid til at lave en ordentlig oversættelse eller revision af teksten. Dette betyder, at man (ideelt set) allerede på et tidligt tidspunkt i processen bør finde en oversætter eller sprogrevisor, eller at man sørger for at afsætte rigelig tid til at finde en sådan efter, teksten er skrevet, og inden sidste frist for tekstens indlevering til trykning er udløbet. Det er ikke uden grund, at juristen bør give oversætteren/sprogrevisoren ordentlig tid til at lave sit arbejde. Man må ikke glemme, at juristen fx har brugt 3 år med intensive studier for at få sit ph.d.- arbejde færdigt, og det vil være utopisk at forvente, at oversætteren/sprogrevisoren kan klare at producere en god engelsk tekst på fx 3 dage. Det juristen har brugt 3 år på at lære, forstå, forklare og sammenfatte i et resume, kan sprogeksperten ikke klare på 3 dage; hverken hvad angår det faglige eller det sproglige. Dette betyder også, at resumeet, eller Summary in English, ikke bør afleveres til sprogeksperten 3 dage inden afhandlingen skal afleveres. Da man på forhånd ved, at der skal være et resume på engelsk, bør sprogeksperten kunne kræve, og med rette forvente, af opdragsgiveren, at denne har taget højde for dette i tilrettelæggelsen af arbejdsprocessen. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan den enkelte oversætter/sprogrevisor arbejder, men hvis man skal producere et godt produkt på engelsk kræver det, at sprogeksperten har haft tid til at sætte sig ind i emnets faglige indhold og terminologi. Da de fleste juridiske tekster, der skal udgives på engelsk, ofte er dybtgående analyser af afgrænsede emner, kan man ikke automatisk gå ud fra, endsige forlange, at sprogeksperten uden videre har en indgående viden om et konkret emne og dets specielle terminologi. Derfor kan man opnå et godt resultat, hvis juristen og sprogeksperten 6

7 samarbejder, fx ved at sprogeksperten har afsat tid til at oversætte eller revidere teksten, og tid til at sætte sig ind i fagområdet og dets terminologi. Men dette forudsætter som nævnt, at juristen afleverer teksten i god tid. Endvidere bør det aftales, at forfatteren får den oversatte/reviderede tekst til gennemsyn, med henblik på at kontrollere om fx den rette terminologi er anvendt. Det er juristen, som er den faglige ekspert og kan udtale sig om, hvilken terminologi han ønsker (som anført ovenfor skal sprogeksperten ofte vælge mellem flere forskellige mulige termer). Er der tale om en oversættelse af en dansk tekst, vil det være en stor hjælp for begge parter, hvis juristen udarbejder en (kort) liste med de engelske termer, han ønsker anvendt i den engelske oversættelse. Hvis juristen i sit engelske kildemateriale har fundet en bestemt vending, han ønsker at bruge i den engelske oversættelse, bør han skrive denne vending ind i den danske tekst, for der er kun lille sandsynlighed for, at oversætteren vil vælge nøjagtig den samme vending uden at have fået et praj. Sprogeksperten er den lingvistiske ekspert, og er den, der kæder termerne sammen ved fx at oversætte alle de ord, der står mellem termerne (og det er de fleste af ordene i teksten), og dette får hele teksten til at hænge sammen sprogligt og indholdsmæssigt. Herefter sendes teksten med kommentarer tilbage til oversætteren/sprogeksperten, som så foretager de nødvendige rettelser. Denne proces kan evt. gentages, alt efter behov, tid og aftale. Hvis dette skal lykkes, er det vigtigt, at både juristen og sprogeksperten er indforstået med denne fremgangsmåde. For det første er den meget forskellig fra den traditionelle fremgangsmåde, hvor opdragsgiveren sender en tekst til sprogeksperten og efter en tid får det færdige produkt tilsendt, hvorefter opgaven er afsluttet. Det er typisk i disse situationer juristen mener, at han kunne have gjort det lige så godt selv. For det andet kræver det en større indsats af begge parter end normalt, så derfor er det af afgørende betydning, at sprogeksperten er indforstået med det og har mulighed for at yde en service, der ligger ud over det normale. For det tredje, skal juristen være klar over, at en sådan service ikke er billig. Det forholder sig med oversættelse/sprogrevision af juridiske tekster som med alle andre serviceydelser: Vil man kun betale en discountpris, er det gerne et discountprodukt man får. Det er forhåbentligt lykkedes med dette bidrag, at henlede opmærksomheden på, at selv om alle kan engelsk, så er der forskellige former for engelsk, også inden for den juridiske fagdisciplin. Det er vigtigt at gøre sig de ovennævnte, og andre, forskelle på engelsk fagterminologi inden for det juridiske område klart, for man er nødt til at vide, om der kommunikeres på engelsk-engelsk eller en anden variant af engelsk, både når man skal forstå et budskab og når man skal fremsætte et budskab Nøgleord: Juridisk sprog, juridisk oversættelse, juridisk kommunikation, engelsk juridisk sprog, amerikansk juridisk sprog, oversættelse, kulturbundne fag, juridiske termer, engelsk jura, amerikansk jura, publicering, sprogrevision, komparativ ret. 7

Terminologi til tiden

Terminologi til tiden Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet Globalisering og Vidensdeling - Dansk Terminologi? 20. november 2008 Terminologi til tiden Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution International Business College, Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM

Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM - 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019 Sag 39/2018 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB?

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? 27. AUGUST 2013 NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? En ny højesteretsdom har omgjort landsrettens afgørelse og fastslået, at der ikke

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE Bruxelles, den 18. januar 2019 REV1 Erstatter meddelelse til interessenter, der blev offentliggjort den 21. november 2017 MEDDELELSE

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Retskilder og juridisk metode

Retskilder og juridisk metode Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Eksamensopgivelser til sommereksamen ED 2. del Juridisk engelsk 4. semester Marianne Larsen. Studium: Fag: Semester: Undervisers navn:

Eksamensopgivelser til sommereksamen ED 2. del Juridisk engelsk 4. semester Marianne Larsen. Studium: Fag: Semester: Undervisers navn: Eksamensopgivelser til sommereksamen 2008 Studium: Fag: Semester: Undervisers navn: ED 2. del Juridisk engelsk 4. semester Bog (titel, forfatter, år, forlag ect.) Law for Business Students, Alix Adams,

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 29. juni 2006 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-702-0033 Dok.: JTS40625 KOMMISSORIUM for udvalget om køberetlig regulering af produktansvar 1. Indledning Ifølge

Læs mere

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg

2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg Notat om tilvalg af forordningen om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 Sag 223/2017 (2. afdeling) A og B (advokat Michael S. Wiisbye for begge) mod Tryg Forsikring A/S som mandatar for C og D (advokat Morten Boe Svendsen) I

Læs mere

VEJLEDNING OM. Tegningsregler

VEJLEDNING OM. Tegningsregler VEJLEDNING OM Tegningsregler UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Tegningsregler for aktie- og anpartsselskaber.... 2 1.1 Begrænsninger i tegningsreglen:... 3 1.2 Fortolkningstvivl...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller - 1 Gaver mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En celeber sag om det økonomiske opgør mellem ægtefæller ved skilsmisse fik i denne uge stor opmærksomhed, både i offentligheden

Læs mere

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Steen Treumer Institutleder, professor, Ph.D., Juridisk Institut, Dansk Forening for Udbudsret, 14. November 2007 1. Introduktion Erstatningsbeføjelsens

Læs mere

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem

Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvilket retsgrundlag for familieret? Vejen frem NOTAT PE 462.498 DA

Læs mere

D O M. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningsloven 26 og 27 fremgår blandt andet følgende:

D O M. Retsgrundlaget Af skatteforvaltningsloven 26 og 27 fremgår blandt andet følgende: D O M Afsagt den 17. februar 2017 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Frosell, Kaspar Linkis og Annette Dam Ryt-Hansen). 2. afd. nr. B-1310-16: A (advokat Claus Fabricius Nielsen) mod Skatteministeriet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 2.4.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 Udkast til udtalelse Marina Yannakoudakis (PE478.403v01-00) om udkast til Rådets

Læs mere

Vejledning VOLDGIFT OM HESTE SEGES, JURA OG SKAT

Vejledning VOLDGIFT OM HESTE SEGES, JURA OG SKAT 2019 Vejledning VOLDGIFT OM HESTE SEGES, JURA OG SKAT Indholdsfortegnelse Formål... 2 Hvad er voldgift... 2 Fordele ved voldgift i hestesager... 2 Hvordan aftaler man voldgift om heste... 3 Er man bundet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler

Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler Notat om tilvalg af forordningen om bilaterale familieretlige aftaler 1. Baggrund Rådets forordning (EF) Nr. 664/2009 om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af aftaler mellem medlemsstater

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A Indledning Udgangspunkt kontrakters relativitet Springende regres Køb af fast ejendom Kontrakter skaber alene rettigheder og pligter for dennes parter. Spørgsmålet omhandler A B C Ejendommen sælger fra

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2016 COM(2016) 798 final 2016/0399 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender,

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Udvalgte Erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger

Udvalgte Erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger Udvalgte Erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger Af Asger Holst-Jensen og Kristian von Grumbkow De almindelige betingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring (herefter

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.7.2017 COM(2017) 369 final 2017/0153 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Panamas,

Læs mere

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten

Læs mere

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0359 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 359 final 2017/0149 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal

Læs mere

Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune

Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 4000453 ILS/MPJ Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forsvarsministeriet har på et møde den 19. juni 2018 anmodet om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 357 final 2017/0148 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Luxembourg og Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere

Læs mere

Internetauktioner - en juridisk gråzone

Internetauktioner - en juridisk gråzone Internetauktioner - en juridisk gråzone Indledning og motivation Auktioner på Internettet får skyld for at operere i en juridisk gråzone, idet der er tvivl om, hvorvidt de handler som traditionelle auktionshuse

Læs mere

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Køberet Jura for kortere videregående uddannelser Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Forord Dette e-kapitel er er en del af en kapitelserie, der bredt dækker de juridiske emner, der er relevante for

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.7.2017 COM(2017) 360 final 2017/0150 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Rumænien til i Den Europæiske Unions interesse at acceptere Chiles, Islands

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 Sag 204/2010 Ejendomsselskabet Kirsten Bang ApS (advokat Kristian Mølgaard) mod Isenkræmmer Lars Bjørn Hansen (advokat Lars Langkjær) I tidligere instanser

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019 Sag 118/2018 A (tidligere Advokater ApS) (selv) og B (selv) mod Advokatnævnet (advokat Jakob S. Arrevad) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 93/2015 Jan Aage Jeppesen (advokat Hans Mogensen) mod Bent Jensen (advokat K.L. Németh) og Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen)

Læs mere

Retssystemet og juridisk metode

Retssystemet og juridisk metode Retssystemet og juridisk metode EKSAMENSTIPS TIL FØRSTEÅRSSTUDERENDE Lidt om min eksamensforberedelse o Læser og overstreger i løbet af semestret o Laver læseplan i god tid med tid til overs til at løse

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E afsagt fredag den 8. marts 2019 Sag BS 27175/2018 HJR A (advokat Peter Gerken) mod B A/S under konkurs (advokat Carsten Henriksen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt?

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt? SIDE 163 JANUAR 2016 Kapitel 8 Tidsfrister 8.1 Indledning Hvad er nyt?» Kortere minimumsfrister (se afsnit 8.1).» Mulighed for at forkorte tidsfristen i særlige tilfælde for ikkestatslige ordregivere (se

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

Høringssvar vedrørende kort høring over 3 styresignaler som følge af ATP-dommen m.v.

Høringssvar vedrørende kort høring over 3 styresignaler som følge af ATP-dommen m.v. H Ø R I N G Til SKAT Jura, Moms, Afgifter og Told Østbanegade 123, 2100 København Ø Via email: juraskat@skat.dk, Hans.Wormer@skat.dk, Karin.SR.Rasmussen@skat.dk, Betina.Kristensen@skat.dk Høringssvar vedrørende

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse

Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen Den europæiske arrestordre og retten til erstatning

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Kontrakt vedrørende levering af personalefrokost indgået mellem (XXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Bilagsfortegnelse Bilag 1: Udbudsmateriale (kravspecifikation).

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO. Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 RÅDET FOR DE EUROPÆISKE UIO Bruxelles, den 23. november 2009 (25.11) (OR. en) 16542/09 JAI 868 DROIPE 160 OTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Tidl. dok. nr.: 15565/09 JAI 801 DROIPEN 152 Vedr.: Udkast

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. januar 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. januar 2018 Sag 106/2017 (2. afdeling) Thomas Cook Airlines Scandinavia A/S (advokat Jens Rostock-Jensen) mod Tina Vestmark Pedersen, Mikael Lauesen, Shila Vestmark

Læs mere

Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar

Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar Søren Bergenser Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar Søren Bergenser Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2017 ISBN 978-87-619-3880-0 Omslag:

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.12.2014 C(2014) 9802 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 18.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN L 348/130 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2008 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN RÅDETS AFGØRELSE 2008/976/RIA

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD?

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? 29. APRIL 2015 LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? En ny landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ikke blot grundejeren, men tillige grundejerforeningen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET SYDDANSK UNIVERSITET VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET De overordnede bestemmelser vedrørende bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen

Læs mere