Danske jurister og det engelske juridiske sprog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske jurister og det engelske juridiske sprog"

Transkript

1 Danske jurister og det engelske juridiske sprog Af lektor, ph.d., Sandro Nielsen, Engelsk Institut, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Danske jurister kommer i større og større grad i kontakt med det engelske sprog og engelsk ret i forbindelse med deres arbejde. Et stigende antal praktiserende advokater er blevet mere internationalt orienterede i løbet af de senere år, og møder nu oftere end tidligere dokumenter, affattet på engelsk. Samtidig er der flere juridiske forskere, der er blevet internationalt orienterede, fx fordi det i forskningsarbejdet er nødvendigt at sammenligne eller søge inspiration i fremmede retssystemer, og her er engelsk kildemateriale ofte relevant. Derudover kan det både for praktikeren og teoretikeren være nødvendigt at kommunikere på engelsk, for eksempel på internationale konferencer og ved internationale forhandlinger. Der er i denne forbindelse nogle aspekter, der bør indgå i overvejelserne, når man skal forstå engelsk, eller gøre sig forståelig på engelsk inden for sit arbejdsområde. Juraen er grundliggende en kulturbunden disciplin, hvorved forstås et fagområde, der er struktureret på en sådan måde, at det passer til den kultur, den er en bestanddel af. Hver kultur har altså sin egen opfattelse af, hvorledes det juridiske område skal struktureres. Dette betyder derfor, at begrebet engelsk i en juridisk sammenhæng ikke skal forstås som omfattende alle retsregler, der er formuleret på engelsk som originalsprog, men at det kan dække over en række varianter, repræsenteret af forskellige retssystemer. 2. Komparative aspekter Som dansker, er det umiddelbart nærliggende at opfatte det engelske retssystem, som nært beslægtet med det danske på grund af den korte geografiske afstand. Men inden for juraen, er den kulturelle afstand betydelig større end den geografiske. Udtrykket engelsk ret dækker over de retsregler, der er gældende i landområderne England og Wales. Gældende ret, og til dels retssystemerne, i Skotland, Nordirland, Irland og USA er i større eller mindre grad forskellig fra gældende ret i England og Wales. Dette beror på den historiske udvikling i de enkelte kulturer, men har blandt andet den vigtige konsekvens, at den juridiske verden i fx England og USA er struktureret forskelligt. Bevæger vi os til Storbritannien, træder de kulturelt betingede forskelle mellem dansk og engelsk jura hurtigt frem. Ser man for eksempel på et område som kontraktretten, er der nogle grundliggende forskelle mellem dansk og engelsk ret. Engelsk kontraktret er baseret på overenskomstprincippet, ifølge hvilket et løfte eller tilbud først bliver bindende, når det accepteres, mens dansk kontraktret er baseret på løfteprincippet, ifølge hvilket et løfte eller tilbud er bindende så snart det er kommet til modtagerens kundskab, hvilket blandt andet medfører forskellige regler for tilbagekaldelse af tilbud. 1 Efter engelsk ret, kan et tilbud frit tilbagekaldes indtil det er blevet accepteret, medmindre tilbudsmodtager har givet en modydelse (consideration) til gengæld for, at tilbudsgiver holder tilbudet åbent i en bestemt periode. 2 En anden kulturelt betinget forskel, som også forbrugere kan have glæde af at kende, er at prismærkede varer udstillet i et butiksvindue ikke, som i Danmark, er et tilbud, men derimod en opfordring til at give tilbud (invitation to treat). 3 1 Her ses bort fra retsforhold, reguleret af konvention om aftaler om internationale løsørekøb (CISG). 2 Jf. fx Paul Dobson, Charlesworth s Business Law (Sweet & Maxwell 1997), Dobson ibid.,

2 Hvis man vil sammenligne dansk og engelsk kontraktret, er det nærliggende at tage udgangspunkt i den danske Aftalelov, og sammenligne med den engelske lovgivning på området. Har man dette som sit udgangspunkt, vil man dog hurtigt opdage, at man ikke kommer ret langt, da engelsk kontraktrets grundliggende regler, fx om kontrakters indgåelse og ugyldighedsgrunde, ikke som i Danmark, skal findes i lovgivningen (statute law eller legislation), men i retspraksis (case law). Skal man foretage en sammenligning af dansk og engelsk kontraktret, er det derfor nødvendigt, først at identificere det problem, der skal undersøges, for derefter at finde de relevante retskilder og så sammenligne de regler, der tilsammen findes inden for området, uanset hvilke retskilder, der ligger til grund. Det er altså snarere de forskellige løsningsmuligheder og retsreglers funktioner, som sammenlignes, end selve retsreglerne, idet forskellige retssystemer ofte har forskellige måder at løse et problem på. Man bør derfor sammenligne regler, der opfylder den samme eller tilsvarende funktion i de to retssystemer. I denne forbindelse bør det bemærkes, at engelsk ret opfatter retspraksis som en principal retskilde, i modsætning til dansk ret. 4 Dette skal forstås således, at i den traditionelle hierarkiske skelnen, er lovgivningen den primære retskilde, mens sædvaner, retspraksis og forholdets natur er sekundære retskilder, der kan fortrænges af en principal retskilde. Herover for står den engelske tradition, hvor de væsentligste retsregler blev udviklet gennem retspraksis, hvilket betyder at retspraksis her spiller en betydelig større rolle som retskilde end i Danmark. 5 Et resultat af de kulturelle forskelle kan i praksis iagttages i forbindelse med kontrakters form. Den danske kontrakt er normalt betydelig kortere, og indeholder færre detailbestemmelser end den engelske. Denne fysiske forskel er blandt andet et resultat af forskellige tilgange til selve kontraktforholdet og domstolenes praksis, hvilket medfører, at man i engelsk ret principielt går ud fra, at kontraktdokumentet indeholder parternes fulde aftale og forudsætninger, mens man i dansk ret i langt højere grad er tilbøjelig til at lade domstolene udfylde kontrakterne ud fra antagelser om parternes uskrevne forudsætninger, sædvaner mv. 6 Sammenligner man det engelsk domstolssystem med det danske, finder man også her en strukturel forskel på opbygningen af de to systemer. De ordinære danske domstole deles i tre niveauer, højesteret, landsret og byret, og domstolene på alle tre niveauer behandler strafferetlige og borgerlige sager. Det engelske ordinære domstolssystem er derimod delt op på en anden måde, idet der findes ét sæt domstole til at tage sig af straffesager, og et andet sæt domstole til at tage sig af borgerlige sager. På det nederste niveau, der svarer til de danske byretter, anlægges straffesager ved magistrates court, der behandler mindre alvorlige straffesager uden medvirken af nævninge (summary offences). Skal sagen behandles af et nævningeting (indictable offence), overføres den fra magistrates court til crown court, der svarer til den danske landsret. Borgerlige sager af mindre værdi, skal som udgangspunkt anlægges ved county court, svarende til en dansk byret, mens sager af større værdi skal behandles ved High Court, der svarer til landsretten. Udover, at der er to niveauer af engelske domstole med førsteinstanskompetence, findes der to niveauer udelukkende med appelkompetence, Court of Appeal, der igen er delt i en strafferetlig appeldomstol (Criminal Division) og en civilretlig appeldomstol (Civil Division), og slutteligt House of Lords som både behandler straffesager og borgerlige sager. 7 4 Jf. fx Peter Shears/Graham Stephenson, James Introduction to English Law (Butterworths 1996), Jf. fx Morten Wegner, Juridisk metode (Ålborg Universitetsforlag 1991), Jf. fx Bjørn Saltorp, Kontrakter (Schultz Erhvervsbøger 1977), For en nærmere sammenligning af det engelske og danske domstolssystem, se Sandro Nielsen, Engelsk-dansk juridisk basisordbog (Munksgaard 1993),

3 Vil man for eksempel beskrive det engelske domstolssystem, er man, på grund af de kulturelt betingede forskelle, nødt til at beskrive det på dettes egne præmisser. Man er nødt til beskrive systemet som bestående af to parallelle sæt domstole, strafferetlige og civilretlige og acceptere, at der er flere niveauer, end i det danske domstolssystem. For at få en brugbar beskrivelse, er det nødvendigt at fokusere på udvalgte funktioner, og sammenligne disse i de to kulturer. Hvis man fx vil undersøge, hvilke domstole i England og i Danmark, der både har førsteinstans- og appelkompetence, kommer man frem til, at den danske landsret har to pendanter i England, nemlig High Court og crown court. At disse domstole befinder sig på nogenlunde tilsvarende niveau, bestyrkes yderligere af, at nævninge bruges i landsretten og i crown court, samt i sjældne tilfælde i sager om ærekrænkelse (defamation) i High Court. 8 Selv om der inden for Storbritanniens grænser er flere retssystemer, fx det engelske og det skotske, er der dog ikke vandtætte skodder mellem de to retssystemer. Undertiden mødes de og går sammen om at løse et problem. Dette ses fx i forbindelse med de to landes domstolssystemer. England og Wales har sit eget system af ordinære domstole, og Skotland har sit eget domstolssystem. Den engelske højesteret (House of Lords) er den øverste civilretlige domstol i England og Wales, men udover at behandle civilretlige appelsager fra disse to regioner, er House of Lords også øverste retsinstans for civile appelsager fra Skotland (og Nordirland). Derimod har Skotland sin egen højesteret for straffesager (High Court of Justiciary). På niveauerne under højesteret, er der ingen forbindelse mellem engelske og skotske domstole, og derfor finder man også forskellige betegnelser for domstole på tilsvarende niveauer. For den, der beskæftiger sig med amerikansk ret, er det vigtigt at skelne mellem føderal ret og delstatsret, både hvad de retlige regler og den anvendte terminologi angår. De føderale retsregler er ens for hele USA, mens delstaternes retsregler principielt er forskellige. I forbindelse med retssager i USA, findes et helt sæt af lovvalgsregler (conflict of law rules), der afgør hvilket sæt retsregler, som skal anvendes i en retssag, hvor parterne er fra forskellige stater (diversity of citizenship). Hvis man vil beskrive en bestemt retsregel i USA, er man således nødt til enten at give en generel beskrivelse, der gælder i de fleste delstater, eller foretage en komparativ undersøgelse mellem to eller flere delstater, for at gøre rede for retsreglerne i disse udvalgte stater. Ved inddragelse af det internationale aspekt, er der som oftest tale om en her og nu-orientering. Ved teoretiske undersøgelser, kan det imidlertid være praktisk at udvide sin horisont ud over den statiske analyse, som ser på retsregler, etc. inden for et afgrænset tidsrum, normalt nutiden. En mere dynamisk analyse, der strækker sig over et tidsmæssigt længere interval, kan give nogle historiske oplysninger, som kan være nyttige. I England og Wales skelner man ved selskabsopløsning mellem creditors voluntary winding-up og members voluntray winding-up. Disse to begreber svarer stort set til de gamle danske regler om solvent og insolvent likvidation. Har man gjort sig dette klart, vil man have et dansk sprogligt værktøj til sin rådighed, når man skal beskrive de engelske regler på dette område, selvom der måtte være materielle forskelle mellem de gamle danske regler og de nugældende engelske. Omvendt har man i England og Wales i mange år haft en procesform, der sikrer en hurtig og mindre formel behandling af borgerlige retssager, hvis sagsgenstand er af mindre værdi, altså en småsagsproces (small claims procedure eller small claims track). 3. Sproglige aspekter 8 Jf. fx David Barker/Colin Padfield, Law (Butterworth-Heinemann 1998), 43. 3

4 Forskellene i de engelsksprogede retssystemer kommer også til udtryk i sproget, idet den fagterminologi, der anvendes i de forskellige engelskbaserede retssystemer, afspejler den måde, hvorpå de respektive juridiske systemer er struktureret. Når den danske jurist har med det engelske sprog at gøre, er det vigtigt, at han gør sig forskellen mellem de forskellige former for engelsk klart. Inden for den juridiske verden, opererer man traditionelt med tre hovedkategorier af det engelske sprog, baseret på en grov opdeling i retssystemer. Her behøver man ikke at bevæge sig længere væk end til Storbritannien, hvor man finder det, man kan kalde engelsk-engelsk, der dækker over det engelske retssystem, dvs. retssystemet i England og Wales, og dette kontrasteres med det skotske retssystem. Sprogligt kan forskellen på de to retssystemer illustreres ved hjælp af et terminologisk eksempel. I engelsk ret, arbejder man med begrebet grant of probate, dvs. en skifteretsattest til testamentindsat bobestyrer, mens det funktionelt tilsvarende begreb i skotsk ret betegnes decree dative. Skotsk ret var i mange år under stærk indflydelse af Romerretten, deraf de latinske betegnelser. 9 Man taler kun om britisk ret (UK law), når der kontrasteres med EU-ret, da det er hele Det Forenede Kongerige, der er medlem af EU, men internt i UK, opretholdes en interregional skelnen. Den anden kategori af juridisk engelsk er USA-engelsk. Dette omfatter sproget i et komplekst retssystem, da der er 50 delstater med hvert sit retssystem, samt føderal ret, der spreder sine vinger over alle 50 delstater. Selvom retten i USA i alle delstater, bortset fra Louisiana, er baseret på engelsk common law og equity, må man ikke forledes til automatisk at sætte lighedstegn mellem det engelske og det amerikanske retssystem. Forskellen mellem engelsk og amerikansk ret kommer blandt andet til udtryk på det terminologiske plan, og man skal her være opmærksom på, at en juridisk term, man kender fra engelsk ret, kan have en anden betydning i amerikansk ret. I engelsk ret betegnes skadelidtes (uagtsomme) medvirken contributory negligence, og dette begreb dækker stort set det samme som i dansk ret, dvs. skadelidtes medvirken kan medføre en forholdsmæssig nedsættelse af skadevolders erstatningsansvar. Det funktionelt tilsvarende begreb kaldes i amerikansk ret comparative negligence. I den amerikanske teori og i enkelte delstater, kan man genfinde udtrykket contributory negligence, men retsvirkningen er i USA noget anderledes end i England, idet det amerikanske begreb contributory negligence har den virkning, at skadelidte helt fortaber retten til erstatning ved egen skyld. 10 En anden terminologisk forskel finder man i forbindelse med begrebet deed. I engelsk ret er dette en fællesbetegnelse for dokumenter, der skal opfylde særlige formkrav, blandt andet skal dokumentet besegles for at have retsvirkning; altså en generel betegnelse for et dokument oprettet under segl. I amerikansk juridisk terminologi, anvendes betegnelsen deed i den specielle betydning skøde, og dette modsvares i England af begreberne conveyance og transfer deed. 11 Den generelle betegnelse i amerikansk ret for et dokument under segl er sealed instrument. Med andre ord: Selvom man kan forstå engelsk, når det drejer sig om engelsk ret, betyder det ikke nødvendigvis, at man har forstået hvad der siges, når det drejer sig om amerikansk ret, eller et andet engelsksproget retssystem. Udover, at der er terminologiske forskelle i engelsk og amerikansk juridisk sprog, vil man ved en nærmere undersøgelse kunne konstatere, at der ikke altid anvendes en ensartet juridisk terminologi i 9 Jf. fx Enid Marshall, General Principles of Scots Law (W. Green/Sweet & Maxwell 1995), Jf. fx James Calvi/Susan Coleman, American Law and Legal Systems (Prentice Hall 2000), 85 og 254, Robert Cummins, Tort Law (Prentice Hall 1999), 68-80, og Bryan Garner, A Dictionary of Modern Legal Usage (Oxford University Press 1995), Garner ibid.,

5 USA. Terminologien på føderalt plan er ensartet, men forskellene viser sig på delstatsplan. Dette er et direkte resultat af, at en delstat inden for sit eget område har mulighed for at fastsætte regler i form af delstatslovgivning, lokale vedtægter (ordinances), og retspraksis. Juridiske delområder, som udelukkende eller overvejende er delstatsanliggender, omfatter bl.a. skilsmisseretten, erstatningsretten og kontraktretten. 12 En af de mest almindelige skilsmissegrunde i USA er gemytternes dybe og varige uoverensstemmelse, og dette betegnes i nogle delstater incompatibility, mens andre delstater anvender andre udtryk, fx irreconcilable differences, irremediable breakdown, og irretrievable breakdown of the marriage. Det er ikke kun inden for den materille ret (substantive law), man finder terminologiske forskelle de enkelte delstater imellem. Også inden for procesretten (procedural law), genfinder man den uensartede terminologi. I civile retssager, blandt andet vedrørende erstatning i og uden for kontrakt, benyttes forskellige betegnelser for det indledende processkrift, stævningen. Den hyppigst anvendte betegnelse er complaint, men stævningen kan også, afhængigt af hvilken delstat man befinder sig i, være betegnet declaration, petition eller bill of complaint. 13 Også parternes rollebetegnelser kan være forskellige. De gængse betegnelser for en sagsøger er plaintiff, complainant og petitioner, mens sagsøgte betegnes defendant eller respondent. I familieretlige sager, er de normale rollebetegnelser petitioner og respondent, 14 for eksempel i en skilsmissesag, hvor man i USA kun kan opnå skilsmisse ved dom. Udover den ovenfor nævnte forskel på retsreglerne og terminologien i USA og England/Wales, vil den sproginteresserede jurist også kunne notere sig lingvistiske forskelle, især på det syntaktiske plan. Den tredje kategori af juridisk engelsk er den, der kan kaldes internationalt engelsk, dvs. det engelsk man finder i bl.a. internationale konventioner, EU-retsakter og internationale kontrakter. Også her kan forskellen mellem forskellige former for engelsk illustreres med et terminologisk eksempel: Den traditionelle betegnelse for en mangel ved løsørekøb er defect i engelsk ret, mens man i den Internationale købelov anvender betegnelserne non-conformity og lack of conformity, udtryk der finder gængs anvendelse i amerikansk juridisk terminologi. Der synes at kunne spores en tendens i internationale retsakter til, at formulere sig på en sådan måde, at flest mulige kan forstå, hvad der menes. 15 Dette skal ses i modsætning til traditionel engelsk juridisk sprogbrug, der er udviklet i det kulturbundne retssystem, som man finder i England og Wales, uden hensyn til udenlandske aktører. I England og Wales opretholder man stadig en gammel skelnen mellem personlig konkurs (bankruptcy) og selskabskonkurs (compulsory winding-up eller liquidation), mens man internationalt vælger den amerikanske terminologi, der, lige som den danske, ikke terminologisk skelner mellem de to former, og konsekvent anvender betegnelsen bankruptcy. Endelig kan man, i det omfang det er relevant, operere med en brokkasse kaldet diverse, i hvilken man finder engelsk fra retssystemer som det australske, canadiske, irske og skotske. Disse vil ikke blive behandlet her. 12 Jf. fx John Hardwicke/Robert Emerson, Business Law (Barron s Educational Series 1992), Ibid., Jf. fx Nancy Smith/Tracy Johnston, Legal Document Production (Prentice Hall 1996), og Steven Gifis, Law Dictionary (Barron s Educational Series 1996). 15 Dette sker normalt ved, at den pågældende organisation nedsætter en ekspertgruppe med deltagere fra forskellige lande, som så bliver enige om en acceptabel sproglig udformning, fx ICC s Working Group on Commercial Agency Agreements. 5

6 4. Publicering Som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at man er sig de faglige og sproglige forskelle bevidst, når man skal kommunikere på engelsk, fx i forbindelse med publicering af artikler i udenlandske tidsskrifter. Jo før man tager disse hensyn i betragtning i forbindelse med publicering på engelsk jo bedre, især hvis man skal have bistand til oversættelse eller sproglig revision. Dette forudsætter, at opdragsgiveren har gjort sig nogle tanker om, hvad den engelsksprogede tekst skal bruges til, og hvem den skal henvende sig til. Skal den engelske tekst opfylde et bestemt kommunikativt formål (fx didaktisk), er det nødvendigt, at tekstens forfatter gør dette klart for sprogeksperten, da dette er forudsætningen for, at den færdige engelsksprogede tekst så præcist som muligt kommunikerer forfatterens budskab på en måde, der opfylder modtagerens forventninger. For eksempel: Forventes britisk eller amerikansk syntaks; forventes en bestemt terminologi anvendt; hvilke ekstra informationer er det nødvendigt at tilføje for, at budskabet kommer igennem? Det bedste resultat får man ved at tage kontakt til en oversætter/sprogrevisor, der har en vis viden om dansk og engelsk jura, samt dansk og engelsk juridisk sprog. I sådanne tilfælde, vil man normalt kunne undgå uheldige oversættelser af juridiske tekster. Et eksempel på en uheldig formulering er fundet inden for det danske universitetsmiljø. I et stillingsopslag, der var affattet på dansk og engelsk man må formode, at den engelske version er en oversættelse af den danske var det nævnt, at den pågældende medarbejder ville få et årligt tillæg (in casu godt kr.) oven i grundlønnen. I den engelske version, var dette tillæg betegnet increment. Der er ingen tvivl om, at det danske universitet vil stritte imod, hvis fx en britisk eller amerikansk medarbejder kræver, at hans årsløn skal stige med det pågældende tillæg hvert år i ansættelsesperioden. Men dette er ikke desto mindre, hvad den engelske version af stillingsopslaget lover. Den korrekte engelske term for tillæg er i dette tilfælde supplement. Herudover er det befordrende for kvaliteten af det engelske produkt, at der også er tid til at lave en ordentlig oversættelse eller revision af teksten. Dette betyder, at man (ideelt set) allerede på et tidligt tidspunkt i processen bør finde en oversætter eller sprogrevisor, eller at man sørger for at afsætte rigelig tid til at finde en sådan efter, teksten er skrevet, og inden sidste frist for tekstens indlevering til trykning er udløbet. Det er ikke uden grund, at juristen bør give oversætteren/sprogrevisoren ordentlig tid til at lave sit arbejde. Man må ikke glemme, at juristen fx har brugt 3 år med intensive studier for at få sit ph.d.- arbejde færdigt, og det vil være utopisk at forvente, at oversætteren/sprogrevisoren kan klare at producere en god engelsk tekst på fx 3 dage. Det juristen har brugt 3 år på at lære, forstå, forklare og sammenfatte i et resume, kan sprogeksperten ikke klare på 3 dage; hverken hvad angår det faglige eller det sproglige. Dette betyder også, at resumeet, eller Summary in English, ikke bør afleveres til sprogeksperten 3 dage inden afhandlingen skal afleveres. Da man på forhånd ved, at der skal være et resume på engelsk, bør sprogeksperten kunne kræve, og med rette forvente, af opdragsgiveren, at denne har taget højde for dette i tilrettelæggelsen af arbejdsprocessen. Der er selvfølgelig forskel på, hvordan den enkelte oversætter/sprogrevisor arbejder, men hvis man skal producere et godt produkt på engelsk kræver det, at sprogeksperten har haft tid til at sætte sig ind i emnets faglige indhold og terminologi. Da de fleste juridiske tekster, der skal udgives på engelsk, ofte er dybtgående analyser af afgrænsede emner, kan man ikke automatisk gå ud fra, endsige forlange, at sprogeksperten uden videre har en indgående viden om et konkret emne og dets specielle terminologi. Derfor kan man opnå et godt resultat, hvis juristen og sprogeksperten 6

7 samarbejder, fx ved at sprogeksperten har afsat tid til at oversætte eller revidere teksten, og tid til at sætte sig ind i fagområdet og dets terminologi. Men dette forudsætter som nævnt, at juristen afleverer teksten i god tid. Endvidere bør det aftales, at forfatteren får den oversatte/reviderede tekst til gennemsyn, med henblik på at kontrollere om fx den rette terminologi er anvendt. Det er juristen, som er den faglige ekspert og kan udtale sig om, hvilken terminologi han ønsker (som anført ovenfor skal sprogeksperten ofte vælge mellem flere forskellige mulige termer). Er der tale om en oversættelse af en dansk tekst, vil det være en stor hjælp for begge parter, hvis juristen udarbejder en (kort) liste med de engelske termer, han ønsker anvendt i den engelske oversættelse. Hvis juristen i sit engelske kildemateriale har fundet en bestemt vending, han ønsker at bruge i den engelske oversættelse, bør han skrive denne vending ind i den danske tekst, for der er kun lille sandsynlighed for, at oversætteren vil vælge nøjagtig den samme vending uden at have fået et praj. Sprogeksperten er den lingvistiske ekspert, og er den, der kæder termerne sammen ved fx at oversætte alle de ord, der står mellem termerne (og det er de fleste af ordene i teksten), og dette får hele teksten til at hænge sammen sprogligt og indholdsmæssigt. Herefter sendes teksten med kommentarer tilbage til oversætteren/sprogeksperten, som så foretager de nødvendige rettelser. Denne proces kan evt. gentages, alt efter behov, tid og aftale. Hvis dette skal lykkes, er det vigtigt, at både juristen og sprogeksperten er indforstået med denne fremgangsmåde. For det første er den meget forskellig fra den traditionelle fremgangsmåde, hvor opdragsgiveren sender en tekst til sprogeksperten og efter en tid får det færdige produkt tilsendt, hvorefter opgaven er afsluttet. Det er typisk i disse situationer juristen mener, at han kunne have gjort det lige så godt selv. For det andet kræver det en større indsats af begge parter end normalt, så derfor er det af afgørende betydning, at sprogeksperten er indforstået med det og har mulighed for at yde en service, der ligger ud over det normale. For det tredje, skal juristen være klar over, at en sådan service ikke er billig. Det forholder sig med oversættelse/sprogrevision af juridiske tekster som med alle andre serviceydelser: Vil man kun betale en discountpris, er det gerne et discountprodukt man får. Det er forhåbentligt lykkedes med dette bidrag, at henlede opmærksomheden på, at selv om alle kan engelsk, så er der forskellige former for engelsk, også inden for den juridiske fagdisciplin. Det er vigtigt at gøre sig de ovennævnte, og andre, forskelle på engelsk fagterminologi inden for det juridiske område klart, for man er nødt til at vide, om der kommunikeres på engelsk-engelsk eller en anden variant af engelsk, både når man skal forstå et budskab og når man skal fremsætte et budskab Nøgleord: Juridisk sprog, juridisk oversættelse, juridisk kommunikation, engelsk juridisk sprog, amerikansk juridisk sprog, oversættelse, kulturbundne fag, juridiske termer, engelsk jura, amerikansk jura, publicering, sprogrevision, komparativ ret. 7

Terminologi til tiden

Terminologi til tiden Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet Globalisering og Vidensdeling - Dansk Terminologi? 20. november 2008 Terminologi til tiden Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution International Business College, Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

Eksamensopgivelser til sommereksamen ED 2. del Juridisk engelsk 4. semester Marianne Larsen. Studium: Fag: Semester: Undervisers navn:

Eksamensopgivelser til sommereksamen ED 2. del Juridisk engelsk 4. semester Marianne Larsen. Studium: Fag: Semester: Undervisers navn: Eksamensopgivelser til sommereksamen 2008 Studium: Fag: Semester: Undervisers navn: ED 2. del Juridisk engelsk 4. semester Bog (titel, forfatter, år, forlag ect.) Law for Business Students, Alix Adams,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-740-0479 Fremsat den 20. januar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller - 1 Gaver mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En celeber sag om det økonomiske opgør mellem ægtefæller ved skilsmisse fik i denne uge stor opmærksomhed, både i offentligheden

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Kontrakt vedrørende levering af personalefrokost indgået mellem (XXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N Bilagsfortegnelse Bilag 1: Udbudsmateriale (kravspecifikation).

Læs mere

Retskilder og juridisk metode

Retskilder og juridisk metode Retskilder og juridisk metode Jura for kortere videregående uddannelser 2. udgave Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo Retskilder og juridisk metode Jura for kortere og videregående uddannelser 2. udgave

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37

ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 2.4.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 Udkast til udtalelse Marina Yannakoudakis (PE478.403v01-00) om udkast til Rådets

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver

Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Erstatning for overtrædelse af EU s udbudsdirektiver Steen Treumer Institutleder, professor, Ph.D., Juridisk Institut, Dansk Forening for Udbudsret, 14. November 2007 1. Introduktion Erstatningsbeføjelsens

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Udvalgte Erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger

Udvalgte Erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger Udvalgte Erhvervs- og produktansvarsforsikringsretlige problemstillinger Af Asger Holst-Jensen og Kristian von Grumbkow De almindelige betingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring (herefter

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011 Sag 204/2010 Ejendomsselskabet Kirsten Bang ApS (advokat Kristian Mølgaard) mod Isenkræmmer Lars Bjørn Hansen (advokat Lars Langkjær) I tidligere instanser

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp

http://www.bm.dk/love_og_regler/hovedlove/vejledning_om_ansaettelsesbevis.asp Love og regle Vejledning om ansættelsesbeviser Side 1 af 5 English Ministeriet Nyheder Temaer a-z Tal og love Publikationer Service Lovprogram Lovforslag Love og regler Kommende love og regler Gældende

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Magtadskillelseslæren. Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen)

Magtadskillelseslæren. Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen) Magtadskillelseslæren Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen) Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet Dømmende magt Domstolene Fig. 1.1 Magtens tredeling og de myndigheder vi har

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE

INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE 1. DECEMBER 2010 INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE En ny principiel kendelse tager stilling til, hvornår en part efter retsplejelovens 225, stk. 2, kan forlange en retssag behandlet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsgymnasium HHX Erhvervsret C Anne

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING

RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) REDAKTIONEL NOTE OG GENEREL INDLEDNING Indholdsfortegnelse 1 Emne... 3 2 Formålet med retningslinjerne...

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet.

Efter klagenævnets opfattelse er det nu fremsatte lovforslag (L 204 af 29. april 2011) imidlertid ikke egnet til at sikre formålet. Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Telefon: 33 30 77 00 - Telefax: 33 30 76 00 - mail: klfu@eogs.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk moc@kfst.dk

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 93/2015 Jan Aage Jeppesen (advokat Hans Mogensen) mod Bent Jensen (advokat K.L. Németh) og Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen)

Læs mere

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD?

LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? 29. APRIL 2015 LANDSRETSDOM KAN EN GRUNDEJERFORENING GØRES ANSVARLIG FOR ET GLATFØREUHELD? En ny landsretsdom tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt ikke blot grundejeren, men tillige grundejerforeningen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt?

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt? SIDE 163 JANUAR 2016 Kapitel 8 Tidsfrister 8.1 Indledning Hvad er nyt?» Kortere minimumsfrister (se afsnit 8.1).» Mulighed for at forkorte tidsfristen i særlige tilfælde for ikkestatslige ordregivere (se

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET SYDDANSK UNIVERSITET VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET De overordnede bestemmelser vedrørende bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen

Læs mere

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager 1 Disse regler for afgivelse af juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager gælder, når parterne enten ved allerede opståede eller i forbindelse med fremtidige

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift Givið út 20. november 2015 17. november 2015. Nr. 1254. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om voldgift VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 44

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse

Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen Den europæiske arrestordre og retten til erstatning

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-449 (Mette Langborg) 14. september 2016 K E N D E L S E Motus A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Den danske stat v/ Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten v/

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED 20. MARTS 2012 HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED Højesteret har i en ny dom fundet, at en psykisk lidelse, som skadelidte udviklede nogle år efter en vådeskudsulykke, ikke kunne anses

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015 Sag 201/2015 LIP Regnskab & Consult ved Lisbeth Irene Vedel Pedersen, Advokat Lisbeth Pedersen ApS og Lipsen Holding ApS (advokat Lisbeth Pedersen

Læs mere

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A Indledning Udgangspunkt kontrakters relativitet Springende regres Køb af fast ejendom Kontrakter skaber alene rettigheder og pligter for dennes parter. Spørgsmålet omhandler A B C Ejendommen sælger fra

Læs mere

Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar

Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar Søren Bergenser Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar Søren Bergenser Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København 2017 ISBN 978-87-619-3880-0 Omslag:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. februar 2016 Sag 22/2016 Norvegus Fonden, Inigocenter ApS, A B og C (advokat Eigil Lego Andersen for alle) mod Jesuiterordenen og Niels Steensens Kollegium (advokat

Læs mere

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10.

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen?

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Advokat Jesper Lett, Danmark Når voldgift vinder frem også i store, internationale, kommercielle konflikter, kan en af grundene være, at voldgiftsproceduren,

Læs mere

RETSSAGER FØRER DU EN RETSSAG? STÆVNING SENDES TIL RETTEN

RETSSAGER FØRER DU EN RETSSAG? STÆVNING SENDES TIL RETTEN FØRER DU EN RETSSAG? PROBLEMSTILLING Står du foran eller måske midt i en retssag, så ved du, at en retssag er en langvarig og ofte uoverskuelig proces. Elmer Advokater hjælper dig igennem retssagen med

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England

Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England Indledning. Bilag 3. Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager besluttede på sit første møde den 7. januar 2002 at søge

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 25.6.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 179/9 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 28. maj 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt

Europaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere