1. Problemformulering
|
|
- Morten Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 1. Problemformulering Helios projektet tager udgangspunkt i den almene boligsektors situation og stiller det udfordrende spørgsmål: Kan sektoren via udnyttelse af solenergi udvikles til at blive én af de mest bæredygtige boligformer og bidrage til et fossilfrit og CO 2 -neutralt samfund frem mod år 2050? Svaret er JA! Den danske andel af den globale CO 2 -udledning, er en samlet kvote på 634 mio. tons CO 2. Det giver 110 tons CO 2 til hver dansker. I dag bidrager hver dansker med 10,4 tons årligt, hvilket svarer til at danskernes andel er brugt op om 11 år. Da op til 40 % af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og det samlede CO 2 -udslip fra danske boliger er anslået til 11 millioner tons om året, er her et væsentligt fokusområde for indfasning af vedvarende energi og energibesparelser, som kan være med til at bidrage til ovenstående målsætning 1. Den almene sektors situation og vort udgangspunkt er følgende: Renoverings- og byfortætningsbehovet er stort, de miljømæssige incitamenter beherskede, risikoen betragtelig og beboerne ønsker at blive præsenteret for tiltag hvor miljøforbedringer og energibesparelser står i rimeligt forhold til de evt. huslejestigninger investeringerne kan medføre. Der er med de seneste almene boligaftaler afsat milliardbeløb til renovering. Der er ikke i disse aftaler sket nogen sammenkædning mellem renoveringstiltagene og potentialet for opnåelse af energibesparelser, og det er netop dette spørgsmål, der er udgangspunkt for Helios-strategi. Hvorledes kan fremtidige investeringer og renoveringer gennemføres på en måde, der udnytter potentialet for energibesparelser og reduktioner i CO 2 -udledninger i den almene sektor? Sektoren analyseres op imod klimapolitiske, økonomiske, teknologiske og sociale forudsætninger og rapportens fokus ligger på tre elementer: udredning, strategi og handlingsplan. Arbejdet er udført med støtte fra Landsbyggefondens Innovationspulje. Denne strategirapport udgør første fase af et projektforløb, som ønskes afprøvet og dokumenteret i et pilotprojekt og herefter formidlet til den almene sektor. 1
3 2. Resume - Helios strategi-koncept. I projekt Helios udredes de primære drivkræfter og forudsætninger, der påvirker den almene sektors muligheder ift. klima og miljø: Klimapolitiske Økonomiske-finansielle Teknologiske Den Almene sektor inkl. det sociale Den almene sektor har grundlæggede et meget stort teknisk, økonomisk og socialt potentiale for at kunne bidrage til klima og miljø og blive den mest bæredygtige boligform i Danmark, med hensyn til Danmarks samlede reduktion af CO 2 -udledning, gennem lokal el-produktion via solceller, udnyttelse af intelligente elmålere, el-biler samt senere smart-grid ideelt udført i forbindelse med samlet renovering. Den almene sektor har pt. 1 mio. beboere i boliger, heraf boliger i etageejendomme, som rapporten fokuserer på ift. bæredygtighed og CO 2. Den nuværende CO 2 -udledning i almene etageboliger er knap 1 mio. tons CO 2 pr. år fra energibehov til bygningsdrift og elektriske apparater. For en investering mellem 36 og 53 mia. kr. i etageejendommene, vil det være muligt at realisere en CO 2 -reduktion mellem og tons årligt, svarende til en CO 2 -reduktion på mellem 35 % og 47 %, afhængig af ambitionsniveau. Betragtes energi og CO 2- indsatsen som marginalinvestering (det beløb som ligger udover normal vedligehold og renoveringsindsats) er beløbet mia.kr. Dette skal sammenholdes med EU`s CO 2 -reduktionsmål på 20 %, Den Danske Regerings CO 2 mål på 40 % samt det nuværende besparelsespotentiale i alle danske boliger, hvor der kan spares ca. 3,5 mio. tons CO 2 pr. år (52 %) på behovet for opvarmning og varmt brugsvand 2. Ovennævnte tal skal ses i forhold til de politiske Boligaftaler i 2010 og 2011 som indeholder at Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes, hvorved Landsbyggefondens samlede venteliste på renoveringssager for 8 mia. kr. kan løses fra År Realkredit- og banklån vil fortsat blive udamortiseret 3, hvilket vil danne grundlag for at kommende politiske boligaftaler, vil sikre yderligere investeringsrammer til omfattende bæredygtig almen renovering fra 2017 samt begrænset alment nybyggeri. 2 mia-kroner-for-at-energirenovere-til-br10-niveau 3 Note: typisk 30 årige lån der udløber, uden at huslejen reduceres herefter
4 35 % 42 % 47 % Figur 1. CO 2 -udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier. De tre scenarier der beregnes (A, B og C) repræsenterer forskellige ambitionsniveauer for renovering af ejendommene på hhv. 52, 65 og 73 % reduktion i energiforbruget til rumopvarmning og varmt vand, svarende til springene i energiklasserne i BR10. Kombineres de direkte besparelser med indfasning af el- biler, svarende til hver 5. husstand eller mere i den almene sektor benytter sig af en el-bil i stedet for benzin eller diesel, vil der kunne skabes yderligere reduktion af CO 2 -udslippet, set pr. bolig i den almene sektor.
5 Helios konceptet For at kunne realisere dette vil en helhedsorientering af indsatsen være nødvendigt, illustreret i nedenstående figur Heliosstrategi-konceptet. Figur 2. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel. Klimapolitiske - Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler CO 2 -reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter Økonomisk-finansielle Grøn finansiering og garantiordninger Totaløkonomi (anlæg og drift) og livcyklusanalyser, LCA Teknologiske Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning Smart Grid og el-biler Grøn teknologi og værktøjer Almene sektor Organisation, demokrati og adfærd Til hvert af disse hovedområder er der i Heliosstrategien opstillet en række delpunkter, som samlet set bidrager til realiseringen af potentialet:
6 Solceller til lokal el-produktion De almene boligafdelinger må ses som decentrale kraftværker af el-produktion hvor ejerform, afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer. Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel tilbagebetalingstid på år i Danmark afhængig af konkret løsning. I anlæggets resterende 2/3 levetid spares og tjenes der penge på grøn el-produktion! Solcelleleverandørerne sikrer 90 % ydelsesgaranti i anlæggets første 10 leveår og efterfølgende 80 % i den resterende levetid af anlægget op til 25 år. Ydelsen garanteres ikke efter denne 25 års periode, men solcelleanlægget forventes at have en levetid på 30-40år (restlevetid på 5-15 år). Anlæggets invertere der omformer solcelleenergien fra jævn til vekselstrøm skal skiftes hvert 5-10 år. De har en 5 årig garantiperiode fra producenten. Alm. vedligehold skal indgå i Drift- og vedligeholdelsesplaner med et mindre beløb. Hovedkonklusionen er derfor at et solcelleanlæg hovedsageligt afskrives som en `0-bon` indenfor de første 10 år, hvor der er 90 % garanti på effekt. Opgaven er at udføre dem teknisk, arkitektonisk og finansielt/ skattemæssigt hensigtsmæssigt, ift. den konkrete boligafdeling. Intelligente hoved-, bimålere og nettomålerordning Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen udstyres med en hovedmåler og bimålere i lejlighederne. Dette i stedet for den nuværende tekniske løsning, hvor hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningsselskabet. Fremover betales kun hovedmålerafgift til forsyningsselskabet, man sparer den årlige afgift for hver bimåler. Derved bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente/ fjernaflæste elmålere i løbet af 4-5 år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved rentabiliteten af solcelleanlæg og målerinvestering forbedres tilsvarende. Intelligente elmålere kan fjernaflæses og reducere administrationsomkostningerne omkring afregning mv. Solcelleanlægget og målere kombineres med netto-målerordningen som muliggør køb og salg over el-nettet. El-biler, batterier samt delebiler El- biler kan umiddelbart reducere miljø og CO 2 -belastningerne fra biltransport 50%, afhængig af den opladningsform der vælges (prioritering af vindmølle-el osv.). Organisatorisk vil området givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. Better Place), som også forsyner andre kundegrupper med løsninger. Det er vigtigt at tydeliggøre det incitament der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative muligheder der vil være for den almindelige borger og individuelle eller delebil-bilist i byerne. Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med vindenergi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer, at der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle husholdninger, boligafdelingens fællesanlæg og opladning af elbiler. Opladning direkte af elbiler i bebyggelsen, opladning på mobile batterier og evt. forsyning af lokal tankstation der også leverer el må overvejes.
7 Intelligente El-net / Smart Grid Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en tovejs Demand Side Management, hvor el-nettet udfra udbud/efterspørgsel får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i nettet ud fra kriterier så som teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og miljøforhold (CO 2 -belastning). Dette som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle VEproduktionsforhold fra solcelleanlægget og fra øget indførelse af vindenergi fra 20 % til 50 % af strømproduktionen. Smart Grid kan senere bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi til de elanvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. Det vil således kunne regulere prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsapparater (opvaske- og vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på solceller, når denne har størst værdi i el-nettet og for forbrugerne. Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem Forståelige incitamentssystemer for forbrugerne må udvikles for at der opnås den rette kombination af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med de fordele som lokal el-produktion vil give og tilbud om forskellige service-løsninger/ standardpakker. Et væsentligt aspekt bliver at afdække hvorledes den enkelte families adfærd vil påvirke det samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de nødvendige incitamenter til at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og maksimere udnyttelsen af vedvarende energi. Det er nødvendigt at se på adfærdsændring i lyset af, at mennesker altid eksisterer i en relation til sin omverden, og til andre, og at beslutninger, og handlinger derfor altid er kontekst-afhængige, relationelt betingede og hvordan dette viser sig i forhold til ændret bæredygtig adfærd og i hverdagspraksisser. Beboerne skal tage stilling til igangsætning af pilotprojekt via boligforeningens repræsentantskab og/eller den lokale generalforsamling i afdelingen. Rollerne mellem at forbruge el, adfærd/ lejer- og bygherre/ grundejerinteresserer og evt. kalkuleret risiko må tydeliggøres i forbindelse med et pilot-projekts incitamentsstruktur. Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal, grønt pointsystem og finansiering I Danmark vil byggeri i fremtiden bl.a. blive vurderet gennem certificering via en tilpasset dansk udgave af DGNB-systemet, samt totaløkonomi, livscyklusanalyse og nøgletalordning. De vurderingsformer og evalueringskriterier, der anvendes i byggeriet, kan vise sig væsentlige i forbindelse med at få Helios-konceptets added values synliggjort i hele den værdikæde og snitflader konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne som udvikles i disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB-certificering, grønt byggeri mv.), vil det være vanskeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første demonstrationsprojekter at projektet forholder sig til disse og synliggør værdiskabelse og besparelser, herunder høstning af lavthængende frugter. De nu besluttede DGNB certificeringssystem samt livscyklusvurderinger og det grønne pointog finansieringssystem fra Østrig/ Tyskland vil kunne inspirere Danmark og kunne bidrage til den almene sektors værditilvækst og laveste totalomkostninger. Et ambitiøst men muligt langsigtet udfald heraf kunne være, at beskatning og belåning af fast ejendom gradvist bliver baseret på bygningers energi- og miljømæssige profil og koblet med grøn garantiordning.
8 Grøn økonomistyring og Helios-strategiens Grønne Mixerpult nyt værktøj. Det er vigtigt at Helios konceptets pilotprojekt formuleres juridisk og snitflademæssigt og at den økonomiske- finansielle model er så enkel og tydelig som mulig for alle implicerede. Der er her to principielt modsatrettede interesser: den kortsigtede for beboere som ikke er permanente lejere i ejendomme og den langsigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i forhold til samfundsmæssige interesser. Det er afgørende vigtigt at disse to interesser kan tilgodeses samtidigt i den struktur der opbygges og afprøves konkret. I den videre bearbejdning af Heliosstrategien vil der være behov for udviklingen af en operationel totaløkonomisk model, som kan tilgodese dette. Ud over den forretningsmæssige og organisatoriske ramme i Helios strategi anbefales det, at der skabes en samlet økonomisk model, som belyser konsekvenser af realiseringen af Heliosprojekter, som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i. Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra BOS-info og driftnøgletal. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økonomisk/ finansielle krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konsekvensen af et konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslutninger om energirigtig og CO 2 -reduktionsrenovering med VE, herunder solceller. Mixerpulten / nyt It-program bør indeholde beregningsfunktion skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige beregningsmodeller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og forståelig måde til beboerdialog og afbalanceret løsning. Realiseringen af et sådant værktøj vil kunne bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet mixerpulten, vil tvinge aktørerne til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller og incitamentsstrukturer i forretningsmodellen, da de samtidig skal formuleres i det egentlige værktøj, som kan vægte og afbalancere løsning til konkret udførelse i pilotprojekt og herunder håndtering af beboeres sunde skepsis og relevante forståelsesspørgsmål. Grønt forsyningsselskab Der foreslås etableret et Grønt Forsyningsselskab, som juridisk enhed, der binder boligselskabets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægsinvesteringer, administration, el-køb/ salg og CO 2 kvotesalg sammen og ansøgning af PSO midler til vedvarende energianlæg. Selskabet kan være en nødvendighed for at binde de forskellige funktioner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulig for boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici og ansvarsforhold til gavn for el-forbrugerne. Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende ydelser, initiere udviklingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organisation vil være meget vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere med en kortere tidshorisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab. I udviklingen af Helios-modellen vil denne konstruktion næppe kunne initieres fra dag 1 den mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af enten solceller og/eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første omgang. Senere kan dette interessefelt udskilles/ etableres som et selvstændigt selskab, som giver nogle yderligere muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for rammerne af de nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt og tidsperspektiv.
9 Organisation og mulige samarbejdspartnere i et pilotprojekt I den ideelle verden burde Heliosstrategien udvikles og organiseres gennem en samlet forretningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder der samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville være Stat og kommunal myndighed Landsbyggefonden og resort-ministerier Forsynings- og energiselskaber Boligforeninger Almene boligafdelinger Virksomheder, producenter og leverandører I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse, herunder den almene sektor omkring en samlet strategimodel, før der foreligger mere konkrete praksiserfaringer fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få interessenter. Ligesom der kan være forskellige forudsætninger i eksisterende bygninger målt op imod den samfundsmæssige og fleksible energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være basis for at kunne indkalde en bredere kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-strategiprojekter. Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, der kan tilbyde at være drivende for udviklingen frem til realisering af det første demonstrationsprojekt og udvikle en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende forretningskoncept. I denne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som minimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber, solcelleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet. Handlingsplan for pilotprojekt For realisering af Helios-strategien foreslås en handlingsplan i følgende trin: Udarbejdelse af ansøgning om demonstrationsprojekt Fase 1: Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering I denne fase afdækkes detaljerne som listes i nærværende rapport, som grundlag for beslutning om realisering af de næste faser. Fase 1 slutter med en milepæl, hvor det besluttes om det nødvendige beslutningsgrundlag er til stede for at fortsætte til fase 1, og den endelige organisation af projektet, herunder etablering af følge- og styregruppe besluttes ifm. valg af boligselskab/ afdeling. Fase 2: Projektopstart. Denne fase domineres af indgåelse af bindende aftaler, opbygning af organisation samt målrettet bearbejdning af alle identificerede barrierer. Fase 2 slutter med en milepæl, hvor det samlede grundlag evalueres mht. beslutning om igangsætning af de fysiske arbejder på selve demonstrationsprojektet og om konceptet har fastholdt sit potentiale for at kunne anvendes på kommunalt plan Fase 3: Etablering af demonstrationsprojekt. I fase tre kører den fysiske realisering af demonstrationsprojektet parallelt med alle aktiviteter der vedrører beboer-involvering mv. I denne fase involveres desuden uvildige forskningsinstitutioner til evaluering af forløb og generalisering af resultater. Fase 3 vil ud over de almindelige milepæle fra byggefaserne, have en afsluttende
10 milepæl som markerer overgangen til at afdelingen overtager den praktiske drift af anlægget. Fase 4: Driftserfaringer I denne fase opsamles driftserfaringer med fokus på teknisk, økonomisk, miljømæssig og brugermæssige resultater. Fase 5: Videnformidling og forretningsudvikling Fokus i denne fase er videnformidling til alle interessenter og ikke mindst vurderinger af det samlede forløb med henblik på at kunne udbrede projektets resultater. Henvisning: Der henvises til Helios hovedrapport af december 2011 inkl. bilag og kildehenvisninger. Kontaktinfo: Solar Lightning v/ Arkitekt & Byggeøkonom Martin Dietz. E:mail:martin@mail.tele.dk - Telefon: /
Præsentation & Indholdsfortegnelse Solar Lightning
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 214 Bilag 9 Offentligt Præsentation & Indholdsfortegnelse Solar Lightning www.solarlightning.dk A: Præsentation og. D: Typer af solcelleanlæg E: Lov 214
Læs mere1. Forord... 5 2. Resume... 6 3. Indledning... 14 3.1 Problemformulering og baggrund for strategi... 14
Helios - Forklaring Solenergi (solceller til strømproduktion), energi- og CO 2- besparelser er væsentlige omdrejningspunkter for dette strategiprojekt som argumenterer for øget indførelse af vedvarende
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 214 Bilag 11 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 214 Bilag 11 Offentligt Helios - Forklaring Solenergi (solceller til strømproduktion), energi- og CO 2- besparelser er væsentlige omdrejningspunkter for
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereEnergistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget
en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede
Læs mereFULD SOL OVER DANMARK
FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereCaverion Energi og miljø
Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereSolceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening
Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereIntelligente energisystemer i bygninger, set fra en bygherre. en hjertevarm og glad bolig, - åben mod verden og ikke helt firkantet.
Intelligente energisystemer i bygninger, set fra en bygherre en hjertevarm og glad bolig, Frederikshavn Boligforening 3.243 almene boliger 150 boliger i administration (kommune) 341 andre lejemål 90 ansatte,
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereSolcelleanlæg i andelsboligforeninger
Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereEnergitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management
Energitjek til boligforeninger 22.10.2013 Martin Dam Wied Kuben Management Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Rådgiver
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereBILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER
BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL
Læs mereHovedaftale om Klimapartnerskab
Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug
Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereResumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst
Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mereKan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?
Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering
Læs mereSOLCELLER en lys idé til jeres boligforening
SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller
Læs mereAmager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereKan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereBeskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.
Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder
Læs mereEnergirenovering for Lejerne
Energirenovering for Lejerne Historie PrivatBo blev etableret i 1993 PrivatBo ejes af Frederiksberg Boligfond og en række Københavnske boligfonde PrivatBo administrere pt. 38 ejendomme ca. 5900 lejemål
Læs mereAgenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?
Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig
Læs mere» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereAftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Læs mereCO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune
CO2LIGHT A/S præsenterer Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune Carsten Tilm 16.11.2012 FORTROLIGT - må ikke videresendes uden CO2LIGHT s tilladelse Foreslålet
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereGrøn energi i hjemmet
Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere
Læs mereSTYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405
Læs mereDanfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det
Læs mereHedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereAftale om Klimapartnerskab
Aftale om Klimapartnerskab Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune og DONG Energy Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53,
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereBarrierer for energirenovering af danske parcelhuse
Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereNye regler for afregning og opsætning af solceller
(½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereGRØN FORNUFT BETALER SIG
GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser
Læs merePeter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg
Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn
Læs merePerspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør
Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereSelvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til
solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller
Læs merePRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi
PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG
Læs mereDanicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive
Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive Árni Laksafoss, Projektchef, Danica Ejendomme Hans Andersen, Energichef, DEAS Dato: 29 oktober 2015 Dagsorden: Danica Ejendommes Energistrategi,
Læs mereeflex projektet Poul Brath
eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereKonference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008
Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereBilag 1. Udmøntning af pulje til energirenovering af almene boliger i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for byplanlægning NOTAT Bilag 1. Udmøntning af pulje til energirenovering af almene boliger i København 1. Indledning... 1 2. Målgruppe... 2 3. Kriterier
Læs mereSolceller. Merkur Andelskasse
Solceller Merkur Andelskasse Merkur Andelskasse 4 afdelinger stiftet i 1982. 75 medarbejdere Balance på 1,9 mia. 120 nye kunder i København pr. mdr. Co2 indlånskonto til udlån. Egenkapital på ca. 200 mio.
Læs mereSolcelleanlæg i andelsboligforeninger
Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM
SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade
Læs mereKom godt i gang med solceller fra OK
1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereDen almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereBorgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold
Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mere3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereEnergipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling
Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling Region Sjælland en grøn politik Bæredygtige løsninger som sikrer, at vi på kort og lang sigt optimerer energianvendelsen. Nyt syn på hvordan
Læs mere