1. Problemformulering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Problemformulering"

Transkript

1

2 1. Problemformulering Helios projektet tager udgangspunkt i den almene boligsektors situation og stiller det udfordrende spørgsmål: Kan sektoren via udnyttelse af solenergi udvikles til at blive én af de mest bæredygtige boligformer og bidrage til et fossilfrit og CO 2 -neutralt samfund frem mod år 2050? Svaret er JA! Den danske andel af den globale CO 2 -udledning, er en samlet kvote på 634 mio. tons CO 2. Det giver 110 tons CO 2 til hver dansker. I dag bidrager hver dansker med 10,4 tons årligt, hvilket svarer til at danskernes andel er brugt op om 11 år. Da op til 40 % af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og det samlede CO 2 -udslip fra danske boliger er anslået til 11 millioner tons om året, er her et væsentligt fokusområde for indfasning af vedvarende energi og energibesparelser, som kan være med til at bidrage til ovenstående målsætning 1. Den almene sektors situation og vort udgangspunkt er følgende: Renoverings- og byfortætningsbehovet er stort, de miljømæssige incitamenter beherskede, risikoen betragtelig og beboerne ønsker at blive præsenteret for tiltag hvor miljøforbedringer og energibesparelser står i rimeligt forhold til de evt. huslejestigninger investeringerne kan medføre. Der er med de seneste almene boligaftaler afsat milliardbeløb til renovering. Der er ikke i disse aftaler sket nogen sammenkædning mellem renoveringstiltagene og potentialet for opnåelse af energibesparelser, og det er netop dette spørgsmål, der er udgangspunkt for Helios-strategi. Hvorledes kan fremtidige investeringer og renoveringer gennemføres på en måde, der udnytter potentialet for energibesparelser og reduktioner i CO 2 -udledninger i den almene sektor? Sektoren analyseres op imod klimapolitiske, økonomiske, teknologiske og sociale forudsætninger og rapportens fokus ligger på tre elementer: udredning, strategi og handlingsplan. Arbejdet er udført med støtte fra Landsbyggefondens Innovationspulje. Denne strategirapport udgør første fase af et projektforløb, som ønskes afprøvet og dokumenteret i et pilotprojekt og herefter formidlet til den almene sektor. 1

3 2. Resume - Helios strategi-koncept. I projekt Helios udredes de primære drivkræfter og forudsætninger, der påvirker den almene sektors muligheder ift. klima og miljø: Klimapolitiske Økonomiske-finansielle Teknologiske Den Almene sektor inkl. det sociale Den almene sektor har grundlæggede et meget stort teknisk, økonomisk og socialt potentiale for at kunne bidrage til klima og miljø og blive den mest bæredygtige boligform i Danmark, med hensyn til Danmarks samlede reduktion af CO 2 -udledning, gennem lokal el-produktion via solceller, udnyttelse af intelligente elmålere, el-biler samt senere smart-grid ideelt udført i forbindelse med samlet renovering. Den almene sektor har pt. 1 mio. beboere i boliger, heraf boliger i etageejendomme, som rapporten fokuserer på ift. bæredygtighed og CO 2. Den nuværende CO 2 -udledning i almene etageboliger er knap 1 mio. tons CO 2 pr. år fra energibehov til bygningsdrift og elektriske apparater. For en investering mellem 36 og 53 mia. kr. i etageejendommene, vil det være muligt at realisere en CO 2 -reduktion mellem og tons årligt, svarende til en CO 2 -reduktion på mellem 35 % og 47 %, afhængig af ambitionsniveau. Betragtes energi og CO 2- indsatsen som marginalinvestering (det beløb som ligger udover normal vedligehold og renoveringsindsats) er beløbet mia.kr. Dette skal sammenholdes med EU`s CO 2 -reduktionsmål på 20 %, Den Danske Regerings CO 2 mål på 40 % samt det nuværende besparelsespotentiale i alle danske boliger, hvor der kan spares ca. 3,5 mio. tons CO 2 pr. år (52 %) på behovet for opvarmning og varmt brugsvand 2. Ovennævnte tal skal ses i forhold til de politiske Boligaftaler i 2010 og 2011 som indeholder at Landsbyggefondens investeringsrammer til renovering fremrykkes, hvorved Landsbyggefondens samlede venteliste på renoveringssager for 8 mia. kr. kan løses fra År Realkredit- og banklån vil fortsat blive udamortiseret 3, hvilket vil danne grundlag for at kommende politiske boligaftaler, vil sikre yderligere investeringsrammer til omfattende bæredygtig almen renovering fra 2017 samt begrænset alment nybyggeri. 2 mia-kroner-for-at-energirenovere-til-br10-niveau 3 Note: typisk 30 årige lån der udløber, uden at huslejen reduceres herefter

4 35 % 42 % 47 % Figur 1. CO 2 -udledning for almene etageboliger samt besparelse ved energirenovering til 3 forskellige scenarier. De tre scenarier der beregnes (A, B og C) repræsenterer forskellige ambitionsniveauer for renovering af ejendommene på hhv. 52, 65 og 73 % reduktion i energiforbruget til rumopvarmning og varmt vand, svarende til springene i energiklasserne i BR10. Kombineres de direkte besparelser med indfasning af el- biler, svarende til hver 5. husstand eller mere i den almene sektor benytter sig af en el-bil i stedet for benzin eller diesel, vil der kunne skabes yderligere reduktion af CO 2 -udslippet, set pr. bolig i den almene sektor.

5 Helios konceptet For at kunne realisere dette vil en helhedsorientering af indsatsen være nødvendigt, illustreret i nedenstående figur Heliosstrategi-konceptet. Figur 2. Illustration af helhedsorienteret Heliosmodel. Klimapolitiske - Klima, miljøpolitik, natursyn, love og regler CO 2 -reduktionsmål, miljøeffekt og økonomiske kvoter Økonomisk-finansielle Grøn finansiering og garantiordninger Totaløkonomi (anlæg og drift) og livcyklusanalyser, LCA Teknologiske Solceller, intelligente elmålere og nettomåleordning Smart Grid og el-biler Grøn teknologi og værktøjer Almene sektor Organisation, demokrati og adfærd Til hvert af disse hovedområder er der i Heliosstrategien opstillet en række delpunkter, som samlet set bidrager til realiseringen af potentialet:

6 Solceller til lokal el-produktion De almene boligafdelinger må ses som decentrale kraftværker af el-produktion hvor ejerform, afregningsform, forsikring, sikring af ydelser mv. vil være helt centrale elementer. Solcelleanlæg installeret inden for rammerne af nettomåleordningen har pt. en simpel tilbagebetalingstid på år i Danmark afhængig af konkret løsning. I anlæggets resterende 2/3 levetid spares og tjenes der penge på grøn el-produktion! Solcelleleverandørerne sikrer 90 % ydelsesgaranti i anlæggets første 10 leveår og efterfølgende 80 % i den resterende levetid af anlægget op til 25 år. Ydelsen garanteres ikke efter denne 25 års periode, men solcelleanlægget forventes at have en levetid på 30-40år (restlevetid på 5-15 år). Anlæggets invertere der omformer solcelleenergien fra jævn til vekselstrøm skal skiftes hvert 5-10 år. De har en 5 årig garantiperiode fra producenten. Alm. vedligehold skal indgå i Drift- og vedligeholdelsesplaner med et mindre beløb. Hovedkonklusionen er derfor at et solcelleanlæg hovedsageligt afskrives som en `0-bon` indenfor de første 10 år, hvor der er 90 % garanti på effekt. Opgaven er at udføre dem teknisk, arkitektonisk og finansielt/ skattemæssigt hensigtsmæssigt, ift. den konkrete boligafdeling. Intelligente hoved-, bimålere og nettomålerordning Et væsentligt økonomisk aspekt vil være at opgangen/ejendommen udstyres med en hovedmåler og bimålere i lejlighederne. Dette i stedet for den nuværende tekniske løsning, hvor hver lejlighed har sin egen måler og aftale med elforsyningsselskabet. Fremover betales kun hovedmålerafgift til forsyningsselskabet, man sparer den årlige afgift for hver bimåler. Derved bliver det muligt at afskrive installationen af intelligente/ fjernaflæste elmålere i løbet af 4-5 år. I perioden derefter spares årligt målergebyret, hvorved rentabiliteten af solcelleanlæg og målerinvestering forbedres tilsvarende. Intelligente elmålere kan fjernaflæses og reducere administrationsomkostningerne omkring afregning mv. Solcelleanlægget og målere kombineres med netto-målerordningen som muliggør køb og salg over el-nettet. El-biler, batterier samt delebiler El- biler kan umiddelbart reducere miljø og CO 2 -belastningerne fra biltransport 50%, afhængig af den opladningsform der vælges (prioritering af vindmølle-el osv.). Organisatorisk vil området givetvis blive drevet af separate selskaber (f.eks. Better Place), som også forsyner andre kundegrupper med løsninger. Det er vigtigt at tydeliggøre det incitament der skal være for beboerne i en konkret afdeling ift. de alternative muligheder der vil være for den almindelige borger og individuelle eller delebil-bilist i byerne. Elbilerne vil kunne oplades i dagtimerne med bidrag fra solcellelægget og om natten med vindenergi. Koblingen til en ejendom, som udnytter intelligente elmålere og smart-grid sikrer, at der samlet kan optimeres økonomisk og miljømæssigt mellem forbrug i de individuelle husholdninger, boligafdelingens fællesanlæg og opladning af elbiler. Opladning direkte af elbiler i bebyggelsen, opladning på mobile batterier og evt. forsyning af lokal tankstation der også leverer el må overvejes.

7 Intelligente El-net / Smart Grid Med Smart Grid skabes der nye muligheder for at lave en tovejs Demand Side Management, hvor el-nettet udfra udbud/efterspørgsel får mulighed for at prioritere anvendelsen af el i nettet ud fra kriterier så som teknisk prioritering, prissignaler, abonnementsforhold og miljøforhold (CO 2 -belastning). Dette som funktion af prissignaler på nettet, aktuelle VEproduktionsforhold fra solcelleanlægget og fra øget indførelse af vindenergi fra 20 % til 50 % af strømproduktionen. Smart Grid kan senere bidrage til at prioritere anvendelsen af vedvarende energi til de elanvendelser, hvor det giver størst miljømæssig effekt. Det vil således kunne regulere prioriteringen af opladning af el-biler, igangsætning af husholdningsapparater (opvaske- og vaskemaskiner samt tørretumlere) samt indfase (sælge) el produceret på solceller, når denne har størst værdi i el-nettet og for forbrugerne. Adfærd - brugerdrevet incitamentssystem Forståelige incitamentssystemer for forbrugerne må udvikles for at der opnås den rette kombination af energibesparelser i selve byggeriet, i apparater og adfærd sammenholdt med de fordele som lokal el-produktion vil give og tilbud om forskellige service-løsninger/ standardpakker. Et væsentligt aspekt bliver at afdække hvorledes den enkelte families adfærd vil påvirke det samlede energiforbrug og hvorledes det sikres, at beboerne får de nødvendige incitamenter til at ændre adfærd og reducere det samlede el- og energiforbrug og maksimere udnyttelsen af vedvarende energi. Det er nødvendigt at se på adfærdsændring i lyset af, at mennesker altid eksisterer i en relation til sin omverden, og til andre, og at beslutninger, og handlinger derfor altid er kontekst-afhængige, relationelt betingede og hvordan dette viser sig i forhold til ændret bæredygtig adfærd og i hverdagspraksisser. Beboerne skal tage stilling til igangsætning af pilotprojekt via boligforeningens repræsentantskab og/eller den lokale generalforsamling i afdelingen. Rollerne mellem at forbruge el, adfærd/ lejer- og bygherre/ grundejerinteresserer og evt. kalkuleret risiko må tydeliggøres i forbindelse med et pilot-projekts incitamentsstruktur. Totaløkonomi, certificering, byggeriets nøgletal, grønt pointsystem og finansiering I Danmark vil byggeri i fremtiden bl.a. blive vurderet gennem certificering via en tilpasset dansk udgave af DGNB-systemet, samt totaløkonomi, livscyklusanalyse og nøgletalordning. De vurderingsformer og evalueringskriterier, der anvendes i byggeriet, kan vise sig væsentlige i forbindelse med at få Helios-konceptets added values synliggjort i hele den værdikæde og snitflader konceptet indgår i. Den konkrete udformning af evalueringskriterierne som udvikles i disse år i byggeriet (karakterbøger, DGNB-certificering, grønt byggeri mv.), vil det være vanskeligt at påvirke direkte, men det er vigtigt i realiseringen af de første demonstrationsprojekter at projektet forholder sig til disse og synliggør værdiskabelse og besparelser, herunder høstning af lavthængende frugter. De nu besluttede DGNB certificeringssystem samt livscyklusvurderinger og det grønne pointog finansieringssystem fra Østrig/ Tyskland vil kunne inspirere Danmark og kunne bidrage til den almene sektors værditilvækst og laveste totalomkostninger. Et ambitiøst men muligt langsigtet udfald heraf kunne være, at beskatning og belåning af fast ejendom gradvist bliver baseret på bygningers energi- og miljømæssige profil og koblet med grøn garantiordning.

8 Grøn økonomistyring og Helios-strategiens Grønne Mixerpult nyt værktøj. Det er vigtigt at Helios konceptets pilotprojekt formuleres juridisk og snitflademæssigt og at den økonomiske- finansielle model er så enkel og tydelig som mulig for alle implicerede. Der er her to principielt modsatrettede interesser: den kortsigtede for beboere som ikke er permanente lejere i ejendomme og den langsigtede set med boligselskabets (udlejers) øjne i forhold til samfundsmæssige interesser. Det er afgørende vigtigt at disse to interesser kan tilgodeses samtidigt i den struktur der opbygges og afprøves konkret. I den videre bearbejdning af Heliosstrategien vil der være behov for udviklingen af en operationel totaløkonomisk model, som kan tilgodese dette. Ud over den forretningsmæssige og organisatoriske ramme i Helios strategi anbefales det, at der skabes en samlet økonomisk model, som belyser konsekvenser af realiseringen af Heliosprojekter, som et samlet værktøj, som alle aktører kan orientere sig i. Et sådant værktøj bør udvikles ud fra Landsbyggefondens helhedsplaners normale økonomiske oversigter over såvel anlægsøkonomi som husleje og finansieringsberegning samt nøgletal fra BOS-info og driftnøgletal. Værktøjet supplerer disse med interessenternes faglige og økonomisk/ finansielle krav til beslutningsgrundlag og bidrager til at der skabes overblik over konsekvensen af et konkret projekts profil, set fra hver aktørs perspektiv, i forbindelse med beslutninger om energirigtig og CO 2 -reduktionsrenovering med VE, herunder solceller. Mixerpulten / nyt It-program bør indeholde beregningsfunktion skal på kort tid kunne levere relevant information og forskellige beregningsmodeller om en kompleks problemstilling med mange aspekter på en enkelt og forståelig måde til beboerdialog og afbalanceret løsning. Realiseringen af et sådant værktøj vil kunne bidrage til udviklingen af forretningsmodellen, idet mixerpulten, vil tvinge aktørerne til at arbejde meget konkret med de økonomiske modeller og incitamentsstrukturer i forretningsmodellen, da de samtidig skal formuleres i det egentlige værktøj, som kan vægte og afbalancere løsning til konkret udførelse i pilotprojekt og herunder håndtering af beboeres sunde skepsis og relevante forståelsesspørgsmål. Grønt forsyningsselskab Der foreslås etableret et Grønt Forsyningsselskab, som juridisk enhed, der binder boligselskabets afdeling, kontraktuelle forhold til beboerne, anlægsinvesteringer, administration, el-køb/ salg og CO 2 kvotesalg sammen og ansøgning af PSO midler til vedvarende energianlæg. Selskabet kan være en nødvendighed for at binde de forskellige funktioner sammen, som ellers ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulig for boligselskaber og deres afdelinger herunder håndtering af risici og ansvarsforhold til gavn for el-forbrugerne. Selskabet muliggør desuden, at det bliver muligt at tilbyde supplerende ydelser, initiere udviklingsarbejde og samarbejdsrelationer, som i en ren beboerdrevet organisation vil være meget vanskelig at realisere pga. forskellene i tidsmæssig horisont for beboere med en kortere tidshorisont i forhold til forretningsudvikling af et egentligt selskab. I udviklingen af Helios-modellen vil denne konstruktion næppe kunne initieres fra dag 1 den mest sandsynlige model vil være, at et forsyningsselskab og/eller en leverandør af enten solceller og/eller el-biler påtager sig rollen som overordnet økonomisk ansvarlig i første omgang. Senere kan dette interessefelt udskilles/ etableres som et selvstændigt selskab, som giver nogle yderligere muligheder for at tilbyde ydelser til sine kunder, som ikke kan ske inden for rammerne af de nævnte selskaber, også set i forhold til geografisk valg af pilotprojekt og tidsperspektiv.

9 Organisation og mulige samarbejdspartnere i et pilotprojekt I den ideelle verden burde Heliosstrategien udvikles og organiseres gennem en samlet forretningsplan, samarbejdsaftale, projektdatabase og projektorganisering via virksomheder der samarbejder i partnerskab og netværk. De primære interessenter i en sådan model ville være Stat og kommunal myndighed Landsbyggefonden og resort-ministerier Forsynings- og energiselskaber Boligforeninger Almene boligafdelinger Virksomheder, producenter og leverandører I praksis anser projektgruppen det ikke for realistisk at kunne samle disse, herunder den almene sektor omkring en samlet strategimodel, før der foreligger mere konkrete praksiserfaringer fra et pilotprojekt, drevet frem af nogle få interessenter. Ligesom der kan være forskellige forudsætninger i eksisterende bygninger målt op imod den samfundsmæssige og fleksible energipolitik. Når dette niveau er nået vil der være basis for at kunne indkalde en bredere kreds a la ovenstående og skabe mere langsigtede politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for realiseringen af fremtidige Helios-strategiprojekter. Afgørende i første fase bliver derfor at præcisere inderkredsen af interessenter, der kan tilbyde at være drivende for udviklingen frem til realisering af det første demonstrationsprojekt og udvikle en plan for hvorledes modellen kan udrulles som et landsdækkende forretningskoncept. I denne inderkreds skal der ud over de virksomheder, som står bag nærværende rapport, som minimum være repræsentanter fra Landsbyggefonden, boligselskaber, forsyningsselskaber, solcelleleverandører alt. solcelleforeningen samt el-bilområdet. Handlingsplan for pilotprojekt For realisering af Helios-strategien foreslås en handlingsplan i følgende trin: Udarbejdelse af ansøgning om demonstrationsprojekt Fase 1: Juridisk, teknisk, økonomisk præcisering I denne fase afdækkes detaljerne som listes i nærværende rapport, som grundlag for beslutning om realisering af de næste faser. Fase 1 slutter med en milepæl, hvor det besluttes om det nødvendige beslutningsgrundlag er til stede for at fortsætte til fase 1, og den endelige organisation af projektet, herunder etablering af følge- og styregruppe besluttes ifm. valg af boligselskab/ afdeling. Fase 2: Projektopstart. Denne fase domineres af indgåelse af bindende aftaler, opbygning af organisation samt målrettet bearbejdning af alle identificerede barrierer. Fase 2 slutter med en milepæl, hvor det samlede grundlag evalueres mht. beslutning om igangsætning af de fysiske arbejder på selve demonstrationsprojektet og om konceptet har fastholdt sit potentiale for at kunne anvendes på kommunalt plan Fase 3: Etablering af demonstrationsprojekt. I fase tre kører den fysiske realisering af demonstrationsprojektet parallelt med alle aktiviteter der vedrører beboer-involvering mv. I denne fase involveres desuden uvildige forskningsinstitutioner til evaluering af forløb og generalisering af resultater. Fase 3 vil ud over de almindelige milepæle fra byggefaserne, have en afsluttende

10 milepæl som markerer overgangen til at afdelingen overtager den praktiske drift af anlægget. Fase 4: Driftserfaringer I denne fase opsamles driftserfaringer med fokus på teknisk, økonomisk, miljømæssig og brugermæssige resultater. Fase 5: Videnformidling og forretningsudvikling Fokus i denne fase er videnformidling til alle interessenter og ikke mindst vurderinger af det samlede forløb med henblik på at kunne udbrede projektets resultater. Henvisning: Der henvises til Helios hovedrapport af december 2011 inkl. bilag og kildehenvisninger. Kontaktinfo: Solar Lightning v/ Arkitekt & Byggeøkonom Martin Dietz. - Telefon: /

1. Forord... 5 2. Resume... 6 3. Indledning... 14 3.1 Problemformulering og baggrund for strategi... 14

1. Forord... 5 2. Resume... 6 3. Indledning... 14 3.1 Problemformulering og baggrund for strategi... 14 Helios - Forklaring Solenergi (solceller til strømproduktion), energi- og CO 2- besparelser er væsentlige omdrejningspunkter for dette strategiprojekt som argumenterer for øget indførelse af vedvarende

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte borger, virksomhed

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Nye regler for afregning og opsætning af solceller

Nye regler for afregning og opsætning af solceller (½ Nye regler for afregning og opsætning af solceller Hvem er Energitjenesten? Energitjenestens hovedopgave er at yde gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi til den enkelte

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Solceller. Merkur Andelskasse

Solceller. Merkur Andelskasse Solceller Merkur Andelskasse Merkur Andelskasse 4 afdelinger stiftet i 1982. 75 medarbejdere Balance på 1,9 mia. 120 nye kunder i København pr. mdr. Co2 indlånskonto til udlån. Egenkapital på ca. 200 mio.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Energibesparelser i den offentlige sektor v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning Indhold Kort præsentation af Elsparefonden Projekt elbesparende indkøb 2007 Politiske rammer: Cirkulære om energibesparelser

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

CO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune

CO2LIGHT A/S præsenterer. Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune CO2LIGHT A/S præsenterer Kombineret LED-belysning og solcelleanlæg til Blenstrup Hallen i Rebild Kommune Carsten Tilm 16.11.2012 FORTROLIGT - må ikke videresendes uden CO2LIGHT s tilladelse Foreslålet

Læs mere

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008

Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Barriers Udfordringer to demand i et intelligent response energisystem Konference om Intelligent Energi, VE-Net og DI Energibranchen 5. November 2008 Seniorforsker Kenneth Karlsson Risø DTU Nationallaboratoriet

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger

Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Solcelleanlæg i andelsboligforeninger Program Kort om solceller Regler for opsætning af solceller Økonomien i solcelleanlæg Sådan kommer man igang Øget interesse for solceller Udbygningen på verdensplan

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet

SKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Solcelleanlæg i almene boliger Erfaringer fra projekt i Øbro 95

Solcelleanlæg i almene boliger Erfaringer fra projekt i Øbro 95 Solcelleanlæg i almene boliger Erfaringer fra projekt i Øbro 95 Steen Hartvig Jacobsen Medlem af afdelingsbestyrelsen Freelance energijournalist E-mail: steen@hartvig.com Visualisering af solcelleanlæg

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere