Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse fra regler om tilbud ret og pligt

Transkript

1 Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse fra regler om tilbud ret og pligt Odense Kommune Marts, 2016 Kontaktperson: Peter Valentin

2 1. SAMMENFATNING Frikommuneforsøget af Ret og Pligt handler primært om, at der skabes overensstemmelse mellem den lediges behov ift. tilbud og kombinere dette med en optimal ressourceanvendelse ift. målgruppen som helhed betragtet. Dermed er det givtigt at have muligheden for at fravige reglerne om ret & pligt samt varighed af tilbud. Derimod kan det ikke konstateres, ud fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens erfaringer, at frikommuneforsøget har været fuldstændig hensigtsmæssig i forhold til de ledige.. Konklusionen af de erfaringerne som der er meldt tilbage fra fagafsnittene er, at udbyttet af ordningen har været for lav. Samlet set kan forsøget ikke, på baggrund af ordningen og forløbet i Odense Kommune, anbefales. 2. BESKRIVELSE AF FORSØGET Baggrunden for forsøget har været et ønske om at differentiere tilgangen til de ledige ud fra et udgangspunkt, der handler om, at de ledige, der kan selv, skal selv. Det har udmøntet sig i en fælles forståelse af, at Odense Kommune selv fastsætter 1. hvilke ledige, der skal være kontakt til og hvordan kontakten skal foregå samt indhold af kontakt 2. hvilke ledige, der skal have tilbud hvornår samt varigheden af tilbuddet Overordnet set handler det om at skabe overensstemmelse mellem den lediges behov ift. tilbud og kombinere dette med en optimal ressourceanvendelse ift. målgruppen som helhed betragtet. Således stoppes der med at give tilbud af fast forløbsvarighed og standard. Det er forventningen, at det vil sikre en optimeret ressourceanvendelse for målgruppen samlet set samt give mulighed for at kunne prioritere et fokus på langtidsledige uden at det forringer tilbudsforløb til ledige med mindre behov. Med frikommuneforsøget forventes større borgerinddragelse i tilbudsforløbet og dermed færre udeblivelser fra tilbud, samt større effekt. På langt sigt forventes forsøget at bidrage til at ledige hurtigere kommer i job eller uddannelse, og at antallet af langtidsledige reduceres. Forsøget omfatter følgende målgrupper: 1. A-dagpengemodtagere 2. Kontanthjælp, aktivitetsparate fyldt 30 år 3. Uddannelseshjælp, uddannelses- og aktivitetsparate I praksis har forsøget kun været anvendt i begrænset omfang vedrørende de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år. Der vurderes derfor ikke at være et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag for denne målgruppe.

3 Forandringsteori AKTIVITETER I FORSØGET Overordnet har ordningen medført, at tilbud skulle afspejle den lediges behov i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og ikke gives ud fra en automatisk lovbestemt tilskyndelse. Formålsparagraffen i LAB har hele vejen igennem været styrende for frikommuneforsøgene. Nedenfor findes hovedbudskaberne fra hvert afsnit/målgruppe i bilag findes deres respektive evalueringer. Målgruppe Forsikrede ledige Aktiviteter Forsøget indebærer en tidligere aktivering end bestemt i lovgivningen, hvor fokus har ligget på den differentierede tilgang til den konkrete ledige Hvad angår kurser og uddannelse, så har frikommuneforsøget betydet, at det har været muligt at tilbyde visse ledige kurser/uddannelse, der overstiger lovgivningsbestemte muligheder vedr. 1. ledighedsperiode Når det drejer sig om fritagelse for regler om tilbud, dvs. ret & pligt samt forløb med en varighed på minimum 2 uger, så har det været tilstræbt at implementere fritagelse ud fra en konkret individuel vurdering dog ud fra devisen, at det først og fremmest ske ift. ledige med længere ledighed end for eksempel nyledige. Modtager af uddannelseshjælp (uddannelsesparate) 1. Åbenlyst uddannelsesparate (ÅU) indleder forløb med 1-3 dage i en Uddannelsescafé, hvor der ydes hjælp til CV mv. Borgere der ikke selv finder uddannelse/læreplads Nytteaktiveres.

4 2. Uddannelsesparate Straksaktiveres i Uddannelsescafé i 1-3 uger. Varighed tilrettelægges efter borgerens behov (hjælp-til-selvhjælp eller vejledning og opbakning). Tæt samarbejde med Myndighedsrådgiverne gør at der hurtigere findes frem til den, for borgeren, rigtige indsats. 3. EVALUERINGSMETODE De opnåede resultatmål på både kort sigt og langt sigt er målinger på målgruppen. Konklusioner om effekt på baggrund af frikommuneforsøgets tiltag skal tages med forbehold, idet der oftest ikke kan siges at være en direkte sammenhæng mellem de implementerede tiltag og de opnåede resultater som fx reduktion af antallet af langtidsledige for den samlede målgruppe. Faktorer uden for frikommuneforsøgets rammer såsom økonomiske konjunkturer eller prioriteringer intern i Odense kommune mm. vil uundgåeligt have en påvirkning på målgruppen og dermed de målinger, der er foretaget. Målingerne skal derfor alene læses som en status, der i kombination med den faglige vurdering kan give en formodning omkring effekt af frikommuneforsøget. Evalueringen tager datamæssigt udgangspunkt i Jobindsats.dk-tal, hvor der blot trækkes på målgruppen pr. år for kommune Odense, data fra KL i form af en benchmark af kommuner samt Odense kommunes egne data. Da det er alle borgere i de relevante målgrupper, der har skullet gennemgå de nye foranstaltninger, er det ikke muligt at lave en sammenligning mellem en delmængde af målgruppen og hele population, fordi de er identiske. Tal for langtidsledige er lavet på bagrund af tal fra Dream. Der ses på i hvilken udstrækning borgere i Odense modtager offentlige ydelser. I fald borgeren ikke modtager ydelser anses borgeren for selvforsørgende. I nogle tilfælde kan borgeren dog godt stå uden reel indtægt, men pga. lovgivning være påkrævet at tære på egen opsparing. Læseren bør være opmærksom på, at der er en naturlig begrænsning i hvor lang tid ledigheden kan måles over. Tal for ex, er naturligvis begrænset af at målingen er foretaget forholdsvist kort inde i Der er visse begrænsninger i data, især omkring Uddannelseshjælp (bemærk desuden at ydelsen er indført 1. januar ). I KL s benchmark er ydelsen slået sammen med Kontanthjælp, mens rapporterne ikke specifikt måler på Ledighedsydelse. 4. RESULTATER AF FORSØGET Erfaringerne har været forskellig mellem de enkelte målgrupper. Overordnet er den faglige vurdering, at udbyttet for de ledige har været for lavt. Målgruppe Forsikrede ledige Modtager af uddannelseshjælp (uddannelsesparate) Erfaringer Hvad angår hensigtserklæringen om at tilpasse den lediges behov i tilrettelæggelsen af tilbud, må det konstateres, at udbyttet for de ledige har været for lavt, når der kigges på 1. ledighedsperiode og jobsøgning og vejledning i eget regi, hvor oplægget til de ledige om at tage ansvar for egen situation og tilegne sig det nødvendige værktøj ikke har båret frugt i det omfang, det var forventet. Det er gennemgående tvivlsomt om udbyttet for de ledige står mål med de anvendte ressourcer. Hvad angår 2. ledighedsperiode, så har der her været en større differentiering i myndighedens valg af tilbud, hvilket derfor alt andet lige må betragtes som værende mere udbytterigt, men dog med en længere horisont i forhold til, at de ledige kommer i job. Det vurderes, at der som følge af forsøget er en større andel i målgruppen der overgår til uddannelse, men det er dog ikke muligt at vurdere på, hvor mange der rent faktisk gennemfører en uddannelse. Det vurderes, at forsøget har en gavnlig effekt ift. at kunne graduere indsatser og tilpasse

5 det den enkelte borger. Det ses at have effekt med et tæt samspil mellem sagsbehandlingen og tilbud Uddannelsesrådgivningen har god erfaring med et tæt samspil mellem sagsbehandlingen og tilbud (unge som følger et konkret tilbud, har samme rådgiver). Målinger: Målgruppens størrelse (CPR) A-dagpenge Kontanthjælp Udd.hjælp* Antal langtidsledige** <1år 1-4 år <1år 1-4 år <1år 1-4 år Andel fuldtidsmodtagere ift. befolkning (2. kvartal) Datakilde: Jobindsats.dk, KMD Aktiv/egne data, Dream, KL * Uddannelseshjælp er indført i. **Målt i oktober for hvert af årene ,7 2,9 2, ,2 5,4** 5,6** *** Tallet er fra KL s benchmark af kommuner, som har puljet Kontanthjælp og Uddannelseshjælp Se kontanthjælp Se kontanthjælp ØKONOMISKE KONSEKVENSER Forsøget har ikke haft direkte konsekvenser for administrative udgifter. Der kan ikke påvises en direkte sammenhæng mellem forsøget og ændringer i beskæftigelsestallene ovenfor, og derfor heller ikke på evt. ændringer der har været på økonomien til overførelsesudgifterne. ØVRIGE VIRKNINGER POSITIVE ELLER NEGATIVE Ingen yderligere bemærkninger.