FÆLLESKATALOGSCENARIER OG FORSKNINGBIBLIOTEKERNES ROLLE. - Er fælleskatalogen det rette svar på fremtidens udfordringer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆLLESKATALOGSCENARIER OG FORSKNINGBIBLIOTEKERNES ROLLE. - Er fælleskatalogen det rette svar på fremtidens udfordringer?"

Transkript

1 N O T A T DET KONGELIGE BIBLIOTEK DIREKTØREN UDVIKLINGS- OG PLANLÆGNINGSCHEFEN J. nr /KK/EKN FÆLLESKATALOGSCENARIER OG FORSKNINGBIBLIOTEKERNES ROLLE - Er fælleskatalogen det rette svar på fremtidens udfordringer? Indlæg på Biblioteksstyrelsens konference om Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle, Munkebjerg, Vejle d oktober Af overbibliotekar Karl Krarup, udviklings- og planlægningschef, og direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek. 1 Indledning Gennem nogen tid har der i DanBib-opdragsgivernes regi foregået et udredningsarbejde omkring fremtidens fælleskataloger. Biblioteksstyrelsens direktør Jens Thorhauge, der repræsenterer staten som den ene af opdragsgiverne, har for nylig introduceret de overvejelser, der ligger bag, således: 2 "I 2002 har vi fået en ny og web-baseret udgave af DanBib netpunkt.dk. Samtidig med dette er der med starten af september lanceret en ny og mere dækkende udgave af DEFkat gateway som en del af deff.dk. På jævnt biblioteksdansk betyder det, at vi i Danmark har både en fysisk fælleskatalog og ansatsen til noget, der kan blive til en virtuel fælleskatalog, som hver for sig er noget af det ypperste, som findes på kloden. Samtidig runder vi de 100 biblioteksdatabaser, tilgængelige via Z39.50, og derfor er virtuelle kataloger nu inden for rækkevidde. 1 Indlægget bringes i let redigeret udgave som følge af den skriftlige form. Men indhold, vurderinger og synspunkter er i alt væsentlighed fastholdt som fremført af den ene forfatter og som skrevet op til konferencen. 2 Jens THORHAUGE, "Fremtidige fælleskatalogfunktioer", Nyt fra Nyhavn, 2002:3, 25. sept. 2002, s

2 Det er således oplagt, at vi nu standser op og overvejer nærmere, hvilken vej vi skal gå i fremtiden med den nationale fælleskatalog. DanBib-opdragsgiverne staten, KL samt København og Frederiksberg kommuner har derfor nedsat en arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. På grundlag af gruppens resultater er det tanken, at DanBib opdragsgiverne i fællesskab skal lægge en national ramme for den fremtidige fælleskatalogfunktion både for den professionelle bruger og den almindelige borger. Der formuleres en række scenarier for den fremtidige udvikling af fælleskatalogfunktionen, som en række internationale eksperter vil vurdere og kommentere. På baggrund af scenarier og reviews arrangerer Biblioteksstyrelsen en konference, Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle, som afholdes den 28. og 29. oktober 2002 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Scenarier og de internationale vurderinger sendes til høring blandt en række centrale parter. På grundlag af det samlede materiale beslutter DanBib opdragsgiverne den videre håndtering. Jeg vil håbe det lykkes at få en bred debat om dette afgørende spørgsmål." Oplægget til denne konference bestod først af en rapport "Fælleskataloger Scenarier om datadistribution" 3, der beskriver 3 hovedscenarier for fælleskataloger i fremtiden hver med et antal varianter: Scenario 1: Et fælles landsdækkende enhedssystem d.v.s. "én fælles fysisk database, som rummer alle bibliografiske og udlånsmæssige oplysninger" Scenario 2: En fælles katalogbase som overbygning på lokale systemer d.v.s. "en fælleskatalog som DanBib, hvortil bibliotekerne indberetter deres beholdninger" Scenario 3: En virtuel fælles katalog af lokale systemer d.v.s. "en gatewayfunktion, som fra gang til gang emulerer en fælleskatalog ved samtidige fysiske opslag i en lang række biblioteksdatabaser" 4 Hertil kommer som anført fem supplerende ekspertnotater, der tager udgangspunkt i rapporten og vurderer de tre scenarier alene på basis af denne, herunder en økonomivurdering af omkostningerne ved overgangen til en fælles virtuel katalog, men omkostningerne ved en række andre løsninger er dog uoplyste. 3 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen til brug for AOFFID Arbejdsgruppe om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark. Ansvarhavende redaktør: Leif Andresen. September 2002, 69 ss. Udsendt d. 27. september. Kan ses på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. 4 Fælleskataloger, s. 7. Side 2 2

3 Rapporten er udarbejdet af en gruppe nedsat af de såkaldte DanBib-opdragsgivere med en medarbejder fra Biblioteksstyrelsen som formand for gruppen og ansvarlig redaktør. Arbejdsgruppen blev angiveligt sammensat af tekniske eksperter uden formel udpegning eller repræsentativ funktion, bl.a. fra forskningsbibliotekerne 5. Ikke desto mindre er der konkret udpeget bibliotekspolitikere og ikke bare "eksperter" til arbejdsgruppen. Målgruppen er primært et "panel af evaluatorer som Biblioteksstyrelsen har etableret. Det betyder at der er taget hensyn til at hovedparten af evaluatorer ikke er familiære med danske biblioteksforhold" [!]. Alene af denne grund er det altafgørende for konklusionernes saglige gyldighed og bibliotekspolitiske bæredygtighed, at rapporten er saglig, objektiv og komparativ dækkende i sin beskrivelse af de eksisterende forhold og de forskellige muligheder og løsninger i fremtiden. Det er ikke i enhver henseende tilfældet. Rapporten er på den ene side informativ og fremtræder ganske grundig og nuanceret i mange henseender, men trods sit angivelige tekniske indhold og sigte er den på den anden side højpolitisk og på en række punkter tendentiøs i beskrivelsen af visse præmisser for de konklusioner, der skal drages, selvom rapporten indledningsvis udtaler, at "i hvert tilfælde problematiseres og diskuteres de løsninger der kan tænkes, men der konkluderes ikke. Det er klart en efterfølgende opgave." Ja, naturligvis er det det, men hvis præmisserne er lagt til rette på en bestemt måde, følger konklusionen jo nok deraf. Det er et eklatant eksempel på, at man ikke har kunnet adskille sag og politik, fordi man tilsyneladende lægger sig fast på bestemte løsninger på forhånd, indretter præmisserne herpå det hele under dække af, at det er rent tekniske forhold. Rapporten giver en forholdsvis fyldig i beskrivelsen af DanBib og DanBib-baserede løsninger, men er kortfattet og biased i sin fremstilling af DEF-Katalogen og løsninger baseret på virtuelle samkataloger. Beskrivelserne af de første er angivelig skrevet eller i det mindste checket af DanBib-eksperter selv, mens hverken DEF-sekretariatet, dets chef eller tilsvarende eksperter fra forskningsbibliotekssiden har været inddraget i udarbejdelsen af rapporten. Den, der har skrevet DEF-afsnittet har ikke været saglig-indholdmæssigt, endsige vidensmæssigt på højde med den, der har skrevet andre dele. Det er interessant, for statens repræsentant i DanBib, Biblioteksstyrelsen, omfatter som bekendt også DEForganisationen med sekretariat og styregruppe. Det samme gælder konferencens anlæg og tilgang. Forskningsbibliotekerne har ikke været inddraget i forberedelsen på anden måde, end at de er blevet bedt om at stille op på rapportens præmisser uden at have kendskab til dens indhold, karakter og sigte på forhånd. DEFs styregruppe er end ikke inviteret, mens DanBib-interessevaretagere og systemleverandører var fyldigt repræsenteret. 5 En henvendelse fra Forskningsbibliotekernes Chefkollegium om indflydelse i foråret 2002 blev således afvist. Se dog kommissoriet af 3. maj, hvoraf det fremgår, at "staten ved Biblioteksstyrelsen udpeger en biblioteksfaglig ekspert til at repræsentere de statslige biblioteker" [vor fremhævning]. Det er uklart, hvad der er og skal forstås herved. Side 3 3

4 Konferencens anslag og disposition var også tendentiøs. 3 chefer fra store forskningsbiblioteker havde fået en time til deling på andendagen af en todageskonference, efter at man har brugt hele førstedagen på at lade primært rapportens ansvarlige gennemgå det, der var skrevet. Efter denne time var programpunktet en Paneldebat, hvor eksperter [sic!] skyder på de tre forskningsbiblioteksledere. Det ville have været mere rimeligt, om det var dem, der er ansvarlige for en given rapport, der stillede op til beskydning. Tendensen var ganske klar: Nu skulle toneangivende forskningsbibliotekschefer forsvare sig mod mistanken om utroskab over for den eksisterende fælleskatalog DanBib, og hvad der er udviklet oven på denne, f.o.f. > bibliotek.dk < og ikke mindst forsvare, hvad der er udviklet ved siden af denne, in casu DEF-Katalogen. De skulle med andre ord bankes på plads i forhold til den anviste enhedsløsning. Således blev oplægget til konferencen oplevet i vide forskningsbibliotekskredse og dele af Biblioteksstyrelsen. Forskningsbibliotekerne, fælleskatalogen og DEF-katalogen DanBib drives som bekendt af Dansk BiblioteksCenter (DBC) og > bibliotek.dk < er ligeledes udviklet af DBC. Hvad der måske er mindre kendt, er, at implementering og drift af de nuværende versioner af DEF-Katalogen har været overdraget DBC, der har anvendt Indexdata som operatør. Projektet har været styret af den såkaldte DEF-Katalog-gruppe, der referer til DEF s Systemarkitekturgruppe med vicedirektør Bo Øhrstrøm som formand. Hovedredaktøren af rapporten har indgået i DEF-Katalog-gruppen, og Per Steen Hansen, der er formand for DEF-Katalog-gruppen, har også været inddraget i gruppen som biblioteksfaglig ekspert, men udtrykkeligt ikke som forskningsbibliotekernes repræsentant. Rapporten fokuserer på FÆLLESKATALOGEN i ental - og fælleskatalogens fremtid. Skal den fremtidige fælleskatalog bygge på en fælles fysisk katalogbase, eller kan man overgå til en virtuel katalog? Et hovedproblem er her, at man ser bort fra, hvad der er forskellene i folke- og forskningsbibliotekernes synsvinkel på og brug, samt at man opfatter de to sektorer både sammen og hver for sig under en enhedssynsvinkel. At biblioteksvæsenet ud fra et ideologisk samarbejdssynspunkt udgør en helhed, medfører ikke, at institutionerne og deres formål er fuldstændig ens, end ikke engang inden for de enkelte sektorer. Forskningsbibliotekernes, måske især de størres, tilgang og synsvinkel er meget forskellig fra folkebibliotekernes. Selvom de er en del af det samarbejdende biblioteksvæsen, er den brede befolkning folkebibliotekernes traditionelle definition af deres målgruppe ikke de videnskabelige og faglige bibliotekers primære målgruppe. Ud fra et videnskabeligt og fagligt bibliotekssynspunkt ville det have været naturligt for rapporten også at fokusere på dette, d.v.s. fokusere på et koncept for betjening af forskellige målgrupper i forskellige samarbejdsstrukturer i fremtiden. På denne baggrund er nemlig virtuelle fremtidsløsninger måske de mest interessante i fremtiden for mange forskningsbiblioteker. Side 4 4

5 Rapport og ekspertvurderinger når til den konklusion, at en virtuel fælleskatalog af alle lokale systemer (scenario 3) er en urealistisk løsning. Man skal fastholde og videreudvikle den eksisterende løsning: en fælles fysisk katalogbase som overbygning på lokale systemer (scenario 2, DanBib og < bibliotek.dk >). Rapporten er derfor også en stillingtagen til den virtuelle katalog fra DEF-projektet, DEFkatalogen, ud fra det forudsatte perspektiv, at denne virtuelle katalog tænkes at erstatte den nuværende samlede fælleskatalog. Den politiske implikationen fra rapporten synes således at være, at DEF-katalogen kan lukkes, og ressourcerne overføres til DanBib. Spørgsmålet er imidlertid, om man i rapporten har taget fat på den rigtige problemstilling for de videnskabelige og faglige biblioteker? Er en altdækkende fælleskatalog for alle samlinger i hele landet med mulighed for bestilling gennem sit betjeningsbibliotek et hovedspørgsmål for disse eller for de universiteter, læreanstalter og forskningsinstitutioner, de betjener? Og er den traditionelle trekantsform for fjernlån, der involverer to biblioteker for at betjene en låner, det eneste svar på opgaven: formidling af fysiske dokumenter fra andre samlinger end det lokale? Rapporten forudsætter generelt den model, at der er en fælleskatalog og et fjernlån efter den traditionelle trekantsinteraktion som grundlag for udlån fra samlinger, hvor brugeren ikke selv møder op. Direkte lån fra ikke-lokale biblioteker som ved DEF-projektets direkte lån Bøger til døren indgår kun som en mulighed i løsninger, der efterfølgende ikke skønnes realiserbare. En af evaluatorerne, Morten Hein, omtaler den danske fælleskatalog som en vigtig del af den danske kulturarv det er måske netop det, den er: kulturarv. Man kan tage udgangspunkt i rapportens grundkoncept og spørge: Er de millioner, der bruges til en alt omfattende fælleskatalog med universelt fjernlån, givet rigtigt ud i dag og i fortsættelsen? Hvis man alligevel tilskyndes til at låne inden for mere snævrere grænser, og man bruger bibliotekarers tid på at formidle den rette lånevej, kunne man lige så godt nøjes med at benytte en snævrere gruppe af biblioteker til både opslag og låneformidling: For eksempel den gruppe af biblioteker, der er stærke inden for det emne, man er interesseret i. Eller den gruppe, der ligger inden for et lokalområde. I DEF-katalogen tilbydes brugeren selv at sammensætte sin afgrænsede fælleskatalog. Og svarende til dette koncept tilbydes brugeren selv at tilmelde sig som låner på det eller de biblioteker, som er af interesse samt at afgive bestillinger på hjemlån direkte til det bibliotek, hvor brugeren har konstateret, at bogen ikke blot findes, men også er disponibel. Med tjenesten: Bøger til døren fremsendes bogen direkte til låneren med posten, hvis låneren vælger det. Herved sparer bibliotekerne arbejdskraft til interurbanlån, og brugeren spares for ventetid. Hvor tit er det relevant at søge i en fælleskatalog for samtlige samlinger? Det er typisk ikke relevant at søge i alle 400 bibliotekers samlinger under ét, og det er slet ikke relevant for de videnskabelige og faglige bibliotekers primære brugere, de studerende, lærere og Side 5 5

6 forskere. Deres speciallitteratur findes sædvanligvis kun på et mindre antal forskningsbiblioteker og evt. på velassorterede centralbiblioteker. Hvilke forskningsbiblioteker står for hovedparten af udlån og fjernlån? De 12 store forskningsbiblioteker præsterer hovedparten af de udlån, der hidrører fra forskningsbibliotekerne. DEF-katalogen giver allerede i sin nuværende form en nem adgang til at bruge dem. DEF-katalogen rummer i den seneste version også mulighed for tilvalg af både alle større centralbiblioteker og række mindre folke- og fagbiblioteker. Optagelseskriteriet har været, at man skal havde et z39.50 interface til det lokale system med den lokale katalog. Og det har temmelig mange, som det fremgår. Det vil sige, at man også her kan søge på tværs af folkebiblioteker og forskningsbiblioteker efter eget valg. Det er i denne kontekst ikke noget problem, at der ikke er nogen z39.50 løsning på det traditionelle trekants fjernlån. Den er erstattet af direkte lån. I DEF-katalogen kan man m.a.o. oprette specialiserede samkataloger, således at alle de biblioteker, der rummer en efterspurgt speciallitteratur, eller som opfylder kriterier egnet for en nærmere afgrænsning som f.eks. lokalitet, kan søges under ét. Og brugeren kan oprette brugsbestemte samkataloger efter eget ønske og specifikation. DEF-katalogen sigter således ikke mod at være en fælleskatalog i rapportens forstand, men på at være et effektivt instrument for søgning og selektiv informationsformidling, og den er tilmed en overordentlig billig løsning på dette behov. Fælleskatalog og interurbanlån Det indgår som et af de helt centrale argumenter for fælleskatalogen, som rapporten ser den, at den giver grundlag for et effektivt fjernlån. I følge rapportens oplysninger om udlånsaktiviteter i folkebiblioteker og forskningsbiblioteker fremgår, at folkebibliotekerne har godt 71 millioner udlån, heraf er 1,4 % fjernlån mellem folkebibliotekerne og 0,2 % fjernlån fra forskningsbiblioteker til folkebiblioteker. Det vil sige, at det er forholdsvis minimalt, volumenmæssigt, hvad forskningsbibliotekerne betyder for folkebibliotekernes fjernlån. Interurbanlån inden for folkebibliotekerne udgør også en beskeden del af det samlede udlån. Det fremgår ikke, hvor stor en del af fjernlånet, der kommer fra lokalområdet. Hvis dette udgør en væsentlig del, var brugerne næsten lige så godt betjent af en virtuel katalog for lokalområdets eller regionens biblioteker. Ringbib er et af disse eksperimenter. Proportionerne er relevante, fordi interurbanlån er en væsentlig del af begrundelsen for fælleskatalogen, dens funktionalitet og overbygningssystemer. Side 6 6

7 Økonomi og Danbib Som indledning til et kort notat, der vurderer omkostningerne ved omlægning til en virtuel fælleskatalog fra den nuværende fælleskatalog, oplyses fra DBC, at der kan spares: mio. kr. ved at omlægge DanBib til en nationalbibliografisk base uden lokaliseringer, dog kun 5-6 mio. kr., hvis de store nationalbibliografier BNB og LC og systemerne til at lægge dem op bevares, hertil kommer besparelse på 8-9 mio. kr. til< bibliotek.dk >, fordi grundlaget for < bibliotek.dk > falder bort med bortfaldet af lokaliseringer. I alt koster DanBib og < bibliotek.dk > således mellem mio. kr. pr. år. Det er interessant, fordi det hidtil har været meget vanskeligt at få økonomiske oplysninger om DanBib-systemet og dets forskellige dele. Det har derfor ej heller i fortiden været muligt at sammenligne de forskellige udviklingslinier og muligheder på et komparativt og fair grundlag med henblik på en stillingtagen til, hvad man rent faktisk får for pengene. 6 Tilsvarende gælder, hvis man skal prioritere imellem forskellige løsninger. Der er to hovedydelser, der deler denne omkostning: Fælleskatalog med fjernlån Genbrug af bibliografiske data ved katalogisering Man kan se rapporten både som en begrundelse for at forsætte de aktuelle løsninger og som en anledning til at overveje, om der ikke er relevante alternativer til disse løsninger inden for den angivne beløbsramme. Spørgsmålet er naturligvis: Er det, man får ekstra ved den fulde fælleskatalog, defineret som en enhedskatalog, pengene værd? Og kunne man forestille sig, at den service, der leveres, kunne produceres på en billigere måde? Forskningsbibliotekernes opgaver og perspektiv 6 Dette er ikke det samme som, at der ikke er åbenhed om DanBib- og bibliotek-dk's aftalegrundlag og driftsog udviklingplaner. Disse ligger formelt set fuldt oplyst på både Biblioteksstyrelsens og DBCs hjemmesider. Side 7 7

8 Skal man tydeliggøre de videnskabelige og faglige bibliotekers opgaver, skal man tage udgangspunkt i universitetsbibliotekerne og i forskningsbibliotekernes betjening af universiteter, læreanstalter og forskningsinstitutioner. Universiteterne har altid været dele af et globalt vidensystem, hvor viden produceres gennem forskning og udvikling og dels gennem et internationalt videnskabeligt og fagligt formidlingssystem. Det traditionelle formidlingssystem går gennem en række formidlingsorganer fra forfatteren over konferencer, informelle netværk, forlag, boghandlere og biblioteker til brugeren, hvor hvert led giver deres bidrag til vidensformidlingen og til forbedringer i værdikæden. Med udviklingen af internetbaserede kommunikationsnetværk og elektronisk kommunikation og publicering står parterne i stigende grad i umiddelbar interaktiv forbindelse med hinanden, og de traditionelle aktører er i færd med at danne nye rollesystemer som led i varetagelsen af deres opgaver og som led i udviklingen af deres funktion. De globale træk ved universiteternes vidensudvikling bliver i disse år stærkt intensiverede gennem den globale informations- og kommunikationsteknologi, der gør viden allestedsnærværende for dem, der har adgangsmuligheder. Hermed ændres også fundamentale forudsætninger for universiteternes organisation, forskning og uddannelse, og dermed ændres også afgørende dele af vilkårene for universitetsbibliotekernes service og for deres bidrag til universiteternes vidensproduktion, -formidling og udvikling. Geografisk lokalisering mindskes i betydning som en naturlig markedsfordel, hvis informationen er digital. Universiteterne må bl.a. derfor i højere grad markere sig gennem deres faglige profil og kvaliteter, der ikke blot vedrører deres forskning og uddannelse, men hele det serviceapparat og infrastruktur, som skaber universitetet, dets image og tilbud til forskere og studerende. Universitetsbibliotekerne er en væsentlig del af den vidensmæssige infrastruktur, der understøtter forskning og undervisning. Mens denne opgave tidligere bestod i at forvalte og tilgængeliggøre lokale bog- og tidsskriftssamlinger i trykt form og understøtte indlån fra andre samlinger, stilles der i dag og i de kommende år også mange andre krav. Et moderne universitetsbibliotek skal kunne skabe en grænseflade til det globale vidensystem, som er skræddersyet til det enkelte universitets individuelle faglige profil og behov. Det skal forestå import af viden i trykt og elektronisk form og formidling af viden over nævnte specialiserede grænseflader rettet mod universitetets brugergrupper. Det vil ligeledes være naturligt, at universitetsbiblioteket baseret på sin ekspertise inden for informationshåndtering understøtter universitetets eksport af viden gennem at drive egnede registrerings- og formidlingssystemer med udgangspunkt i universitetets ønsker. En universel dansk fælleskatalog over trykte bøger (og tidsskrifter på titelniveau) er kun af marginal betydning i denne sammenhæng. Universitetsbibliotekernes udfordring og samarbejdet mellem forskningsbibliotekerne og DEF Side 8 8

9 Udviklingen giver stærke incitamenter til et tættere samspil mellem de enkelte universitetsbiblioteker og det universitet, de betjener, samtidig med, at den teknologiske udvikling giver helt nye opgaver og muligheder. Universitetsbibliotekerne er dermed også underkastet en række sammenlignelige udfordringer, således at de med fordel kan lære af hinanden og via samarbejde understøtte udviklingen af nye løsninger, tilmed stærkt differentierede. Når informations- og kommunikationsteknologien ændrer grundlaget for snart sagt alle sider af produktion og formidling af viden, er det meningsløst at lægge en fasttømret langsigtet strategisk løsning til grund for udviklingsarbejdet. Man kan heller ikke uden videre fortsætte udbygningen af traditionelle løsninger baseret på de paradigmer, der er etableret før den nye teknologi kom til. Der er i dag brug for åbne, fleksible, dynamiske udviklingsrammer, hvor man hurtigt kan omstille sig til nye vilkår, og hvor man med kort varsel kan tage nye udfordringer og løsninger op. Disse vilkår stiller derfor krav både til de institutionelle rammer og til evnen til at tilegne sig teknologiens muligheder. Og de stiller krav om, at universitetsbibliotekernes infrastruktur udvikles i tæt samspil med de primære brugere. Og de forudsætter lokale udviklingsressourcer. DEF-projektet havde fra sin undfangelse i og sin start i og vil i fortsættelsen - stadig have som målsætning at skabe en samlet tidssvarende integreret formidling af primært de større forskningsbibliotekers samlede informationsressourcer gennem et netværksbaseret samarbejde mellem de enkelte biblioteker og deres ressourcer og gennem dannelse af virtuelle overbygninger. Projektperioden afsluttes med udgangen af 2002, og der er truffet beslutning om en permanent videreførelse af DEF. Spørgsmålet er derfor nu: hvordan skal DEF, de samvirkende elektroniske forskningsbiblioteker videreføres? Ved udgangen af 2002 er der inden for DEF projektet udviklet en lang række tjenester. Der er skabt en model for videreudvikling af den bærende infrastruktur for produktionen af disse ydelser 3- lags-arkitekturen - som giver mulighed for at samarbejde på kryds og tværs om produktionen af de basale tjenester via et samarbejde, der bygger på fælles standarder, delt arbejdsindsats, og fælles driftsenheder, og som samtidig muliggør, at det enkelte universitetsbibliotek kan etablere sin egen portal og brugergrænseflade, som formidler af den særlige kombination af tjenester og ydelser, som passer til dette biblioteks primære brugerkreds. Inden for dette koncept kan de enkelte biblioteker også supplere de fælles tjenester med egne lokale tjenester, som de selv driver eller køber fra andre leverandører. En given fælles tjeneste kan drives af et af de biblioteker, der indgår i fællesskabet, eller det kan drives af et eksternt servicecenter. Det indgår - og er en forudsætning i dette koncept - at forskningsbibliotekerne opretholder en selvstændig udviklingskapacitet både i fællesskab, i DEF regi og på en række af de større forskningsbiblioteker. Udviklingsarbejdet understøttes af den nævnte infrastruktur, som tillader sammenkædning af forskellige tjenester, der drives individuelt, og som drives som fælles udviklingsopgaver. Inden for dette koncept lægges der vægt på, at de enkelte Side 9 9

10 større biblioteker bevarer en selvstændig udviklingskapacitet. Denne kapacitet er en simpel forudsætning for, at det pågældende bibliotek kan indgå i en forpligtende udviklingsdialog med det universitet, det betjener. Dette giver samtidig mulighed for, at biblioteket kan indgå i et forpligtende samarbejde med andre forskningsbiblioteker. Og det giver grundlag for arbejdsdeling og specialisering mellem forskningsbibliotekerne. DEFs videreførelse skal indrettes på at understøtte den allerede etablerede udviklings- og driftsramme således, at 3-lags-arkitekturen bliver bærende. Inden for denne kontekst kan man udbygge og drive såvel fælles tværgående services som mere specialiserede tjenester, som kun har interesse for en mindre del af forskningsbibliotekerne. Den videre udvikling af forskningsbibliotekerne og deres tjenester kan derfor ses som resultat af en dynamisk model, der understøtter klyngedannelser af forskningsbiblioteker, der inden for de overordnede rammer går sammen om bestemte opgaver i forhold til deres primære målgrupper. Det hidtidige DEF-arbejde har understøttet og understøtter fortsat sådanne klyngedannelser, og implementeringen af den nye arkitektur vil forbedre grundlaget for disse klyngedannelser. Samarbejdet kan også udmærket udstrækkes til klynger, der f.eks. omfatter centralbiblioteker og den klynge, der er dannet om dem men fælles for dette arbejde er, at designet tager udgangspunkt i en mere veldefineret brugerkreds end hele landets befolkning under et. Klyngemodellen kan naturligvis også inddrage andre partnere end biblioteker, universiteterne og dele af dem er primære partnere i denne udvikling. Ovennævnte rammer er svaret på behovet for dynamiske udviklingsrammer. Den afgrænses ved nøgleideer som 3-lags-arkitekturen, fælles basistjenester, specialiseret brugerinterface og opgavebestemte klyngedannelser af institutionspartnere og ikke mindst lokale udviklingsressourcer. Interessestrukturer i feltet af folke- og forskningsbiblioteker med tilknyttede serviceleverandører Anbefalingerne i rapporten har den forudsætning, at en samlet fælleskatalog, defineret som en enhedskatalog, med lokaliseringer fra alle samlinger er et vigtigt mål. Ovenfor er det angivet, hvorfor dette ikke er et afgørende mål for forskningsbibliotekerne, og at forskningsbibliotekerne kan opnå en udmærket betjening ved virtuelle samkataloger for forskningsbibliotekerne og for andre definerede grupper af biblioteker. Andre forhold, som er knyttet til udviklingen i informations- og kommunikationsteknologi, er langt vigtigere. Den ovenfor beskrevne model for forskningsbibliotekernes udviklingsmiljø gennem en videreudvikling af DEF-samarbejdet med udnyttelse af klyngedannelser af biblioteker med udviklingskapacitet og fælles interesser og med udbygning af koordinerede fælles basistjenester indrettet efter 3-lags-modellens struktur er langt mere fremtidsorienteret. Det er indlysende, at det er attraktivt for en systemleverandør og operatør som DBC at samle biblioteksydelserne som services, der alene leveres af DBC, og det er derfor også indlysende, at virtuelle systemer som DEF-kat kan opfattes som spild eller irrelevante ud fra dette perspektiv. Men DEF-kat er blot et eksempel på dannelsen af virtuelle systemer, der kan dannes for beskedne midler gennem samarbejde mellem eksisterende systemer. Side 10 10

11 DBC har -med al respekt for de mange gode ydelser og tjenester, man her har skabt - ikke de forudsætninger for betjening af universiteterne, som universitetsbibliotekerne har. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssig at overdrage udviklingen af universitetsbibliotekernes tjenester til DBC, men man kan naturligvis udmærket forestille sig, at DBC fortsat indgår som leverandør af driftsopgaver. Gennemførelse af DEF-projekterne har også i en række tilfælde givet anledning til irritationer i forskningsbibliotekerne selv over DEF, og den måde DEF er blevet styret på. Nogle synes, at de ikke er blev taget tilstrækkelig med på råd, andre vil ofte gerne starte forfra, når beslutninger er truffet, eller omgøre dem, når det er for sent. Årsagen hertil skal søges i forskningsbibliotekernes egne rækker og personkonstellationer, hvor villigheden eller evnen til at fastholde præmisser og perspektiv og derfor stå ved, hvad man har haft del i, undertiden lader noget tilbage at ønske. Det er der imidlertid både tid og mulighed til at råde bod på gennem praktisk engagement inden for det oven for beskrevne udviklingsmiljø for forskningsbibliotekerne. DEF råder over væsentlige færre midler til sammenlignelige opgaver end DanBib og > biblitek.dk <, men tilstrækkeligt til, at midlerne kan virke som centrale midler til fremme af udviklingen i det beskrevne udviklings- og driftsmiljø. De øvrige økonomiske og intellektuelle ressourcer skal komme fra forskningsbibliotekerne selv. Det betyder også, at forskningsbibliotekerne skal spille en central rolle i den fremtidige styring af det nye DEF. I beskrivelsen af de nye DEF rammer indgår f.eks. de 40 mio. kr., som forskningsbibliotekerne sammen bruger af egne budgetter til erhvervelse af elektronisk båren information, ligesom en væsentlig del af de midler, der er overført til DEF er hentet fra de besparelsesbaserede puljer, som var afsat til universitetsbibliotekerne. Konklusion Rapportens og konferenceinvitationens fordring til forskningsbibliotekerne om at slutte op om fælleskatalogen og det ene fælles system for landets befolkning anbefaler set ud fra i hvert fald de større forskningsbibliotekers synsvinkel - en fortsættelse af de traditionelle løsninger baseret på paradigmer, der er etableret, før den nye teknologi slog igennem. Forskningsbibliotekerne er inde i en krævende omstillingsproces sammen med de universiteter og læreanstalter, som er deres primære brugergruppe. Forskningsbibliotekerne er nødt til at have dette som deres fokus. Projektet: ét bibliotekssystem og én fælleskatalog drevet af DBC rummer ikke det nødvendige spillerum for forskningsbibliotekernes udvikling. Dette er ikke manglende respekt for hensynet til den almindelige betjening af landets borgere men er udtryk for respekt for forskningsbibliotekernes egne opgaver. Problemstillingen er fra DanBib-opdragsgiverne oprindeligt og som udmøntet i rapporten fejlkonstrueret. Rapportens beskrivelser af eksisterende forhold og systemer er inkommensurable, i nogen grad fejlbehæftede og på enkelte, væsentlige punkter tendentiøse. Med præmisser af denne art er konklusionen givet på forhånd, og evaluatorerne kan ikke forudsættes at kunne gennemskue denne form for manipulation, og man kunne derfor frygte, at resultatet af deres evalueringer politisk set ville være givet på Side 11 11

12 forhånd. Det er for forskningsbibliotekerne især de store helt utilfredsstillende og uden reelle dialogrammer at skulle drøfte den fremtidige udvikling på en så politiserende og biased baggrund. Ansvaret herfor er naturligvis DanBib-opdragsgivernes, især Biblioteksstyrelsens. Det er irrelevant at opstille et scenario om en fælleskatalog for 400 biblioteker via z39.50, men det er relevant og billigt at lave det, som det er gjort i DEF-Katalogen med fokus på et afgrænset antal biblioteker med relevant indhold og tyngde. Det er relevant for a. forskningsbiblioteker og b. centralbiblioteker og tilhørende regioner at samarbejde gennem virtuelle samkataloger. Når både a og b er relevante løsninger, hvad er der så tilbage af opgaver for fælleskatalogen? Svaret er naturligvis de små biblioteker, som ikke selvstændigt kan klare sig. Det er imidlertid en dyr måde at lave kataloger på for små biblioteker. De kunne som alternativ knytte an til regionale centre enten ved at være en del af f.eks. en centralbiblioteks- eller regionalkatalog eller ved at indgå som selvstændige aktører i et virtuelt system. Der er faktisk relevante alternativer til en totalkatalog i form af et antal centre, der selv kan knyttes sammen virtuelt på en sådan måde, at det fungerer optimalt med en z39.50-løsning, og være med til at understøtte en decentral/regional opgaveorienteret fokus og udvikling på det brugernære plan. Folkebibliotekernes Netguide, der nu er institutionaliseret som en forening (med 42 medlemmer), og som på samarbejdsplanet og for lokale puljede ressourcer, er et eksempel på, at det er muligt for også folkebiblioteker at være en aktiv aktør i udviklingen af folkebibliotekernes ITbaserede serviceformer. Det må være en overordnet strategi for biblioteksvæsenet, at man placerer udviklingsressourcerne sådan, at der sker en differentieret, brugerbaseret og orienteret udvikling, og det kræver, at man ikke tømmer, men understøtter i hvert fald nogle, lokale institutioner for udviklingsressourcer. De hidtidige erfaringer med centrale totalløsninger er både gode og dårlige, og relevans og værdi afhænger meget af den synsvinkel og det perspektiv, der anlægges. De nye muligheder for samarbejde, som først er skabt af forskningsbiblioteker i DEF-regi, er et alternativ til og sikkert for nogen en trussel imod visse typer centralløsninger på visse opgaver og funktioner. At de tilmed har vist sig at være billige og formodentlig billigere end visse centrale løsninger gør sikkert ikke situationen bedre set ud fra en bestemt synsvinkel og visse interesser. Dette skal ikke misforstås og vi vil gerne have os frabedt at blive udlagt som modstandere af helhedsløsninger, som det allerede er sket. Der er brug for, at man anlægger en samlet og en samlende synsvinkel, som gør, at lokale institutionelle og/eller geografisk-regionale eller måske andre typer løsninger kan indgå i et samlet hele, og at man fra centralt hold understøtter også den lokale indsats. Den nuværende, fysiske fælleskatalog er tænkt, konstrueret og udviklet, før IT og IKT så at sige rigtig var noget særligt, og længe før, man kunne forudse, hvad man kan bruge den til i dag. På denne måde er den en del af kulturarven ligesom Det Kongelige Biblioteks håndskrevne hovedkataloger, der først blev opgivet længe efter, at andre teknologiske Side 12 12

13 muligheder havde vist sig, som andre institutioner for længst havde taget i brug, og derfor længe og længere end de fleste andre - betød en ganske voldsom merudgift for den hæderkronede institution. Vil det gå fælleskatalogen, ligesom det er gået disse? Ja, det vil det, hvis den skal være den eneste udviklingslinie, man satser på, som tilmed allokeres alle ressourcer uden alternativer på de områder, hvor det er relevant. Den foreliggende rapport og konferencen på Munkebjerg har givet anledning til at præcisere, at forskningsbibliotekernes fremtidige rolle og udvikling kun dårligt kan behandles inden for den snævre problemstilling, som rapporten opstiller. I virkeligheden peger den på, at man herefter straks bør tage fat på at analysere de grundlæggende paradigmer for biblioteksvirksomhed og brugerservice i fremtiden i lyset af de digitale og netbårne muligheder og at vurderingen af de enkelte tjenester må ske i sammenhæng med de omkostninger, der følger af de enkelte løsninger. Side 13 13

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark

Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark Bilag 1 Opsummering af høringssvar vedrørende den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark J.nr.: 370-4 9. december 2002 APO Tre scenarier, yderligere baggrundsmateriale, fem eksterne ekspertevalueringer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Fælleskatalogen hvor fælles er den hvor fælles skal den være og hvordan?

Fælleskatalogen hvor fælles er den hvor fælles skal den være og hvordan? Fælleskatalogen hvor fælles er den hvor fælles skal den være og hvordan? Nedenstående artikel er baseret på et oplæg, jeg holdt ved Biblioteksstyrelsens konference: Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes

Læs mere

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot

DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen. Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot DBC Den bibliografiske og IT-mæssige infrastruktur i dansk biblioteksvæsen Oplæg på kursus for nyansatte i bibliotekerne 13. Marts 2014 Ejnar Slot Agenda (muligvis en pause undervejs) Materialets (eksempel:

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat

Danske biblioteker i WorldCat Danske biblioteker i WorldCat BIBSYS brugermøde, Fredrikstad Marts 2009 Helle Brink Statsbiblioteket, Århus, Danmark Oversigt Hvad er danske biblioteker? Hvad er WorldCat? Hvorfor er WorldCat interessant

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Høringssvar af udviklingsopgaver til Releaseplan 2016

Høringssvar af udviklingsopgaver til Releaseplan 2016 Høringssvar af udviklingsopgaver til Releaseplan 2016 Sendt til postkassen: ddb@kulturstyrelsen.dk med emnet "høringssvar". 1. Bibliotek og kontaktoplysninger: FFUs DDB kontaktudvalg (ved Leif Andresen,

Læs mere

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Det samarbejdende biblioteksvæsen Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb

FFU bibliotekerne og DDB. Karin Englev, RUb FFU bibliotekerne og DDB Karin Englev, RUb DDB organisering FFU-bibliotekerne og samarbejdet med DDB Releaseplan 2016 Påvirkningsmuligheder Udviklingsemner Agenda Organisation DDB er et forpligtende samarbejde

Læs mere

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet med fælleskataloger i fremtiden.

Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet med fælleskataloger i fremtiden. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 02/297 Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark 20. november 2002 J.nr.: 481-1 Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

En fælles løsning. DDB, Kombit, brønden

En fælles løsning. DDB, Kombit, brønden En fælles løsning DDB, Kombit, brønden Hvem, hvad, hvor og hvornår Hvem er vi? Danske Folke- og skolebiblioteker i fællesskab. Initiativ fra København, Århus, Esbjerg, Herning, Horsens og Ishøj i samarbejde

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

Høringssvar af udviklingsopgaver til Releaseplan 2016

Høringssvar af udviklingsopgaver til Releaseplan 2016 Høringssvar af udviklingsopgaver til Releaseplan 2016 Sendt til postkassen: ddb@kulturstyrelsen.dk med emnet "høringssvar". 1. Bibliotek og kontaktoplysninger: Det Kongelige Bibliotek Kontakt: Leif Andresen,

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

REFERAT. BIL-udvalget. Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde

REFERAT. BIL-udvalget. Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde REFERAT BIL-udvalget Kulturstyrelsens udvalg for Bibliotekernes Interaktion og Lånesamarbejde 2015-04-07 Preben Aagaard Nielsen Referat af møde i udvalget den 13. marts 2015 kl. 10.30 14.00 i Kulturstyrelsen

Læs mere

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011.

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011. 1 Høringsoplæg til Aftale om udvikling af bibliotek.dk i 2012 mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Dansk BiblioteksCenter 3. november 2011 Indhold Indledning...1 Indsatsområde A: bibliotek.dk migration

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009

Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i RUF, 9. januar 2009 Referat af møde i Styrelsen for Bibliotek og Mediers fagligt rådgivende udvalg for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, RUF møde nr. 11 Tid: Fredag d.

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN

BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN BEDRE BRUGER OPLEVELSE MED 1DATA SCIENCE VEJE TIL VIDEN 2 Data science er er en en viden skabelig analyse metode, hvor man via via auto matiseret bearbejdning af af større datamængder kan udtrække viden

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B)

7. Forslag om optagelse af standarden OVF i OIO Kataloget (B) Et emne, som allerede har affødt en del debat, er den obligatoriske brug af elektronisk kommuni kation, som blandt andet sidestiller en e mailhenvendelse med en henvendelse modtaget med pa pirpost, hvilket

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Z39.50 Migrering +? Oplæg danzig 19-1-2012 Leif Andresen 3.1.2012

Z39.50 Migrering +? Oplæg danzig 19-1-2012 Leif Andresen 3.1.2012 Z39.50 Migrering +? Oplæg danzig 19-1-2012 Leif Andresen 3.1.2012 Oversigt Status Et helikopteroverblik Migreringsstrategi Opsamle data Sidespring: bibliotek.dk og DanBib på nettet Overgangsperiode nationale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

VIP-basen og nyt bestilsystem.

VIP-basen og nyt bestilsystem. DBC. Ny VIP-grænseflade fra 1.6.2010 Version: 29.5.2010. Side 1 (5) VIP-basen og nyt bestilsystem. Indhold: Ny opdeling af VIP-basens parametre i grænsefladen...1 Nye indstillinger efter 1.6.2010...2 Modtag

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Kvartalsrapport bibliotek.dk og DanBib 3. kvartal 2014

Kvartalsrapport bibliotek.dk og DanBib 3. kvartal 2014 Kirsten Larsen, DBC - Kvartalsrapport bibliotek.dk og DanBib 1 Kvartalsrapport bibliotek.dk og DanBib Udvikling bibliotek.dk Kort oversigt over afsluttet udvikling i : Skift til ny søgesyntaks (strict

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Samordning og rådgivning

Samordning og rådgivning Side 1 af 5 Gentofte Centralbibliotek - Handlingsplan 2015 Vision Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at fungere og udvikle sig fagligt og ressourcemæssigt

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard

Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard Status fra Kulturstyrelsen Nye retningslinjer for fjernlån, kørselsordning, lovbiblioteker, ny ILL standard FORFRAs Fjernlånskonference 31. maj 2013 Leif Andresen Chefkonsulent - biblioteker: standarder

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Bilag 1: Fælleskataloger Scenarier om datadistribution

Bilag 1: Fælleskataloger Scenarier om datadistribution Fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark Oktober 2002 Bilag 1: Fælleskataloger Scenarier om datadistribution Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 1.0 Resumé 1.1 Hvordan skal fælleskataloger opbygges

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Referat Februar 2014 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 18. februar 2014, kl. 10.00 15.00 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Rolf Hapel, Annette Brøchner Lindgaard, Bente Nielsen, Bodil

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Evaluering af IT-organisationen 1998

Evaluering af IT-organisationen 1998 Evaluering af IT-organisationen 1998 Sysstemsektionens evaluering 98-06-17 3. Overordnede krav til DBCs edb-funktion 3.2 Hvilke opgaver skal varetages gennem DBCs edb-funktion? Hvis edb-funktionen skal

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID

KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID KATALOG RIGSARKIVETS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2016 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE INDHOLD 4 ARKIVLOVEN OG DET DIGITALE ARKIV FOR STATSLIGE MYNDIGHEDER Statslige

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg DDB workshop i samarbejde med DBC Dagens program 10:00-12:00: Velkommen DDB s målsætninger for mobil og søg (Glenn, DDB) Søgning: Hvor kommer vi fra, og hvor

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere