Plænegræs ukrudt, skadevoldere og pleje

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plænegræs ukrudt, skadevoldere og pleje"

Transkript

1 Plænegræs ukrudt, skadevoldere og pleje Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 PLÆNEGRÆS UKRUDT... 4 To-kimbladet ukrudt...5 En-kimbladet ukrudt...11 Mos og alger...13 Spredning af ukrudt...14 Pesticidfri pleje...15 Kemisk bekæmpelse...16 PLÆNEGRÆS - SYGDOMME Svampesygdomme...17 PLÆNEGRÆS SKADEDYR Mosestankelben...24 Gåsebille...25 Hårmyg...27 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE Frøspiring...28 Udsædsmængde ved etablering...30 Færdiggræs/rullegræs...31 Vinterskader i sportsgræs...32 INDHOLDSFORTEGNELSE 1

4 Copyright juni 2012 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Karin Juul Hesselsøe, AMU Nordjylland, Sandmoseskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: Plænegræs, ukrudt, skadevoldere og pleje og Græs på idrætsanlæg, ukrudt, skadevoldere og pleje Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: Plænegræs, ukrudt, skadevoldere og pleje og Græs på idrætsanlæg, ukrudt, skadevoldere og pleje udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Karin Juul Hesselsøe, AMU Nordjylland, Sandmoseskolen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

5 Indledning Dette kompendium indeholder en opdatering og viderebearbejdning af materialet fra græskompendiet (Undervisningsministeriet, 2007). De første tre kapitler omhandler emnerne: Ukrudt, sygdomme og skadedyr i plænegræsarealer. Her er kun omtalt de væsentligste ukrudtsarter, sygdomme og skadedyr og deres forebyggelse og bekæmpelse, hvorimod oplysninger om specifikke svampesygdomme, som primært angriber f.eks. greens kan findes i special-litteratur bl.a. (STERF, 2011). Det sidste kapitel: Plænegræs etablering og pleje omhandler udfordringerne ved etablering og renovering af græsarealer. Kapitlet afsluttes med et afsnit om vinterskader på plænegræs, som har været en stor udfordring de seneste år. Emner som: Græskendskab, jord, gødning og vækstforhold er behandlet i kompendiet: Plænegræs og vækstforhold (Undervisningsministeriet, 2012). INDLEDNING 3

6 Plænegræs ukrudt Figur 1: Ukrudt i græsareal. Definitionen på ukrudt er planter, der vokser, hvor de ikke er ønskede. I et græstæppe vil ukrudtet ofte afvige i bladbredde, bladform og vækstmåde i forhold til de ønskede græsarter. Når vi har problemer med ukrudt skyldes det, at et naturligt planteøkosystem består af mange forskellige arter. En græsplæne som ikke plejes intensivt, vil, afhængigt af jordbund og klima, med tiden komme til at bestå af mange andre planter end græs. Dette ønsker vi ikke, så derfor må der en plejeindsats til, for at opretholde kulturgræssernes dominans. Ukrudt er uønsket i græsplæner af flere forskellige årsager, som afhænger af, hvad arealet anvendes til. Frem for alt ødelægger ukrudtet det æstetiske billede af et ensartet græstæppe, men det ødelægger også spillekvaliteten på f.eks. fodbold- og golfbaner. Det slid, der er på disse græsbaner medfører, at der opstår bare pletter i græstæppet. I disse pletter har ukrudtet gode muligheder for at etablere sig. Ukrudtet slides lettere væk end græsset, hvilket medfører flere bare pletter og ujævnheder, der kan genere spillet og eventuelt give risiko for skader. 4 PLÆNEGRÆS UKRUDT

7 Hvor stort et ukrudtstryk der kan accepteres afhænger af formålet med græsarealet. På golfbaner er der nul-tolerance overfor ukrudt på greens, mens en vis andel kan accepteres på fairways og i semirough. På fodboldbaner er kravene til spillekvaliteten størst på stadion- og opvisningsbaner, mens man på træningsbaner og skolebaner kan acceptere en lavere kvalitet, og dermed en større andel af ukrudt. Andelen af ukrudt, som kan accepteres på øvrige brugs- og prydplæner i både privat og offentligt regi varierer meget. Det afhænger af øjnene der ser og af, hvilke ressourcer, som er til rådighed for græsplejen. Der findes flere forskellige typer af ukrudt, og det er vigtigt at kende dem, for at kunne vælge den rigtige strategi for forebyggelse og bekæmpelse. Ukrudt opdeles her i tre grupper: To-kimbladet ukrudt, enkimbladet ukrudt og mos/alger. To-kimbladet ukrudt Af to-kimbladede ukrudtsplanter er Mælkebøtte (Taraxacum officinale), Glat Vejbred (Plantago major), Tusindfryd (Bellis perennis) og Hvid-Kløver (Trifolium repens) de mest udbredte i græsarealer i Danmark. PLÆNEGRÆS UKRUDT 5

8 Mælkebøtte (Taraxacum officinale) Figur 2: Mælkebøtte Mælkebøtte er en flerårig urt med en kraftig pælerod. Den spirer fra enten frø eller rodstykker i små bare pletter i en kortklippet plæne, og danner her en rosetstillet bladkrans. Mælkebøtten trives i næringsrig jord, og klarer sig godt, hvor jorden er kompakt. Mælkebøtte har en tidlig fremvækst, og den blomstrer i april-maj. Dens spredningsevne er meget stor, så en vigtig forebyggende foranstaltning er, at forhindre frøspredning. Planterne stresses ved gentagne, lave klipninger, men det er ikke nok til at fjerne dem. Man kan vertikalskære, hvorved mælkebøtterne stresses yderligere, men den mest effektive indsats er at give græsset de bedste vækstbetingelser. 6 PLÆNEGRÆS UKRUDT

9 Glat Vejbred (Plantago major) Figur 3: Glat vejbred Glat vejbred er også en flerårig urt med meget brede rosetstillede blade. Bladene har seje langsgående ledningsstrenge, som er vanskelige at bekæmpe mekanisk. Den spirer som mælkebøtten fra enten frø eller jordstængler. Den er særlig hårdfør på kompakt jord, og ses derfor tit ved stier og veje, hvor den overlever, mens anden plantevækst slides væk. For at forebygge Glat Vejbred kan man løsne jorden. Den kan stresses ved lav klippehøjde og vertikalskæring, men effekten er, som for Mælkebøtte, ret begrænset. PLÆNEGRÆS UKRUDT 7

10 Tusindfryd (Bellis perennis) Figur 4: Tusindfryd Tusindfryd er en flerårig plante, der danner korte, overjordiske udløbere. Bladene danner en roset med en 5-15 cm lang stængel. Den kan blomstre i 5 cm højde fra martsoktober. Tusindfryd trives i fugtig, næringsrig, især sur jord. Man kan forebygge problemer med tusindfryd ved at hæve jordens ph. Den stresses kun ganske lidt af lav klipning/vertikalskæring. Sammenhængende arealer med Tusindfryd kan skæres bort med tørveskærer, hvorefter der etableres nyt græs. 8 PLÆNEGRÆS UKRUDT

11 Hvid-Kløver (Trifolium repens) Figur 5: Hvidkløver Hvid-Kløver kan som de øvrige kløver-arter samle kvælstof fra luften, og den forekommer derfor ofte i plæner, hvor kvælstofniveauet er lavt. Den danner krybende stængler, som slår rod ved bladfæsterne, og derved kan den sprede sig i store kolonier. På fairways, i semi-rough, fodboldbaner og øvrige græsarealer kan det være vanskeligt at undgå invasion af kløver. En lav klippehøjde på fairways og i semi-rough vil medføre, at golfbolde ikke forsvinder selv om der er en del hvid-kløver i græsset. Hvid-Kløver er vanskelig at bekæmpe mekanisk. Igen bør man have fokus på at give græsset de bedste vækstbetingelser, hvor et højere gødningsniveau vil fremme græsset i forhold til kløveren. Alternativt har nogle frøfirmaer markedsført Mikro- Kløver, som er en forædlet Hvid-Kløver med små blade. Mikro-Kløver forekommer i plæne-blandinger med ca. 5 %, hvor man ønsker kløver på grund af dens kvælstofsamlende egenskaber. PLÆNEGRÆS UKRUDT 9

12 Figur 6: Mikro-kløver i midten. To andre sorter af Hvidkløver til venstre og højre. Almindelig Firling (Sagina procumbens) Figur 7: Almindelig Firling. Almindelig Firling er en lille to-kimbladet ukrudtsplante, som er udbredt i havebede, mellem fliser og på greens. Planten bliver nemt overset og forvekslet med græs på greens, da bladene ligner græsblade, men de er mere voksagtige end græsbladene, og kommer man tæt nok på, ser man tydeligt, at det ikke er græs. Planten er flerårig og vinterstærk og i forsommeren blomstrer den med småbitte blomster og sætter frøstængler ved meget lave klippehøjder. Almindelig Firling tåler slitage og lave til vekslende gødningsniveauer, hvilket giver den gode betingelser på greens. Den kan svækkes ved tilførsel af jernsulfat og svovlsur ammoniak og rent fysisk kan den fjernes ved hjælp af håndlugning på greens. 10 PLÆNEGRÆS UKRUDT

13 Figur 8: Alm. Firling er svær at se på greens. En-kimbladet ukrudt Enårig Rapgræs (Poa annua) Figur 9: Enårig rapgræs. Foto: Barenbrug Af en-kimbladede ukrudtsarter er Enårig Rapgræs (Poa annua) den absolut mest udbredte. Den er samtidig en af de mest udbredte ukrudtsplanter i hele verden. Der findes forskellige bio-typer af Enårig Rapgræs, hvor Poa annua var. annua er enårig og sætter store mængder frø ved meget lave højder (ned til 2 mm over jordoverfladen). Denne underart dominerer på nyere PLÆNEGRÆS UKRUDT 11

14 græsplæner. Jo ældre plænerne bliver fremmes Poa annua var. reptans, som er en flerårig underart. Den flerårige har finere blade, og den producerer ikke så mange frø. Generelt er der en meget stor frøbank af Enårig Rapgræs, som kan spire stort set året rundt. Enårig Rapgræs er mindre tolerant overfor varme, tørke og forskellige svampesygdomme end de fleste af de dyrkede græsarter, så derfor en den uønsket på intensivt drevne græsarealer som fodbold og golfbaner. Ofte er det en stor andel af Enårig Rapgræs i plænen, der er årsagen til, at græsset dør væk i vinterperioden. Desuden giver Enårig Rapgræs tueformede vækstform og dens mange frøstængler en ujævn spilleoverflade. Strategien mod Enårig Rapgræs er at forsøge at udsulte den ved at anvende mindre mængder af vand og gødning i driften af græsarealerne. Andre enkim-bladede ukrudtsarter Flere forskellige græsarter end de oprindeligt såede, kan optræde i græsplæner uden de giver anledning til nævneværdige problemer. Det kan være Fløjlsgræs (Holcus lanatus), Eng-Rottehale (Pleum pratensis), Hundegræs (Dactylis glomerata) eller andre græsarter, som kan forekomme i større eller mindre mængder i plænen. Disse arter hæmmes af lave klippehøjde og vertikalskæring. På arealer, som tidligere har været anvendt som landbrugsjord, kan landbrugs-typer af Alm. Rajgræs (Lolium perenne) være generende, da væksten er kraftigere og vækstformen mere tuedannende end plæne-typerne af Alm. Rajgræs. 12 PLÆNEGRÆS UKRUDT

15 Mos og alger Figur 10: Mos i plænen Mos er sporeplanter, dvs. de formerer sig ved hjælp af sporer. De har ikke egentlige rødder, men danner celletråde (rhizoider), som fasthæfter dem til underlaget og samtidig opsuger vand og næringsstoffer. Der findes mange forskellige typer af mos, der kan trives i græsplæner. Nogle trives ved fugtige forhold, mens andre tåler udtørring. En del af dem er skyggetålende, og nogle trives ved næringsfattige forhold. Generelt trives mosset, når græsset er svækket. I en sådan situation vil mosset få en fordel i konkurrencen med græsset om voksepladsen. Mos bekæmpes ved at give græsset de bedst tænkelige vækstforhold med lys, luft og optimal gødskning. En vertikalskæring om foråret efterfulgt af luftning og gødskning, vil som regel hæmme mosset så meget, at det taber konkurrencen til græsset. Tilførsel af svovlsur ammoniak og jernsulfat vil også fremme græsset på bekostning af mosset. På fugtige og skyggefulde steder, hvor græsset trives dårligt f.eks. i skyggen af en hæk eller høje træer, kan problemerne med mos i plænen være vanskelige at undgå. PLÆNEGRÆS UKRUDT 13

16 Spredning af ukrudt Figur 11: Her er stor frøspredning. Ukrudt spredes på mange forskellige måder, og en vigtig faktor for at undgå problemer med ukrudtet er at forhindre dets spredning. Frø fra mange ukrudtsplanter spredes direkte fra moderplanten med vinden, med maskiner og med fodtøj til andre dele af græsarealerne. Især Enårig Rapgræs, der sætter frø ved meget lave klippehøjder, har en stor pulje af frø i græsplæner, som kan spredes via maskiner og fodtøj. Frø fra Glat Vejbred svulmer op og bliver klæbrige, når de bliver fugtige, og dermed kan de klæbe til maskiner og fodtøj. Frø af Mælkebøtte har god mulighed for vindspredning, så for at forhindre invasion af mælkebøttefrø til et græsareal, bør naboarealer med store mængder af blomstrende mælkebøtter slås før frøsætning. Desuden kan topdressing, vækstjord, kompost, rullegræs eller forurenede frøpartier indeholde varierende mængder af ukrudtsfrø, som kan spredes til nye græsarealer. En velomsat kompost bør ikke indeholde store mængder spiringsdygtige ukrudtsfrø, da den i en optimal komposteringsproces har været oppe på temperaturer over 60 grader C, hvorved de fleste ukrudtsfrø dør. Certificerede partier af græsfrø er kontrolleret for indholdet af ukrudtsfrø, som højst må være 2 %. 14 PLÆNEGRÆS UKRUDT

17 Ved levering af græstørv til rullegræs skal det være fri for tokimbladet ukrudt og have under 2 % dækning af Enårig Rapgræs og andre fremmedgræsser. Pesticidfri pleje Med indførelsen af pesticidfri plejemetoder på græsarealer, er det vanskeligt at undgå ukrudt. Der findes forskellige metoder til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt uden brug af pesticider, men det centrale element er frem for alt at styrke kulturgræsserne fremfor ukrudtet. Forebyggelse - at styrke græssets vækst En af de vigtigste forudsætninger for at undgå problemer med ukrudt på græsarealer er at styrke græsset ved at give det optimale vækstbetingelser gennem hele sæsonen. Dette betyder først og fremmest, at man ved etablering og eftersåning vælger græsarter og sorter, som har en meget stor skudtæthed, hvorved de også yder ukrudtet stor konkurrence om vokseplads, lys, vand og næring. Ved nyetablering er det også vigtigt, at græsset etableres på det rigtige tidspunkt. Etablering af græsarealer i juli og august medfører mindre spiring af Enårig Rapgræs end ved etablering i september og oktober. Den høje jordtemperatur i juli og august menes her at fremme kulturgræsserne fremfor Enårig Rapgræs. Efter etableringen bør man ikke vande og gøde mere end hvad kulturgræsserne har krav på, hvorved deres rodnet udvikles i dybden, mens Enårig Rapgræs, som har et svagt og kort rodnet hæmmes. Man bør også undgå at jorden bliver for komprimeret, hvilket vil hæmme kulturgræsserne og fremme ukrudtsarter som Mælkebøtte, Glat Vejbred og Enårig Rapgræs. Forsøg med forskellige gødningsniveauer på 60 og 90 kg N/ha/år, har vist, at græsset klarer sig bedre end ukrudtet ved det høje gødningsniveau på 90 kg N/ha/år. Nye forsøg ( ) skal undersøge effekten af såtidspunkt, ekstra gødskning og græsart ved eftersåning af fairways. PLÆNEGRÆS UKRUDT 15

18 Mekanisk bekæmpelse Erfaringerne med mekanisk bekæmpelse af ukrudt på etablerede græsarealer er begrænsede i forhold til erfaringerne med kemisk bekæmpelse. Fra blev der udført systematiske forsøg på 41 fodboldbaner og 3 golfbaner (fairways), der skulle afprøve metoder til pesticidfri pleje. Metoderne var: Strigle m. langfingerharve, strigle med plænestrigle, vertikalskæring, vertikalskæring kombineret med eftersåning og vertikalskæring kombineret med eftersåning og topdressing. De mekaniske behandlinger med strigling og vertikalskæring havde til formål at rive op i filtlaget, øge omsætningen i jordoverfladen og skære eller rive flere blade af ukrudtsplanterne end af græsset. Resultaterne viste, at strigling og vertikalskæring havde en negativ effekt på ukrudtsmængden, men, at for mange behandlinger også kan nedsætte mængden af græs. Kombinationen af vertikalskæring, eftersåning og topdressing gav det bedste resultat i forsøget. Kemisk bekæmpelse Visse herbicider (plantebeskyttelsesmidler) bekæmper selektivt ukrudt i græsarealer ved at skade to-kimbladede planter, mens de en-kimbladede græsarter ikke skades. Kemisk bekæmpelse af to-kimbladede ukrudtsarter i græsplæner kan foretages enten som plet-behandling med rygsprøjte eller som en bredsprøjtning af hele arealet. Flere forskellige herbicider er godkendt til bekæmpelse af ukrudt på rekreative græsarealer. 16 PLÆNEGRÆS UKRUDT

19 Plænegræs - sygdomme I driften af rekreative græsarealer (f.eks. i parker og på fodbold og golfbaner) stilles der store krav til græssets kvalitet. Samtidig gør den intensive drift med gødskning, vanding og slitage, at forholdene for opformering af sygdomme bliver gunstige. I en vinter med snedække og de rette temperaturforhold kan f.eks. sneskimmel ødelægge store dele af græsarealerne, så den eneste udvej er at renovere og tilså arealerne igen. Sygdomme i græsset kan skyldes organismer som f.eks. svampe, bakterier eller virus. Af de nævnte er svampene de mest udbredte og dem, som skaber de største problemer. De sygdomsfremkaldende organismer kan angribe rødder, blade eller stængler, og her fremkalde mange forskellige symptomer, som kan variere med klimaforholdene. Sygdomme i græsset kan også skyldes mangel på vand eller næringsstoffer, og da kalder man det for mangelsygdomme. I det følgende fokuseres der på de græssygdomme, som er forårsaget af svampe. Svampesygdomme De svampe, som er årsag til sygdom i græs er meget forskellige i deres fysiske udseende, deres måde at ernære sig på og hvilke steder og på hvilke græsarter de forekommer. Nogle svampe er snyltere. De angriber kun levende planter, og de slår som regel ikke deres vært (den plante de ernærer sig af) ihjel. Andre svampe er både snyltere og rådsvampe. De angriber både levende og døde planter, og de slår ofte deres vært ihjel. Det er dog vigtig at huske på, at ikke alle svampe, der findes i græs og i rodzonen er skadelige og vil forårsage sygdomme. Mange svampe er med til at nedbryde det organiske materiale, der er i jorden eller fungerer som antagonister (modarbejdere) overfor de sygdomsfremkaldende svampe. De svampe, der forårsager PLÆNEGRÆS - SYGDOMME 17

20 sygdomme er næsten altid til stede i jorden. De er i stand til at klare ugunstige forhold og forårsager sygdomme, når forholdene er gunstige. Bestemmelse af svampesygdomme Én ting er at observere f.eks. pletter på græsbladene, men hvordan kan man finde ud af årsagen til disse pletter? Er det en mekanisk skade, der forsvinder igen? Er det mangel på næringsstoffer? Eller skyldes det en svamp, og hvordan udvikler det sig? Det kan være meget meget svært at bestemme sygdomme i græs, og skal man være helt sikker i sin sag, må man sende prøver af græs og jord til nærmere analyse i laboratorier, hvor eksperter kan fastsætte diagnosen. I bestemmelsen af en sygdom må man ofte kombinere de symptomer man ser på planterne med de vækstforhold som er på stedet. Hvis symptomerne ligner en bestemt svampesygdom, må man se på om vejrforhold, græsart og øvrige påvirkende faktorer passer til denne svampesygdoms livscyklus. I det følgende beskrives nogle af de mest udbredte svampesygdomme på rekreative græsarealer i Danmark. Sneskimmel Figur 12: Sneskimmel (Microdochium nivale) på green i december. 18 PLÆNEGRÆS - SYGDOMME

21 Sneskimmel er den svampesygdom, der forårsager flest skader på rekreative græsarealer. Sygdommen er en såkaldt udvintringssvamp, der hentyder til, at det angrebne græs går ud efter vinteren. Der findes flere forskellige typer af svampe, som kan forårsage udvintring af græsset, men sandsynligvis er svampen Microdochium nivale den mest udbredte sneskimmel-svamp i Danmark. Den kan udvikle sig og gøre skade på græsset både efter snedække og i fugtige kolde perioder uden snedække. De fleste græsarter kan skades af sneskimmel, men der er store forskelle på de enkelt arters og sorters resistens. Enårig Rapgræs og Hvene er dog de mest modtagelige arter. Ved angreb af sneskimmel dannes runde brunlige pletter i græsset på ca. 5 cm, senere 30 cm i diameter. Myceliet er slimet og grå-hvidt og ved sporedannelsen bliver det svagt laksefarvet-rosa, når det påvirkes af lys. Ved udtørring dannes en hård papiragtig skorpe på græsset. Sneskimmel gør mest skade under snedække, hvor jorden ikke er frosset, og temperaturen er omkring 1-3 grader C. I dette temperaturområde har sneskimmel næsten ingen konkurrence fra de øvrige svampe i græsset. Sneskimmel kan forebygges ved at undgå et for tykt filtlag, ved at holde ph omkring 5,5-6,5, ved at holde vækstjorden veldrænet, undgå skygge og ved at begrænse tildelingen af kvælstof til græsset om efteråret. Det sidstnævnte tiltag sikrer, at græsset bremser væksten, hvorved det er mere modstandsdygtigt overfor svampeangreb. For flere detaljer om sneskimmel se afsnittet om vinterskader. PLÆNEGRÆS - SYGDOMME 19

22 Rodbrand Figur 13: Phytiun-svamp. Det er primært svampe af slægten Phytium som er årsag til sygdommen rodbrand. Angreb af Phytium medfører en række forskellige symptomer. Phytium-svampen kan angribe både nyspirede frøplanter og etableret græs. Angrebne frøplanter kan blive mørkegrønne og vanddrukne, eller brune til sorte, og de får reduceret vækst eller dør. Angreb på etablerede græsplanter vises først som blege, runde pletter i græsset på ca cm i diameter. De enkelte blade har et vanddrukkent udseende, og det angrebne område ser fedtet og slimet ud. I vådt vejr dannes en bomuldslignende svampevækst på bladene, men hvis græsset tørrer op, bliver det dræbte græs lysebrunt med et rødligt skær. Under gunstige betingelser kan svampen sprede sig hurtigt, og føre til store døde partier. Spredning af svampen sker via maskiner og sko, rindende vand, ved mycelievækst fra inficerede planter og ved, at svampens sporer (zoosporer) selv svømmer i vand. Phytium-svampen kan overleve i filtlaget, i inficerede blade og rødder, og i flere år som oosporer (ægsporer) i jorden. Stimulering af spiring sker ved høj luftfugtighed og tilstedeværelse af modtagelige planterødder. 20 PLÆNEGRÆS - SYGDOMME

23 Phytium skal have fugtige forhold i lang tid for at kunne angribe. Nogle Phytium-arter kan angribe ved lave temperaturer, men det er under varme, fugtige forhold (over 20 grader C om natten og over 14 timer med relativ fugtighed over 90 %), at de mere varmeelskende Phytiumarter kan sprede sig eksplosivt. Flere græsarter er modtagelige, men arter i Hvene-slægten er specielt udsatte. Ingen af de godkendte kemiske midler, der kan bruges mod andre svampesygdomme virker mod Phytium. Det er nemmere at forhindre angreb end at bekæmpe rodbrand: Forebyggende tiltag mod rodbrand: Fjern dug på greens Vand sjældent, men grundigt, så vækstmassen bliver gennemvædet Hav kontrol med filtlaget Luftning i både overfladen og dybden Undgå at klippe græsset, når det er varmt og fugtigt, hvis man ser mycelium på planterne Hekseringe Figur 14: Hekseringe. Hekseringe danner ringe i græsset i mange forskellige størrelser, med eller uden frugtlegemer (paddehatte). PLÆNEGRÆS - SYGDOMME 21

24 Hekseringe er forårsaget af mange forskellige svampearter, hvor symptomerne kan opdeles i 3 typer: Heksering (type) Type 1 Type 2 Type 3 Udseende Danner ringe hvor græsset dør. På begge sider af denne ring dannes en mørkegrøn ring med kraftig græsvækst Danner ringe, hvor græsset er mere grønt end udenom Danner en ring af paddehatte, men ingen synlig ændring af græsset For alle tre typer af hekseringe gælder, at de kan angribe alle græsarter. De er vanskelige at forebygge eller bekæmpe. Evt. kan man prikke/lufte dem og vande med afspændingsmiddel. Rød tråd Figur 15: Rød tråd Rød tråd forårsages af svampen Laetisaria fuciforme. Den angriber oftest græsset i eftersommeren, når det er varmt og fugtigt, og danner små røde gevir-lignende strukturer i græsset, som visner i det angrebne område. Rød tråd angriber primært Rød-Svingel og Alm. Rajgræs. Et lavt kvælstofniveau i græsset fremmer svampen, som forebygges ved at øge kvælstoftildelingen, men pas på, da andre og mere alvorlige svampesygdomme derved kan fremmes. Rød tråd er en svag patogen, og kan nemt forebygges ved den rette gødskning. 22 PLÆNEGRÆS - SYGDOMME

25 Plænegræs skadedyr Figur 16: Skader efter gåsebillelarver. Der findes mange forskellige dyr, der gør skade på rekreative græsarealer enten direkte eller indirekte. Den direkte skade består i, at de æder græssets blade, skud eller rødder i et omfang, som er uacceptabelt for driften af arealerne. Den indirekte skade kan være dyr, der graver og roder i græsarealerne. Et eksempel på en direkte skade er gåsebillerne, hvis antal er øget drastisk på sandede jordtyper i de senere år. Her er det larverne, som æder græssets rødder og efterlader store flader af vissent græs. I mange tilfælde ser man så efterfølgende en indirekte skade på disse arealer, hvor kragefugle roder i det visne græs på jagt efter larverne, hvorved græsfladen kan blive fuldstændig ødelagt. Muldvarpe og mosegrise kan også skabe mange skader i græsplæner, men i dette afsnit vil hovedvægten dog ligge på en beskrivelse af de insekter, som er skadedyr i græsarealer. PLÆNEGRÆS SKADEDYR 23

26 Mosestankelben Figur 17: Larve af mosestankelben. Mosestankelben (Tipula paludosa) sværmer og lægger æg i jorden i august-september. Hver hun kan lægge æg, som klækker efter 2-3 uger. De grå-brune larver kan allerede i efteråret udrette en del skade på græsset. Efter vinteren kan larveantallet være reduceret drastisk, hvilket afhænger af vejret. Om foråret begynder larverne at æde af græsset igen, hvor de i udvokset tilstand er 3-4 cm lange. Det er i foråret og forsommeren, at de største skader kan opstå. Indirekte skader som følge af fugle, der hakker og roder efter stankelbenslarverne, forekommer også. I juli-august forpupper larverne sig og efter 2-3 uger kommer de voksne stankelben op af jorden for at sværme og lægge æg. Figur 18: Mosestankelben. 24 PLÆNEGRÆS SKADEDYR

27 Mosestankelben er oftest et problem på fugtige jorde, mens sandjorde normalt er for tørre for dem. På sandbaserede greens, som vandes intensivt, ser man dog ofte angreb af stankelbenslarver. Af forebyggende foranstaltninger kan man opsætte stærekasser, da stærene har unger omkring det tidspunkt, hvor stankelbenslarverne er fuldt udvoksede og i størst antal. Det antages, at ca. 25 % af stæreungernes fødeindtag består af stankelbenslarver. Stankelbenslarver kan bekæmpes med det godkendte mikrobiologiske middel: Vectobac, som udsprøjtes med en almindelig sprøjte. Midlet har størst effekt, hvis det udsprøjtes om efteråret, hvor larverne er små. Gåsebille Figur 19: Fuldt udviklede gåsebillelarver. Gåsebillen (Phyllopertha horticola) og dens larver har været den mest omtalte skadevolder i rekreative græsarealer i de senere år. Larverne gnaver i græsrødderne, så græsset visner i store flader, der i nogle tilfælde kan trækkes af som et tæppe. Tillige kan der så komme skader fra krager og råger, der vender græsset for at finde larverne. PLÆNEGRÆS SKADEDYR 25

28 Den voksne gåsebille er ca. 12 mm lang med brun bagkrop og et blålig-grønt metalskinnende hoved og bryst. Den sværmer i maj-juni, hvor æggene lægges i lun, sandet og tør græsbevokset jord. Larverne klækkes i juni-juli, hvor de små larver æder humus, men normalt ikke gør synlige skader i græsset. I juli-september, når larverne er blevet større begynder de at æde af græssets rødder, og her ser man de største skader. Gåsebillelarverne er C-formede med en hvid bagkrop, tre par ben og brunt hoved. De kan blive op til 2 cm lange. I oktober holder larverne op med at æde, og de graver sig dybere ned i jorden, hvor de overvintrer. Næste forår forpupper de sig og efter en periode klækker pupperne, og de voksne gåsebiller kravler op af jorden for at sværme og lægge æg igen. De er meget stedfaste, så størstedelen af æggene lægges tæt på det sted, hvor billerne selv er klækket. Figur 20: Gåsebille, voksen. Gåsebilleangreb ses på fodboldbaner, på græsplæner i haver og på golfbaner, især omkring bunkers. Der er gjort mange forsøg og erfaringer med at forebygge og bekæmpe gåsebiller uden brug af pesticider. Som forebyggende tiltag har man forsøgt med at tilføre jorden kompost, at så hvidkløver i græsset eller vande i den periode, hvor billerne sværmer. Disse tiltag skulle kunne genere eller gøre forholdene mindre gunstige for gåsebillerne. Der er dog ingen af disse tiltag, som kan reducere gåsebillerne mærkbart. 26 PLÆNEGRÆS SKADEDYR

29 Et biologisk bekæmpelsesmiddel bestående af nematoder (små rundorme), som angriber gåsebillelarverne nede i jorden har været afprøvet, men desværre med dårlige resultater. Den mest effektive bekæmpelse mod gåsebiller er det kemiske middel imidacloprid (Merit Turf), som er godkendt til anvendelse på rekreative græsarealer. Hårmyg Figur 21: Havehårmyg Både havehårmyg (Bibio hortulans) og græshårmyg (Dilophus febrilis) er små myg (ca. 1 cm lange), hvis larver kan skade græsarealer. Skaderne ses i foråret (havehårmyggelarver) eller om sommeren (2. generation af græshårmyggelarver), hvor de gnaver i græssets rødder. Larverne er lyse-grå/brune op til 1,5 cm lange med et tydeligt mørkt hoved. De lever primært af dødt organisk materiale, men de kan skade græsset, hvis de er mange nok. Oftest er de dog ikke noget stort problem. Hårmyggelarver kan som stankelbenslarver bekæmpes med det godkendte mikrobiologiske middel: Vectobac. PLÆNEGRÆS SKADEDYR 27

30 Plænegræs etablering og pleje Ved etablering af græsplæner er det vigtigt, at skabe forhold, så man opnår en effektiv og ensartet fremspiring af de udsåede græsfrø. Dette gøres ved at lave et ensartet og jævnt såbed uden knolde, udføre let tromling og vande tilstrækkeligt i etableringsfasen. Vækstjorden skal være så fast at et fodaftryk ikke bliver dybere end 5 mm. Her bør man have med i overvejelserne, hvilke maskiner, der skal indover i plejen af arealet, så de ikke efterfølgende laver ujævnheder. Jorden bør tilføres en letoptagelig gødning, da de små kimplanter har brug for næring. Man kan evt. anvende frø, som er coatede med gødning (iseed), hvorved gødskning i etableringsfasen undgås. Frøspiring Under spiringen optager frøet vand og svulmer op. Noget af dette vand leverer den kraft, som kræves for, at den første kimrod trænger igennem dens beskyttende lag og dukker frem. Denne proces bliver tæt efterfulgt af det første kimblad som dukker frem, hvorefter skuddet vokser opad gennem jordens overflade. Energien til spiringen og den første vækst leveres af frøhviden, som primært består af stivelse. Når den lille kimplantes første blade er dukket frem, er planten ikke længere afhængig af frøhviden som energikilde, men er nu i stand til selv at producere energien til dens videre udvikling via fotosyntesen. Røddernes vækstretning bestemmes først og fremmest af tyngdekraften og af jordens fugtighed. Græsfrøets spiring og kimplantevækst er kritiske stadier i plantens vækst. Den er medbestemmende for græssets etablering og dermed græsplænens tæthed og dens slidstyrke. Rent praktisk kan man sige, at har man ikke succes på dette tidlige stadie, kan man risikere, at plænen er dødsdømt fra starten. 28 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

31 Tre faktorer er meget vigtige når det gælder spiring og kimplantevækst: vand, ilt og temperatur Vand Optagelsen af vand er nødvendig for at aktivere enzymerne og dermed sætte gang i spiringsprocessen. Derfor er den første fase af spiringen, at frøets vandindhold øges fra % og til omkring 40 %. Hvor hurtigt frøet optager vand afhænger primært af jordens vandindhold og af, hvordan kontakten er mellem frø og jord. I praksis er det derfor vigtigt, at såbeddet er uden knolde, og at jorden bliver presset godt sammen omkring frøet f.eks. ved tromling. Derudover bør man have mulighed for vanding i etableringsfasen. Især hvis det foregår i højsommeren, og på sandede jorde. Fiberdug kan anvendes for at holde på varme og fugt omkring frø og kimplanter, men pas på med ikke at lade det ligge for længe, hvorved spirerne kan vokse fast i fiberdugen. Desuden kan der dannes svampesygdomme som f.eks. rodbrand under fiberdug. Under alle omstændigheder bør vækstlaget vandes helt igennem dagen før såning. Ilt Ilt er nødvendig for kimplantens respiration for at få energi til kimplantens vækst. For at opnå en god frøspiring skal jordens porøsitet helst være %. Temperatur Temperaturen er den faktor som oftest hindrer eller forsinker spiringen i praksis. Minimumsgrænsen for spiring hos græs ligger på 6-7 C, optimal temperatur for spiring ligger mellem C. Standser ved ca C. Ved etablering af plænegræs kan spiringen hæmmes af både for høj og for lav jordtemperatur. For høj temperatur kan forekomme ved såning i en mørk jordoverflade på varme sommerdage. Oftest er det dog for lav en temperatur som hæmmer og forsinker fremspiringen, hvorved mange frø og kimplanter dør inden de når at etablere sig. Især Eng-Rapgræs er følsom overfor kold jord. Bedste tidspunkt for såning af græsarealer er i august-september, hvor jordtemperaturen oftest er høj. PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE 29

32 Udsædsmængde ved etablering Figur 22: Her er der sået på kryds. Ved etablering af en græsplæne ønsker man ca. en levende frøplante/cm2. Så udsædsmængden vil variere alt efter hvilken frøblanding man benytter. I en almindelig plæneblanding med både store og små frø (Rød-Svingel og Alm. Rajgræs=store frø og Eng- Rapgræs=små frø) anvendes 2-3 kg frø/100m2. Ved at anvende en større udsædsmængde vil man opnå en hurtigere etablering og en bedre konkurrence mod ukrudt, så hvis forholdene ikke er optimale for fremspiring, kan man med fordel øge udsædsmængden med f.eks. 50 %. Ved udsåning bør man indstille såmaskinen til halv udsædsmængde og så ad to gange på kryds for at få det bedste resultat. Den første klipning foretages, når græssets blade er ca. 3-5 cm. Klippehøjden bør ikke være lavere end at man max. klipper en tredjedel af græssets længde. 30 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

33 Færdiggræs/rullegræs Figur 23: Arealet skal være ensartet og plant før udlægning af rullegræs Før udlægning af rullegræs er det vigtigt, at underlaget er velbearbejdet og plant, som et normalt såbed til græs. Rullegræssets vækstlag bør, så vidt det er muligt, have samme tekstur som det vækstlag det skal lægges ud på. Arealet gennemvandes grundigt inden udlægning. Græsrullerne udlægges i forband og formes til i samlinger og ender, så sprækker udjævnes. Fyld i med topdress, hvor der er eventuelle ujævnheder og sprækker. Efter udlægning kan man evt. tromle let, for at give græsrullerne en god kontakt med underlaget, hvilket fremmer sammenvoksningen. Arealet tilføres gødning og vandes grundigt, så rullegræsset får de bedste vækstbetingelser. Herefter bør man lade arealet hvile i 2-3 uger, og tjekke udviklingen af rødder. Rullegræsset skal lægges så hurtigt som muligt efter optagning eller modtagelse, og det må ikke efterlades stablet i mere end 8 timer. PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE 31

34 Figur 24: Udlægning af rullegræs. Vinterskader i sportsgræs Figur 25: Januar 2010 Kulde, sne og sygdomme kan medføre mange skader på plænegræsarealer. Normalt er det ikke det helt store problem i Danmark, men især i de to vintre 2009/10 og 2010/11 var vejrforholdene, så der kom skader på græsset. 32 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

35 Figur 26: Marts 2010 Det var skader i et omfang, som man normalt ikke ser her i landet, og derfor blev der herefter et større fokus på forebyggelse og bekæmpelse af vinterskader i sportsgræsarealer. Figur 27: April 2010 Vinterskader kaldes også udvintringsskader, fordi græsset ofte går ud om vinteren. De vigtigste årsager til udvintringsskader er lave temperaturer kombineret med en række af årsager som fremgår af nedenstående: PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE 33

36 Årsag Dårlig afdræning Konsekvens For lidt ilt og for meget kuldioxid og andre skadelige gasarter i jordluften Skygge og læ Et område med græs, som får mindre end 4 timers sollys/dag, kan ikke danne nok kulhydrater, da manglen på lys medfører en nedsat fotosyntese. Læ omkring græsarealer fremmer fugt og svampe Sne eller barfrost Is/kvælning Udtørring Udsultning Et lag med sne kan modvirke vinterskader ved at beskytte græsset mod barfrost, men det kan også fremme udviklingen af svampesygdomme Et tykt islag kan kvæle græsset. Især på greens bør det fjernes Kolde vinde kan udtørre græsset, specielt tidligt forår, hvor overfladen er varm, mens jorden stadig er frossen Planternes lager af kulhydrater i rødder, udløbere og omkring vækstpunktet kan blive opbrugt i vinterens løb. Dette kan testes ved at tage små planter ind i vindueskarmen og se om de vokser frem Ofte er det ikke en enkelt, men en kombination af flere årsager, der medfører større eller mindre vinterskader på græsset. Typer af vinterskader For at kunne forebygge og bekæmpe vinterskader er det vigtigt at kende årsagerne i detaljer. Vinterskader kan opdeles i tre typer: Fysiologiske skader, mekaniske skader og skader forårsaget af svampeangreb. Fysiologiske skader De fysiologiske skader skyldes de lave temperaturer i kombination med is, sne, vand eller kolde vinde. Vandet i planterne kan fryse til is, hvilket betyder, at cellerne skades og eventuelt dør. Hærdningsproces For at modvirke denne uønskede situation, påbegynder de planter, der er tilpasset et koldt klima en hærdningsproces. 34 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

37 Dette betyder, at de reagerer på lavere temperaturer (+klart vejr og kortere dage med temperaturer under 5oC) ved at indlejre kulhydrater, så frysepunktet indeni planterne nedsættes. Desuden ændres hormonbalancen i planterne, og cellemembranernes gennemtrængelighed øges, så vand lettere trænger ud i cellemellemrummene, hvor isdannelsen oftest begynder. Ved temperaturer under frysepunktet vil hærdningen fortsætte ved, at plantecellerne dehydrerer, og fedtstofferne i cellemembranerne ændres fra mættede til umættede. Hærdningsprocessen i planter, som er tilpasset et koldt klima er altså en kombination af flere forskellige fysiologiske processer. Hærdningsprocessen kaldes også indvintring, fordi planterne gør sig klar til vinteren. De fysiologiske skader kan skyldes skader, som er direkte forårsaget af lave temperaturer, hvis planten ikke er hærdet tilstrækkeligt. De kan også skyldes en kombination af is og vand, hvor græsset i perioder står under vand eller er dækket af et lag is. Her kan skaderne skyldes kulden alene eller, at græsplanterne kvæles, fordi der ophobes skadelige stoffer som f.eks. kuldioxid (CO2)i for store mængder omkring planterne. Græsplanterne kan også dræbes eller skades ved, at deres lager af kulhydrater bliver opbrugt i løbet af vinteren. Desuden kan de skades eller dø pga. udtørring om vinteren. En vis grad af udtørring er positivt for planten, og er en del af hærdningsprocessen, men en for kraftig udtørring, som kan skyldes, at jorden er frosset samtidig med, at planterne er eksponeret for kraftig vind, kan føre til tørkeskader. Når det gælder udvintringsskader kan et snedække virke både positivt og negativt på udviklingen af skader på græsset. Hvis sneen lægger sig i et forholdsvist tykt lag inden jorden er frosset, beskytter sneen planterne mod fysiologiske skader som følge af barfrost, men samtidig vil der være risiko for angreb af udvintringssvampe i det forholdsvis lune og fugtige hulrum under sneen. Den bedste situation for græsset er en langsom nedkøling om efteråret, der medfører hærdning af græsset, efterfulgt af PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE 35

38 en let frostperiode, der nedkøler jordoverfladen, før sneen lægger sig. Græsarter og sorter der holder sig grønne langt udover efteråret klarer sig som regel dårligt om vinteren, fordi de fortsætter væksten over jorden. Græsarter og sorter, der er tilpasset et koldt klima afhærder forholdsvis hurtigt og bliver kedelige brun-grå i farven. Til gengæld klarer de sig som regel godt igennem en hård vinter. Mekaniske skader Figur 28: Fodspor i græsplænen efter en frostnat i oktober. Mekaniske skader, der kan føre til udvintring, skyldes trafik på græsarealerne om vinteren. Man har f.eks. flere eksempler på, at en golfspiller med en vogn, der har gået henover en frosset greenoverflade kan medføre, at cellerne i planterne kollapser, så der efter nogle dage ses tydelige gule/brune spor efter fodtøj og hjul. Især om foråret, når væksten så småt er gået i gang, men hvor der efterfølgende kommer stærk nattefrost, kan trafik på greens om morgenen føre til store skader. 36 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

39 Skader forårsaget af svampeangreb Figur 29: Skader af sneskimmel på green april Skader forårsaget af svampeangreb skyldes i Danmark primært svampen sneskimmel (Microdochium nivale). De øvrige udvintringssvampe, som forekommer i Norden er Græstrådkølle (Typhula spp.) og Græsknoldbæger (Sclerotinia borealis). Disse to arter kræver længere tids snedække for at kunne skade græsset, så selv om de forekommer i Danmark, er det sjældent, at de vil kunne forårsage skader. Der er dog ikke foretaget systematiske registreringer af udvintringssvampe på danske sportsgræsarealer, så dette er kun en formodning. Udvintringssvampene overlever ugunstige perioder som hvilelegemer i græsset eller i jorden. Når temperaturen falder om efteråret og fugtigheden stiger, er forholdene gunstige for disse svampe, og hvis græsplanterne samtidig er gødet med rigeligt med kvælstof er sandsynligheden for angreb store. Svampene trives især på velgødede planter, fordi rigeligt med kvælstof medfører øget tilvækst i skuddene, og det er det friske plantemateriale, som svampene foretrækker. Græsplanternes modstandsdygtighed overfor svampeangreb skyldes både kvælstoftildeling og arvelige faktorer, hvor lave kvælstoftildelinger om efteråret kombineret med valg af resistente arter og sorter giver det bedste resultat. Selv om planterne er hærdet kan de dog stadig få vinterskader. PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE 37

40 Hvad kan man gøre ved vinterskader? Afdugning af greens Figur 30: Nogle græsarter binder mere dug end andre. Dug på overfladen af især greens har stor betydning for udviklingen af svampesygdomme i efteråret. Her bør man være opmærksom på, at forskellige græsarter bærer duggen forskelligt, hvilket betyder, at de ikke har samme tendens til at tiltrække svampesygdomme. Som det fremgår af Figur 30 er der stor forskel på duggen på greens af hhv. Rødsvingel og Hvene. Ved afdugning fjerner man vandfilmen fra græsset, hvorved man forhindrer svampesporer i at spire og sprede sig fra plante til plante. De forskellige metoder kan være slange, tov, børster eller dugvanding. 38 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

41 Figur 31: Afdugning på green en tidlig morgen i september. Foto: Ove Bach Opsummeret kan man give græsset de bedste muligheder for hærdning om efteråret ved at nedsætte gødningstildelingen. Dog skal man ikke give så lidt, så planterne sulter ihjel i løbet af vinteren. Man skal sørge for tilstrækkeligt med lys og luft til græsset ved at fjerne træer og buske omkring græsarealer, samt gode afdræningsforhold i jorden, både i overfladen ved at forebygge filt og i dybden ved at dybdelufte. Sprøjtning med jernsulfat kan reducere sygdomsangreb og man kan eventuelt behandle med fungicider (svampemidler), hvis forholdene er til det, og hvis man har en sikker diagnose af sygdommen. Svampemidlet Folicur som er godkendt i 2012 virker kun forebyggende, mens nye helbredende kontaktmidler bliver testet i PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE 39

42 Renovering af græsarealer efter vinterskader Figur 32: Vertikalskåret green tidligt forår. Er der omfattende skader efter en lang og hård vinter, skal man i gang med en genopretning, når forholdene er til det. Græsset har først og fremmest brug for lys og luft for at få væksten i gang, og derfor kan man overfladelufte græsarealer med plænestrigle eller vertikalskærer. Ofte er der en skorpe på overfladen fra svampeangreb og gammelt dødt græs, som forhindrer luft og lys i at komme ned til græssets vækstpunkter. Denne skorpe kan også indeholde spirehæmmende stoffer. Overfladeluftning kan foretages tidligt, når man kan køre på arealerne, men man skal være opmærksom på, at så snart man roder og åbner op i græsoverfladen, vil man også stimulere Enårig Rapgræs og andet ukrudt i at spire og gro. Luftning i dybden med spyd eller knivluftere er vigtigt for at skabe en porøs og iltholdig vækstjord, hvor rødderne kan trives. Efter en grundig luftning i både overfladen og dybden kan man efterså, men husk, at de er jordtemperaturen som afgør spiringshastigheden, så det kan gå langsomt (tålmodighed!!). Ved renovering af græsarealer efter vinterskader skal man overveje om man ønsker en her og nu løsning eller en 40 PLÆNEGRÆS ETABLERING OG PLEJE

43 mere langsigtet løsning. Ofte er kravet, at der skal græs på i en fart, og her vil en løsning med f.eks. en overfladeluftning og eftersåning give et hurtigt resultat. Problemet er dog ofte, at størstedelen af det græs som spirer her er Enårig Rapgræs, som findes i store mængder i frøpuljen i jordens øverste 2-3 cm. Enårig Rapgræs spirer hurtigt og i køligere jord end kulturgræsserne gør. Alternativt kan man derfor afhøvle og fjerne de øverste 2-3 cm af græsoverfladen. Dette fjerner en stor del af frøpuljen af Enårig Rapgræs. Fremspiringen af kulturgræsserne (Alm. Rajgræs, Rødsvingel og Engrapgræs) bliver en smule langsommere, men resultatet vil blive, at det er de varige kulturgræsser, som kommer til at dominere græsplænen efterfølgende. 41

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Filt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle

Gåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende

Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet

Pesticidfri pleje på fairways. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet

Læs mere

Overvintringssygdomme

Overvintringssygdomme Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp

Læs mere

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane

Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej 100 7000 Fredericia Att.: Jørn Jensen Kværndrup, den 4. september 2012 Notat: Ukrudtstryk på stadion og træningsbane Baggrund for besøget var, at der for tiden er

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret

Læs mere

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende

Læs mere

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.

Filt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale. FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Skadevoldere på golfbaner

Skadevoldere på golfbaner Skadevoldere på golfbaner Mejeri- Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright 2017 Ministeriet for Børn, unge og ligestilling Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner S K O V & L A N D S K A B ( F S L ) O G M I L J Ø S T Y R E L S E N Indhold Forord... 3 Pesticidfri pleje skal styrke græsset... 4 Vigtigt at samarbejde...

Læs mere

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord

Græsblanding. Anlægning. Den rigtige Turfline til den Skyggefulde Græsplæne. Den rigtige Turfline til Græsplænen på Sandet Jord Græsblanding Anlægning Den rigtige Turfline Græsplæne / / / Den rigtige Turfline Græsplæne i den gule pakning er velegnet til langt størstedelen af de danske græsplæner. Græsfrøene i blandingen er omhyggeligt

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,

Sammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand, Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner Tvedt, Tilde; Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt; Kristoffersen, Palle

Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner Tvedt, Tilde; Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt; Kristoffersen, Palle university of copenhagen University of Copenhagen Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner Tvedt, Tilde; Fischer, Jørgen; Larsen, Søren Ugilt; Kristoffersen, Palle Publication date: 2002 Document

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa

Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Greens; rødsvingel / alm hvene / poa Synlige bare pletter må forekomme i begrænset omfang, afhængig af udbredelsen af Poa Annua. Klippehøjden er 3,7-5mm dog 5-8 mm i starten og slutningen af vækstsæsonen.

Læs mere

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE

GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE GRÆSPLÆNEN FRØ ANLÆG PLEJE INDHOLD Side 2 Græs er ikke bare græs 2-3 MINI-TURF og S-mærke 3 Græsarter og deres egenskaber 4-6 Græsblandinger 6 Hvornår kan man så? 7 Forberedelse til såning 8 Såning Klipning

Læs mere

Plænegræs til ethvert formål 1

Plænegræs til ethvert formål 1 Plænegræs til ethvert formål 1 Indholdsfortegnelse Hunsballe Frø - Din plænegræspartner 3 Brugsplæner 4 Villa-Turf 4 Villa-blanding 4 Special-Turf - Ny sammensætning 5 Kløver-Turf 5 Svensk/Classic-Turf

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige

Læs mere

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.

Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder. Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere

Læs mere

En god start er vigtig

En god start er vigtig Faktablad Integreret plantebeskyttelse Etablering af golfbaner og andre plænegræsarealer uden ukrudt Marts 2016 Fra etableringen af Hills golfbane i Sverige. Foto: Agnar Kvalbein. En god start er vigtig

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Græs til parker og fodboldbaner

Græs til parker og fodboldbaner Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,

Rigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten, Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE

gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE gør som de professionelle ALT TIL DIN GRÆSPLÆNE Den rigtige start på din plæne Den rigtige start på din plæne Start med at vælge Den rigtige blanding Alle frøene i Den rigtige blandingerne er S-mærkede

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL DANFUGESAND DANFUGESTENMEL Skal opbevares tørt DANFUGESAND til betonstensbelægninger DANFUGESTENMEL til betonsten, chaussesten og brostensbelægninger www.danfugesand.dk DANFUGESAND Lug ud i kemikalierne

Læs mere

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider

Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Fredericia Kommune Natur og Miljø Gothersgade 20 7000 Fredericia Att.: Annemette Bargum Kværndrup, den 21. september 2012 Notat: Drift af Fredericia Golf uden pesticider Goldbanen i Fredericia blev besøgt

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival

CTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.

Læs mere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere

engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Boldbaner I Vejle Kommune. Januar 2017

Boldbaner I Vejle Kommune. Januar 2017 Boldbaner I Vejle Kommune Januar 2017 1 Forord En dårlig boldbane kan ødelægge selv den bedste kamp. I Idræt & Faciliteter har vi et ønske om at holde vores boldbaner på et niveau, hvor der kan spilles

Læs mere

Hvidkløver i plænegræs og bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs

Hvidkløver i plænegræs og bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs Skov & Landskab KVL Søren Ugilt Larsen 14. juni 2004 Bilag 1: Projektbeskrivelse Hvidkløver i plænegræs og bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs Indledning Gennem de seneste år har der været stigende

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015

KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?

Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R

DA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning

Læs mere

Greenkeepernes klumme

Greenkeepernes klumme Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi

Læs mere

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE

MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE MOD LOPPER I OMGIVELSERNE Nyt patenteret produkt, baseret på en sammensætning af organisk silikone, til bekæmpelse af hunde- og kattelopper i omgivelserne Bekæmper lopper i alle

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016

Rammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016 Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Plejeplan for Tønder golfklub

Plejeplan for Tønder golfklub Plejeplan for Tønder golfklub Golfbanen i Tønder skal de næste år have en fast plejeplan for hele banen, både så medlemmer og bestyrelsen kan følge udviklingen på banen år for år. Banen er på mange måder

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011

Ribe Golf Klub Snepsgaardevej Ribe. Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Ribe Golf Klub Snepsgaardevej 14 6760 Ribe Att.: Christen Lassen Schmidt Kværndrup, den 3. juli 2011 Banens grundforudsætning og udfordringer I forlængelse af mit besøg fredag den 17. juni vil jeg her

Læs mere

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN

MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Kontoret er ferielukket

Kontoret er ferielukket Fra: Breinholtgård golfklub Sendt: 4. november 2016 13:13 Emne: Breinholtgård Golfklub Nyhedsbrev Kontoret er ferielukket I næste uge (uge 45) holder jeg ferie. Kontoret vil derfor ikke være bemandet så

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning

Hvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger

DANFUGESTENMEL. www.danfugesand.dk. Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger DANFUGESTENMEL www.danfugesand.dk Produktinformation om patenteret ukrudtshæmmende fugemateriale til beton- og granitbelægninger Begræns ukrudtet miljøvenligt og naturligt Næsten for godt til at være sand

Læs mere

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart

Giv en ven en gratis golfoplevelse. Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start. Hole in One. Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Giv en ven en gratis golfoplevelse Farvemessens Pinseturnering 116 spillere til start Hole in One Hvorfor er banen ikke tip top fra sæsonstart 8. NYHEDSBREV

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler Bunddækkeplanter I naturen er der næsten aldrig store flader med samme art. Når et bed består af flere arter, er det ikke så udsat for angreb af plantesygdomme og skadedyr. Der er biologisk mangfoldighed.

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Modern banskötsel. - Nya EU-direktiv kräver integrerat växtskydd. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Modern banskötsel. - Nya EU-direktiv kräver integrerat växtskydd. Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Modern banskötsel - Nya EU-direktiv kräver integrerat växtskydd Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Den nordiska golfspelarens uppfattning av spelkvalitet Disposition Ogräsbekämpning

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen

Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Vedtaget af Kommunalbestyrelsen december 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Lovgrundlag og håndhævelse...3 3. Indsatsområde...4 4. Tidsfrister for bekæmpelse...4

Læs mere