Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen."

Transkript

1 e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng er typisk tilpasset næringsrig jord og intensiv græsning, og de tåler en vis vandpåvirkning. De hyppigste arter er alle udsåede og tæller alm. rajgræs, alm. rapgræs, fløjlsgræs, eng-rapgræs, engrottehale og hvid-kløver. Desuden forekommer de spontane arter mælkebøtte, alm. kvik og lav ranunkel. Karakteristiske er i øvrigt enårig rapgræs og glat vejbred. e med udsåede græsser. Fotos: Miljøcenter Århus. er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen. Beskyttelse e med engplanter, der omlægges sjældnere end hvert år er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng, såfremt arealet alene eller sammen med andre beskyttede naturtyper overstiger 25 m 2, (se også By- og Landskabsstyrelsen 29). En betragtelig del af kulturengene formodes at falde uden for beskyttelsen som fersk eng som følge af den intensive udnyttelse (dræning, omlægning og gødskning) og den ofte ret sparsomme forekomst af engplanter. er ikke omfattet af Habitatdirektivets Bilag I. Økologi ene er artsfattige og domineret af udsåede arter, der er særdeles konkurrencedygtige på fugtige, svagt sure til svagt basiske levesteder, hvor tilgængeligheden af næringsstoffer er høj. I samtlige 583 prøvefelter, der ifølge modellen tilhører plantesamfundet kultureng, er der en overhyppighed af næringselskende arter i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra områdernes surhedsgrad (næringsratio over,7). På næsten alle kulturenge indicerer artssammensætningen, at vegetationen er ekstremt belastet af næringsstoffer.

2 Figur Karakteristik af de økologiske kår i plantesamfundet kultureng ud fra prøvefelternes gennemsnitlige Ellenbergværdier for fugtighed, næringsstof, reaktionstal (ph) og næringsratio (næringsstof/reaktionstal). Den fuldt optrukne vertikale linje viser de gennemsnitlige værdier for de 583 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet kultureng, medens de stiplede linjer viser standardafvigelsen. Detaljerede beskrivelser af Ellenbergs indikatorværdier findes i Bilag 3. Fugtighed Næringsstof Reaktionstal Næringsratio Moderat fugtigt (4-6) Fugtigt (6-8) Vådt (8-1) Ekstremt næringsfattigt (< 2) Næringsfattigt (2-4) Moderat næringsrigt (4-6) Næringsrigt (6-8) Surt (2-4) Moderat surt (4-6) Svagt surt/svagt basisk (6-8) Uden tegn på eutrofiering (<,7) Svage eller moderate tegn på eutrofiering (,7-,8) Tydelige tegn på eutrofiering (,8-,9) Ekstremt belastet af eutrofiering (>,9) Artssammensætning I Tabel 14.1 er vist en række udvalgte arter fra plantesamfundet kultureng. For hver art er angivet: Artens specificitet (S), der er plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten. Denne værdi siger noget om, hvor specifik arten er for samfundet kultureng i forhold til de øvrige plantesamfund, der indgår i analysen. Da kulturengene består af vidt udbredte spontane og udsåede arter, er der ingen karakteristiske engplanter eller kulturgræsser, der har en meget stor andel af deres registreringer i felterne fra kultureng. De mest specifikke arter for plantesamfundet kultureng er kulturplanter såsom alm. rajgræs og eng-rottehale samt spontane ukrudtsplanter såsom enårig rapgræs, mark-ærenpris, skive-kamille og blød hejre, der alle har omtrent 1/3 af deres registreringer i kulturengsfelterne. Kulturgræsser og kløver udgør 1 ud af 3 artsregistreringer på kulturengene. ved Gudenåen. Foto: Århus Amt.

3 Tabel Oversigt over de mest konstante arter og de vigtigste indikatorarter for plantesamfundet kultureng. For hver art er listet den maksimale indikatorværdi (IV max), indikatorværdien for kultureng (IV) samt det plantesamfund, arten har den højeste indikatorværdi for. Indikatorværdiernes statistiske signifikans er testet ved en Monte Carlotest med 1 permutationer (*** = <,1, ** <,1, * <,5). For hver art er angivet specificitet (S = plantesamfundets andel af det samlede antal registreringer af arten) og konstans (K = andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret). Art IV maks (p) S K I Plantesamfund alm. rajgræs 24.1 (***) mælkebøtte 13.6 (***) alm. rapgræs 9 (***) alm. kvik 13.7 (***) lav ranunkel 17.8 (***) hvid-kløver 13.9 (***) fløjlsgræs 14.2 (***) eng-rapgræs 1.1 (***) kryb-hvene 12.6 (***) rød svingel 16.8 (***) ager-tidsel 6.4 (***) mose-bunke 8.6 (***) enårig rapgræs 3 (***) blød hejre 5.2 (***) eng-rottehale 4.5 (***) glat vejbred 4.3 (***) bellis 3 (***) butbladet skræppe 2.1 (**) alm. røllike 16.8 (***) Artens konstans (K), der er andelen af plantesamfundets prøvefelter, hvori arten er registreret. Denne værdi udtrykker, hvor hyppigt arten forekommer i kulturengvegetationen. Som det fremgår af tabellen, er der relativt få konstante arter (12 arter findes i mere end 2% af prøvefelterne) i kulturengens vegetation. De mest konstante arter er græsser, der samlet udgør halvdelen af alle registreringer i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører samfundet kultureng. ene er hyppigt omlagte, og kulturgræsser (alm. rajgræs, alm. rapgræs, eng-rapgræs og rød svingel m.fl.) og kløver (hvid- og rød-kløver) udgør således knap 1/3 af samtlige registreringer. De hyppigste arter i kulturengenes vegetation er fundet i mere end halvdelen af prøvefelterne: alm. rajgræs, mælkebøtte og alm. rapgræs. Arterne i kulturengvegetationen er kendetegnet ved en hurtig vækst (konkurrencestrategi) og en rigelig frøsætning (pionerstrategi) og er tilpasset levesteder med en rigelig tilgængelighed af næringsstoffer og periodiske forstyrrelser (Figur 14.2).

4 Pionerstrategi Konkurrencestrategi Nøjsomhedsstrategi Figur Oversigt over arternes livsstrategier i de 583 prøvefelter, der tilhører plantesamfundet kultureng. Konkurrenceplanterne (fx stor nælde og lådden dueurt) er hurtigtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med rigelige ressourcer (Cstrategi). Nøjsomhedsplanterne (fx hjertegræs og tranebær) er små og langsomtvoksende arter, der er tilpasset stabile levesteder med ressourceknaphed (S-strategi). Pionerplanterne (fx tigger-ranunkel og sump-evighedsblomst) er tilpasset forstyrrede levesteder med rigelige ressourcer ved en hurtig og rigelig frøsætning (R-strategi). Artens indikatorværdi (IV) for plantesamfundet kultureng. For arter, der er udpeget som indikatorer for kultureng som fx alm. rajgræs, svarer denne værdi til den maksimale indikatorværdi for analysen. Alm. rajgræs har en indikatorværdi for kultureng på 17, hvilket dækker over, at 35% af alle prøvefelter, hvori rød svingel er registreret, tilhører plantesamfundet kultureng (specificitet), og at alm. rajgræs samtidig er registreret i 69% af alle prøvefelter, der tilhører kultureng (konstans) (,35,69 =,24). Artens maksimale indikatorværdi (IV maks) i analysen. I kolonnen plantesamfund er vist, hvilket samfund denne værdi er knyttet til. Rød svingel, der er den hyppigst registrerede art i de prøvefelter, der ifølge modellen tilhører kultureng (69%), er samtidig en signifikant indikatorart for kultureng. Derimod er alm. rapgræs, der er registreret i 55% af alle prøvefelter fra kultureng, hyppigere forekommende i og dermed udpeget som indikatorart for plantesamfundet våd eng. Indikatorartsanalysen bygger på prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet kultureng samt en række samfund, der har stor floristisk lighed med denne type: våd eng, tør og fugtig brakmark, kultureng, rigkær og urtebræmme. Afgrænsning i forhold til andre plantesamfund Figur 14.3 viser placeringen af de 583 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet kultureng, i forhold til de plantesamfund, der har størst floristisk lighed med kulturengene. I figuren øverst til venstre er prøvefelterne vist langs variationsakse 1 (gradient i ph og næringsrigdom) og variationsakse 2 (gradient i fugtighed), og i figuren øverst til højre er vist placeringen langs variationsakse 1 og 3 (gradient i lystilgængelighed). Nederst i Figur 14.3 ses, hvorledes de gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys i kulturengenes prøvefelter fordeler sig i forhold til de øvrige 16 plantesamfund i mosemodellen. Figurerne viser, at plantesamfundet kultureng rummer arter, der er tilpasset en høj tilgængelighed af næringsstoffer (Ellenberg indikatorværdi for næringsstof). Arterne fra kultureng har deres økologiske optimum i den lave ende af fugtighedsgradienten sammen med de tørre brakmarker og er tilpasset relativt lysåbne forhold. De mindst næringsbelastede kulturenge har en sammensætning af arter, der minder om næringsrige fugtige enge, og de mest næringsbelastede kulturenge ligner tørre brakmarker. Tilsvarende ligner de mindst afvandede kulturenge vegetationen i de mindst våde fugtige brakmarker.

5 Variationsakse Variationsakse Variationsakse 1 Variationsakse 1 12 Næringsstof Reaktionstal Fugtighed Lys Figur Øverst ses placeringen af de 583 prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet kultureng, langs hhv. variationsakse 1 og 2 (figuren til venstre) og variationsakse 1 og 3 (figuren til højre). Nederst ses boxplots over prøvefelternes gennemsnitlige Ellenberg indikatorværdier for næringsstof, reaktionstal, fugtighed og lys for hvert af de 17 plantesamfund. For hvert plantesamfund er de tilhørende prøvefelters gennemsnitlige Ellenberg-værdier vist ved et boxplot med median (vandret hvid streg), 25 og 75 percentil (rektangel) og 1 og 9 percentil (vandrette streger på lodrette linjestykker). Inden for hver Ellenberg indikator er plantesamfundene rangordnet efter medianværdierne, således at det plantesamfund, der har den laveste median for indikatoren, er længst til venstre, og plantesamfundet med den højeste medianværdi er længst til højre. For Ellenbergs indikatorværdi for næringsstof har de prøvefelter, der ifølge mosemodellen tilhører plantesamfundet højmose, den laveste medianværdi, medens prøvefelter fra urtebræmmer har den højeste medianværdi. De røde pile viser de kulturenges placering i denne rangordning af plantesamfund.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus. Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige

Læs mere

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert

Våd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand

Læs mere

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.

Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland. Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU. Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.

Læs mere

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.

Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing. fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,

Læs mere

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede

Avneknippemose. Avneknippemoserne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som sø eller mose, hvis arealet alene eller sammen med andre beskyttede ns vegetation er høj med rørsump-karakter, og plantesamfundet findes langs bredden af søer eller i uudnyttede eller ekstensivt udnyttede moser i de østlige dele af landet, hvor kalkforekomster i undergrunden

Læs mere

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST.

Næringsfattig søbred. Beskyttelse. Jægersborg Dyrehave. Foto: Erik Buchwald, BLST. findes langs sure og næringsfattige søer og vandhuller. Vegetationen er temmelig artsfattig, men til gengæld præget af en række stærkt specialiserede og relativt sjældne arter. Arterne liden siv, vandnavle

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU.

Tidvis våd eng. Tidvis våd eng med klokkeensian, klokkelyng og hirse-star. Foto: Peter Wind, DMU. Den tidvis våde eng finder man typisk i lavninger i hedeområder, ved kanten af søer og vandløb, hvor vandstanden er høj i dele af året, i kanten af moser og på landsiden af strandenge. Plantesamfundet

Læs mere

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Hængesæk. Hængesæk med kærmysse ved dystrof sø nord for Salten Langsø. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. kenes fællestræk er, at de er dannet flydende i vandskorpen af søer og vandhuller. Efterhånden danner hængesækken et tykt tørvelag, der kun gynger eller skælver lidt, når man går på den. Langt de fleste

Læs mere

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard.

Fugtig brakmark. Beskyttelse. Fugtig brakmark ved bredden af Spøttrup Sø, Limfjorden ved Mors. Foto: Bettina Nygaard. Plantesamfundet fugtig brakmark dækker over næringsrige og fugtige enge med spontan vegetation, der forekommer på forstyrrede arealer domineret af overfladevand. Samfundet er karakteriseret ved en relativt

Læs mere

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE

OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?

HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Læs mere

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill:

Beplantning i regnbede og vejbede. Lærke Kit Sangill: Beplantning i regnbede og vejbede Lærke Kit Sangill: lkn@vandcenter.dk 12.12.2018 Agenda Om valg af planter til LAR Et studie i plantevalg på de tørre forhold i vejbedet Planteviden, beplantnings struktur

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015

Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Bilag 4 - Artsliste for plantearter fundet ved screening i 2015 Mose og kær Område art stjerne N Mose 1 N ved vejen N inde i krat birk fyr el ribs rose (have art) snebær Invasiv hvidtjørn hyld nælde, stor

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

6. FERSKE ENGE. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Græsarealer udenfor omdriften

6. FERSKE ENGE. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse. Græsarealer udenfor omdriften 6. FERSKE ENGE De ferske enge er relativt fugtige lavbundsarealer med en lysåben og lavtvoksende vegetation af græsser og urter skabt ved græsning og/eller høslæt. Oprindelse og anvendelse De ferske enge

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156.

Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. NOTAT Mose omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 på Stamholmen 156. Mosevegetation fra den centrale, vestlige del af matrikel 245 med Tagrør, Kær-Tidsel, Dun-Birk og Grå-Pil. Indhold Registreringer i 2018

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Søren Østergaard Ørtoftvej 29 9300 Sæby Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Dato: 23. januar 2017 Vedr.

Læs mere

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018. Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune

Læs mere

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS

OG KAN VI DET? HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN AARHUS HVORDAN KAN VI LØSE KLIMAPROBLEMERNE UDEN DET GÅR UD OVER BIODIVERSITETEN OG KAN VI DET? KLIMATILPASNING OG NATURBESKYTTELSE: CENTRALE SPØRGSMÅL: Hvor længe, hvor tit og hvornår kan vandløbene oversvømme

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje

Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth. Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Naturstyrelsen Fyn den 2. marts 2011. Ansve Den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth Supplerende botanisk registrering og forslag til naturpleje Tillæg til rapport: Padder, krybdyr og anden

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Kvælstofdeposition og NOVANA

Kvælstofdeposition og NOVANA Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede

Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Floraen på et stykke af Tissøs nordvestlige bred syd for Lille Fuglede Bredden af Tissø syd for Li. Fuglede. I mellemgrunden ses en stor bevoksning af Kalmus. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Læs mere

Bilag: Naturbesigtigelse

Bilag: Naturbesigtigelse POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 04-08-2015 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-7-15 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose. Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb Mail: jet@bibbo.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 15.01.2016

Læs mere

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 22. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet E-mail: nmkn@nmkn.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Yderligere bemærkninger til DN s klage over dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur

Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejer Rødkildevej 45 3250 Gilleleje 29. juni 2018 Meddelelse om opretholdelse af beskyttet natur Ejendommen matr. nr. 1b, Rødkilde Gde., Søborg, Rødkildevej 45, 3250 Gilleleje Indledning Nærværende sag

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

efter naturbeskyttelsesloven, og der kræves derfor en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Det berørte naturområde ses på kortet nedenfor.

efter naturbeskyttelsesloven, og der kræves derfor en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Det berørte naturområde ses på kortet nedenfor. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Resen Beboerforening/ Udviklingsselskabet Resen Sogn c/o Mona Kristiansen Dalgårdsvej 2 Resen 7600

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.

DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE. vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. DANSKE PLANTESAMFUND I MOSER OG ENGE vegetation, økologi, sårbarhed og beskyttelse Faglig rapport fra DMU nr. 728 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANSKE PLANTESAMFUND

Læs mere

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar

Læs mere

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV

StedID: 136e energinet.dk NBJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV Stednavn: Tjæreborg Dato: 20140922 Inventør: Peter Witt StedID: 136e energinet.dk NJ 3: HGL 7: Grundighed: Estimeret naturtilstand: ja nej 3) Intensiv IV eskrivelse: Fersk eng langs den øvre kant af strandengen.

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Mircobit Kursus Lektion 5 (Du skal her vælge Lets Code og nederst Microsoft Block Editor.)

Mircobit Kursus Lektion 5   (Du skal her vælge Lets Code og nederst Microsoft Block Editor.) Mircobit Kursus Lektion 5 http://microbit.org/ (Du skal her vælge Lets Code og nederst Microsoft Block Editor.) Vi laver en variabel point til at holde styr på pointene. Af en mystisk grund kunne man ikke

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent

Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt

Læs mere

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder

EnviNa temamøde i Horsens 15. november Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder EnviNa temamøde i Horsens 15. november 2012 Foreløbige vurderinger og konsekvensvurderinger i forbindelse med Natura 2000-områder Naturtyper, karplanter og mosser Erik Aude Tak til Lars og Lene Personlig

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Lovliggørende dispensation

Lovliggørende dispensation Søren Hessellund Nygårdsvej 36 4573 Højby 10. april 2018 _ Lovliggørende dispensation Til at lade jordopfyld blive liggende på et beskyttet naturområde Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning af 9.

Læs mere

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog

Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune

Læs mere

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled

Høringssvar til Lovliggørelse af indgreb i beskyttet natur på Kalvebod Fælled DN København Formand: Louise Holst Hemmingsen Villumsen Telefon: 25 85 36 64, e-mail: koebenhavn@dn.dk Dato: 20.april 2018 Til: Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Sagsnummer: 2017-0006551 Høringssvar

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med

Læs mere

Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn:

Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet. Andy G Howe: Mona C Bjørn: Optimering af økosystemtjenester og rekreative værdier af vejbedet Andy G Howe: andy@ign.ku.dk Mona C Bjørn: chor@plen.ku.dk 28.02.2018 22/02/2018 2 Projekt periode: Marts 2017 September 2018 Bevilling:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres.

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres. POSTBOKS 10 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Torben Nielsen AquaSearch ova ApS Siljeager 1 7300 Jelling Midlertidigt oplag af slam og sediment

Læs mere

Landzonetilladelser til nye søer på matriklerne 151 Smedager, Bjolderup og 13b og 98 Smedager, Bjolderup

Landzonetilladelser til nye søer på matriklerne 151 Smedager, Bjolderup og 13b og 98 Smedager, Bjolderup Alex Andersen Smedagervej 39 6392 Bolderslev Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 Dato: 16-08-2019 Sagsnr.: 19/40167 Kontakt: Jacob Peter Jacobsen E-mail: jpja@aabenraa.dk Landzonetilladelser

Læs mere

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

Hvor galt står det til med naturen i det åbne land?

Hvor galt står det til med naturen i det åbne land? Hvor galt står det til med naturen i det åbne land? - resultater fra Danmarks længste tracéstudie ved biolog, cand.scient. Signe Nepper Larsen, COWI A/S 1 02-09-2002 Udbygning af det danske system for

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Hellerød Kær. Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik. Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606)

Hellerød Kær. Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik. Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606) Hellerød Kær Undersøgelse af hydrologi, vandkemi, jordbund og botanik Rigkilde-LIFE (LIFE 14 NAT/DK/000606) 6. februar 2018 Indhold 1 Indledning 4 2 Fase 1 Undersøgelser 4 2.1 Botanisk kortlægning 4 2.1.1

Læs mere

Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk

Vedr. bedømmelsen af hydrologi og udsagn om habitatnaturtypen hængesæk 18. november 2018 Bemærkning til besigtigelsesnotat udarbejdet af Thingsgaard Naturconsult Besigtigelsesnotatet fra Thingsgaard Naturconsult overrasker ved at indeholde en vurdering af, at de bedst udviklede

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe

Rekvirent: Frederikssund Kommune Dato: 2. udgave, 9. januar 2012 Tekst: Thomas Vikstrøm Kvalitetssikring: Martin Hesselsøe Registrering af 3-natur på del af Kulhusvej 21 m.fl., matr. nr. 1c, 1d, 2d, 4g, 14, 15c og 16b, Slagelsesgårdene, Dråby, og matr. nr. 5, Troldegårde, Dråby, i Frederikssund Kommune Rekvirent: Frederikssund

Læs mere

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev

LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev LIFE-overdrev 2 Udvikling af nye overdrev Mikkel Bornø Clausen, NST Storstrøm AFSLUTNINGSSEMINAR den 9-10. september 2013 Historien Natura2000- område: 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds

Læs mere

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3.

Kommunen registrerer derfor arealer beskrevet i skemaet herunder og på luftfotos side 2 og i bilag 1 som beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Hjørring Kommune Hjørring kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Afgørelsen sendes også til bruger af arealet Hjørring Golfklub Ændrede registreringer af beskyttet natur ved Hjørring Golfbane Team

Læs mere

Det tørke stressede vejbed

Det tørke stressede vejbed Det tørke stressede vejbed Danske Parkdage 2018 Andy G. Howe, Københavns Universitet Lærke K. Sangill, VandcenterSyd Odense Mona C. Bjørn, Københavns Universitet Dato: 06.09.2018 Hvilke planter kan gro

Læs mere

TERRESTRISKE NATURTYPER 2007

TERRESTRISKE NATURTYPER 2007 TERRESTRISKE NATURTYPER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 712 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] TERRESTRISKE NATURTYPER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 712 29 Rasmus

Læs mere

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017

Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Opsamlingsnotat: Kontrolleret afbrænding på Byageren i Birkerød - oktober 2017 Indhold Formål...... 2 Forsøgsopstilling...... 2 Feltbeskrivelser...... 3 Analyse og vurdering... 9 Fremtidsudsigter......

Læs mere

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35. TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Att: Karina Bank Arikan Dispensation til etablering af en grusvej gennem et overdrev på matr.nr. 8, Kirke Værløse

Læs mere

Hessellund Hede N40, del 3

Hessellund Hede N40, del 3 Hessellund Hede N40, del 3 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Vandløb...3 3.3 Terrestriske naturtyper...5

Læs mere

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 75 50 25 2019 Karsten Juul Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede

Læs mere