Ringkøbing-Skjern Kommune. Toften Tarm. Att.: Mads Winther Hansen. Sendt på mail:

Transkript

1 Returadresse Land, By, Kultur - Land og Vand Toften Tarm Ringkøbing-Skjern Kommune Toften Tarm Att.: Mads Winther Hansen Sendt på mail: mads.winther.hansen@rksk.dk Dispensation fra 3 til anlæggelse af sti, broer, vendepladser og P-pladser, dæmningsforlængelse samt opsætning af infotavler og bænk ved Bagges Dæmning Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at have et rimeligt forgrenet netværk af rekreative støttepunkter til et aktivt friluftsliv, hvor naturen skal danne rammen for et meget attraktivt og let tilgængeligt friluftsliv. Som led i Kommunens ønske om et aktivt friluftsliv har kommunen et projekt, som har til mål at etablere et stiforløb rundt om Ringkøbing Fjord. Stien ønskes placeret, således at brugere af stien kan opleve Ringkøbing Fjord tæt på. I den forbindelse ønsker Vejafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune at anlægge en sti til gående og cyklende ved og på Baggers Dæmning, således at Ringkøbing Fjord kan krydses over Baggers Dæmning. Baggers Dæmning blev etableret i 1860 erne, og havde til formål at inddæmme den nordvestlige del af Ringkøbing Fjord. Kort tid efter etableringen skete der dog brud på dæmningen to steder. Disse to brud i dæmningen er der stadig den dag i dag. Vejafdelingen ønsker at etablere to betonbroer, således at resterne af dæmningen bindes sammen, hvorved, der kan etableres et stiforløb hele vejen over Baggers Dæmning. Der benyttes så vidt muligt eksisterende færdselsspor i landskabet, der opgraderes så stien kommer til at fremstå som en helhed i hele dens udstrækning rundt om fjorden. P- og vendepladser placeres på arealer, som i dag fungerer som sådanne. Stien på selve Dæmningsøen etableres som en stenmelsbelagt cykel-/gangsti. Dele af projektet ønskes placeret på arealer, som er beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven 1. Projektet kræver derfor dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven. land.by.kultur@rksk.dk Sagsbehandler Thomas Mosgaard Direkte telefon E-post thomas.mosgaard@rksk.dk Dato 26. november 2014 Sagsnummer TA 1 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 3. juli 2013) Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Marts 2013

2 På Bilag 1 er stiforløbet med broerne, dæmningsforlængelse samt P- og vendepladser skitseret med angivelse af de strækninger, som er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Der henvises til bemærkninger på de næste sider. Dispensation fra 3 Der gives hermed: Dispensation fra 3, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, i Naturbeskyttelsesloven jf. 65, stk. 3, til: Område 1 Afretning og tilførsel af cykelegnet stabilgrus på vejen fra Baggersvej til det lille fiskeleje. Vejen bliver 3 m bred. Etablering af en vendeplads med parkeringsmulighed. Bro 1 Fastgørelse af en ca. 100 m lang svagtkurvet betonelement bro med en fribredde på 2,4 m og undersejlingshøjde på 1,6 m på midten. Område 2 (Dæmningsøen) Etablering af en 2,5 m bred stenmelsbelagt cykel-/gangsti. Etablering af en rasteplads på ca. 2 x 5 m, som placeres ca. midt på øen. På rastepladsen placeres en bænk samt infotavle med en størrelse på ca. 1 x 1 m. Bro 2 Fastgørelse af en ca. 100 m svagtkurvet betonelement bro med en fribredde på 2,4 m og undersejlingshøjde på 1,6 m på midten. Broen får landfæste med Holmsland på en ca. 20 m forlængelse, der laves ud fra dæmningsresten på Hvide Sande siden. Område 3 Etablering af en 2,5 m bred stenmelsbelagt cykel-/gangsti. Etablering af en ca. 20 meter lang dæmningsforlængelse. Område 4 Afretning og tilførsel af cykelegnet stabilgrus på vejen Etablering af p- og vendeplads samt opsætning af en infotavle med en størrelse på ca. 1 x 1 m Dispensationerne gives, idet det samlede projekt vil forbedre de rekreative værdier langs Ringkøbing Fjord på strækningen ved og over Baggers Dæmning væsentligt. 2

3 Dispensationerne gives på vilkår af: at evt. afrømmet/opgravet materiale fjernes eller jævnes ud på arealer, som ikke er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, arealer i omdrift eller inden for stiforløbet, at anlægsarbejdet foregår så skånsomt som muligt, at etableringen af broerne og stien på Dæmningsøen (område 2) ikke foregår i perioden 15. april til 15. juli med mindre at arbejdet på dæmningsøen er påbegyndt inden 15. april. at kørsel med motoriseret køretøj på broerne, stiområde 2 og 3 ikke er tilladt, bortset fra ved tilsyn og vedligeholdelse af stien og broerne. at broerne holdes/males i naturlige/jord/beton/metal farver at broerne, infotavler og bænk skal fjernes, hvis de ikke længere vedligeholdes/bruges. Supplerende oplysninger Dispensationerne bortfalder, hvis de ikke er udnyttet inden 3 år efter, at de er meddelt (Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2). Ringkøbing-Skjern Museum vil gerne kontaktes, inden arbejdet i gangsættes. Offentliggørelse Afgørelsen anses som værende af almindelig offentlig interesse, og offentliggøres, derfor jf. 10 stk., 1 i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper 2 Offentliggørelsen sker fredag den 28. november 2014 ved annoncering på kommunens hjemmeside. Udnyttelse og klagevejledning Ifølge 78 og 86 i Naturbeskyttelsesloven kan der klages over afgørelsen af ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, og af den, som har rådighed over den. Endvidere af organisationer og myndigheder i henhold til lovens bestemmelser (Kapitel 12 i Naturbeskyttelsesloven). Efter forvaltningsloven kan andre eventuelt også være klageberettigede, hvis de kan siges at være part i sagen og have en individuel og væsentlig interesse i den. En eventuel klage skal sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm, - så vidt muligt via til land.by.kultur@rksk.dk. Borgere, virksomheder og organisationer har desuden mulighed for at klage via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Adgang til klageportalen sker gennem Danmarks 2 Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper. BEK nr af 20/11/2006 3

4 Miljøportal ( eller Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelsen og udløber den 26. december 2014, ved kontortidens ophør. Kommunen skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage, der sendes videre til Natur- og Miljøklagenævnet vil blive sendt sammen med kopi af relevante sagsakter og eventuelle bemærkninger, som klagen måtte give anledning til. Klageren og de, som klagen vedrører, får kopi af kommunens brev til Nævnet, og herefter har klageren og de, som klagen vedrører, 3 uger til at komme med bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen skal underrette nævnet, hvis der igangsættes forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der kan have betydning for klagen. Kommunen skal ligeledes orientere om resultatet af de afsluttede forhandlinger. Afgørelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet og eventuel klagesag afgjort, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet giver lov til det. Det er en betingelse for behandling af klagen, at klageren indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. Nævnet sender en opkrævning på gebyret, når de har modtaget klagen. Nævnet påbegynder ikke behandling af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for betalingsfristen, afvises klagen. Vejledning om gebyrordningen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen, hvis den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, eller klagen afvises af Nævnet som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller hvis klagen ikke er omfattet af Nævnets kompetence. Det er alene Nævnet, der kan beslutte at tilbagebetale et gebyr. Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene, skal søgsmål ifølge 88 i Naturbeskyttelsesloven være anlagt inden 6 måneder efter, at sagen er offentliggjort. Lovgrundlag Dispensationerne er givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der gælder på afgørelsens tidspunkt). Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige godkendelser/tilladelser i henhold til anden lovgivning. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013 (Naturbeskyttelsesloven) 4

5 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, nr af 20. november 2006 Vurdering Afgørelsen om dispensationer fra naturbeskyttelsesloven er truffet på baggrund af nedenstående vurderinger. Dele af projektet kommer til at ligge inden for et område, som er omfattet af Vildt reservat fredningen for Ringkøbing Fjord. Fredningen administreres af Naturstyrelsen og projektet er derfor sendt til Naturstyrelsen. Projekt ligger uden for beskyttelseslinje for sø, å og fortidsminde. En del af stiområde 1 ligger inden for strandbeskyttelseslinjen for Ringkøbing Fjord. Projektet er sendt til udtalelse samt eventuel udarbejdelse af dispensation fra strandbeskyttelseslinjen hos Naturstyrelsen, der administrere denne beskyttelseslinje. Det er på baggrund af ovenstående Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at projektet ikke er i modstrid med de hensyn, der skal tages i forhold til ovennævnte beskyttelseslinjer. Området ved Baggers Dæmning rummer meget kulturhistorie omkring, hvordan tidligere afvandingsprojekter har ændret området, hvor der tidligere i mellem øerne Holmsland og Stadil-Vedersø var sammenhængende sunde og fjorde med direkte forbindelse til Ringkøbing Fjord. Ved at lave nærværende projekt, hvor der også indgår infotavler kan besøgende i større grad få mulighed for at få indblik i denne kulturhistorie. Projektet vurderes derfor ikke, at påvirke de kulturhistoriske interesser i området negativt. Broerne bliver på højeste sted ca. 3,6 m (til rækværket) og skal jf. vilkår males/holdes i jord/materialemæssige naturlige farver, således de fremstår mindst synlige. Broerne på hver side af dæmningsøen laves således, at de bliver ens at se på. På og ved dæmningen står der i dag flere højspændingsmaster, som kan ses langt væk. På baggrund af ovenstående er det kommunens vurdering, at de ansøgte broer ikke bliver iøjnefaldende og ikke vil have en negativ påvirkning af den landskabelige oplevelse af området. 3 Område 1 er strandoverdrev og strandeng, hvor igennem der i dag løber et stiforløb/hjulspor, som ender i et område, som fungerer som p- og vendeplads for områdets fiskere. Område 2 (dæmningsøen) er egentlig rørskov. Område 3 er strandeng, hvorigennem der løber et stiforløb/hjulspor. Område 4 er strandeng, som fungerer som p- og vendeplads for jægere, som har deres pramme liggende i området. 5

6 Arealerne er i Kommuneplanen C-målsatte. I C-målsatte områder er målet at arbejde for at bevare en god biologisk tilstand. Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi - DDO Område 1 Rød skravering angiver overdrev og blå skravering angiver strandeng. Grøn linje angiver sti, blå linje angiver bro og gul firkant angiver parkering og vendeplads. 6

7 Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi - DDO Område 2 Blå skravering angiver strandeng. Grøn linje angiver sti og blå linje angiver bro. 7

8 Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi - DDO Område 3 Blå skravering angiver strandeng. Grøn linje angiver sti, blå linje angiver bro og rød polygon angiver dæmningsforlængelse. 8

9 Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi - DDO Område 4 Blå skravering angiver strandeng. Grøn linje angiver sti, blå linje angiver bro og gul firkant angiver parkering og vendeplads. Område 1 og 3 blev besigtiget den 18. juni Følgende arter blev bl.a. registreret ved de eksisterende hjulspor og eller trampestier i området: Område 1: fåresvingel, rødknæ, gulsnerre, rørgræs, rød kløver, rajgræs, sandstar, enårig rapgræs, lancet vejbred, strandvejbred, blåklokke, sand-hjælme, markfrytle, liden skjaller, engelsk græs, alm. røllike, håret høgeurt, alm. kongepen, fløjlsgræs, revling, alm. hvene, alm. kamgræs, sumpkællingetand, lav ranunkel, liden ranunkel, sumpstrå, gåsepotentil, rød svingel, hvid kløver, gul kløver, mosebunke, eng-rapgræs, hedelyng, alm. syre, alm. kællingetand, vellugtende gulaks, tagrør, lysesiv, alm. vejbred, rejnfan, musevikke, alm. rapgræs og trævlekrone. På den sidste del fra højspændingsmasten og ud til vandet blev der registreret: trævlekrone, tagrør, fløjlsgræs, rød svingel, alm. rapgræs, gåsepotentil, mælkebøtte sp., lav ranunkel, snerle sp., eng rapgræs, gul iris, agertidsel og strandkogleaks. Område 3: tagrør, rødknæ, høst-borst, rajgræs, alm. hvene, alm. røllike, eng-rapgræs, gul iris, alm. kongepen, lancet-vejbred, rød 9

10 kløver, alm. vejbred, rejnfan, fløjlsgræs, hvid kløver, strandvejbred, gåsepotentil, alm. rapgræs, rød svingel, sandstar, engelsk græs, hanekro sp., strand-kogleaks, krybhvene, lav ranunkel, sumpkællingetand, musevikke, festgræs, græsbladet fladstjerne, rynket rose, blød hejre, alm. gyvel, enårige rapgræs, pileurt sp. og gul frøstjerne. Område 2 blev besigtiget den 10. september 2013, og følgende arter blev bl.a. registreret: tagrør, mynte sp., stor nælde, strand-kogleaks, rejnfan, gul iris, alm. hyld, rørgræs, hanekro sp., gærdesnerle, alm. skjolddrager, ager svinemælk, kruset skræppe og alm. kvik. Område 4 blev besigtiget den 7. august 2014, hvor følgende arter blev registreret: Kruset rejnfan, alm. rejnfan, skvalderkål, rynket rose, rød svingel, alm. hvene, alm. røllike, lancet vejbred, kruset skræppe, alm. gråbynke, stor nælde, hundegræs, alm. kvik, agertidsel, rapgræs sp., tagrør og opvækst af pil. I område 1 og 3 etableres stien i eksisterende hjulspor eller trampesti, som i dag løber igennem de beskyttede naturområder. Den nuværende færdsel betyder, at der mange steder er blotte sand/jord og vegetationen er meget lav. På Dæmningsøen (område 2) etableres stien, hvor terrænet er højest. Rastepladsen placeres cirka midt på øen og vil ligge op ad stien. I område 4 placeres p- og vendepladsen hvor der i dag bl.a. er opvækst af pil, og hybenrose. De plantearter, der vokser inden for projektområderne, er almindelige forekommende arter, og deres eksistensgrundlag i områderne for de 4 strækninger er på ingen måde truet. Formålet med stien er, at give befolkningen en bedre adgang til at færdes og opholde sig ved Ringkøbing Fjord og der igennem forbedrer mulighederne for friluftslivet. Ved at lægges projektet på de pågældende strækninger vil de kommende brugere kunne nyde den flotte og betagende udsigt over Ringkøbing Fjord, have mulighed for at opleve dyr og planter, som er tilknyttet fjorden og de fjordnære arealer samt til tider mærke, hvor barsk vinden kan være. Projektet vurderes på den baggrund at få en stor rekreativ værdi. Brugen af den nye stiforbindelse ved Baggers Dæmning kan tænkes at have en påvirkning på de dyr, som færdes på og ved Baggers Dæmning. De landfaste dele af Baggers Dæmning (område 1 og 3) er i dag berørt af en del aktivitet/forstyrrelse fra gående på de nuværende stier/hjulspor. Området bruges endvidere af fiskere og jægere, som har deres både og pramme liggende i/ved vandkanten. I vandet på Sydsiden af Dæmningsøen er der i perioder meget aktivitet fra sejlende og især surfende, som surfer fra surfstranden og vender i vandet lige ud for Dæmningsøen. Nogle surfere surfer også rundt om dæmningsøen. 10

11 Dæmningsøen rummer i dag sandsynligvis nogle fugle, som med den nye sti vil blive forstyrret så meget, at de ikke længere vil benytte øen og området ved Baggers Dæmning. Forstyrrelserne for området i forbindelse med anlæggelsen af stiforbindelsen og etableringen af broerne vil strække sig over nogle måneder. Der yngler bl.a. sølvmåger på dæmningsøen. De lægger deres æg omkring første 1. maj og de første mågeunger er på vingerne omkring 1. juli. Der er stillet vilkår om, at etableringen af broerne og stien på dæmningsøen ikke må foretages i perioden 15. april til 15. juli, hvilket er stillet for at tilgodese fuglenes yngleperiode, hvor de er særligt følsomme over for forstyrrelser. Er arbejdet på dæmningsøen påbegyndt før 15. april, må arbejdet dog godt fortsættes over sommeren, idet det vurderes, at fuglene ikke vil have påbegyndt at yngle på øen. Fuglene vil som følge af forstyrrelsen tidligt på sæsonen kunne finde et andet ynglested. Der er stillet vilkår om, at kørsel med motoriseret køretøjer er forbudt på broerne og dæmningsøen. Dvs., at når projektet først er gennemført, vil det alene være gående og cyklende, som færdes inden for projektområdet. Forstyrrelsesradiussen begrænses derved. Projektet ved og over Baggers Dæmning vurderes ikke at have en sådan størrelse og omfang, at projektet vurderes at få væsentlige betydning for faunaen i området. Overordnet set er den nye stiforbindelse ved og over Baggers Dæmning af almen betydning for friluftslivet i området. På baggrund af ovenstående meddeler Kommunen derfor dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven til projektet. Der er lagt vægt på den betydning, som området kan få for almenheden på grund af sin beliggenhed, hvorved den almene befolkning får mulighed for at opleve Ringkøbing Fjord meget tæt. Projektet binder endvidere stiforløbet langs med fjorden sammen i den nordlige del af fjorden og er således en del af en stor rundtur omkring Ringkøbing Fjord. Natura 2000 Nærværende projektområde ligger i den nordlige del af Ringkøbing Fjord, dvs. uden for den del af fjorden, som er Natura 2000-område. Projektet ligger ca. 7,5 km fra Natura 2000-område nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Området er udpeget som Habitatområde (H62) og Fuglebeskyttelsesområde (F43) på grundlag af følgende naturtyper og arter: Fuglebeskyttelsesområde F43 Habitatområde H62 Arter Arter Naturtyper Rørdrum Y Knopsvane T 1095 Havlampret 1130 Flodmundinger Skestork Y Kortnæbbet gås T 1099 Flodlampret 1150 * Kystlaguner og strandsøer Pibesvane T Grågås T 1102 Majsild 1330 Strandenge Sangsvane T Mørkbuget knortegås 1103 Stavsild 2110 Forstrand og begyndende T klitdannelser Bramgås T Gravand T 1106 Laks 2120 Hvide klitter og vandremiler Havørn Tn Pibeand T 1355 Odder 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og 11

12 grønsværklit) Rørhøg Y Krikand T 1831 Vandranke 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Blå kærhøg Tn Spidsand T 2160 Kystklitter med havtorn Fiskeørn Tn Skeand T 2170 Kystklitter med gråris Vandrefalk Tn Hvinand T 2190 Fugtige klitlavninger Plettet rørvagtel Y Stor skallesluger T 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Klyde Y T Blishøne T 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Pomeransfugl Tn Almindelig ryle T 3160 Brunvandede søer og vandhuller Hjejle T 3260 Vandløb med vandplanter Engryle Y 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Brushane Y 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Lille kobbersneppe T 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Splitterne Y 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Fjordterne Y 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv Havterne Y 7230 Rigkær Mosehornugle Y Y: ynglende art T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal *: Særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede) Projektet berører naturtypen strandeng og overdrev, som også findes på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, som ligger ca. 7,5 km for projektet. Vurdering af påvirkningen af naturtyperne er beskrevet i afsnittet 3. Flere af de arter som findes på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet kan tænkes at forekomme på eller ved Baggers Dæmning. Færdsel fra mennesker er en uforudsigelig forstyrrelse med varierende hyppighed og intensitet, men idet projektet ligger 7,5 km fra fuglebeskyttelsesområdet, allerede i dag rummer noget menneskelig forstyrrelse samt at der ikke åbnes op for en offentlig færdsel med motoriserede køretøjer over Baggers dæmning, vurderes påvirkningen ikke at være væsentlig for fuglene på udpegningsgrundlaget. Det er kommunens samlede vurdering, at projektet hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det er endvidere Kommunens vurdering at ansøgte projekt er uden væsentlig betydning for en opnåelse af gunstig bevaringsstatus/bevaringsprognose for naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord. Bilag IV En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. Kommunen har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag IV, hvor projektet place- 12

13 res og det vurderes endvidere, at plantearterne næppe findes på de pågældende arealer. På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være småflagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse i området omkring projektet. Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af projektet. Odder: forekommer i området, men er med sin levevis ikke truet af projektet. Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men trues ikke af projektet, idet projektet ligger i/ved eksisterende sti, vej eller hjulspor, i de områder hvor markfirbenet kunne tænkes at forekomme. Der er altså tale om arealer, som allerede i dag fungerer som menneskeligt færdselsspor og dermed ikke er yngle- eller overvintringssted for markfirben. Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at projektet ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Kommunen meddeler derfor dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 3 og nr. 4 til nærværende projekt. Venlig hilsen Thomas Mosgaard Biolog I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig. 13

14 Bilag: Bilag 1: Stiforløb Bilag 2: Fotos fra området Kopi af brev er sendt på mail til: Gunnar Aarup, Sønderbyvej 22, 6950 Ringkøbing, Peter Nissen Aalbæk, Sønderbyvej 12, 6950 Ringkøbing, Lilian Aarup Aalbæk, Sønderbyvej 12, 6950 Ringkøbing Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing-Skjern Kommune, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen Jagtforeningerne Kommunale Fællesråd, Lone Meyer, Friluftsrådet Midt-Vest, Naturstyrelsen Vestjylland, Rindumgaards Allé, 6950 Ringkøbing, 14

15 Bilag 1 Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi - DDO Det samlede projekt Rød skravering angiver overdrev og blå skravering angiver strandeng. Grøn linje angiver sti, blå linie angiver bro, gul firkant angiver parkering og vendeplads og det røde polygon angiver dæmningsforlængelsen. Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Marts 2013

16 Bilag 2 Dæmningsøen Dæmningsøen Broerne bliver formentligt noget i denne stil. Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Marts 2013