Maj 2014 Endelig rapport. Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maj 2014 Endelig rapport. Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion"

Transkript

1 Maj 2014 Endelig rapport Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

2 Forord Det Dansk Filminstitut (DFI) og Producentforeningen har bedt Deloitte om at undersøge sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion. Formålet med undersøgelsen har været dobbelt: for det første at belyse, om økonomien i selskaberne, der står for den danske dokumentarfilmproduktion, er bæredygtig. Det andet formål har været mere fremadrettet. Det har været at identificere og sammenfatte udfordringer og muligheder, som selskaberne er stillet over for i forhold til at skabe et stabilt forretningsgrundlag og vækst. Undersøgelsen, der præsenteres i nærværende rapport, munder ud i en samlet vurdering af hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler, der er for en økonomisk bæredygtig dokumentarfilmproduktion i Danmark. Dermed kan undersøgelsen bidrage til en debat herom. Undersøgelsen er baseret på data om produktionsstøtte, finansiering og distributionen af DFI-støttede dokumentarfilm i udvalgte år i perioden Der er desuden gennemført analyser af selskabernes regnskaber, en spørgeskemaundersøgelse med producenter og i alt ni personlige interviews med udvalgte producenter. Undersøgelsens resultater er løbende præsenteret for og kommenteret af DFI og Producentforeningen.

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Produktionen af dokumentarfilm i Danmark 9 3. Distributionen og forbruget af dokumentarfilm Finansieringen af dokumentarfilm Produktionsselskabernes økonomi Styrker og svagheder ved dansk dokumentarfilmproduktion Selskabernes udfordringer SWOT af dansk dokumentarproduktion 56 Bilag 61

4 1. Sammenfatning Det er en vigtig forudsætning for dokumentarfilmproduktionen i Danmark, at økonomien i selskaberne, der står bag produktionen, kan løbe rundt. Uden en balance i økonomien og helst også et overskud kan selskaberne ikke investere i nye projekter. Og uden en bæredygtig økonomi vil selskaberne have vanskeligere ved at opretholde deres aktiviteter, og det vil også blive vanskeligere at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere i konkurrencen med filmbranchen i øvrigt. Er det økonomiske grundlag for selskabernes eksistens svagt, svækkes selskaberne og i sidste ende også dokumentarfilmproduktionen i Danmark. På samme måde som spillefilmsproduktionen hviler dokumentarfilmproduktion i Danmark derfor på en særlig model, hvor det offentlige, dvs. DFI og DR og TV2 via filmaftalerne støtter udvikling og produktion mod, at producenten,der er den anden vigtige part i modellen, har en vis egeninvestering og dermed også bærer en vis risiko ved det enkelte projekt. En tredje part i modellen er for eksempel fonde, ministerier eller udenlandske partnere, der yder vigtig finansiering til, at filmens finansiering kan sikres. Den grundlæggende udfordring i modellen er, at indtægtsmulighederne for dokumentarproducenterne er relativt beskedne, fordi danske dokumentarfilm sjældent når et betalende publikum i biografen, og indtægterne fra eftersalg er små. Den relativt høje offentlige finansiering til dokumentarfilmproduktion er derfor helt afgørende for, at der produceres og distribueres danske dokumentarfilm. Den samlede offentlige støtteprocent er således også højere på dokumentarområdet end på spillefilmsområdet. Andre finansieringskilder har dog også længe været meget vigtige. Det gælder både fondsfinansiering og den internationale finansiering. Nye indtægtsmuligheder kan opstå i takt med, at dokumentarfilm får distribution via digitale streamingtjenester, de såkaldte VOD-platforme. Undersøgelsen, der præsenteres i denne rapport, har haft til formål at undersøge den aktuelle sundhedstilstand i de danske selskaber nærmere og vurdere bæredygtigheden i selskabernes økonomi. Desuden har formålet været fremadrettet at sammenfatte muligheder og trusler, der kan få betydning for selskaberne. Undersøgelse har fokuseret på selskaber, der har produceret dokumentarfilm i perioden To hovedtyper af selskaber er indgået i undersøgelsen: selskaber med dokumentarfilm som hovedaktivitet, og selskaber med doku- 4 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

5 mentarfilm som biaktivitet, hvor for eksempel tv-, spillefilms- eller reklamefilmproduktion udgør andre og ofte større forretningsområder. Undersøgelsens hovedresultater Det overordnede billede af økonomien i selskaberne, der har dokumentar som hovedaktivitet, er, at de har en beskeden resultatskabelse og en skrøbelig, projektbaseret økonomi, men generelt en rimelig og forbedret sundhedstilstand. For selskaberne med dokumentar som biaktivitet er billedet af resultatskabelsen mindre entydigt, men også disse selskaber har forbedret sundhedstilstanden. Billedet af økonomien i selskaberne med dokumentar som biaktivitet kan imidlertid ikke henføres til deres dokumentaraktiviteter, men er sandsynligvis mere påvirket af andre forretningsaktiviteter inden for for eksempel spillefilm eller tv. Undersøgelsen viser, at det er vanskeligt for selskaberne at skabe et stabilt økonomisk indtjeningsgrundlag baseret på dokumentarfilmproduktion, trods den kunstneriske og formidlingsmæssige succes som dansk dokumentarfilm har opnået i en årrække bl.a. på internationale festivaler. Det er hvert tredje selskab, der har været aktive i den undersøgte periode, som i dag har opgivet dokumentarfilmproduktion eller er lukket. Blandt de større danske selskaber, der har dokumentar som en biaktivitet og har været aktive i perioden, er det næsten halvdelen, der har opgivet dokumentarområdet. Forklaringerne på, at området er opgivet, er bl.a., at risikoen ved dokumentarproduktion er stor, og selskaberne ikke kan tjene penge på dokumentarproduktion. Især selskaberne med dokumentar som hovedaktivitet er små selskaber, som har en overvejende skrøbelig økonomi, der primært baseres på enkeltprojekter. Selskabernes økonomi står og falder i vidt omfang med projektøkonomien for den enkelte film og i den portefølje af projekter, som producenten eventuelt har. Selskaberne opretholdes derfor i kraft af de projekter, de får ekstern finansiering til, og som de selv i begrænset omfang kan investere i uden at sætte selskabets økonomi over styr. Selskaberne er meget afhængige af ekstern finansiering, herunder især DFI s støtte og tvfinansiering, for at udvikle og producere film. Det er også finansiering fra DFI og tv, der ofte er forudsætningen for at kunne rejse anden finansiering for eksempel i udlandet. Det er i begrænset omfang muligt for selskaberne at skabe indtægter fra eftersalg og fra katalogrettigheder eller fra overhead fra produktionsaktiviteter, som spillefilmsproducenterne i højere grad kan. Den projektbaserede økonomi betyder, at selskaberne har en meget sårbar økonomi i forhold til udsving i støtte og finansiering og i forhold til, hvorledes det enkelte projekt forløber. Som der er set eksempler på, kan enkeltprojekter, der kører af sporet, være ensbetydende med, at selskaber må lukke. Billedet af en skrøbelig økonomi i selskaberne understreges af, at spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at kun ca. 1/4 af selskabernes projekter opnår break-even, hvor producenten får sin egeninvestering hjem. Hvis det står til troende, vil der i selskaber, der oplever dette, langsomt ske en udhu- 5 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

6 ling af økonomien i selskaberne, hvis ikke selskaberne har andre projekter, hvor deres investeringer forrentes positivt, eller er i stand til at skabe andre indtægtsstrømme til selskabet, for eksempel fra undervisning. Selskaberne modvirker også den store risiko ved at have en portefølje af projekter i forskellige stadier af udvikling, produktion og distribution. Producenterne peger især på de lange udviklingsforløb med en beskeden og ofte drypvis opnået finansiering som en økonomisk udfordring og stor risiko for selskaberne. Selskaberne investerer i projekter i forventning om at opnå finansiering. Det kan være forbundet med tab at stoppe et nødlidende projekt, hvor udviklingen og finansieringen trækker ud, men også vanskeligt at få dækning for investeringen i udviklingen, selv hvis finansiering til at sætte en film i produktion opnås. Undersøgelsen har afdækket, at der i et vist omfang findes en skyggeøkonomi i selskaberne, hvor producenterne reelt investerer mere i projekter, for eksempel gennem ulønnet arbejde, end de selv har kapital til eller kan rejse finansiering til. Disse investeringer kan ikke indgå i projektøkonomien, fordi producenten ville få en alt for stor del af filmens investering at skulle svare for, hvilket vil kunne betyde virksomhedens konkurs. Undersøgelsen viser dog også, at selskaberne gennemgående har forbedret deres sundhedstilstand over de seneste år på trods af skrøbeligheden og de begrænsede indtægtsmuligheder. Set i forhold til de vanskelige rammer for virksomhedsdrift har en række selskaber en sundhedstilstand, der må betegnes som rimelig positiv. Interviewundersøgelsen tyder på, at den forbedrede sundhedstilstandt i vidt omfang må forklares med, at de tilbageværende selskaberne har haft et skærpet fokus på projekt- og økonomistyring og i nogle tilfælde også har haft supplerende indtægter. Tidsmæssigt falder den generelle forbedring i sundhedstilstanden sammen med, at der i forhold til sidste filmforligsperiode er bedre mulighed for i indeværende filmperiode at opnå offentlig finansiering til større projekter budgetmæssigt set. Desuden har DFI s gennemsnitlige støtteprocent været på vej op og er omkring 40 procent i indeværende forligsperiode mod 35 procent i den sidste periode. Det kan dog ikke eftervises, at der er en sammenhæng mellem større budgetter og højere støttesatser på den ene side og selskabernes forbedrede sundhedstilstand på den anden. Undersøgelsen tyder samlet på, at producenter vil have vanskeligt ved at skalere deres selskaber og skabe højere indtjening og vækst, hvis selskaberne primært baseres på dokumentarfilmproduktion. I den typiske måde at lave dokumentarfilm på er der for få indtægter fra produktion og distribution, og egeninvesteringen kan ikke forrentes tilstrækkelig positivt. De nuværende rammer, bl.a. støttemuligheder, muliggør ikke større satsninger. Undersøgelsen peger på, at risikoen ved dokumentarfilmproduktion bliver for stor i forhold til at skabe en stabil virksomhedsdrift i en lidt større virksomhed. Der er ikke indtægter fra dokumentarproduktion til at aflønne den kapital, der typisk er bundet i en lidt større virksomhed. Endvidere er der i interview også peget på, at selskaberne møder et naturligt vækstloft, når det er den bæren- 6 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

7 de producent i selskabet, der skal være involveret i alle selskabets projekter. Et selskab, der i realiteten er baseret på en person, har en klar begrænsning i forhold til at ekspandere, fordi der vil være en naturlig kapacitetsgrænse for, hvor mange projekter et sådant selskab kan håndtere. Undersøgelsen tyder samlet på, at det endnu er usikkert, om nye distributionsmuligheder gennem VOD-platforme kan skabe indtægter på et niveau, der vil løfte indtjeningsmulighederne markant. Det anerkendes, at VOD giver nye distributionsmuligheder og også nye, om end beskedne indtægter. 3/4 af producenterne, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, vurderer, at indtægterne fra VOD vil blive lidt eller noget større end i dag. Et mindretal vurderer, at indtægterne vil blive væsentligt større. Som det vil fremgå i sammenfatningen nedenfor af den gennemførte analyse af styrker, svagheder, trusler og muligheder i dansk dokumentarfilmproduktion, er der muligheder for at udnytte nye distributionsmuligheder bedre og i højere grad arbejde med for eksempel salgsagenter til at udvikle filmens distributionsmuligheder tidligt i projekterne. Der er dog også trusler i forhold til at kunne udnytte nye markedsmuligheder. Styrker, svagheder, muligheder og trusler Undersøgelsens fremadrettede betragtninger om styrker, svagheder, muligheder og trusler for dansk dokumentarfilmproduktion er sammenfattet i en såkaldt SWOT-analyse af dansk dokumentarfilmproduktion. SWOT en er udarbejdet med sigte på en generel målsætning om at skabe en bæredygtig virksomhedsøkonomi i dokumentarselskaberne. SWOT en peger bl.a. på, at det udgør en indre styrke i dansk dokumentarfilmproduktion, at der er en stigende professionalisme og et stort globalt netværk blandt danske producenter. Producenterne har sammen med kreative kræfter endvidere et talent i forhold til at ramme samfundsmæssigt vedkommende temaer i deres projekter. Der er endvidere en høj fleksibilitet og low cost kultur i danske selskaber. Det fremhæves også som en fundamental styrke, at støttesystemet er relativt stabilt, og at der er et partnerskab mellem DFI og tv. Disse styrker er klare, positve faktorer som dansk dokumentarfilmproduktion fortsat kan bygge på. Men til indre alvorlige svagheder hører, at mange mindre og enmandsbårne selskaber har en skrøbelig og projektbaseret økonomi, som delvis låser og fastholder dem udviklingsmæssigt og også økonomisk set. Dette er en kerneproblemstilling i forhold til at skabe en stærkere, bæredygtig dokumentarfilmbranche, der kan investere og vokse. Det er i den forbindelse også en svaghed i forhold til at udvikle dokumentarområdet, at flere større selskaber, der generelt har en mere robust økonomi, har forretningsudviklingskompetencer og typisk har kapacitet til at kunne påtage sig en større risiko, har opgivet dokumentarområdet. På de ydre linjer er der muligheder, som kan forfølges, og som kan understøtte dokumentarselskabernes virksomhedsøkonomi positivt på sigt. Der er 7 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

8 distributionsmuligheder, som kan opdyrkes og udnyttes bedre for eksempel i forhold til internationale nichegrupper. Der er distributionskanaler, især VODplatformene, som rummer muligheder i forhold til bestemte markeder og målog nichegrupper. I dag er det et mindretal af de støttede film, som får distribution på VOD-platfome. Der peges på potentialer i at inddrage partnere og salgsagenter tidligt i udvikling af filmene for tilstrækkelig fokuseret at kunne udnytte disse platforme og markeder. Endelig kan der også være muligheder i at søge andre veje og målrette projekter mod et biografpublikum, der kan give indtægter på et niveau, som ikke kan hentes via de traditionelle distributionskanaler eller via VOD. Der er dog også ydre trusler for at kunne realisere nye markedsmuligheder. Det vil lægge en dæmper på, hvor store potentialer, der kan realiseres, hvis indtægterne fra eftersalg, herunder fra nye platforme, ikke kan øges. Det vil bidrage til at låse selskaber udviklingsmæssigt og økonomisk. Her kan der også peges på, at det er en trussel i forhold til potentialet i nye platforme, at erfaringerne med at udnytte disse platforme fortsat er beskedent, og at producenterne grundlæggende står i en ulige forhandslingsposition i forhold til for eksempel streamingtjenester. Presset på afgivelse af rettigheder til TV kan også udgøre trusler i forhold til muligheder for på sigt at opbygge indtægtsstrømme fra visninger. Endvidere kan det også peges på, at det langsigtet kan udgøre en trussel, hvis producenterne ikke forretningsmæssigt kan udnytte distribution på mulige markeder. Således kan afgivelse af rettigheder til DFI i forhold til distribution af film i undervisningssammenhænge begrænse de kommercielle muligheder for at udnytte undervisningsmarkedet. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget på følgende måde: I de indledende kapitler 2, 3 og 4 beskrives rammerne for dokumentarproduktionen, som støttes af DFI. Den samlede DFI-støttede produktionsvolumen i dansk dokumentarfilm afdækkes, ligesom distributionskanalerne for filmene og deres finansiering beskrives ud fra de foreliggende data. I kapitel 5 gives et overblik over selskaberne, der har været aktive i perioden, og der præsenteres en analyse af deres økonomiske sundhedstilstand på basis af tilgængelige regnskabsdata. I kapitel 6 sammenfattes selskabernes udfordringer med hensyn til deres forretningsmodel, finansiering, distribution og vækstmuligheder. Det opridses hvilke dilemmaer, som disse udfordringer giver anledning til, og hvorledes selskaberne tackler dem. Den samlede undersøgelse sammenstilles i SWOT-analysen af indre styrker og svagheder og ydre muligheder og trusler for dansk dokumentarfilmproduktion. 8 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

9 2. Produktionen af dokumentarfilm i Danmark Produktionen af danske dokumentarfilm har volumenmæssigt ligget nogenlunde stabilt fra , og der har været en vis stabilitet i finansieringen til dokumentarfilm. Der er over den samlede periode sket en gradvis ændring i typen af film, der støttes. Der produceres færre, men dyrere produktioner i længere format, mens der støttes færre smalle, korte film. Som konsekvens er det gennemsnitlige budget pr. film øget. Over den seneste ti års periode ligger produktionsvolumen på dokumentarområdet nogenlunde stabil. Der er med enkelte afvigende år produceret dokumentarfilm i Danmark med støtte fra DFI for omkring mio. kr. årligt, opgjort i faste 2013-priser. Der er enkelte afvigende år for eksempel 2006, hvor der er støttet flere film med større budgetter, for eksempel Roskilde og The Man Who Saved the World. I 2010 er der givet støtte til at iværksætte film med en samlet set mindre volumen på omkring 60 mio. kr. Produktionsvolumen i de enkelte år er gengivet i figur 1 og er beregnet med udgangspunkt i bevillingsåret for støtten fra DFI. I praksis vil bevillingen udmønte sig i produktion over en årrække. Det er således typisk, at produktionsforløbet på en dokumentarfilm kan være langstrakt, og at dokumentarfilm får premiere 1-2 år efter bevillingsåret. 9 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

10 Figur 1: Total dokumentarfilmbudget pr. år, kr kr kr kr kr kr kr Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. Beløb er omregnet til 2013-priser. 3. Ikke alle filmproduktioner har indrapporteret regnskab; nogle regnskabsdata er derfor baseret på budgettal. Den nogenlunde stabile årlige produktionsvolumen dækker over, at der i perioden har været stor forskel på hvor mange film, der er produceret pr. år, og filmenes gennemsnitlige budget, jf. figur 2. Figur 2: Antal dokumentarfilm inddelt efter budgetstørrelse samt gennemsnitligt budget pr. år, Antal kr kr kr kr kr kr kr kr kr mio. kr 4-7 mio. kr 7-10 mio. kr +10 mio. kr Gennemsnitsbudget Kilde: Deloitte pba. DFI finansieringsdata Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. Beløb er omregnet til 2013-priser. 3. Serier med flere afsnit tæller for en film. I periodens begyndelse er der støttet et meget stort antal film med mindre budgetter. Fra at antallet har ligget på +30 i , ligger det årlige antal støttede produktioner fra på I den nuværende filmforligsperiode ligger antallet foreløbigt på 25 støttede produktioner årligt. Som det fremgår af figur 2, er det små film med budgetter på 0-4 mio. kr., som der støttes færre af. I stedet er der gennem perioden støttet flere film med større budgetter. Der er årligt mellem 5 og 10 film, som har et større 10 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

11 budget; de fleste mellem 4 og 7 mio. Der er få film med større budgetter på over 7 mio. kr. Gennemsnitsbudgettet er øget gennem perioden i takt med, at der produceres færre og større film. Gennemsnitsbudgettet er højest i de år, hvor der er produceret film med høje budgetter på mellem 7 og 10 mio. kr. Samlet har det over perioden betydet et højere gennemsnitligt budget pr. film, der ligger omkring 2,5-3,5 mio. kr. dog med markante udsving i enkelte år. Samlet er der i den ti års periode støttet 274 dokumentarfilm. Lange dokumentarfilm prioriteres Der er over hele perioden støttet film i både serieformat og i kort, mellem og langt format. Selvom der støttes væsentlig færre korte film gennem perioden, støttes der alligevel ca. fire korte film hvert år, jf. figur 3. Det er dog en klar tendens, at der produceres færre korte og mellemlange film, mens der de senere år er realiseret flere lange film. Figur 3: Antal dokumentarfilm pr. år inddelt i format Antal Serie Kort Mellem Lang Kilde: Deloitte pba. DFI data. Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. Beløb er omregnet til 2013-priser. 3. Serier med flere afsnit tæller for en film. 4. Følgende definitioner er anvendt: serier (flere afsnit), korte film (under 42 min), mellemlange film (41-59 min) og lange film (over 60 min).. Ses der nærmere på filmenes publikumsappel og deres markedsfokus, er billedet i de tre år, hvor der foreligger data herfor, at der er støttet flest film med en smal appel på det danske marked. Det første visningstidspunkt for filmene på dansk tv er taget som indikator for filmenes appel. Vises en dokumentarfilm i primetime mellem kl og på hovedkanalerne, DR1 eller TV2, antages filmen at have bred publikumsappel. Er den vist i udvidet primetime med starttidspunkt mellem kl og og og på en af hovedkanalerne eller mellem kl. 11 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

12 18.00 og på en af nichekanalerne, for eksempel DR2, antages filmen at have medium appel. Øvrige film antages at have smal appel. Nedgangen i antallet af titler i perioden har dog betydet, at der støttes relativt færre film med en smal appel, jf. figur 4. Halvdelen af alle de støttede film i 2003 var film med smal appel. I 2007 og 2011 falder andelen til ca. 40 procent. Figur 4: Antal film inddelt efter appel, udvalgte år 40 Antal Bred Medium Smal Kilde: Deloitte pba. DFI distributionsdata Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. Følgende definitioner er anvendt: Bred: film vist i primetime på hovedkanalerne, Medium: film vist i udvidet primetime på hoved- eller nichekanalerne, Smal: film der ikke opfylder disse Der er for de tre enkelte år 2003, 2007 og også data for, om film har haft potentiale til eftersalg på internationale markeder, jf. figur 5. Figur 5: Antal film inddelt efter marked, udvalgte år 40 Antal International National Kilde: Deloitte pba. DFI distributionsdata Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. Følgende definitioner er anvendt: International: Film der er udtaget til international festivaldistribution hos DFI og/eller har en international salgsagent, Nationale: film der ikke opfylder dette. 12 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

13 Tallene for de tre år tyder på, at der ikke overraskende - er store udsving i hvor mange dokumentarfilm, der får international eksponering. Det er naturligt nok de enkelte titler, der bestemmer, om filmene får en international eksponering. De tre år, der er data for, giver dog heller ikke mulighed for at konstatere, om der er tale om en bestemt tendens over perioden. Udsagn fra de gennemførte interview med producenter peger i retning af, at man tidligt i udviklingsfasen vurderer, om en film kan få en international distribution, eller om det er en dansk historie, der primært skal distribueres på dansk tv og evt. til undervisning. En del producenter peger på, at fokus på det internationale marked er nødvendig, hvis man skal rejse nok penge til finansieringen af større produktioner. Der er ikke nok penge at hente fra DFI og dansk TV til at finansiere film med et større budget. Fokus på internationale markeder kan også betyde betyde bedre mulighed for eftersalg. Med de stigende budgetter i perioden har flere derfor orienteret sig mod finansieringsmuligheder og markeder i udlandet. Det er en bevægelse, der altså bekræftes af producenter. 13 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

14 3. Distributionen og forbruget af dokumentarfilm Dansk tv er en vigtig distributionskanal for dokumentarfilm. Det er primært gennem DR og TV2, at dokumentarfilm møder sit publikum, mens andre kanaler endnu betyder mindre. Der er dog vedvarende en stor andel af dokumentarfilmene, som opnår distribution internationalt. Flere film får også distribution via VOD, og det tyder på, at VOD er en ny, potentiel vigtig kanal. Drejningen mod større, bredere film og færre smalle film bidrager tilsyneladende til, at filmene når et større publikum, men der er også mange film, der ses af meget få. Dokumentarfilm har som spillefilm en række vinduer, hvorigennem filmene kan distribueres og nå et publikum. Tv er tilsyneladende den helt dominerende distributionskanal for dokumentarfilm. Herudover er der VOD, biograf, og den offentlige distribution, som DFI står for via biblioteker og til undervisning først på DVD og senere gennem VOD-tjenesten Filmcentralen. Endelig har producenter i et vist omfang selv organiseret et salg af deres film enten gennem deres egne hjemmesider og gennem for eksempel DanishDox. TV Danmark TV Udland Distributionsplatforme for dokumentarfilm VOD Danmark VOD Udland Biografer i Danmark Biografer i udlandet Biblioteker og undervisning (Filmstriben) Fysisk salg (DVD mm.) 14 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

15 Det er langt fra muligt at tegne et dækkende og præcist billede af distributionen af danske dokumentarfilm. Der foreligger data for tv-seere, biograf, og for streaminger af dokumentarfilm på Filmstriben for udvalgte år. Desuden foreligger data for seere på en enkelt VOD-kanal (YouSee/ bio), hvor dokumentarfilm er vist. Men der er ingen data fra VOD-platforme som Netflix, Itunes og Viasat i Danmark eller udlandet. Der er heller ikke tilgængelige data for tv i udlandet, VOD i udlandet, biograf i udlandet eller fysisk salg (DVD mm.). De data, der findes, peger i retning af, at det indtil videre er tv, der er den væsentligste, primære distributionskanal for danske dokumentarfilm i forhold til at nå et publikum. I sammenligning med tv har andre kanaler tilsyneladende begrænset betydning i forhold til at nå et publikum. Der er dog flere dokumentarfilm, som får distribution via VOD, uden at det dermed kan siges, hvor mange seere dokumentarfilmene får via VOD. Som det fremgår af figur 6 opnår filmene, der har fået støtte i hhv. 2003, 2007 og 2011, et meget svingende antal seere. I de tre år svinger seertallet fra mellem 7,3 mio. tv-seere og 10,5 mio. seere. Figur 6: Antal tv-seere, udvalgte år Antal views Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. For serier er antal views pr. afsnit summeret. Udsvingene forklares formentlig både af enkelte film, der har trukket tvseertallene op i enkelte år, og af at der er et forskelligt antal film, som er støttet. I 2003 har det store antal film betydning for antal seere. Gennemsnitlig ses hver af de 42 støttede film dog kun af tv-seere. I 2007 støttes kun 21 film, og tv-seertallet er samlet væsentlige lavere end i Det gennemsnitlige tv-seertal er dog på , så enkelte film har trukket tvseertallet op. I 2011 er der støttet 28 film. Det har trukket det samlede antal tv-seere op, men gennemsnitligt er tv-seertallet dog lavere så i gennemsnit filmene, der fik støtte i Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

16 Til sammenligning udgør det samlede antal, der har set filmene i biografen, på Filmstriben og YouSee under en tiendedel af antallet af tv-seere, jf. figur 7. Mens næsten 9 mio. tv-seere så dokumentarfilmene, der fik støtte i 2011, var det ca seere, der så de samme film på Filmstriben, YouSee og i biografen. Gennemsnitstallet for antal seere er her nede på få tusinde. Figur 7: Antal seere på øvrige platforme, udvalgte år Antal views Bio Filmstriben YouSee Salg Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. For serier er antal views pr. afsnit summeret. 3. Salg inkluderer DFI s salg på DVD til folkebiblioteker, grundskoler, andre undervisning salg samt salg til øvrige kunder for DFI s nye streamingtjeneste, Filmcentralen, kan fremadrettet bidrage til at styrke den digitale distributionen af dokumentarfilm, jf. boks 1. Boks 1: Filmcentralen Filmcentralen er Det Danske Filminstituts nye streamingtjeneste med kort- og dokumentarfilm. Tjeneste har to indgange: Filmcentralen / Undervisning som henvender sig til undervisning på landets grundskoler og gymnasier og Filmcentralen / For Alle som henvender sig til alle borgere i Danmark. Filmcentralen byder på gratis streaming af flere hundrede kort- og dokumentarfilm. Kan filmen ikke ses direkte på sitet, leder Filmcentralen brugeren videre til andre tjenester, hvor filmen kan ses, hvilket kan omfatte kommercielle tjenester eller bibliotekernes streamingtjeneste Filmstriben. Filmcentralen er et resultat af offentligt-privat samarbejde. På Filmcentralen gøres kort- og dokumentarfilm tilgængelige for borgerene, samtidigt med at branchen fortsat kan udnytte de kommercielle muligheder, der findes med den voksne interesse for danske dokumentarfilm. Som resultat af et samarbejde mellem Producentforeningen og DFI, er der for de film i kommerciel distribution, en henvisning til det site, hvor filmen kan ses. Kilde: DFI 16 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

17 Ekstreme udsving i hvor mange, der ser filmene De store udsving afspejler, at der er meget stor spredning på antallet der ser den enkelte film. Nogle er set af 2,7 mio., mens enkelte titler er set kun af Enkelte titler har dermed stor betydning for, hvor mange seere som dokumentarfilm gennemsnitligt opnår. Det er illustreret i figur 8. Her er antallet der har set filmene, både tv-seere og seere på andre platforme, der er støttet i 2003, 2007 og 2011 opgjort for alle titler sammen med det gennemsnitlige antal tv-seere og seere på andre platforme i hvert af de tre år. Hver film har en farve afhængig af, om det er en film med en smal, medium eller bred appel. Figur 8: Antal tv-seere og seere på andre platform i alt, pr. film, udvalgte år, opdelt i appel Antal views (1.000) Sort Sol:422 dage i dybet Løvinden Og det var Danmark Fra Thailand til Thy Mig og min familie Mercy Mercy Smal Medium Bred Gennemsnit 2003 Gennemsnit 2007 Gennemsnit 2011 Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. For serier er antal views pr. afsnit summeret. 3. Følgende definitioner er anvendt: Bred: film vist i primetime på hovedkanal, Medium: film vist i udvidet primetime på hoved- eller nichekanal, Smal: film der ikke opfylder disse I 2003 ligger de gennemsnitlige seertal på Gennemsnitstallet er trukket op af bl.a. Sort sol: 422 dage i dybet om punkorkestret Sort Sol og Løvinden om skuespillerinden Bodil Udsen. I 2007 og 2011 er det gennemsnitlige seertal på omkring og Det er noget højere i Der er enkelte film i 2007, som får en meget stor gennemslagskraft hos publikum. Det er bl.a. Fra Thailand til Thy og...og det var Danmark (vist i to afsnit) om det danske fodboldlandsholds udvikling fra 1979 frem mod EMsejren i I 2011 trækkes gennemsnittet op af Mig og Min familie og af Mercy Mercy (serie i 10 afsnit), men der er også en stribe film som trækker i den modsatte retning. 17 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

18 Det skal også nævnes, at der er samlet 17 film i årene 2003, 2007 samt 2011, svarende til 18 procent, som har mindre end antal visninger. Som det også fremgår af figur 8, er det typisk brede film, som trækker op på seertallet. Undtagelsen er Mig og min familie, der fik støtte i 2011, og som er en smal film. Filmen er dog også en serie i 10 afsnit, hvor seertallet pr. episode er lagt sammen for at beregne et samlet seertal. En af forklaringerne på, at nogle af dokumentarfilmene får flere seere, er, at de får premiere i primetime på tv. I 2011 er der flere film, der får premiere i primetime kl end i de tidligere år, hvor der er en væsentlig større spredning i visningstidspunktet, jf. figur 9. Det medvirker tilsyneladende til at øge seertallet. Figur 9: Filmenes sendetid og førstegangsseere, udvalgte år 1400 Antal førstegangsviews (1.000) :00 06:00 12:00 18:00 00: Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. For serier er sendetid gældende for første afsnit og dertil hørende antal førstegangsviews. Skift i distributionsmønsteret Det er tydeligt, at mod slutningen af den analyserede periode får flere film distribution via VOD. Af de 28 titler, der er støttet i 2011, har 8 fået distribution via VOD, mens 20 film ikke har fået VOD-distribution, jf. figur 10 på næste side. I figuren er opgjort, hvor mange film der er støttet i årene 2003, 2007 og 2011, som har opnået kommerciel VOD-distribution, og hvor mange, der kun har distribution på andre måder end på VOD. Der kan dog ikke siges noget mere specifikt om VOD-distributionen, da der kun foreligger oplysninger om, hvorvidt filmene har opnået distribution på udvalgte kommercielle VOD-platforme (for eksempel YouSee, Viasat Play, Netflix, Itunes, DanishDox), men der findes ikke offentliggjorte data for, hvor mange seere som filmene har på flertallet af platformene. 18 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

19 Figur 10: Antal film med VOD-distribution og anden distribution end VOD, udvalgte år Antal film VOD-distribution Anden distribution end VOD Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. En serie tæller som én dokumentarfilm. Det er i overensstemmelse med en forventet udvikling, at flere nyere film får VOD-distribution. VOD-distributionen er først blevet mulig i de senere år, og VOD-distributører må alt andet lige forventes at have størst interesse i nye film. Tallene for VOD-distributionen for filmene støttet i 2011 må dog også tages som en indikation på, at der er mange film, som enten ikke kan afsættes eller ikke er forsøgt afsat til distribution på de nye digitale kommercielle platforme. Det er også en mulighed, at producenter har været villige til at afsætte deres film, men er blevet tilbudt en pris for visningsrettighederne, som de ikke har kunnet acceptere. Det kan ikke siges entydigt hvilke typer film, som opnår VOD-distribution. Det er film med forskellig bredde, som får distribution via VOD. Det er, som det fremgår af figur 11 både film med smal, medium og bred appel, der får distribution via VOD. 19 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

20 Figur 11: Antal film med VOD-distribution, udvalgte år Antal film Bred Medium Smal Kilde: Deloitte pba. DFI data Noter: 1. Årstallene henviser til dokumentarfilmenes bevillingsår. 2. En serie tæller som én dokumentarfilm. 3. Følgende definitioner er anvendt: Bred: film vist i primetime på hovedkanal, Medium: film vist i udvidet primetime på hoved- eller nichekanal, Smal: film der ikke opfylder disse International distribution er et kendetegn ved danske dokumentarfilm Det er et kendetegn ved danske dokumentarfilm, at mange får international distribution og derved får eksponering over for et internationalt publikum. Det sker primært via tv. I figur 12 fremgår antallet af film, der er støttet i de tre udvalgte år, som har fået international distribution. 1 Der foreligger desværre ikke data, der gør det muligt at undersøge, om det over tid er lykkedes flere film at opnå international distribution. Det er dog DFI s vurdering, at flere film får en international salgsagent, og at flere får international distribution. 1 Der foreligger ikke faktiske opgørelser over, om filmene får international distribution. Derfor er DFI s udtagelse af filmen til international festivaldistribution, og om filmen har en international salgsagent taget som en indikation på, at filmen har fået international distribution. 20 Sundhedstilstanden i dansk dokumentarfilmproduktion

DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale

DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Lars Skree - The Look of Silence DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale INDLEDNING Dansk dokumentarfilm er en massiv dansk og international succes både hvad angår den

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

DANSK FILM Et Fælles Ansvar

DANSK FILM Et Fælles Ansvar Kunstnerisk Succes, Stort Billetsalg og Økonomisk Krise Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Joe Alblas The Salvation DANSK FILM Et Fælles Ansvar Dansk Film Et Fælles Ansvar er Producentforeningens oplæg til

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 28. september 2005 TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 Radio- og tv-nævnet skal hermed, i forlængelse

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Filmaftale 2015-2018

Filmaftale 2015-2018 6. november 2014 Filmaftale 2015-2018 Med den filmpolitiske aftale for 2015-2018 ønsker regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Læs mere

DSF spillefilm: Protokollater 1.8.07

DSF spillefilm: Protokollater 1.8.07 DSF spillefilm: Protokollater 1.8.07 Protokollater til spillefilmoverenskomsten af 1. august 2007 PROTOKOLLAT 1: DEFINITION AF EGENKAPITAL OG LANCERINGSUDGIFTER 1. I henhold til denne overenskomst skal

Læs mere

GENERELLE VILKÅR. 1. OM NORDISK FILM & TV FOND (www.nordiskfilmogtvfond.com) 3 2. FORUDSÆTNINGER OG ANSØGNINGSVURDERING 4

GENERELLE VILKÅR. 1. OM NORDISK FILM & TV FOND (www.nordiskfilmogtvfond.com) 3 2. FORUDSÆTNINGER OG ANSØGNINGSVURDERING 4 retningslinjer [dk] 2013 indhold GENERELLE VILKÅR 3 1. OM NORDISK FILM & TV FOND (www.nordiskfilmogtvfond.com) 3 2. FORUDSÆTNINGER OG ANSØGNINGSVURDERING 4 3. STØTTETYPER OG STØTTEKRITERIER 5 4. TILBAGEBETALING

Læs mere

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm 1. FORMÅL 1.1 Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling og produktion af kort- og dokumentarfilm.

Læs mere

N O T A T. vedrørende. Rapport vedrørende gennemgang af produktionsregnskaber for:

N O T A T. vedrørende. Rapport vedrørende gennemgang af produktionsregnskaber for: j.nr. 31717 /jlw/e N O T A T vedrørende Rapport vedrørende gennemgang af produktionsregnskaber for: Den du Frygter Mor Byttes Hævnen ID:A 1. Indledning side 1 af 6 Producentforeningen har anmodet Koch

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

BRANCHE BAROMETER 2014 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL

BRANCHE BAROMETER 2014 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL BRANCHE BAROMETER 2014 DANSKE INDHOLDS- PRODUCENTER FILM, TV & COMPUTERSPIL Udarbejdet af Producentforeningen på baggrund af data fra Megafon 1 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur

HVEM ER VI. Nordisk Film. Zentropa. Zentropa China Kombinerer det bedste nordiske talent med kinesisk filmkultur Zentropa China HVEM ER VI Nordisk Film Verdens ældste produktionsselskab Største distributør af film i Skandinavien Zentropa Et af Europas største produktionsselskaber med produktionsfaciliteter i Tyskland,

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Flere folkelige film

Flere folkelige film Flere folkelige film Dansk Folkepartis udspil til en filmaftale 2015-2018. August 2014. Billeder leveret af DFI. Forside fra Klassefesten 2 Begravelsen, 2014, Mikkel Serup, Nordisk Film. Foto: Framegrab.

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Budget- og revisionsinstruks

Budget- og revisionsinstruks Budget- og revisionsinstruks Indholdsfortegnelse 1. Generelt Side 1 2. Fyn-spend budget og Fyn-regnskab Side 1 3. FilmFyns område Side 1 4. Regional omsætning (specifikation af Fyn-spend) Side 2 5. Moms

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE... 5 4. OM SELSKABERNE... 6 4.1 FORDELING AF VIRKSOMHEDER PÅ HOVEDFORRETNINGSOMRÅDER...

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE... 5 4. OM SELSKABERNE... 6 4.1 FORDELING AF VIRKSOMHEDER PÅ HOVEDFORRETNINGSOMRÅDER... 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. KONKLUSIONER... 4 3. METODE... 5 4. OM SELSKABERNE... 6 4.1 FORDELING AF VIRKSOMHEDER PÅ HOVEDFORRETNINGSOMRÅDER... 6 4.2 AFLEDTE FORRETNINGSOMRÅDER... 6 5. ØKONOMIEN I SELSKABERNE...

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

COPENHAGEN FILM FUNDS VILKÅR FOR INVESTERING I SPILLEFILM OG TV SERIER.

COPENHAGEN FILM FUNDS VILKÅR FOR INVESTERING I SPILLEFILM OG TV SERIER. COPENHAGEN FILM FUNDS VILKÅR FOR INVESTERING I SPILLEFILM OG TV SERIER. 1. FORMÅL 1.1 Copenhagen Film Fund (CPHFF) har til formål at tiltrække film - og tv- produktioner til Fondens medlemskommuner, med

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING ERHVERVSPARK 12.000 kvm. fordelt på 2 bygninger + 80 virksomheder Ca. 650 personer arbejder i Filmby Aarhus Filmby Aarhus havde 10-års jubilæum i 2013 SHAREPLAY

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Brancheforeningen Danske Biografers kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk Forum, udgivet af Det Danske Filminstitut /November

Brancheforeningen Danske Biografers kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk Forum, udgivet af Det Danske Filminstitut /November Brancheforeningen Danske Biografers kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk Forum, udgivet af Det Danske Filminstitut /November 2013. Kommentarer og korrektioner til Rapporten fra Filmpolitisk

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem.

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. 22. august 2011 Notat og budget: FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. FilmFyn ideen bag FilmFyn er et erhvervsprojekt med formålet at skabe udvikling og

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Kontingentet foreslås uændret i 2016, men med medlemstal for nedadgående (forventer 100 færre om 10 år!) efterlader det på kort sigt 2 muligheder:

Kontingentet foreslås uændret i 2016, men med medlemstal for nedadgående (forventer 100 færre om 10 år!) efterlader det på kort sigt 2 muligheder: Budget 2015 - HLF Kasserer Merete Svalgaard Knuhtsen Vores regnskab for 2014 tegner driftens new-normal efter vores store investering i 2013, lejligheden. Vi har fortsat, som forventet, et underskud på

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brug for nytænkning af offentlige kreative udbud

Brug for nytænkning af offentlige kreative udbud Brug for nytænkning af offentlige kreative udbud Analysenotat Resume Kreativitet & Kommunikation og Dansk Erhverv har gennemført en analyse af alle offentlige udbud inden for det kreative område siden

Læs mere