Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2016

2 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2016 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Dette års prognose beskriver befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2016 til og med 1. januar Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudgettering. Befolkningsprognosen udgør også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for Frederiksberg Kommune udarbejder befolkningsprognosen ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, døde og til- og fraflytning samt boligudbygning. Som noget nyt er der for prognose 2016 indlagt et skøn over hvor mange flygtninge kommunen forventes at modtage over de næste fire år. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I denne rapport beskrives først den historiske befolkningssammensætning på Frederiksberg og derefter en opfølgning på sidste års prognose. Derefter beskrives den forventede befolkningsudvikling for hele kommunen. Sidste år var der også en oversigt med over konsekvenserne i de enkelte skoledistrikter, men den er i år flyttet til sektorprognosen på Undervisningsudvalgets område. Herefter følger et perspektiveringsafsnit, hvor der er fokus på konsekvenserne af flygtningesituationen samt konsekvenserne af boligbyggeprognosen. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller for hele kommunen og for de enkelte skoledistrikter. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2016 er udarbejdet af Økonomiafdelingen. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune Sammenfatning af prognosens resultater Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune...7 Fødsler, dødsfald og flyttebalance...9 Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance Hvordan var prognosepræcisionen fra 2015? prognosen om 1. januar Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune...17 Prognosens antagelser...17 Udviklingen i udvalgte aldersgrupper...19 Prognose 2015 sammenholdt med prognose Perspektivering...25 Flygtninge...25 Boligbyggeprognosen Datagrundlag og forudsætninger i prognosen...30 Grundlæggende opbygning af prognosen Resultattabeller

4 1. Sammenfatning af prognosens resultater Frederiksberg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden Nedenfor skitseres de vigtigste tendenser. Figur 1 viser den faktiske og forventede udvikling for befolkningen i perioden 1980 frem til Figur 1. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Figur 1 viser, at der fra 1989 og frem til 2016 har været befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Denne tendens forventes at fortsætte frem til I løbet af prognoseperioden fra 1. januar 2016 til 1. januar 2030 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 16,5 pct. Befolkningsprognosen viser følgende tendenser: Folketallet stiger i budgetperioden 2016 til 2020 med i alt personer. Kommunen forventer at modtage flygtninge og familiesammenførte i perioden I 2016 alene forventes 256 flygtninge og 123 gennem familiesammenføringer Dagtilbud: Antallet af 0-2 årige stiger gennem hele prognoseperioden, mens antallet af 3-5 årige falder frem til 2017 og herefter stiger i resten af prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst på befolkningsgruppen på borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 262 borgere. Skoler: Antallet af 6-16 årige stiger gennem hele prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger antallet af skolebørn med 830 personer. Omsorg: Antallet af årige forventes at stige gennem hele prognoseperioden, mens antallet af 85+ årige forventes at falde frem til 2019 og herefter stige i resten af prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst på borgere. I budgetperioden forventes en vækst på borgere. 4

5 Antallet af unge (17-24 årige) stiger i prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger gruppen med borgere. Antallet af erhvervsaktive (25-64 årige) stiger i prognoseperioden med borgere. I budgetperioden stiger gruppen med borgere. I forhold til prognosen for 2015 endte det faktiske befolkningstal 1. januar personer højere end forudsagt. Afvigelsen skyldes hovedsageligt en markant større nettotilflytning end forventet, hvilket især gør sig gældende for befolkningsgruppen årige, som var undervurderet med 394 personer. I befolkningsprognosen for 2016 er beregnet to scenarier, ét inklusiv og ét eksklusiv flygtninge. Nedenstående figur viser de to scenarier sammenlignet med prognosen fra Figur 2. Befolkningsprognose 2016 (inkl. og ekskl. flygtninge) og prognose 2015 Folketal pr. 1 januar årligt Progn Prognose 2016 Prognose 2016 (ex flygtninge) Antagelserne i prognose 2016 ligner på flere parametre dem fra prognose Forskellen på antagelserne mellem 2015 og 2016 er primært, at der i prognosen for 2016 er indarbejdet stigende forventninger til antallet af flygtninge kommunen skal modtage de kommende år samt en omfattende boligbyggeprognose. Derudover har det været nødvendigt at tage højde for et øget aktivitetsniveau på både til- og fraflytninger. Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsudvikling i perioden fordelt på aldersgrupper. 5

6 Tabel 1. Befolkningsprognose 2016 fordelt på aldersgrupper Prognose år år år år år år år I alt

7 2. Status for befolkningen i Frederiksberg Kommune Sammenligner man befolkningssammensætningen for Frederiksberg Kommune med hele landet finder man på Frederiksberg en overrepræsentation af 0-4 årige mens antallet af børn og unge i alderen 5-20 år er markant lavere end på landsplan. For gruppen af voksne gælder, at Frederiksberg er overrepræsenteret hvad angår de årige, hvorimod der er færre i aldersgruppen end på landsplan. Andelen af ældre følger mere eller mindre befolkningssammensætningen på landsplan, dog med en lille underrepræsentation hvad angår de yngre ældre og en lille overrepræsentation hvad angår de allerældste. Figur 3. Den relative alderssammensætning opgjort i pct. af den samlede befolkning pr. 1 januar 2016 for henholdsvis Frederiksberg Kommune og hele landet 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Hele landet Frederiksberg Kilde: Danmarks Statistik, BEF5. Demografix Kommunens alderssammensætning jf. figur 3 indikerer i store træk, at Frederiksberg er en kommune man flytter til, når man skal studere, og bliver boende i, indtil man får børn. Når børnene skal til at begynde i skole vil der så være en del, der fraflytter kommunen igen. Ca. 15 pct. af indbyggerne på Frederiksberg udskiftes årligt. Tilsvarende andel for Københavns Kommune er ca.6,5 pct., mens gennemsnittet på tværs af kommuner i Danmark udgør ca. 10 pct. Tabel 2 viser udviklingen i folketallet fordelt på aldersgrupper i perioden fra 1. januar 2005 til 1. januar Af tabellen fremgår at det især er de yngre befolkningsgrupper (hhv. 0-5 og 6-16), der over hele perioden har haft den største vækst. Faldende fødselstal de senere år har dog betydet, at væksten i 0-5 årige har stagneret de sidste par år. Både antallet af unge og erhvervsaktive samt ældre er vokset jævnt gennem hele perioden. 7

8 Tabel 2. Udvikling i folketal fra 1 januar 2005 til 1 januar 2016 fordelt på aldersgrupper, indekseret efter 2005 niveau 100= år år år år Figur 4. Udvikling fordelt på udvalgte aldersgrupper fra 1 januar 2005 til 1 januar år år år år Hele befolkningen

9 Det samlede folketal er efter en periode uden vækst frem til ca vokset hvert år frem til i dag. I årene mellem 2007 og 2013 endda med årlige vækstrater på op mod 2 pct. De seneste år er væksten dog aftaget en smule, og i 2013 og 2014 er befolkningen kun steget med hhv. 0,8 og 0,4 pct. Den 1. januar 2016 blev befolkningstallet opgjort til , svarende til en stigning på 1,2 pct. eller personer i forhold til 1. januar Fødsler, dødsfald og flyttebalance Befolkningsudviklingen bestemmes grundlæggende set af to komponenter: fødselsoverskud og flyttebalance. Fødselsoverskuddet er forskellen mellem antallet af fødte borgere og antallet af døde borgere, mens flyttebalancen udtrykker, hvorvidt der er flere eller færre borgere, der tilflytter kommunen end fraflytter den. Af tabel 3 ses den historiske udvikling i befolkningen fra 2005 til er lagt sammen i et gennemsnit. Antallet af fødte (I) har ligget nogenlunde stabilt siden 2005, dog med en faldende tendens siden 2010, mens antallet af døde (II) har været faldende i hele perioden. Se endvidere figur 5 for en grafisk oversigt over udviklingen. Tabel 3. Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Befolkningstal Gns Folketal primo året I. Fødte II. Døde Fødselsoverskud III. Tilflyttede IV. Fraflyttede Flyttebalance V. Udvikling Korrektion IV. Folketal ultimo året Flyttebalancen (III. Tilflyttede IV. Fraflyttede) har i perioden 2006 til 2012 været positiv og stigende. Fra 2013 sker imidlertid en ændring og flyttebalancen (netto) falder. Denne udvikling fortsætter ind i 2014 hvor flyttebalancen for første gang siden 2006 er negativ. Denne udvikling ser ud til at være vendt i Samlet set er befolkningstallet vokset over hele perioden men i de seneste 3 år dog med en mere afdæmpet vækst end i perioden

10 Figur 5. Udvikling i fertilitet, mortalitet og flyttebalance, Flytninger/Fertilitet Mortalitet Flyttebalance (- betyder netto fraflytning) Mortalitetsniveau (i fht. landsgennemsnit) Fertilitet (antal børn pr kvinder) På trods af at flyttebalancen de tre sidste år har været lavere end for perioden , har det totale aktivitetsniveau for både tilflytning og fraflytning generelt været stigende gennem alle de historiske år, og der flyttes i højere grad end nogensinde de seneste tre år, jf. figur 6. Figur 6. Flytteaktivitet i opgjort brutto Tilflytning i alt Fraflytning i alt Det samlede antal til- og fraflytninger har ikke de store konsekvenser for nettoflyttebalancen men har alligevel stor betydning for befolkningsudviklingen, idet alderssammensætningen for tilflyttere er anderledes end fraflyttere. 10

11 I 2015 og i de foregående år har tilflytningen været drevet af de årige, der flytter til Frederiksberg for at studere eller stifte familie. Herefter flytter nogle igen, men samlet set bliver flest boende. Det kan man se på Figur 7 ved at kurverne i alle årene er kraftigt stigende i denne aldersgruppe. For aldersgrupperne over 25 år er der stadigvæk mange, der flytter til, men der er flere, der flytter fra Frederiksberg sammen med deres børn, og vi ser netto en fraflytning i aldersgruppen 1-5 og år. Der vil naturligvis også være børnefamilier, der flytter til Frederiksberg, og studerende, der flytter fra kommunen, men samlet set er tendensen klar børnefamilierne flytter ud, mens studerende flytter til. I 2013 og 2014 er der sammenlignet med sket en stigning i antallet af borgere mellem 1-5 og år, der netto fraflytter Frederiksberg. Kurven for 2014 ligger lavere end kurven for 2013, og det er fraflytningen af borgere i disse aldersgrupper, der er årsag til den negative flyttebalance. Tendensen fra 2013 og specielt 2014 er så småt vendt igen, og færre af de 1-5 og årige fraflytter i 2015 sammenlignet med Tilflytning er stort set uændret mellem 2014 og Figur 7. Nettoflytning, Frederiksberg fordelt på alder 600 Netto flytning fordelt på alder Kilde: Demografix Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance Det er relevant at dele flyttebalancen op mellem udveksling af borgere med andre kommuner i Danmark og ind- og udvandring. 11

12 Figur 8 viser den samlede flytteaktivitet mellem kommuner i Danmark delt op på til- og fraflytning. Af figuren ses et knæk omkring år I årene op til 2010 har der generelt været et fald i flytteaktivitet, hvor især fraflytning har haft et lavt niveau. Fra 2010 har niveauet af tilflytninger ligget stabilt, mens der årligt har været stadig flere, der er fraflyttet kommunen. På vandringsbalancen ses fra 2004 til 2007 en kraftig vækst i indvandring, som ikke helt modsvares af udvandring. Fra 2007 til 2013 ligger niveauet for indvandring stabilt, og i 2014 og 2015 har niveauet været stadig stigende. På udvandringssiden er niveauet generelt svingende fra år til år, mens indvandringen generelt har været støt stigende i hele perioden. Figur 8. Mellemkommunal til- og fraflytning samt ind- og udvandring, Tilflytning 2009 Fraflytning Indvandring Udvandring Det er hovedsageligt på den mellemkommunale flyttebalance, at netto fraflytningen af børnefamilierne skal findes, mens netto tilflytningen af studerende både ligger på den mellemkommunale flyttebalance og vandringsbalancen. Der ser desuden ud til, at der er netto indvandring af børnefamilier, hvilket for denne aldersgruppe er den modsatte tendens af, hvad der ses på den mellemkommunale balance. Nettoindvandringen af børnefamilier opvejer imidlertid ikke den mellemkommunale fraflytning af børnefamilier. Det er desuden interessant, at aldersfordelingen stort set er identisk år for år hvad angår den mellemkommunale balance, mens der er store udsving på vandringsbalancen fra år til år, jf. figur 9. Figur 9. Mellemkommunal flyttebalance og vandringsbalance, Mellemkommunal flyttebalance

13 Vandringsbalance Det skal bemærkes, at der ikke er væsentlige ændringer ift. til sidste års perspektivering til boligpriser, udflytning m.v., da udviklingen i disse parametre ikke har ændret sig nævneværdigt det seneste år. 13

14 3. Hvordan var prognosepræcisionen fra 2015? I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2016, statustallet med det skønnede for befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose prognosen om 1. januar 2016 I befolkningsprognose 2015 var der en forventning om en befolkningstilvækst fra 1. januar 2015 til 1. januar 2016 på 811 personer, svarende til ca. 0,8 pct. Den faktiske stigning var på personer, svarende til 1,2 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 391 flere borgere end forudsagt. Dette dækker dog over forskellige afvigelser for de enkelte aldersgrupper jf. tabel 4. Tabel 4. Forskel mellem Frederiksberg Kommunes egne prognoseskøn og statustal fordelt på udvalgte aldersgrupper Forskel Forventet folketal 1 januar 2016 Faktisk folketal 1 januar 2016 (+=undervurdering) Forskel i pct. 0-2 år ,3% 3-5 år ,6% 6-16 år ,8% år ,4% år ,2% år ,4% 85+ år ,4% Samlet folketal ,4% De aldersgrupper, som er væsentligst for udgiftsbudgettet, er de 0-2 årige, 3-5 årige, 6-16 årige samt de ældre borgere på år samt over 85 år. Undervurdering af befolkningsudviklingen i disse aldersgrupper kan have økonomiske konsekvenser og påvirke kapacitetsbehovet. Der er derfor især fokus på afvigelserne i disse grupper. Ser man samlet på aldersgruppen 0-5 årige skønnede 2015-prognosen 34 personer for højt, svarende til en afvigelse på -0,3 pct. Til sammenligning skønnede 2014-prognosen 233 personer for højt. Dermed har befolkningsprognosen for 2015 ramt noget bedre end året før. Der er dog stadig en mindre tendens til, at befolkningsvæksten for denne aldersgruppe overvurderes. For aldersgruppen 6-16 år, skoleelever, har prognosen undervurderet med 74 personer (afvigelse på 0,8 pct.). Afvigelsen er på under én procent men alligevel af en sådan størrelse, så det er værd at have fokus på fremadrettet. Den største afvigelse mellem prognose og faktiske tal var på de årige. Her var en afvigelse på 394 personer, svarende til 3,5 pct. Her er dog tale om en aldersgruppe, der ikke er blandt de mest udgiftstunge, hvorfor det ikke er problematisk. For de 85+ årige, er væksten undervurderet med 34 personer, svarende til 1,5 pct. 14

15 Tabel 5 viser hhv. forudsatte antal fødsler og dødsfald samt flyttebalance for sidste års befolkningsprognoses forventninger til kalenderåret 2015 i relation til den faktiske udvikling. Tabel 5. Forskel mellem prognose og faktisk udvikling Forventet udvikling Faktisk udvikling Forskel (+=undervurdering) Fødsler Dødelighed Fødselsoverskud Tilflytning Fraflytning Flyttebalance Antallet af fødsler er i prognose 2015 overvurderet med i alt 67 børn. Dette giver mening i relation til det faktiske antal 0-2 årige, som også er prognosticeret højere, end det faktiske folketal tilsiger. Dødelighed er i prognose 2015 overvurderet med i alt 66 dødsfald. Udviklingen i dødelighed har de senere år overrasket positivt, hvilket har betydet, at befolkningsprognosen generelt har haft en tendens til at undervurdere antallet af ældre borgere. Flyttebalancen er i prognose 2015 undervurderet med i alt 398 flytninger. Dette dækker dog over større og markante afvigelser på hhv. til- og fraflytning. Dette kan jf. kapitel 2 primært tilskrives en mindre udvandring end forventet. Det lavere absolutte til- og fraflytningsniveau har især betydning for fordelingen af befolkningen på de korrekte aldersintervaller, da enkelte aldersgrupper er overrepræsenteret i flyttemønstrene. Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose forventede samlet set en stigning på 811 borgere fra 1. januar 2015 til 1. januar I samme periode forventede Danmarks Statistik en stigning på borgere. Folketallet har samlet set vokset med borgere, hvorfor Frederiksberg Kommunes prognosepræcision har været bedst. Figur 10 viser dels den faktiske stigning i personer fra 1. januar 2015 til 1. januar 2016, samt den forventede stigning forudsagt i prognoserne af Frederiksberg Kommune (FK) og Danmarks Statistik (DST) i samme periode. Figuren viser, at for alle aldersgrupper på nær de årige skønnede både FK og DST samme udvikling. FK har været bedst til at skønne befolkningsudviklingen for hhv. de 0-2, 3-5, 17-24, og årige, mens DST har været bedst for så vidt angår de 6-16 og 85+ årige. 15

16 Figur 10. Ændring i befolkningstal 1 januar 2015 til 1 januar 2016: Danmarks Statistiks prognose, Frederiksberg Kommunes prognose og faktisk år 3-5 år 6-16 år år år år 85+ år -400 DST Prognose 2015 for 2016 Faktisk ændring Forventet ændring 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år 85+ år I alt DST vs. faktisk vækst Prognose 2015 for Faktisk ændring

17 4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2016 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt en prognose for boliger i kommunen. Prognosen løber fra 2016 og frem til 2030, hvor befolkningstallene er opgjort pr. 1. januar de respektive år. Prognosens antagelser Prognosen for 2016 er baseret på en antagelse om, at gennemsnittet af de seneste tre års flyttemønstre vil udgøre det mest retvisende grundlag for prognosen. Det betyder at der fremadrettet må forventes en lavere befolkningsvækst end tilfældet var før For fødsler gælder, at der arbejdes med et 5-årigt gennemsnit af Frederiksbergs fertilitetskvotient som udgangspunkt. Udviklingen herefter fastsættes på baggrund af Danmarks Statistiks forventninger (DREAM). Dødshyppighederne i prognosen er som udgangspunkt fastlagt ud fra Danmarks Statistiks (DREAM) landsdækkende, køns- og aldersopdelte tal. Disse korrigeres herefter for de relative dødshyppigheder i Frederiksberg Kommune. I prognosen er benyttet historik for Frederiksbergs dødelighed de seneste elleve år. Vedrørende flygtninge er disse delt op i to kategorier, som indgår forskelligt i befolkningsprognosen. Den første kategori af flygtninge er dem, der er modtaget inden 1. januar 2016, og den anden kategori er dem, der forventes at ankomme i løbet af prognoseperioden. Den første kategori af flygtninge indgår i prognosens datagrundlag på lige fod med alle andre borgere. Den anden gruppe af flygtninge modelleres selvstændigt, adskilt fra den generelle tilflytning til kommunen. Antallet fastsættes manuelt efter Frederiksbergs tildelte kvote, mens alder fordeles efter sammensætningen af den første gruppe. Dvs. de betragtes som en selvstændig gruppe, og fremskrivningen af folketal for den gruppe følger ikke samme grundlag som for dem modtaget før 1. januar På Frederiksberg er der de kommende år planlagt med en betydelig stigning i boligmassen. Det drejer sig primært om opførelse af studieboliger, men der vil også blive bygget familieboliger og ældreboliger. Boligbyggeprognosen for viser, at der netto forventes mere end nye Frederiksberg borgere i løbet af de næste fire år. Én af antagelserne i befolkningsprognosen er, at alle nye boliger omfattet af boligbyggeprognosen bliver fyldt op. Det vil sige, at nye boliger indgår direkte i befolkningsprognosen som befolkningsvækst. Det er typisk eksterne bygherrer, der opfører den nye boligmasse, og det er dermed ikke noget kommunen direkte er ansvarlige for. Da det typisk er private udbydere, der opfører disse boliger, er fremdriften i byggeriet ofte mere konjunkturfølsomt, end hvis det havde været en offentlig bygherrer. Det betyder også, at der er en øget risiko for forsinkelser, og at forudsætningerne for den øgede befolkningsvækst dermed ikke holder. Boligbyggeprognosen strækker sig fra 2016 til Byggeniveauet i de efterfølgende år er ikke kendt, så i de efterfølgende år er forudsat en udbygning af boligmassen med 100 familieboliger årligt. Tabel 6 og Figur 11 viser den prognosticerede befolkningsudvikling i Frederiksberg kommune fra 2016 frem til år I løbet af prognoseperioden fra 1. januar 2016 til 1. januar 2030 skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 16,5 pct. 17

18 Prognosen er lavet med en forventning om stigende befolkningstal i hele prognoseperioden. De næste fire år er der en forventning om en stigning i befolkningsvæksten sammenlignet med sidste års prognose. Stigningen skal ses i sammenhæng med det stigende antal flygtninge og den øgede boligmasse. Tabel 6. Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune inkl. og ekskl. flygtninge, Befolkning 1. januar Befolkning 1. januar (ex. flygtninge) Udvikling ift. året før 1,3% 2,3% 1,6% 1,1% 1,0% 0,9% 0,9% Udvikling ift. året før (ex. flygtninge 0,9% 1,9% 1,2% 0,9% 0,9% 0,9% 0,9% Figur 11. Befolkningsudviklingen i Frederiksberg kommune, Prognose 2016 Prognose 2016 ex flygtninge Tabel 7. Fødselsoverskud og flyttebalance, Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Nedenfor vises nøgletal for bevægelser i befolkning og boliger i prognoseperioden. Heraf fremgår det at: Antallet af fødsler ventes at stige i prognoseperioden på grund af en stigende fertilitetskvotient. Fertiliteten forventes at stige fra 1,67 børn per kvinde i den fødedygtige alder i 2016 til 1,83 i Forventningen om en stigende fertilitetskvotient baseres på forventninger til udviklingen på landsplan med udgangspunkt i Frederiksbergs niveau. Antallet af dødsfald ventes at falde indtil 2022 og herefter stige. Dette skyldes færre ældre indbyggere i starten af perioden samt en forventning om stigende levealder over tid, der ligesom 18

19 fertilitetskvotienten baseres på forventninger til udviklingen på landsplan med udgangspunkt i Frederiksbergs niveau. Med et stigende antal fødsler og færre dødsfald forudsættes fødselsoverskuddet at stige fra 680 i 2016 til 977 personer i Der forudsættes meget lav, men dog positiv flyttebalance i prognoseperioden. I budgetperioden er netto-flyttebalancen relativ høj som følge af dels forventninger om stor udbygning af boligmassen og forventning om tilgang af flygtninge. Udviklingen i udvalgte aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på personer frem til 2030 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Som det ses af figur 12 er det især på de ældre aldersgrupper, der sker en forandring af befolkningssammensætningen, hvor andelen af årige falder, hvilket modsvares af en stigning blandt årige. Der er kun mindre forskydninger blandt de øvrige aldersgrupper. Figur 12. Befolkningssammensætning aldersfordelt for hhv og 2030, målt i forhold til den samlede population 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% fordeling 2030 fordeling Befolkningsudviklingen målt på relevante udvalgte aldersgrupper fremgår af figur 13. Figur 13. Befolkningsudviklingen for udvalgte aldersgrupper år år Incl. flygtninge Ekskl. Flygtninge Incl. flygtninge Ekskl. Flygtninge

20 år år Incl. flygtninge Ekskl. Flygtninge Incl. flygtninge Ekskl. Flygtninge Antallet af 0-5 årige falder med ca. 80 børn frem mod 2017 og stiger herefter i resten af prognoseperioden. Samlet set stiger børnetallet med personer, svarende til en vækst på 18,3 pct. Antallet af 6-16 årige stiger hvert år i prognoseperioden, dog med højest vækst i de tidligere år. Dette skyldes i høj grad forventninger om flygtninge, hvoraf en stor del er skolebørn. Befolkningsgruppen stiger samlet set med personer frem mod 2030, svarende til en vækst på 16,5 pct. Antallet af årige stiger kraftigt frem mod 2018 og 2019, hvilket primært kan tilskrives det høje antal studieboliger i boligbyggeprognosen. Antallet falder herefter frem mod 2022 og efterfølges af en jævn vækst i resten af prognoseperioden. Aldersgruppen vokser samlet set med personer, svarende til en vækst på 15,5 pct. Antallet af årige forventes at vokse jævnt i hele prognoseperioden. Væksten udgør i alt borgere, svarende til 15,1 pct. Antallet af 65+ årige borgere forventes at stige jævnt i hele prognoseperioden. Populationen af ældre påvirkes ikke væsentligt af hverken boligbyggeprognosen eller flygtningetilstrømningen men forøges af den generelle stigning i middellevetiden. Befolkningsgruppen stiger frem mod 2030 med borgere, svarende til 21,2 pct. Alderssammensætningen i kommunen, mere specifikt forholdet mellem antallet af erhvervsaktive og resterende aldersgrupper, har betydning for kommunens økonomi. Meget generaliseret udgør de erhvervsaktive indtægtssiden, og de resterende grupper udgiftssiden, i den kommunale økonomi. Forholdet mellem disse grupper er ofte udtrykt som forsørgerbrøken. Af nedenstående tabel fremgår dels en samlet demografisk forsørgerbrøk og dels en ældrebrøk for henholdsvis Frederiksberg og Danmark. Det bør bemærkes, at der er tale om en demografisk forsørgerbyrde, og ikke en reel økonomisk forsørgerbyrde. Den reelle økonomiske forsørgerbyrde vil ikke alene afhænge af befolkningssammensætningen på aldersklasser, men også af i hvor høj grad samfundet formår at bringe og bibeholde personer i beskæftigelse ved at øge andelen af beskæftigede og nedbringe arbejdsløsheden. 20

21 Tabel 8. Forsørgerbrøk for Frederiksberg Kommune og hele landet Befolkningstal 1. januar Frederiksberg Kommune Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: 51% 51% 51% 52% 52% 52% 52% heraf de ældre, pct.: 49% 49% 49% 48% 48% 48% 48% Forsørgerbrøk 0,52 0,52 0,51 0,51 0,52 0,53 0,52 Ældrebrøk 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,26 0,25 Hele landet Personer i arbejdsstyrken (18-64 år) Personer udenfor arbejdsstyrken (0-17 år og 65+ år) heraf børn, pct.: 52% 51% 51% 50% 50% 48% 46% heraf de ældre, pct.: 48% 49% 49% 50% 50% 52% 54% Forsørgerbrøk 0,65 0,65 0,65 0,66 0,66 0,70 0,75 Ældrebrøk 0,31 0,32 0,32 0,33 0,33 0,36 0,40 På Frederiksberg er forsørgerbrøken stort set stabil i hele perioden, mens den i Danmark som helhed stiger. Den demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældrebrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes i prognoseperioden for hele landet, og igen i mindre grad for Frederiksberg. For resten af landet vil de ældre komme til at stige fra 48 pct. af gruppen, der skal forsørges, til 54 pct., mens andelen af ældre på Frederiksberg forventes at være relativ stabil frem til Frederiksbergs befolkning er og forventes dermed stadig i fremtiden at være yngre end den gennemsnitlige danske befolkning. Sammensætningen og forskydningen af forsørgerbrøken har en økonomisk betydning, da de offentlige omkostninger pr. ældre generelt er højere end omkostningerne pr. barn. Figur 14 viser den procentuelle aldersfordeling i hhv og 2030 på Frederiksberg og på landsplan. Sammenlignet med resten af landet er der færre skolebørn (6-16 år) og yngre ældre (65-84 år) på Frederiksberg, mens der er flere småbørn (0-5 år) samt unge (17-24 år). Der er endvidere flere i den erhvervsaktive alder (25-64 år), og denne aldersgruppe forventes at stige i prognoseperioden. Andelen i den ældste aldersgruppe ventes at falde på Frederiksberg, mens den stiger på landsplan. 21

22 Figur 14. Befolkningens aldersfordeling i procent i 2016 og 2030 Frederiksberg og hele landet Aldersfordeling 2016 Aldersfordeling ,0% 60,0% 50,0% 50,0% 40,0% 40,0% 30,0% 30,0% 20,0% 20,0% 10,0% 10,0% 0,0% 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år 85+ år 0,0% 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år 85+ år FK Hele landet FK Hele landet Prognose 2015 sammenholdt med prognose 2016 Budgetterne på de demografiregulerede områder 1 er lagt med udgangspunkt i den forventede befolkningsudvikling i prognose Det er derfor relevant at sammenholde resultaterne af befolkningsprognose 2016 med prognose Overordnet set følger prognose 2016 samme årlige vækstprocenter som prognose 2015, dog med ændringer på kort sigt som følge af ændrede forudsætninger vedrørende boligbyggeprognose og flygtninge. Figur 15 viser årlige vækstprocenter for hhv. prognose 2015 og prognose 2016 inkl. og ekskl. flygtninge. Figur 15. Årlig befolkningsvækst i procent Årlige vækstprocenter 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Prognose 2015 Prognose 2016 excl. flygtninge Prognose Hovedsageligt dagtilbud, skole og ældreområdet. 22

23 Af nedenstående figur ses, at forventningen til det samlede folketal stort set er uforandret i forhold til prognose 2015, såfremt der ikke tillægges flygtninge. Ændringer som følge af opdatering af boligbyggeprognosen har således ikke afgørende betydning for befolkningstilvæksten fra 2018 og frem. Figur 16. Sammenligning af prognose 2015 og 2016, hhv. inkl. og ekskl. flygtninge Prognose 2015 Prognose 2016 excl. flygtninge Prognose 2016 Tabel 9 viser forskellen på kommunens prognoser fra henholdsvis dette og sidste års prognose fordelt på aldersgrupper. Afvigelserne mellem de to prognoser har størst betydning for børn mellem 0-2 år, som skønnes færre, for 6-16 og årige, som den nye prognose generelt opjusterer forventningerne til. Desuden er forventningerne opjusteret for så vidt angår både de årige og 85+ årige. Flygtninge står for en stor del af ændringen på både de 6-16 årige og årige men antalsmæssigt ikke på et niveau. Prognose 2016 opjusterer forventningen til antallet af både til- og fraflytninger. Dette har betydning for forskydninger mellem aldersgrupper, idet der er en overvægt af årige, der flytter til kommunen, og en overvægt af børnefamilier, der flytter fra kommunen. Prognose 2016 omfordeler derfor også en række borgere mellem de forskellige aldersgrupper set i forhold til prognose Tabel 9. Forskel på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2016 inkl. og ekskl. flygtninge, og 2015 Prognose år år år år år år år I alt

24 Prognose 2016 ekskl. flygtninge år år år år år år år I alt

25 5. Perspektivering I sidste års perspektiveringsafsnit var der fokus på blandt andet urbanisering, fortætning og salgspriser på Frederiksberg og i omegnskommunerne. Da udviklingen på disse områder ikke har ændret sig væsentligt siden sidste år, indeholder perspektiveringen i stedet et afsnit vedrørende flygtningesituationens konsekvenser for Frederiksberg Kommune samt et afsnit vedrørende boligbyggeprognosen. Begge områder har væsentlig betydning for den forventede befolkningsvækst på Frederiksberg de kommende år. Flygtninge Som følge af krigen i Syrien, oplever EU i disse år en markant stigning i antallet af flygtninge, som søger mod Europa. Det er en ekstraordinær situation, som har betydelige konsekvenser for Danmark og for Frederiksberg Kommune. Flygtningekvoter og estimering af flygtninge I december 2015 udmeldte Udlændingestyrelsen et nyt landstal for det antal af flygtninge, som kommunerne skal modtage fra asylcentrene i Tallet på landsplan blev opjusteret fra flygtninge til flygtninge i I forlængelse heraf blev der beregnet nye kommunekvoter, som for Frederiksbergs vedkommende betyder at kommunen skal modtage 256 flygtninge i 2016, og ikke kun 195, som ellers først var udmeldingen. Afledt heraf kan der ligeledes forventes et stigende antal familiesammenføringer de kommende år. Én af udfordringerne i forhold til at estimere antallet af flygtninge de kommende år er, at Udlændingestyrelsen kun udmelder tal for, hvor mange flygtninge kommunerne skal modtage for ét år ad gangen. Argumentet for dette er naturligvis, at det er vanskeligt at forudsige omfanget og længden af den nuværende krise i Syrien, ligesom det er vanskeligt at forudsige eventuelle nye kriser rundt omkring i Verden. Det betyder dog, at der ikke er noget centralt bud på, hvor mange flygtninge Frederiksberg Kommune kan forvente at modtage efter Derfor er det op til kommunen selv at give et bud på dette. Udgangspunktet for 2017 og 2018 er baseret på kommunens beregninger og forventninger til flygtninge de kommende år og på de erfaringer kommunen har med flygtninge i forvejen. I sag nr. 67 på Magistraten 2 d. 29/ Økonomi vedr. flygtninge er estimeret et skøn på 200 nye flygtninge i både 2017 og Hertil kommer familiesammenføringer. Som beskrevet ovenfor er dette skøn behæftet med store usikkerheder. I forhold til selve befolkningsprognosen er der forskel på, hvordan flygtningene indgår. Der skelnes mellem de flygtninge kommunen allerede har modtaget, og dem kommunen forventer at modtage i Flygtninge, som kommunen allerede har modtaget, indgår i befolkningsprognosen som andre eksterne 2 Sagen var samme dag til orientering i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børneudvalget, Socialudvalget og Undervisningsudvalget 25

26 tilflyttere, hvilket vil sige at de indgår i prognosen efter samme praksis som tidligere år. De flygtninge kommunen modtager fra 1. januar 2016 og frem, indgår i befolkningsprognosen som en separat gruppe. Det er estimeret konkret, hvor mange personer kommunen forventes at modtage som følge af familiesammenføringer fra denne gruppe. De forventede konsekvenser for Frederiksberg På baggrund af ovenstående forudsætninger, er forventningerne til hvor mange flygtninge Frederiksberg Kommune vil modtage de kommende år vist i nedenstående figur. Derudover er det antal flygtninge, kommunen har modtaget siden 2004, vist. Figur 17. Modtagne flygtninge _ * 500 * 450 * 400 * 350 * 300 * 250 * 200 * 150 * 100 * 50 * -??_ * 2020* * I 2019 og 2020 er kun medtaget familiesammenføringer, da der ikke kan beregnes et estimat for antallet af nye flygtninge Som det fremgår af figuren, så kunne der allerede i 2014 og 2015 konstateres stigninger i antallet af flygtninge, som kommunen har modtaget. Denne stigning forventes at blive noget kraftigere i Grunden til faldet i 2019 og 2020 er, at der ikke er lagt forventninger ind om nye flygtninge i 2019 og 2020, men kun forventes at modtage personer, der familiesammenføres. Det skyldes de meget store usikkerheder, der er forbundet med udviklingen på flygtningeområdet. Nedenstående tabel viser i absolutte tal de forventninger der er til antallet af flygtninge i 2016 og i den kommende budgetperiode ( ). Disse tal vil i udgangspunktet også ligge til grund for budgetprocessen for så vidt angår udgifter på flygtningeområdet. Tabel 10. Tilgang af flygtninge og familiesammenførte, Flygtninge Familiesammenførte I alt

27 Stigningen i antallet af flygtninge afspejles også i den andel, de tilkomne flygtninge udgør af den samlede befolkningsvækst i Frederiksberg Kommune. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af den samlede årlige befolkningsvækst, der udgøres af flygtninge. Figur 18. Flygtninges andel af samlet befolkningsvækst 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Tilgang af flygtninge, som pct. af samlet befolkningsvækst Andre borgere, som pct. af samlet befolkningsvækst Som det fremgår af ovenstående figur, udgør tilgangen af flygtninge en stigende andel af den samlede befolkningsvækst. I 2016 alene forventes op mod 1/3 af befolkningsvæksten at være flygtninge. Selv om er baseret på skøn, så er tendensen klar. En stadigt stigende andel af de borgere, der flytter til Frederiksberg, udgøres af flygtninge med ikke-vestlig baggrund. På trods af væksten i antallet af flygtninge, der kommer til Frederiksberg, så vil flygtninge ikke udgøre mere end 1-1½ procent af den samlede befolkning på Frederiksberg. Flygtningebørn I befolkningsprognoserne er der ofte ekstra fokus på nogle af de aldersgrupper, som typisk er de mest udgiftstunge. Det vil sige børn og ældre. Flygtningene, der kommer til Frederiksberg, udgøres i overvejende grad af yngre personer. Frederiksberg modtager kun meget få ældre flygtninge, jf. nedenstående figur. 27

28 Figur 19. Aldersfordeling blandt modtagne flygtninge Note: Alderen på den enkelte flygtning er opgjort det år personen er ankommet/registreret. Derfor er det naturligt at rette blikket mod børnene (0-18 årige), da denne gruppe af flygtninge kan være ekstra udgiftstung. Der er 29. februar 2016 forelagt en orienteringssag for flere udvalg, herunder Magistraten, hvor kompleksiteten i forbindelse med at modtage flygtning er nærmere beskrevet. Nedenstående tabel viser forventningerne til antallet af flygtningebørn, der kommer til Frederiksberg de kommende tre år ( ), herunder hvor mange af disse, der forventes at være uledsagede. Tabel 11. Flygtningebørn, årige Flygtninge Familiesammenførte I alt Heraf uledsagede flygtningebørn Skøn Skøn Skøn Samlet bruttotilgang Som det fremgår af ovenstående tabel, så forventer Frederiksberg at modtage mere end 500 flygtninge børn over de næste tre år, hvoraf uledsagede flygtningebørn udgør en ikke uvæsentlig andel. Konsekvenser af dette vil blive, at der opleves et ekstra pres på dagtilbud, skoler og døgntilbud for at sikre, at disse børn bliver ordentligt integreret. På skoleområdet vil antallet af flygtninge børn resultere i, at der skal oprettes en del modtageklasser og andre tilbud, der sikrer, at der tages ekstra hånd om disse børn. De konkrete forventninger til konsekvenserne af de mange flygtningebørn vil blive beskrevet nærmere i sektorprognoserne. 28

29 Boligbyggeprognosen Boligbyggeprognosen viser, at der de kommende år er planlagt med en betydelig stigning i boligmassen på Frederiksberg. Boligbyggeprognosen viser hvilke type byggerier, der er planlagt de næste tre år. Prognosen giver endvidere et bud på, hvilken befolkningsvækst, der kan forventes og inden for hvilke aldersgrupper, som følge af de planlagte nybyggerier. Boligbyggeprognosen udarbejdes hvert år ud fra de nye byggerier, der forventes i kommunen de kommende år. Byggerierne udføres typisk af eksterne parter, hvorfor der er usikkerhed omkring, hvorvidt de rent faktisk gennemføres eller ej. Boligbyggeprognosen kan sagtens variere fra år til år. Langt det meste af det planlagte nybyggeri er studieboliger. Dette er naturligvis interessant i forhold til forventningerne til selve befolkningsvæksten i kommunen, men det er traditionelt ikke de mest udgiftstunge aldersgrupper. En stigning i antallet af studieboliger vil dog være med til at understøtte ambitionen i Frederiksbergstrategien om, at Frederiksberg skal være en vidensby, da det vil forbedre boligsituationen for mange af de unge mennesker, der ønsker at uddanne sig på Frederiksberg de kommende år. Boligbyggeprognosen viser en stigning i forventningerne til byggeriet i forhold til de foregående år, og derfor er en del af befolkningsvæksten i afhængig af om de planlagte byggeprojekter gennemføres til tiden. Da det er antaget, at samtlige nye boliger fyldes op med nye borgere, er befolkningsprognosen ret følsom over for eventuelle forsinkelser i byggeriet. Nedenstående tabeller viser den forventede befolkningstilgang som følge af nye boliger, som planlægges opført i perioden Tabel 12. Boligbyggeprognose for Frederiksberg Tilflytning i alt Kun ekstern tilflytning Studieboliger I alt Tilflytning i alt Kun ekstern tilflytning Prognose i alt I alt

30 6. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, planlagt boligbyggeri og forventning til ankomst af flygtninge, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI. Nedenfor beskrives de prognoseforudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Grundlæggende opbygning af prognosen Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune i de sidste ti år. Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen opdeles kommunen i mindre geografiske basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg kommune er opdelt i 444 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder 3 : 11 = Lav andel børn og lav udskiftning 12 = Lav andel børn og middel udskiftning 13 = Lav andel børn og høj udskiftning 21 = Middel andel børn og lav udskiftning 22 = Middel andel børn og middel udskiftning 23 = Middel andel børn og høj udskiftning 31 = Høj andel børn og lav udskiftning 32 = Høj andel børn og middel udskiftning 33 = Høj andel børn og høj udskiftning 80 = Kollegieboliger 90 = Plejeboliger 91 = Pleje- og handicapbolig = Ubeboet 30

31 Figur 20: Kommunen opdelt på parameterområder Vægtning af år i prognosen Tre parametre har betydning for befolkningstallet fremtidige udvikling: Dødelighed, Fertilitet og Flyttebalance. Dødelighed beskriver hvor hyppigt Frederiksberg borgere dør i forhold til landsgennemsnittet, fertilitet beskriver hvor mange børn der fødes per kvinder i den fødedygtige alder, mens flyttebalance angiver balancen mellem til- og fraflytninger. Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. dødelighed, fertilitet og flyttebalance. Fertiliteten og mortaliteten varierer kun lidt mellem årene, mens der kan være store forskelle på flyttebalancen; således var der 2014 for første gang siden 2006 en negativ flyttebalance. Vægtningen af hvilke historiske år, der indgår i prognosen, er den betydende faktor for befolkningsudviklingen. Tabel 13 viser hvordan årene er vægtet. Udover de tre parametre påvirkes prognosen også af forudsætninger om, hvilke typer borgere flytter til som følge af boligbyggeprognosen. De tre parametre samt boligudbygningen gennemgås nærmere nedenfor. I tabel 13 er de vægtede år for hvert af de tre parametre markeret med grå 31

32 Tabel 13. Vægtning af år i prognosen Flyttebalance Mortalitetsniveau 1,0357 0,9564 1,0134 0,9935 0,9581 1,0867 1,0205 1,0153 1,0388 1,016 1,0233 0,9653 Fertilitet Dødelighed Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal personer i den pågældende alder. Dødeligheden beregnes særskilt for mænd og kvinder og for hver enkelte aldersgrupper. Til beregning af antal dødsfald i prognosen er anvendt gennemsnitlige landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder. Disse korrigeres for den lokale, frederiksbergske middellevealder beregnet for perioden , som ligger 1,0 pct. over landsgennemsnittet. Endvidere indregnes en landsdækkende forventning om stigende levealder, som følger samme profil som Danmarks Statistik. Levealderen for Frederiksbergborgere er historisk steget en lille smule langsommere end på landsplan, men dette har kun marginal betydning i den samlede prognose. Der anvendes de dødelighedsrater som bruges i Danmarks Statistik pba. DREAM-modellen. Disse tager bl.a. hensyn til, at der ventes et større fald i dødeligheden blandt de årige end blandt de 90+ årige. Før 2014 anvendtes samme årlige fald i dødeligheden for alle aldersgrupper. Fertilitet Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Den fremtidige udvikling i fertiliteten følger Danmarks Statistik pba. DREAM modellen og forventes at stige i perioden. Der er derudover anvendt gennemsnit for fødselshyppigheden i Frederiksberg kommune i perioden 2010 til 2015 svarende til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,7 fødte pr. kvinde. Fertilitetsniveauet varierer inden for kommunen, hvorfor der i parameterområderne arbejdes med varierende fødselshyppigheder. 1,00 udtrykker den gennemsnitlige fertilitet, mens 0,89 udtrykker en fertilitet der er 11 pct. lavere end gennemsnittet for kommunen. Værdier over 1 betyder, at fertiliteten i parameterområdet er højere end gennemsnittet i kommunen. 32

33 Tabel 14. Fertilitetsniveau fordelt på parametertyper Områdetype Fertilitetsniveau 11 lav andel børn, lav udskiftning 0, lav andel børn, middel udskiftning 0, lav andel børn, høj udskiftning 0, middel andel børn, lav udskiftning 1, middel andel børn, middel udskiftning 1, middel andel børn, høj udskiftning 1, høj andel børn, lav udskiftning 1, høj andel børn, middel udskiftning 1, høj andel børn, høj udskiftning 1, Kollegium 0, Plejeboliger 0, Plejeboliger m. børn* 0,2731 *Denne kategori dækker over handicapboliger og handicapvenlige ældreboliger. Fertiliteten på Frederiksberg ligger under gennemsnittet på landsplan, bortset fra i 2014, som det ses af tabel 15. Tabel 15. Fertilitetskvotient for Frederiksberg og Danmark Frederiksberg Landsplan Flyttebalance Flytninger opdeles i interne flytninger (inden for kommunen) og eksterne flytninger (mellem kommuner og/eller udland). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i historiske år. Dette års befolkningsprognose er beregnet ud fra samme vækstforudsætninger som i sidste års prognose, dog med en vægtning af nyere års flyttebalance med henblik på at opfange øget flytteaktivitet for både til- og fraflytning. Figur 21 viser nettotilflytningen mellem Frederiksberg og andre kommuner i Grønne kommuner angiver nettotilflytning, det vil sige, at der samlet er kommet flere til Frederiksberg fra disse kommuner, end der er flyttet fra Frederiksberg til disse kommuner. Røde kommuner angiver nettofraflytning fra Frederiksberg. 33

34 Figur 21. Nettoflytninger mellem Frederiksberg og øvrige kommuner Tabel 16 viser hvilke kommuner, der har været størst flytteaktivitet med i Den største flytteaktivitet er mellem Frederiksberg og København, herefter følger Gentofte og Århus. Tabel 16. Til- og fraflytning mellem Frederiksberg og udvalgte kommuner 2015 Kommunenavn Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance København Gentofte Århus Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Roskilde Rudersdal Hvidovre Rødovre Odense