HERNING KOMMUNE BARNETS HUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE BARNETS HUS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 21 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Dette er den pædagogiske læreplan for Barnets Hus. Det er den pædagogiske læreplan, der sætter mål og retning for det pædagogiske arbejde for det kommende år. Den beskriver hvordan vi vil arbejde for at nå frem til målene, og ligeledes beskriver den på hvilken måde der foretages evaluering af de forskellige tiltag. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. 1.2 Dagtilbuddets værdier I Barnets Hus skal alle opleve et godt, trygt og hyggeligt miljø med gode udviklingsbetingelser for den enkelte både som individ og i samspil med andre. Det skal være et sted, hvor man møder nærværende og anerkendende voksne, og hvor det føles rart at være, med masser af oplevelser og hvor forældre trygt kan aflevere deres barn. Barnets grundlæggende behov for tryghed, nærvær og tillid tilfredsstilles, så barnet udvikler selvværd og livsglæde. Der skal være et læringsmiljø, der stimulerer barnets sociale, sproglige, fysiske, følelsesmæssige kreative og kulturelle udvikling. 4

5 De voksne har ansvaret for, at barnet støttes så det på en selvstændig og meningsfuld måde kan forvalte sine erfaringer, kundskaber og færdigheder. Der skal være plads til alle, hvilke sker gennem et anerkendende grundsyn i det pædagogiske arbejde. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Børnenes nysgerrighed og fantasi inddrages i tilrettelæggelsen af læringsmiljøet. 2. Princip: Alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet, og have en oplevelse af at have venskaber. 3. Princip: Læringsmiljøet er tilrettelagt, så barnet både oplever at træffe frie valg og være en del af et forpligtende fællesskab. 4. Princip: Børnenes selvstændighed og løsningsorientering er i fokus. 5. Princip: Der er en positiv og ressourceorienteret tilgang til barnet. 6. Princip: Relationernes betydning for barnets identitetsdannelse og læring vægtes højt. 7. Princip: Barnet mødes med positive forventninger ud fra dets nærmeste udviklingszone. 8. Princip: Der er et inkluderende læringsmiljø, hvor der arbejdes med en anerkendende tilgang til det enkelte barn. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Der skabes et læringsmiljø, hvor der er en vekselvirkning mellem planlagte og strukturerede aktiviteter samt spontane tiltag. Barnets læring sker ud fra tre relationelle perspektiver: Barn-Barn- relation Barn-Voksen- relation Voksen-Barn-relation Barnets udviklingspotentiale understøttes gennem anerkendende relationer til andre børn og voksne. De voksne tager ansvar for, at understøtte barnets udviklingspotentiale ved at målsætte, planlægge, formidle og udføre tiltag i læringsmiljøet. Der er en bevidsthed om, at der skabes forskellige læringsrum, hvor de fysiske rammer inddrages i læringsmiljøet, således der skabes mulighed for fordybelse, leg, bevægelse, kreativitet m.m. Dette gælder både ude og inde. Illustration 2 5

6 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Børnegruppen generelt: Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling. Den voksnes rolle og barnets rolle. De voksne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den enkelte voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring. Den voksne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har. De voksne indgår aktivt i relationer med barnets på en måde, der fremmer barnets identitetsudvikling, således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. Det er et sted, hvor man møder nærværende, empatiske og anerkendende voksne. Der er et pædagogisk miljø på tværs af de forskellige afdelinger og grupper, hvor mangfoldighed og forskellighed er en styrke. Læringen sker på baggrund af forskellige tilgange og metoder i det pædagogiske arbejde, og derigennem arbejdes der frem mod de fælles mål. Der er et tilbud, som er med til at udvikle og selvstændiggøre det enkelte barn ud fra dets egne forudsætninger. Børn med særlige behov: Det pædagogiske læringsmiljø skal rettes mod alle bør, således også børn med særlige behov eller forudsætninger. Børn har forskellige forudsætninger og perioder, der kan påvirke barnets adfærd, kontakt, trivsel samt mulighed for deltagelse og læring. Den voksne er barnets konsulent i institutionen, og er med til at sikre, at der skabes optimale udviklingsmuligheder. Det er de voksnes ansvar, at alle inkluderes i fællesskabet og oplever at høre til sammen med andre. Aktiviteter og tiltag skal tilrettelægges sålees, at alle har mulighed for at deltage. De voksne skal indgå i anerkendende relationer me dbarnet og have fokus på barnets ressourcer. Den voksne skal vurdere, om barnets har brug for at få anvist alternative handlemuligheder, hvilket sker gennem at guide og lægge skinner ud for barnet, så det oplever sig selv som en værdifuld del af fællesskabet. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Det pædagogiske læringsmiljø skal rettes mod alle bør, således også børn med særlige behov eller forudsætninger. Børn har forskellige forudsætninger og perioder, der kan påvirke barnets adfærd, kontakt, trivsel samt mulighed for deltagelse og læring. Den voksne er barnets konsulent i institutionen, og er med til at sikre, at der skabes optimale 7

8 udviklingsmuligheder. Det er de voksnes ansvar, at alle inkluderes i fællesskabet og oplever at høre til sammen med andre. Aktiviteter og tiltag skal tilrettelægges sålees, at alle har mulighed for at deltage. De voksne skal indgå i anerkendende relationer me dbarnet og have fokus på barnets ressourcer. Den voksne skal vurdere, om barnets har brug for at få anvist alternative handlemuligheder, hvilket sker gennem at guide og lægge skinner ud for barnet, så det oplever sig selv som en værdifuld del af fællesskabet. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov De voksne indgår i positive og anerkendende relationer med alle børn. De voksne viser alternative handlemuligheder og guider barnets i forhold til dets aktuelle udviklingsniveau. Alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet, og læringsmiljøet tilpasse, så der er plads til alle. I forbindelse med overgange for barnet sikrer vi, at der sker en saglig overlevering til det næste tilbud, så barnets sikres en kontinuerlig stimulering og udvikling. På den måde skabes der sammenhæng mellem de forskellige tilbud 2.4 Sprogindsatsen Institutionen har en sprogkoordinator. Herudover er der pædagoger i alle afdelinger, som har særlig kompetence og ansvar i forhold til den sproglige udvikling hos barnet. I alle afdelinger hos de 0-6 årige arbejdes der med afgrænsede og strukturerede sprogaktiviteter. Der iværksættes særlige indsatser, hvis dette vurderes at være nødvendigt. Eksempelvis sproggruppe for flere børn eller individuelle forløb med enkelte børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng I forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet inden for Barnets Hus sikrer vi, at der sker en overlevering, således at igangsatte tiltag kan fortsætte i det næste tilbud. I forhold til overgange til et tilbud uden for Barnets Hus sker der en overlevering, hvis det vurderes, at der er en faglig begrundelse for det, og det vil ske med forældrenes accept. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Vuggestuebørnene kommer jævnligt på besøg i børnehaverne. De ældste vuggestuebørn deltager i særlige aktivieter, der er målrettet overgangen til børnehave. Denne gruppe introduceres særligt til børnehaverne. De ældste børnehavebørn er samlet i førskolegrupper i de enkelte afdelinger. Disse grupper mødes på tværs af afdelingerne og deltager i fælles aktiviteter, der er rettet mod skolestart. I forbindelse med skolestart følges børnene til og fra skole. Der samarbejdes med skolerne omkring fælles børn på den måde, at der indimellem er personale, der både har timer i skolen og i dagtilbuddet, lige som dagtilbuddet indimellem etablerer et tilbud inden for normal skoletid, hvis der er børn, der har brug for en kortere skoledag. dette sker altid i dialog mellem skole, dagtilbud og forældre. Illustration 3 8

9 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen 0-2,9 år (vuggestue) 37 børn 2,9-6 år (børnehave) 115 børn 6-9 år (fritidshjem 1) 75 børn 9-11 år (fritidshjem 2 25 børn Generelt for børnegruppen er, at der er en lav grad af etnicitet, og børnene har generelt en god socioøkonomisk baggrund. Personalet er sammensat af både uddannet og ikke-uddannet personale. Personalet er sammensat med ca. 60% faguddannet og ca. 40% ikke-uddannet personale. Det tilstræbes, at der både er kvindeligt og mandligt personale i alle afdelinger. Institutionen modtager praktikanter fra pædagoguddannelsen, social- og sundhedsskolen samt personer i virksomhedspraktik eller job med løntilskud. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Alle læreplanstemaer er tænkt ind i den overordnede planlægning af året. Der arbejdes med temaerne på forskellige tidspunkter af året, men det tilstræbes, at alle temaer er lige meget prioriteret. På tværs af de forskellige afdelinger kan der være enkelte temaer, som fylder mere end andre, men samlet set arbejdes der lige meget med alle temaer. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Barnets log-bog, Børneinterview, Foto, Iagttaggelser/observationer, Video LP-analyse Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, LP, Relationsskema, SMTTE, TRAS Daglig dialog med børn, forældre og personale Børneprofiler Sprogvurdering Illustration Refleksion De enkelte læreplanstemaer evalueres bl.a. vha LP-modellen og SMTTE-modellen. Modellerne er gode til at beskrive, hvad der skal til for at ændre det analyserede. På den måde udvikles den pædagogiske praksis ved hjælp af analysemodellerne Alle medarbejdere kender og arbejder med modellerne, og er således et fælles tredie for alle. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Ved barnets alsidige personlige udvikling, er der fokus på barnets potentialer og udvikling af identitet. Identitetsarbejdet er en personlig og fremadrettet konstruktion, hvor det enkelte barn løbende opbygger et billede af sig selv eller en historie om sig selv. Barnet skal have en følelse af at tilhøre sociale og kulturelle fællesskaber. Barnets personlige udvikling forudsætter, at der er medlevende og anerkendende voksne, der omgiver barnet. Det er en forudsætning for barnets personlige udvikling, at det bliver set, hørt, udfordret og forstået af andre. Det er i samspil med omverdenen, at barnet danner betydningsfulde relationer til andre børn og voksne. Kravet og udfordringerne til det enkelte barn skal tilpasses, så det ligger indenfor barnets nærmeste udviklingszone. Dette betyder, at barnet skal udfordres, så udfordringerne er så tilpas svære, at barnet ikke uden videre kan klare dem alene, men skal have støtte fra en voksen eller andre børn. Støtten kan være opmuntring, fastholdelse af barnets fokus på aktiviteten m.m. 4.2 Mål At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus på barnets væren og kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Støtte barnet i at sætte ord på egne behov og følelser. 2. Tiltag: Vise børnene hvordan de selv kan deltage i problemløsning, så de selv bliver i stand til at løse forskellige problemstillinger 3. Tiltag: Støtte hinanden i at arbejde ud fra det enkelte barns udvikling og udviklingsmuligheder. 4. Tiltag: Være nærværende og anerkendende voksne, der viser barnet, at de voksne er der for dem. 5. Tiltag: Arbejde med anerkendende relationer, og derfor vil vi være åbne overfor det enkelte barns livs -og familiesituation. 6. Tiltag: Vi vil være opmærksomme på, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet. 7. Tiltag: Vi vil hjælpe børnene til at forstå og anerkende andres behov, f.eks. ved at vente på tur. 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene kan sætte ord på deres følelser 2. Tegn: At børnene knytter gode relationer til hinanden. 3. Tegn: At børnene selv forsøger at løse konflikter uden voksenindblanding. 4. Tegn: At børnene er trygge. 5. Tegn: At vi oplever børn, der føler sig værdsat og en del af et fællesskab. 12

13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Social kompetence handler om, at kunne leve sig ind i sine egne og andre menneskers følelser og tanker. Det handler også om at kunne være i stand til at knytte sig og danne venskaber med andre, både børn og voksne. Det handler konkret om, at børnene bliver anerkendt og respekteret som de mennesker, de er, og at børnene føler selvværd. Børnene skal opleve tryghed, tillid og rummelighed i de relationer, de indgår i. Derfor lærer de også, at der tages afstand fra mobning, drillerier og udskillelse. Børnene skal inddrages i og opmuntres til at være aktive deltagere i dagligdagen, hvor de lærer at samarbejde med andre børn og voksne. Børnene skal lære, at de har indflydelse på deres egen hverdag. Børns sociale udvikling sker i en stor del af tiden i samvær og leg med andre børn. Legen er en katalysator for venskaber, hvor børn ser hinanden an, spejler sig og finder sammen. De eksperimenterer og får erfaringer med, hvad der virker og ikke virker i relation med andre. 5.2 Mål Målet er at: Sikre, at barnet anerkendes og respekteres, som de personer, de er og at de oplever at høre til. Give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. Lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. Lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles eller voksen ansvar. Sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne. Sikre mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil sige goddag og nævne barnets navn, når vi møder barnet. 2. Tiltag: Vi vil sammen med børnene tale om, hvem der er mødt og hvem der mangler. 3. Tiltag: Reagere hurtigt og gribe ind, hvis der opleves mobning. 4. Tiltag: Der er samling en eller flere gange om dagen, hvor børnene får mulighed for at komme til orde. 5. Tiltag: Lave aktiviteter, der fremmer og udvikler fællesskabsfølelse 6. Tiltag: Være troværdige voksne, så børnene oplever, at de kan stole på dem. 7. Tiltag: Være konsekvente i forhold til at sætte grænser. 8. Tiltag: Give børnene mulighed for at deltage i gruppesammenhænge af forskellige størrelser. 5.4 Tegn 1. Tegn: Børnene udvikler forståelse af at lære at lytte til hinanden og vente på tur. 2. Tegn: Børnene føler sig som en del af et fællesskab. 3. Tegn: At alle børn har mindst én god ven og gerne flere. 13

14 4. Tegn: Børnene udviser forståelse for andres behov 5. Tegn: At børnene knytter gode relationer til hinanden 14

15 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Når man taler om sprog, er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange måder at udtrykke sig på. Det der først tænkes på er som regel det talte sprog, men andre eksempler er det nonverbale sprog, tegnsprog, kropssprog, billedsprog og skriftsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser og dels blive i stand til at forstå andre. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at kunne udtrykke sig. Kommunikation er et vigtigt parameter i forhold til at udvikle et velfungerende socialt liv. 6.2 Mål Målet er at: Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter. Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Støtte og udvikle børns interesse for nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi vil indgå i dialog med barnet, så det lærer at tale, lytte, stille spørgsmål og give svar. 2. Tiltag: Vi vil sætte ord på både egne og børnenes handlinger. 3. Tiltag: Bruge sang, musik, rytmik, rim og remser m.m. som en naturlig del af den pædagogiske praksis. 4. Tiltag: Støtte børnene i deres interesse for tegn, symboler, lyde, bogstaver og tal. 5. Tiltag: Bruge dialogisk læsning som redskab til sproglig udvikling. 6. Tiltag: Vi vil støtte børnene i at udtrykke sig sprogligt. 7. Tiltag: Spørge ind til børnenes hverdagsliv. 8. Tiltag: Lege med rim og remser 9. Tiltag: Synge med børnene 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnene efterligner de voksnes og de andre børns lyde og ord og tilegner sig flere ord og forståelse for begreber. 2. Tegn: At børnene viser interesse for tegn og symboler i deres leg. 3. Tegn: At børnene selv digter og fortæller historier 4. Tegn: Børnene kommunikerer med hinanden og de voksne 5. Tegn: Børnene synger, danser, laver fagter og og lærer forskellige rim og remser. 15

16 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Kroppen er den grundlæggende forudsætning for, at barnet lader sig mærke, se, høre, bevæge, lege, forstå og tænke. Kroppen spiller derfor en stor rolle for barnet, når det skal udforske, lære og erfare sig selv i kroppen og i dens udfoldelser. I Barnets Hus skal børnene have mulighed for at opleve glæde ved deres krop ved at være i bevægelse samt støttes i at udvikle kroppens funktioner og bevægelser i både leg og i tilrettelagte fysiske aktiviteter. Ved at lære at tage vare på vores krops velvære og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for at udvikle fysisk og psykisk sundhed. 7.2 Mål Målet er at: Bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse. Medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a på ernæring, hygiejne og bevægelse. Give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnene opfordres til at være selvhjulpne. 2. Tiltag: Planlægge aktiviteter, der udfordrer børnene fysisk. 3. Tiltag: Lære børnene god hygiejne. 4. Tiltag: Opmuntre og støtte børnene i deres egne initiativer når de afprøver og udfordrer deres fysiske formåen. 5. Tiltag: Igangsætte aktiviteter, der udvikler børnenes fysik. 6. Tiltag: Tilpasser udfordringerne, så de passer til de respektive aldersgrupper. 7.4 Tegn 1. Tegn: Børnene bruger sig selv fysisk og udviser vilje og lyst til at gøre tingene selv. 2. Tegn: Børnene bruger institutionens forskellige muligheder for fysiske aktiviteter. 3. Tegn: Børnene mestrer grov- og finmotoriske færdigheder svarende til deres aldersmæssige udvikling. 4. Tegn: Børnene udvikler kropsforståelse og kropsbevidsthed. 5. Tegn: Børnene mestrer mere og mere og tør springe ud i nye udfordringer 16

17 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng At barnet får naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, læringsmæssig og kropslig betydning. Naturfaglig dannelse for børn i børnehaven handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser, og at interessen for og viden om naturen skærpes. Hermed skabes grundlag for børns forståelse for naturen og miljøet i deres omverden 8.2 Mål Målet er at: Give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. Lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Bruge naturen som legeplads og skjulested samt opleve, udforske, undersøge dyre og planteliv, lære børnene at have respekt for naturen og for planter og dyr i 2. Tiltag: Lade børnene få en oplevelse af, at når de bruger deres høre-, lugte-, og synssans er naturen fyldt af spændende oplevelser og lære dem at de også har et ansvar 3. Tiltag: Bygge huler, samle blade, frugt og nødder, udforske livet i bækken, finde små dyr, inspirere til at bruge opslagsbøger og finde ud af hvad det fundne er. 4. Tiltag: Deltage i fodring af institutionens dyr. 5. Tiltag: Inddrage naturens elementer og fænomener den daglige pædagogiske praksis. 6. Tiltag: Bygge huler i skoven 7. Tiltag: Vi vil være ude i al slags vejr hele året rundt. 8. Tiltag: Vi vil snakke med børnene om årstiderne, og om hvordan naturen ændrer sig i takt med årstiderne. 9. Tiltag: Vi vil skabe rum for, at børnene kan eksperimentere med forskellige naturmaterialer 10. Tiltag: Vi vil være rollemodeller og vise børnene på hvilken måde man kan bruge naturen. 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene inddrager naturelementer i deres leg. 2. Tegn: At børnene selv efterspørger at komme ud. 3. Tegn: Børnene er nysgerrige og opmærksomme over for dyrene i naturen. 4. Tegn: At børnene udvikler opmærksomhed over for vejret, og dermed en forståelse for hvilket tøj man skal have på i forhold til det aktuelle vejr. 5. Tegn: At børnene oplever glæde, begejstring og forundring ved oplevelser i naturen. 17

18 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Pædagogiske overvejelser over, hvordan børn får mulighed for at praktisere deres egen kultur i deres hverdag, danner grundlag for, at børn i dagtilbud oplever at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer kunstnerisk, kulturelt, menneskeligt at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe traditioner og udvikle en kulturel praksis i dagtilbud, kan børn blive inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på deres vej. 9.2 Mål Børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. Børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Børnene præsenteres for forskellige materialer, f.eks. modellervoks, papir, maling m.m. 2. Tiltag: Vi vil synge og spille sammen med børnene. 3. Tiltag: Vi vil fejre de danske traditioner omkring højtiderne. 4. Tiltag: Vi vil fejre børnenes fødselsdage. 5. Tiltag: Introducere børnene for forskellige kulturer og kulturelle tilbud, f.eks. museumsbesøg, bondegårdsbesøg m.m. 6. Tiltag: Tematisering over forskellige emner, f.eks. om livet i gamle dage m.m. 7. Tiltag: Præsentere børnene for almindelige normer og regler omkring bordskik og generelle omgangsformer. 8. Tiltag: De voksne er rollemodeller for børnene. 9.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser interesse for og glæde ved at deltage i traditionerne. 2. Tegn: At børnene fortæller om traditionerne,- både til de voksne i institutionen og til forældrene. 3. Tegn: At børnene tør at stå frem og udtrykke sig over for en større gruppe. 4. Tegn: at børnene eksperimenterer og udfolder sig kreativt på eget initiativ. 5. Tegn: At børnene opnår et kendskab til de forskellige kulturelle tilbud i nærmiljøet. Illustration 5 18

19 19

20 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børn påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Det fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Samtidig skal det være med til at sikre børnenes medbestemmelse. Børnene inddrages i arbejdet med børnemiljø gennem daglig dialog samt interviews Reflektion Børnemiljøvurderingen skal være med til at sikre, at der er et læringsmiljø, der passer til den aktuelle børnegruppe. Børnenes perspektiv skal være en del af tilrettelæggelse af læringsmiljøet. Vi bruger LPmodellen i forhold til at reflektere over gældende praksis. 20

21 11 AFSLUTNING Den pædagogiske læreplan for Barnets Hus skal betragtes som et dynamisk redskab, som løbende vil blive evalueret i forhold til den gældende praksis. Læreplanen præsenteres og evaluereres i bestyrelsen i første kvartal hvert år. 21

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: