Nytter det? Han skal slå mig ihjel først. Sport for socialt udsatte TEMA. - lov mod voldelige mænd er et flop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nytter det? Han skal slå mig ihjel først. Sport for socialt udsatte TEMA. - lov mod voldelige mænd er et flop"

Transkript

1 hus forbi nr. 88 august 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort TEMA Nytter det? Sport for socialt udsatte Han skal slå mig ihjel først - lov mod voldelige mænd er et flop HUS FORBI nr. 79 oktober

2 hus forbi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, baghuset 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf SÆLGERREPRÆSENTANT SJÆLLAND: Preben Larsen, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 1. september. BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller FORSIDEfoto: Flemming Schiller VIGNETTER til idrætstema: Hanne Louise Nielsen LAYOUT: salomet grafik/l7 TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: LÆSERTAL: (2. halvår 2008) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til Sport for tabere? Det sociale samspil med holdkammeraterne og den forbedrede fysik giver større overskud til at tackle problemer, som før virkede uoverskuelige. Selvværdet vokser, når der er et alternativ til at gå ned på hjørnet og stå sammen med de andre over en bajer. Eller ti. Alkoholikere, narkomaner, kontanthjælpsmodtagere og hjemløse er på banen som aldrig før. I bogstaveligste forstand. Idræt for socialt udsatte er nemlig blevet et stort hit både hos deltagerne, hos socialarbejdere, der nu også er blevet trænere og stævne arrangører, og hos politikere og forskere. Alle er de enige om, at det her rykker! Giv en hjemløs en fodbold og nogle holdkammerater, så skal I se løjer. For en stund bliver problemerne med kontanthjælpen, savnet af børnene, man ikke ser, den manglende udsigt til en bolig og drømmen om kone og fast arbejde parkeret. På banen er der helle. Her er kammeratskab, noget at løbe for, anerkendelse, sjov og ballade og nogle gange oven i købet en pokal at løfte op. Med ét ord kunne man kalde det livskvalitet. Eller mening. Men hvad så, når det sidste dommerfløjt har lydt, sportstasken er stillet ind i skabet, og cowboybukserne med huller i minder om problemerne med kontanthjælpen, savnet af børnene, konen og det faste job? Ifølge de sparsomme forskningsresultater og evalueringer, som allerede findes, er der ikke så meget at rafle om. Det gør en forskel for socialt udsatte at dyrke idræt. Fysikken får det klart bedre. Konditallet stiger, musklerne svulmer, og blodtrykket falder. Og også uden for banen har sporten vist sig at trække spor. Det sociale samspil med holdkammeraterne og den forbedrede fysik giver større overskud til at tackle problemer, som før virkede uoverskuelige. Selvværdet vokser, når der er et alternativ til at gå ned på hjørnet og stå sammen med de andre over en bajer. Eller ti. Idræt for socialt udsatte har de senere år bredt sig til væresteder og boformer for hjemløse osv. Og sidst i august afvikles det hidtil største danske stævne for netop brugere og beboere her Udsatte Legene i Odense. I en hel uge vil de forventede ca deltagere fra ind- og udland dyste i over 20 idrætsgrene, fra klassikere som 100 meter sprint til tandemcykling, skak og fiskekonkurrence. Målet er gennem gode rammer, store oplevelser og fællesskab omkring idrætten at stimulere endnu flere socialt udsatte til at gøre noget godt for sig selv, som det hedder i formåls erklæringen fra arrangørerne. I september følger så det syvende VM i gadefodbold for hjemløse, denne gang i Milano, Italien. Her stiller Danmark med sit hjemløselandshold, ti mand, som i næsten et år har gennemgået et både fysisk og socialt træningsforløb, der skal ruste dem til også efter VM at skabe forandring i deres liv kvitte alkoholen eller stofferne, få job og bolig. En evaluering af resultaterne med Hjemløselandsholdet 2007 viste, at det langtfra er urealistisk. Det kritiske spørgsmål er naturligvis: Er det pengene værd? For det er dyrt i kroner og ører. I disse år kaster ministerier og kommuner, fonde og private virksomheder mange millioner kroner efter idrætsprojekter for socialt udsatte. Svaret kunne være: Hvad er alternativet? Herfra skal der i hvert fald lyde et stort held og lykke. Både til de individuelle idrætsudøvere, som læserne kan mødet et par stykker af i dette nummer af Hus Forbi. Og til alle dem, som tror på, at der altid er en mulighed for at skabe forandring, hvis man ser efter det, den enkelte faktisk kan og ikke det, han ikke kan. God læselyst. Tina Juul Rasmussen og Karen Pedersen Hus Forbis redaktørteam 2 HUS FORBI nr. 88 august 2009

3 indhold tema SPORT FOR SOCIALT UDSATTE Hverdagen på hovedet Hjemløse og socialt udsatte flytter sig, når de cykler, løber eller spiller fodbold. Forskere følger sporten Johnny Aarre fra Hjem løselandsholdet testes for at kortlægge idrættens sundhedsmæssige effekt. Mod højere mål Brian Laudrup, Lars Høgh og hjemløsetræner Janek Majewicz bruger fod boldens værdier i arbejdet med socialt udsatte. TEMA Sport for socialt udsatte Hjemløse og socialt udsatte dyrker idræt som aldrig før, men nytter det noget? Hendes blik var stift, og det føltes, som om hun så lige igennem os. Hun tog hænderne op til øret og sagde: Var det en flue, der snakkede? 12 Hvor skal du hen? Det spurgte Hus Forbi nogle af nattens skikkelser om på Københavns Hovedbanegård en sen aftentime Basket på gaden Med streetbasket samler GAM3 unge, som ellers aldrig ville nærme sig en sportsklub Det værste var skammen Jette Langner voksede op med en alkoholisk far og blev medafhængig. Sigøjnerne i Jerusalem Amoun Sleem kæmper for deres rettigheder. noter Adresse ukendt Hjemløse uden fast adresse mister kontanthjælpen, når de ryger ud af Folkeregistret. et billede fra gaden Vold mod kvinder kvinder udsættes hvert år for vold. Sanne Graffe var en af dem. Hvorfor gør politi og politikere ikke noget? De fattige børns tro væbner Politiker og journalist Peter Sabroe kæmpede for at løfte fattige børn ud af armod. foto Holger Henriksen Kys mor. Hjemløse Linda får et smækkys af sin hund, Sally, mens Molly ser misundeligt på. Hjemløsehusets gård på Nørrebro i København, hvor kysset fandt sted, er altid godt besøgt af gadens to- og firbenede. 30 vorherres køkkenhave 32 idrætshistorie fra gaden Per vil smide sine 25 depressionskilo med sport. HUS FORBI nr. 88 august

4 Nytter det noget? Hjemløse og socialt udsatte dyrker idræt som aldrig før med økonomisk støtte og rygklap fra mange sider, også regeringens. Men hvad skal al den sport gøre godt for? Det undersøger Hus Forbi i dette tema, hvor vi varmer op til Udsatte Legene i Odense i slutningen af august og VM i gadefodbold for hjemløse i Italien i september. Forskere, pædagoger og atleter giver deres svar på spørgsmålet og vi møder også to ildsjæle, der har levet som professionelle fodboldspillere og nu betaler tilbage ved at hjælpe truede drenge. God kamp Brian Christiansen, 33 år, har spillet fodbold på eliteplan, flakket verden rundt og boet på herberg som hjemløs. Nu er han med på det danske hjemløselandshold i gadefodbold og træner som her flere gange om ugen. Landsholdet er blot et af de projekter for socialt udsatte, som både pædagoger, læger og socialforskere taler varmt for. Udsatte Legene (UL) foregår i Odense august. Man forventer at dyste i 30 idrætsgrene med op mod deltagere fra væresteder og behandlingshjem i hele landet. Udenlandske deltagere er også inviteret, og mindst syv lande stiller med atleter. UL udspringer af Landsforeningen af VæreSteder og Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt og realiseres for første gang i samarbejde med Odense Kommune og Indenrigs- og Socialministeriet. Ambitionen er, at UL vil blive en begivenhed, der vil foregå hvert eller hvert fjerde år. Homeless World Cup bliver i år spillet i Milano, Italien september, og det danske hjemløselandshold er repræsenteret. Holdet består af spillere, udvalgt på baggrund af deres deltagelse ved OMBOLDs årlige stævner og turneringer over hele Danmark. Der er i alt blevet holdt seks verdensmesterskaber i gadefodbold for hjemløse første gang i Østrig i Danmarks hidtil bedste placering var en fjerdeplads ved VM i København i HUS FORBI nr. 88 august 2009

5 Når idræt vender hverdagen på hovedet Hjemløse og socialt udsatte flytter sig, når de cykler, løber eller spiller fodbold. - De bruger sport som motivation til at komme ud af deres misbrug, siger både pædagogen og psykiateren. Af Birgitte Ellemann Höegh l foto Flemming Schiller Til daglig er de tæt på et liv, som er både fysisk og socialt usundt. Men i de sidste mange måneder har mænd og kvinder fra herberger og væresteder vendt hverdagen på hovedet og trænet for at komme i form til enten Udsatte Legene i Odense eller VM i gadefodbold for hjemløse. Som holdkammerater høster de nye indtryk og oplevelser, der forhåbentlig kan få dem til at gribe livet anderledes an. Det er intentionen men er det overhovedet realistisk, at noget så simpelt som sport på længere sigt kan flytte socialt udsatte længere væk fra alt det, de kæmper med til hverdag? - Ja. Nogle gange kan bare et splitsekunds god kontakt, respekt eller omsorg fra andre mennesker være saliggørende og være med til at rykke personen videre, svarer Frank Brodde, leder af Værestedet i Esbjerg, som de seneste fem år har tilbudt sportsaktiviteter til misbrugere og hjemløse. Cyklede sig til antabus Senest var han på cykeltur på Bornholm sammen med ti af Værestedets brugere en tur, der opstod i kølvandet på nogle fantastiske erfaringer fra deres deltagelse i cykelløbet Tour de Udsat i Her cyklede 130 mennesker fra 13 forskellige væresteder Danmark rundt på fem dage: - Det gjorde et kæmpe indtryk at se de ti individualister få et holdfællesskab. Mange fik sænket deres behov for op mod 30 øl om dagen til de nødvendige fem. En af deltagerne sagde, at hvis han kunne cykle 350 kilometer, så kunne han også gå på antabus, og han er faktisk i arbejde i dag og ude af sit misbrug. Vi oplevede også, at nogle af pigerne fik menstruation igen, fortæller Frank Brodde. De minder hinanden om, at de ikke må dope sig, dagen før de skal i kamp. Frank Brodde, leder af Værestedet i Esbjerg Overtager langsomt ansvaret Han er overbevist om, at det giver resultat at genopleve ting, man har haft succes med tidligere i sit liv f.eks. sport og rejser. - Misbrugere er sjældent sammen med andre mennesker om andet end misbrug, og de bliver generelt meget individualistiske. Men fra at være passive deltagere i deres liv er vores brugere begyndt at overtage ansvaret, når andre idrætsprojekter for socialt udsatte Dansk Væresteds Idræt Ombold fodbold for socialt udsatte Matchbold idræt for matchgruppe 4 og 5 Idræt for sindslidende Streetfodbold for socialt udsatte børn GAM3 - streetbasket og streetdance Idrætskraftcenter Horsens Idrætskraftcenter Esbjerg Idrætskraftcenter Odense Centerbasen, Frem-Aktiv i Århus søg på Frem-Aktiv vi f.eks. skal til stævner i OMBOLD. Langsomt er det blevet dem selv, der etablerer fodboldholdene. De minder hinanden om, at de ikke må dope sig dagen før, de skal i kamp. De skaffer selv en bil og henter hinanden om morgenen. Og pludselig er samværet med vennerne ændret fra at handle om misbrug til sport. - Det er ikke sikkert, deltagerne ender med at få arbejde. Det er en nemlig en lang vej, når man har været en isoleret misbruger. Til gengæld kan de få det godt nu og her og summen af de gentagne oplevelser gør, at man flytter sig, siger Frank Brodde og fastslår, at overskue lige rammer er det allervigtigste kriterium for succes: - Hvis sporten f.eks. foregår i det lokale fitness-center, bliver man stigmatiseret som dem nede fra misbrugscenteret. Vi skal helst tilbyde holdtræning blandt ligesindede, der kan motivere hinanden, siger lederen af det vestjyske værested. Sport med gangstativ Det billede genkender Merete Nordentoft, professor og overlæge, dr.med. ved Psykiatrisk Center Bispebjerg, hvor hun forsker i forebyggelse og behandling af skizofreni, misbrug og selvmordsadfærd. I de seneste 15 år har hun arrangeret Sankt Hans-løbene for psykisk syge og anser idræt som en af de væsentlige veje til at kvitte et misbrug. - Mange af løbets deltagere har brugt idræt som motivation og redskab til at komme ud af deres misbrug, fordi det kan hjælpe dem til at have noget, de kan sætte i stedet for misbruget. Men det skal kombineres med f.eks. motivationssamtaler, medicin og kognitiv terapi, siger Merete Nordentoft og tilføjer, at motion er for alle: - Nogle gennemfører endda Sankt Hansløbet i kørestol eller med et gangstativ. Vores erfaringer er, at det faktisk kan lade sig gøre at øge sit aktivitetsniveau uanset den enkeltes fysiske niveau. i HUS FORBI nr. 88 august

6 Sveder igennem for Danmark Johnny Aarre og resten af Hjemløselandsholdet i gadefodbold bliver testet på Københavns Universitet. Her kortlægger man fodboldens sundhedsmæssige effekt for socialt udsatte. af Kristian Bang Larsen l foto Flemming Schiller Johnny Aarre tramper tungt i kondicyklens pedaler. Sveden pibler frem på panden, og ansigtet bliver gradvist rødere. - Det er hårdt, mumler han gennem masken, der måler puls og iltoptagelse. - Kan du cykle fem minutter mere sådan her? spørger den hvidkitlede forskningsassistent, Morten B. Randers. - Det kan jeg godt, stønner Johnny. 37-årige Johnny Aarre er udtaget til Hjemløselandsholdet i gadefodbold og skal repræsentere Danmark ved VM i Italien i september. Og ligesom de øvrige på holdet har han i træningsfasen gennemgået en omfattende test på Københavns Universitets Institut for Idræt, hvor spillerne (til skræk for Johnny Aarre) blandt andet har fået taget blodprøver: - Jeg aldrig brudt mig om sprøjter, det er nok også derfor, jeg aldrig er røget på junk. Men så har jeg prøvet så meget andet, siger Johnny tørt og med tanke på et ølforbrug, der har været voldsomt. Fald og knoglebrud er udbredt hos hjemløse, fordi de ofte lever et liv med en blanding af dårlig kost og inaktivitet. Peter Krustrup, forskningsleder, Institut for Idræt, Københavns Universitet Fodboldtræning og fitness gavner socialt udsatte, som ifølge lektor Peter Krustrups hidtidige undersøgelser øger deres kondital og forbedrer både balance og muskler. Her får Johnny Aarre målt puls og iltoptagelse. Fodbold forebygger skader Testen er en del af et stort projekt, der skal undersøge de træningsmæssige og sundhedsfremmende effekter af fodbold for forskellige grupper. Landsholdsspillerne og folkene i organisationen OMBOLD, der står bag Hjemløselandsholdet, håber, at forsøgene kan bevise, at fodbold giver socialt udsatte bedre 6 HUS FORBI nr. 88 august 2009

7 DXA-scanneren måler Johnnys fedtprocent, muskelmasse og knogletæthed. Scanningen viser, at Johnny er undervægtig, så han bliver anbefalet at spise bedre og mere proteinholdigt. - Men jeg bor alene, så jeg står ikke i køkkenet og laver alt muligt. Det er kun, når min søn kommer, fortæller han. sundhed, selvværd og fysisk form. Og det er et realistisk håb, mener forskningsleder Peter Krustrup: - Vi forventer at finde en markant forbedret sundhedsprofil og en langt bedre fysisk form hos deltagerne, efter seks måneders træning, siger han, som også i 2006 fulgte det daværende landshold. Dengang viste resultaterne, at spillerne i løbet af fire måneder med to gange ugentlig træning kom i langt bedre form. De fik større muskler, lavere blodtryk og bedre kondition. - Der var blandt andet en gennemsnitlig stigning i konditallet fra 36, som er en del under middel, til 43, som er i middelområdet. Det er en stigning på næsten 20 procent over fire måneder og meget imponerende, fastslår Peter Krustrup. Faldskader og knoglebrud Hvor undersøgelsen i 2006 fokuserede på deltagernes fysik, undersøger den nuværende også, hvordan fodboldtræning kan påvirke spillernes sundhedstilstand. Peter Krustrup forklarer, at fodboldspillere blandt andet har mindre risiko for faldskader og knoglebrud, fordi fodbolden med de mange spring, vendinger og hurtige løb styrker balance, muskler og knogler. - Fald og knoglebrud er udbredt hos hjemløse, fordi de ofte lever et liv med en blanding af dårlig kost og inaktivitet, siger Peter Krustrup. Samtidig peger han på, at spillerne i kraft af bedre kondition og blodomløb reducerer risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme: - Der er mange steder, man kan sætte ind i forhold til socialt udsattes sundhed, men det viser sig, at fodbold er et rigtig godt sted at starte. Og så er der jo alle de andre ting, der følger med. Det er sjovt og socialt, og man oplever konkurrence mellem venner. Det er med til at give selvværd. Det er rart at komme ind til OMBOLD og få en kop kaffe og min antabus. Ellers er det sgu for nemt bare at gå ned på hjørnet og drikke med de andre. Johnny Aarre, Hjemløselandsholdet i gadefodbold Ti mænd, der ikke kan danse Den betragtning genkender Johnny Aarre, som siger, at det betyder meget at være frisk og sund. - Jeg har altid spillet fodbold og været i rimelig god form, lige meget hvordan det ellers er gået. Jeg er kommet stangstiv og har spillet alligevel. Jeg tror da, det har hjulpet til at holde mig rask. Men i forhold til Hjemløselandsholdet sætter han dog mest pris på samværet med holdkammeraterne og de der to-tre timer, hvor man render og tænker på noget andet og kan klare hovedet : - På landsholdet har vi det kanonhyggeligt sammen, og vi får os også nogle billige grin. F.eks. skal vi til dans hver onsdag. Det er sådan noget hiphop-dans eller det skulle det i hvert fald ligne. Vores træner er en rigtig sild, og hun gør det godt med ti mænd, der ikke kan danse, siger Johnny og smiler ved tanken. - Landsholdet rykker. Det kan man også se med dem, der var med i I dag har de fleste af dem arbejde og lejlighed, tilføjer Johnny, der for et par måneder siden selv fik en lejlighed efter i en længere periode at have boet på herberg. - Jeg får meget hjælp fra OMBOLD. Det er rart at komme ind til vores trænere, Janek og Rikke, og få en kop kaffe og min antabus. Ellers er det sgu for nemt bare at gå ned på hjørnet og drikke med de andre. i Efter at artiklen blev til, har Johnny Aarre fået arbejde som medarbejder på en institution for psykisk udviklingshæmmede, som også interesserer sig for sport. 20 mand med i forsøget Op mod 20 socialt udsatte fra Hjem løselandsholdet og projektet Matchbold, begge under organisationen OMBOLD, er med i Peter Krustrups forsøg på Institut for Idræt på Københavns Universitet. De får målt kondital, muskelmasse, fedt og knoglevæv, kolesterol, blodtryk og blodsukker. Forskerne følger også spillerne til træning, hvor de bl.a. tester spring-, sprint- og balanceevne, for at kortlægge spillernes form og sundhedstilstand før og efter seks måneder med træning. For at kunne bruge forsøget videnskabeligt følger man også en kontrolgruppe af socialt udsatte, der ikke dyrker idræt. Resultatet forventes klar til november, og når undersøgelsen er færdig, kan den bruges til at lave anbefalinger for, hvordan socialt udsatte og danskere i al almindelighed kan blive sundere. Får overskud og muskler Men allerede nu har Peter Krustrup eksempler på idrættens indflydelse: - Når vi møder de socialt udsatte første gang, overkommer de ikke at bevæge sig op på femte sal eller deltage i fysisk aktivitet. Men det bliver markant bedre ved kort tids træning, og vi har konkret set, at sporten har haft stor betydning for deres fysiske overskud og valgmuligheder i fritid og arbejdsliv. Nogle har brugt deres fysiske forbedringer til et job som flyttemand, der kræver en stor muskelstyrke og en middelgod kondition. - kbl og beh HUS FORBI nr. 88 august

8 Mod højere mål Brian Laudrup, Lars Høgh og Hjemløselandsholdets træner, Janek Majewicz, bruger fodboldens værdier i deres arbejde med socialt udsatte. - Fodbold har en opdragende effekt, siger de to tidligere topspillere, som snart barsler med en skole for unge lømler. af Morten Bruun l foto Flemming Schiller Et bestemt udtryk går igen, som de to mænd står der på en parkeringsplads af beton og triller med en lille læderbold: - Det er fodboldens værdier, vi skal have fat i for at nå det store mål, siger Brian Laudrup og Janek Majewicz flere gange til hinanden, mens de taler om, hvordan de bruger fodbolden i deres arbejde med socialt udsatte. Janek Majewicz er idrætskonsulent i OMBOLD og træner for Hjemløselandsholdet, mens Brian Laudrup sammen med sin gode ven og tidligere landsholdskollega Lars Høgh har fået kr. af Socialministeriet til at udvikle en slags kostskole for adfærdsvanskelige drenge i års alderen. I begge tilfælde handler det om at forandre mennesker gennem fodboldens værdier, som Majewicz, Laudrup og Høgh oversætter med ord som fællesskab, sammenhold, disciplin, fælles mål og ansvar for andre. - Fodbold har en opdragende effekt. Og samtidig er det verdens sjoveste og mest udbredte spil, siger Brian Laudrup. Følger dem i fem år På Hjemløselandsholdet har Janek Majewicz i fem år været med til at udvikle en metode, som handler om meget andet end fodbold. I et ti måneder langt forløb op til VM i gadefodbold bliver spillerne også klædt på til at håndtere blandt andet misbrugsproblemer og arbejdsmarked, og OMBOLD forsøger at følge dem efter VM. - Det sidste er næsten det vigtigste. Det duer ikke, hvis de bare bliver overladt til sig selv, når vi er færdige. Så er det for nemt at falde tilbage til det gamle liv, siger Janek Majewicz. Den læresætning har Brian Laudrup og Lars Høgh taget til sig. Når de første 16 elever stempler ind på skolen i august 2010, vil de blive fulgt i fem år. - Vi går ikke efter dybt kriminelle drenge, men lillebrødrene, som man kalder dem. Knægte, der er ved at komme ud på et skråplan, men stadig kan nå at ændre kurs. Og hvis det skal virke, er det ikke nok bare at få dem gennem skolen. Der skal være en plan for, hvad de skal beskæftige sig med bagefter, siger Brian Laudrup. Skyder efter tyske verber - Der er for mange eksempler på helt unge, der kommer galt af sted. Jo tidligere vi får fat på dem, jo større er chancen for, at det lykkes, supplerer Lars Høgh og understreger, at eleverne ikke behøver at være specielt dygtige fodboldspillere. Men de skal have lyst til at spille fodbold, for den runde læderkugle vil i dén grad indgå i undervisningen. - Det kan være, de skal skyde tyske verber ned med bolden. Eller også skal de tælle kegler på træningsbanen og på den måde lære noget regning og matematik, siger Lars Høgh og skynder sig at tilføje, at det pædagogiske indhold bestemt ikke skal udvikles af de to tidligere topspillere: - Det er vi slet ikke dygtige nok til. Vores rolle er ideen, lysten til at skabe noget nyt og vores kontakter til de superligaklubber og -spillere, som vi gerne vil involvere på en eller anden måde. Pædagogikken overlader vi til dem, der bliver ansat på skolen, og de skal kunne noget særligt. F.eks. skal kokken ikke bare lave mad, men også have lyst og evner til at arbejde sammen med drengene i køkkenet, siger Lars Høgh. Opdagede, vi gav dem noget Hvorfor gør I det? - Det er et godt spørgsmål. Det drejer sig vel om, at vi føler os forpligtede til det og gerne vil give lidt tilbage efter vores eget privilegerede liv i fodbold, siger de to tidligere topspillere, som fødte ideen til deres skole, efter at de for tre år siden havde taget seks drenge under kærlig behandling i en række tv-udsendelser. Laudrup og Høgh var kun sammen med dem på banen. Udenfor var det tv s opgave at holde styr på de seks lopper, der alle var talentfulde som fodboldspillere og lømler. Det oplevede de to trænere også: - Vi var i Esbjerg for at træne med drengene, som lyttede til os, fulgte vores råd og i det hele taget var meget koncentrerede. Da vi slap dem, gik de over på hotellet, hvor de spyttede på gulvet og raserede en elevator. De skiftede nærmest stil fra det ene øjeblik til det andet, mindes Lars Høgh. - En af drengene havde noget småkriminalitet på samvittigheden, men var i øvrigt en rigtig herlig gut. Når vi trænede, gik han til den. Når der var pause, kunne han slet ikke holde sig i ro, men kastede f.eks. sten på ruderne. Han bad mig direkte om at lave noget med ham i pauserne, og det var hans måde at bede om hjælp på, husker Brian Laudrup. Episoderne gjorde stort indtryk på de to tidligere landsholdsspillere og bekræftede dem i, at fodbold rummer mere end skarpe finter og glidende tacklinger. - Vi oplevede, at vi gav dem noget. Mens samfundets spilleregler kan virke diffuse, er fodboldens spilleregler inden for stregerne klare, siger Høgh og Laudrup. Fra gaden til Grønland Og det er præcis inden for de rammer, stregerne på banen, Janek Majewicz også arbejder med sine hjemløse og socialt udsatte landsholdsspillere: - De bliver kørt trætte af idrætten. Så trætte, at de forhåbentlig ikke gider ryge joints om aftenen eller tage andre stoffer. Det er første skridt til at give dem det overskud, der skal til, for at komme videre. - Jeg ved, det kan lyde banalt, men man bliver bare så stolt, når det lykkes. Jeg har arbejdet for OMBOLD i fem år, og kan f.eks. stadig blive ganske glad, når jeg tænker på Erik. Ham samlede vi i bogstaveligste forstand op fra gaden i Århus, da han blev udtaget til 2007-landsholdet. Bagefter oplevede han et dyk, men nu har han både kæreste og arbejde og er tilbage i Grønland, hvor han kommer fra, siger Janek Majewicz om en af de spillere, der har nået et større mål gennem fodboldens værdier. Og netop derfor slår han til lyd for, at idræt i langt højere grad end hidtil bruges i arbejdet med socialt udsatte. - De seneste år er der opstået en del projekter som OMBOLD. Og jeg kan jo se, hvor meget det betyder for brugerne at være med, når vi holder fodboldstævner for forsorgshjem, herberger og væresteder. Men det er, som om idræt først nu er ved at blive anerkendt som pædagogisk redskab. Og i de foreløbigt få rapporter og undersøgelser, der er lavet, kan vi se, at det virker. i 8 HUS FORBI nr. 88 august 2009

9 Janek Majewicz (tv.) og Brian Laudrup er sikre på, at fodboldens værdier kan forandre og gøre en forskel i socialt arbejde. Værdierne handler blandt andet om fællesskab og ansvar for andre, siger de to, som fik målet for sig selv, da de mødtes. Lars Høgh, gammel målmand og Laudrups makker, var nemlig på arbejde med det rigtige landshold den dag. HUS FORBI nr. 88 august

10 Dunker og danser sig til selvværd Idræt for unge, som aldrig ville nærme sig en traditionel, dansk idrætsklub. Det er idéen bag GAM3, der med basket på gadeplan samler danskere med forskellig etnisk baggrund om at bruge kroppen og følge spillets regler. af Mette Bender l foto Flemming Schiller Spillet stopper, mens Mohammed Youssef følger en vildfaren lille fyr på løbehjul ud fra basketbanen. Så snart den lille er i sikkerhed, banker bolden hastigt videre mellem asfalt, hænder og net. Solen varmer, en dj sender hiphop ud af sorte højttalere, mens mange drenge og enkelte piger i shorts dribler omkring på den afspærrede parkeringsplads mellem boligblokke i Brøndby Nord. I den anden ende af pladsen øver andre unge elastiske trin efter instruktion fra en professionel streetdancer. Mange børn, unge og enkelte voksne hænger bare ud. De står og snakker, mens de vipper til rytmerne, eller de sidder på trapperne til de nærmeste opgange og spiser pandekager, som nogle frivillige bager i store mængder i et af teltene. Der er gang i en endags-event arrangeret af GAM3, en forening, der organiserer ugentlig træning i streetbasket og streetdance for socialt udsatte unge i danske boligområder over hele landet. Alle får respekt Mohammed Youssef er 13 år og bor her i Brøndby Nord, hvor altanerne er grønne. Han deltager på andet år. - Min lillebror var med, og jeg syntes, det så spændende ud, så jeg gik ned og kiggede på. Nu er jeg blevet god til basket, og jeg har fået bedre kondi. Det bedste er, at jeg har lært mange nye at kende, siger Mohammed, som er omgivet af nysgerrige venner, mens han taler. En af dem er 11-årige Anouar Boialla, som først syntes, træningen var ret kedelig. Men så begyndte han at få flere venner, og nu har han også tabt tre uønskede kilo, fortæller han. 10 HUS FORBI nr. 88 august 2009

11 Integration nævnes ikke med et ord, når GAM3 skal trække de unge til. Det vil skræmme dem væk, mener folkene bag basketprojektet. Om sommeren kan børn og unge spille basket på gadeplan, og mange får så god en oplevelse og succes, at de fortsætter i en klub om vinteren. Tina Petersen bor i en af de nærmeste blokke og er lige nede for at se, hvad der sker. Hun står sammen med en bekendt og ser de unge danse og dunke. Hendes to drenge var med hele sidste sæson, i år ville de noget andet. - Stemningen er helt i orden. Her bobler nul ballade under overfladen, for de unge får lov at være sig selv. De behøver ikke engang være gode til basket. Alle får respekt, siger hun. Fra gaden til klubben Mikkel Selmar er projektleder i GAM3 og med i Brøndby Nord i dag i forbindelse med de særlige events, som GAM3 turnerer med i boligområderne lige før sommerferien. - Vi har dj s og professionelle coaches på, blandt andre den tidligere landstræner Otis Loyd, foruden nogle af Danmarks mest erfarne street- og breakdansere. Desuden optræder lokale unge rapgrupper. Vi giver det hele et ekstra spark i forhold til normal træning, fortæller han. GAM3 vil have kontakt med unge, som ikke føler sig hjemme i foreningsmiljøer. - Når de ikke vil komme til idrætten, bringer vi idrætten til dem, forklarer Mikkel Selmar. Trænerne er lokale unge med forbindelse til streetkulturen. Mange af dem spiller i lokale basketballklubber, og det lykkes dem ofte at trække unge med over i det etablerede idrætsmiljø, når sæsonen slutter i september. - De møder så op til vintertræning sammen med en træner, de stoler på, og de kan allerede spille basket. De skal altså ikke stå alene og træde sig over tæerne, siger Mikkel Selmar, der mener, at GAM3 tilbyder de unge en form for identitet. - Omkring 70 procent af vores medlemmer har anden etnisk baggrund end dansk. Det styrker deres selvværd at prøve sig selv af på banen. Når de unge begynder at kende hinanden, laver vi øvelser, der skaber tillid mellem dem, og over tid bygger vi en god gruppe op, som det er sket her i Brøndby Nord. Ikke et ord om integration Ideen er med andre ord idræt på de unges præmisser. De betaler 50 kr., får et medlemskort og vænner sig på den måde så småt til foreningstanken. Til gengæld for den halve hund får de et par dansebukser eller en basketbold. Og en reminder på sms en halv time før træning. - De her unge er nogle af dem, der normalt ikke får mange klap på ryggen. Det får de her for at være en god holdspiller eller for at udvikle sig på banen, siger Mikkel Selmar, der ikke bruger ordet integration over for de unge. - Vi vil ikke skræmme nogen væk. Vi vil bare have nogle unge i gang med idræt, siger projektlederen, der oplyser, at 600 unge over hele landet indtil videre er tilmeldt årets sæson. Men mange flere deltager. i streetbasket for alle GAM3, en dansk non-profit organisation, blev stiftet i Bevægelsens mål er at bringe idræt til boligområder med socialt udsatte unge. Fra maj til september 2008 talte GAM3 cirka fremmødte mellem 12 og 18 år. Sæsonen slutter med finale på Rådhuspladsen. Halvdelen af medlemmerne fortsætter med at spille i en basketballklub efter en sæson hos GAM3. GAM3 udtales som det engelske ord game. Tretallet fortæller, at basket spilles tre mod tre. GAM3 har vundet flere priser, blandt andet Integrationsministeriets Integrationspris i GAM3 startede i 2007 et tilsvarende tilbud for unge i Ægypten og Libanon. Sport på skemaet I Århus uddanner man pædagoger og ledere til at arbejde med idræt for socialt udsatte. af Kristian Bang Larsen l foto Jørn Stjerneklar Som den første kommune herhjemme er Århus begyndt at uddanne pædagoger, så deres kvalifikationer matcher de seneste års mange nye tilbud om idræt for socialt udsatte. I samarbejde med VIA University College har Frem-Aktiv, et fireårigt idrætsprojekt i Århus, tilbudt ansatte ved forsorgs- og misbrug sområdet to gratis forløb, som skal forbedre deres kompetencer og indsigt i sporten som arbejdsredskab: en professionsbachelor i idræt for pædagoger og et modul i forandringsledelse for mellemledere og ledere. Roald Behr, Frem-Aktiv - Vi skal gerne have gjort os selv overflødige, når Frem-Aktiv-projektet er slut. Derfor er det nødvendigt at uddanne personale på værestederne og i aktivitetstilbuddene til at arbejde med idræt, forklarer projektmedarbejder Roald Behr, Frem-Aktiv. Udannelsen skaber nye tilbud Begge forløb startede i efteråret 2008, og 11 pædagoger og 13 ledere har netop fået deres eksamensbeviser. Roald Behr kan allerede se effekterne. - Der er skabt en betydelig større opmærksomhed om idræt og sundhed, de forskellige steder, der arbejder med forsorg og misbrug i Århus, siger han og fortæller, at de nyuddannede medarbejdere allerede er begyndt at etablere idrætstilbud på egen hånd. - F.eks. har beskæftigelsestilbuddet Team Nord startet bueskydning, og aktivitetstilbuddet Den Grønne Elevator har taget initiativ til petanque. Begge tilbud er åbne for alle socialt udsatte i Århus Kommune. Frem-Aktiv vil fortsat arbejde videre med at udbyde idrætspædagogiske kurser til de ansatte. HUS FORBI nr. 88 august

12 Hvor er du på vej hen? Det spurgte Hus Forbi nogle af nattens skæve skikkelser om på Københavns Hovedbanegård en sen aftentime. af Peter Kyhl Olesen foto Holger Henriksen Københavns Hovedbanegård. Viserne på det store ur i hallen nærmer sig midnat. Lysets stråler trænger ikke længere ned gennem sprækkerne i det gamle loft. Og det mylder, som har fyldt stationen med liv i løbet af dagen, er næsten ebbet ud. Nu bliver andre mennesker end de normalt stressede, kuffertbærende og mobilsnakkende rejsende med ét mere synlige. Op fra trapperne fra udgangen til Istedgade kommer en fuldskægget flaskesamler trækkende med sin cykel og fyldte poser. Tæt på McDonald s står en ældre ranglet mand med et forvirret udtryk i ansigtet og mumler noget utydeligt, hanker så op i sin taske, sætter sig ned, rejser sig op igen efter 30 sekunder og skridter godt af sted uden at se sig tilbage. Sådan fortsætter han i mindst en time. En af gadens farende svende med hund og barnevogn krydser gennem banegårdshallen og videre ud i natten. Alle er de på vej et sted hen. Men hvor? Det spurgte vi nogle af nattens eksistenser om. 12 HUS FORBI nr. 88 august 2009

13 Flytter på landet Bunny - Jeg er på vej til Sundholm (botilbud for hjemløse på Amager, red.), hvor jeg bor i et af drivhusene sammen med min kæreste og hund, Tia Maria. Jeg har solgt Hus Forbi hele dagen og er ved at være træt. - Men jeg er også på vej væk fra København og misbrugsmiljøet. Snart skal vi alle tre flytte til Nakskov, hvor vi har fået et sted at bo, og jeg skal til at opdrætte chowchow-hunde. Min søn venter på mig Julius - Du kan vel ikke låne mig en tyver til en busbillet? Ellers kan jeg ikke komme hjem. Julius står ved Hovedbanegårdens indgang over for Tivoli og appellerer til de forbipasserende. - Min ven venter på mig. Jeg skal hjem og sove hos ham. Han bor ude på det der Nørrebro eller et andet sted, hvor man skal trykke på en knap for at komme ind i en gård. På gaden igen Fed fladskærm på Mændenes Hjem Kim - Sidder mit hår godt nok?, spørger Kim og kigger på fotografen. - Jeg er på vej ned til Mændenes Hjem (botilbud for hjemløse i Istedgade, red.). Der er jeg begyndt at komme. Jeg hørte om stedet, da jeg lå på sygehuset, og siden er jeg kommet der næsten hver dag. De har en stor fladskærm, som jeg synes er rigtig fed. Og så er der rigtig mange søde mennesker dernede. Jeg er glad for at have fundet det sted. Danø - Jeg er på vej derop, siger den ældre mand med det kridhvide fuldskæg og kigger op mod Hovedbanegårdens hvælvinger. Danø bor i hus på Mors, men førtidspensionen slår ikke til. Derfor har han besluttet at flytte til København, hvor han tidligere har levet som hjemløs i 12 år, så det kan han lige så godt gøre igen, mener han. - Jeg skal snart finde et sted at sove. Jeg plejer at sove i parker rundt omkring. Men ikke det samme sted. Det er for farligt, siger han, inden han samler sine poser og pakkenelliker og gør sig klar til at traske ud i natten. HUS FORBI nr. 88 august

14 Ingen adresse, ingen kontanthjælp Mange hjemløse med ukendt adresse mister hver måned deres kontanthjælp. Kravene fra Folkeregisteret i Københavns Kommune er strammet, det kommunale system lukker automatisk for udbetaling af penge til adresseløse borgere og tre forvaltninger i kommunen taler ikke med hinanden. af Robert Olsen l illustration Anders Agerbo - Vi har flere gange oplevet, at hjemløse får stoppet deres kontanthjælp, fordi de gennem længere tid ikke har haft nogen adresse, siger Jakob Hansen fra Københavns Kommunes gadeplansindsats og forklarer, hvordan det typisk sker: - Den hjemløse har fået sin kontanthjælp i længere tid uden problemer. Men hvis han samtidig har været registreret i Folkeregisteret med adressen ukendt, bliver han efter et stykke tid inaktiveret, og så stopper kontanthjælpen, også selvom han er mødt op til samtalerne i jobcenteret (en betingelse for at opretholde kontanthjælp, red.). Væresteder og herberger i København kender også til hjemløse, der pludselig mister deres kontanthjælp uden grund. - Vi bruger mere og mere tid på at hjælpe folk tilbage i kontanthjælpssystemet. Og vi har jo at gøre med mennesker, som tit ikke selv er i stand til at manøvrere i de komplicerede offentlige systemer, fordi de er psykisk syge eller har et misbrug, siger projektmedarbejder Rasmus Christensen fra Mændenes Hjem (boform for hjemløse, red.). Hjemløse skal lade sig registrere Hos Folkeregisteret, som hører under Kulturog Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, kender kontorchef Per Stevnsborg godt problemstillingen: - Vores opgave er at registrere personer efter gældende lovgivning. En del personer Det føles unødvendigt, at vi i tre forskellige forvaltninger i Københavns Kommune skaber mere arbejde til hinanden og gør det sværere for hjemløse at få kontanthjælp. Jakob Hansen, gadeplansmedarbejder i Københavns Kommunes gadeplansindsats 14 HUS FORBI nr. 88 august 2009

15 Når man har været uden adresse i længere tid, bliver man det, vi kalder inaktiveret. Det gør vi for at finde ud af, om folk er forsvundne eller bare har undladt at lade sig registrere. Per Stevnsborg, kontorchef i Folkeregisteret, Københavns Kommune står registreret med adressen ukendt, f.eks. hjemløse eller andre, som på den ene eller anden måde er forsvundet. Og når man har været uden adresse i længere tid, bliver man det, vi kalder inaktiveret. Det gør vi for at finde ud af, om folk er forsvundne eller bare har undladt at lade sig registrere. Er der sket ændringer i den procedure, siden flere hjemløse mister deres kontanthjælp? - Vi har tidligere været længere tid om at inaktivere disse borgere. Nu sker det efter et halvt år. Betyder det, at hjemløse på gaden skal lade sig registrere på Folkeregisteret hvert halve år for at undgå, at deres kontanthjælp bliver standset? - Ja, også gadehjemløse skal lade sig registrere i Folkeregisteret hvert halve år, bekræfter Per Stevnsborg og forklarer, at det er Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF), der som myndighed standser overførslen. - Hvis vi ved, at folk vil bo på landevejen, ønsker vi ikke at genere dem. Skaber større arbejdspres I Ydelsescenter Vesterbro, som hører under BIF, bekræfter kontorchef Niels Bauer, at stramningen fra Folkeregisteret betyder, at hundredvis af borgere hver måned får stoppet deres kontanthjælp af forskellige årsager, bl.a. fordi de står som inaktive. Kan I ikke aktivere overførelserne? - Jo, hvis vi finder hver enkelt sag, men det er et stort arbejde for os. Samtidig er det også et stort problem og et stort arbejde for os, at så mange dukker op, fordi kontanthjælpen ikke er kommet. Dem skal vi sende hen til Folkeregisteret, og vi skal genfremsende kontanthjælpen. Det giver øget arbejde til sagsbehandlerne og stor utilfredshed hos de borgere, det går ud over, siger Niels Bauer og tilføjer: - Det er ærgerligt, at stramninger i ét system forårsager uforudsete problemer i et andet system. Og det er problematisk, at borgere, som har ret til kontanthjælp, ikke får den, i mange tilfælde fordi de er hjemløse og uden adresse. Har I gjort noget for at afhjælpe den situation? - Vi har forsøgt at informere medarbejderne i forvaltningen om problemstillingen, og vi har opfordret Folkeregisteret til at sende os en liste over de borgere, der står over for at blive inaktiveret, inden de bliver det. På den måde kan vi, ud fra vores viden om den enkelte, informere Folkeregisteret om de personer, der er hjemløse, og som det vil være uhensigtsmæssigt at inaktivere, siger Niels Bauer. Hos Folkeregisteret er kontorchef Per Stevnsborg åben over for at sende en sådan liste til kollegerne i BIF. - Det er en mulighed, siger han. Ikke realistisk at møde op Gadeplansmedarbejder Jakob Hansen mener ikke, det er realistisk, at gadehjemløse med ukendt adresse vil huske at lade sig registrere i Folkeregistret hvert halve år. - Derfor må vi eller andre sociale hjælpeforanstaltninger hjælpe dem derhen. Men det føles unødvendigt, at vi i tre forskellige forvaltninger i Københavns Kommune skaber mere arbejde til hinanden og gør det sværere for hjemløse at få kontanthjælp. Flere falske Hus Forbi-sælgere - Køb kun Hus Forbi af sælgere med synligt id-kort, opfordrer Hus Forbis salgsmedarbejder Leif Baran. Af Karen Pedersen l Der sidder en udenlandsk sælger nede foran Netto, men han har ikke noget id-kort? Jeg har lige købt jeres avis, men sælgeren talte slet ikke dansk? Telefonerne har kimet hos Hus Forbi de seneste uger. Flere af avisens faste købere ringer og undrer sig over, at de møder sælgere, som ikke taler dansk, og som ikke har eller ikke vil vise id-kort. De falske sælgere, ofte romaer, optræder flere steder i Københavnsområdet og på resten af Sjælland, bl.a. i Birkerød. - Der er tale om organiseret kriminalitet. Østeuropæerne i mange tilfælde rumænere betaler kr. for en bustur til Danmark, hvor de har hørt, at man kan tjene gode penge. Mange bliver bedt om at aflevere deres billede, når de stiger på bussen. Så får de udleveret falske id-kort ved ankomsten, og så er de klar til at sælge Hus Forbi. For dem er kr. om dagen mange penge, siger Michael Dettmann fra Nordsjællands Politi, til Rudersdal Avis. Se efter id-kort Men hvor får sælgerne aviserne fra? undrer kunderne sig over. - Østeuropæerne køber aviserne fra distributører, som ikke ser så nøje på, hvem de sælger videre til, og vi har da også hørt om danske sælgere, der er faldet for fristelsen til at afsætte hele dagens oplag på én gang. Vi er meget opmærksomme på problemet og gør, hvad vi kan for at gribe ind, så snart vi hører om det, siger salgs- og distributionsmedarbejder Leif Baran fra Hus Forbi. - De falske sælgere er et stort problem, fordi de går ud over vores image og hjælpearbejde. Jeg vil kraftigt opfordre til, at man kun køber avisen af sælgere med synligt id-kort med navn, foto og idnummer. Men jeg er klar over, at det ikke altid er nok at se efter id-kort, fordi der tilsyneladende også er falske kort i omløb, siger Leif Baran. Og det er et specielt problem, erkender politiet. Sælgerne har betalt for aviserne, men er ikke godkendt til at sælge. Og pengene går ikke til det, som køberne tror. - Vi konfiskerer aviserne, når vi møder de falske sælgere, og vi inddrager de falske id-kort og noterer os, hvem sælgeren er. De er de muligheder, vi har, siger politiassistent Michael Dettmann. To rumænske mænd blev tidligere i år i Københavns Byret idømt 40 dages fængsel og udvisning af Danmark for bl.a. at være i besiddelse af falske Hus Forbi-sælgerkort og falske klippekort til S-tog. For at sælge Hus Forbi skal man være hjemløs eller socialt udsat. Udlændinge skal have gyldig opholdstilladelse i Danmark og kunne tale et minimum af dansk. Udenlandske sælgere på Sjælland skal købe aviser i De Hjemløses Hus i København. HUS FORBI nr. 88 august

16 Vold mod kvinder Han skal slå mig ihjel først Politiet kendte ikke loven, da Sanne Graffe havde brug for at få sin voldelige ekskæreste fjernet fra hjemmet. Nu vil hun råbe politikerne op og skabe et alternativ til at bo på krisecenter. af Tine Bjerre Larsen l foto Vibeke Toft Han har smadret hendes ting, brændt hendes tøj og optrådt voldeligt og truende over for hende i et lille års tid. Hendes højre arm er i bind, fordi hun forstuvede lillefingeren sidste gang, han gik amok. Foden har hun også forstuvet, og hun lider af migræne, efter at han smækkede hende op ad en dør. - Men det er åbenbart ikke nok til at få ham sat fast. Der skal blod på bordet, for det skal dreje sig om en handling af samme karakter som den, han har siddet i fængsel for. Han skal altså slå mig ihjel, før der sker noget. Vi møder Sanne Graffe på en café uden for København i et åbent hus for udsatte grupper. Her holder Landsforeningen for Voldsramte Kvinder til, Sanne Graffe er selv en af dem og også stifter af foreningen. I øjeblikket ved ingen, hvor hun bor. Denne gang skal det ikke lykkes hendes voldelige ekskæreste at finde frem til hende og børnene. Hun er flygtet fra ham før og har søgt tilflugt på krisecentre, men hver gang har han opsporet hende. - Jeg har valgt at sige, at jeg er boligløs og har poste restante-adresse, selvom det ikke går, når man har børn. Men jeg er villig til at tage konsekvenserne. Det handler om børnenes liv og om at få politikerne til at skride ind. Jeg har anmeldt min eks 21 gange, men der sker ingenting. Ekstra opsyn med børnene Kommunen har truet med at fjerne børnene, hvis der ikke kommer ro på deres tilværelse, og så går det først for alvor galt, er Sanne Graffe sikker på. Derfor ved ikke engang kommunen eller politiet, hvor hun og børnene bor lige nu. - Børnene går i skole og har det fint, men både min yngste og min ældste datter lider af post traumatisk stress. Der er ekstra opsyn på dem, og alle på skolen kender vores situation og ved, at de skal være på vagt, hvis der dukker fremmede op. Selv holder hun øje med, hvem der er omkring hende, så snart hun går ud af døren. - Det gælder om hele tiden at være to skridt Der skal blod på bordet, for det skal dreje sig om en handling af samme karakter som den, han har siddet i fængsel for. Han skal altså slå mig ihjel, før der sker noget. foran ham, så det er mig, der har kontrollen. Hvis han først får den, skal jeg blive ved med at gemme mig og leve et liv i konstant frygt, og det vil jeg ikke finde mig i. Sanne Graffe var sammen med ekskæresten i nogle år tilbage i 1970 erne. Siden stiftede hun familie med en anden mand, men blev skilt, og i 2004 dukkede ungdomskæresten op igen. Han skrev til hende fra fængslet, hvor han afsonede en dom for at have slået sin daværende kæreste ihjel. - Det er meget typisk for mange af de voldsramte kvinder, jeg taler med, at deres mænd er tidligere indsatte. Men dengang talte vi rigtigt godt sammen, og jeg så sådan på det, at alle skal have en chance for at komme videre. Jeg besøgte ham i fængslet, vi flyttede sammen, da han blev prøveløsladt sidste sommer, og sammen stiftede vi en 2006 forening for pårørende til indsatte. Politiet kendte ikke loven Til at begynde med tænkte Sanne Graffe ikke over, at kæresten var ekstremt jaloux og kontrollerende. Men kort efter at han blev prøveløsladt, blev det værre, og især når han drak, blev han ubehageligt aggressiv. Hun er flere gange flygtet af sted i bilen med børnene og noget sengetøj for at overnatte hos en veninde. Sidste gang, det gik galt, havde hendes ældste datter fået sin far til at komme over i lejligheden, men det tilspidsede kun situationen. Sanne Graffe endte med at ringe til politiet, som kom og bad kæresten forlade lejligheden og aflevere nøglen. Hun og børnene fik at vide, at de skulle tage på krisecenter. - Jeg var frustreret over, at de ikke kunne holde ham væk og gik så på nettet for at undersøge, hvad jeg kunne stille op i min situation. Jeg stødte på Østrigsmodellen (lov om bortvisning af voldelige mænd, red.) og ringede til Glostrup Politi for at høre, hvorfor de ikke den aften havde bortvist ham efter loven. De sagde, at de ikke kendte den, og så skete der ikke mere. Sanne Graffe besluttede at skrive et længere brev med spørgsmål om loven, om tilhold og overfaldsalarmer. - Det er, som om politiet ikke forstår vores situation, siger Sanne Graffe, der sendte sit brev til det lokale politi og til Rigspolitiet. - En af cheferne fra Glostrup Politi ringede 16 HUS FORBI nr. 88 august 2009

17 Ingen ved, hvor Sanne Graffe og hendes to børn bor i øjeblikket, ikke engang kommunen. Hun gemmer sig for sin voldelige ekskæreste, som hun lærte at kende, da han sad i fængsel for mord på sin tidligere kæreste. og sagde, at de godt kendte loven, men at den sjældent bliver brugt. Alle bør have ret til nyt cpr-nummer Hvorfor man har en lov, man ikke hånd hæver, forstår Sanne Graffe ikke. Den kunne godt hjælpe kvinder, men man skal have mandskab til at følge den op. For ligesom hendes ekskæreste kommer voldsudøveren tit igen. Sanne Graffe er vred over at være tvunget til at leve et liv, hvor hun ikke føler, hun har nogen rettigheder. Hun synes, at alle voldsramte kvinder skal have ret til et nyt cprnummer, for det handler om at få et trygt sted at bo og hurtigt få skabt en ny omgangskreds for sig selv og børnene. - Krisecentre er ikke nogen god løsning. Det er trygt, men børnene bliver taget ud af deres rammer og kommer ikke i skole. Man skal rapportere, hvor man går hen, og de skal have indblik i alt. Det er lidt som at være i fængsel, hvor dørene bliver lukket, siger hun og erkender: - Jeg fortryder, at jeg ikke allerførste gang, da jeg anmeldte volden, lod være med at tage tilbage til ham. Men jeg kunne ikke se mig selv på krisecenter og som voldsramt, og det var så langt at køre med børnene. tal om vold Ca kvinder i Danmark udsættes årligt for fysisk vold, af dem fra deres partner eller ekspartner. Kun lidt over kvinder anmelder hvert år volden til politiet. Ca kvinder behandles årligt på en skadestue for voldsskader. 60 pct. har været udsat for vold i egen bolig kvinder og børn flytter hvert år på krisecenter. 56 pct. af de børn, som opholder sig på krisecentre, har selv oplevet vold, oftest fra deres biologiske far. 60 pct. af de mænd, som søger hjælp for voldelig adfærd, har selv været udsat for vold som børn. I 2008 søgte 954 kvinder om at få et polititilhold efter Straffelovens 265 mod året før. I 2008 var der sager om brud på tilhold. De to første gange koster et brud manden kr. Meget sjældent udløser bruddet fængselsstraf. Kilde: Rigspolitiet, Institut for Folkesundhed, LOKK og Joan-Søstrene HUS FORBI nr. 88 august

18 Lov mod voldelige mænd er et flop Med loven i hånden kan politiet bortvise en voldelig mand fra hjemmet, men kun i et ud af 25 tilfælde er det sket. Enten kender politiet ikke loven, eller også frafalder kvinden sagen. af Tine Bjerre Larsen l Når kvinder udsættes for vold i hjemmet, er det i sagens natur den voldelige partners ansvar. Alligevel har det i mange år været kvinden og børnene, som måtte flygte fra hjemmet og gemme sig på krisecentre. Det er dybt urimeligt, mente et enigt Folketing, som vedtog en ny lov for fem år siden. Den giver politiet mulighed for at bortvise den voldelige mand fra hjemmet. Retfærdigheden skete fyldest, og alle var tilfredse. Der er bare et problem: Loven er et flop. Kender ikke loven En undersøgelse fra Justitsministeriet fra 2006 viser, at politiet meget sjældent bruger paragrafferne. Nogle politifolk kender slet ikke loven, andre mener, at den ikke kan bruges i praksis. De rå tal afslører, at kun i ét ud af 25 tilfælde, hvor man kunne have brugt loven, er det faktisk sket. I nogle politikredse er det endnu sjældnere. Landets krisecentre mærker den manglende effekt af loven. Her er antallet af kvinder, der søger hjælp og beskyttelse, ikke faldet som følge af loven. - Det er voldsomt at hive børn ud af daginstitutioner og væk fra deres værelser og legetøj, så vi har altid håbet, at man kunne fjerne problemet, nemlig manden. Vi gør politiet opmærksom på loven, når de ringer og hører, om der er plads til en kvinde og hendes børn. Men politiet ved ikke, hvor de skal bortvise manden hen. Og hvis huset er smadret, står kvinder og børn tilbage og er utroligt bange. Så har vi plads, tager vi dem selvfølgelig ind, siger Tina Christensen, børneperson på Nørresundby Krisecenter. Situationen er den samme på landets øvrige krisecentre. Ifølge loven kan manden bortvises i op til Vi havde for nylig en kvinde, hvis hætteklædte mand bankede hende med en jernstang, og at bortvise ham ville ingen effekt have, for hun ville hele tiden høre ham i buskadset udenfor. Linda Dichow Kaas, forstander i Kvindehuset, Lyngby fire uger, men det gør ikke den store forskel, mener Linda Dichow Kaas, forstander i Kvindehuset i Lyngby. Kvinden fortryder - Fire ugers adskillelse er ikke nok. Kvinderne vil fortsat føle sig truet. Vi havde for nylig en kvinde, hvis hætteklædte mand bankede hende med en jernstang, og at bortvise ham ville ingen effekt have, for hun ville hele tiden høre ham i buskadset uden for. Hos politiet oplever man dog, at problemet i højere grad end manglende kendskab til loven er, at den kun kan bruges i få tilfælde ofte på grund af de involverede kvinder. - Vi kører sager direkte på vold, og så bliver manden fængslet og fjernet. Jeg vil tro, at vi årligt kun har en håndfuld sager om bortvisning. Og vi stopper, inden vi er kommet i gang, for enten rejser manden, eller også fortryder kvinden, og hvis vi ikke har hendes underskrift, kan vi ikke bortvise ham, siger Ebbe Krogaard, vicepolitiinspektør ved Fyns Politi. Skrabet version efter østrigsk forbillede Loven om bortvisning er kopieret fra Østrig, hvor man siden 2007 har brugt den flittigt. At den ikke fungerer lige så godt herhjemme, skyldes, at man indførte den i en skrabet version, lyder kritikken fra krisecentre, kvindepolitiske foreninger og netværk. I Østrig har man såkaldte interventionscentre, som samler den voldsramte kvinde og hendes børn op og henviser både hende og den voldelige mand til juridisk bistand, psykologer og socialrådgivere. Og den slags tilbud er nødvendige. - Manden har stadig det psykiske overtag og kan overtale kvinden til at lade ham komme tilbage. Man er nødt til at hjælpe ham med at ændre adfærd og give tilbud til kvinden og børnene om rådgivning og støtte, fordi det er dybt traumatiserede at have været udsat for en voldelig mand og far, siger Vibe Klarup Voetmann, direktør i Dannerhuset i København. I Østrig underretter politiet interventionscentrene, når de er på besøg i hjemmet, og det betyder, at loven bliver taget mere alvorligt af alle parter. Det samme sker ikke i Danmark. - Når politiet bortviser, er de forpligtet til at informere de sociale myndigheder, men det sker ofte ikke, siger Vibe Klarup Voetmann. Fra 2004 til 2006 var der 45 bortvisningssager i Danmark, men kun i 24 tilfælde blev de sociale myndigheder informeret, og kun i fem tilfælde var det myndighederne selv, der tog kontakt. I 17 tilfælde var det kvinden selv. Vibe Klarup Voetmann mener, at loven bør strammes, så politiet får ansvar for at holde øje med, om manden overtræder sit tilhold. I dag skal kvinden melde manden for en overtrædelse, før politiet skrider ind. 18 HUS FORBI nr. 88 august 2009

19 Umiddelbart er der ikke planer om fodlænker til voldelige mænd i Danmark. Politikerne afventer erfaringer fra et pilotprojekt i Norge. retsordfører, Tom Behnke, og opfordrer til, at man i stedet fokuserer på overfaldsalarmer og behandling af de voldelige mænd. Fodlænker kan stoppe vold mod kvinder Polititilhold sikrer ikke kvinder mod voldelige mænd, men det gør elektroniske fodlænker, mener en leder af et krisecenter. Trods positiv vilje i regeringen og konkrete erfaringer fra Spanien er fodlænkerne ikke på vej til Danmark. Fodlænker bruges i Spanien Men erfaringerne findes faktisk. Man skal bare se mod syd i stedet for nord. I Madrid besluttede man allerede i 2006 at lave et pilotprojekt med elektroniske fodlænker for at beskytte de spanske kvinder mod voldelige ægtemænd. Og den spanske regering har afsat næsten to millioner euro til det i år. I begyndelsen af juni havde 215 mænd i Madrid installeret elektroniske GPS-fodlænker i deres hjem. 157 er aktive. Men det har hverken Justitsministeriet eller Tom Behnke hørt om. - Måske skal vi så til at kigge på Spanien frem for Norge eller begge steder, siger Tom Behnke, som vil informere justitsministeren og tage fat i de relevante personer i Spanien. Men indtil videre kan danske kvinder altså ikke føle sig sikre selv med et tilhold i hånden. Det skyldes blandt andet, at mænd ikke opdrages til at tage konsekvenser af deres handlinger, og det kræver en holdningsændring i samfundet, mener Ingelise Jensen. - Hvis en mand for eksempel smadrer sin ekskærestes dør, bærer han ikke de økonomiske konsekvenser af sin handling. Samfundet kunne vælge at sige, at der er konsekvenser ved netop at lade ham betale for døren og således sende et signal om, at det ikke er omkostningsfrit at påføre kvinder lidelser, siger hun og tilføjer: - At indføre fodlænker ville også afspejle den holdning. Samtidig ville kvinden få samfundsmæssig oprejsning, og den elektroniske fodlænke vil få hende til at føle sig tryg, fordi politiet ville kunne ringe og advare kvinden eller selv dukke op. Det ville være endnu smartere, hvis man også kunne høre dialogen mellem manden og kvinden, når manden kommer for tæt på. af Marisa Matarese l gange blev et tilhold brudt sidste år. Det kan betyde, at voldelige mænd i så mange tilfælde mødte op hos en tidligere partner trods politiets forbud. - Det findes mænd, som ikke forstår et nej, siger, Ingelise Jensen, leder af Horsens Krisecenter. Hun mener derfor ikke, at tilhold er en god måde at beskytte tidligere voldsramte kvinder mod nye overfald. Hun foreslår i stedet, at man indfører elektroniske fodlænker med GPS-sendere. Med sådan en kan man registrere, hvor manden med tilholdet befinder sig, og politiet kan nå at gribe ind, hvis han er i et område, hvor han ikke må være. Flere partier i Folketinget er positivt indstillet over for tanken om elektroniske fodlænker i sager om vold i hjemmet. Men det vil tage tid, inden Ingelise Jensens ønske går i opfyldelse. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) afventer erfaringerne fra et pilotprojekt i Norge. Projektet er imidlertid ikke sat i gang endnu på grund af tekniske vanskeligheder. Og den danske regering tager ikke initiativ til at gå forrest og selv skabe erfaringerne: - Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Hvis Norge har tekniske vanskeligheder, vil vi sandsynligvis få de samme problemer. Vi skal hellere bruge vores kræfter og ressourcer der, hvor det virkelig batter. Så vi er positive og har god vilje, men vi mangler erfaringerne, siger de Konservatives elektroniske fodlænker Siden 2005 har kriminelle i Danmark kunnet afsone en straf i hjemmet med en elektronisk fodlænke en anordning med en sender, der er programmeret med et aktivitetsskema, som den dømte får godkendt. Skemaet angiver, hvornår den dømte går hjemmefra til f.eks. skole eller arbejde. Hvis vedkommende ikke følger skemaet, går en alarm i gang. Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Anstalten ved Herstedvester gætter på, at der p.t. er fodlænker i brug i Danmark. Tilsvarende kan en elektronisk fodlænke med GPS registrere, hvis en person nærmer sig et område, han har forbud mod at opholde sig i. HUS FORBI nr. 88 august

20 Det værste var skammen Jette Langner voksede op med en alkoholisk far og blev medafhængig. Som voksen fik hun hjælp til at bryde mønstrene, og i dag laver hun selv kurser for medafhængige. Af Tine Boel foto Flemming Schiller - Mit budskab er, at det kan lykkes at komme ud af negative mønstre fra din barndom. Men du skal selv gøre arbejdet! Det siger 49-årige Jette Langner. Hus Forbi møder hende i hendes kursuslokaler i hjertet af København, i en gammel bygning med lyse, lavloftede lokaler. Her kommer kursister, hvis barndom ligesom hendes egen har været alt andet end nem. Jette Langner voksede op i et rækkehus i Greve Strand syd for København. Faren var skolelærer, og moren gjorde rent. Udadtil en pæn familie. - Så langt jeg overhovedet kan huske, drak min far, og i perioder på fire-fem dage var det ekstra slemt. Han hørte høj musik, skændtes med min mor og tævede hende nogle gange røg hun på skadestuen. Slog møbler i stykker med økse - Jeg lærte at tilpasse mig, sondere terrænet og prøve at regne ud, hvad der ville ske, husker hun og husker også, at hun prøvede at tale moren fra at diskutere med faren, når han var fuld. - Det bad jeg hende om at lade være med, for det var sprit på bålet, men hun lyttede ikke. Jette Langner havde også en fire år yngre lillebror, som hun følte, hun skulle passe på. - Hvis min lillebror hørte, de skændtes, løb han tit ud af døren. Jeg måtte løbe efter ham det havde mine forældre ikke øje for. Nogle gange tog min mor ham ind på sit værelse og Det værste var skammen over, at de vidste det. Det er typisk for børn, der er vokset op i en misbrugsfamilie eller dysfunktionel familie, at føle skam. låste døren. Hvis min far så begyndte at buldre på min dør, havde jeg den strategi at hoppe ud på altanen og gå hen på muren og komme ned i haven. Jette Langners far brød sig ikke om kvinder og råbte indimellem ubehagelige ting efter hende. - Engang slog han også halvdelen af vores møbler i stykker med en økse, siger hun og understreger, at ens barndomsmiljø ikke behøver være så åbenlyst slemt, før man ryger ind i medafhængighed. Man kan f.eks. også være barn af en stille alkoholiker eller have haft en forælder, der ofte var syg. Ingen greb ind Da Jette Langner var 14 år, besluttede hun sig for at fortælle omverdenen, hvordan det stod til. Med en venindes hjælp opsøgte hun skolens studievejleder. - Da vi kom derop, græd jeg endelig nogen, der måske kunne gøre noget! Men hun gjorde ingenting. Da mistede jeg helt tilliden til voksne. Naboerne der indimellem var inde og banke på og var vrede over larmen, når forældrene skændtes gjorde heller ikke noget. - Det værste var skammen over, at de vidste det. Det er typisk for børn, der er vokset op i en misbrugsfamilie eller dysfunktionel familie, at føle skam. Som teenager havde Jette Langner venner, men hun kunne ikke nødvendigvis have nogen med hjem. - Jeg fik engang lov til at holde en fest, men midt i det hele kom min far pissefuld hjem... så det gjorde jeg ikke igen, siger Jette Langner, der som mange andre medafhængige børn klarede sig upåklageligt i skolen. Farens drikkeri stod på hele hendes barndom forældrene blev skilt, da hun var 18 år. kurser for medafhængige symptomer på at være medafhængig Jette Langners kursus for medafhængige hedder Autentisk styrke og følelsesmæssig bevidsthed. Det handler om at mærke sig selv og handle ud fra sine sande behov. Se mere på Andre tilbud om kurser for medafhængige findes bl.a. hos: og At være medafhængig vil sige, at man har tilpasset sig nogle usunde forhold på en måde, så man har mistet kontakten med sine egne følelser. Man har fokus på, hvad andre gør og har brug for, i stedet for på, hvem man selv er, og hvad man har brug for. Medafhængige kan bl.a.: føle sig ansvarlige for andres følelser, handlinger og trivsel føle angst og skyld, når et andet menneske har et problem føle sig nærmest tvunget til at hjælpe med at løse problemet foregribe andres behov føle sig mest trygge ved at give komme fra familier, hvor de pga. misbrug eller overlast ikke fik deres behov opfyldt. 20 HUS FORBI nr. 88 august 2009

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 1. Hvor mange genstande kan man se fra Jorden? 2. Hvor mange kilo mælk ender produktionen på i 2010? 3. Hvad kommer en stor del af elektriciteten fra på Bornholm? 4. Hvor

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Sygdommen blev hendes ægteskab

Sygdommen blev hendes ægteskab Sygdommen blev hendes ægteskab Hanne Hansen havde været gift i 28 år. Men pludselig fik hun konstateret den svære ryglidelse skoliose. Hannes skoliose blev opdaget for sent til, at lægerne kunne nå at

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

NETVÆRKS TILBUDET PULS1

NETVÆRKS TILBUDET PULS1 NETVÆRKS TILBUDET PULS1 Kære borger Pulsen er et fantastisk tilbud for dig som er udviklingshæmmet. Du bor på et bosted, hjemme eller i egen lejlighed under Københavns kommune. Pulsen er et netværkstilbud,

Læs mere