Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Transkript

1 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

2 Pippi skal med os i 2012

3 Anne-Birgitte Agger

4 Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier som kunder. Bæredygtig distribution i elbiler Madbyens Have under glas med krydderurteproduktion og skolehaver. Børnenes Madhus Københavns Madhus Socialøkonomiske virksomheder som en del af konceptet både mht. landbrug, gartneri, pakkeri og distribution.

5 Madbyens tre spor Eat-konceptet iværksættes i flere kommuner, og der etableres en ny fælles kommunal madfabrik (virksomhed) Der skabes et forbilledligt bæredygtigt madcenter, der forbinder land og by Socialøkonomi bliver en del af en ny virksomhed (fødevareproduktion, pakkeri, transport)

6 PT drømmes om KØDBYEN Arkitektonisk nyskabelse, der spiller sammen med den fredede del af Kødbyen. Madmæssigt vil virksomhederne som en helhed skabe et arbejdende inspirationscenter med fokus på børn. Virksomhedsmæssigt vil det blive en blanding af professionalisme, socialøkonomi og offentligt virke.

7 Milepæle og mål - Skaffe finansiering af byggeri - Flere kommuner med i EAT - Udvikle det socialøkonomiske spor - Fastlægge virksomhedsstrukturens jura - Udvikle konceptet bag børnenes madhus Anne-Birgitte Agger

8 Spørgsmål til repræsentantskabet Hvad skal der til, for at projektet bliver en succes? Hvad er projektets rissikoer? Hvem kan hjælpe med hvad? Har I lyst til at være med? Anne-Birgitte Agger

9 EAT En københavnsk skolemadsløsning der kan blive til mere og for flere

10 Resumé EAT er udviklet og implementeret. Sælges til knap 20 procent på 37 skoler. EAT er egnet til flere skoler eller andre madtilbud uden for København EAT er praksis men også en vision

11 Ugentligt salgsprocent SALG AF EAT 20 EAT, salgsudvikling, Salgsprocent, total Måned

12 Centralkøkkenet i DGB Madhuset og Københavns Kommune er i proces mht. at drøfte om Madhuset skal have driftsansvaret for EAT-produktionen, når ældremaden er ude af centralkøkkenet. Fordi : - Madhuset har udviklet EAT og kender køkkenet godt. - Det kan være første skridt mod en ny tværkommunal virksomhed. Anne-Birgitte Agger

13 Fordele ved at være flere om EATfabrik: - Fælles erfaringer samles, og man skaber synergi - Kommunerne behøver ikke selv at investere i nyudvikling - Virksomheden kan bygge på eksisterende socialøkonomiske initiativer - Større volumen bør give billigere mad

14 Virksomhed og jura En selvstændig virksomhed ejet af flere kommuner og evt. socialøkonomiske virksomheder. Madhuset en del af konstruktionen i hvert tilfælde i starten. Der arbejdes med flere juridiske modeller, men princippet er, at de kommuner der ønsker EAT, skal være medejere, og at der herudover kan sælges til private kunder (max. 25 procent). Evt. risiko skal naturligvis fordeles i forhold til ejerskab/kommune størrelse.

15 Spørgsmål til repræsentantskabet Hvad er udfordringerne for Københavns Madhus ved at tage driftsansvar for EATproduktionen? Får vi en ny rolle eller er det en naturforlængelse af vores virke? Hvordan kan kommunernes ejerskab kombineres med socialøkonomi? Hvad siger leverandørerne til det socialøkonomiske aspekt? Anne-Birgitte Agger

16 Københavns Madhus Nordisk & International konference Anya Hultberg

17 Koncept en mindre nordisk konference med afvikling i efteråret 2012 og med fokus på økologisk. Den nordiske konference kunne have titlen: Økologisk omlægning i praksis nordisk agenda for ny offentlig mad en større anlagt konference i et bredere europæisk regi med afvikling i foråret Denne konference kunne være startskuddet på en stafet af konferencer med nye emner inden for offentlig mad fra gang til gang og fra by til by. Vi lægger ud. Næste konference kan afvikles med mellem et til fire års mellemrum. Den europæiske konference kunne have titlen: Exploring Public Food and Meals organic reconstruction Anya Hultberg

18 Målgruppe Primær målgruppe Embedsmænd i stat, regioner, kommuner Projektledere/omlægningskonsul enter for økologisk omlægning i kommuner eller regioner/ uafhængige organisationer Madkæmpere/initiativer -> økologi/miljøorganisationerorgani sationer, enheder med offentlig mad som fokus Køkkenproffesionelle Sekundær målgruppe Faglige organisationer -> Fx fagforeninger og forbund Interesseorganisationer -> Fx ældresagen, Fair Trademærket, Hjerteforeningen Madprofiler -> Kokke og Madformidlere Leverandører -> Fx grossister og evt. producenter Projekter der omhandler Haver og børn De gode køkkeneksempler fra hele norden Fagpressen Anya Hultberg

19 Forretningsmål for konferencerne Konkrete mål At få skabt et spændende program At facilitere en engageret debat på konferencen At inspirere deltagerne på konferencen, så de tager hjem og arbejder videre At selv blive inspireret til det videre arbejde i institutionerne At få de rigtige gæster på konferencen fra alle nordiske lande Bredere mål At få nordisk/national/politisk opmærksomhed omkring Københavns Madhus mission om bedre offentlige måltider At give Københavns Kommune /Københavnske borgmestre opmærksomhed for det store arbejde med mad og måltider som er igangsat i kommunen At sætte kvalitetspræget, økologisk offentlig mad på den nordiske /europæiske dagsorden Anya Hultberg

20 Titel To konferencemodeller Økologisk omlægning i praksis nordisk agenda for ny offentlig mad Exploring Public Food and Meals organic reconstruction Indhold Konference om økologi i hverdagens mad og offentlige køkkener - Københavns Madhus erfaringer Konferencen tager sit afsæt i de fælles udfordringer, vi har med offentlig mad første konference med særligt fokus på økologisk omlægning Deltagerantal Varighed Sted Ca dage Københavns Madhus og andre faciliteter i Kødbyen Ca dage Konferencefacilitet Form Oplægsholdere Middag Konferencens form veksler mellem foredrag, debat, mindre grupper og køkkenbesøg i institutionerne Oplægsholdere primært fra Danmark, enkelte fra udlandet Middag i festsalen på Rådhuset på dag to i samarbejde med f.eks. Madelaines Primært gennem deltagergebyr, sekundært ved fundraising Københavns Madhus Konferencens form veksler mellem foredrag, debat og køkkenbesøg i institutionerne Oplægsholdere primært fra udlandet Middag i festsalen på Rådhuset på dag to i samarbejde med f.eks. Madelaines Primært gennem deltagergebyr, sekundært ved fundraising Københavns Madhus Anya Hultberg

21 Spørgsmål til repræsentantskabet Hvilken konference ville I rejse efter? Hvilke vinkler mangler vi? Hvilke andre målgrupper findes der? Hvilke oplæg kunne I tænke jer at høre? Anne-Birgitte Agger