Sektion N. Vilkårene for demokrati. Kapitel 46. Fra klassekamp til polarisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektion N. Vilkårene for demokrati. Kapitel 46. Fra klassekamp til polarisering"

Transkript

1 Sektion N. Vilkårene for demokrati Kapitel 46. Fra klassekamp til polarisering Indledende I Bog 3 analyserede vi de centrale kapitalformer. Prototypen er virksomhedskapitalen, som ejes og umiddelbart kontrolleres af en enkelt eller flere personer. Imidlertid er de dominerende kapitalformer i vore dage aktiekapitalen og finanskapitalen. Desuden har jeg omtalt informationskapitalen, der ikke er defineret ved sin særlige form, men ved sit genstandsområde. Opgaven i dette afsnit er at bestemme, hvem der personificerer disse kapitaler. Besvarelsen af dette spørgsmål er nødvendig for en afdækning af interessemønstret i kapitalismen. Og dette mønster er vigtigt ved en vurdering af muligheden for at overskride kapitalismen Marx og klassekampen Økonomiske kategorier som lønarbejde og kapital indbegriber ikke klasser. Hvordan man end definerer en klasse må den bestå af mennesker med en éntydig økonomisk profil eller karaktermaske, således at de helt overvejende henter deres indkomst i én bestemt form, her hhv. løn og kapitalafkast (profit/rente/kapitalgevinst). Hvis den personlige indkomst for en stor del af befolkningen udgøres af både lønindkomst og kapitalindtægter giver det ikke mening at tale om en (løn)arbejderklasse og en kapitalistklasse. Anderledes udtrykt forudsætter klassebetragtningen et nogenlunde sammenfald mellem den funktionelle og den personlige indkomstfordeling. Hovedaksen i Marx s klasseteori er naturligvis modsætningen mellem arbejder- og kapitalistklassen; den første klasse bliver stadig større og fattigere (i hvert fald relativt), mens den sidste klasse bliver stadig mindre og rigere. Klassemodsætningerne forenkles ved at de gamle mellemlag, fx håndværkere og selvstændige landmænd, opsluges i en af disse klasser. Dette var den ene grund til Marx s optimistiske historieopfattelse: De sociale spændinger vil tilspidses, indtil arbejderne gennem revolution exproprierer expropriatørerne (den anden grund var at de anarkistiske privatkapitalistiske produktionsforhold vil geråde i modstrid med 161

2 produktivkræfterne, der bliver stedse mere samfundsmæssige og derfor kræver social planlægning). I de udviklede vestlige økonomier holdt denne tendens i hvert fald indtil 2. Verdenskrig; det er en anden sag med de fattige lande, hvoraf mange først lige er begyndt på den Marx ske udvikling, men de diskuteres ikke i dette afsnit Lønmodtagernes kapital Den Marx ske tendens er historisk blevet annulleret af to forhold, som han ikke forudså. For det første fremvæksten af en stor offentlig sektor, der i nogle lande beskæftiger 30-40% af lønarbejderne. Skønt lønarbejdere står de ikke i et modsætningsforhold til privatkapitalisterne og er derfor ikke en direkte part i en traditionel klassekamp. Dette gælder, hvad enten man begriber dem som knyttet til et repressivt statsapparat, hvis funktion det er at opretholde den kapitalistiske produktionsmåde, eller som repræsentanter for demokratiet, dermed for hele folket. For det andet har en betydelig del af lønarbejderne privat eller offentligt ansatte opnået en løn, der ligger langt over subsistensnivoet; da denne overskudsløn kan forvandles til kapital, bliver de pågældende i samme udstrækning kapitalister og deres indkomst bliver en blanding af løn- og kapitalindtægter. Lad os betragte denne udvikling lidt nærmere. I Kapitel 30 argumenterede jeg at lønnen økonomisk set er ubestemt, bortset fra at subsistensindtjeningen må udgøre en undergrænse; derudover beror den på magtforholdet mellem kapital og arbejde. Hvordan har dette magtforhold udviklet sig? I det meste af 1800-tallet lå lønnen i de fleste kapitalistiske lande omkring subsistensnivoet, fordi arbejderne var uorganiserede og fordi de ikke havde indflydelse på statsapparatet; kontrollen med dette skiftede fra jordejerne til kapitalejerne, så kapitalen blev fri for hæmmende indgreb. Langt det meste arbejde var simpelt eller ukvalificeret, så der var kun små lønforskelle. Udviklingen derefter er velkendt. Arbejderne organiserede sig i fagforeninger, dvs. de etablerede et sælgermonopol, hvilket muliggjorde en bedre pris for det solgte arbejde. Med den politiske demokratisering opnåede de videre indflydelse på staten, således at denne i en vis udstrækning kom til at udgøre en politisk modmagt til kapitalens økonomiske magt; dette resulterede i sidste instans i velfærdsstaten, og det indebar at 162

3 staten greb regulerende ind og satte grænser for kapitalens frihed. Lønarbejderne blev styrket, kapitalen svækket, og lønnen steg betydeligt over subsistensnivoet. Hvis 'overskudsløn' anvendes til luxusforbrug, ændrer agenten ikke økonomisk karaktermaske; hun forbliver éntydigt lønarbejder. Modsætningsvis betragter neoklassisk teori de kvalifikationer, som den høje løn normalt beror på, som en 'human capital', som lønarbejderen har opbygget ved at 'investere' i uddannelse; teorihistorisk stammer denne opfattelse fra Smith og Stuart Mill. Det er korrekt at en arbejder kan købe en uddannelse - fx et IT kursus - med henblik på at øge sin fremtidige indkomst. Imidlertid har den indkomst, den pågældende får, ubetvivleligt form af løn, dvs. et beløb som modtages fra en virksomhed for et bestemt arbejde ydet til denne. Vi får derfor det ejendommelige forhold at 'kapital' er kilde til løn. Idéen om 'human capital' indebærer med andre ord Walras' og Fisher's meget brede kapitalbegreb, hvor 'kapital' er identisk med en indkomstgivende beholdning. De sociale forskelle mellem produktionsfaktorernes forskellige økonomiske roller er udslettet. En sådan terminologi finder jeg ikke hensigtsmæssig, jvf. Kapitel og Men den højtlønnede arbejder kan blive kapitalist. Det beløb, hvormed lønnen overstiger subsistensnivoet, kan opspares og investeres kapitalistisk. Vi kan her skelne mellem tre muligheder: A) Beløbet kan indsættes i en bank eller sparekasse, hvor det trækker renter. Indenfor arbejderbevægelsen har der tidligere, bl.a. i Danmark, været ansatser til at etablere særlige banker og sparekasser for lønmodtagere, således at denne kapital isoleres fra den øvrige finansielle kapital; den anvendes ikke spekulativt og den går til særlige formål. Det er der ikke kommet meget ud, om end fx den danske Merkur Bank viderefører traditionen. B) Lønmodtageren kan købe aktier og bliver dermed produktiv kapitalist. Indtil for få år siden var dette højst ualmindeligt, men det er nu blevet meget udbredt, især i USA. Eller er det? Kelly (2001: 60) oplyser at de rigeste 1% ejer halvdelen af alle aktier, mens Lear (2002: 6) skriver at de rigeste 1,6% kun ejer 36,1% (og 16,2% ejer næsten 75%). Forskellen kan bero på at de sidste tal inkluderer indirekte eje, via fx pensionsfonde hvor koncentrationen ikke er helt så stor (jvf. nedenfor), mens Kelly s tal kun synes at referere til personligt ejede aktier. Formentlig går tendensen i retning af højere koncentration, eftersom nettoformuen hos 163

4 den rigeste ene procent stadig øges relativt, fra 30% i 1992 til 34% i 1998 (Lear, 2002: 6). Men de rige lønarbejdere investerer altså i aktier. Her viser aktieselskabsformen sin funktionalitet, fordi den gør det muligt at mobilisere et utal af mindre beløb for selskaberne. Disse aktieejere får stort set ingen indflydelse på disse. Men i den udstrækning de højtlønnede henter deres indtægt på denne måde, bliver de kapitalister, og de får fælles interesser og fælles politisk-økonomisk bevidsthed med andre kapitalejere. Videre skal det nævnes at det er blevet mere almindeligt at 'aflønne' de ansatte, især topchefer, med aktier i virksomheden, fx fik General Electric's CEO - Chief Executive Officer - i 1998 $10 mio i almindelig løn og $46 mio i form af aktieoptioner (Eleftherotypia - græsk avis - 22/4 2000). Udenfor kredsen af topmanagers har denne praksis dog begrænset udbredelse, nemlig til kun 7% af selskaberne i USA (Kelly, 2001: 59). C) Beløbet investeres i en fælles fond, specielt pensionsfonde. Der er tre typer af pensionsordninger, jvf. Esping-Andersen, 1990: i) Statslige: Pensionen finansieres via skatten, fx den danske folkepension. Pensionisten bliver ikke kapitalist og beløbene unddrages kapitalmarkedet; lønarbejderen får i stedet en interesse i en velfungerende og velfinansieret offentlig sektor, og hun har indflydelse qua borger i et demokrati. Dette system er knyttet til den nordiske/socialdemokratiske velfærdsstatsmodel. ii) Arbejdsmarkedsmæssige: Arbejder og arbejdsgiver bidrager begge til en pensionsfond; beløbene investeres oftest på kapitalmarkedet. Dette system har traditionelt været kernen i de kontinentaleuropæiske pensionsordninger, og associeres derfor gerne med en kristeligt-demokratisk ideologi, men det er også væsentligt i de angelsaksiske lande. I princippet har lønmodtageren indflydelse via sin fagforening, om end realiteten er en anden i USA og England: The alienation of the Anglo-Saxon worker from his or her pension rights is truly amazing. The occupational pension is sponsored by the employing company, which appoints a board of trustees to oversee the pension fund; the firm, meanwhile, has the right both to abstain from contributions during golden years on the stock market and to alter or even close the fund in bad times. Employees savings are entrusted for a fee, of course to fund managers, who invest in the stock of other corporations, but who are accountable primarily to the shareholders of 164

5 the fund... The pension policy-holder have no say whatever in these processes; trade-union attempts to influence the investment of the pension entitlements of their members have been dismissed, with the backing of the judiciary, in both the US and the UK... This is the system that the fortunate half of the US and UK populations rely on; for the other half there is only the state minimum.. (Therborn, 2003). I øvrigt synes pensionsfondene ikke at være for almindelige arbejdere i USA; i 1992 ejede de rigeste 10% af familier 62% af disse fondes værdier (Kelly, 2001: 60). iii) Private/individuelle: Den enkelte lønmodtager placerer pengene i en privatkapitalistisk fond. Dette (ny)liberale system er dominerende i USA og England. Lønmodtageren bliver finanskapitalist og får en interesse i at fondene spekulerer heldigt; indflydelsen er minimal, fordi indskyderne ikke er organiseret. I den nyliberale periode har der i hele den vestlige verden været et konstant pres for at svække statslige og arbejdsmarkedsmæssige pensionsordninger til fordel for den private løsning (Blackburn, 2002); fx argumenterede Verdensbankens rapport fra 1994 (World Bank, 1994) for stort set at likvidere offentlige pensioner til fordel for private ordninger. Dermed er det lykkedes den finansielle kapital at opsuge en meget betydelig del af overskudslønnen; det er ikke mindst i kraft af pensionsmidlerne at finanskapitalen dels er svulmet op på bekostning af den produktive kapital, dels er blevet stedse mere koncentreret i gigantiske fonde med betydelig markedsmagt. Som aktieejer og som deltager i en finansiel fond er lønmodtageren passiv kapitalist, kun ejer. Hun har ikke kontrol, og hun har kun den negative indflydelse, der ligger i at kunne flytte pengene fra én aktie eller fond til en anden. Imidlertid giver overskudslønnen også mulighed for at lønmodtageren kan etablere sin egen virksomhed. Specielt informationsteknologien gør dette muligt, fordi kapitaludgifterne ofte er små, måske et arbejdsværelse og en computer. Lønmodtageren er dermed forvandlet fra uselvstændig lønmodtager til selvstændig virksomhedskapitalist, der producerer vidensgoder med henblik på at opnå en profit. For Marx indbegriber kapitalen lønudgifter, altså køb af fremmed arbejde, for ellers kan profitten ikke forklares som merværdi, men hvis merværditeorien opgives kan jeg ikke se nogen nødvendighed for denne 165

6 betingelse. Det interessante spørgsmål er om agentens viden - skaffet gennem uddannelse - opnår status af kapital ('human capital'), når agenten bliver selvstændig erhvervsdrivende? Antag at vor lille virksomhed består af en agent, der udformer programmer, der sælges med profit. Programmerne er varen og den produktionsfaktor, der har skabt dem, er helt overvejende agentens viden. Denne viden er i alle henseender kapital. Den er ganske vist sammenvokset med agenten og derfor kan den - modsat dens resultater: programmerne - ikke sælges på samme måde som en maskine kan sælges, men der er ingen grund til at betragte salgbarhed som en betingelse for kapital. Så vidt de formelle muligheder. I informationsalderens barndom var der store forhåbninger om, at den nye smarte teknologi kunne give et modspil til koncentrationstendensen ( small is beautiful ). Faktisk gik de fleste små virksomheder fallit, mens de få succesrige blev opkøbt af selskaberne eller reduceret til deres underleverandører. Monopoliseringstendensen har været særlig kraftig indenfor informations- og vidensområdet (Kapitel ). Den gamle arbejderklasse var stærk, fordi den var éntydig (kun lønindkomst). Den var også stærk, fordi den var ret homogen (små lønforskelle, fordi det meste arbejde var simpelt/ukvalificeret), hvilket minimerede interessemodsætningerne indenfor klassen. I dag er mange lønarbejdere også kapitalejere, og samtidig har den teknologiske udvikling skabt behov for meget forskellige arbejdstyper med meget forskellige kvalifikationer; dette sidste har muliggjort systemet med individuel løn ( ny løn ), som endeligt har begravet idéen om solidaritet blandt arbejderne. For de mange - og til dels overflødige - ukvalificerede arbejdere har svækkelsen af solidariteten skæbnesvangre konsekvenser (lavere løn og dårlige arbejdsforhold), mens den højtkvalificerede - og knappe - arbejdskraft kan opnå en højere løn. Lønarbejderne individualiseres, for så vidt som virksomheden kan vælge og vrage mellem de enkelte arbejdere. Den stabile tilknytning til en bestemt virksomhed afløses af en løsere ansættelse, ofte for en kortere periode eller på deltid. Set fra arbejderens vinkel betyder dette større usikkerhed, fra virksomhedens større flexibilitet. For den højtkvalificerede er denne flexibilitet en fordel; han/hun udbyder en efterspurgt vare og kan derfor udnytte uafhængigheden af en enkelt virksomhed til at shoppe omkring for at få den optimale aftale om løn og arbejdsforhold. 166

7 Nyliberalismens kapitalliberalisering har naturligvis styrket kapitalen på bekostning af lønarbejderne, fordi kapitalen nu kan besvare arbejderkrav med at flytte til et andet land eller en anden branche; og Margaret Thatcher s felttog mod de engelske fagforeninger i 80erne betød også en svækkelse. Men årsagen skal ikke søges her. Det er snarere fordi arbejderklassen allerede var under afvikling og derfor svækket, at den nyliberale politik kunne få lov at triumfere. Arbejderklassens implosion har ikke gjort økonomierne mindre kapitalistiske, tværtimod har bortfaldet af den organiserede modmagt givet kapitalismen en historisk enestående styrke. De nævnte tendenser har heller ikke ophævet modsætningerne i de kapitalistiske økonomier, men de har givet dem en anden skikkelse. Der er for det første modsætningen mellem den privatkapitalistiske sektor og den offentlige, demokratisk regulerede sektor; det tema tages op senere. For det andet er den særlige modsætning mellem lønarbejdere og kapitalejere i den nyliberale epoke blevet almengjort til en simpel modsætning mellem rige og fattige (idet kilden til rigdom kan være både løn og kapitalindtægt); det skal vi se på nu Polariseringen mellem rige og fattige Jeg focuserer i første omgang på USA, fordi det er en meget stor og globalt dominerende økonomi og fordi de amerikanske strukturer og tendenser kan siges i idealtypisk - eller 'ren' - form at udtrykke den moderne kapitalisme; staten udgør i mindre og mindre grad en modmagt til kapitalen, samtidig med at fagforeningerne svækkes. I andre lande er kapitalismen i højere grad kompliceret af andre interesser end kapitalens. a) Den personlige indkomstfordeling Den ene procent med den højeste indkomst øgede mellem 1980 og 89 deres andel af nationalindkomsten fra 8% til 14,7% (Brecher/Costello, 1994: 29). Ser man på indkomst efter skat for perioden viser det sig, at de fattigste 20% mistede 12%, de næste 20% mistede 10%, den tredje quintil 8%; den fjerne quintil var stort set uændret, men derefter var der gevinst, således at den rigeste ene procent øgede indkomsten med 136% (Cohen, 1993: 121f). Også formuefordelingen er blevet mere skævt, således at vi skal tilbage til 20erne for at finde en tilsvarende koncentration; 1 i 1992 havde den 167

8 rigeste halve procent en større andel af 'total nonresidential net worth' end de 'fattigste' 90%, nemlig hhv. 29% og 23% (Henwood, 1997: 66). Harrison (1994: 190) har sammenfattet disse tendenser i hvad han kalder 'timeglas-modellen': Der bliver flere rige i toppen og flere fattige i bunden, mens middelklassen bliver mindre; altså en klar tendens til polarisering. Denne ændrede indkomst- og formuefordeling er nettoresultatet af de to nedenfor nævnte ændringer samt af at andelen af udstødte formentlig er vokset. b) Fordelingen mellem løn- og kapitalindtægter Den gennemsnitlige realtimeløn faldt mellem 1973 og 97 omkring 10%, fra $9 til $8 (Brecher/Costello, 1994: xix). 2 Højkonjunkturen sidst i 90erne rettede op herpå, mens den økonomiske nedtur siden år 2000 med stigende arbejdsløshed har lagt fornyet pres på reallønnen. Samtidig er kapitalindtægterne vokset svimlende. Selskabernes profit ('corporate profit') er mellem 1989 og 97 øget med omkring 82% (og profitraten med 27,8%); i samme periode tredobledes aktiernes værdi (Brenner, 1998: 246). Alene i 1993 voksede profitten for de 500 største 'manufacturing and service companies' med 14% (4 gange mere end salget), jvf. Brecher/Costello, 1994: 33. Kapitalejerne har således oplevet en massiv vækst i deres indkomst og formue, hvilket dog er blevet modereret af de sidste par års lavkonjunktur; faktisk begyndte profitraten at falde allerede omkring 1995 (jvf. Kapitel 35). c) Fordelingen mellem lavt- og højtlønnede Siden sidst i 70erne er lønforskellene øget betydeligt. Mellem 1979 og 87 gælder at "the proportion of men earning more than $ (in 1988 dollars) increased, while the proportion of men earning less than $ increased as well.. leaving larger percentages of workers at the top and bottom of the distribution, and a smaller percentage in the middle" (Levy and Murnane, cit. i Harrison, 1994: 193f). Dette er 'timeglasmodellen' igen. Hvordan skal vi forklare disse tendenser? 168

9 Jeg vil skelne mellem to typer af forklaringer, den politiske og den produktionsteknologiske. Den politiske forklaring knytter an til den svækkelse af lønarbejderne og styrkelse af kapitalen, som omtaltes ovenfor. Forklaringen er politisk, fordi disse ændringer beror på bevidste politiske beslutninger om kapitalliberalisering. Deregulering af kapitalen indebærer to ting. For det første begrænses monopoliseringstendensen ikke længere. Den helt frie konkurrence betyder at de økonomisk svagere virksomheder hurtigere elimineres; paradoxalt nok kræver en fastholdelse af konkurrencekapitalismen en stat, der hele tiden griber ind i konkurrencen for at forhindre dens resultat, nemlig monopol. Hovedreglen er i dag at selskaberne frit kan slutte sig sammen eller overtage hinanden. Dette indebærer en koncentration, dermed en styrkelse, af kapitalens magt; profitten kan øges, dels fordi lønnen kan presses, dels fordi priserne kan sættes højere i takt med at konkurrencetruslen aftager. For det andet kan den enkelte kapital frit bevæge sig fra land til land, fra region til region og fra branche til branche, på jagt efter de laveste lønomkostninger, dermed højeste profit. Hvis arbejderne i Wisconsin afviser lønsænkninger kan kapitalen true med at flytte produktionen til South Carolina eller Mexico, hvor lønnen er lavere; dette giver et pres nedad på lønnen. I teorien afbalanceres dette af en modgående tendens, fordi arbejdere flytter fra lavtlønsområder til højtlønsområder, men her er der den asymmetri at arbejdskraften er langt mindre mobil end kapitalen, så denne tendens har svært ved at slå igennem. Resultatet bliver et 'Race to the Bottom' (Brecher/ Costello, 1994: xviii ff), med tendens til at den laveste løn bliver normallønnen. Samtidig med at kapitalens magt er blevet koncentreret, er lønarbejdernes blevet splittet, eftersom de amerikanske fagforeninger hvert år mister medlemmer. Det gør de, fordi de er mindre effektive. Så længe kapitalen er bundet til et bestemt område og en bestemt branche er det et begrænset antal arbejdere, der skal organiseres for at skabe en slagkraftig fagforening; når denne stavnsbinding elimineres skal fagforeningerne - for at bevare monopolet på salg af arbejde - organisere stedse flere arbejdere, i sidste instans også arbejderne i Mexico, Kina osv., og det er naturligvis 'vanskeligt'. 3 Den produktionsteknologiske forklaring går i korthed ud på at den teknologiske udvikling i stigende grad overflødiggør simpelt, ukvalifice- 169

10 ret arbejde, mens efterspørgslen i stedet retter sig mod bedre kvalificeret arbejde, især af informationsmæssig karakter. Deraf det øgede svælg mellem lavt- og højtlønnede. En stadig større del af den amerikanske befolkning - og verdens befolkning - er simpelthen overflødig som arbejdskraft, vurderet ud fra den købedygtige efterspørgsel. Selskaberne kan reducere deres lønomkostninger ved at erstatte den gamle fordistiske metode med en mere decentraliseret og netværksbaseret produktionsstruktur ('vertical disintegration', jvf. Harrison, 1994). Kodeordene er 'downsizing' og 'outsourcing': Virksomheden skærer sin egen arbejdsstyrke ned til en kerne af højtkvalificerede medarbejdere og benytter sig i stigende grad af skiftende underleverandører - gerne i den fattige verden hvor lønnen er minimal - til de mere simple arbejdsopgaver; virksomheden bliver 'smal' ('lean'). Princippet om 'just in time' muliggør yderligere besparelser. Hertil kommer at monopoliseringstendensen i højere grad gør det muligt at indhøste stordriftsfordelene, fx ved at nedlægge lokalafdelinger hvis to banker eller to detailkæder slår sig sammen; som bekendt ledsages sådanne sammenlægninger gerne af massefyringer, ja, disse besparelser i arbejdskraft er ofte et væsentligt motiv bag kapitalkoncentrationen. De to forklaringer supplerer hinanden. Den politiske kan generelt gøre rede for hvorfor kapitalindkomsterne stiger, mens lønindkomsterne falder; dette rammer de fattigere lønarbejdere, der ikke kan opspare og derfor ikke supplere med kapitalindtægter. Den produktionstekniske kan forklare hvorfor specielt de ukvalificerede mister terræn, altså polariseringen mellem lavt- og højtlønnede. Nettoresultatet er den nævnte øgede polarisering mellem rige og fattige. De amerikanske tendenser er måske extreme, men de er ikke enestående. Den mest omfattende undersøgelse af udviklingen i den interne ulighed i verdens lande er foretaget af Cornia og Kiiski (2001) fra FN universitetet i Helsinki. I Lundkvist, 2002, har jeg sammenfattet de væsentligste resultater således: a) mellem 1950erne og 1990erne voksede uligheden målt i Ginikvotient i 48 af de 73 undersøgte lande, mens den faldt i 9 og var uden klar tendens i 16. De tre kategorier udgjorde hhv. 59%, 5% og 36% af den samlede befolkning dækket af undersøgelsen, b) udviklingen er typisk U-formet, på den måde at uligheden først falder og siden stiger. I de Angelsaksiske lande indtræder skiftet omkring 170

11 1980, i et antal Latinamerikanske lande i perioden , i Kina i 1984, i et antal nord- og centraleuropæiske lande i perioden og i den tidligere østblok , c) særlige studier af forskellige regioner (OECD, Latinamerika, Kina, Øst- og sydøstasien, Sydasien og Afrika) viser øget ulighed indenfor dem alle, undtagen Afrika hvor tendensen er uklar. Hvad er årsagen til disse tendenser? Det synes naturligt at relatere den globale tendens til øget intern ulighed til den globale accept af den nyliberale, kapitalvenlige politik. Det er næppe tilfældigt at polariseringen har været mest dramatisk i lande, hvor den nyliberale politik har været mest radikal, nemlig de Angelsaksiske lande (USA, England, Australien og New Zealand) og den tidligere østblok. Det statskapitalistiske Kina synes at være en undtagelse fra denne regel, men det skal her noteres at markedsreformerne på landet før 1984 ikke øgede uligheden: polariseringen indtraf først, da landet begyndte en forsigtig liberalisering udadtil. Cornia og Kiiski har undersøgt spørgsmålet mere systematisk. På grundlag af forskellige statistiske beregninger konkluderer de, at de typiske ingredienser i en nyliberal politik er de væsentligste årsager til den øgede ulighed: Altogether, of the main six policy component of structural reform.. capital account liberalisation appears to have had the strongest disequalizing effect, followed by domestic financial reforms, labour market deregulation and tax reform (Cornia og Kiiski, 2001: 35). Structural reform betyder nyliberal politik, domestic financial reform kapitalliberalisering og tax reform typisk mindre progression. Effekterne af privatisering og handelsliberalisering var mindre klare. Når hertil lægges en tydelig, om end moderat tendens til øget ulighed mellem rige og fattige lande (se Lundkvist, 2002), bliver det klart at en verden, hvor kapitalens magt er næsten enerådig, skaber polarisering mellem rige og fattige Afsluttende For den marxistiske kapitalismekritik er arbejdet den helt centrale kategori. Det er arbejdsværdien, der strukturerer den kritiske fremstilling af den politiske økonomi, og det er lønarbejderne og deres klassekamp, der 171

12 er omdrejningspunktet i den politiske teori. Klassekampens forsvinden er derfor fatal for marxismen. Men marxismen er kun ét bud på en kapitalismekritik. I denne afhandling har jeg søgt at opbygge kritikken på begrebet om privatejendommen, snarere end på arbejdsværdien. Overhovedet har jeg i forskellige sammenhænge, især i Kapitel 31, argumenteret at arbejdet teoretisk set ikke er en privilegeret kategori. Socialismens historie har stort set været identisk med arbejderbevægelsens historie; håbet om et ikke-kapitalistisk system har været uløseligt forbundet med arbejderklassens styrke. Hvis socialismen blot er et ideal, som velmenende og oplyste mennesker kæmper for, kan vi godt glemme den; spørgsmålet er altså, hvilke materielle interesser der i vore dage kan mobiliseres for et opgør med kapitalismen. NOTER 1. Wolff, 1996: 7 og 13. Såvel i 20erne som i 80erne voksede uligheden dramatisk, hvilket til dels kan forklares med at aktieværdierne - der især kommer de rige til gode - i begge perioder voksede betydeligt (ss.30f). 2. Alle er enige om dette reallønsfald, men tallene varierer lidt efter beregningsmåde og naturligvis efter periode. Harrison (1994: 211) skønner et fald på mellem 7 og 12% mellem l973 og '90erne', Brecher/Costello (1994) 15% 'siden 1973', altså formentlig indtil Brechner/Costello, 1994: 143ff, omtaler imidlertid de energiske bestræbelser for at etablere et samarbejde mellem amerikanske og specielt mexicanske arbejdere og fagforeninger. 172

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Kapitel 3. Amerikanernes økonomi indkomst, løn og fattigdom

Kapitel 3. Amerikanernes økonomi indkomst, løn og fattigdom Kapitel 3. Amerikanernes økonomi indkomst, løn og fattigdom I dette kapitel skal vi undersøge udviklingen i amerikanernes økonomiske levevilkår igennem de seneste årtier. Bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kapitel 30. Virksomhedskapital

Kapitel 30. Virksomhedskapital Kapitel 30. Virksomhedskapital 30.1. Indledning Udgangspunktet for analysen i dette kapitel er identisk med slutresultatet af analysen af den simple vareproduktion. Dette slutresultat var polariseringen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

ANDERS LUNDKVIST. Politisk økonom, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til en stribe bøger om kapitalisme og nyliberalisme.

ANDERS LUNDKVIST. Politisk økonom, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til en stribe bøger om kapitalisme og nyliberalisme. ANDERS LUNDKVIST Politisk økonom, ekstern lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til en stribe bøger om kapitalisme og nyliberalisme. Jeg har været politisk økonom det meste af mit 64-årige liv, først

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Beslutningsforslag nr. B 18 Folketinget 2014-15 Fremsat den 31. oktober 2014 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en lighedsudredning Folketinget

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder.

Fallit Du går fallit og udgår af spillet, når du ikke kan betale de penge, du skylder. WORLD CEO OM SPILLET I WORLD CEO skal du: - opkøbe lande - investere i aktier og få dine aktiekurser til at stige - handle med lande, aktier og andre værdier med de øvrige spillere - konkurrere med dine

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold

Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk fodbold Fremtidens stadion i Helsingør Marienlyst d. 25. november 2015. Analyse- og Forskningsleder, Ph.d. Rasmus K. Storm @rasmuskstorm Foto: Pathfinder77 Økonomiske realiteter og forretningsmodeller i dansk

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter

Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter Benchmarkanalyse for privattegnede livscyklusprodukter 5. november 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød 1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Analysen... 3 3 Sammenfatning... 4 4 Forventet

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere