Diplomuddannelser for socialrådgivere Anvendelse og motivation samt overførsel af viden til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diplomuddannelser for socialrådgivere Anvendelse og motivation samt overførsel af viden til praksis"

Transkript

1 Diplomuddannelser for socialrådgivere Anvendelse og motivation samt overførsel af viden til praksis En undersøgelse blandt socialrådgivere, ledere og undervisere gennemført af KL og DS, august 2010-april 2011 KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

2 Indhold Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om undersøgelserne Kendskab til og information om diplomuddannelserne... 5 Kendskabs top ti Anvendelse og motivation... 7 Anvendelses top Teori og praksis i uddannelsen Transfer fra uddannelse til arbejdsplads...10 Individuel transfer Organisatorisk transfer Konklusion Idéer, anbefalinger og overvejelser til transfer...14 Bilag til afsnit 1 om kendskab og information Viden om diplomuddannelsernes længde, niveau, pris og antal undervisningsdage Bilag til afsnit 2 om anvendelse og motivation Socialrådgivernes motivation Ledernes motivation... 18

3 Indledning Hvordan får arbejdspladserne større udbytte af socialrådgivernes efteruddannelse? Og hvordan oplever den enkelte studerende mulighederne for at bruge ny viden og kompetencer fra efteruddannelsen på arbejdspladsen? Disse spørgsmål har KL i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening haft fokus på i et fælles udviklingsprojekt om anvendelse af diplomuddannelser og erfaringer med at overføre kompetencer erhvervet på diplomuddannelser på arbejdspladsen. Formålet med projektet er primært: At få indsigt i og inspiration til metoder og erfaringer, der bidrager til et givtigt samspil mellem praksis og diplomuddannelserne, således at uddannelserne løbende nyttiggøres på arbejdspladsen At kunne foreslå hensigtsmæssige måder at tilrettelægge diplomuddannelserne på At skabe et tydeligt informations- og beslutningsgrundlag for arbejdspladsernes anvendelse af diplomuddannelser til socialrådgivere. Projektet har især haft et bredt sigte på diplomuddannelserne men dog med et særligt fokus på diplomuddannelsen i beskæftigelse. Det er en relativ ny uddannelse og et meget væsentligt beskæftigelsesområde for socialrådgivere. Projektets hovedkonklusioner er at: De socialrådgivere, der tager diplomuddannelser, selv oplever, at deres uddannelser kan anvendes i praksis, når de vender tilbage til deres arbejdspladser. Samme opfattelse har deres ledere. Det tyder på, at der foregår en betydelig overførsel af viden fra uddannelserne til de uddannedes egen praksis en individuel transfer. Overførsel af viden fra uddannelserne til kolleger og leder organisatorisk transfer - finder sted på de fleste arbejdspladser, men på meget forskelligt niveau. Videnoverførslen kan øges ved formaliserede aftaler om videndeling og rammer for uddannelsen og en øget opmærksomhed på aktuelle projekter og opgaver, der kan drage nytte af de uddannedes nye viden og kompetencer Både socialrådgivere og ledere er meget tilfredse med såvel uddannelsernes indhold som undervisningen. Udbyttet af uddannelsen og overførslen af viden til praksis kan forøges med et større samspil mellem uddannelse og arbejdsplads før, under og efter uddannelsesforløbet. Langt størstedelen af de socialrådgivere, der er i gang med diplomuddannelserne, påtænker at gennemføre hele uddannelsen. Det tyder på, at diplomuddannelserne i mindre omfang bruges som et fleksibelt uddannelsestilbud, hvorfra man kan tage nogle enkelte moduler, og derimod mere betragtes som fulde uddannelsesforløb. Projektets øvrige konklusioner fremgår under de enkelte afsnit i rapporten. KL og Dansk Socialrådgiverforening 2011

4 Om undersøgelserne I projektets første fase blev der foretaget en survey blandt ledere og medarbejdere om deres kendskab til og anvendelse af diplomuddannelser samt bevæggrunde for anvendelse. I anden fase blev der etableret samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og skabt kontakt til de studerende og deres ledere. I tredje og fjerde fase blev en interviewundersøgelse designet og gennemført. Omdrejningspunktet for interviewene var indsamling af viden om overførslen af dét, de studerende har lært på studiet til deres daglige arbejde, samt at give input til elementer, der kan understøtte og fremme denne overførsel. Til grund for afrapportering ligger således: To fokusgruppeinterviews med hhv. seks og fem socialrådgivere, som har gennemført eller er i gang med diplomuddannelsen, (heraf 9 på beskæftigelses- og 2 på børnediplomen) To fokusgruppeinterviews med hhv. fire og tre undervisere på beskæftigelsesdiplomuddannelsen Fire telefoniske interviews af ledere på beskæftigelsesområdet En elektronisk survey til ledere og socialrådgivere Svarprocent i den elektroniske survey: Leverede mails Antal svar Svarprocent Socialrådgivere ,4 % Ledere ,0 % Med en svarprocent på hhv. 35,4 og 42,0 er der en vis usikkerhed forbundet med rapportens resultater. Der er ikke foretaget nogen bortfaldsanalyse, hvor en række parametre ved svarpersonerne er sammenlignet med samme karakteristika i hele populationen, men bortfaldet vurderes erfaringsmæssigt at være vilkårligt og ikke at påvirke undersøgelsesresultatet i nævneværdigt omfang. Der er udarbejdet særskilte referater af fokusgruppeinterviews og telefoninterviews samt to talbaserede rapporter af surveyen.

5 1. Kendskab til og information om diplomuddannelserne Hvor stort er kendskabet til diplomuddannelserne blandt medarbejdere og ledere? Det er der spurgt ind til i surveyen gennem fem spørgsmål til både medarbejdere og ledere. I første spørgsmål er ti forskellige diplomuddannelser listet op, og svarpersonerne blev bedt om at markere, hvilke uddannelser de kender forstået som, at de i det mindste har hørt eller læst om de pågældende uddannelser. Tabellen viser: Kendskabet til flere af diplomuddannelserne er begrænset, både blandt medarbejderne og lederne. Den Sociale Diplomuddannelse er relativt højt placeret blandt begge grupper. Det er imidlertid stadig blot cirka halvdelen, der markerer, at de har kendskab til uddannelsen. Ved to uddannelser er kendskabet markant større hos lederne end hos medarbejderne: Det drejer sig om Diplomuddannelsen i Ledelse og Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning. Omkring hver syvende socialrådgiver markerer, at de ikke kender nogen af de pågældende uddannelser, mens det kun gælder næsten hver 20. leder. Kendskabs top ti Medarbejderne Lederne 1. Den sociale diplomuddannelse (49 %) 1. Diplomuddannelse i ledelse (83 %) 2. Diplomuddannelse i ledelse (43 %) 2. Den sociale diplomuddannelse (49 %) 3. Diplomuddannelse på børn og ungeområdet med fokus på myndighed og leverandørrollen (42 %) 3. Diplomuddannelse på børn og ungeområdet med fokus på myndighed og leverandørrollen (45 %) 4. Diplomuddannelse i familieterapi (36 %) 4. Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning (39 %) 5. Den tværfaglige diplomuddannelse i 5. Diplomuddannelse i familieterapi (34 %) beskæftigelsesindsats (28 %) 6. Den sociale diplomuddannelse med fokus på tværfagligt samarbejde (25 %) 6. Den sociale diplomuddannelse med fokus på tværfagligt samarbejde (24 %) 7. Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning (22 %) 7. Den tværfaglige diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats (23 %) 8. Tværfaglig diplomuddannelse i psykiatri (19 %) 8. Tværfaglig diplomuddannelse i psykiatri (19 %) 9. Diplomuddannelse i kriminologi (17 %) 9. Diplomuddannelse i kriminologi (14 %) 10. Diplomuddannelse i tværfagligt ældrearbejde (Ældrediplomuddannelsen) (8 %) 10. Diplomuddannelse i tværfagligt ældrearbejde (Ældrediplomuddannelsen) (4 %) Intet kendskab til disse uddannelser (15 %) Intet kendskab til disse uddannelser (4 %) Kilde: KL og Dansk Socialrådgiverforenings survey, 2011 En ting er, at kendskabet til flere af diplomuddannelserne er relativt begrænset blandt lederne og medarbejderne. Noget andet er, at det generelle kendskab til diplomuddannelsernes længde, niveau, pris og antal ugentlige undervisningsdage også er begrænset. Surveyen viser, at der er forholdsvis stor spredning i

6 svarene fra såvel lederne som medarbejderne, når de skal vurdere en diplomuddannelses længde, pris, niveau og ugentligt tidsforbrug (se figurer i bilaget bagerst i dokumentet). Hvordan står det til med informationsindsatsen og dialogen? Informationen om uddannelserne kan komme fra forskellig side ikke mindst fra de uddannelsesinstitutioner, der udbyder diplomuddannelserne. Lederne De telefoniske interviews med ledere giver indtryk af, at deres dialog med uddannelsesstederne er stærkt begrænset, når de har medarbejdere, der deltager i diplomuddannelse. Den manglende kontakt kan hænge sammen med, at uddannelsesstederne ikke indbyder til dialog eller at den dialogform, de evt. tilbyder, ikke er forenelig med ledernes ønsker, der bl.a. går på kortfattede informationsmails og andre kommunikationsformer, der ikke kræver fysisk fremmøde. I andre tilfælde kan den skyldes, at medarbejderens uddannelse kan være en mulighed, der opstår, fordi der fra centralt hold meldes ud om midler, der pludselig er tilgængelige, hvorfor uddannelsesforløbet ikke tænkes ind i en strategisk plan for udvikling af personalets kompetencer. Lederne udviser stor interesse i at komme i dialog med uddannelsesstederne. Socialrådgiverne I fokusgrupperne med socialrådgivere blev der udtrykt kritik af skolernes information til potentielle og kommende studerende. Hjemmesiderne blev betegnet som uoverskuelige og rodede, hvilket bl.a. har den uheldige konsekvens, at det for socialrådgivere, der gerne vil i gang med uddannelse, kan være vanskeligt at få et overblik og finde de argumenter, der kan danne grundlag for en konstruktiv dialog med lederen herom. Når de kontakter en skole for at gøre opmærksom på det og stiller spørgsmål, bliver de henvist til en vejleder. Socialrådgiverne ønsker en mere lettilgængelig indholdsoversigt, og de vil også gerne have informationsmøder på arbejdspladsen, hvor både medarbejdere og ledere kan deltage. Også når de er tilmeldt en diplomuddannelse, er der problemer med kommunikationen. Socialrådgiverne gav bl.a. udtryk for, at de manglende oplysninger gør planlægning vanskelig, og det er meget overvældende at begynde på et modul, fordi information med fx litteraturlister modtages meget sent. Konklusioner Kendskabet til flere af diplomuddannelserne er forholdsvist begrænset, både blandt medarbejderne og lederne. Sågar den sociale diplomuddannelse har kun halvdelen kendskab til. Kendskabet til diplomuddannelsernes længde, pris, niveau m.m. lader også en del tilbage at ønske. Nogle af medarbejderne og lederne har således kun et relativt begrænset kendskab til diplomuddannelserne. Det betyder, at diplomuddannelserne ikke indgår i deres overvejelser om kompetenceudvikling.

7 Uddannelsesinstitutionerne har en del af ansvaret for at udbrede kendskabet til uddannelserne og har potentiale for forbedring, bl.a. af deres hjemmesider. Kommunikationen mellem uddannelsesinstitutionerne og de ledere, der har medarbejdere på diplomuddannelser, kan forbedres. Det er bl.a. et ønske fra flere ledere at modtage informationsmails. 2. Anvendelse og motivation Hvor mange socialrådgivere har gennemført eller er i gang med en diplomuddannelse? Surveyen viser, at 27 % (123) af de adspurgte socialrådgivere har gennemført eller er i gang med moduler på en diplomuddannelse. 43 % har gennemført en hel diplomuddannelse 34 % forventer at gennemføre en hel diplomuddannelse, 22 % forventer ikke at fuldføre en hel uddannelse Det fremgår, at de fleste har gennemført eller forventer at gennemføre en hel uddannelse. En del af forklaringen på det er sandsynligvis, at en hel uddannelse er kriteriet for det økonomiske tilskud til børne- og ungediplomen jf. nedenfor. Hvilke diplomuddannelser anvender socialrådgivere? Tabellen nedenfor viser, at det især er den sociale diplomuddannelse og diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet, som anvendes. Anden diplomuddannelse, som udgør en væsentlig andel, omfatter de tidligere årskurser, som blev erstattet af diplomuddannelser i Anvendelses top 10 Den sociale diplomuddannelse 21 % Diplomuddannelse på børn og ungeområdet med fokus på myndighed og leverandørrollen 21 % Diplomuddannelse i familieterapi 12 % Den tværfaglige diplomuddannelse i beskæftigelsesindsats 8 % Den sociale diplomuddannelse med fokus på tværfagligt samarbejde 6 % Diplomuddannelse i ledelse 6 % Tværfaglig diplomuddannelse i psykiatri 3 % Diplomuddannelse i kriminologi 1 % Diplomuddannelse i tværfagligt ældrearbejde 0 % Anden diplomuddannelse 27 %

8 Hvilke bevæggrunde har socialrådgiverne for at gå i gang med diplomuddannelse Socialrådgivere, der har deltaget i eller er i gang med en diplomuddannelse, fik i surveyen stillet spørgsmål om deres bevæggrunde til at gå i gang med uddannelsen. Ligeledes blev lederne bedt om at markere, hvad der var afgørende for bevillingen. Endelig er de ledere, som ikke har bevilget diplomuddannelse inden for de seneste to år, blevet bedt om at forholde sig til spørgsmålet om, hvad der eventuelt kan motivere dem til at gøre det. En liste med 14 svarmuligheder blev præsenteret i skiftende, tilfældig rækkefølge med mulighed for at markere flere svar. Det er slående, at der er stor overensstemmelse i de fire vigtigste bevæggrunde for henholdsvis socialrådgiverne og socialrådgivernes ledere. Sorteret efter størst tilslutning ser resultatet ud som i nedenstående tabel: Socialrådgivernes motivation for at gå i gang med diplomuddannelse At jeg har lyst til at udvikle og dygtiggøre mig inden for mit arbejdsområde At diplomuddannelsen giver bedre karrieremuligheder Ledernes motivation for at bevillige diplomuddannelse 93 % Det var et medarbejderønske/-initiativ 44 % At diplomuddannelser er et led i en fastholdelsesstrategi 41 % Muligheden for at anvende At arbejdsgiver betaler deltagergebyr trepartsmidler At min arbejdsplads har brug for den viden, diplomuddannelsen giver udviklingsstrategi Læs hele spørgsmålet for hhv. socialrådgivere og ledere i bilag 40 % At diplomuddannelser er en del af arbejdspladsens Motivation for evt. at bevilge Svarpersoner er ledere, der ikke har bevilget diplomuddannelse de seneste to år 57 % At der kommer et medarbejderønske 55 % At diplomuddannelser er en del af arbejds- pladsens udviklingsstrategi 21 % At det bliver billigere at deltage 60 % At der er brug for den viden, diplomuddannelsen giver 51 % 48 % 37 % 43 % Som det fremgår, er socialrådgiverens ønske om og initiativtagen til en diplomuddannelse den væsentligste motivationsfaktor for ledernes beslutning om bevilling af diplomuddannelse. For socialrådgiverne modsvares dette af, at den helt afgørende motivationsfaktor er lyst til at udvikle og dygtiggøre sig inden for arbejdsområdet. Det er også tydeligt, at det er vigtigt for både socialrådgivere og ledere, at arbejdspladsen har brug for den viden, diplomuddannelsen giver. Anvendelsesaspektet er således en meget vigtig motivationsfaktor for de ledere, som ikke har bevilliget diplomuddannelser. Lederne fremhæver endvidere det strategiske aspekt som en væsentlig motivationsfaktor. Hvis diplomuddannelserne indgår i arbejdspladsens udviklings- eller fastholdelsesstrategi, vil det fremme bevillingen af uddannelser. Dette svar modsvares af socialrådgivernes betoning af karriereudvikling, altså en individuel udviklingsstrategi, som en vigtig motivationsfaktor for at gå i gang med diplomuddannelse.

9 Endelig er der det økonomiske aspekt, som har betydning for begge parter. For lederen er det trepartsmidler og en billigere deltagerbetaling, der er vigtig. For socialrådgiverne er det arbejdsgiverens betaling af deltagergebyret, der vægtes. Konklusion Det er i vid udstrækning de samme faktorer, der gør, at ledere og medarbejdere tænker behovet for hhv. selv at gå i gang med eller få en medarbejder til at påbegynde en diplomuddannelse. For begge parter er det vigtigt at socialrådgiveren har ønske om og lyst til at uddanne og dygtiggøre sig at viden fra uddannelsen kan bruges på arbejdspladsen at der er strategisk grundlag eller perspektiv for at anvende uddannelsen at der er et økonomisk incitament 3. Teori og praksis i uddannelsen Ledere og socialrådgivere Både ledere og socialrådgivere, der har deltaget i diplomuddannelse, udtrykker stor tilfredshed med diplomuddannelsernes indhold og den meget kompetente undervisning. Selvom der blandt nogle af lederne gives udtryk for, at det teoretiske indhold ligger meget fjernt fra den daglige drift, er der gennemgående stor tilfredshed med, at tidlige moduler giver et godt teoretisk fundament, at uddannelsen er lidt hævet over praksis, og at der efterhånden som uddannelsen skrider frem bliver et bedre teoretisk-praktisk samspil. Det fremhæves, at underviserne har fokus på praksis, og at uddannelsesstederne er meget opmærksomme på koblingen mellem teori og praksis. En socialrådgiver fortæller, at en negativ forventning om al for megen teori blev afkræftet af det praksisnære indhold i undervisningen. Underviserne Det er undervisernes opfattelse, at ikke alt, hvad der undervises i, kan trænes på arbejdspladsen. Teori er et formelt uddannelseskrav, og uddannelsen er tilrettelagt for at hæve sig over praksis. Evnen til at kunne reflektere er et omdrejningspunkt i diplomuddannelserne. Nogle gange fylder daglig praksis så meget på holdet, at underviseren er nødt til at sætte en grænse for det. De studerendes meget forskellige baggrunde er der god læring i, men samtidig er det ikke entydigt, hvilken praksis undervisningen skal knytte an til. En underviser giver udtryk for, at hun sætter en ære i at kende de studerendes virkelighed, men deres meget forskellige baggrunde gør det vanskeligt at inddrage deres ønsker til undervisningen. Der er også bevidsthed om, at så meget som muligt skal operationaliseres, og at visse elementer kun kan læres, hvis de knyttes an til hverdagen på arbejdspladsen. Til eksamen er det vigtigt, at de studerende bruger teorien på praksis.

10 En underviser mener, at vekselvirkningen mellem undervisningen og arbejdspladsen ligger som et uudnyttet potentiale, og en barriere er mangel på fleksibilitet og interesse fra ledelsen på arbejdspladsen. Der skal skabes mere plads til undervisningen og tages initiativer til, hvilke projekter de studerende vælger, og hvordan de kan spille sammen med undervisningen. Der bør være mere dialog om planlægningen af uddannelsen. Andre barrierer er, at nogle studerende vælger uddannelse med henblik på et karriereskift, og derfor måske ikke har nogen praksis at bygge på. De organisatoriske rammer kan også være en barriere for vekselvirkning, fx i forbindelse med afskedigelser kan det være vanskeligt at introducere nytænkning, fordi organisationen er for klemt til at tage imod. En underviser mener ikke, at arbejdspladsen skal fylde så meget i undervisningen, fordi det handler om at hæve sig fra arbejdspladsen og se det fra et højere perspektiv. Replik fra en anden underviser: Det er afhængigt af faget. Endelig er der både blandt undervisere og studerende ønsker om, at underviserne følger op på de studerende et par måneder efter uddannelsen. Konklusion Ledere og socialrådgivere er meget tilfredse med indhold og undervisning Såvel ledere som undervisere udtrykker behov og interesse for mere indbyrdes dialog Der er brug for mere samspil mellem arbejdsplads og undervisning før, under og efter uddannelsen Både ledere og socialrådgivere har et stærkt fokus på og præference for praksis, som viser et behov for oplysning om det refleksive sigte med diplomuddannelserne og værdien i indirekte transfer 4. Transfer fra uddannelse til arbejdsplads Transferbegrebet Et væsentligt formål med nærværende projekt er at få indsigt i erfaringer med at nyttiggøre viden fra diplomuddannelserne på arbejdspladsen, og i den forbindelse er transferbegrebet centralt. Anvendt i forbindelse med uddannelse refererer transfer til overførsel af viden fra læringssituationen til arbejdssituationen eller praksis. Forskningsinteressen for transfer har været stigende de senere år begrundet i et ønske om at få et større udbytte eller effekt af undervisning og voksenuddannelse. Direkte og indirekte transfer I projektet har det vist sig hensigtsmæssigt at skelne mellem direkte og indirekte transfer. Direkte transfer finder sted, når konkret viden, metoder eller færdigheder, fx kommunikation, kendskab til love og regler mv. kan overføres direkte til arbejdssituationen. Det gælder typisk de praksisnære dele af uddannelsen. Indirekte transfer betegner overførslen af teoretiske, refleksive elementer, der via den studerendes bearbejdning omsættes på en mere generel og personlig måde i arbejdssituationen.

11 Diplomuddannelsen er en teoretisk/praktisk uddannelse på bachelorniveau. Ud over redskabsfag, som kommunikation, love og regler osv., omfatter uddannelsen også viden og teori, der giver overblik og strukturerer erfaringer samt evne til at kunne reflektere og zoome ind og ud på forskellige niveauer, perspektivere eget arbejde og dermed generelt ruste til at kunne navigere mere sikkert i arbejdet. Anvendeligheden af teorielementer fremgår af følgende udsagn fra de studerende: Jeg forstår bedre sammenhængene i det, jeg laver, efter at jeg har fået noget teori under huden. Mekanismer i de forskellige organisationer og deres samspil har jeg fået større indsigt i og bedre mulighed for at navigere. Jeg kan ikke overføre metoderedskabet, men baggrundsviden giver større forståelse for sammenhænge i arbejdet. Vi havde tre dages coachingforløb, det lærte blev ikke anvendt. Diplomuddannelsen lagres på en anden måde. Indirekte læring. Der er altså klart tale om transfer af det teoretiske stof, selvom det måske ikke afspejles i nye konkrete færdigheder i praksis, men snarere i en generel anden tilgang til og bedre forståelse af og handlemuligheder i arbejdet. Individuel og organisatorisk transfer Projektet giver også anledning til at skelne mellem individuel og organisatorisk transfer. Individuel transfer er viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende bærer med sig fra sin uddannelse og selv anvender på arbejdspladsen under og efter uddannelsen. Den individuelle transfer ændrer og udvikler den studerendes praksis, men overføres ikke til kolleger og arbejdspladsen som helhed. Organisatorisk transfer indebærer, at viden fra uddannelsen deles med kolleger og leder med henblik på, at der sker en spredning af den nye viden til hele arbejdspladsen/teamet og således, at arbejdspladsens/teamets praksis udvikles og beriges med ny viden og nye perspektiver. Undersøgelsesresultater af transfer Individuel transfer Socialrådgivere I surveyen er socialrådgivere, der har deltaget i eller er i gang med en diplomuddannelse, blevet spurgt til, i hvilken grad de mener, at de kan bruge viden fra uddannelsen på deres arbejdsplads. Og det er i høj grad tilfældet, idet 86 pct svarer I høj grad eller I nogen grad.

12 Som det fremgår af nedenstående tabel, har socialrådgivere med en hel diplomuddannelse i højere grad den opfattelse, at uddannelsen er anvendelig. Det kan forklares med udsagn i fokusgrupperne om, at der især i starten af uddannelsen er megen teori, som kan være vanskelig at koble til praksis på arbejdspladsen. 84 pct. af socialrådgiverne med en delvis diplomuddannelse svarer I høj grad eller I nogen grad til spørgsmålet, men det gælder 96 pct. af svarpersonerne med en hel diplomuddannelse. I hvilken grad oplever du mulighed for at bruge viden fra diplomuddannelsen på din arbejdsplads? Ledere Tilsvarende er alle ledere blevet spurgt om deres holdning til muligheden for at bruge viden fra diplomuddannelsen, og med 85 pct., der svarer I høj grad eller I nogen grad gælder det også for denne gruppe, at de finder den nye viden hos medarbejderne anvendelig. Dog er lederne lidt mere forbeholdne end medarbejderne, idet svaret I nogen grad er noget mere dominerende i denne gruppe. I hvilken grad oplever du mulighed for at bruge viden fra diplomuddannelsen på din arbejdsplads? Det er ikke entydigt muligt her at fortolke, om det er individuel eller organisatorisk transfer, lederne forholder sig til i svaret. Organisatorisk transfer Socialrådgiverne Socialrådgivernes udsagn i fokusgrupperne viser, at der på en del arbejdspladser er en eller anden form for udveksling af ny viden mellem deltagere i diplomuddannelse og de øvrige medarbejdere. Der er dog også eksempler på socialrådgivere, som ikke oplever, at der sker nogen transfer fra uddannelsen til arbejdspladsen, eller at der er nogen forventning om det fra ledelsens side.

13 De fleste steder er det en klar forventning fra ledere og/eller kolleger, at den studerende beretter om det lærte på fx et teammøde. På nogle arbejdspladser er forventningen ligefrem formaliseret i et dokument om betingelserne for at få bevilget uddannelsen. Enkelte steder er det den studerende selv, der tager initiativet til at fortælle om den nye viden og praksis på andre arbejdspladser, som man hører om fra medstuderende, og det bliver positivt modtaget af kollegerne. Socialrådgiverne giver udtryk for, at den nye viden lagrer bedre, når man i løbet af uddannelsen påtager sig at formidle den videre til kolleger. Endnu bedre er det, når flere kolleger er i gang med den samme uddannelse, fordi der så er bedre mulighed for at gå sammen om at uddrage essensen af undervisningen og formidle den videre til de øvrige kolleger. Også de skriftlige opgaver, som indgår i diplomuddannelsen, bliver nogle steder anvendt på arbejdspladserne. En socialrådgiver bruger eksempelvis en kollegas diplomopgave til at udarbejde familievejledninger, og på en anden arbejdsplads har en opgave afleveret til ledelsen givet anledning til et personalemøde og efterfølgende organisationsændringer og opgaveomlægning. Generelt udtrykkes der ønske om, at overførsel af viden fra de studerende bliver lagt i faste rammer. og lederne ved godt, at de bør tænke strategisk på efteruddannelsesområdet, men der er også forståelse for, at lederne mangler overskud til det i en travl hverdag. Lederne Lederne beretter om transfer på meget forskellige niveauer. Fra formaliserede aftaler om, at de studerende skal orientere team-kolleger om ny viden (i den enkeltes kompetenceudviklingsplan eller oplyst ved ansøgning om uddannelse) til sporadisk, ikke-systematiseret information, ofte på de studerendes eget initiativ. Erfaringen er, at overførsel af viden fra den studerende til et team har positiv indflydelse på teamets arbejde. Konklusion Ud fra surveyen kan det konkluderes: Langt de fleste socialrådgivere såvel som ledere vurderer, at diplomuddannelsen er anvendelig på arbejdspladsen Videndeling finder sted på de fleste arbejdspladser, men på meget forskelligt niveau Der er brug for, at videndeling bliver lagt i faste rammer og et større fokus på organisatorisk transfer.

14 5. Idéer, anbefalinger og overvejelser til transfer Herunder er oplistet en række af de udsagn, som er fremkommet i forbindelse projektet. Her er fokus lagt på udsagn om transfer, men der er også medtaget enkelte andre overvejelser. Studerende Før uddannelsen Under uddannelser Efter uddannelsen Tag initiativ til uddannelsen Sørg selv for at trække egen praksis ind i Anvend metoder og uddannelsen informationssøgning Overvej formål og mål (Lagring af viden) Før logbog med teoretiske og praktiske elementer fra uddannelsen Teammøder med genlæsning af Tag initiativ til vidensdeling faglitteratur Brug opgaver og viden fra uddannelsen i Møder med evt projekter på arbejdspladsen studiegruppe om faglige emner Deltag i studiegrupper med studerende fra andre arbejdspladser Drøft emner for selvvalgte opgaver med leder Ledere Drøft mål og forventninger Vis interesse og anerkendelse Giv nye udfordringer og med medarbejderen opgaver (Led i strategisk Systematiseret videndeling på teammøder udviklingsplan?) el lignende Vær opmærksom på hvor ny viden og Aftal rammer for uddannelse Opmærksomhed på aktuelle kompetencer kan og videndeling projekter/processer, viden fra uddannelsen anvendes kan inddrages i Overvej at sende 2 eller flere af sted Midtsvejsevaluering med medarbejderen Undervisere Dialogmøder med ledere om Brug de studerendes egne cases Supervisionsforløb på planlægning af forløbet arbejdspladsen om Vejledning til den enkelte studerende ifb inddragelse af ny viden Inddragelse af cases, projektopgaver så tidligt i forløbet som ift konkrete opgaver videndeling veksel muligt uddannelse/praksis, træning Opfølgning på på arbejdspladsen i Mundtlige eksamener relateres til praksis arbejdspladsen efter et redskabsfag par måneder Nye perspektiver på praksis

15 Info til ledere om hvad der læres, hvornår Forventningsafstemning med de studerende Erfaringsudveksling mellem studerende fra forskellige arbejdspladser Info- mails til ledere Denne oversigt med ideer og råd findes også som et særskilt dokument.

16 Bilag Bilag til afsnit 1 om kendskab og information Viden om diplomuddannelsernes længde, niveau, pris og antal undervisningsdage Hvor lang tid tager en diplomuddannelse typisk på deltid? Hvad er diplomuddannelsernes faglige sværhedsgrad? Hvad der den typiske deltagerbetaling for et diplommodul?

17 Hvor mange undervisningsdage er der på et typisk diplommodul? Bilag til afsnit 2 om anvendelse og motivation Socialrådgivernes motivation Hvad var dine bevæggrunde til at gå i gang med en diplomuddannelse? At jeg har lyst til at udvikle og dygtiggøre mig inden for mit arbejdsområde 92,7 % At diplomuddannelsen giver bedre karrieremuligheder 43,9 % At arbejdsgiver betaler deltagergebyr 40,7 % At min arbejdsplads har brug for den viden, diplomuddannelsen giver 39,8 % At jeg kan forvente en lønstigning efter fuldført diplomuddannelse/modul 21,1 % At jeg blev opfordret af min leder 18,7 % At der er mulighed for at tage enkeltmoduler 15,4 % At diplomuddannelser er en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi 13,0 % At der er mulighed for voksenuddannelsesstøtte (VSU) 13,0 % At arbejdspladsen får vikardækning 11,4 % At jeg har fået nedsat arbejdstid under uddannelsen 9,8 % At der er mulighed for at strække uddannelsen over 6 år 5,7 % At mine kolleger er i gang med/har afsluttet diplomuddannelsen 4,9 % At jeg har deltaget på et modul skræddersyet til hele afdelingen 3,3 % Fem af svarmulighederne på listen blev der sat ekstra fokus på i et supplerende spørgsmål, som blev aktiveret, hvis svarpersonen havde markeret den tilsvarende bevæggrund i ovenstående liste. Der blev nemlig bedt om en tilkendegivelse af, i hvilken grad bevæggrunden var vigtig. Da kun få svarpersoner havde markeret disse bevæggrunde, er der vis statistisk usikkerhed knyttet til svarene, men nogle tendenser er tydelige. 11 ud af 12 (92 %) svarer således, at det i høj grad er vigtigt, At jeg har fået nedsat arbejdstid under uddannelsen, mens 12 ud af 14 (86 %) svarer, at det i høj grad er vigtigt, At arbejdspladsen får vikardækning.

18 Sammenlignet hermed er det i dalende grad vigtigt, at der er mulighed for voksenuddannelsesstøtte, at der er mulighed for at tage enkeltmoduler, og at diplomuddannelser er en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi: I hvilken grad er følgende bevæggrunde vigtige for dig i forbindelse med efteruddannelse? At jeg har fået At arbejdspladsen At der er At der er nedsat arbejdstid under uddannelsen får vikardækning mulighed for voksenuddannelsesstøtte (VSU) mulighed for at tage enkeltmoduler At diplomuddannelser er en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi I høj grad vigtigt 91,7 % 85,7 % 62,5 % 50,0 % 33,3 % I nogen grad vigtigt 8,3 % 14,3 % 18,8 % 50,0 % 53,3 % I ringe grad vigtigt 0,0 % 0,0 % 12,5 % 0,0 % 13,3 % Slet ikke vigtigt 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Ved ikke 0,0 % 0,0 % 6,2 % 0,0 % 0,0 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Antal svarpersoner Ledernes motivation 161 af de 214 ledere i surveyen, dvs. tre ud af fire, er ansat på en arbejdsplads, hvor der på et tidspunkt er bevilget diplomuddannelse til socialrådgivere. Af dem er der 68, der har været ledere i mindst to år og blandt deres medarbejdere har en eller flere socialrådgivere, som inden for de seneste to år har fået bevilget en diplomuddannelse eller dele af den. Disse 68 ledere blev bedt om at markere et eller flere svar på en liste med forhold, der var afgørende for bevillingen. Hvad var afgørende for, at socialrådgivere, du er leder for, har fået bevilget diplomuddannelse? At diplomuddannelser er en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi 59,7 % Det var et medarbejderønske/-initiativ 56,7 % At diplomuddannelser er et led i en fastholdelsesstrategi 55,2 % Favorable vilkår på Børne & Ungediplomuddannelsen (nedsat deltagerbetaling, 34,3 % vikardækning) At der er fleksibilitet i udbuddet, enkeltmoduler, tilpasning til arbejdspladsen 22,4 % Muligheden for at anvende trepartsmidler 20,9 % De ledere, der ikke har bevilget diplomuddannelse inden for de seneste to år, er også blevet bedt om at forholde sig til spørgsmålet om, hvad der eventuelt kan motivere dem til at gøre det. 13,8 pct. svarede Andet, men de øvrige svar fordeler sig således:

19 Hvad skal der til for at du evt. vil tilbyde socialrådgivere, som du er leder for, en diplomuddannelse? At der kommer et medarbejderønske/-initiativ 51,2 % At diplomuddannelser bliver en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi 47,5 % At der er brug for den viden diplomuddannelsen giver 42,5 % At det bliver billigere for socialrådgivere at deltage 37,5 % At der er fleksibilitet i udbuddet, enkeltmoduler, tilpasning til arbejdspladsen 33,8 % At uddannelsens anvendelighed på arbejdspladsen styrkes 30,0 % Favorable vilkår på andre diplomuddannelser end Børn- & 28,7 % ungediplomuddannelsen (nedsat deltagerbetaling, vikardækning) At diplomuddannelser bliver et led i en fastholdelsesstrategi 13,8 % Ved markeringer af tre udvalgte af ovenstående svarmuligheder var der tillægsspørgsmål om vigtigheden: I hvilken grad er følgende bevæggrunde vigtige, for at du evt. vil tilbyde socialrådgivere, som du er leder for, en diplomuddannelse? At der er brug for den At uddannelsens At diplomuddannelser viden diplomuddannelsen giver anvendelighed på arbejdspladsen styrkes bliver en del af arbejdspladsens udviklingsstrategi I høj grad vigtigt 88,2 % 80,0 % 43,2 % I nogen grad vigtigt 11,8 % 20,0 % 56,8 % I ringe grad vigtigt 0,0 % 0,0 % 0,0 % Slet ikke vigtigt 0,0 % 0,0 % 0,0 % Ved ikke 0,0 % 0,0 % 0,0 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Antal svarpersoner

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 1 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at diplomuddannelser indenfor det

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Evaluering, Mastermodulet E14

Evaluering, Mastermodulet E14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du tilrettelæggelsen af mastermodul? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af mastermodul: - Hvordan vurderer du mastermodulets

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne

DIPLOMUDDANNELSE I INTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFØRING (MERK.D) Videre- og efteruddannelse for voksne (MERK.D) Arbejder du med afsætning af virksomhedens produkter eller kunne du tænke dig at arbejde med salg og markedsføring? Ønsker du bare ny inspiration og faglig udvikling på højt niveau? Tag en diplomuddannelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere Opsummering af evaluering ARGO November 2003 Indledning Dette notat indeholder en opsummering af den endelige evaluering af uddannelsesforløbet Efteruddannelse

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling Referat Til stede: Rune esbjerg repræsentant, Cecilie næstformand, jeanett odense repræsentant, Sandra næstformand, Martin København repræsentant, Goar Aarhus repræsentant, Edwin formand, Christa dimittend

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011

Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Evaluering af Masteruddannelsen i dansk som andetsprog, foråret 2011 Der har i foråret 2011 været udbudt et modul i masteruddannelsen i dansk som andetsprog. Modulet er samlæst med Uddannelsen til underviser

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere