Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN"

Transkript

1 Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det, jeg går og gør til daglig! - Jeg forventer at teorierne hjælper mig med at søge nye løsninger og handlemuligheder! - Jeg forventer at kunne opnå større overblik og overskud i min dagligdag, ved at have deltaget i uddannelsen. - Jeg forventer, at vi sammen lærer af hinandens erfaringer og at læreren sørger for, at koblingen til teori er relevant. - Jeg håber, at det går godt til eksamen. Men jeg er usikker på, hvad der forventes af mig. Vi tror, de fleste undervisere på diplomuddannelserne har mødt disse forventninger fra ledere, pædagoger, sygeplejersker, lærere, fysio- og ergoterapeuter og andre professionsuddannede praktikere, når de som studerende starter en diplomuddannelse: Teorien skal være en hjælp til at løfte praksis! Diplomuddannelserne er kendetegnet ved en klar praksisfokusering, og det uanset om den konkrete uddannelse er en pædagogisk diplomuddannelse, sundhedsfaglig diplomuddannelse eller diplomuddannelse i ledelse. Den studerendes erfaringer fra praksis skal bringes i spil i uddannelsen; både i undervisningen, i forskellige former for projektarbejde og i relation til eksamen. Men hvordan fører man som underviser i diplomuddannelserne dette helt centrale mål ud i livet? Hvilke didaktiske greb kan man dreje på, så koblingen løfter kvaliteten af studiet for den studerende; både set i lyset af studiets krav om analytisk kobling til teori og i lyset af den studerendes ønske om at udvikle sin daglige praksis? Artiklen her tilbyder portfoliomodellen som en metode til praksisfokusering i diplomuddannelserne. Modellen, som fremlægges, er et resultat af et forsknings- og udviklingsarbejde på Diplomuddannelsen i Ledelse, Valgmodulet: Kommunikation, ledelse og organisation i 2006 (for yderligere oplysninger se En større artikel om portfoliomodellen kan downloades samme sted fra. Sammenfattende kan det siges, at portfolio understøtter, at de studerende kobler praksis og teori, ved at portfoliomodellen - skaber en sammenhæng mellem den studerendes aktuelle udfordringer i praksis og det, undervisningen tilbyder - skaber en sammenhæng mellem arbejdspladslæring og læring i skole. - integrerer eksamensforløbet med udviklings- og undervisningsforløbet. I det følgende finder præsentation af portfoliomodellen sted i 3 perspektiver: 1. principperne bag designet af portfoliomodellen 2. konkret design af portfolio i diplomuddannelserne

2 3. læringsteoretisk begrundelse for portfolioens kobling mellem den lærendes arbejdsliv og uddannelse Afslutningsvis perspektiveres portfoliomodellen ind i diskussionen om evaluering af den lærendes kompetenceudvikling. Principperne bag designet af portfoliomodellen Designet af portfoliomodellen til brug i diplomuddannelserne kan begrundes i ønsket om at gøre den lærende til centrum for didaktikken i uddannelsen, ved en anerkendelse af, at hun som lærende deltager i forskellige læringsrum: arbejdspladsen og skole-bænken, hvor tilbuddene om læringsindhold og læringsmål er forskellige (se det afsluttende afsnit om læreprocesser). Følgende model opsummerer portfoliomodellens syn på den lærende som centrum i uddannelsen: Læring mellem praksis og teori Egne oplevede problemstillinger Lærende Tilbud om teori og modeller Designet lægger sig op ad nogle principper, hvoraf de fleste er beskrevet i det nedenstående (for uddybning se (Schumann, 2007)): 1. Der skal ske sammenkobling mellem den studerendes konkrete praksis og teorien (studieordningens mål). 2. Der skal være en sammenhæng mellem det, den studerende aktuelt oplever i sin praksis og det, undervisningen tilbyder (samtidighed og relevans) 3. Der skal være en sammenhæng mellem arbejdspladslæring og læring i skole (en konkret mulighed for erfaringslæring og egl. kompetenceudvikling). 4. Den studerende skal selv opstille mål for sin læring og selv evaluere disse mål (den studerendes relevanskriterium laver kompleksitetsreduktion) 5. Den studerende skal lære sig væsentlige akademiske færdigheder som analyse, argumentation, kildekritik (underviserens relevanskriterium laver kompleksitetsreduktion). 6. Den studerende skal lære sig arbejdsmetoden: problemformulering, hypotesedannelse, analyse, vurdering og handleperspektiver (gennemgående metode i diplomuddannelsen i ledelse, University College Nordjylland.)

3 7. Det skal være muligt for den studerende at arbejde med portfolioen som fremadskridende helhed (større udviklingsprojekt) såvel som fragmenterede dele (mindre udviklingsprojekter). 8. hver del af den samlede portfolio, skal relatere sig til undervisningens tema og litteratur. 9. det skal være muligt for den studerende at arbejde med portfolioen, selvom hun ikke har deltaget i undervisningen. 10. portfolioen skal kunne fungere som skriftligt oplæg til eksamen, uden yderligere redigering. Konkret design af portfolio i diplomuddannelserne Portfoliomodellen er en blanding mellem proces- og præsentationsportfolio, der dokumenterer den lærendes læreprocesser i uddannelsesforløbet. Den dokumenterer således de trappetrin, den lærende træder på, i sin stræben for at nå målene for egen kompetenceudvikling (Bisgaard, Pia, 2007). Konkret er portfolioen udformet som en samling af de læringsjournal, den lærende arbejder med omkring hver kursusgang. Her forholder den studerende sig til: 1. egne læringsmål 2. relevansen ifht. eget arbejdsliv 3. koblingen til litteratur 4. analyse af praksis med teorien som løftestang 5. evaluering af egen læring 6. perspektiver ifht. yderligere læring. Nedenstående figur kobler disse 6 punkter til den lærendes læringsrum: arbejdspladsen og skolebænken: Læring mellem praksis og teori 2. Praksisbeskrivelse 3. Hypotesedannelse 4. Analyse 1. Læringsmål 5. Evaluering 6. Perspektivering

4 Den lærende støtter sig op ad følgende skabelon (sendt ud elektronisk), ved simpelthen at svare skriftligt på spørgsmålene, og dokumenterer dermed sin evaluering af egen læring som proces. Hver læringsjournal fylder max 2 sider i. Skabelon til læringsjournal undervisningstema: Ex: Diplom i ledelse, Valgmodul 9: Kommunikation, ledelse og organisation, tema: Personlig kommunikation og lederskab Før undervisningen 1. Læringsopgave: Hvad skal litteraturen og undervisningen hjælpe mig med at udvikle? 2. Praksisbeskrivelse: Hvordan kommer kommunikationen i organisationen til udtryk i sammenhæng med læringsopgaven? 3. Teoretisk kobling (hypotesedannelse): Hvordan skal teori og litteratur hjælpe mig? Efter undervisningen 4. Analyse: Hvordan kan jeg forstå kommunikationen i organisationen gennem systematisk kobling mellem praksis og teori? 5. Evaluering: Hvad fik jeg ud af undervisningen i relation til min læringsopgave? 6. Perspektivering: Hvor skal jeg nu hen med min læringsopgave? Den lærende tilbydes vejledning primært på pkt. 3 og 4 i læringsjournalen, hvormed hun støttes til at kvalificere sin kobling til teori som løftestang for erkendelse og udvikling. Konkret foregår denne vejledning som skriftlig respons på de enkelte bidrag sendt ud til hele undervisningsholdet, med tydelig kobling til de lærendes skriftlige analyser, og med vægt på, at man som lærende selv bestemmer sin skriveform, blot analysen er fagligt i orden. Ved undervisningsforløbets afslutning samler den lærende sine læringsjournaler i en præsentationsportfolio, og angiver på omslaget hvilken læringsjournal, hun ønsker, den mundtlige eksamen skal tage udgangspunkt i. Hun kan alternativt vælge at eksamen går på tværs af journalerne i et samlet tema i relation til diplommodulets overskrift. Portfolioen er ikke til bedømmelse i eksamen, men fungerer blot som orientering for eksaminator og censor. De lærende er gennemgående overordentligt tilfredse med at bruge portfoliomodellen som studieog eksamensværktøj. Følgende er blot 3 typiske evalueringer: - For hver gang har jeg været meget forundret over den proces jeg personligt har været igennem fra at have læst litteraturen + lavet læringsopgaven, til jeg har færdigarbejdet hver enkelt efter undervisningsgangen. Med den som redskab har læring kunne mærkes. - Det man har analyseret og fået teori på det kan man iagttage videre og eksperimentere videre med i organisationen. - Og så er det praktisk man får lavet fundamentet til eksamen det er ikke en klump, der skal dannes til sidst. Koblingen mellem den lærendes arbejdsliv og uddannelse et teoretisk perspektiv Den didaktiske opgave er for undervisningen at få den studerendes to verdener til at mødes den studerendes arbejdsverden, hvor hendes komplekse arbejdsopgaver er både mål og proces; og

5 studiets verden af mål, forventninger og roller, hvor den studerendes opgave er at kvalificere sig til at indløse diplomet. Det er tydeligt, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem det, underviseren ser som undervisningens mål, og det, den lærende lærer sig. Den lærende lærer sig det, hun finder relevant, som med Batesons begreber, afhænger både af kompleksitetshåndtering, adaption og kontekstlæring samt interaktion og feedback (Keiding og Laursen, 2005). Derfor bliver en diskussion om læringsmiljøer og læreprocesser væsentlig, når den lærende og underviserne mødes i uddannelsen, og målet er, at den lærende kan skabe udvikling i sin arbejdspraksis. Christian Helms Jørgensen (2004) ser skolen og arbejdspladsen som to forskellige læringsmiljøer, der danner forskellige rammer om læreprocesser, og sociokulturelt forholder sig forskelligt til, hvornår læring er værdifuldt. Derfor bliver et vigtigt ærinde for uddannelsen at støtte den lærende i at få: 1. omsat teori til den praksis, der udvikles i praksisfællesskaberne på arbejdspladsen. 2. reflekteret og bearbejdet praksis-viden fra arbejdet, med teorien som løftestang. I studieordningerne i diplomuddannelserne lægges stor vægt på denne transfer, og hvis der skal skabes en sammenhæng, må uddannelsen aktivt skabe en didaktik, der rummer dette mål. Ellers befinder den lærende sig i to parallelle verdener, uden sammenhæng eller med tilfældig sammenhæng. Sammenfattende er fordringen, at: Læringsmiljøerne må indrettes, så de lærende selv støttes i at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem deres arbejde og deres uddannelse og deres øvrige liv. (Helms Jørgensen i Bottrup et al, 2004, s. 74) Ovenstående sammenfatter kort blot de enkelte perspektiver på læring i voksenuddannelsessammenhæng, som portfoliomodellen begrundes i. Disse perspektiver udfoldes, operationaliseres og anvendes til analyse af konkrete portfolioer i artiklen: Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse (Schumann, 2007). Portfoliomodellens bidrag til en diplomuddannelses-didaktik Portfoliomodellen er et bidrag til udviklingen af en didaktik, der støtter den lærendes kompetenceudvikling i spændingsfeltet mellem hendes egne personlige og faglige interesser og de sociokulturelle læringsmiljøer, hun er en del af på arbejdspladsen og uddannelsen. Portfolioen viser den lærendes interesser, indsats, lærings- og arbejdsprocesser, fremskridt og fremtidige målorientering indenfor et eller flere områder over en bestemt tidsperiode. Den giver for uddannelsesstedet mulighed for at deltage i en anden type evaluering, end blot en summativ evaluering af den lærendes viden- og færdigheder, idét den mere bredt dokumenterer den lærendes arbejde med egen kompetenceudvikling. Det nye og særlige ved portfoliometoden er den lærendes aktive forholden sig til egne læreprocesser og at dette inddrages som et læringspotentiale i undervisningen. Selvvurdering er en nøgleproces i portfoliometoden. Med portfoliomodellen er det hensigten, at den lærende ikke blot udvikler evner som god studerende og i denne sammenhæng tillægger uddannelsesinstitutionen højeste myndighed i bedømmelsen af hendes kompetenceudvikling gennem eksamen og karakterbedømmelse. Visionen er, at hun i processen med portfolioskrivning opnår egentlig empowerment, således at hun som lærende udvikler faglig og personlig myndighed på vurdering af egen kompetenceudvikling. På den måde realiserer diplomuddannelsernes mål, som ikke kan måles af uddannelsesinstitutionen, men kun af praksis:

6 1 Diplomuddannelsen i ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende ledere til selvstændigt at kunne varetage ledelsesopgaver. (UVM, 2007) Referencer Bisgaard, Pia Ulrich (2007): Portfoliopædagogik som arbejds- og evalueringsform - Diplomuddannelse i ledelse, Rapport fra udviklingsprojektet: Kvalitetssikring- og udvikling af diplomuddannelsen i ledelse, CVU-Nordjylland. Helms Jørgensen, Christian in Bottrup, Pernille & Christian Helms Jørgensen (red./2004): Læring i et spændingsfelt - mellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlag. Keiding, Tina Bering og Erik Laursen (2005). Interaktion og Læring. Gregory Batesons bidrag. Forlaget Unge Pædagoger. Schumann, Katrine (2007): Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse. Rapport fra udviklingsprojektet: Kvalitetssikring- og udvikling af diplomuddannelsen i ledelse, CVU-Nordjylland. i Det fremgår af skabelonen, at de studerende skal forholde sig til kommunikation i organisationen som et gennemgående fokus for hele studieforløbet. Det hænger sammen med, at portfoliomodellen konkret er udviklet og afprøvet i forbindelse med valgmodulet: Kommunikation, ledelse og organisation, efteråret 2006.

Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse

Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse Portfolio en model for praksisfokusering i Diplomuddannelsen i ledelse Af: Katrine Schumann og Anni Pedersen, University College Nordjylland. (Artiklen udgør sammen med artiklen: Spor i praksis?! afrapportering

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College

Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro NOTAT. Gør tanke til handling VIA University College Gør tanke til handling VIA University College Konklusioner på evalueringer fra 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 1. De studerendes evaluering af modul 1 er positiv, både hvad angår indholdet

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - UNDERVISNING OG LÆRING 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL! Dette særligt

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold

PORTFOLIO-GUIDE. Indhold PORTFOLIO-GUIDE Indhold Portfoliometoden. Portfolio og læreprocessen. Praksisrelation og videnskabelighed Portfolio og vejlederens rolle Den private portfolio Det fælles vejledningsrum Eksamensportfolioen

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL

Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode.

Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode. 2013 Modul 14 Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metode. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 10-09-2013 Indholdsfortegnelse 1. Efter modulet har de studerende opnået følgende

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen

Læs mere

Den lige vej til uddannelse

Den lige vej til uddannelse SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Studievejledning (Foreløbig pr. 12/5-2014) Efterår 2014 Modul nr. 243771 Ledelse, kommunikation og organisation

Studievejledning (Foreløbig pr. 12/5-2014) Efterår 2014 Modul nr. 243771 Ledelse, kommunikation og organisation Studievejledning (Foreløbig pr. 12/5-2014) Efterår 2014 Modul nr. 243771 Ledelse, kommunikation og organisation 5 ECTS point Diplomuddannelse i ledelse 1 Indholdsfortegnelse Om modulet... 3 Form og undervisningen...

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Modul: Navn og hold: Formålet med evalueringen og dette spørgeskema er,

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk

Læs mere