PENGENYT LEV LÆNGERE, MAND, MEN HVORDAN? USA S NÆSTE præsident er en sand ven af de lokale pengeinstitutter. Sidste udkald for aldersopsparingen?

Transkript

1 PENGENYT LEV LÆNGERE, MAND, MEN HVORDAN? Vi har talt med chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet Sidste udkald for aldersopsparingen? Mød os på Facebook USA S NÆSTE præsident er en sand ven af de lokale pengeinstitutter

2 Reglerne for investering af børneopsparinger er ændret Foto: Colourbox En børneopsparing kan oprettes af forældre, bedsteforældre eller oldeforældre til et barn, og der kan kun oprettes én børneopsparingskonto pr. barn. I disse tider hvor renterne i samfundet generelt er lave, er det også begrænset, hvad man får i rente på en børneopsparing. I stedet for at lade midlerne på børneopsparingen stå kontant kan man derfor vælge at investere dem i værdipapirer. Man skal dog være opmærksom på, at der fra 1. juli i år er kommet nye regler for at investere via en børneopsparing. Fremover må man således højst investere 20 procent af opsparingen i værdipapirer fra et enkelt selskab. Dog er der den undtagelse, at man altid må placere det maksimale beløb, man må indskyde på kontoen i to år i et enkelt selskab. Man må sætte kr. ind på en børneopsparing om året, indtil man har sat kr. ind, og undtagelsesbestemmelsen betyder altså, at man altid må sætte kr. i et værdipapir fra et enkelt selskab. Hvis der står så meget på kontoen, naturligvis. n Næsten hver tiende betaling sker kontaktløst Kontaktløst og kontaktløst det er så meget sagt, for man skal holde sit Dankort ret tæt til terminalen for at betale med det på den nye måde, der kaldes Foto: Dankort.dk Danskerne har på kort tid taget den nye måde at betale med Dankort på til sig. I august blev der således foretaget 8,2 mil lioner kontaktløse betalinger med de 2,6 millioner nye Dankort, der har den kontaktløse funktion. Det svarer til 8,8 procent af alle betalinger med Dankort i august. kontaktløst. Men smart er det. Man Man kommer altså hurtigt videre, og behøver ikke længere stikke kortet ind det er nok den største fordel ved den i terminalen, og er beløbet, man skal nye måde at betale på. Noget andet er, betale, under 200 kr., behøver man i at det også er sikrere, fordi kontaktløse de fleste tilfælde heller ikke længere betalinger uden PIN-kode gør, at andre bruge PIN-kode. ikke kan aflure ens PIN-kode. n Vær sikker, når du handler på nettet Blandt fordelene ved at handle på nettet er, at man kan handle, når man har tid og lyst, og at det er let at sammenligne priser. Danskerne handlede i første halvår af i år for 50 milliarder kr. på nettet. Der er da også mange fordele ved nethandel, Foto: Colourbox men for at undgå at blive snydt er det vigtigt at følge en række gode råd. Blandt andet at man undgår fupbutikker på nettet. For at gøre nethandelen mere sikker har man indført e-mærket, der er en certificeringsordning for danske netbutikker, og på e-mærkets hjemmeside kan man læse følgende råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man er inde på en hjemmeside for en net-butik: Se efter om priserne er helt skæve for eksempel 236,43 kr. og om sproget er ubehjælpsomt og fyldt med fejl. Hvis det er tilfældet, kan det være fordi, siden er oprettet af udenlandske svindlere, der har oversat den til dansk ved hjælp af et dårligt oversættelsesprogram. Tjek om der er oplysninger på siden, så man kan komme i kontakt med firmaet. Tjek også hvilke muligheder der er for at betale. Det er klogt altid at betale med kort. Sidst, men ikke mindst, bør man tjekke, at man er sikker på, at man er inde på den korrekte webadresse. Svindlere kan have oprettet en falsk kopi af et kendt firmas hjemmeside. n Forsidefoto: Kaare Smith 2 Pengenyt 3/2016

3 PENGENYT Indhold Der er godt gang i boligmarkedet Side 4 DEN LYKKELIGE BANAN Side 7 Spar endelig op til pensionen Side 10 Sidste udkald for ALDERSOPSPARINGEN? Side 15 Fyld op på livrenten med 30 procent-reglen Side 17 Pengenyt Side 18 og 27 To sande venner af de lokale pengeinstitutter Side 20 Lev længere, mand, men hvordan? Side 24 Også de store banker i USA støtter de lokale pengeinstitutter Side 22 Er det smart kun at have 2 danske aktier? Side 28 SKEMA SIDERNE Med skattekalender Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 5. oktober 2016 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på 3

4 Boliger i hele landet er steget i pris, og det ser ud til at prisstigningerne fortsætter, om end det forventes at blive i et roligt tempo. Der er godt gang i boligmarkedet Priserne på boliger i Danmark stiger og ikke kun i de store byer. Nej, statistikkerne over priserne på boligmarkedet viser, at det går fremad over det meste af landet. 3,7 procent. Så meget steg priserne på parcel- og rækkehuse i gennemsnit i hele landet fra første til andet kvartal i år. Ejerlejligheder steg et nøk mere, nemlig 4,4 procent. Det kan man læse ud af Realkreditrådets statistik over udviklingen på boligmarkedet. Ser vi på udviklingen over det seneste år, er priserne steget i samtlige landsdele undtagen Bornholm. For ejerlejligheder er priserne steget 8,1 procent på landsplan, og huspriserne er 3,4 procent højere end for et år siden. Beskæftigelsen stiger også Udviklingen i huspriserne understøttes af, at beskæftigelsen også voksede i samtlige landsdele i andet kvartal i år, og i det hele taget går det godt med privatøkonomien for de fleste. Lønningerne stiger, og inflationen er lav, og det betyder, at reallønnen vokser. Ydermere er renterne noget nær det laveste i mands minde. Med andre ord får vi mere og mere at købe for, samtidig med at det bliver billigere og billigere at finansiere en bolig. Det kan kun give øget efterspørgsel efter boliger. Hvad med resten af året? Spørgsmålet er, om fremgangen i boligpriserne vil fortsætte. Hos Totalkredit forventer man, at 2016 set under ét vil vise en moderat fremgang i priserne, da der vil være en stabil udvikling i efterspørgslen efter fast ejendom. Prisstigningerne vil dog ikke være så kraftige som sidste år, da der her var en kraftig efterspørgsel i 1. halvår. For ejerlejligheder forventes der også en mere afdæmpet stigning i priserne end i 2015, men stadigvæk en betragtelig fremgang. n Forsigtighed anbefales Nye retningslinjer fra Finanstilsynet betyder, at penge- og realkreditinstitutter skal være ekstra forsigtige, når de vurderer, hvor meget man kan låne, hvis man vil købe bolig i et område, hvor priserne er steget meget. Instituttet skal altid vurdere, om kundernes rådighedsbeløb er tilstrækkeligt. Hvis kunderne vil købe en bolig i et vækstområde gælder herudover et par ekstra regler. Eksempelvis, at hvis de vælger et lån med variabel rente, skal deres rådighedsbeløb vurderes ud fra, at de tager et lån med fast rente og afdrag, hvor renten er et procentpoint højere, end den er aktuelt. Dog mindst 4 procent. 4 Pengenyt 3/2016

5 NØRRESUNDBY NÆSTVED NØRREBRO Ejerlejligheder stiger mere i Nordjylland end i København Det er ikke kun i de største byer som København og Aarhus, at ejerlejligheder stiger. Faktisk har Nørresundby oplevet de største prisstigninger på ejerlejligheder i år. Fotos: Colourbox At det ikke kun er i de største byer, at priserne på boliger stiger, kan ses af, at det faktisk ikke er i København, ejerlejligheder er steget mest i år. På baggrund af tallene i Realkreditrådets statistik over udviklingen på boligmarkedet, kan man lave en liste, der viser i hvilke postnumre, priserne på forskellige typer boliger er steget mest i en given periode. Og ser man på, hvor i landet ejerlejligheder er steget mest i år, så er det ikke i København, hvad man ellers skulle have forventet på baggrund af, at nogle medier ligefrem har skrevet, at der kan være en boligboble på vej i København. For at undgå statistiske tilfældigheder, er det mest hensigtsmæssigt, hvis man på listen kun medtager de postnumre, hvor der er blevet solgt mindst 50 ejerlejligheder i år. Gør man det, så kommer et postnummer i København først ind på en tredjeplads på listen. Nørresundby, Næstved og Nørrebro Det er heller ikke et postnummer i Aarhus, der tager førstepladsen. Nej, vi skal længere nordpå. Helt til Nørresundby, hvor ejerlejlighederne er steget mere end 18 procent i år. På andenpladsen finder vi en sjællandsk provinsby, nemlig Næstved, hvor ejerlejlighederne er steget mere end 11 procent i år. På tredjepladsen kommer så det første københavnske postnummer, nemlig København N eller Nørrebro i daglig tale, hvor ejerlejlighederne er steget lidt mere end 10 procent. På de næste tre pladser følger Vanløse, Taastrup og Kastrup, og først på syvendepladsen kommer Aarhus C. Siden sidste år er det i Taastrup, ejerlejligheder er steget mest Hvis vi gør listen mere aktuel og nøjes med at se på, hvor ejerlejlighedspriserne er steget mest det seneste kvartal, så indtager Nørresundby fortsat førstepladsen med stigninger for kvartalet på lidt over 12 procent og Nørrebro tredjepladsen med stigninger på lidt over 10 procent. Men Kastrup har sneget sig ind imellem de to postnumre med stigninger på næsten 10,5 procent. Sammenligner vi med priserne for et år siden, så er det i den københavnske forstad Taastrup, at priserne er steget mest, nemlig med hele 21,7 procent. Igen følger Kastrup efter med stigninger på 18,3 procent, og på tredjepladsen finder vi Brønshøj med 15,7 procent. Listen over de største stigninger på årsbasis er i det hele taget domineret af området omkring København. Godt nok følger Nørresundby på fjerdepladsen, men på de følgende pladser finder vi københavnske bydele og byer i omegnen af København som Helsingør og Køge. n 5

6 boligmarkedet Man taler om en konverteringsbølge, når forholdene er gunstige, og mange vælger at lægge deres lån om på samme tid, og hvorfor ikke ride med på den? Tænk kun at skulle betale rekord-lave renter de næste 30 år Foto: Colourbox Renten på et fastforrentet 30-årigt obligationslån bevæger sig omkring det laveste niveau nogensinde. Det hidtidige bundniveau blev nået sidste forår, og dengang valgte mange at lægge deres lån om. Det kan også være en god idé med de lave renter, vi oplever netop nu. Hvis du overvejer at lægge dit lån om, er der tre ting, du skal tage med i betragtning: ➊ Det er nu. ➋ Der kan være penge at tjene. ➌ Men husk at kurssikre, siger Lars Boe, der er produktchef hos Totalkredit. Vi har mødt ham til en snak om, hvordan man som boligejer kan få gavn af det lave renteniveau, og han mener, det er oplagt at overveje at konvertere til et af de nuværende meget billige lån med fast rente. Når jeg siger, det er nu, skyldes det kombinationen af meget lave renter og opsigelsesterminen den 31. oktober. Det gør det ekstraordinært attraktivt for kunder med fast rente at omlægge. Faktisk kan det være interessant for kunder med fast rente på helt ned til 3 procent at få talt med deres rådgiver om det, pointerer han. Det kan naturligvis også være aktuelt at lægge om på et senere tidspunkt, og vil man eksempelvis konvertere pr. 1. april, skal man opsige sit lån inden den 31. januar. Når jeg siger, der kan være penge at hente, er det fordi, man kan få en lavere ydelse samtidig med, at man får afdraget mere, hvis man lægger om fra et lån med højere rente til den rente, vi har i dag, fortsætter han. Måske er dette tiden til at skifte fra variabel til fast rente Det er imidlertid ikke kun, hvis man har et fastforrentet lån med en højere rente, det kan være fordelagtigt at lægge det om. Det gælder også, hvis man har et lån med variabel rente, påpeger han. Mange, der har lån med variabel rente, skal her i oktober vælge, om de vil fortsætte med, at renten fornys med samme interval som i dag, eller om de vil ændre på dette, og i og med at renten er så lav, som den er, mener Lars Boe, at det er mere end en enkelt overvejelse værd, om man skal skifte til et fastforrentet lån. Et variabelt forrentet lån er fortsat en anelse billigere her og nu end et fastforrentet, men da renten jo netop er variabel, risikerer man, at den stiger, og renteniveauet behøver blot stige med et procentpoint inden for tre år, så kan det faktisk vise sig at være billigere med et fastforrentet lån, understreger han. Tænk ikke kun nu og her, men også på langt sigt Det, man skal tænke over, er, at hvis renten stiger, så falder kursen på de obligationer, der ligger bag et fastforrentet lån, og det betyder, at restgælden bliver mindre. Man kan altså indfri lånet billigere og har dermed opnået en gevinst, som kan være større end det, man sparer ved at have et variabelt lån i stedet for et fastforrentet. Man skal også tage med i betragtning, at bidragssatsen er lavere på et fastforrentet lån. Hvis man eksempelvis har et lån med 28 år tilbage, kan man måske lægge det om til et nyt 30-årigt fastforrentet lån og på den måde undgå, at ydelsen ændrer sig væsentligt i forhold til i dag. Har man den mindste bekymring for, hvor renten er på vej hen, og går man og spekulerer på, om den kan blive ved med at være så lav som i dag, og man derfor risikerer at ramle ind i en rentestigning på sit variabelt forrentede lån. Ja, så er det en god idé at tage en snak med boligrådgiveren i sit lokale pengeinstitut og høre, om det kan være en fordel at lægge sit lån om til et fastforrentet lån, siger Lars Boe. Kurssikre eller ej? Det sidste af de tre punkter, han indledte med at nævne, var, at man skal huske at kurssikre. Det hænger sammen med, at der typisk går nogle uger, fra man opsiger det gamle lån, til det bliver erstattet af et nyt. Man kan derfor ikke vide, hvad kursen på de obligationer, der ligger bag det nye lån, bliver. Det er denne kurs, der afgør, hvor stort det nye lån bliver, og i et par uger ved man således ikke, hvad man fremover skal betale for lånet, forklarer Lars Boe. Det er for at undgå denne usikkerhed og få lagt fast, hvor stort deres lån bliver, at de fleste vælger at kurssikre. n 6 Pengenyt 3/2016

7 DEN LYKKELIGE BANAN Der var så dejligt ude på landet, skrev H.C. Andersen for snart 200 år siden. Og noget tyder på, at der fortsat er dejligt i landdistrikterne. Foto: Colourbox Danmarks Statistik har for første gang lavet en større undersøgelse af danskernes livskvalitet. Og alt er ikke, som man umiddelbart skulle tro. I september offentliggjorde Danmarks Statistik resultaterne af en undersøgelse, der skal belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. I undersøgelsen har man dels set på, hvad man kan kalde kolde fakta om ting som indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Dels på nogle mere følelsesmæssige forhold, som man har belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse. Her har man spurgt til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere med videre. Man har fået svar på spørgeskemaet fra danskere over 18 år. De fleste kommer fra 38 udvalgte kommuner, og ud fra dette har man så kunnet regne sig frem til, hvordan resultatet er for hele landet. Men samtidig har man kunnet se det for hver enkelt af de 38 kommuner. Er du glad for din dagligdag? Det er første gang, man har lavet en sådan undersøgelse, og tager man undersøgelsens centrale tema, nemlig hvordan danskerne opfatter deres livskvalitet, kan det sammenfattes i spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med din dagligdag? Det har folk skullet angive med et tal mellem 0 og 10, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. På landsbasis er det gennemsnitlige svar 7,4. Man kan altså sige, at danskerne er langt over middel tilfredse med deres dagligdag. Der er fortsat plads til forbedringer, men skal man sammenligne med skolernes karakterskala, kan man sige, at danskerne giver deres dagligdag et lille 10-tal. Mænd og kvinder er lige glade, ældre er betydeligt mere tilfredse end yngre En ting er imidlertid, hvad den gennemsnitlige dansker mener om sin dagligdag. Spørgsmålet er, om sådan en overhovedet findes. Vi er jo alle sammen forskellige, og derfor er det interessant, hvordan svarene på undersøgelsen fra Danmarks Statistik fordeler sig på forskellige befolkningsgrupper. For eksempel kan man se på, om der er forskelle på, hvor tilfredse mænd og kvinder er med deres dagligdag. Svaret er nej. Både for mænd og kvinder er det gennemsnitlige svar 7,4. Så kan man se på, om der er forskel på svarene afhængigt af, hvor gammel man er. Og her er der en tydelig forskel. Ikke så meget mellem de forskellige aldersgrupper fra 18 år og op til 59 år. Her starter svaret med at være 7,1 for de årige. Det falder så til 7,0 for både de årige og årige og stiger så igen til 7,1 for de årige. Men så sker der noget med tilfredsheden. For de årige er tallet nemlig 7,9, og for dem over 70 år er det helt oppe på 8,1. Ud fra tallene at dømme er det altså, populært sagt, ret fedt at blive gammel i Danmark. At have eller ikke at have Man kan også se på, om lykke kan købes for penge. Forstået på den måde, om ens tilfredshed med dagligdagen har noget at gøre med, hvor meget man tjener. Og svaret er måske ikke så overraskende at ja, det har det i høj grad. Tallet for, hvor tilfreds man er med sin dagligdag, stiger simpelthen i takt med, at ens indkomst øges. For dem, der har en personlig disponibel indkomst under kr. om året, er tallet således 7,0. For dem, hvor den personlige dis ponible indkomst er mellem kr. og kr., stiger det til 7,4, og for dem, hvor den er mellem kr. >>> 7

8 DEN LYKKELIGE BANAN På kortet her har de 38 kommuner, der er med i undersøgelsen fra Danmarks Statistik, fået farve afhængigt af, hvor tilfredse borgerne i kommunen er med deres dagligdag. Jo mørkere gul/orange kommunen er, jo mere tilfredse er kommunens borgere i forhold til landsgennemsnittet, og omvendt jo sortere kommunen er, jo mindre tilfredse er borgerne. Som det ses, tegner der sig en tydelig banan hen over kommunerne med de mest tilfredse borgere den lykkelige banan. >>> og kr. er det 7,5. Har man kr. mere i personlig disponibel indkomst, altså op til kr. om året, stiger tilfredshedstallet til 7,6, og har man en personlig disponibel indkomst på mere end kr., vurderer man sin tilfredshed med dagligdagen til 7,8. Ud, hvor der er højt til himlen, tæt ved vandet og langt til storbyen Så meget for pengenes betydning for lykken. Interessant er det også, om det har betydning for, hvor tilfreds man er med dagligdagen, hvor man bor henne i landet. Og her gemmer der sig måske en overraskelse i tallene. Ser man på, hvor i Danmark folk er mest tilfredse med deres dagligdag, så er det nemlig i en krum linje, der går fra Bornholm over Lolland-Falster, det sydfynske øhav og Sønderjylland, fortsætter op i Vestjylland og ender i Nordjylland. Jamen hov, vil nogen måske sige. Er det ikke det, der de seneste ti år er blevet kendt som Den rådne banan? Jo, lige præcis. Baseret på forskellige fakta huspriser, fraflytning, manglende uddannelse og så videre har man tegnet et Danmarkskort, hvor disse områder er fremhævet. Og da det er populært blandt forskere at få sådanne sammenhængende områder til at ligne en form, man kender for eksempel en frugt har man lagt en banan hen over disse områder og på den måde fundet frem til navnet Den rådne banan. Tegner man imidlertid et kort, hvor man fremhæver de områder i landet, hvor folk er mere tilfredse med dagligdagen end landsgennemsnittet, ja, så kan man lægge nøjagtig den samme banan hen over dem. Og så er vi der, hvor man måske ikke skal tale om Den rådne banan, men om Den lykkelige banan. Der var så dejligt ude på landet, skrev H.C. Andersen for snart 200 år siden. Og noget tyder på, at der fortsat er dejligt i landdistrikterne. I hvert fald er folk herude mere tilfredse med deres dagligdag end folk i de store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. n Hellere være en ældre mand i Herning end en ung kvinde i Rudersdal Hvis man helt frit kunne vælge, hvilken type dansker, man ville være, hvad ville man så vælge? Ville man for eksempel helst være en ældre mand i en jysk by som Herning eller en ung kvinde i en af landets mest velstående kommuner som den københavnske forstadskommune Rudersdal? Det er naturligvis op til den enkelte, men umiddelbart skulle man tro, at der var mange fordele ved at være en ung kvinde, der havde fremtiden foran sig i et velhaverkvarter som Rudersdal. Lægger man imidlertid tabellerne for køn, alder og hvor i landet, man bor, sammen og ser på, hvor tilfredse folk er med deres dagligdag, så viser det sig, at nogle af de mest tilfredse danskere er mænd over 70 år i Herning med en tilfredshedsscore på 8,7. Omvendt er nogle af de mindst tilfredse danskere kvinder mellem 18 og 29 år i Rudersdal med en tilfredshedsscore på bare 6,5. 8 Pengenyt 3/2016

9 EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på Foto: Colourbox DLR Kredit A/S Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.dk

10 Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Selvfølgelig kan det betale sig at spare op til sin pension. For de fleste i al fald. For selvom pensionssystemet i nogle situationer kan sammenlignes med en spand med huller i, kan man også bære vand i en hullet spand. Måske ikke så meget som i en spand uden huller, men noget kan man bære. Billedet har vi fra professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Vi har talt med ham om den såkaldte samspilsproblematik, der både giver eksperterne grå hår i hovedet, når de ser på, hvordan man bør indrette det danske pensionssystem. Og den enkelte, når han eller hun skal finde ud af, hvordan man bedst sparer op til livet som pensionist. Det danske pensionssystem får stor ros internationalt. I andre lande er man misundelige på os, fordi vi på mange måder har taget højde for, at der bliver flere ældre, der skal have pension, og færre yngre, der arbejder og sikrer, at der er råd til pensionerne. Men trods den megen ros er det danske pensionssystem ikke uden dilemmaer. Et af dem er den såkaldte samspilsproblematik, og for at høre mere om denne og hvad man kan gøre for at komme uden om den har vi talt med professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet. Han er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kulegrave problemerne i det danske pensionssystem. Ja, det er lidt af en gordisk knude, siger han om samspilsproblematikken. Kort fortalt går den ud på, at hvis man har sparet så meget op til sin pension, at man får et sted mellem ca kr. og ca kr. udbetalt pr. år, så får man så meget mindre i ydelser fra det offentlige, at det svarer til, at man reelt kommer til at betale væsentligt mere i skat af det, man får udbetalt, end man fik i fradrag, da man betalte ind til sin pensionsordning. Det kan være et problem for den enkelte, da det umiddelbart kan virke som om, at man på den måde får mindre ud af sin pensionsopsparing, end man i sin tid betalte ind på den. Men det er i høj grad også et problem for samfundet, fordi det kan svække danskernes vilje til selv at spare op til deres pension. 10 Pengenyt 3/2016

11 Spar endelig op til pensionen der er ikke så meget andet at gøre Problemet vokser sig større Udgifterne til ældre vejer temmelig tungt på statsbudgettet, og det er især et problem, fordi udgifterne vil blive væsentligt større i de kommende år, hvor der bliver flere ældre, og vi kommer til at leve længere. Samspilsproblematikken kan også få nogle til at vælge at gå tidligere på pension, fordi de så vil få mindre i pension og dermed kommer under loftet for, hvornår der sker modregning i de ydelser, de får. Og det er mindre heldigt, da politikerne jo de senere år har vedtaget reformer, der tværtimod skal få os til at blive længere på arbejdsmarkedet, forklarer Torben M. Andersen. Man kan imidlertid ikke bare droppe de indkomstafhængige ydelser for pensionister, for så vil der være en stor gruppe pensionister, der ikke har ret store indkomster. Politikernes udfordring er derfor at indrette systemet, så de ekstra ydelser bliver målrettet til dem, der har brug for dem. Og så de, der har råd til selv at spare op til deres pension, selv tager ansvar for det ekstra, de ønsker at have til rådighed som pensionister. Er der et moralsk aspekt? Betyder det, at man kan sige, at der er et moralsk aspekt af problematikken? Altså forstået på den måde, at hvis det personlige tillæg til folkepensionen oprindeligt er tænkt til dem, der virkelig har brug for det, er det så forkert af andre, der egentlig godt kunne spare op og klare sig selv, at de vælger ikke at gøre det?, spørger vi Torben M. Andersen. Det kan man et stykke hen ad vejen godt sige, svarer han og fortsætter: Det er lidt ligesom spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at finde et arbejde, hvis man er på kontanthjælp og kun kan få et arbejde, hvor lønnen er så lav, at det netto ikke giver meget mere end kontanthjælpen plus tillæg. Så gør mange måske ikke så meget for at finde et arbejde. Så på den måde dækker spørgsmålene: Kan det betale sig at tage et arbejde? og: Kan det betale sig at spare op til pension? til dels over samme problemstilling. Og ligesom politikerne må prøve at sikre, at det virkelig kan betale sig at gå på arbejde, så har de også en udfordring med at sikre, at det virkelig kan betale sig at spare op til pensionen. Med hensyn til det moralske aspekt af, om man lader være med at betale ind på sin pensionsordning, fordi man er bange for at miste nogle ydelser fra det offentlige, peger han dog på et væsentligt forhold, man skal tage med i betragtning. Man skal huske på, at de penge, man vælger, om man vil betale ind på en pensionsordning eller ej, er penge, man allerede har arbejdet for, og derfor er man naturligvis meget opmærksom på, at man får mest muligt ud af dem. Hvad er der i det for mig? Hvorom alting er, så kan den enkelte ikke forholde sig til andet end pensionssystemet, som det nu engang er med de ændringer, der løbende kommer til, og på baggrund af dette må den enkelte tilrettelægge økonomien som pensionist så fordelagtigt som muligt. Herunder prøve at kringle sig uden om samspilsproblematikken. I den sammenhæng gør Torben M. Andersen opmærksom på, at når man som regel illustrerer samspilsproblematikken ved at se på forholdene for en enlig pensionist, er det for at gøre billedet så enkelt som muligt. Ellers er der tusinder af scenarier, man skal vise, og det er kompliceret nok, som det er, forklarer han. Han medgiver, at samspilsproblematikken på den måde kan komme til at se værre ud for nogle, end den i virkeligheden er. Hvis man for eksempel er gift, kan situationen være anderledes. Afhængigt af, hvem man er gift med, siger han og tænker dermed på, om ens ægtefælle (eller partner hvis man bor sammen uden at være gift), fortsat arbejder, for hvis ægtefællen/partneren har en indtægt på niveau med gennemsnittet, er der stor sandsynlighed for, at man alligevel >>> 11

12 π r=1 Siden oldtiden har et klassisk matematisk problem været at tegne et kvadrat, der har samme areal som en given cirkel. Hvor umulig denne opgave end virker, synes den dog at være vand imod at løse samspilsproblematikken i det danske pensionssystem. >>> ikke får tillæg til folkepensionen. Og på samme måde, hvis man enten selv eller sammen med sin ægtefælle/partner har en beskeden formue, man kan bruge her og nu. Så er der også mange af de tillæg, man ellers ville få ud over folkepensionens grundbeløb, som man alligevel ikke kan få, og så er man igen ude af samspilsproblematikken. I så fald skal man bare være glad for at have så god en pensionsordning som muligt. Aldersopsparingen giver statskassens vogtere sved på panden Ellers må man se på de opsparingsformer, der findes, og her peger Torben M. Andersen på, at hvis aldersopsparingen i sin nuværende form får lov at fortsætte, og flere begynder at benytte sig af den, så kan det blive et alvorligt problem for statskassen, for så vil mange have en pensionsopsparing, der ikke vil påvirke deres mulighed for at kunne få tillæg til folkepensionen. Og hvis det er en problematisk opsparingsform for statskassen, må det omvendt være en attraktiv opsparingsform for den enkelte, der søger at undgå samspilsproblematikken. En aldersopsparing udbetales enten som et engangsbeløb eller med løbende udbetalinger. Vælger man udbetaling som et engangsbeløb, skal man tænke over, hvad man stiller op med det beløb, man får udbetalt. Man kan selvfølgelig bruge pengene nu og her. Man kan tage på en større rejse, købe sig en bil, eller bruge pengene til et andet større ønske. Men så hjælper de jo ikke meget på ens økonomiske situation resten af ens pensionisttilværelse. Så kan man spare dem op, men så ender man let i samspilsproblematikken igen. Afkastet af opsparingen bliver jo en del af ens indkomst, og bliver den så stor, at man alligevel ikke får tillæg til folkepensionen, ja, så er man tilbage ved udgangspunktet. Og så havde det været en klar fordel fra starten at vælge ikke at få aldersopsparingen udbetalt på en gang, men at få den udbetalt løbende. Vi skriver mere om aldersopsparingen på side 15, herun - der om de forslag, der ligger i regeringens 2025-plan om at begrænse muligheden for at benytte sig af denne. Samspilsproblematikken er lidt af en Gordisk knude, mener Torben M. Andersen. Ifølge Wikipedia er en gordisk knude en knude, der ikke kan bindes op, og derfor bruges udtrykket om et problem, der ikke kan løses. Oprindeligt stammer udtrykket med al sandsynlighed fra en uløselig knude, kong Gordios brugte til at binde et åg til sin stridsvogn med. Det hører med til historien, at det blev lovet, at den, der kunne få knuden op, ville få herredømmet over verden. Det klarede Alexander den Store ved at hugge den over med sit sværd, og måske er det en løsning af den slags, der skal til for at løse samspilsproblematikken. Foto: Colourbox 12 Pengenyt 3/2016

13 Udgifterne til ældre vejer temmelig tungt på statsbudgettet, og det er især et problem, fordi udgifterne vil blive væsentligt større i de kommende år, hvor der bliver flere ældre, og vi kommer til at leve længere. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Frie midler Ved at aldersopsparingen i sig selv ikke betyder noget for samspilsproblematikken, men at afkastet fra den gør, minder en aldersopsparing om opsparing i såkaldte frie midler altså midler, der allerede er beskattet, og som man ikke får fradrag for at spare op. Her gælder også, at selve opsparingen ikke indgår i ens indkomst, og at den derfor ikke har betydning for den del af samspilsproblematikken, der er indkomstafhængig. Men at afkastet gør. Som vi har været inde på tidligere, er det dog ikke kun ens indkomst, der afgør, om man får ekstra offentlige ydelser som pensionist. For eksempel har ens likvide formue det vil kort sagt sige den formue, man kan bruge her og nu betydning for, om man får del i den såkaldte ældrecheck, og i og med at opsparingen i frie midler øger ens formue, får den derigennem betydning for de offentlige ydelser, man kan få som pensionist. Et problem ved at spare op som frie midler i stedet for via en pensionsordning er også, at afkastet af opsparingen både før og efter at man bliver pensionist beskattes hårdere, når det gælder frie midler, end hvis der er tale om en pensionsopsparing. Afdrag på gæld Man kan også vælge at spare op ved at betale sin gæld af, og det kan både være gæld til forbrugslån og gæld i boligen. Det har den fordel, at det ikke går ud over, hvad man kan få i ydelser fra det offentlige andet end i form af, at man betaler mindre i renter og dermed får et mindre rentefradrag. Satser man på, at man har sin pensionsopsparing i form af en gældfri bolig, skal man dog være opmærksom på, at det kan være svært at få beløbet frigivet, så man kan leve af det. Selvfølgelig kan man tale med sit pengeinstitut om forskellige former for nedsparingslån, men det er vigtigt, man på forhånd undersøger, hvad der kan lade sig gøre. Man kan heller ikke bare sælge boligen og få beløbet frigivet på den måde. Så er vi tilbage ved, hvad vi tidligere har skrevet om at have en formue, der både i sig selv og i kraft af det afkast, man får af den, har betydning for samspilsproblematikken. >>> Skal man flytte vand fra A til B, er det selvfølgelig bedst at gøre det i en fin ny spand. Men har man ikke andet, kan en gammel, slidt murerspand også bruges. På samme måde, hvis man vil spare op til sin pension. Selvfølgelig kunne det være rart at gøre det i verdens bedste pensionssystem. Men hvis man er nødt til det, kan det danske pensionssystem med dets finurligheder såmænd også bruges. Foto: Colourbox 13

14 Xxx Man skal huske på, at de penge, man vælger, om man vil betale ind på en pensionsordning eller ej, er penge, man allerede har arbejdet for, og derfor er man naturligvis meget opmærksom på, at man får mest muligt ud af dem. >>> Traditionelle pensionsordninger Tilbage er pensionsopsparing via de traditionelle pensionsordninger som ratepensioner og livrenter, og det er her, samspilsproblematikken er størst. Her får man en fast månedlig ydelse enten i en årrække på fra ti år og opefter, hvis der er tale om en ratepension, eller resten af sit liv, hvis det er en livrente. Fordelen er, at man herved er sikker på at få nogle ekstra penge hver måned, men størrelsen af beløbet har direkte indflydelse på, hvad man kan få af ydelser fra det offentlige. For nogle vil det bedste samspil med de offentlige ydelser kunne sikres ved at strække udbetalingen fra en ratepension over flest mulige år. Så bliver den månedlige ydelse mindre, og så går det måske ikke så hårdt ud over, hvad man kan få fra det offentlige. Omvendt kan det også være, at man skal satse på at få en ratepension udbetalt så hurtigt som muligt, altså over de første ti år af ens pensionisttilværelse, og så leve af ydelser fra det offentlige resten af pensionisttilværelsen. Der er hul midt i spanden Under alle omstændigheder er det her, at Torben M. Andersens billede af spanden med hullet får betydning. For selvfølgelig kan man vælge at sige, at hvis det, at man sparer op via en ratepension eller en livrente, betyder, at man så får mindre i ydelser fra det offentlige, ja, så vil man overhovedet ikke spare op via en af de to opsparingsformer. Men det svarer til, at hvis man skal flytte vand fra A til B og kun har en spand med huller i, så opgiver man projektet på forhånd. Og det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, hvis der for eksempel er brand. På samme måde er det ikke nødvendigvis en god idé at sige, at fordi man ikke får det fulde udbytte af en pensionsopsparing, hvis den betyder, at man får mindre fra det offentlige, ja, så bruger man alle pengene nu og her og gemmer overhovedet ikke noget, til man bliver pensionist. Måske er det bedre at tænke: OK, jeg mister godt nok nogle offentlige ydelser ved at spare op til pensionen, men til gengæld har jeg sikkerhed for at have mere at leve for end det trods alt begrænsede beløb, man kan få fra det offentlige. Man kan selvfølgelig også vælge at sige, at man overhovedet ikke tager hensyn til, hvad man ellers kunne have fået fra det offentlige, men sparer alt det op, man kan undvære, så man på den måde selv tager den fulde styring over sin økonomi som pensionist. Som Torben M. Andersen siger om denne løsning, skal man imidlertid huske på, at det ikke er alle, der har lige meget at undvære, mens de arbejder, og derfor er det ikke alle, der får det fulde udbytte af at tænke sådan. Derfor er det så vigtigt, at der bliver taget fat på samspilsproblematikken. Selv om det er så svært at finde ud af hvordan. Både for politikerne og den enkelte. n 14 Pengenyt 3/2016

15 Fyld op på aldersopsparingen det kan være sidste chance Hvis man læser regeringens 2025-plan nøje igennem, finder man en ren tilståelsessag deri: Aldersopsparingen er simpelthen så god en pensionsform for danskerne, at den må stoppes hurtigst muligt. Det må derfor gælde om at udnytte muligheden, så længe man kan, og fylde mest muligt op på aldersopsparingen i år. Regeringen i panik: Stop aldersopsparingen, før danskerne opdager milliardhullet. Sådan hed en overskrift i Jyllands- Posten i september, efter at regeringen havde fremlagt sin 2025-plan. Og det indgår da også i planen, at mulighederne for at betale ind på en aldersopsparing skal begrænses. Helt konkret indeholder planen et forslag om, at det beløb, man i dag må sætte ind på en aldersopsparing skal sænkes fra ca kr. om året til kun kr. om året. Det vil gælde indtil de sidste fem år, før man går på pension. Så vil man ikke længere kunne betale ind på aldersopsparingen, men kan til gengæld betale kr. om året ind på en ny pensionsform, der minder om aldersopsparingen, men hvor pengene udbetales som en livrente. Den vender vi tilbage til her i Pengenyt, hvis den ender med at blive til noget. Foreløbig tilbage til aldersopsparingen, som vi kender den i dag. Hvorfor er den så god en ordning, at regeringen nu foreslår en så voldsom begrænsning for, hvad man kan sætte ind på den? Jo, det er den, fordi den ikke direkte påvirker det, man kan få udbetalt i offentlige ydelser som pensionist. Man er således ikke fanget af den såkaldte samspilsproblematik, vi skriver om på de foregående sider. >>> Foto: Colourbox Som en del af 2025-planen ønsker regeringen at sætte et forsvarligt stop for muligheden for at bruge aldersopsparingen til at smyge sig uden om samspilsproblematikken på pensionsområdet. 15

16 SIDSTE UDKALD Det kan være sidste udkald til at indbetale et større årligt indskud på aldersopsparingen, som vi kender den. Så det er med at benytte sig af muligheden i år. Foto: Colourbox >>> Regnes ikke med til ens indkomst En aldersopsparing udbetales som hovedregel som et engangsbeløb, når man går på pension. Der er altså ikke løbende udbetalinger, som skal regnes med til ens indkomst og dermed har betydning for, om man for eksempel kan få tillæg til folkepensionen. Man kan også vælge at få aldersopsparingen udbetalt ad flere omgange, men stadigvæk skal den ikke regnes med til ens indkomst. Her har man altså en mulighed for at spare op til sin pension, uden at det betyder, at man kommer til at betale en voldsomt høj reel skat af sin opsparing, fordi man samtidig med, at man får pensionen udbetalt, går glip af ydelser fra det offentlige. Det kan blive dyrt for statskassen, og før danskerne for alvor opdager fordelene ved aldersopsparingen, har man derfor planer om at stoppe ordningen. Lavere skat på afkastet Jamen, man får jo ikke fradrag i skatten, når man betaler ind til en aldersopsparing. Derfor kan det da ikke være en særlig god fidus, vil nogen måske indvende. Det er rigtigt, men det er faktisk ikke så vigtigt. Det faktum, at den ikke modregnes i ydelserne fra det offentlige, er langt vigtigere. Men hvis der alligevel ikke er fradrag for at betale ind på den, kan man så ikke bare spare op på en almindelig bankkonto? Jo, i princippet. Der er bare det ved det, at det afkast, man får fra en aldersopsparing, kun bliver beskattet på samme måde som afkastet fra andre pensionsordninger, nemlig med PAL-skatten, der kun er på 15,3 procent, hvor man ellers skal betale fra procent af det afkast, man får på sin opsparing. Og målt over et langt arbejdsliv, gør det en stor forskel. Med regeringens forslag i 2025-planen bliver det sænket til 35 x kr. = kr. + de 5 x kr., man kan betale ind på den nye aldersopsparings-livrente = kr., hvilket giver kr. i alt. Over et arbejdsliv sænkes muligheden for at betale ind på en aldersopsparing altså fra 1,16 millioner kr. til kr. Og størstedelen af de kr. kan man oven i købet først indbetale de sidste år, inden man går på pension, hvor renter og renters rente-effekten ikke er så høj. Glæd dig selv og børnene Nu blander vi os ikke i politik i Pengenyt. Vi skriver blot om, hvordan man kan forholde sig til reglerne, som de nu engang er. Og hvad angår de nye forslag vedrørende aldersopsparingen, så er det eneste, der er at sige til dem, vel, at hvis det virkelig er så god en ordning, at muligheden for at bruge den skal begrænses så meget, ja, så må det gælde om at udnytte den, alt det man kan, mens man endnu kan. Altså at sørge for at betale så meget som muligt ind på en aldersopsparing i år. Et smart træk må derfor være, at man skynder sig ned i sit lokale pengeinstitut og tager en snak med pensionsrådgiveren om enten at indbetale det maksimale beløb på sin aldersopsparing, hvis man allerede har en. Eller hvis man ikke har en så at få oprettet en og sætte pengene ind. Måske er det også en ide at tale med rådgiveren om at oprette en aldersopsparing til børnene, hvis man ellers har overskud til det. De vil blive glade for det og tænke, at ham eller hende den gamle alli gevel ikke var så tosset, når de får pengene udbetalt om år. n Mulighederne beskæres med to tredjedele I dag kan man som nævnt betale ca kr. om året ind på en aldersopsparing. Det betyder, at man i lø bet af et arbejdsliv på 40 år kan nå at indbetale 40 x kr. = 1,16 millioner kr. på en aldersopsparing. Med renter og renters rente kan det ende med at blive et helt pænt tilskud til økonomien som pensionist. Hvad nu hvis man fylder op på aldersopsparingen i år, og regeringens forslag så ikke bliver vedtaget? Så har man en aldersopsparing, der er større, end man ellers ville have haft, og kan fortsætte med at betale ind på den de næste mange år. 16 Pengenyt 3/2016

17 Med virksomheden solgt er der tid til at dyrke andre interesser, og så er det rart med en god pensionsordning. Med 30 procent af overskuddet kan der fyldes godt op på en livrente Driver du egen virksomhed, kan du få fradrag for at indskyde 30 procent af årets overskud på en livrente. Dermed kan du sprede dine pensions midler, så det ikke kun er værdien af virksomheden, der afgør, hvordan din økonomi bliver, når du går på pension. Foto: Colourbox For selvstændige er det fristende at spare op til sin pension ved at lade overskuddet fra virksomheden blive stående i virksomheden. På den måde kan pengene indgå i driften eller bruges til nye investeringer, og forhåbentlig kan virksomheden så sælges på et tidspunkt, så man kan leve af det, man får ud af at sælge den, når man går på pension. Hvis det er den eneste pensionsordning, man har, er det imidlertid en kende usikkert. Man kan jo ikke vide hvor meget, virksomheden vil være værd, når man vil trække sig tilbage. Det kan derfor være en fordel at indbetale på en pensionsordning ved siden af, at man sparer op i virksomheden, og skattelovgivningen er indrettet, så den tager hensyn til, at selvstændige ofte har svingende indtægter. Nogle år kan der være mange penge at betale ind på en pensionsordning og andre år ikke så mange. Det er der taget højde for med en regel, der hedder, at man kan indbetale 30 procent af virksomhedens overskud på en livrente. Man behøver således ikke indbetale et fast beløb på livrenten hvert år. Eller overhovedet at indbetale på den hvert år for den sags skyld. 30 procent-fradraget gælder for livsvarige livrenter Tidligere kunne man indbetale de 30 procent af overskuddet på en ratepension eller en ophørende livrente. I dag kan man kun gøre det på en livsvarig livrente, men det behøver absolut ikke være nogen dårlig erstatning. I modsætning til en ratepension, der udbetales i rater over en periode på fra ti til femogtyve år, får du med en livrente et fast beløb, så længe du lever. Dermed kan det synes at være det ideelle produkt i en tid, hvor vi lever længere og længere. Som udgangspunkt er der imidlertid den hage ved produktet, at udbetalingerne stopper ved din død. Også selv om du endnu ikke har fået det beløb ud, du i sin tid har betalt ind. Og i og med at man har knoklet for pengene, synes man, at hvis man ikke selv kan få glæde af dem, må det være rimeligt, at de i videst muligt omfang går til ens efterladte. Nu med garantier Det er der imidlertid også mulighed for, at du kan sikre. I dag kan du nemlig tegne forskellige sikringer og garantier, der gør, at de efterladte får gavn af en livrente, selv om du selv ikke gør det. Det kan være en ægtefælledækning, der gør, at udbetalingerne fortsætter til din ægtefælle eller samlever, hvis du dør først. Eller en garanti, der sikrer, at dine efterladte får dine udbetalinger i en årrække. Sådanne sikringer koster, forstået på den måde, at det beløb, du selv får udbetalt, mens du lever, bliver mindre i forhold til, hvis du ikke opretter livrenten med sikringerne. Men det er et eksempel på, at en livrente i dag er et langt mere fleksibelt pensionsprodukt end tidligere. Under alle omstændigheder er det en god ide at tale med pensionsrådgiveren i dit lokale pengeinstitut om dine muligheder for at oprette og indskyde på en livrente. Muligheden for at betale de 30 procent af årets overskud ind på en livrente kommer oven i det beløb, du som selvstændig ligesom alle andre har mulighed for at betale ind på en aldersopsparing og en ratepension, nemlig henholdsvis kr. for en aldersopsparing og kr. for en ratepension i år. n 17

18 Pengenyt Fotos: Lisbet Lavaud og Colourbox Fisker finder verdens største perle En filippinsk fisker har efter sigende fundet verdens største perle i en musling, som hans anker hang fast i. En fisker fra den filippinske ø Palawan har efter sigende fundet verdens største naturlige perle. Han kunne ikke få sit anker op fra havbunden, og da han dykkede ned for at få det fri, opdagede han, at det hang fast i en kæmpemusling. Han fik muslingen op, og inde i den lå en perle, der var 67 cm lang og 30 cm bred og vejede 34 kg. Han tog den med hjem og gemte den under sin seng som en lykkeamulet, og hver gang han skulle ud at fiske, strøg han hånden hen over den. Efter at have haft perlen under sengen i 10 år skulle han flytte og gav derfor perlen til sin tante, der arbejdede i turistkontoret på øen. Hun har fået den udstillet som en ny turistattraktion for øen, og man arbejder nu på at finde ud af, om den er ægte. Hvis den er det, vurderes den at være omkring 100 millioner amerikanske dollars værd. Verdens hidtil største kendte perle blev også fundet i farvandet omkring Palawan, men vejede "kun" 6,4 kg. n Champagne-salget sætter rekord Aldrig er der blevet solgt champagne for så mange penge som sidste år. I alt blev der i hele verden solgt champagne for 35,625 milliarder kr. i Det hidtil bedste champagneår inden da var 2007, hvor der på verdensplan blev solgt champagne for 34,2 milliarder kr. Men så kom finanskrisen, og den gik hårdt ud over champagnesalget. Nu sælges der altså igen champagne som aldrig før, og det tolkes af økonomer som et tegn på, at optimismen i verdensøkonomien er tilbage. Det viser, at flere og flere verden over rykker op i den øvre middelklasse, hvor man efterspørger luksusvarer som champagne. I øvrigt har man efter geografiske, historiske og geologiske kriterier besluttet at udvide champagnedistriktet, så det omfatter 40 landsbyer mere. Det gør, at man i fremtiden vil kunne producere mere champagne, hvor man ellers havde nået loftet for, De gode tider er tilbage. Salget af champagne verden over satte rekord sidste år, og det ser økonomer som et tegn på, at der er gang i verdensøkonomien igen. hvor meget champagne der kan produceres hvert år. n Vi smider mere og mere elektronikaffald ud På verdensplan bliver der skrottet 50 millioner ton elektronikprodukter hvert år. Det svarer ifølge forskerne på Syddansk Universitet cirka til Eiffeltårne. I et almindeligt dansk hjem er der mindst 27 elektroniske apparater og i takt med, at vi køber nye, ryger de gamle ud. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit afleverer mere end 13 kg elektronikaffald på genbrugspladsen om året. Tilsammen skrotter vi ton elektronikprodukter hvert år. I 1990 var tallet kun ton, så det er altså tæt ved at være fordoblet de seneste femten år. Det er forskere fra Syddansk Universitet, der har fundet frem til tallene. Værdien af affaldet er steget fra 517,5 millioner kr. i 1990 til 915 millioner kr. i Blandt andet er der mange sjældne metaller imellem, heriblandt et ton guld, tre ton sølv og fire ton kobber. n 18 Pengenyt 3/2016

19 Skal du købe ny bolig? Så start med en tegnefilm Det kan godt være lidt kompliceret at købe en bolig. Der er meget, man skal forholde sig til. Alene ordet realkredit kan gøre øjenlågene tunge. Derfor har vi lavet en række små tegnefilm, der gør det lidt nemmere og en lille smule mere interessant at blive klogere på realkredittens muligheder og mysterier. Se filmene på totalkredit.dk, tag en snak med din rådgiver i dit lokale pengeinstitut om de mange lånemuligheder, og find den løsning, der passer bedst til dine behov. Se filmene på totalkredit.dk under fakta om realkreditlån.

20 Hillary Clinton kan blive amerikanernes første kvindelige præsident. Hun kom i august med syv forslag til, hvordan man kan styrke de lokale pengeinstitutter i USA. Blandt andet foreslår hun, at myndighederne fremover skal tvinges til på mindre end 5 sider at gøre rede for, hvordan ny regulering påvirker mindre virksomheder, herunder lokale pengeinstitutter. Fotos: Colourbox USA s næste præsident er en sand ven af de lokale pengeinstitutter Det er ikke ligefrem breaking news, at der er præsidentvalg i år, og at amerikanerne skal vælge mellem demokraternes kandidat Hillary Clinton og republikanernes kandidat Donald Trump. De to er uenige om mangt og meget, men de synes dog at være enige om en ting de lokale pengeinstitutter i USA skal styrkes. lokale pengeinstitutter i USA lidt større, end vi opfatter et lokalt pengeinstitut i Danmark, men forholdene er jo generelt større derovre end herhjemme. Og det er kun enkelte af de lokale pengeinstitutter i USA, der har denne størrelse. Langt de fleste er mindre og dermed af en størrelse som et lokalt pengeinstitut i Danmark. Når lokale mennesker betror deres penge til sådant et pengeinstitut, ved de, at det forstår det område, de lever i og dets muligheder. Omvendt hjælper de lån, som pengeinstituttet yder, og dets aktiviteter i det hele taget med at styrke økonomien i området. Sådan sagde John F. Kennedy en af de mest respekterede amerikanske præsidenter i nyere tid engang om, hvordan han så de lokale pengeinstitutter i USA og den rolle, de spiller for økonomien. Først og fremmest i det område, de er en del af, men derigennem i USA i det hele taget. Og en lignende respekt for de lokale pengeinstitutter er vidt udbredt i politiske kredse i dag. Vigtige for vækst Både hos republikanerne og demokraterne sætter man de lokale pengeinstitutter højt, og ser man på pengeinstitutternes betydning for den økonomiske vækst, er det da heller ikke tilfældigt. Fra begge sider af det politiske spektrum i USA ved man, at det er vigtigt at få gang i økonomien, og i den forbindelse kommer man ikke uden om de lokale pengeinstitutter. Der er mere end lokale pengeinstitutter i USA. Større og mindre mellem hinanden. Den gængse definition af et lokalt pengeinstitut i USA er, at det har mindre end 10 milliarder amerikanske dollars svarende til ca. 65 milliarder danske kroner i aktiver. Dermed er de største af de 20 procent af indeståender bliver til 50 procent af lån Ca. 20 procent af de penge, amerikanerne sætter i banken, sætter de ind i et lokalt pengeinstitut, men på trods af dette står de lokale pengeinstitutter for mere end halvdelen af lånene til mindre virksomheder og mere end 70 procent af lånene til landbruget. Og ligesom i Danmark er det i de mindre virksomheder, der skabes flest jobs i USA. Derfor er de amerikanske politikere godt klare over, at det er vigtigt at støtte de lokale pengeinstitutter. For uden dem vil de mindre virksomheder ikke kunne få de lån, der er så vigtige for, at de kan udvikle sig og dermed bidrage til økonomien. Eksempelvis kan man på Hillary Clintons valgkamphjemmeside læse: Mens de store bankers hensynsløse vilje til at tage store risici skabte en verdensomspændende finanskrise, hjalp de lokale pengeinstitutter almindelige amerikanere og deres lokalområder med at klare sig. I dag er banker med mindre end 10 milliarder dollars afgørende for, at mindre amerikanske virksomheder kan få lån, idet de yder halvdelen af lånene til små virksomheder, selv om de kun har tyve procent af alle inde ståender. 20 Pengenyt 3/2016