Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi"

Transkript

1 Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning Teknologisk Diplomuddannelse (TD) med speciale i Humanøkologi L-studienævnet Aalborg Universitet

2 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens hjemmel 2. Studienævnstilhørsforhold 3. Ikrafttrædelse og revision 4. Dispensation 5. Formål 6. Struktur og varighed 7. Studieaktiviteter 8. Adgangsforudsætninger 9. Indhold 10. Eksamen 11. Projektenhedernes formål og indhold 12. Studieenhedskurser Bilag A. Fakultetets vurderingskriterier 2

3 1. Studieordningens hjemmel Den Teknologiske Diplomuddannelse (TD) med specialisering i Humanøkologi er tilrettelagt i henhold til: Lov nr. 598 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) med m.v. med senere ændringer Bekendtgørelse om den Teknologiske Diplomuddannelse nr. 100 af 15. februar 1999 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse om censorinstitutionen Bekendtgørelse om eksamen 2. Studienævnstilhørsforhold Uddannelsen i Humanøkologi henhører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og herunder L-studienævnet, Aalborg Universitet, der tillige varetager landinspektøruddannelsen, civilingeniøruddannelsen i plan & miljø samt den internationale masteruddannelse i environmental management. 3. Ikrafttrædelse og revision Studieordningen er første gang vedtaget af L-studienævnet og godkendt af dekanen i februar Studieordningen er senest revideret september 2007 som følge af den nye 7-trins karakterskala, og gælder for alle studerende pr. 1. september 2007 Studieordningen skal af L-studienævnet tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. 4. Dispensation L-studienævnet kan dispensere fra dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved bekendtgørelse, når der foreligger usædvanlige forhold. 5. Formål Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse, der giver de studerende indsigt i og viden om samspillet mellem individ, samfund, teknologi og miljø. Uddannelsen udvikler de studerendes evne til at forstå, analysere, vurdere og producere viden om miljøproblemer i et tværfagligt perspektiv. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at: vurdere videnskabelige teorier og metoder og disses betydning for beslutningsprocesser, særligt m.h.p. datakvalitet og værdigrundlag, anvende planlægnings- og miljøvurderingsmetoder, 3

4 analysere og agere i forhold til omverdenens øgede engagement i miljørelaterede problemstillinger, indsamle, kombinere og syntesere kvalitativ og kvantitativ information indenfor miljøområdet, udføre kvalificerede administrations-, udrednings-, ledelses-, undervisnings- og formidlingsopgaver indenfor uddannelsens temaer i offentlig og privat virksomhed. 6. Struktur og varighed Uddannelsen er en videregående deltidsuddannelse og udbydes ved Aalborg Universitet med et omfang, der svarer til ¼ årsværk pr. semester i 4 semestre, i alt 1 årsværk. Et årsværk er en fultidsstuderendes arbejde i et år. Uddannelsens kerne udgøres af 2 projektenheder: Miljø, teknologi og samfund er semesters projektenhed. Projektenheden omhandler aktuelle miljøproblematikker i udvalgte sektorer, der analyseres med et tværvidenskabeligt udgangspunkt. Undervisningen omfatter projektenheds- og studieenhedskurser samt projektarbejde. Projektenheden afsluttes med projektrapport efter 2. semester. Miljø, social og teknologisk forandring er semesters projektenhed. Projektenheden omhandler teknisk-naturvidenskabelige miljøtemaer med inddragelse af human- og samfundsvidenskabelige perspektiver. Undervisningen omfatter projektenheds- og studieenhedskurser samt projektarbejde. Projektenheden afsluttes med afgangsprojekt efter 4. semester. Studieaktiviteten udgør for hvert studieår under åben uddannelse 30 ECTS og omfatter skemalagt undervisning, gruppearbejde, projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse. Fordelingen af ECTS på Humanøkologi-uddannelsen: SE-kurser PE-kurser* Projektarbejde I alt 1. projektenhed 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 30 ECTS 2. projektenhed 10 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 30 ECTS * Vejledende fordeling mellem PE kurser og projektarbejde. Deltageren, der har gennemført og bestået den teknologiske diplomuddannelse, har ret til betegnelsen TD med speciale i Humanøkologi og får udstedt eksamensbevis. 7. Studieaktiviteter Uddannelsen indeholder 2 projektenheder (en for semester og en for semester), samt 8 studieenhedskurser (4 på hvert år). 4

5 Uddannelsens bredde og dybde sikres via studieenhedskurser, projektenhedskurser og projektarbejde. Studieaktiviteten omfatter både praktiske og teoretiske elementer og baserer sig på projektarbejde, fjernundervisning, weekend-seminarer og gruppearbejde. Studieenhedskurserne er typisk organiseret omkring introducerende h.h.v. afsluttende forelæsninger på 2 på hinanden følgende weekend-seminarer, individuelt eller gruppeorganiseret kursusarbejde og opgavebesvarelse i mellemperioden. Projektenhedskurserne er typisk organiseret med selvstudier forud for forelæsninger på et weekendseminar efterfulgt af diskussioner og inddragelse i projektarbejdet Projektarbejdet organiseres i grupper eller som individuel aktivitet. Arbejdet dokumenteres gennem projektrapporter, der danner grundlag for evaluering af projektenhederne. 8. Adgangsforudsætninger Optagelse på uddannelsen betinges af at ansøgeren har som minimum en kort videregående uddannelse eller lignende kvalifikationer samt mindst 2 års erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. 9. Indhold Uddannelsen forløber som en kombination af selvstudier, gruppearbejde, weekend-seminarer med kursusarbejde samt projektarbejde. Uddannelsens kursusarbejde består af projektenhedskurser og studieenhedskurser. 1. Projektenhed: Miljø, teknologi og samfund (Environment, technology and society) Uddannelsens 1. projektenhed er organiseret omkring 5 weekend-seminarer med temaet: "Miljø, teknologi og samfund". Projektenheden tager udgangspunkt i en række sektorer med aktuelle miljøproblemer, der belyses udfra forskellige faglige vinkler. Uddannelsens 1. projektenhed er overbliksskabende og skal give den studerende viden om og tværfaglig forståelse af samspillet mellem menneske og natur. Projektenheden skal samtidig sætte den studerende i stand til at identificere, afgrænse og analysere væsentlige problemstillinger indenfor miljøområdet Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med projekt- og studieenhedskurser, gruppeopgaver samt selvstudium. Hver deltager vil være hovedansvarlig for en skriftlig og mundtlig præsentation af gruppeopgavebesvarelserne. 2. Projektenhed: Miljø, social og teknologisk forandring (Environment, social and technological change) 5

6 Uddannelsens 2. projektenhed er organiseret omkring 5 weekend-seminarer med temaet: "Miljø, social og teknologisk forandring". Projektenheden tager udgangspunkt i en række human-, samfunds- og teknisk-naturvidenskabelige temaer. Uddannelsens 2. projektenhed går i dybden med specifikke problemstillinger og skal give den studerende evne til at mere systematisk at analysere og vurdere relevante problemstillinger. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med projekt- og studieenhedskurser, emnebestemt gruppearbejde samt selvstudium. Deltagerne vil være ansvarlige for skriftlig og mundtlig præsentation af dele af projektarbejdet efter 3. semester samt afgangsprojekt efter 4. semester, som evalueres på et afsluttende eksamensseminar. Afgangsprojektet skal give den studerende lejlighed til på en selvstændig måde at udføre et projektarbejde omfattende empirisk og teoretisk behandling af en relevant teoretisk eller praktisk problemstilling indenfor uddannelsens emner og temaer. 10. Eksamen Uddannelsens projektenheder evalueres gennem projektarbejdet. Uddannelsens studieenhedskurser evalueres særskilt. Uddannelsens 1. projektenhed afsluttes efter 2. semester med indlevering af projektrapport til bedømmelse med intern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Projektrapporten skal have et omfang af normalsider for individuelle rapporter og normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Bedømmelsen er individuel og af gruppeopgaver skal tydeligt fremgå hver enkelt deltagers bidrag. Bestået første projektenhed og samtlige uddannelsens studieenhedskurser er en betingelse for indstilling til 2. projektenhedseksamen. Uddannelsens 2. projektenhed evalueres efter 4. semester, hvor der udarbejdes et afgangsprojekt, der indleveres og forsvares ved en mundlig bedømmelse med ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller som gruppeopgave. Afgangsprojektet skal have et omfang af normalsider ved individuelle rapporter og normalsider pr. deltager ved grupperapporter. Bedømmelsen er individuel, og prøvetiden er normeret til 1 time pr. deltager, dog maksimalt 4 timer. Studieenhedskurserne bedømmes særskilt ved intern prøve. Der gives bedømmelsen bestået/ikkebestået. Prøverne består i udarbejdelse af en individuel opgave eller gruppeopgave, der kan bestå i både teoretiske/metodiske overvejelser og praktisk problemløsning. Opgavernes emne og udformning aftales med den ansvarlige kursuslærer. Opgaverne bedømmes af kursuslæreren. Gruppeopgaver kan kun danne udgangspunkt for individuel mundtlig bedømmelse. Eksamensbevis udleveres, når der foreligger dokumentation for, at begge projektenheder og alle studieenhedskurser er bestået. Den studerende har normalt ret til 3 forsøg ved alle prøver, jf. uddannelsens bekendtgørelsesgrundlag. 11. Projektenhedernes formål og indhold 6

7 1. Projektenhed: Miljø, teknologi og samfund (Environment, technology and society) Projektenheden omfatter i alt 20 ECTS og består af projektarbejde og projektenhedskurser. Formål og indhold Det overordnede formål er at præsentere en række af de aktuelt mest påtrængende miljøproblemer, der belyses udfra forskellige faglige vinkler. Projektenheden tager udgangspunkt i de sektorer, hvor miljøspørgsmål har været mest påtrængende. Uddannelsens 1. del er således overbliksskabende og skal give den studerende viden om og tværfaglig forståelse af de problemer, der opstår i samspillet mellem menneske og natur. Den skal samtidig gøre det muligt for den studerende at identificere, afgrænse og analysere væsentlige problemstillinger indenfor miljøområdet Seminarerne består dels af fælles seminarer, hvor interne og eksterne undervisere forlæser om og debatterer seminarets temaer, og af holdundervisning hvor deltagerne gruppevist præsenterer besvarelsen af forud aftalte opgaver. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med den obligatoriske fælles litteratur, med individuelle studieenhedskursusopgaver, samt med de gruppeopgaver, der præsenteres på weekend-seminarerne. Hver deltager skal således indenfor forløbet besvare en opgave indenfor hvert studieenhedskursus og vil desuden være hovedansvarlig for en skriftlig og mundtlig præsentation af en gruppeopgavebesvarelse. Projektenheden sigte er at etablere et overblik over de væsentligste aktuelle miljøproblemer, belyst fra forskellige faglige vinkler, og til især dansk planlægning og miljøregulering i historisk perspektiv. Udover de mere tværgående introduktions- og afslutningsseminarer, der beskæftiger sig med en række tværgående tematikker, er hvert seminar organiseret omkring hver sin sektor og/eller problemområde: Affald, genbrug og renere teknologi; Energi; og Brugen af det åbne land. Deltagerne vil indenfor hvert af områderne blive præsenteret for: a) naturvidenskabelige beskrivelser af problemernes karakter, b) tekniske, planlægnings- og reguleringsmæssige muligheder for og forsøg på at begrænse problemerne, samt c) humanvidenskabelige forsøg på at placere problemerne i bredere kulturhistoriske og etiske sammenhænge. De tre former for analyse vil blive præsenteret i sammenhæng i tilknytning til de nævnte sektorer og/eller problemområder. Uddannelsens adgangsbetingelser. Projektenhedskurser Kursernes nærmere omfang og indhold fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Studieenhedskurser Der afholdes i alt 4 studieenhedskurser i løbet af uddannelsens første år i Økologi og miljølære, Livscyklusvurdering, Miljøøkonomi samt Natursyn. Disse beskrives i afsnit 12. Studielederen kan under særlige omstændigheder vælge at bytte om på 1. og 2. års SE-kurser. En sådan ombytning kan eksempelvis komme på tale, hvis der kun er få studerende på en årgang. Kursusmateriale Fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Prøve og censur 7

8 Intern bedømmelse af den indleverede projektrapport. Projektrapporten bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 2. Projektenhed: Miljø, social og teknologisk forandring (Environment, social and technological change) Projektenheden omfatter i alt 20 ECTS og består af projektarbejde og projektenhedskurser. Formål og indhold 2. projektenhed tager udgangspunkt i de human-, samfunds- og teknisk-naturvidenskabelige metoder og tilgange, som anvendes ved analysen af det moderne samfunds miljøproblemerne. Mens 1. projektenhed sigter mod at skabe overblik og bredde, går uddannelsens 2. projektenhed i dybden med mere afgrænsede problemstillinger for på den måde at udvikle den studerendes evne til at analysere og vurdere problemstillingerne med udgangspunkt i de præsenterede metoder og tilgange. Af hensyn til den samlede bredde i uddannelsen vil udgangspunktet dog typisk blive taget i områder, der kun i begrænset omfang er blevet behandlet i uddannelsens første del. På uddannelsens 2. projektenhed vil seminarerne dels bestå af fælles seminarer, hvor interne og eksterne undervisere forelæser om og debatterer seminarets temaer, dels af holdundervisning, hvor der vil være mulighed for et mere intensivt arbejde med de forskellige metoder og tilgange. 1. seminar er desuden lagt specielt an på dels deltagernes egne problemformulerings- og projektarbejde og dels på opsamling og uddybning af videnskabsteori og metode. Deltagerne arbejder i perioderne imellem seminarerne med den obligatoriske litteratur, med besvarelse af studieenhedskursusopgaver samt med emnebestemt gruppearbejde. De vil hver især være ansvarlig for besvarelse af studieenhedskursusopgaver, for skriftlig og mundtlig præsentation af dele af projektrapport efter 3. semester samt for et afgangsprojekt, som evalueres på et afsluttende eksamensseminar. Projektenheden beskæftiger sig med en række human-, samfunds- og teknisk-naturvidenskabelige metoder og faglige tilgange, som vil være relevante i forbindelse med analyse og vurdering af aktuelle miljørelaterede problemstillinger. Da miljøproblematikken bringer en bred vifte af informationer, risikovurderinger og synspunkter ind i planlægnings- og beslutningsprocesser hos forskellige interessenter, f.eks. virksomheder, forbrugere, myndigheder, den finansielle sektor m.v., vil metoder og tilgange blive præsenteret indenfor flg. temaer: a) metoder til analyse af individuel miljøadfærd, b) teorier om samspillet mellem individuel adfærd og social forandring, c) metoder til analyse af sammenhænge mellem social og teknologisk forandring, d) teorier om samspillet mellem sociale organisationer og offentlig miljøregulering. Under disse temaer beskæftiger projektenheden sig med specifikke teknisk-naturvidenskabelige måle- og analysemetoder, samfundsvidenskabelige undersøgelsesmetoder samt kulturanalytiske og filosofiske metoder. Fulgt uddannelsens 1. projektenhed (1. studieår). Projektenhedskurser Kursernes nærmere omfang og indhold fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Studieenhedskurser 8

9 Der afholdes i alt 4 studieenhedskurser i løbet af uddannelsens andet år i Miljøledelse, renere teknologi og produktudvikling, Miljøvurdering, Miljøetik samt Miljøpolitik i internationalt perspektiv. Disse beskrives i afsnit 12. Studielederen kan under særlige omstændigheder vælge at bytte om på 1. og 2. års SE-kurser, jf. ovenfor. Kursusmateriale Fastlægges i samarbejde med kursusholderne. Prøve og censur Ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Prøven bedømmes med en individuel karakter efter 7-trinsskalaen. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 12. Studieenhedskurser Navn: Økologi og miljølære (Ecology and environment) Formål At give den studerende kendskab til biologiske systemer, biologisk evolution og basale energi og stofstrømme i åbne systemer samt gøre den studerende i stand til at beskrive og analysere energi og stofstrømme i sociale systemer. Indhold Kurset giver de studerende indblik i biologiske systemer, deres funktionsmåde og hvordan den menneskelige påvirkning og manipulationen af sådanne systemer medfører økologiske problemer af forskellig karakter og omfang. Den viden, de studerende opnår, skal kunne bruges til at forstå karakteren af de økologiske problemstillinger. Følgende problemstillinger vil blive berørt: Biologiske systemer Energi og stofstrømme i økosystemer Klima og økologi Evolution og biodiversitet Energi og stofstrømme i samfundet før og nu Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 4 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 9

10 Navn: Livscyklusvurdering (Life cycle assessment) Formål {TC \l3 "Formål: }At gøre den studerende i stand til at forstå og analysere livscyklusvurderinger og deltage i planlægning og udførelse af livscyklusvurderinger af produkter. Indhold {TC \l3 "Indhold:}Produktorientering af miljøpolitikken Historisk overblik over udvikling og anvendelse af livscyklusvurdering Introduktion til grundliggende metodevalg ved livscyklusvurderinger Beregningsprincipper anvendt i livscyklusvurderinger Perspektiver ved øget anvendelse af livscyklusvurderinger Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøøkonomi (Environmental economy) Formål At give kendskab til miljøøkonomiske teorier og metoder og deres anvendelse indenfor offentlig planlægning og regulering. Indhold Økonomiske virkemidler i miljøreguleringen Samfundsøkonomiske projektvurderingsmetoder Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Kategori Studieenhedskursus. 10

11 Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Natursyn (Conceptions of nature) Formål Formålet med kurset i Natursyn er at give deltagerne kendskab til forskellige naturopfattelser, til forskellige former for naturidealer, og til nogle af de væsentligste tilgange til undersøgelse af natursyn i forskellige befolkningsgrupper. Indhold Naturbegrebet er et af vore mest sammensatte begreber. Opfattelserne af naturens natur, af menneskets status i forhold til naturen og af menneskets relation til forskellige naturfænomener har ændret sig markant i historiens løb. Den måde, kategorien natur anvendes på i dag, er præget af disse forandringer, og er følgelig på mange måder flertydig. Tilsvarende har opfattelsen af, hvad der bør gælde for efterstræbelsesværdig natur ændret sig markant. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøledelse, renere teknologi og produktudvikling (Environmental management, cleaner technology and product innovation) Formål Formålet med dette kursus at give den studerende et kendskab til værktøjer, som virksomheder kan anvende i den forebyggende miljøindsats, herunder i udvikling af miljøvenlige produkter. Mange virksomheder arbejder med miljøstyring og renere teknologi i praksis, og kurset giver et indblik i, hvad miljøstyring er, hvorfor virksomhederne indfører det, hvordan det bruges og hvilke miljøforbedringer det giver i praksis. Kurset introducerer endvidere de metoder og principper, der ligger til grund for virksomhedernes miljøledelsessystemer. Endelig introduceres de studerende til at analysere og forstå såvel eksterne rammebetingelser som interne vilkår for virksomhedernes udvikling af renere produkter. Efter kursets gennemførelse bør de studerende have: kendskab til virksomheders forebyggende miljøarbejde opbygning og implementering af miljøledelsessystemer 11

12 kendskab til metoder, der kan integreres i miljøledelsessystemer kendskab til den produktorienterede miljøpolitik indsigt i virksomheders innovation og produktkædesamarbejde Indhold Miljøstyring og renere teknologi Implementering af miljøledelsessystemer Livscyklusbaseret produktdesign Leverandørstyring Innovation og samarbejde Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 4 ECTS. Kategori Studieenhedskursus. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøetik (Environmental ethics) Formål Formålet med kurset i Miljøetik er at give deltagerne kendskab til typiske miljøetiske spørgsmål og til nogle af de væsentligste tilgange til besvarelsen af disse spørgsmål. Indhold Miljøetikken udgør en integreret del af alle miljøpolitiske emner. Spørgsmål om det gode (liv) og om forskellige former for hensyntagen overfor diverse typer af berørte er spørgsmål, der går igen på alle områder. Kurset i miljøetik beskæftiger sig med en række af de typiske miljøetiske problemstillinger og beskriver nogle af de væsentligste måder at behandle problemerne. Uddannelsens adgangsbetingelser Omfang 2 ECTS. 12

13 Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøvurdering (Environmental impact assessment) Formål Miljøvurdering bringer en bred vifte af informationer og synspunkter ind i planlægningen og beslutningstagningen for at undgå og/eller afbøde eventuelle miljøkonsekvenser. Miljøvurdering betragtes som et hjælpeværktøj i beslutningstagningen for forskellige interessenter, f.eks. virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer etc. Kurset har til formål at belyse begrebet miljøvurdering og sætte det i relation til forskellige anvendelsesområder i teori og praksis. Formålet med kurset er at: give kendskab til baggrunden for miljøvurdering, give indføring i forskellige vurderingsmetoder, sætte de studerende i stand til at foretage en indledende miljøvurdering af et projekt (VVM), give grundlag for en kritisk vurdering af VVM som metode og af anvendelsen, give et indblik i det opståede område - strategisk miljøvurdering. Indhold Miljøvurderingens baggrund og formål Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) Strategisk Miljøvurdering (SEA) Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. Navn: Miljøpolitik i internationalt perspektiv (International environemental policy) Formål At give de studerende kendskab til miljøpolitikkens historiske udvikling og nationale kendetegn, internationale organisationer og aftaler på miljøområdet samt udviklingstendenser indenfor den internationale miljøbistandspolitik. At sætte de studerende i stand til at analysere internationale miljøpolitiske problemstillinger udfra et innovationsperspektiv med vægt på muligheder og betingelser for teknologiske forandringsprocesser. 13

14 Indhold Internationale miljøeffekter og fordelingsproblemer Dansk miljøbistandspolitik Internationale organisationer og aktører Internationale konventioner og aftaler i relation til nationale problemer Internationalt miljøsamarbejde, teknologioverførsel og innovation Uddannelsens adgangsbetingelser. Omfang 2 ECTS. Prøve Kursusholder foretager en individuel mundtlig bedømmelse på grundlag af individuel eller gruppevis besvarelse af kursusopgave. Kurset bedømmes med individuel karakter; bestået/ikkebestået. Ved karaktergivning anvendes de i bilag A optrykte vurderingskriterier. 14

15 BILAG A Fakultetets vurderingskriterier (jf. Rammestudieordningens bilag 2) Fakultetet opererer med to sæt vurderingskriterier: Vurdering efter 7-trinsskalaen Vurdering med bedømmelsen bestået/ikke-bestået Vurderingskriterier ved bedømmelse efter 7-trinsskalaen Den aktuelle karakter tildeles efter følgende kriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med ingen eller få uvæsentlige mangler demonstrerer udtømmende opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er som helhed systematisk, sikker, sammenhængende og velstruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden udvælger og redegør korrekt for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer omfattende og helhedspræget indsigt i disse elementer, deres forudsætninger, samt overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer og generaliserer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med nogle mindre væsentlige mangler demonstrerer opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er som helhed altovervejende systematisk, sikker, sammenhængende og velstruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden med nogle mindre væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer omfattende indsigt i disse elementer, deres forudsætninger, samt overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem stort set korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger samt deres teoretiske og metodiske forudsætninger i nogen grad på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 7 gives for den gode præstation der som helhed 15

16 inden for de aktuelle problemstillinger med en del mangler demonstrerer opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er altovervejende sikker, til tider tøvende, men dog med en tydelig sammenhæng og struktur samt kendetegnet ved, at eksaminanden med få væsentlige og nogle mindre væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer solid indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt et vist overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender den altovervejende del af disse på måder, som er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem stort set korrekt brug af begreber og notationer foretager altovervejende relevante ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger i mindre grad på relevant måde og inden for relevante temaer perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 4 gives for den jævne præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger med adskillige væsentlige mangler demonstrerer en mindre, men dog acceptabel, opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er noget usikker, men dog med en vis sammenhæng og struktur samt kendetegnet ved, at eksaminanden med en del væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer en vis indsigt i disse elementer og deres forudsætninger, samt et begrænset overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender hovedparten af disse på måder, som overvejende er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem delvis korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante, men til tider mangelfulde, ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger kun i begrænset omgang perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger på trods af betydelige og væsentlige mangler demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger, både hvad angår indholdsmæssig bredde og dybde. Præstationen er præget af usikkerhed og fremstår i nogen udstrækning usammenhængende og ustruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden med flere væsentlige fejl og mangler udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer begrænset indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt et vist, men dog mangelfuldt, overblik over deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender flertallet af disse på måder, som i en vis udstrækning er relevante i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger gennem delvis korrekt brug af begreber og notationer foretager relevante, men dog mangelfulde ræsonnementer vedrørende de aktuelle problemstillinger og deres teoretiske og metodiske forudsætninger ikke perspektiverer til beslægtede faglige grænseområder og problemstillinger 16

17 Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger som følge af udtalte mangler ikke demonstrerer en acceptabel opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger. Præstationen er usikker, usammenhængende og ustruktureret samt kendetegnet ved, at eksaminanden i utilstrækkeligt omfang udvælger og redegør for de indholdselementer, herunder teorier, metoder og resultater, som er relevante for de aktuelle problemstillinger. Herunder at den studerende: demonstrerer yderst begrænset indsigt i disse elementer, deres forudsætninger samt deres eventuelle indbyrdes sammenhænge anvender kun et fåtal af disse på måder som i en vis udstrækning er relevante eller mangelfulde i forhold til såvel uddannelseselementets mål som de aktuelle problemstillinger Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation der som helhed inden for de aktuelle problemstillinger ikke demonstrerer nogen form for opfyldelse af det aktuelle uddannelseselements målsætninger. Vurderingskriterier ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået Bedømmelsen bestået gives for præstationer, der ligger over eller på niveau med den minimalt acceptable præstation. 17

Studieordning. Masteruddannelse i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering

Studieordning. Masteruddannelse i Teknisk-videnskabelig Miljøvurdering Landinspektøruddannelsen De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Studieordningen er konsekvensrettet september 2007 som følge af indførelsen af 7-trins karakterskalaen L- Studieordning

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøøkonomi Natursyn Miljøetik Økologi Livscyklusvurdering Agenda 21 Bæredygtighed Miljøvurdering Grøn livsstil Miljøpolitik Renere teknologi

Miljøøkonomi Natursyn Miljøetik Økologi Livscyklusvurdering Agenda 21 Bæredygtighed Miljøvurdering Grøn livsstil Miljøpolitik Renere teknologi H U M A N Ø KO LO G I Diplomuddannelse under Åben Uddannelse Miljøøkonomi Natursyn Miljøetik Økologi Livscyklusvurdering Agenda 21 Bæredygtighed Miljøvurdering Grøn livsstil Miljøpolitik Renere teknologi

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Master i teknisk-videnskabelig miljøvurdering

Master i teknisk-videnskabelig miljøvurdering Efter- og videreuddannelse Master i teknisk-videnskabelig miljøvurdering AAU2008-09 Indhold Miljøvurdering... 3 Uddannelsens formål... 4 Målgruppe og jobprofil... 4 Indhold og opbygning... 5 Arbejdsform...

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER

Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I ETIK OG VÆRDIER I ORGANISATIONER Februar 2003 Senest revideret februar 2003 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I ETIK OG

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret det teologiske fakultet københavns universitet Masteruddannelse ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 retningslinjer Foto: Buste af S. Kierkegaard, Axel Andersen Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2

Indholdsfortegnelse TOP GOVERNANCE STUDIEORDNING. Studieordning Top Governance Arctic 2, Version 1, 01.01.15, AFD 2 Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Formål med Top Governance-uddannelsen... 3 3. Optagelse... 3 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 4 5. Uddannelsens normering angivet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION. med justeringer 2006

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION. med justeringer 2006 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 med justeringer 2006 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen.

Optagelse på videregående uddannelser sker ud fra eksamensgennemsnittet fra ansøgernes adgangsgivende eksamener udtrykt ved 7-trinsskalaen. Notat Modtager(e): Kopi: Fra 13 skalaen til en 20. februar 2014 Med Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse indførtes i 2005 7- trinsskalaen. Som konsekvens heraf foregik optagelse til de videregående

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker

Skuemester- og. lærervejledning. for specialet. Køletekniker August 2013 Skuemester- og lærervejledning for specialet Køletekniker Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk Generel vejledning 3 Indledning 3 Skuemestrene

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere