2011 Generalforsamling Varde Lærerkreds 103

Transkript

1 2011 Generalforsamling Varde Lærerkreds 103 Indhold: s. 3. Derfor skal du s. 4. Forslag til forretningsorden s. 5. Vedtægter s. 8. Skr. Beretning s. 17. Regnskab s. 26. Regnskab og budgetforslag s. 27. Skr. Beretning senior s. 30. Regnskab -senior

2 Varde Lærerkreds Stausvej Varde Tlf: Kredsstyrelsen: Formand: Helge Højstrup Jensen, Sønderhaven 58, 6800 Varde Næstformand: Kim Jørgensen, Jernbanegade 33, 6780 Ølgod Åbningstider: mandag-torsdag 9-15 fredag 9-12 Der kan træffes aftale om samtale udenfor åbningstiden mail: Kasserer: Susanne Nielsen, Gellerupvej 10, 6800 Varde Redaktør Øvrige kredsstyrelsesmedlemmer: Olga Skov, Hulvigvej 9,Hodde, 6862 Tistrup Mathias Christensen, Grønlandsparken 226A 6715 Esbjerg N mc-arbejde@hotmail.com Bjarne Alsaker, Tarmvej 310, 6830 Nr. Nebel Bjarne.Alsaker@skolekom.dk Konsulenter og sekretær Uffe Lindberg Bak Henrik Cramon Ginna Hindsig UL@DLF.ORG HECR@DLF.ORG GIHI@DLF.ORG 2

3 Derfor skal du..deltage i Varde Lærerkreds generalforsamling Generalforsamling 2011 Varde Lærerkreds er DIN fagforening og netop derfor er det vigtigt, du møder op på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er Varde Lærerkreds øverste myndighed. Her har du mulighed for at høre og kommentere formandens mundtlige beretning, hvor konturerne for kredsens arbejde for det kommende år fremsættes. Du har mulighed for at stille spørgsmål ind til kredsens arbejde. Din baggrund herfor finder du bl.a. i indeværende blad, hvor du kan læse den skriftlige beretning, som giver et rids over de beslutninger, kredsstyrelsen har truffet på dine vegne. Kredsstyrelsen arbejder for dig og dine kolleger. Måske synes du, at fokus bør sættes på et andet område end, hvad du læser i den skriftlige beretning, eller hvad du hører i den mundtlige beretning. På generalforsamlingen har du mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Din stemme bliver hørt! Det er også muligt, du mener kredsstyrelsen laver et godt stykke arbejde for dig og dine kolleger. Hvis det er tilfældet bør du også deltage i generalforsamlingen. Fordi Varde Lærerkreds er DIN Lærerkreds. På generalforsamlingen fastsættes kontingentet for det kommende år. Du bliver orienteret om, hvad dine kontingentpenge bliver brugt til. Regnskab og budget bliver gennemgået og generalforsamlingen skal efterfølgende godkende regnskab 2010 samt vedtage budget Medlemmerne har en legitim ret til at påvirke det endelige budget. Det sker på generalforsamlingen. Varde Lærerkreds er ikke stærkere end, hvad medlemmerne gør den til. Netop i disse år står medlemmerne over for mange udfordringer. Måske de største i mange år både på lokalt plan og på landsplan. Kommunerne er under pres, velfærden er under pres, folkeskolen er under pres. I en sådan situation er det særligt vigtigt med en stærk og handlekraftig forening. Jo stærkere opbakning fra medlemmerne Danmarks Lærerforening/Varde Lærerkreds har, jo stærkere og jo mere handlekraftig bliver foreningen. Stor opbakning til vores generalforsamling sender et signal til kredsstyrelsen, til med- og modspillere på skoleområdet, til omverdenen om, at vi lærere står sammen. Sammenhold og opbakning er Danmarks Lærerforenings bedste kampmiddel for en bedre folkeskole og gode løn- og ansættelsesforhold for de ansatte. 3

4 Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen 1. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 2. Dirigenten påser, at forhandlinger fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Medlemmerne må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 3. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan forslagsstilleren og formanden når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 4. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Dirigenten eller 5 medlemmer kan stille forslag om, at debatten afsluttes efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. 5. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 6. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog kredsvedtægternes 6, hvorefter generalforsamlingen kun kan træffe beslutninger om sager, der er optaget på dagsordenen, samt vedtægternes 14 og 15 om hhv. kredsens ophør og vedtægtsændringer, som kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. 7. Ved valg af kredsformand, delegeret til Danmarks Lærerforenings kongres samt suppleanter, revisor og revisorsuppleant anvendes flertalsvalg. Ved øvrige personvalg anvendes pointmetoden. Der kan forlanges skriftlige forslag og skriftlig afstemning. Valg af delegeret og suppleanter til Danmarks Lærerforenings kongres foretages efter, at den samlede kredsstyrelse er valgt. Kredsformanden er jf. DLF s vedtægter delegeret. Øvrige delegerede vælges blandt kredsstyrelsesmedlemmerne. 4

5 V E D T Æ G T E R KREDSENS NAVN OG FORMÅL 1. Varde Lærerkreds udgør kreds 103 af Danmarks Lærerforening. Kredsen omfatter Varde Kommune). Hjemstedskommune er Varde. 2. Kredsens formål er inden for kredsens område at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser samt at styrke sammenholdet mellem medlemmerne. MEDLEMMERNE 3. Som medlemmer optages enhver, der er medlem af Danmarks Lærerforening, og som i henhold til dennes vedtægter er henført til kredsen. Optagelse sker som almindeligt medlem (fraktion 1-5 idet dog medlemmer af Skolederne ikke samtidig er medlemmer af kredsen) eller særligt medlem (fraktion 6-7). Kun almindelige medlemmer er valgbare og har stemmeret. Stk. 2. Udmeldelse sker skriftligt til kredskassereren eller foreningens kontor med mindst 1 måneds varsel til en 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober. Stk. 3. Stk. 4. Medlemmer, der trods påkrav ikke har betalt kontingent, påløbne renter og gebyrer senest 1 måned efter påkravets afsendelse, slettes efter en procedure, som fastsættes af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Sådanne medlemmer kan kun optages, efter at kontingentrestancen m.v. er betalt, eller der er truffet bindende aftale om beløbets afvikling, og i øvrigt forholder man sig ved genoptagelse som angivet i Danmarks Lærerforenings vedtægter. Det enkelte medlem af kredsen hæfter over for Varde Lærerkreds' forpligtelser alene med sit indbetalte og sit forfaldne kontingent til kredsen. 4. For at styrke det fagpolitiske arbejde på tjenestestederne og blandt medlemmerne danner kredsens medlemmer i fraktionerne 1 og 2 ved de enkelte tjenestesteder en faglig klub. Klubbens forretningsorden skal godkendes af kredsstyrelsen. TR/kontaktpersonen er formand for klubben og er forbindelsesled til kredsstyrelsen. Stk. 2. Stk. 3. Medlemmer uden fast tjenestested kan udgøre en særlig klub under kredsen. Der afsættes i hvert års budget et beløb til klubbernes drift. 5. Kontingent og betalingsterminer fastsættes på den årlige generalforsamling for et år ad gangen. Stk. 2. Kredsstyrelsen er berettiget til at lade kontingentbetalingen foregå ved den lønudbetalende myndigheds bistand ved indeholdelse af 1/12 af årskontingentet i hver månedlig lønudbetaling, forudsat at det enkelte medlem ikke modsætter sig dette. Stk. 3. Regnskabs- og budgetperiode 1/1-31/12. Kontingentperiode 1/4-31/3. Stk. 4. Kredsens regnskab revideres af kredsens revisorer og af en af kredsstyrelsen udpeget statsautoriseret eller registreret revisor. GENERALFORSAMLING 6. Generalforsamlingen er kredsens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i februar/marts. Generalforsamlingen indvarsles ved opslag i Folkeskolen og på skolerne med mindst tre ugers varsel. Stk. 2. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om sager, der er optaget på dagsordenen. 5

6 Stk. 3. Stk. 4. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal skriftligt foreligge hos formanden senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Endelig dagsorden bekendtgøres ved opslag på skolerne senest 5 dage før generalforsamlingen. 7. På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter optages på dagsordenen: 1. Valg af dirigent og fastsættelse af forretningsorden. 2. Beretning. 3. Regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Budget og fastsættelse af kontingent. 6. Valg (i lige år) af * formand. * 5 styrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. * kongresdelegerede og suppleanter. 7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Valget gælder for 2 år. 8. Eventuelt. Valg af kredsformand, kredsstyrelse og suppleanter, delegerede (formanden er altid delegeret) og suppleanter gennemføres i overensstemmelse med de af hovedstyrelsen før hver valggeneralforsamling udsendte retningslinier, jf. DLF's vedtægter Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det ønskeligt, eller når mindst 10 % af medlemmerne kræver det og indsender forslag til dagsorden. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned - sommerferien fraregnet - efter, at begæringen er fremsat. Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 5 dages varsel ved opslag på skolerne samt enten ved opslag i Folkeskolen eller ved brev til arbejdsløse medlemmer. 9. Kredsen ledes af en styrelse, som vælges på generalforsamlingen. Styrelsen består af a. formanden b. 5 styrelsesmedlemmer Stk. 2. Valg af kredsstyrelsen gælder for 2 år og falder sammen med kongressens valgperiode. 10. Kredsstyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer. Hvis det ikke er muligt at udpege en kasserer blandt de valgte kredsstyrelsesmedlemmer, kan kredsstyrelsen ansætte en kasserer. Formand og kasserer kan ikke være samme person Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Styrelsen er beslutningsdygtig, hvis mere end halvdelen af styrelsesmedlemmerne giver fremmøde. I tilfælde af stemmelighed i styrelsen bortfalder forslaget. Kredsstyrelsen nedsætter om fornødent faste udvalg og vælger repræsentanter til udvalg m.v., hvori kredsen er repræsenteret. Kredsstyrelsen er ansvarlig for, at der føres referat fra kredsstyrelsesmøder og udvalgsmøder. I øvrigt fastsætter styrelsen selv sin forretningsorden. 11. Kredsstyrelsen indkalder forud for den ordinære kongres til et medlemsmøde, hvor kongressens dagsorden behandles. TILLIDSREPRÆSENTANTER OG KONTAKTPERSONER 12. Kredsstyrelsen drager omsorg for, at de under foreningens organisationsområde ansatte ved ethvert tjenestested i kredsens område vælger en tillidsrepræsentant og en suppleant for denne blandt medlemmerne på tjenestestedet efter bestemmelserne i de til enhver tid gældende tillidsrepræsentantregler. Valget finder sted i marts måned i ulige år, og funktionsperioden følger skoleåret. Stk. 2. Kredsstyrelsen drager omsorg for, at almindelige medlemmer, der er arbejdsledige, vælger en kontaktperson og 2 suppleanter ud af egen midte. Valgene foregår i august, og funktionsperioden er 1/9-31/8. 6

7 Stk. 3. Tillidsrepræsentanterne og kontaktpersonerne sammenkaldes af formanden, når mindst 1/5 af disse skriftligt tilstiller formanden en motiveret anmodning derom, eller når kredsstyrelsens flertal ønsker det. Tillidsrepræsentanterne og kontaktpersonerne indkaldes til møde med kredsstyrelsen mindst 2 gange om året. Stk. 4. Tillidsrepræsentanterne og kontaktpersonerne formidler samarbejdet mellem den medlemskreds, vedkommende repræsenterer, den lokale kredsstyrelse og hovedstyrelsen. KREDSENS SÆRLIGE FOND 13. Kreds 103 's særlige fond har til formål at forøge kredsens økonomiske styrke og i en given situation at kunne yde støtte til kredsens almindelige medlemmer i fraktionerne 1 og 2 under konflikter om tjenstlige forhold og lønningsforhold. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Fondens midler tilvejebringes ved bidrag fra Danmarks Lærerforenings særlige fond og ved indbetaling fra kredsens almindelige medlemmer i fraktionerne 1, 2 og 3. Fondens midler kan ikke overføres til kredsens drift, formue, henlæggelser, andre kredsfonde eller lignende. Fondens midler kan heller ikke overføres til andre kredse. Over kredsens særlige fond føres et selvstændigt regnskab, som revideres af kredsens revisorer og en statsautoriseret eller registreret revisor, som udpeges af kredsstyrelsen. Det reviderede regnskab forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse. Indvundne renter, udbytter m.v. tilskrives fondens kapital efter fradrag af administrationsudgifter. Fondens midler tilhører kredsen, jf. dog Danmarks Lærerforenings vedtægter 9, stk. 4. Kredsstyrelsen træffer beslutning om midlernes anbringelse. Beslutning om udbetaling af midler fra kredsens særlige fond til konfliktramte medlemmer af kredsen træffes af kredsstyrelsen eller generalforsamlingen. Såfremt der efter en konflikts afslutning betales hel eller delvis løn for den tid, konflikten har stået på, er medlemmer, der har modtaget støtte fra kredsens særlige fond, forpligtede til at tilbagebetale det beløb, hvormed ydelserne fra kredsens særlige fond og fra Danmarks Lærerforening samt lønnen tilsammen overstiger den løn, den pågældende ville have oppebåret, såfremt konflikten ikke havde fundet sted. KREDSENS OPHØR 14. Varde Lærerkreds kan med hovedstyrelsens forudgående godkendelse kun opløses, hvis dette vedtages på en generalforsamling, indkaldt efter de for ordinær generalforsamling gældende regler, på hvilken mindst 2/3 af generalforsamlingens tilstedeværende almindelige medlemmer (inklusiv stemmer ikke) stemmer derfor. Opnås der ikke 2/3's flertal for forslaget, indkaldes der til ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal. VEDTÆGTER OG VEDTÆGTSÆNDRINGER 15. Nærværende vedtægter kan ændres, når forslag om ændring er optaget på dagsordenen for en generalforsamling indkaldt med den for ordinær generalforsamling fastsatte indvarslingsfrist, og når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Stk. 2. Vedtægterne må ikke stride imod Danmarks Læreforenings vedtægter, jf. 10, stk. 10 i Danmarks Lærerforenings vedtægter. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Disse vedtægter er godkendt på en ekstraordinær generalforsamling den 23. marts 2010 og træder i kraft straks efter generalforsamlingens afslutning. Kurt Pedersen dirigent Helge Højstrup Jensen kredsformand 7

8 Skr. beretning 2011 v/helge Højstrup Det begyndte ellers så godt. Skoleplanen 2020 var netop blevet politisk vedtaget. 7. klasserne skulle blive, hvor de var, en mindre ændring i skoledistrikterne samt indførelse af helhedsskolen var de væsentligste elementer på skoleområdet vedtaget i Men så kom konsekvenserne af en finanskrise blev året, som blev præget af omfattende kommunale besparelser ikke mindst på folkeskoleområdet blev også året, hvor folkeskolen på ny blev en politisk kampplads. Christiansborg-politikerne brugte og bruger stadig folkeskoleområdet til egen profilering blev året, hvor krav til ny overenskomst på det offentlige område blev fremsat med et helt usædvanligt udgangspunkt blev også året, hvor Campus tankegangen for alvor blev virkeliggjort med start på byggeprojektet. OK 11 I min skr. beretning sidste år sluttede jeg afsnittet om OK 08 med flg. udsagn. " Der kommer ikke så mange penge i spil denne gang som ved overenskomst Bevarelse af reallønnen må være udgangspunktet og afgørende. Og noget at kæmpe for finanskrise eller ej! Reallønsfremgang skal vi næppe sætte næsen op efter. " I skrivende stund er forhandlingsparterne i fuld gang med at forhandle. Min spådom om, at der ikke er mange penge at handle med, er kommet til at holde stik. Der er pt. ikke fuldstændig enighed om rammen, men et er sikkert, det er småpenge ikke mindst set i forhold til den ramme, vi havde ved sidste overenskomst. Vore forhandlere arbejder ihærdigt på, at reallønnen fastholdes. Det offentlige område spejler sig i det private - og resultatet herfra er ikke noget at råbe hurra for. Den forkætrede reguleringsordning er historisk set en fordel for de offentlige ansatte. Tidligere har vi via reguleringsordningen nogenlunde kunnet holde trit med det private arbejdsmarked, når det drejer sig om lønstigninger via denne ordning, men ved denne overenskomst kommer vi pludselig til på forhånd at skylde penge, da lønningerne på det offentlige område er steget mere end på det private. Tidligere har vi skældt ud over, at reguleringen ikke var 100 %, men nærmere 80%, det kommer os her til gode, ellers ville vi på forhånd har skyldt endnu mere, end vi gør ved denne overenskomst. Inden forhandlingerne går i gang "skylder" vi 1,24 %, som på forhånd skal trækkes fra den ramme, der er at forhandle om. Da rammen på forhånd er meget lille, må vi forudse, at der ikke bliver nogen reallønsfremgang ved denne overenskomst. På det offentlige område har været diskuteret, om man skulle opsige aftalen om en reguleringsordning set i lyset af den aktuelle situation. Det har man valgt ikke at gøre. Nærværende situation er ganske usædvanlig, over år har reguleringsordningen været et gode for de offentlige ansatte. Måske skal man i stedet arbejde på en forbedring, hvad også er et af KTO s krav til overenskomsten. Som sædvanlig inden en overenskomst blev der iværksat en medlemsdebat omkring opstilling af krav til overenskomsten. 8

9 Varde Lærerkreds indkaldte til medlemsmøde herom, men måtte konstatere, at interessen lå på et meget lille sted. Der var kun ganske få tilmeldte til medlemsmødet. I stedet fremsatte kredsen sine krav via drøftelse med tillidsrepræsentanterne. Varde Lærerkreds har imidlertid via nyhedsbreve orienteret medlemmerne om muligheder, rettigheder og konsekvenser. Det er vigtigt, at medlemmerne ikke har urealistiske forventninger til resultatet af de kommende forhandlinger. Kredsens hovedkrav til overenskomsten blev flg. lønstigninger pensionsforbedringer specielt til OK-ansatte På kongressen i september måned blev det også hovedkravene sammen med et krav om "Ret til efter/videreuddannelse". Det krav havde vi fra kredsens side nedprioriteret, ikke mindst fordi det er et meget kostbart krav. Men vi får se, om det får gang på jord. Arbejdstid bliver ikke et tema på det centrale bord denne omgang. Ingen af partnerne har ønsket at fremsætte krav herom. At alle mulige interessenter inklusiv den siddende regering forsøger at påvirke på det punkt er dybt beklageligt og uhensigtsmæssigt. Ansvaret for en evt. genforhandling af Arbejdstid 08 ligger decentralt i kredsene. Mere herom senere i beretningen. Overenskomstresultatet skal som bekendt til urafstemning blandt medlemmerne. Det bliver en sådan afstemning, der afgør, om vi kommer i konflikt eller ej. I forbindelse med det forhåbentlig indgåede forlig på området, udsender kredsen nyhedsbrev(e), samt afholder medlemsmøde(r), så medlemmerne har de bedst mulige forudsætninger, når de skal stemme til urafstemning om overenskomstresultatet. I min mundtlige beretning vil jeg komme nærmere ind på overenskomst 11 og dens udfordringer. På generalforsamlingen har der tegnet sig en kontur, af hvordan forhandlingsresultatet bliver. Folkeskolen som kampplads Vi må konstatere, at folkeskolen, lærernes arbejdstid og elevernes standpunkt er blevet et hedt emne igen. Det har altid for politikere været taknemmeligt at skyde på folkeskolen, når anden politik ikke lykkes. I 2010 har adskillige aktørere forsøgt at sætte dagsordenen omkring folkeskolen. Statsministerens nytårstale 2010 blev startskuddet til en lang række skrifter om folkeskolens udfordringer. Nogle mere seriøse end andre, men alle med fokus på, at skolen skal være mere effektiv. Statsministeren bebudede et 360 graders eftersyn af folkeskolen, og KL ville også være med. KL udkom med skriftet Nysyn på folkeskolen. I forordet til skriftet fremkom KL med sit mål for folkeskolen. Med dette udspil ønsker KL at lægge op til et nationalt samarbejde om nytænkning, innovation og en mere effektiv folkeskole. Der er behov for gennemgribende forandringer. Indholdet i udspillet er bl.a., at lærerne skal have større tilstedeværelsespligt på skolerne. Man kan undre sig over, at KL kommer med et sådant udspil, når selv samme organisation står bag Arbejdstidsaftale 08. Men sådan er der så meget. Intentionerne bag KL s udspil kan umiddelbart virke tilforladelige, men midlerne er ganske uspiselige. Samtidig med KL s udspil sendte regeringen en delegation med Jørgen Søndergård i spidsen på rundtur til udvalgte skoler i dronningeriget for med egne øjne at kunne konstatere, hvordan tilstanden ser ud i skoleverdenen. 20 skoler blev besøgt. Forhåbentlig ligger der mere til grund for 9

10 de anbefalinger, som Rejseholdet efterfølgende diskede op med. Onde tunger taler om, at resultatet var givet på forhånd. Rejseholdets anbefalinger vil uden tvivl danne baggrund for, hvordan folkeskolen fremadrettet kan komme til at se ud om føje år. Regeringspartierne har i vid udstrækning allerede brugt (og misbrugt) anbefalingerne. Mange af anbefalingerne er absolut også spiselige med baggrund i anerkendt forskning, andre er mere politisk bestemte uden baggrund i forskning. Kendetegnende er imidlertid, at der ikke bliver peget på, hvordan man fører anbefalingerne ud i livet. Med den rette pædagogiske hånd er jeg overbevist om, at flere af anbefalingerne kan styrke folkeskolen, modsat kan anbefalingerne misbruges, hvis de bruges ukritisk i anden politisk øjemed. Fra Rejseholdets anbefalinger har jeg valgt at kommentere flg.: En styrkelse af lærere og lederes kompetencer, herunder en styrkelse af læreruddannelsen. Forskning viser tydeligt, at netop lærernes kompetenceudvikling er et af de tiltag, som rykker allermest, når det handler om elevers læring. Styrkelse af forskningen i den pædagogiske verden. Et ønske, der blot kan anbefales. Undervisning bør i vid udstrækning bygge på forskning. Læsning skal styrkes igennem hele skoleforløbet. Succeshistorien omkring læsning i indskolingen er bevis på, at det lykkes med særlig fokus på læseindsatsen. Erfaringerne bør udbredes til læseløft gennem hele skoleforløbet. Færre elever i specialtilbud. Det er klart, at en målrettet indsats på området vil sænke antallet af elever, der udskilles til specialklasser og skoler, men midlerne til nedbringelsen står uklart i anbefalingerne. I den sammenhæng er det vigtigt at fastslå, at øget inklusion uden midler skaber en dårligere læring. Til gengæld er der evidens bag anbefalingen, at skolerne skal have tilført flere specialpædagogisk kompetencer. Opprioritering af skole/hjem-samarbejdet. Forældreopbakning er afgørende for den enkelte elevs resultater. Offentliggørelse af hver enkelt skoles resultater. En offentliggørelse af den enkelte skoles resultater giver bagslag. Det viser al forskning. Det er tydeligt, at rejseholdet her ikke har lyttet til eksperter på området. Større lokal frihed til at drive skole. Den seneste massakre på skoler rundt om i landet viser med al tydelighed, at frihed let bliver brugt i negativ retning. Større skoler giver større faglighed. Der er ikke belæg for at større skoler er bedre end små skoler. Det, der er afgørende, er hvilke og hvor mange resurser, man tildeler skolen. Danmarks Lærerforening foreslog Rejseholdet, at de også skulle forholde sig til resurserne til undervisningen, ikke mindst i lyset af den rapport fra Kommunernes Revision, der viser, at resursetildelingen til den alm. Undervisning er faldet mere end 6% i forhold til Det har rejseholdet ikke ønsket at gøre. Det har næppe heller været et politisk ønske. I december udkom Regeringens udspil til en bedre folkeskole Faglighed og frihed. Udspillet viser, at man i stor udstrækning har (mis)brugt rejseholdets anbefalinger. 10

11 Ambitionerne er høje. Det, eleverne nu kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse. Et mål, der lyder noget hult i en tid, hvor kommunerne sparer og sparer på folkeskolen. Lærerne skal også undervise mere en utidig indblanding i forhandlingsretten. Udspillet skal mest betragtes som et valgudspil. Vi må så håbe, at mange af planerne aldrig bliver til virkelighed. Ved årets start var alle parter KL, regering, skolelever, skoleledere, forældre og Danmarks Lærerforening enige om, at folkeskolens fremtid skulle løses i fællesskab parterne imellem. Sådan blev det ikke. Mange husker den ophedede debat mellem Anders Bondo Christensen og undervisningsminister Tina Nedergård. Pludselig var DLF sat uden for enhver indflydelse. DLF blev indbudt til forhandlinger. Men det var ren proforma. Foreningen blev stillet over for et ultimatum. Enten siger I ja til regeringens udspil eller også er I ude. Det på trods af, at DLF s udspil til drøftelse langt hen ad vejen matchede regeringsudspillet. Målene kunne man stort set blive enige om, men Anders Bondo ønskede mere end retorik. Det kalder regeringen et partnerskab. Jeg kalder det uanstændighed. Strukturelle besparelser De strukturelle besparelser i Varde Kommune blev det område, som kom til at fylde allermest for kredsstyrelsens arbejde i I foråret blev det klart for enhver, at kommunernes økonomi rundt om i landet hang i laser. Stort set alle kommuner iværksatte besparelsesrunder. Også Varde Kommune var i økonomiske vanskeligheder. Ret hurtigt blev udmeldt, at der manglede 60 millioner kroner for at få økonomien til at hænge sammen. Og det blev hurtigt klart, at der skulle ske noget for at genoprette økonomien. Politikernes første skridt til en genopretningsplan var en bestilling til embedsværket om at få udarbejdet et besparelseskatalog lydende på de 60 millioner kroner. Konceptet var, at alle hjørner i den kommunale verden skulle medfinansiere de 60 millioner kroner. Fra politisk side og fra direktionen blev der ikke lagt skjul på, at det ville komme til at gøre ondt, ikke mindst set i lyset af de nedskæringer, man allerede havde været igennem. På skoleområdet var man netop blevet beskåret 4 millioner kroner ved omlægning af specialundervisningsområdet, og på det administrative område sad man midt i gennemførelse af en 7 % besparelse. Hoved-MED blev spurgt, om man fra medarbejderside ville være med til at iværksætte en dag, hvor medarbejderne kunne komme med forslag til besparelser. Ideen var inspireret af noget tilsvarende i nabokommunen Ringkøbing-Skjern, hvor man med succes havde prøvet noget tilsvarende. Vardes Hoved-MED var noget tøvende over for forslaget, der var fordele, men så sandelig også ulemper med et sådant forslag. Den største fare lå i, at politikerne efterfølgende kunne tørre spareforslagene af på med arbejderne med ordenen " Det er jo jeres eget forslag". Der blev udstedt nogle garantier, så dagen blev afholdt. På dagen indløb rigtig mange forslag fra medarbejderne, og disse forslag blev efterfølgende brugt i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige sparekatalog, som de 5 direktørområder i fællesskab skulle skrue sammen. Besparelseskataloget blev ventet med stor bekymring. I processen kom intet ud til interessenterne. Selv politikerne fik først information om indholdet, da det var endelig færdigt. Spareforslaget lød på godt 100 millioner kr. På den måde havde politikerne et råderum på 30 millioner kroner i forbindelse med deres senere prioriteringer. Kun 30 millioner, da man i 11

12 mellemtiden havde fundet ud af, at de 60 millioner ikke var langtidsholdbart, så det endelige spareforslag i stedet lød på 70 millioner kroner. Umiddelbart før offentliggørelsen af planerne blev jeg som Fællestillidsrepræsentant orienteret, og herefter indkaldte jeg øjeblikkelig kredsstyrelsen. Det var chokerende læsning. En massakre på skolen. Skoleområdet skulle bidrage med 33 millioner lød forslaget. I hovedtræk betød forslaget: - nedlæggelse af 7 skoler - nedlæggelse af overbygningen på 5 skoler - 1 ren overbygningsskole - Samling af al specialundervisning på 1 skole Udgangspunktet for besparelseskataloget var, at man ville gå efter strukturelle besparelser i modsætning til tidligere besparelsesrunder, hvor man havde brugt salamimetoden: Find x % besparelse på budgettet og få driften til at hænge sammen. Tidligere har Varde Lærerkreds bebrejdet politikerne, at man udsultede skolevæsenet ved at fjerne grundlaget for at drive en forsvarlig skole og bl.a. henvist til, at indekstallene for serviceniveauet i Varde lå langt under landsgennemsnittet. Bl.a. under den kommunale valgkamp blev politikerne konfronteret med dette, og borgmesteren og andre erkendte, at Vardes serviceniveau på skoleområdet var for lavt. Den nye sparerunde betød derfor strukturelle besparelser, men næppe ret mange havde forstillet sig, at det kom til at se så alvorligt ud. 33 millioner er rigtig mange penge at spare på folkeskolen. Kredsstyrelsen besluttede at bakke op omkring metoden. Strukturelle besparelser er en bedre løsning end en yderligere udsultning af skolerne. Strategisk besluttede kredsstyrelsen at arbejde på øget kvalitet i skolen, og hvis det betød lukning af skoler, måtte det være sådan. Prognoser for elevtal var en medvirkende årsag til beslutningen. Elevgrundlaget vil på sigt på nogle skoler blive meget tyndt, og i en sparesituation har det naturligvis indflydelse på beslutningsgrundlaget. Kort fortalt stod kredsstyrelsen over for 2 dilemmaer: 1. Nuværende skolestruktur med dårligere arbejdsforhold for lærere og børnehaveklasseledere på alle skoler. 2. Færre skoler med bedre arbejdsforhold for lærere og børnehaveklasseledere. Samtidig var kredsstyrelsen bevidst om, at uanset hvilken vej, man ville gå, ville det koste stillinger. Kun gennem stillingsnedlæggelser er det muligt at hente besparelser. Kredsstyrelsens strategi indeholdt ligeledes et forsøg på at bevare så mange stillinger som muligt. Kvalitet kan bl.a. måles gennem de antal personer, som skal varetage opgaven. Kredsstyrelsen valgte at arbejde for en folkeskole, hvor kvaliteten var i højsædet, og hvor medarbejderne får gode arbejdsforhold. Lokalsamfunds overlevelse blev ikke en del af kredsstyrelsens arbejdsgrundlag. Det ligger ikke inden for kredsens arbejdsområde. Kredsstyrelsen kunne også have valgt ikke at tage stilling. Det ville være en strudsetaktik, som ville medføre, at vi satte os selv uden for indflydelse. Derfor valgte kredsstyrelsen at være offensiv i sine udmeldinger med udgangspunkt i forskningsbaserede resultater. Hvad er det, som gør en skole god og velfungerende, var basisspørgsmålet. Jeg har en tro på, at kredsstyrelsens strategi har været medvirkende til, at det endelige resultat trods alt ikke blev værre end det, vi ser i dag. Sparekataloget blev sendt i høring, og høringsrunden blev samtidig startskuddet til pres fra alle kanter på politikerne for at ændre udspillet. Kredsstyrelsens rolle i den fase var at deltage i den løbende debat. Repræsentanter fra kredsstyrelsen deltog i begge stormøder, der blev skrevet indlæg til pressen, og samtidig var jeg 12

13 som kredsformand involveret i adskillige udvalg og møder i forhold til sparekatalogets konsekvenser. I høringsfasen kom meget i spil. Et af de områder, som seriøst blev drøftet, var en opsigelse af den lokale arbejdstidsaftale (A08), så lærerne kunne undervise mere. Det fik advarselslamperne til at blinke. Arbejdstidsaftalen sikrer, at man rundt om på skolerne har et fleksibelt system til gavn for arbejdsopgaven, og samtidig sikrer A08 lærerne mod, at det bliver dem, som i sidste instans vil komme til at betale for kommunens vaklende økonomi. En opsigelse af arbejdstidsaftalen ville med al sandsynlighed betyde, at lærernes arbejde ville komme på mødeplan, så al arbejde minutiøst blev bestemt af arbejdsgiveren. Et sådant system betyder, at alle bliver tabere, skolen, eleverne, lærerne, lederne. Rundt om i landet er der kredse, som befinder sig i den situation. Det er ikke morsomt. Heldigvis endte det ikke sådan. Alle ventede spændt på 7. december. Her blev politikernes beslutning offentliggjort. Som bekendt medførte den politiske proces, at der skete væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige udspil. 3 skoler bliver nedlagt 4 skoler bliver filialskoler alle overbygningsskoler bliver bevaret bevarelse af 6 "små" skoler som selvstændige enheder specialklasseelever samles på 2 skoler 7. klasser placeres på overbygningsskoler Alt i alt en nettobesparelse på kr. 7,8 millioner kr. på normalområdet og 3 millioner kr. på specialområdet. Besparelsen medfører en stillingsreduktion af lærere og børnehaveklasseledere på 10,1 stilling på normalområdet og 7 stillinger på specialområder, heraf er 2-3 stillinger pædagogstillinger. Sparekataloget betyder altså en stillingsnedgang på folkeskoleområdet på 15 stillinger med effekt fra skoleåret 2012/13. Derudover mister skolevæsenet ca. 8 stillinger om året de kommende år grundet faldende elevtal. Besparelserne og de medførte konsekvenser er imidlertid forsat alvorlige. I min mundtlige beretning vil jeg komme nærmere ind omkring de udfordringer, vi står over for i forhold til udmøntningen af besparelserne. Campus 2010 blev det første spadestik sat til Campus byggeriet. Et udvalgsarbejde blev iværksat mht. samkøring de 3 (4) skoleformer imellem. Samtidig blev der lavet en tidsplan for ansættelse af leder og lærere til 10.klasse centret. Her kom besparelsesrunden også i vejen. Den oprindelige plan var, at der skulle ansættes selvstændig leder på Campus, men det blev ændret til, at man blot skal have en afdelingsleder. Ren økonomitænkning. 10 klasse centret bliver formelt knyttet til Sct. Jacobi Skole med lederen herfra som formel leder. Alt tyder på, at afdelingslederen på 10. klassecentret får meget stor selvstændighed omkring sin 13

14 ledelse. En fordel ved, at 10. klasse centret bliver filial til Sct. Jacobi skole er, at tilknytningen betyder, at sker der udsving i elevtallet et år, indgår evt. overtallige 10. kl. lærere på lige fod i moderskolens fagfordeling. I foråret skal lærerstillingerne besættes. Forhåbentlig primært ved frivillige interne forflyttelser. I skrivende stund er ansøgningsfristen for interne forflyttelser ikke udløbet, men på forhånd har vist sig stor interesse. Kredsstyrelsens arbejde 2010 Ved sidste generalforsamling blev vedtægterne ændret, så der fremover er 6 medlemmer af kredsstyrelsen formand + 5 kredsstyrelsesmedlemmer. Ændringen betød, at der også er sket en ændring af kredsstyrelsens arbejdsform. Forud for kredsstyrelsesmødet bliver afholdt et arbejdsmøde. Arbejdsformen er med til at kvalificere kredsstyrelsens arbejde, så beslutninger på kredsstyrelsesmødet beror på et endnu større vidensniveau. Kredsstyrelsen har i 2010 afholdt 11 kredsstyrelsesmøder og 7 arbejdsmøder. Dagsordenerne har som tidligere nævnt i vid udstrækning handlet om besparelseskataloget og udmøntningen af samme. Kredsstyrelsen har endvidere deltaget i 11 lokale møder for tillidsrepræsentanter, 3 kursusdage for tillidsrepræsentanter samt 1 kommunalt kursus for kommunens tillidsrepræsentanter. Formanden er valgt som fast medlem af Hoved-MED, hvor der i årets løb har været 8 ordinære møder samt 2 dialogmøder med økonomiudvalget. Formanden sidder som næstformand af Fælles-MED for Børn og Unge. I dette forum har der i årets løb været afholdt 9 møder. Kredsstyrelsen har endvidere løbende deltaget i klubmøder på de enkelte skoler. Dagsorden til disse møder har i væsentlig omfang handlet om besparelseskataloget samt arbejdstidsaftalen. Der afholdes jævnligt møder med Varde lærerkreds kontaktperson i Hovedstyrelsen. I årets løb har der været afholdt 5 møder med HS- medlem Niels Munkholm Rasmussen. I løbet af året har der været afholdt 3 regionale kredsmøder samt 3 kredsformandsmøder. I det forpligtende kredssamarbejde er der nedsat 4 fora det politiske, det pædagogiske, kursusforum og arbejdsmiljøforum. I ovennævnte fora er der i 2009 afholdt 4 møder i hvert samarbejde. Møder for særlige medlemsgrupper. I 2010 har kredsstyrelsen afholdt møder med ansatte på PPR. Et planlagt møde for lærere uden fast tjenestested måtte aflyses pga. manglende tilslutning. Der er planlagt møde for adm. ansatte på Bytoften 14

15 Kredsstyrelsen er/har været repræsenteret i følgende eksterne udvalg Repræsentationer Lokal beskæftigelsesråd Lønsumsstyring/aftalestyring i NyVarde Kommune Hoved-MED Varde Styregruppe overordnet personalepolitik i Varde Kommune Forpligtende kredssamarbejde Kursus Forpligtende kredssamarbejde arbejdsmiljø Forpligtende kredssamarbejde pædagogisk Forpligtende kredssamarbejde politik Fælles-MED Varde Helhedsskolen Kompas/specialpæd. indsats Baglandsmøder med HS-medlem Forhandlingsudvalg omkring forflyttelser + forhandling lokal løn (konsulenter) + løn ikkelæreruddannede Kredsstyrelsesmedlemmer Helge Højstrup Helge Højstrup Helge Højstrup, Supp.Kim Jørgensen Helge Højstrup Susanne Nielsen Bjarne Alsaker, Kim Jørgensen Olga Skov, Mathias Christensen Helge Højstrup Jensen, Kim Jørgensen Helge Højstrup. Supp. Kim Jørgensen Olga Skov Susanne Nielsen Helge Højstrup, Kim Jørgensen Helge Højstrup Jensen, Kim Jørgensen Olga Skov Repræsentanter fra kredsstyrelsen har endvidere deltaget i følgende kursus/konferencer/møder Kursus/konference/møde Formål Deltagere Kongres DLF s overordnede politik/ok-08 Helge Højstrup (Delegeret) Kim Jørgensen(Delgeret) Mathias Christensen (Gæst) Alternativ Sorø-konference Enhedsskolen under pres. Susanne Nielsen, Kim Jørgensen, Helge Højstrup Konference Evaluering A08 Helge Højstrup Skolelederforening/DLF Kassererkursus Kompetence inden for området Susanne Nielsen Skolerigsdag Varde Kommunes skolepolitik Kredsstyrelsen Konference for det pæd. Styrke kredsens arbejde på det Olga Skov, Kim Jørgensen Forpligtende samarbejde pædagogiske område Orientering for 4. års Rekruttering Helge Højstrup studerende på Ribe Sem. Kredsformandsmøder Aktuel politik Helge Højstrup, Kim Jørgensen 10 klasse og Campus kontakt Helge Højstrup Jensen Lokalkredsen for Danmarks Kontakt og møder Olga Skov skolebiblioteksforening Konference for kredsens arbejdsmiljøansvarlige Styrke kredsens arbejde på arbejdsmiljøområdet Bjarne Alsaker 15

16 Regionale møder om pæd.forhold Dialog hovedstyrelse Olga Skov Helge Højstrup Regionale møder arbejdsmiljø Dialog Hovedstyrelse Bjarne Alsaker Kursus for kursusansvarlige Ideudveksling/politikskabende Susanne Nielsen Opfølgning formandsskole Baglandsarbejde/ideudveksling Helge Højstrup Tillidsrepræsentanterne. I 2009 har der været afholdt 11 Tr-møder samt 3 kursusdage for tillidsrepræsentanterne. Som noget nyt var en af kursusdagene i samarbejde med alle kredsene i det forpligtende kredssamarbejde. Det var en god oplevelse, som søges gentaget hvert andet år. Det er kutume i den skr. beretning at takke de nærmeste samarbejdspartnere for et godt samarbejde. Varde Lærerkreds nærmeste og vigtigste samarbejdspartner er tillidsrepræsentanterne. Det er dem, som skal udmønte DLF s og Varde Lærerkreds politik på skolerne. Samtidig er de en overordentlig vigtig sparringspartner for kredsen. Ikke mindst i år har tillidsrepræsentanterne været til stor gavn for kredsen under udmøntningen af kredsens politik omkring besparelserne. Herfra en stor tak for det store arbejde som tillidsrepræsentanterne udfører for kredsen, for medlemmerne og for Danmarks Lærerforening. På de indre linjer Vores sekretær gennem mange år, Mariann Humlebæk, har de sidste 3 år været på orlov i forbindelse med arbejde i USA. Mariann har meddelt, at familien atter drager mod staterne, hvorfor hendes ansættelsesforhold til Varde Lærerkreds ophører pr. 1. juni. Jeg vil udtrykke tak til Mariann for hendes store indsats for Varde Lærerkreds og samtidig ønske hende alt godt i sin tilværelse over there. I orlovsperioden har vi haft en god erstatning ved Ginna Hindsig. Ginna indtræder som fast ansat sekretær pr. 1. juni. Jeg glæder mig til fortsat godt samarbejde med Ginna. Lærerkredsens 2 konsulenter har som sædvanlig været travlt beskæftiget. Arbejdsopgaverne er mangfoldige og kræver stor indsigt i komplicerede regler, bekendtgørelser og overenskomster. Det er dejligt at konstatere, at kredsens medlemmer nyder stor gavn af begge konsulenters arbejde. Herfra skal lyde en stor tak til kontorets ansatte for indsatsen i Med dette overlader jeg beretningen til generalforsamlingens videre behandling. 16

17 17 Generalforsamling 2011

18 18 Generalforsamling 2011

19 19 Generalforsamling 2011

20 20 Generalforsamling 2011