Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag"

Transkript

1 Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning Foto: Bent Nørregaard

2 PI Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): Bent Mortensen: Berit Mortensen: Ilusilersuisoq naqiterisorlu: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1700 ISSN: PI Paasissutissat/Information Udgives af: Ineriasaavik, Pilersuiffik og Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): Bent Mortensen: Berit Mortensen: Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag 1700 eksemplarer ISSN: IMAI Siulequt 3 Atuartitsissutinik atorniartarfik 4 Saqqummiivik atorniartarfik 6 Kikkut afdelingini sulisuuppat? 9 Piareersimassusermi? 11 Illit avatangiisitit ilinniakkit 15 Alloriarfinni misiligutissanik suliaqarneq 17 Qallunaatut misilitsissutissanik suliaqartartut ataatsimiitsitaliaat sulerippat? 20 Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq 22 Masterinngorniarluni ilinniagaqarneq 23 Naliliinermi nalunaarusiaasartut 25 Atuarfimmi angusat pillugit paasissutissiisarfiup ilisaritsinera 27 Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa 28 Atuartitsissutinik atorniartarfimmi kisitsinermi/matematik atuagassiat 31 INDHOLD Forord 3 Fællessamlingen 5 Informationsafdelingen 8 Hvem arbejder i afdelingerne? 9 Hvad med paratheden? 13 Lær om dine omgivelser 16 Arbejdet med trinevalueringer 19 Hvad laver opgavekommissionen i dansk? 21 Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag 22 Master-uddannelser 24 Evalueringsrapporterne 26 Præsentation af database om resultaterne i folkeskolen 27 Evaluering en del af undervisning 28 Matematikmaterialer til udlån i Fællessamlingen 31

3 SIULEQUT FORORD Atuarfiup peqqussutaani nutaami, oqaaseq naliliineq, oqaatsit pingaarnerpaat ilaattut isigineqarpoq, uani naliliineq atuartitaanerup ilaatut isigineqarmat. Uani PI mi ilanngussat assigiinngitsut naliliinermut tamarmik arlaatigut attuumassuteqartut atuarneqarsinnaapput. Aammattaaq Pilersuiffimmi immikkoortortaqarfiit marluk ilisaritinneqarnerat ilanngupparput, tassalu Atuartitsisutinik atorniartarfik aammalu Saqquummiivik atorniartarfik, aammalu sumiiffimmi qinigassiissut inuiaqatigiilerinermilu atuartitsissutit tigussaasut atuartitsinermi isumassarsiffittut atorneqarsinnaasut ilanngunneqarput. Qeppernermi kingullermi atuarneqarsinnaavoq Atuartitsissutini atorniartarfimmi matematikkimi atorneqarsinnaasut allattorsimaffiat. Juullingajalermanaasiit Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut tamaasa juullimi ukiortaassamilu pilluaqquagut. Evaluering er et af nøgleordene i den nye skoleforordning, idet evaluering her opfattes som en integreret del af undervisningen. I dette nummer af PI kan man læse forskellige indlæg, der hver på sin måde har med evaluering at gøre. Vi bringer endvidere en præsentation af to af afdelingerne i Pilersuiffik, Fællessamlingen og Informationsafdelingen, samt en konkret undervisningsidé til faget samfundsfag. Sidst i bladet findes en liste over de matematikmaterialer, der kan lånes fra Fællessamlingen. Julen står for døren, og vi vil gerne ønske alle undervisere i Grønland en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Kirsten Olsen Kirsten Olsen MY BOOK LOOK AND LEARN Atuakkap Look and Learn p suliassartai. Suliassat sungiusaatillu 48 -nik quppernillit, aallaaveqarput atuartup atuagaanit sammineqartunit. Ilinniartitsisumut ilitsersuummi suleriaatsit sammisassallu allaaserineqarput. Arbejdsbog til Look and Learn. Opgaver og øvelser på de 48 sider tager udgangspunkt i emnerne fra elevbogen. Beskrivelser af arbejdsformer og aktiviteter er beskrevet i den tilhørende lærervejledning. 3

4 ATUARTITSISSUTINIK ATORNIARTARFIK All.: Vibeke Andreasen, Atuartitsissutinik atorniartarfiani pisortaq, Pilersuiffik Atuartitsissutinik atorniartarfimmi ataatsimut katersaatit tassaapput atuakkat atuaqatigiikkaanut naatsorsuussat (klassesæt-it), video-t, båndit, assit seqersittakkat (dias-it), atuartitsinermilu atortussiat aalajangersimasut kiisalu atuartitsinermi atortussiat ataasiakkaat ilinniartitsisunut sammisitat ataasiakkaat, nuna tamakkerlugu atuarfeqarfinnut tamanut suliffeqarfinnullu allanut a- tukkiunneqarsinnaasut nuannaarutaasinnaasullu. Atuartitsinermi atortussianik nutaanik ingerlaavartumik pissarsiortortuarpugut, nungullaattullu aamma nutaanngilisut (naleqqukkunnaartut) iginneqartarlutik. Immikkoortortaqarfimmut attuumassuteqarput; Immikkoortortaqarfimmi pisortaq ilinniartitsisullu ikiortaasartut ullup affaani sulisartut marluk, taakkua atorfeqartinneqarnerat Saqqummiivik atorniartarfik pillugu allaaserisami, sulisunut atugassarititaasut allaaserineqartut assinginik atugassaqartinneqarlutik sulipput. Taakkua saniatigut sulisorivagut allaffimmioq ilinniarsimasoq ataaseq kiisalu atortorissaaruserisoq studieteknikkereq ataaseq. Atuartitsinermi periutsinut aaqqissueriaatsinullu tunngatillugu atortussianut ataasiakkaanut attuumassutilinnik atuarfeqarfinnut, ilinniartunut, atuartunut ilinniarfeqarfinnullu siunnersuisarnerit najoqqutassiuisarnerillu, sulinitsinni pingaarutilerujussuarmik inissisimapput. Aammattaaq maani sulisut perorsaanerup (pædagogikkip) iluani ineriartornermut nutaanerpaamut ingerlaavartumullu malinnaajuarnissartik suliassaraat. Piviusumillu atuartitsinermut tunngatillugu nutaamik eqqarsalerneq tamanna, atuarfeqarfinnut tamanut agguaanneqartartutigut (Ilinniartitsumiit ilinniartitsisumut mappit) atortussiat kopeeriaannaat iluseralugit atuarfinnut apuunneqartarput. Aammattaaaq pissarsiagut/nutaarsiassaatigut soqutiginartut ATTAT mut iliorarneqarlutik takusassiarineqartarput. Maanna ajornarunnaarnikuuvoq atuartitsinermi atortussiat katersaatigut Ataatsimoorussat elektronisk -ikkut atortorissaarutit aqqutigigalugit, tassa internett ikkut toqqaannartumik qinnutigineqarsinnaalerlutillu inniminnerneqarsinnaalernikuummata. Adresseq: atuartitsinermi atortussianik katersaatitsinnik ujartuiffiusinnaalernikuuvoq. Aammattaaq Inerisaaviup nittartagaatigut nanisinnaavat; adresseq: Aammattaaq atuartitsinermi atortussiap, qaqugu atorneqarsinnaalernissaa, takusinnaallugulu inniminnersinnaajumagukku, atorniarsinnaasutut allatsinnissat piumasarisinnaavat, imaappoq atorniartartutut normu taarlutillu pinkode-rtaarsinnaavutit. Taakku uagutsinnut piumaneqarsinnaapput (Atuartitsissutinik atorniartarfik, Fællessamlingen, tlf ), tassa illit atuarfinni atuakkanik atorniartarfilerisunut nassiussuuteriikkatsinni allattorsimaffimmeeriinngikkuit. Illit kode-vit allanngortinneqarnissaa kissaatigigukku, tamanna aammattaaq uatsinnut saaffiginnissutigisinnaavat. Illillu kode -sappit kisitsisinik sisamanik kisitsisitaqarnissaa taamaallaat piumasarineqarpoq. Foto: Peter Langendorff Hansen 4

5 FÆLLESSAMLINGEN Af: Vibeke Andreasen, afdelingsleder Fællessamlingen består af bøger i klassesæt, video, lydbånd, dias og konkret materiale samt enkelte lærerhenvendte enkelteksemplarer, som udlånes til alle landets folkeskoler samt andre institutioner, der kan have glæde af dem. Der anskaffes løbende nye materialer, og slidte og forældede kasseres. Materialerne kan lånes i 1 måned regnet fra modtagelsesdato, film/video dog kun i 2 uger. Til afdelingen er knyttet en afdelingsleder og 2 deltidsansatte pædagogiske medarbejdere ansat på samme vilkår som beskrevet i artiklen om Informationsafdelingen. Desuden er der ansat en HK-medarbejder samt en studietekniker. En vigtig funktion er rådgivning og vejledning af skoler, studerende, elever og institutioner både i forbindelse med det enkelte materiale og i forbindelse med undervisningsmetoder og -organisering. Det er ligeledes personalets opgave løbende at være orienteret om de nyeste strømninger på det pædagogiske område. Denne nytænkning udmøntes i konkrete undervisningsforløb, der i form af kopiklart materiale fordeles til alle skoler (Lærer-til-lærer-mapperne). Desuden lægger vi interessante anskaffelser/nyheder ud på AT- TAT. Der er nu mulighed for både at søge elektronisk i Fællessamlingens materialer og at booke (bestille/reservere) direkte over Internettet. Adressen: giver alle mulighed for at søge i materialesamlingen. Du kan desuden klikke dig vej derhen via vores hjemmeside Hvis du også vil kunne booke og se, hvornår materialer er ledige, kræver det, at du oprettes som låner, dvs. at du skal have et lånernummer og en pinkode. De bestilles hos os (Fællessamlingen, tlf ), hvis vi ikke allerede har sendt en liste til din skolebibliotekar. Hvis du ønsker din kode ændret, kan du ligeledes henvende dig til os. Eneste krav er, at det er et firecifret tal. Foto: Peter Langendorff Hansen 5

6 SAQQUMMIIVIK ATORNIARTARFIK All.: Kirsten Olsen, Saqqummiiviup atorniartarfiani pisortaq Saqqummiivik atorniartarfimmi, atuartitsinermi atortussianik assigiinngitsunik arlalinnik ataatsimoortunik katersaateqarpugut: Ilinniusiorfimmiit saqqummersinneqartartut, toqqorsivitta uninngasuutaasa allattorsimaffianiittut assigai Qallunaat meeqqat atuarfiinut atuakkiorfiisa arlalissuit saqqummersittagaat, atuartitsissusiat FUI-kataloge-p imaasa assingi. Atortussiat pædagogisk/psykologisk-init katersaatit, atuakkiat soqutiginartut nutaarsiassat sapinngisarput malillugu nutartertuarniarsarisagut. Atuagassiat, tidsskrifter-it katersat takuuk PI 3/2002 (www. p-center.gl) ilanngussaq. Sulisut Atuartitsissutinik atorniartarfimmut attuumassutillit tassaapput Immikkoortortaqarfiup pisortaa ilinniartitsisullu ullup affaani sulisartut pingasut ikiortitut atorfeqartinneqartut. Taakkua Nuummi atuarfinneersuupput, taakkulu sulinermik ⅔-ata missaa atuarfinni sulinermut atortarpaat pingajorarterullu kingulleq Pilersuiffimmi sulinerminnut atortarlugu. Tamanna aaqqissuussineruvoq pitsaasoq, tamatumammi meeqqat atuarfianni susoqarnersoq uagutsinniit malinnaaviunissaa qularnaarmagu, tassami taakkuummata sulinitta siunnerfigisaat. Taakkua saniatigut ilinniarnertuunngorniamik ataatsimik, Ilinniarfissuarmiit ilinniartitsisunngorniamik ataatsimik ikiorteqarluta. Atuartitsissutinik atorniartarfimmi ulluinnarni sulinermut ilaapput atuartitsinermi atortussianik nalunaarsuineq atorunnaartunillu kasiiliisarneq. Atuartitsinermi atortussiat Immikkoortortaqarfimmiittuutigut tamarmik stregkode-lersugaapput atuagaateqarnerullu iluani aaqqissuussaasumik suleriaatsitigut Bibliotek-ikkut nalunaarsugaasarlutik. Ilinniartitsisut, immikkoortortaqarfitsinnut atorniartartut, atorniarnermi atorneqartartumik normumik tunineqartarput, atortitsinerlu qarasaasiakkut nalunaarsorneqartarluni. Atukkiisarnerput qaammammik ataatsimik sivisussuseqartarpoq, atornerulli sivitsorneqarsinnaaneranut peri- Foto: Kirsten Olsen Foto: Peter Langendorff Hansen 6

7 arfissaqarpoq, imaappoq atukkat allanit atorniarneqarlutik inniminnerneqarsimanngikkaangata. Atorneq sivitsorniarneqarpat, tamanna oqarasuaatikkut pisinnaavoq. Qaammatit tamaasa atuarfiit utertitassaannik nukingisaarneqarlutik allaffigineqartarput, imaappoq atorfissaminnik qaangiisimagaangata, pingasoriarlunilu allaffigineqareernerup kingorna utertitsisimanngippata atuartitsinermi atortussiat tammartutut nalunaarsorneqartarput, atuarfiillu akiligassaannik nassinneqartarlutik. WORD LIST Aammattaaq nuna tamakkerlugu atuartitsinermi atortussiat pillugit ilinniartitsisunik siunnersuisarnerit atortussianillu nassiussuisarnerit ingerlataraagut. Meeqqat atuarfianni atuartitsissutaasartuni, fagini assigiinngitsuni sunik atortussianik peqarnersoq (atortussiortoqarnersoq) malinnaaffiginiarsaraarput. Klassimi, alloriarfimmi (trin) imaluunniit atuarfik tamakkerlugu qulequttamik aalajangersimasumik ingerlatassamik, temaugeqartoqassappat assigisaanilluunniit ingerlatsisoqassappat, taava tamatigut uagutsinnut saaffiginnittoqarsinnaavoq. Uagullu atortussassinnik naleqquttunik ikiussallusi sutigut periarfissaqarnerluta mississussavarput soorunalumi atortussassinnik kissaatigisassinnik nassikkusoqaassi. Atuakkat atuartitsissutit tunngaviusut aalajangersimasut (grundbogsystem), assersuutigalugu tuluttoortitsinermi, atuarfiup taarserusulersimappagit, taava uagut tuluttoortitsinermi atuakkanik tunngaviusinnaasunik nutaanerpaanik qiniataagassanillu arlalinnik nassitsinissatsinnut periarfissaqarpugut, taamaalilluni qallunaat nunaanni imaluunniit nunani allani atuakkiorfinnut piniannginnermi paasissutissarsiortoqareersinnaaniassammat. Tuluttut oqaatsit allattorsimaffiat nutarterlugu pitsanngorsarlugulu saqqummersinnera. Uani saqqummersitami Oqaatsinik allattorsimaffik/word List (tunguusaq qorsullu) mumittaganngorlugu ataatsimoortinneqarpoq. Atuakkap immikkoortuata aappaaniittut tassaapput tuluttut kalaallisut qallunaatut oqaatsit tulleriiaarneri, illuatungaaniillutillu kalaallisut tuluttut qallunaatut oqaatsit tulleriiaarneri. Oqaatsit tulleriiaakkat tassaapput tuluttut ilinniartitseqqaalernermi oqaatsit atorneqarnerusartut, tassunga ilanngullugu oqaatsit Look and Learn imeersut. Ny og forbedret udgave af den engelske ordliste. Aammattaaq atuarfinni tamani pigineqartut, Ilinniartitsumiit ilinniartitsisumut mappit kopeeriaannaat, atuartitsissusianik naannerusunik imallit suliarisarpagut. Quppernerit nutaat mappinut ikineqartussat nassiutilerneri tamaasa, mappit imarisaasa allattorsimaffiat nutartigaq ilannguttarparput, neriuutigeqaarpullu, mappit taakkua ilinniartitsisunit iluaqutigineqarlutik atorluarneqarnissaat. Aammattaaq Inerisaavik/Pilersuiffiup suliassaanut assigiinngiiaartorpassuarnut, sulisut illup immikkoortortaqarfiini assigiinngitsuneersut suliaannut, suleqataanermut peqataasarpugut. I denne nye udgave er begge Oqaatsinik allattorsimaffik/word List (den lilla og den grønne) slået sammen til en vendebog. Den ene del er en engelsk grønlandsk dansk ordliste og den anden del af bogen en grønlandsk engelsk dansk ordliste. Listerne indeholder de mest anvendte engelske gloser fra begynderundervisningen, heriblandt ordene fra Look and Learn. Foto: Kirsten Olsen 7

8 INFORMATIONSAFDELINGEN Af: Kirsten Olsen, afdelingsleder I Informationsafdelingen har vi flere forskellige materialesamlinger: Udgivelser fra Ilinniusiorfik, som svarer til indholdet af Lagerlisten. Udgivelser fra en række danske skolebogsforlag, som svarer til indholdet af FUI-kataloget En samling af pædagogisk /psykologisk materialer, som vi forsøger at opdatere med nyere aktuel litteratur. En samling af tidsskrifter se indlæg i PI 3/2002 (www.pcenter.gl) Til afdelingen er knyttet en afdelingsleder og 3 deltidsansatte pædagogiske medarbejdere. De pædagogiske medarbejdere er lærere fra Nuuks skoler, der har ca. ⅔ af deres arbejdstid i skolen og den sidste tredjedel i Pilersuiffik. Det er en god ordning, for den sikrer, at vi har bedre mulighed for at følge med i, hvad der rører sig i folkeskolen, der jo er den primære målgruppe for vores arbejde. Der ud over har vi en studentermedhjælper, som er lærerstuderende fra Ilinniarfissuaq. Det daglige arbejde i Informationsafdelingen omfatter registrering og kassation af undervisningsmaterialer. Alle materialer i Informationsafdelingen er forsynet med stregkode og registreret i bibliotekssystemet Bibliomatik. Lærere, der låner fra denne afdeling, får et lånernummer, og udlånet foretages elektronisk. Lånetiden er 1 måned med mulighed for forlængelse af udlånet, hvis der ikke er andre, der skal bruge materialerne. Hvis udlånet ønskes forlænget, kan det gøres pr. telefon. Hver måned får skolerne tilsendt en rykker, hvis lånetiden er overskredet, og efter 3 rykkere bliver der udskrevet en regning på de forsvundne materialer. Endvidere varetager vi ekspeditioner og rådgivning om undervisningsmaterialer til lærere fra hele landet. Vi forsøger at holde os ajour med, hvad der findes af materialer til de forskellige fag i folkeskolen. Hvis man i klassen, på trinnet eller på hele skolen skal i gang med et bestemt emne, have temauge o.l., kan man altid henvende sig til os. Vi kan undersøge, hvilke muligheder vi har for at hjælpe med velegnede materialer, og vi sender gerne de ønskede materialer til jer. Hvis skolen overvejer at skifte grundbogssystem i fx engelsk, har vi også mulighed for at sende et udvalg af de nyeste engelskbøger, så man kan orientere sig inden den endelige bestilling afsendes til danske eller udenlandske forlag. Desuden udarbejder vi kortere kopieringsklare undervisningsforløb til Lærer-lærer-mapperne, der findes på alle skoler. Hver gang der sendes nye sider ud til mapperne, medfølger en opdateret indholdsfortegnelse, og vi håber meget, at disse mapper er til gavn for lærerne. Endelig deltager vi i Inerisaavik/ Pilersuiffiks mangeartede opgaver i samarbejde med personale fra husets øvrige afdelinger. Foto: Peter Langendorff Hansen Hvad tager længst tid at lave, en snemand eller en snekone? Svar: En snemand, for der skal man udhule hovedet. 8

9 HVEM ARBEJDER I AFDELINGERNE? Kirsten Olsen, afdelingsleder for Informationsafdelingen siden Ansvarshavende redaktør for PI. Læreruddannet fra Ilinniarfissuaq i Lærer på Qorsussuaq i Nuuk fra Mest erfaring i sprogundervisning på mellem- og ældstetrinnet. Mangeårigt medlem af opgavekommissionen i dansk. Jeg hedder Naujalisa Egede og blev uddannet som lærer i Jeg underviser i fagene engelsk samt matematik i klassetrin. På Inerisaavik/Pilersuiffik er jeg i Informationsafdelingen og beskæftiger mig mest med matematik, naturteknik og engelsk. Naujalisa Egede-mik ateqarpunga 1988-imilu ilinniartitsisutut naammassinikuullunga klassertunik tuluttut matematikkimilu atuartitsisarpunga. Inerisaavik/Pilersuiffimmi Saqqummiivimmi atorniartarfimmi sulisuuvunga, matematikkimut, pinngortitalerinermut tuluttullu oqaatsinut tunngasunik sammisaqarnerullunga. Peter Langendorff Hansen Peter Langendorff Hansen Kirsten Olsen, 2001-imiit Saqqumiivimmi atorniartarfimmi aqutsisoq. PI-imi akisussaalluni aaqqissuisoq. Ilinniarfissuarmit ilinniartitsusutut 1979-imi naammassinikoq. Nuummi Qorsussuarmi 1979-imiit 2001-imut ilinniartitsisuusoq, akullerni angajullernilu oqaatsinik atuartitsineq ingerlannerullugu. Ukiorpassuarni qallunaatut misilitsissutissanik suliaqartartoq. Mit navn er Inge Møller. Jeg har undervist i Grønland siden 1989 afbrudt af nogle år i Danmark. Jeg underviser i dansk, engelsk og hjemkundskab på ældstetrinnet. Det er også disse fag, jeg beskæftiger mig med på Pilersuiffik. Inge Møller-imik ateqarpunga imiit Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisutut sulivunga, piffissalli ilaani ukiut arlallit Danmarkimiissimallunga. Angajullerni qallunaatut, tuluttut iganermillu ilinniartitsisuuvunga, taakkuuppullu atuartitsissutit maani Pilersuiffimmi sammisakka. Peter Langendorff Hansen Mit navn er Janet Bentsen Lund. Jeg er ansat i den grønlandske folkeskole på tredje år. Jeg underviser i dansk og engelsk på trin 3. På Pilersuiffik beskæftiger jeg mig hovedsagligt med dansk, engelsk og tysk. Derudover kan jeg også være behjælpelig med kristendomskundskab/religion. Janet Bentsen Lund-imik ateqarpunga. Ukiut pingajussaat kalaallit atuarfeqarfianni sulivunga. Angajullerni qallunaatut tuluttullu ilinniartitsisuuvunga. Pilersuiffimmi qallunaatut, tuluttut tyskisullu oqaatsit sammineruakka. Taakku saniatigut upperisalerinermut tunngasunik ikiuussinnaavunga. Peter Langendorff Hansen 9

10 Vibeke Andreasen-imik ateqarpunga. Kalaallit atuarfeqarfianni ukiut 14-it sulinikuuvunga imiit Atuartitsissutinik atorniartarfimmi aqutsisuuvunga. Peter Langendorff Hansen Jeg hedder Anette Theill Skov. Jeg har undervist i den grønlandske folkeskole i 4 år. Jeg er ansat ved Kangillinguit Atuarfiat, hvor jeg underviser i matematik og geografi på trin 3. På Pilersuiffik arbejder jeg specielt med matematik og naturfagene. Peter Langendorff Hansen Anette Theill Skov-imik ateqarpunga. Kalaallit atuarfeqarfianni ukiut sisamat sulinikuuvunga. Kangillinnguit Atuarfianni sulisuuvunga, angajullernut matematikkimi nunalerinermilu ilinniartitsisuullunga. Pilersuiffimmi matematikki pinngortitalerinerlu immikkut sammisarivakka. Mit navn er Vibeke Andreasen. Jeg har undervist i den grønlandske folkeskole i 14 år. Siden 1993 har jeg arbejdet som afdelingsleder i Fællessamlingen. Peter Langendorff Hansen Jeg hedder Sofiarak Tobiassen og arbejder på fjerde år i folkeskolen. Jeg er i afd. 2 og underviser i grønlandsk, naturfag, personlig udvikling samt religion og er klasselærer. På Pilersuiffik arbejder jeg i Fællessamlingen og beskæftiger mig mest med undervisningsmaterialer på grønlandsk. Sofiarak Tobiassen-mik ateqarpunga ukiut sisamassaat meeqqat atuarfianni ilinniartitsisutut sulivunga. Afd. 2-mi kalaallisut, naturteknik, inuttut inerik., upperisarsiornermilu atuartitsisarpunga klassilæreriullungalu. Pilersuiffimmi fællesafd.-mi annermik kalaallisut tunngasuunerusut suliarisarpakka. Peter Langendorff Hansen Johan Petrussen, assistent for fællessamlingen. Uddannet indenfor handel og kontor i 1992, har arbejdet i Pilersuiffik siden Beskæftiger mig mest med udlån af materialer fra fællessamlingen. Johan Petrussen Atortussanik atorniartarfimmi ikiorti. Allaffimmiutut ilinniarsimavunga 1992-mi naammassillunga, Pilersuiffimmi sulilerpunga 1995-mi, atorniartunik sullissinerusarpunga atortussanik atorniartarfimmiit. Foto: Peter Langendorff Hansen 10

11 PIAREERSIMASSUSERMI? ATUARFEQARFIMMIK INERISAANERMI APEQQUTIT PINGAARUTILLIT SISAMAT Kaali Olsen, Naliliisarneq pillugu immikkoortortaqarfimmi pisortaq Qarasaasiakkut avammut nittartagaq aqqutigalugu Inerisaaviup naliliisarneq pillugu immikkoortortaqarfiata avammut saqqummiunnikuuaa atuarfitsialammut tunngatillugu atuarfiit pisortaasa ilinniartitsisuisalu piareersimassusaat pillugu misissuisimaneq. Skiimap apeqqutinik immersugassiap, aaqqissuusseqqissimanerup Atuarfitsialaap immikkuualuttortaanut assigiinngitsunut tunngatillugu sulisut assigiinngitsut piareersimassuseq eqqarsaatigalugu, qanoq misigisimanerat pillugu paasiniaanerusimavoq. Nalunaarusiaq nammineq immineq atuaruminartuuvoq aamma annertuujunanilu nalunartuunnginnami. Misissusimanerup assiliaq ersersinniagaa tassaavoq, meeqqat atuarfiini atuarfiit pisortaasa ilinniartitsisuisalu, nalinginnaasumik pissutsit qanoq misigineraat ersissinniassallugu. Misissuisimanerup pingaarnertigut inerniliussaasigut, illit kommunerpianni imaluunniit atuarfippianni pissutsinik ersersitsisuusimanissaa qularnarpoq kisianniliuna misissuisimaneq tamannarpiaq nuna tamakkerlugu pissutsit qanoq innerannik ersersitsisuullunilu atuarfinni ataasiakkaani imatut apererusulernermik pilersitsisuusinnaasoq: Qanorpiarmiuna uagut ingerlasugut? Misissuisimanerup ajornartorsiutaasinnaasut imaluunniit suliniutaasut ilaannik, immaqa siunissami oqallisigisassaasinnaasunik, anguniagassaasinnaasunik aamma/imaluunniit inerisagassanik suliniuteqarfiusinnaasunik isiginninniarnerulersitsisuusinnaavoq, ass. atuarfinni portfolio-mik imaluunniit anguniagassat anguniarneqarnerini aqutseriaasissiatut sakkussianik allanik atuinikkut. Atuarfitsialak tassaavoq, atuarfeqarfimmik tamakkiisorujussuarmik iluarsartuusseqqissimaneq immikkuualuttorpassuarnik nutaanik atuartitsinermillu isiginnittaatsimik nutaarluinnarmik imalik. Tamatumalu nassuiaariaatsinik paasinnittaatsinik atuartitseriaatsinillu ingerlatseriaatsinik paasinninnerit assigiinngitsorpassuarnillu paasinnittaaseqartarnerit/nassuiaasseriaaseqartarnerit nassatarisinnaavai, soorlu assersuutigalugu anguniagassiornerup suleriaasissanillu pilersaarusiornerup imaluunniit nalunaarusiornerup sunillu imaqarnissaannik paasinninnerit assigiinngitsorpassuusinnaasut. Ass., atuarfiit pisortaat suleqatiminnut allanut naleqqiullutik peqqussut nalunaarusiallu assigiinngitsut pillugit nalinginnaasumik pitsaanerusumik paasissutissinneqarsimasutut migisimanissaat ilimanarluinnarpoq. Taamaattumillu aammattaaq illit atuarfinni tamanna sutigut qanorlu annertutigisumik eqquunnersoq paasissallugu pingaaruteqartuusinnaavoq. Nalunaarut una allaluunniit, qanoq nassuiarneqassanersoq ulluinnarnilu atuartitsinermi piviusunngortinneqassanersoq, assigiinngippallaartumik paasineqarluni paatsuungassutaalersimappat, tamatuma anguniakkat takorluukkallu, sulinermi anguniarneqartut paatsuungaffiulernerannut pilersitsisuusinnaavoq. Tamakkulu kingunipilugisinnaavaat meeqqat atuarfeqarfiini soqutigisallit sulisullu assigiinngitsut akornanni akerleriissuteqalernerit suleqatigiinniarnermilu ajornartorsiuteqalernerit. Atuarfeqarfinnik iluarsartuusseqqinnerit tamarmik siunertarisarpaat atuartut ilinniartitaasarnerisa pitsanngorsarneqarnissaat atuarfinnilu atuartitsissutaasartut inerisaavigineqarnissaat. Taakkulu immikkoortut pingaarutillit marluk, atuarfeqarfiup iluarsartuuteqqinneqarnerani assigiinngitsunik periuseqarluni anguniarneqarsinnaapput. Pingaartuuvoq susassaqartut assigiinngitsut (kommunalbestyrelse, atuarfiup siulersuisui, pisortaat, ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu) iluarsartuusseqqinnerup Atuarfitsialaap pingaarnertigut suna siunertarineraa pillugu, sapinngisamik assigiiaakannersumik takorluugaqarnissaat. Meeqqat atuarfianni siunertarineqartut ilikkagassatullu anguniarneqartut, anguniarlugit sulinermi pingaartitat suut tunngavigineqassanersut, allannguinerullu ingerlanneqarlernissaanut atuarfiup piareersalernissaa eqqarsaatigalugu najukkani ataasiakkaani anguniagassat suliniutaasussallu suut pilersinneqassanersut kiisalu, takorluukkat piumasaqaatillu qanoq oqimaalutarneqarlutillu nalilersorneqassanersut qulaajarsimassallugu. Aammattaaq suliniuteqalernerup ingerlanneqalernerani pingaartuuvoq siusissukkulli, inerisaaviginiakkat assigiinngitsut 11

12 atuarfeqarfiup susassaqartuinut tamanut, qanoq oqaloqatigiissutigineqarlutillu nalunaarutigineqartarnissaat paaseqatigiissutigereersimassallugu. Atuarfitsialak piviusunngortiterivigalugu suliaq aallartinniaraanni piginnaasassaq pingaartoq tassaavoq aalajangersakkanik tunngavigisaanik paasisimasaqarluartuunissaq. Susassaqartut assigiinngitsut ataasiakkaat iluarsartuusseqqissimanerup immikkuualuttortaanut ataasiakkaanut (tassa peqqussummut nalunaarutitaanullu) paasisimasaqartuunissartik namminneq akisussaaffigigaat, taava najukkani ataasiakkaani atuarfeqarfinni qullersaallutik akisussaasut, suleqatigiinnissami allanngortiterinissamilu sinaakkutissat oqalliffissallu ataatsimut suleqatigiissutigalugit pilersinniartariaqarpaat. Piginnaasassaq pingaaruteqartoq alla taasariaqartoq tassaavoq, suliat pilersaarusiorneqartut najukkani ataasiakkaani kulturerineqartut inooqatigiinnerullu tungaatigut isumaqarluartumik ataavartumillu tunngavilimmik aallaaveqartuunissaat. Allatut oqaatigalugu atuarfeqarfimmik iluarsartuusseqqinniarluni sulinerup aallaavigisariaqarpai kommunerisami, najugaqarfigisami atuarfigisamilu piginnaassutsit nukissallu pigineqareersut. Atuarfitsialaap tungaanut aqqut sanallugu ineriigaanngilaq aqqutissalli sanaartornissaanut atortussiat kisiisa pigineqarlutik. Aammattaaq aqqutissap immikkuualuttortaaranngui tamaasa ilanngullugit aalajangersugaanani taamaallaalli anguniakkap killiffissaa kisimi nalunaarneqarsimalluni. Suliassaq pingaartoq atuarfiit siunissaanni ittoq tassaavoq, anguniakkat tungaannut aqqutissat aqqusineeqqallu sanaartorneqarnissaat isumagissallugu. Suliffeqarfiit allat nutarteriffiusarnerisa pisarnerattuulli suliassap tamatuma pisariaqartissavai suleqatigiinnissaaq peqataanissarlu, pilersaarusiornissaq aaqqissuussaasumillu anguniagassiornissaq aamma suliat nalilersorneqartarnissaanni periusissiornissaaq, kiisalu minnerunngitsumik oqaloqatigiittuartarnissaq oqallittuartarnissarlu. Pingaartuuvoq siunissami perorsaanerup tungaatigut oqallittarnissani, pisartussani, tunngavigisassanik ataatsimoorussanik pilersitsisimanissaq, aallarniutitullu oqallisaasinnaasut qulaajaataasinnaasullu immikkoortut sisamat eqeersaataasinnaasut ukuusinnaapput: 1. Atuartut tamarmik pitsaanerpaamik ilikkagaqarnissaat pilersinniarutsigu, inuup tarnikkut eqqarsartaatsikkullu ineriartortarnera pillugu ilisimasagut qanoq atorsinnaavagut? 2. Atuartut atuarnerminnik pimoorussinerat kajumissusaallu nukittorsarniarutsigik kiisalu atuartitsinerup pitsaassusaa annertusaaviginiarutsigu, taava atuartut inuttut, inooqataanikkut kulturikkullu tunuliaqutaat piginnaassusaallu pillugit ilisimasagut qanoq atorluarsinnaavagut? 3. Uagut atuarfipput inerisarniarlugu qanoq aaqqissuussiviginiarsinnaavarput, taamaalilluni ulluinnarni sulisaaseq piviusoq ingerlajuartumik pitsanngorsartuarneqarsinnaanngortillugu? 4. Qanoq-una iliorluta ilisimatusarnikkut tunngavilinnik imaluunniit ilisimatusarneq tunngavigalugu uppernarsaasersukkanik uagut atuarfitsinni atuinerput annertusarniarsinnaagipput? Neriuutigaarput, Atuarfitsialak piviusunngortiterivigalugu sulinerup ingerlateqqinneqarnissaa pillugu oqallittarnissani, apeqqutit qulaani taaneqartut aallaavittut atorneqarsinnaajumaartut. 12

13 HVAD MED PARATHEDEN? 4 GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL TIL SKOLEUDVIKLING Kaali Olsen, Afdelingsleder i Evalueringsafdelingen Evalueringsafdelingen i Inerisaavik har offentliggjort en undersøgelse af skolelæreres og -lederes parathed til Atuarfitsialak på hjemmesiden: Spørgeskemaundersøgelsen er en undersøgelse af, hvordan forskellige aktører føler sig rustet til at virkeliggøre forskellige elementer af Atuarfitsialak reformen. Selve rapporten er meget læsevenlig, da den hverken er særlig omfangsrig eller svær at gå til. Undersøgelsen er et øjebliksbillede af, hvordan den generelle situation opleves af lærerne og lederne i folkeskolen. Det er ikke sikkert, at undersøgelsens hovedresultater afspejler situationen i lige netop din kommune eller skole men netop derfor kan resultaterne både give et overblik over situationen i hele landet og en mulighed for den enkelte skole til at spørge: Hvordan går det så lige netop hos os? Undersøgelsen kan være med til at sætte fokus på nogle af de eventuelle problemområder eller indsatsområder, der måske bør indgå i fremtidige debatter, målsætnings- og/eller udviklingsarbejder fx ved brug af skolernes portfolio eller andre målstyringsredskaber. Atuarfitsialak er en omfattende skolereform med en række nye elementer og et helt nyt læringssyn. Dette kan give anledning til mange forskellige fortolkninger, forståelser og tilgange til undervisningen, og hvad det fx vil sige at lave mål og handleplaner eller afgive vidnesbyrd. Fx er der meget der tyder på, at skolelederne generelt føler sig bedre informeret om forordningen og de forskellige bekendtgørelser end de andre medarbejdergrupper. Det kan derfor være vigtigt at få afklaret, hvorvidt og i hvilket omfang, dette også gør sig gældende på din skole. Hvis der er meget divergerende opfattelser af, hvor man er i forløbet, eller hvordan denne eller hin bekendtgørelse skal fortolkes og virkeliggøres i den daglige undervisning, kan dette skabe usikkerhed om de mål og forventninger, der arbejdes hen imod. Dette kan i værste fald resultere i konflikter og samarbejdsproblemer mellem forskellige aktører og interessenter i folkeskolen. Alle skolereformer har som målsætning at forbedre elevernes læring og at udvikle skolens undervisning. Disse to vigtige elementer ved en skolereform kan nås på forskellige måder. Det er vigtigt, at de forskellige aktører (kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, lederne, lærerne, eleverne og forældrene) får en nogenlunde entydig forestilling om, hvad Atuarfitsialak reformens hovedpunkter går ud på, hvilket værdigrundlag man vil arbejde ud fra i bestræbelserne på at leve op til folkeskolens formål og læringsmål, hvilke lokale mål og initiativer man vil etablere for at gøre skolen klar til forandringsprocessen og endvidere afklare, hvordan forventninger og krav skal vurderes og evalueres. Desuden er det vigtigt på et tidligt tidspunkt i processen at have afklaret, hvordan forskellige udviklingstiltag skal kommunikeres og formidles ud til alle skolens interessenter. Et godt kendskab til de grundlæggende bestemmelser er en vigtig forudsætning for at påbegynde Hvorfor skriver Zoologisk Have kun Zoo på deres flag? Svar: Fordi resten er logisk. 13

14 arbejdet med implementeringen af Atuarfitsialak. Mens det er den enkelte aktørs ansvar at sætte sig ind i reformens enkeltdele (forordning og bekendtgørelser), må det være de stedlige skolemyndigheders opgave i fællesskab at skabe rammer og fora for samarbejde og forandring. Det er vigtigt at etablere et fælles grundlag for de fremtidige pædagogiske drøftelser, der skal foregå, og et sted man kan begynde kan være at diskutere og afklare følgende 4 opmærksomhedspunkter: En anden vigtig forudsætning må være, at arbejdet planlægges ud fra et lokalt kulturelt og socialt meningsfuldt og bæredygtigt grundlag. Arbejdet med skolereformen må med andre ord tage udgangspunkt i de forudsætninger og resurser, som findes i kommunen, lokalområdet og på skolen. Der er ingen færdiganlagte veje til Atuarfitsialak kun byggematerialer. Ruten er heler ikke fastlagt i detaljer kun endemålet. For skolerne forestår der en vigtig opgave med opbygge de veje og stier, der gerne skal føre til målet. Som ved alle institutionelle forandringsprocesser vil dette arbejde kræve samarbejde og inddragelse, planlægning og systematiske målsætnings- og opfølgningsstrategier, og ikke mindst masser af dialog og diskussioner. 1. Hvordan kan vi bruge vores viden om menneskers psykiske og kognitive udvikling, når vi vil skabe den bedste læring for alle elever? 2. Hvordan kan vi bruge vores viden om elevernes personlige, sociale og kulturelle baggrund og forudsætninger, når vi vil styrke elevernes engagement og motivation samt øge kvaliteten af undervisningen? 3. Hvordan kan vi udvikle vores skole til at blive en organisation, som kontinuerligt har kapacitet til at forbedre sin praksis? 4. Hvordan kan vi øge brugen af dokumenteret eller forskningsbaseret viden på vores skole? Vi håber, at ovenstående spørgsmål kan bruges som udgangspunkt for en debat om, hvordan der arbejdes videre med implementeringen af Atuarfitsialak. MATIKKUT 10 Matikkut 10 oqaatsit marluk atorlugit akullernut matematikkimi atugassiavoq. Makkuupput : 1 tunngaviusumik atuagaq 1 atuagaaraq suliassartalik ilinniartitsisup atuagaa ilitsersuutitalik, sammineqarsinnaasunik siunnersuutit, kopiigassat inernerillu allattorsimaffiat suliassat ilassutit nittartakkami uani Matikkut oqaatsit marluk atorlugit allataavoq. Matikkut 10 er et tosproget matematikmateriale til mellemtrinnet. Det består af: 1 grundbog 1 arbejdshæfte Lærerens bog med vejledninger, aktivitetsforslag, kopisider og facitliste Supplerende arbejdsark på denne hjemmeside Matikkut 10 er tosproget. 14

15 ILLIT AVATANGIISITIT ILINNIAKKIT MINNERNI INUIAQATIGIILERINERMIK ATUARTITSINERMUT SAMMISOQ All.: Jane Buus Sørensen, Atuartitsissummi Inuiaqatigiilerinermi siunnersorti Ilinniartitsisutut eqqarsaatigilluagassaq siullerpaaq tassaavoq, alloriarfimmi nukarlerni atuartitsinerup qanoq aaqqissuuneqarnissaa, pissutigalugu meeqqat 1. klassimi atualerlaat aallartinnerminni piginnaasaasa meeqqallu 3. klassimiit ingerlaqqilerunik piginnaasassaattut (peqqussummi) naatsorsuutigineqartut/piumasaqaataasut nikingassuteqartorujussuunerat. Tulliullugu pilersaarusiornermi sillimaffiginiagassaq tassaavoq, meeqqat akunnerminni piginnaasaasa assigiinngissitaartorujussuusinnaasarnerat. Tamarmik isiginiarneqartussaapput, aammattaaq atuartuunerup ingerlanerani piffissami siusissumi matumani, meeqqat ilaasa meeqqanut allanut katataasutut misigisimalinnginnissaat eqqarsaatigalugu, pissutigalugu atuaqatigiinni meeqqat ilaat allat atuarfiup tungaaniit piginnaasassatut naatsorsuutigineqartuniit piginnaasaqarnerusarnerat. Aallartiffiusinnaasoq tassaavoq, Najukkami inuiaqatigiit akornanni avatangiisinilu qaninnerni paasisassarsiorsinnaaneq. Sumiiffimmi sammivinnit assigiinngitsuniit atuarfigisap eqqaa meeqqanut assilisinneqarsinnaavoq. Taava kingornatigut atuarfigisap eqqaata qaninnerusup assinga, assilisanit taakkunannga katiterniarneqarsinnaavoq assilianngortillugu angisooq. Takissutsit immaqa meeqqat pisullutik uuttortarsinnaavaat, imaluunniit tikkuaatit/titartaatilluunniit atortoralugit, taamaalilluni nunap assiliami takissutsit uuttuusersorneqarsinnaanngorlugit, naak, taakkua aallartissutaasariaqanngikkaluartut. Taavalu suliassamut tullermut ingerlaqqinnissaq ajornanngeqaaq: Najukkami inuiaqatigiit akornanni atuarfik. Matumani atuarfiup inissinnissaa aallartissutigineqarsinnaavoq taavalu aqqusernit ingerlarngat taakkulu nunap assinganut qanoq titartarneqassanersut atuartullu oqaloqatigiissutigineqarsinnaanerat. Suliassaq tullinnguuttoq tassaavoq illut atuarfimmut qaninnerusut soqutiginarsinnaasullu allat assiliortorneqarsinnaanerat. Matumanilu Nalunaarummi immikkoortup kingulliup piumasaqaataa naammassineqarsinnaalerpoq una: Najukkami avatangiisitsinni inuit pilersitaasa pinngortitallu pilersitaasa akornanni assigiinngissusaat. Meeqqat assilisaat immaqalu ilinniartitsisup nammineq assilisaanik ilallugit, atuartunut oqallisigitinneqarsinnaapput, inunnit suliarineqarsimasut : illuliaasimasut, aqqusinniaasimasut il.il., qaarsortarlu aqqusernip uiartigaa, immaqa pinngortitap nammineq suliarisimassagaa. Suliassaq tulliuttoq tassaasinnaavoq Kalaallit Nunaata nunap assinganik sammisaqarneq. Ilinniartitsisup nunap asserpaalui pissarsiarisinnaavai (turistkontorimi imaluunniit internettikkut). Taavalu suliassaq tullinnguuttoq tassaalissaaq assit pissarsiaasimasut nunap assingani inissaannut eqqortumut inississornissaat. Atuartut aperineqarsinnaapput, illoqarfiit sorliit nalunnginneraat, taakkulu nunap assinganut ilanngullugit titartarneqassapput. Ilinniartitsisorlu illoqarfiit allat assinginik pitsaasunik sillimmateqarsinnavoq, taamaalilluni qularnaarniarlugu, atuartut ilisimasaat kisiisa aallaavioqqunagit. Taamatorluinnarli Kalaallit Nunaata Nunarsuup assingani inissisimarnga sammineqarsinnaavoq. Nunarsuup immikkoortui nunavissuit allat, assit taakkunaneersut atorlugit takussutissiiviusinnaapput, soorlu assersuutigalugu meeqqat qernertormiuaqqat nagguaatsunik isiginnaartut, russit meerartaat ukiorsiutinik atisallit, Kina-miuaqqat qaqorteqqasunik nerisut, meeqqat Marokko-rmiut qaqortunik atisallit, il.il. Soorunami makku pineqartut assigiiaaginnarpasissuupput, kisianniliuna matumanerpiaq assigiiaaginnartuuneri kisiisa aallaavigalugit nalilersunngikkaluarlugit iluaqutigineqarsinnaasut. (Afrika-mi meeqqat ilaat kaanneq ajorput, Kina-miut ilaat qaqorteqqasortorneq ajorput il.il.) Pissusissamisoorluinnassaaq atuartut allatsilaartassagaanni, allataallu nunap assiliaanni assigiinngitsuni inississorneqarsinnaapput, meeqqallu namminneq meeqqatut allatsinneqarsinnaapput. Imatut paasitinniarlugit; pingaarneruvoq allannissaq pingaarnerunngilaq kukkunnginnissaq. Qularnanngilarlu nunap assiliat atuaqatigiit inaanni pinnersaataalluassasut. Foto: Bent Nørregaard 15

16 LÆR OM DINE OMGIVELSER EN IDE TIL SAMFUNDSFAG PÅ YNGSTETRINNET Af: Jane Buus Sørensen, fagkonsulent for samfundsfag Man skal allerførst som lærer gøre sig klart, hvordan man vil tilrettelægge undervisningen over hele yngstetrinnet, for der er jo meget stor forskel på, hvad børnene kan, når de begynder i 1. klasse, og hvad de forventes at kunne klare, når de går ud af 3. Dernæst skal planlægningen tage højde for den store individuelle spredning, der er på børnene. Alle skal tilgodeses, også uden at eleverne på dette tidlige tidspunkt oplever nederlagsfornemmelse, fordi andre i klassen har færdigheder, der i langt højere grad end deres modsvarer skolens forventninger. Et sted, man kunne begynde, er kan orientere sig i lokalsamfundet og de nærmeste omgivelser. Man lader børnene tage billeder af skolens område fra forskellige steder. Så forsøger man at sætte billederne ind på et stort fælles kort over skolens nærmeste omgivelser. Børnene kan evt. måle afstande ud ved at gå, eller ved at måle med en pind/stok, og få afstandene sat ind på kortet, selv om man selvfølgelig ikke skal begynde at regne afstande på kort ud. Så er det jo let at arbejde sig ud til det næste kort: skolen i lokalsamfundet. Her begynder man med at placere skolen, og så diskuterer man vejenes forløb med eleverne, der forklarer hvordan de synes, at disse skal tegnes ind på kortet. Næste skridt er at tage billeder af de nærmeste huse og andre interessante forhold. Her kan man så dække det sidste punkt af bekendtgørelsen: forskelle mellem menneskeskabte og naturgivne miljøer i lokalområdet. Gennem billederne som måske skal suppleres med billeder, som læreren selv har taget, får man eleverne til at diskutere, om der er nogen, der har lavet det: bygget huset, anlagt vejen osv., mens den fjeldknold, som vejen går uden om, nok er lavet af naturen selv. Det næste arbejde kan være at arbejde med Grønlandskortet. Læreren kan vælge at have en del billeder til rådighed (enten fra turistkontoret eller nettet). Så er det med at få de rigtige billeder klistret på kortet det rigtige sted. Man spørger eleverne, hvilke byer, de kender, og de tegnes ind. Så kan læreren have et par ekstra byer med gode billeder, for at være sikker på, at alle områder af Grønland bliver dækket, og erfaringspuljen ikke udelukkende er elevernes. Grønlands placering på verdenskortet kan vises på samme måde. De andre verdensdel illustrerer man ved at bruge indlysende billeder derfra, såsom sorte børn, der ser på en elefant, russiske børn i vintertøj, kinesiske børn der spiser ris, marokkanske børn i hvidt tøj, osv. Selvfølgelig er der her tale om stereotyper, men her kan man netop tillade sig at få hjælp af stereotyperne uden at gøre op med dem. ( ikke alle børn i Afrika sulter, ikke alle kinesere spiser ris osv.) Det er oplagt at lade eleverne skrive lidt selv, tekster der kan sættes op på de forskellige kort, og så lade børnene børnestave, sådan at det er det at skrive lidt, der er det vigtige ikke om det er rigtigt. Kortene vil da helt sikkert pynte pænt i klasseværelset. Foto: Bent Nørregaard 16

17 ALLORIARFINNI MISILIGUTISSANIK SULIAQARNEQ All.: Esekias Therkelsen, Naliliisarneq pillugu immikkoortortaqarfik Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi nutaami piumasaavoq, meeqqap atuaqqinnissaata ilinniagaqarnissaatalu pilersaarusiorneranut tunngavissatut nukarlerni akullernilu atuarnerup naanerani atuartup atuarnermini pissarsiai ataatsimoortumik nalilerneqartassasut. Naliliinermi tassani ilaatinneqassapput meeqqap angusai ingerlaavartumik naliliinermeersut aamma alloriarfiit naammassinerini atuakkatigut angusai alloriarfiit naammassinerini misiligutitigut pissarsiarineqarsimasut. Naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup ukiumi atuarfiusumi kingullermi Angusakka nukarlerni akullernilu ingerlaavartumik naliliinermi atugassat suliarai. Naliliinermi periutsit taakkua nunatsinni meeqqat atuarfiini atugaalereerput, ukiarlu manna qularnanngitsumik allannguuteqalaartussaassallutik naliliinermut nalunaarutissaq tullinnguuttoq Naalakkersuisunit akuerineqareerpat. Naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup alloriarfiit naammassinerini misiliinerni atortuujumaartut periusaajumaartullu maannakkut suliaralugit aallartippai. Suliat taakkua ukiut tulliuttut marluk missaannik sivisussuseqassapput 2006-illu aallartinnerani naammassisimassallutik, taamanikkut nukarliit alloriarfianni misiliinissat siulliit pisussaammata. Maani Nuummi juni qaammataagaa suliagut siulliit misileralerpagut, nukarlerni kalaallit qallunaallu oqaasiini misiligutissat atuartut arlaqanngitsut ilagalugit misilikkatsigik. Misiliinerni taakkunani periutsit sakkullu toqqammaviginiakkatta atorsinnaaneri, paasineqarsinnaaneri aamma misiligutinik assigiikannersumik akineqarsinnaasunik sanasimanersugut taamaallaat paasiniarparput. Tassa atuartut ilinniakkamikkut piginnaasaat pikkoriffiilu misiligutitut sanaatsigut siullertigut paasiniarnissaat siunertarinngilarput. Misileraanerit taakkua ukiaq manna ingerlateqqippagut, ilaatigut akulliit alloriarfianni misiligutissanik siunnersuusiorluta misileraallutalu. Misileraanerni taakkunani paasisagut misissoqqissaartussaavagut siunnersuutit siulliit iluarsartuuteqqinnissaat allannguuteqartinnissaallu eqqarsaatigalugit aallartisimatsialerpat naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup field trial test-it ingerlatissavai, marlunnik paaserusutaqarluni: 1. Naliliinermi atortussanik agguaassinermi, akissutinik nalunaarsuinermi katersinermilu maluginiagassat suunersut paaserusullugit 2. Misiligutissatut suliat siulliit nalilersorumallugit. Field trial test-imi atuartut amerlasuut peqataatinneqassapput nunalu tamakkerlugu ingerlanniarneqarlutik. Imaassinnaavoq nunatsinni atuartut alloriarfinni misiliinivissani peqataasussat tamarmik peqataatinneqartut imaluunniit peqataasussat ilaat atuartunut sinniisaasutut taamu- 17

18 ngaannarlu toqqakkatut isigineqarsinnaasut peqataatinneqartut. Field trial test-imi misiligutissat ima piareersimatigissapput misiliinermi suliassiissutissat piariikkat assiginiartussaallugit. Field trial test nukarlerni akullernilu ingerlanneqartussaavoq. Danmarks Pædagogiske Universitet suleqatigalugu naliliisarnermi immikkoortortaqarfiup field trial test-imi pissarsiat nunarsuarmi atuarnermik, matematikkimik pinngortitalerinermilu misissuisarnerni periutsit malillugit misissussavai (soorlu TIMSS-imi, PISA-mi il.il.). Rasch-analyse-tut taaneqartartutigut taakkunatigut misiliinermi suliassiissutit psykometri-mi pissutsit nunani tamalaani piumasarineqartut malillugit suliarineqarsimanissaat qularnaarniarparput. Killiffimmi tassani suli allannguisoqarsinnaallunilu iluarsiisoqarsinnaavoq, alloriarfinni misiligutissat atuartut ilikkagassatut anguniagassanut sanilliullugit atuakkatigut piginnaasamikkullu angusaannik takutitsisinnaasunngorlugit p ukiaani field trial test aamma itemanalyse-t taakkua piareerneqassapput. Tamatumunnga peqatigitillugu malitsigisaanillu naliliisarnermi immikkoortortaqarfiup alloriarfinni misiligutissat ineriartortinnerini suliassat kingulliit pilersaarusiussavai 2006-illu upernaavani The Main Study ingerlatissallugu. Main Study-mi misissueriaatsit inerisariikkat atorlugit atuartut ilisimasassaattut pilersaarutaasut paasiniarneqassapput. Main Study aqqutigalugu nunatsinni atuartitsissutini tamani alloriarfinni misiliiffiusuni najoqqutassanut pingaarnernut paasissutissaviit pissarsiarineqassapput. Tulluassagaluarporlu alloriarfinni misiliinissat nalinginnaasumik atuutilersinnagit ingerlanneqartuuppat, najoqqutassat pingaarnerit pilersinniarnerinut atuutsilersinniarnerinullu aamma piffissaqalaarnissaq eqqarsaatigalugu. Sulialli qanoq ittuunera piffissarlu piareersarfissaq eqqarsaatigalugu naliliisarnermut immikkoortortaqarfiup inassutigaa, The Main Study aamma nukarlerni alloriarfinni misiliinissat siulliit 2006-imi upernaakkut ataatsikkut ingerlanneqassasut, taamaalillutik alloriarfinni misiliinissat siulliit siunissami nunatsinni najoqqutassanut pingaarnernut tunngaviliisuusinnaassammata. Suliat taamaattut suliarinerini periaatsit nalinginnaasut akullerni misiligutissanik ineriartortitsinermi malinneqassapput. Naliliisarnermut immikkoortortaqarfik suliap matuma ingerlanerani paasisitsisarumaarpoq. 18 PINNGUARIT Pinnguarit atuagaaraavoq pinngussat qangaanerusoq, pinngussat ullumikkut nuannarineqarluartut, matematikkimi pinnguariaatsit assigiinngitsut namminerlu pinngussanik pilersitsinissamut ilitsersuutit pillugit immikkut sammisalik. Nukarlerni matematikkimi atugassani atuagaaraq Matiaraq B mut atavoq. Pinnguarit er et tematisk hæfte, der omhandler legetøj i gamle dage, populært legetøj i dag, forskellige former for matematiske spil og også opskrifter på selvfremstilling af legetøj. Knytter sig til Matiaraq B, matematik på begyndertrinnet.

19 ARBEJDET MED TRINEVALUERINGER Af: Esekias Therkelsen, Evalueringsafdelingen Som grundlag for planlægningen af elevens videre skole- og uddannelsesforløb skal der efter den nye folkeskoleforordning foretages en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen efter hvert trin. Der skal i denne vurdering indgå både resultater fra den løbende evaluering og en evaluering af elevens faglige standpunkt udført gennem de såkaldte trinevalueringer. Evalueringsafdelingen udarbejdede sidste skoleår Angusakkasystemet til den løbende evaluering inden for yngste- og mellemtrinnet. Dette system er allerede taget i brug i den grønlandske folkeskole og skal formentlig revideres på ny her i efteråret, når den kommende evalueringsbekendtgørelse er vedtaget af Landsstyret. Evalueringsafdelingen er nu i gang med at udarbejde materialer og metoder til de kommende trinevalueringer. Dette arbejde vil strække sig over ca. de næste 2 år og skal være færdig i begyndelsen af 2006, hvor de første trinevalueringer i yngstetrinnet finder sted. De indledende øvelser fandt sted i juni måned i Nuuk, hvor ideskitser til trinevalueringer i fagene grønlandsk og dansk til yngstetrinnet blev afprøvet blandt nogle få elever. I denne fase er formålet med afprøvningen således alene at vurdere, om systemet fungerer, om prøveinstrumenterne bliver forstået, og om vi har lavet opgaver, som kan besvares nogenlunde entydigt. Elevernes faglige niveau blev således ikke evalueret i denne omgang. Denne afprøvning forsætter her i efteråret med bl.a. at udarbejde ideskitser til trinevalueringer i mellemtrinnet. Resultaterne af disse afprøvninger skal også analyseres med henblik på justeringer og ændringer af de første ideskitser. Tidligt på foråret 2005 foretager evalueringsafdelingen en såkaldt field trial test for at danne sig et billede af to ting: 1. De praktiske omstændigheder med uddeling, registrering og indsamling af evalueringsresultater. 2. Vurdering af de første egentlige udkast til trinevalueringer. Denne field trial test finder sted med stor elevdækning, dvs. også geografisk, og gennemføres enten som test med samtlige elever over hele Grønland eller således, at stikprøven af elever er repræsentativt for hele elevmassen, der skal op til trinevalueringer. Til denne test skal opgaverne være udformet således, at de stort set ligner de færdige evalueringsopgaver. Field Trial Test vil omfatte både yngste- og mellemtrinnet. Evalueringsafdelingen vil sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet udføre analyser af resultaterne fra field trial test-en efter samme retningslinjer som de internationale læse-, matematik og science studier kræver (TIMSS, PISA mv.). Disse Raschanalyser skal sikre, at de psykometriske egenskaber ved testopgaverne er i overensstemmelse med international standard. Her er der stadig mulighed for at lave ændringer og justeringer, så evalueringsopgaverne kan producere elev-scores, der faktisk måler elevernes faglige standpunkt og færdigheder i forhold til læringsmålene. I efteråret 2005 færdiggøres field trial test-en og itemanalyserne. Samtidig og i forlængelse heraf vil evalueringsafdelingen planlægge den sidste fase i udviklingen af trinevalueringerne og gennemføre The main Study i foråret Main Study er den fase, hvor man gennem de færdige instrumenter indsamler den planlagte viden hos eleverne. Main Study leverer det afgørende materiale til grønlandske normer for hvert fag i trinevalueringerne og kunne derfor hensigtsmæssigt ligge, før man rutinemæssigt tager trinevalueringene i anvendelse, idet der skal reserveres lidt tid til den praktiske opbygning og implementering af normerne. På grund af arbejdets karakter og tidsprofilen har evalueringsafdelingen imidlertid anbefalet, at The main Study og afholdelsen af de første aktuelle trinevalueringer for yngstetrinnets vedkommende falder sammen i foråret 2006, sådan at de første trinevalueringer danner udgangspunkt for udarbejdelsen af de fremtidige landsnormer for Grønland. For mellemtrinnets vedkommende følges normalpraksis ved udvikling af denne type opgave. Evalueringsafdelingen vil løbende orientere om forløbet af dette arbejde. 19

20 QALLUNAATUT MISILITSISSUTISSANIK SULIAQARTARTUT ATAATSIMIITSITALIAAT SULERIPPAT? All.: Kirsten Olsen, Qallunaatut misilitsissutissanik suliaqartartunut ilaasortaq Misilitsissutissanik suliaqartartut 5-nik ilaasortaqarput + allamiut oqaasinik siunnersorti ilanngullugu. Ilaasortat tallimaasut Nuumminngaanneersuupput sineriammeersuullutillu. Ataatsimiitsitaliaq ukiumut ataasiarluni sapaatip akunnera ataaseq katersuuttarpoq. Sapaatip akunnera ataaseq qaangiunnerani kukkunaveersaarnermi misilitsissutissat 2-t allattariarsornermilu, tamatigoortunut annertusisartunullu immikkut, misilitsissutissat 10-t naammassineqarsimassapput. (Atuuttussat ataatsimoortut ataaseq aamma sillimmatit ataatsimoortut ataaseq). Ukiup ingerlanerani ataatsimiitsitaliami ilaasortaasut, siunnersortimut nassiunneqartartunik, misilitsissutissatut siunnersuutinik katersisarput. Siunnersortip ilaasortanit nassiussorneqartut katersuunnissaq sioqqullugu ataatsimoortillugit nassiussuuttarpai. Kukkunaveersaarnermi misilitsissutissat nalunassuseq takissuserlu tulluarsagaq tunngavigissavaat. Pineqartunut sammisaq naleqquttuussaaq. Oqaatsit misilitsissutaasut assigiinngiiaartuussapput soorlu: maannakkut pisoq/nutid-r, naanerit qasseersiutillit, taggisaasat aamma ativiit. Allalluni misilitsissutissat, tamatigoortumi annertusisamilu, atuartut periarfississavaat ilisimasaminnik, isumaliutiminnik misigisaminnillu takutitsinissamut. Taakku saniatigut allalluni misilitsissutit ulluinnarni atuartitsinermi piumasaqaataasunut naleqquteqqissaassapput soorlu: allakkat ilusaat, inuttut misigisat, oqaluttualiat, assinik allaaserinninnerit, allaaserisanit piviusunit kiisalu allaaserisat pillugit imaqartunik. Katersuunnermi siunnersuutaasut oqallisigineqartarput, allaaserisassallu misilitsissutissatut atugassat immikkoortiterneqartarlutik. Tamatuma kingorna misilitsissutissatut toqqakkat ataasiakkaarlugit ilaasortaasunit atuagassartaat, titartagartaat suliassiissutitaallu naammagineqalernissaat tikillugit suliareqqissaarneqartarput. Siunnersuutaasut KIIIP-imit Qallunaat-Nunaanniillu Undervisningsministeriami siunnersortimit nalilerneqartarput akuerineqarlutillu. Naggataagut misilitsissutissat ilusissaat ilusilersuisartut suliarisarpaat, aammalu misilitsissutissanik suliaqartartut Nuummi najugaqartut siunnersorti peqatigalugu kukkunersiortarpaat. Misilitsissutissaq suliareqqissaarneqartarpoq, oqaatsit misilitsissutissatut aalajangikkat ilaatinneqarnissaat qulakkeerniarlugu, taassuma saniatigut misilitsissutissaq atuaruminartuussaaq. 20 Foto: Berit Mortensen

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING UKIUMUT NALUNAARUSIAQ 2004 ÅRSBERETNING 1 Imai Organisationsplan 3 Siulequt 4 Siulersuisut 6 Aningaasaqarneq 10 Takorluukkat anguniakkallu 14 Siunnersortit 20 Naliliineq 28 Nunanik allanik suleqateqarneq

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A 2 Pinngortitalerineq - decembari 2004 Pinngortitalerinermi atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi atuartitsissutini

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Imai Aallaqqaassiut... 3 Ilinniagassatut pilersaarutit qanoq atussavavut?...... 4 Angusakka 1.-7. klassimi naliliinissamut neqeroorut... 12 Atuartut atuarsinnaanerat pitsaanerusunngortinniarlugu suliniuteqarneq...

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Qallunaat oqaasii - marsi 2003 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa (Atuarfimmi

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 3 2015 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A2 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi

Læs mere

1 2002 1 ISSN 1600-3063

1 2002 1 ISSN 1600-3063 1 2002 ISSN 1600-3063 1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 4 2014 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 3 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland

Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Kalaallit Nunaanni atuarfik 2009-2010 Folkeskolen i Grønland Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Inerisaavik 2010 2 SIULEQUT Meeqqat atuarfiat pillugu ukiumoortumik

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. Naqiterisoq / Tryk :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik. Naqiterisoq / Tryk : PI 1 2016 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik PI tassaavoq

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

ISSN 1600-3063 2. 2001

ISSN 1600-3063 2. 2001 ISSN 1600-3063 2. 2001 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan:

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Samtlige kultur-og undervisningsfor- Ulloq/dato: All./brev nr.: valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Under henvisning til tidligere fremsendte undervisningsplaner,

Læs mere

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven Ilinniartitsisoq nr. 4 2007 - Juni Foto: Johan Reimer Naleqqiiffik - tassa torrak! Apriilip 11-anniit 13-annut Naleqqiiffik inunnit 200-t sinnerlugit peqataaffigineqartumik ingerlanneqarpoq. Qup. 3 Naleqqiiffik

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Suliassaq 1. atorfinititseriaatsit Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Lars Petersen, Signe Åsblom. Imai. PI - Paasissutissat/ Information 1 2011 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk

Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk Ilinniartitsisoq nr. 2 2005 - marts Kalaallit Nunaanni Meeqqat atuarfianni pujortartarneq tassunga killeqarpoq. Det er slut med at nyde tobak i den Grønlandske folkeskole. Foto: Brian Karstesen Ilinniartitsisoq

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Upperisarsiorneq isumalioqqissaarnerlu september 2002 Upperisalerinermik isumalioqqissaarnermillu

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Midtvejs-evaluering. evaluering Ilulissat november 2010. Udlånsafdelingen

Midtvejs-evaluering. evaluering Ilulissat november 2010. Udlånsafdelingen Midtvejs-evaluering evaluering Ilulissat november 2010 Udlånsafdelingen 1 Formål Overordnet at støtte tte op om den enkelte elevs læring l i henhold til folkeskoleforordningen og gældende g læringsml ringsmål

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut UNICEF-ip Naalakkersuisullu suleqatigiissutaat Et samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF DaNmark Meeqqat pisinnaatitaaffii Vi vil styrke børns piginnaatitaaffiilu vilkår og rettigheder piorsaaviginiarpagut

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Ilusilersuisoq: Nutserisut/Oversættere: PI - Paasissutissat/ Information. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 * 2012 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9 Ilinniartitsisoq nr. 5 2006 - september Foto: Ulrik Bang SU aamma atualeqqinneq Aasami atuanngiffeqarneq qaangiuppoq nunatsinnilu atuarfinni init atuartitsiviit atuartunit qilanaartunit ulikkaarsimaqqilerput.

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere