Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling?"

Transkript

1 Anne Cathrine Bonefeld 1 Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? Anne Cathrine Bonefeld, studienr Eksamensopgave Diplom i Oral Helse, Ortodonti I Maj 2008 Vejleder : Ebbe Vitt Jensen

2 Anne Cathrine Bonefeld 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Præsentation af forfatter Problembeskrivelsen Problemformuleringen Lovgrundlaget WHO s mål Vidensformulering Metoden Analysen Den aktuelle viden om caries Hastighed og udbredelse af white spot lesions Formidling: kommunikation/information til patienten Konklusion og perspektivering Litteratur liste... 12

3 Anne Cathrine Bonefeld 3 1. Indledning 1.1 Præsentation af forfatter Hvis man behandler en person, som han er, vil han forblive, som han var, men hvis man behandler ham, som om han var, hvad han burde og kunne blive, vil han blive, hvad han burde og kunne blive. (Johann Wolfgang von Goethe.) Jeg er uddannet i 1983 på Århus tandlægeskole og har siden endt uddannelse arbejdet som tandplejer både i privat regi og offentligt. Igennem de sidste 19 år har jeg beskæftiget mig med ortodonti, de første år to dage om ugen, de seneste år på fuld tid. Det har altid optaget mig meget, hvordan man med den rigtige information og motivation kan bidrage til at patienten får en vellykket behandling. 2. Problembeskrivelsen Når visitationen er foretaget og patienten er fundet egnet til bøjlebehandling, startmaterialet er taget og patient og forældre sidder til samtale om den forestående behandling, er det vigtigt at den foreslåede behandling fremlægges således, at patient og forældre tror på, at det er noget de sagtens kan håndtere i fællesskab med tandpersonalet. I en vurdering af behandlingsbehovet er det vigtigt at patient og forældre selv føler, et behov for æstetisk tandbehandling og at det fremlægges sådan, at det ikke er et behov der er skabt af andre.(1)det er heller ikke uvæsentligt at der ved fremlæggelsen af behandlingsplanen, er to parter til stede, både patient og forældre og at det jo er patientens behov og holdning til behandlingen der skal gøre sig gældende, da patienten skal være den aktive medspiller. Patient og forældre har stor interesse i hvilken bøjle der skal på og hvad behandlingen går ud på, og hvor lang tid det tager. Der er fokus på i hvilken retning tænderne skal flyttes og med hvilket apparatur. Der fokuseres på behandlingsresultatet, og der tales selvfølgelig også om at det er vigtigt med en god mundhygiejne, mens bøjlebehandlingen står på. Informationerne er mange. Det vigtigste for patienten er, hvilken bøjle der skal på, så tænderne kan komme til at stå flot og tænderne har et flot udseende uden synlige skader på tænderne, såsom caries omkring apparaturet. En af de kendte risici ved fast apparatur er netop afkalkning af tænderne, de såkaldte white spot lesions. (Wisth and Nord 1977; Gorelick et al., 1982). Det kommer som oftest på de tænder, der normalt ellers har en lav forekomst af caries. (Øgaard et al., 1988 ). Fast apparatur har fået tillagt sig effekten af ophobning og tilbageholdelse af den bakterielle plak. Det faste apparatur gør den almindelige tandbørstning sværere, fordi plakken lægger sig omkring brackets og fjernelsen af plak fra spyttet er reduceret.

4 Anne Cathrine Bonefeld 4 For os som behandlere i systemet vil vores måling af resultatet være den tekniske del, hvorimod det for patient og forældre, ofte vil være informationen om behandlingsforløbet, mundhygiejnen og andet som hele behandlingsforløbets kvalitet vurderes på. Den tekniske dels vurdering vil for forældre og patient ofte være vanskelig og derfor er det informationen om behandlingsforløbet som hele kvaliteten af behandlingsforløbet vurderes på. Det er ofte manglende eller misforstået information til patienten, der giver klagesager og manglende motivation for behandlingen.(2) 3. Problemformuleringen 3.1 Lovgrundlaget Lovgrundlag samt retningslinier i forbindelse med behandling i sundhedssystemet er relevant ved opstarten af en ortodontisk behandling. Heri indgår bl.a. Sundhedslovens retsinformation LOV nr. 546 Patienters medinddragelse i beslutninger. Informeret samtykke. 16 Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger.(3) Stk 3: informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.(3) Stk 4: informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.(3) 3.2 WHO s mål Som sundhedspersonale er vi forpligtede til at yde sundhedsfremme og forebygge tandsygdomme. WHO s definition af sundhedsfremme er: den proces hvor mennesker sættes i stand til at øge kontrol over og forbedre deres sundhed. (4) Sundhedsfremme: en proces der har til formål at gøre personer individuelt og kollektivt i stand til at udøve kontrol over forhold der betyder noget for deres sundhed, og derigennem forbedre deres sundhed. Forebyggelse: en proces der har til formål at fjerne sygdom og ubehag. Opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Disse informerede samtykker og WHO s mål giver grobund for overvejelser over hvordan vi får formidlet vores viden til den enkelte patient og forældre, på en sådan måde at det bliver klart for dem hvilken behandling de siger ja til.

5 Anne Cathrine Bonefeld Vidensformulering Ligeledes skal vi med vores viden omkring sværhedsgraden af at opretholde en god mundhygiejne med fast apparatur og med risikoen for at få varige skader på tænderne, formidle at behandlingen også kan være forbundet med en risiko i form af white spot lesions på tandemaljen. Der ved opstod min problemformulering: Hvordan fremlægges behandlingsplanen for patient og forældre, så det fremgår at white spot lesions også er en risiko ved ortodontisk behandling? 4. Metoden Jeg vil beskrive forekomst og teorien omkring white spot lesions, og med artikler af bl.a. Kim Ekstrand(5) og Hanne Mohr(6) give en forklaring på hvorfor og hvordan white spot lesions opstår, hvordan de opserveres og evt. kan afhjælpes så patienten på en visuel og positivt skabende måde bliver gjort opmærksom på denne risiko. En inspirationskilde har også været Proffessor, odont dr. Svante Twetman s foredrag om : Hvordan undgår vi caries i forbindelse med ortodontisk apparatur? Jeg vil forsøge at beskrive hvordan det er vigtigt at vi fremlægger behandlingsplanen for forældre og patient så de får en fornemmelse af at de mestrer denne opgave ved hjælp af Motivationssamtalen (7), Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner (8), Klinik kommunikation information (9), Kan tro flytte bjerge? (10) Sundhedsfremme i teori og praksis (11) og den motiverende samtale (12) Til sidst vil jeg fokusere på hvordan vi som personale får et arbejdsredskab fra vores patienter, som vi kan bruge til vurdering af vores formidling og samarbejde/behandling med patient og forældre. 5. Analysen 5.1 Den aktuelle viden om caries White spot lesions er i bund og grund caries, nærmere forklaret den specielle udbredelse af et tidligt emaljecariesangreb omkring ortodontisk apparatur. Vi må tilbage i vores lærebøger og se på hvad der skal til for at caries udvikles: Mikroorganismerne i mundhulen behøver næring for at komme i vækst. Den vigtigste næringskilde er sukker (mono-, di- og polysakkarider) som kommer fra den kost som vi indtager. Monosakkariderne nedbrydes i mikroorganismerne i anaerobe (uden ilt) og aerobe (med ilt).

6 Anne Cathrine Bonefeld 6 Streptococcus mutans er en cariogen bakterie og producerer bl.a. mælkesyre. En forudsætning for at plakken kan udvikle sig, er at mikroorganismerne får energi tilført i form af sukker og at de får ro til at formere sig. Der er mest ro ved gingivalranden, approksimalt, i fure-fossa-systemet og på okklusalfladerne på frembrydende tænder. Disse områder kaldes også for plakstagnationsområder og det er her at caries kan få ro til at udvikle sig. Udvikling af cariogen plak tager mindst et par dage. Hvordan kan white spot lesions opserveres? En klinisk visuel diagnostik af white spot lesions kan kun ses på rene tænder som bliver tørlagt med lys. Plak kan camouflere læsionen, men er samtidig vigtig for at vurdere om læsionen er aktiv. En aktiv caries læsion kendetegnes ved at: tandoverfladen er mat og ru ved tørlægning hvidlig misfarvning (white spot lesions) gingivitis En standset læsion kendetegnes ved at: tandoverfladen er glat og blank ved tørlægning hvidlig misfarvet En white spot lesion, som er synlig efter tørlægning er ca. halvvejs gennem emaljen. En white spot lesion, som er synlig på en fugtig tandoverflade, har nået dentinen. Hvordan opstår white spot lesions? Cariesdiagnostik er vanskelig fordi læsionen udvikler sig længe under en intakt overflade. Det vi kan se i klinikken er om der er gingivitis, som så giver os en henvisning til at der er en aktiv caries læsion i gang. Udviklingen af cariogen plak tager mindst et par dage. En anden vigtig indikator i cariesudviklingen er saliva som både har en cariesfremmende og cariesreducerende effekt. Salivas cariesreducerende effekt er: Eliminering af skadelige stoffer ved at saliva skyller/renser mundhulen, kan stige markant hvis spytkirtlerne stimuleres, f.eks. ved at tygge tyggegummi. Salivas indhold af ioner og PH-bufferkapasitet. Salivas antimikrobielle system som kan påvirke mikroorganismerne. Hvis salivas PH værdi falder ned under 4,5 sker der en opløsning af emaljens calcium og mineraler. Ved mange PH fald (fødeindtag)vil der blive tabt mineraler og tanden afkalkes og caries opstår.

7 Anne Cathrine Bonefeld 7 Alle aktive carieslæsioner / white spot lesions kræver behandling men hvilken? Tandbørstetræning. Kostvejledning Flourbehandling BW 5.2 Hastighed og udbredelse af white spot lesions Det ser ud som om der er en forskel i hastigheden af traditionel caries forekomst og white spot lesions i forbindelse med fast apparatur. White spot lesions har en overfladisk og hurtig forekomst og kan forekomme ca. 1 måned efter bonding med fast apparatur.(øgaard 1988) Hvorimod forekomsten af almindelige caries, er en forholdsvis langsommere proces, det tager ca. 6 måneder (Ekanayake and Sheiham, 1987)(13). Forekomsten af white spot lesions varierer mellem 2 og 96 % (Gorelick er al 1982; Mitchell 1992). Denne store variation er et resultat af, at det er svært at lave en standardliseret klinisk undersøgelse, variationen i påvisningen, og forekomsten af white spot lesions inden den ortodontiske behandling (Kanthathas et al., 2005) Studier af (Øgaard and ten Bosch, 1994; Susan Al-Khateeb et al., 1998) relaterer til at det er muligt at der sker forbedring næsten helbredelse af white spot lesions efter fjernelse af fast apparatur uden yderligere behandling.(14) For at rette focus på risikoen i at få white spot lesions kunne det så være en god ide sammen med patienten inden behandlingen at registrere eventuelle white spots? I D.R. Willmot s artikel (15) undersøges der to grupper af patienter med white spot lesions i fronterne efter fjernelse af fast apparatur. Begge grupper af patienter får tandpasta og mundskyllevæske, den ene gruppe med fluor(50 ppm) den anden uden. Kontrol efter 12 og 26 uger viste, at der i begge grupper viste sig en formindskelse af white spot lesions. Var fluorkoncentrationen for lille til at have en effekt så spyttets evne til at remineralisere opvejede det? Susan Al-Khateeb (16) og mange andre har lavet undersøgelser ved hjælp af quantitative lightinduced fluorscence (QLF), et kamera med laser lys der kan måle ved hjælp af computerteknik. Det blev introduceret i 1982 som en måleenhed der kunne påvise emaljecaries på et tidligt stade. Der kan måles på forekomsten af caries lesioner, plakmængden, tandsten og tandens hvidhed. Måleenheden kan ved hjælp af computerteknik analysere mineralisationstab, lesionens størrelse, farvens størrelse og fluorforekomsten. Et studie i Amsterdam med QLF (14) på patienter, der har haft fast apparatur på i minimum 1 år og som havde white spot lesions, viste at 2/5 dele af læsionerne blev forbedret, hovedparten blev derefter stabile. Efter 2 år var 15 % blevet værre.

8 Anne Cathrine Bonefeld 8 Caries prevalence measured with QLF treatment with fixed orthodontic appliances: influencing factors (17) der blev foretaget undersøgelser på sunde og raske børn der havde haft apparatur på i mere end 1 år og skulle debondes. Der blev undersøgt på forekomsten af white spot lesions med QLF, plakmængden, social status på begge forældre, kosten, gingivalindex og salivaforkomsten med hensyn til mutans streptocci og lactobacillius. Målingerne blev taget lige før debonding og 6 uger efter. Det viste sig at 40 % af drengene og 22 % af pigerne har white spot lesions. Forekomsten af white spot lesions er mindre på fortænder og cuspides end på præmolarer og molarer. Der ses en positiv forbedring 6 uger efter i gingivitisscoren. Forekomsten af mutans streptocci, pt s alder, social status viste ingen sammenhæng med cariesforekomsten. Det kunne godt give os et signal om at vi skal være mere påpasselige med drenges mundhygiejne end pigernes og at gingivistisscoren skal følges og registreres hver gang pt. er på klinikken. Får vi en ændring i PH-værdien når vi indsætter fast apparatur? I et studie om effekten af en amine fluorid/stannous fluorid tandpasta på plak, gingivitis og initiale caries lesioner på ortodonti patienter af B. Øgaard, A. Afzelius Alm, E. Larsson og U.Adolfsson (17)henvises til at observation af PH-værdien i plakken på OK insiverne generelt er lavere, på grund af den lavere forekomst af saliva i området. Som følge af det lave PH bliver mængden af fluorid hurtigt tabt. Tabet af fluorid giver en øget cariesrisiko og er måske en forklaringen på hvorfor white spot lesions opstår hyppigt i OK fronten (Büyükyilmaz and Øgaard, 1994; Arneberg et al., 1997) Studiet konkluderer at en tandpasta med AmF/SnF 2 både har en fluoreffekt og en anti inflammatorisk effekt på gingiva. 5.3 Formidling: kommunikation/information til patienten Igennem hele behandlingen er det vigtigt at den kommunikationsmetode der bliver brugt er en metode, hvor det forsøges at skabe en positiv forandring så der rettes fokus på ressourcer og muligheder frem for problemer og mangler. Kvaliteten i kontakten og kommunikationen mellem patient og forældre og behandler stiller store krav til behandlerens kommunikationsfærdigheder, men det giver også stor jobtilfredshed når det lykkes, hvilket blandt andet kan måles på antallet af patienter med white spot lesions efter endt tandregulering. En god og tillidsfuld kontakt mellem patient og behandler er nødvendig, så patienten selv ved kortvarig kontakt får en oplevelse af, at personalet er nærværende og parat til at give sig tid til kontakten. Som tandplejer på en stor ortoklinik prøver jeg dagligt at få den gode kontakt med den enkelte patient, så denne ikke får følelsen af at være en brik i et stort spil. For mig handler det meget om at få patienten til at føle sig i centrum. På den måde kan jeg være med til at følge op på den behandlingssamtale der var i starten af behandlingen og fortsat bidrage til den positive ånd.

9 Anne Cathrine Bonefeld 9 Som sundhedsformidlere / behandlere ved vi at formidling af viden, færdigheder, holdninger og følelser kan være utroligt svært, selvom vores formidling er til gavn for patient og forældre. Hvordan får vi skabt en god kontakt ved behandlingsplanlægningen?? At gå i gang med en bøjlebehandling er noget af en forandring og det kræver at man er motiveret. Det at være motiveret er forbundet med to følelser samtidig: en følelse der vil forandringen (motivation) en følelse der vil fastholde det nuværende (modstand). Når sundhedsformidleren / behandleren i dette tilfælde specialtandlægen møder patienten, skal der gøres menneskearbejde før ekspertarbejdet. Før man som behandler kan komme til at anvende sin særlige ekspertviden, skal behandleren skabe kontakt til den anden ved at vinde den andens tillid. Sundhedsformidleren/ behandleren må tage sig tid til at høre på den anden for derigennem at finde ud af, hvordan den anden ser på tingene og derved definere sin situation med dens muligheder og begrænsninger. (Udvise empati) Det vil sige, at der er tale om, at det er to eksperter der mødes, sundhedsformidleren /behandleren med sin ekspertviden og patienten, som er eksperten i sit eget liv med hensyn til i dette tilfælde sine tænder og tandbørstevaner. Det er vigtigt at sundhedsformidleren/behandleren mødes som en fag-person og ikke en fagperson. Sundhedsformidlerens effekt bliver bedst ved: præcis empati: lyttende og reflekterende, vise accept og acceptere ambivalens. varme uden omklamring ægthed. Begrebet mestring er også et begreb, der må være med i sundhedsformidlerens tankegang. Nogle forskere har defineret mestring som en egenskab knyttet til personens forsvarsmekanismer, forankret i jeg et. En anden teori betragter overvejende mestring som et begreb, der udspringer af personens ressourcer. En tredje teori beskæftiger sig med mestring som et begreb, der udspringer af den konkrete situation. (10)

10 Anne Cathrine Bonefeld 10 Hvordan sikrer vi en god information til både forældre og patient så det bliver klart for patienten, som jo oftest er under 14 år, at det er dem der skal være mesteren i denne behandling? Når det drejer sig om information til patient og forældre er det vigtigt at fastholde: hvem er hoved-personen. Dette gøres bedst ved at: Henvende sig direkte til patienten: ved at sige du, patienten i centrum. Undgå at informere udelukkende til forældrene I de tilfælde hvor der er valgmuligheder skal de forlægges direkte til patienten Men hvordan gør vi nu informationen om white spot lesions efterspurgt? Denne skematiske cariesmodel er taget fra Kim Ekstrand s artikel omkring cariologi (5). Når vi sætter en ortodontisk tandbehandling i gang med fast apparatur tilfører vi patienten en ekstra brik på vippen over sukker og plak, fordi det bliver sværere at renholde sin tænder. Salivas gennemstrømnings område bliver mindre, da salivamængden ikke kan nå alle steder på tænderne på grund af brackets placeringen. Vi har med brackets placeringen lavet et plakstagnationsområde langs gingiva. Hvis vi kan forklare denne model i en lidt enklere form for patienterne, så de forstår at vi med ortodontisk apparatur giver dem en ekstra byrde på deres vippe i mundens flora, kunne det være en visuel måde at beskrive det på.

11 Anne Cathrine Bonefeld Konklusion og perspektivering Sundhedsformidleren / behandleren og hele det ortodontiske teams tro på patientens evne, villighed og parathed er en vigtig motivationsfactor. Derfor er det vigtigt at vi møder patienten på en måde, hvor vores samtale bliver anerkendende så vi retter fokus på ressourcerne og mulighederne og dermed skaber en positiv ånd. Vi skal med vores viden bidrage til samarbejde i en atmosfære, der fremmer den forandringsproces det er at være udstyret med fast apparatur. For at vi kan evaluere vores behandling, med hensyn til om der er kommet white spot lesions,er det nødvendigt at registrere, på hvilke tænder der evt. er white spot lesions inden vores behandling går i gang. Ligeledes kunne det være en god ide at tage BW på patienterne inden behandling, det ville give os et indblik i hvor cariesaktive de var, så vi kunne sætte ind med en ekstra indsat på de mest udsatte. Det er vigtigt at vi for hvert besøg registrerer gingivistisscore så vi kan følge en evt. udvikling af white spot lesions og gribe ind med vores forebyggende indsats. Vi skal have særligt obs. på drengene. Samtidig er det vigtigt med oplysning om fluortandpasta med 1450 ppm 2 x daglig og oplæring i vigtigheden i opretholdelsen af en god mundhygiejne, fordi ortodontisk apparatur er en ekstra brik på vippen i mundens PH- balance. Anbefaling af tyggegummi igennem de behandlinger hvor det er muligt, så der bliver så stor en salivamængde som muligt i mundhulen. Det er vigtigt for patienten at de både får mundtlig og visuel information, den visuelle kunne være billeder af en emaljens overflade i forstørrelse både af den sunde emalje og af emaljen med månekrater i form af white spot lesions. Forståelsen i vigtigheden af en god hygiejne kan med fordel forklares ud fra cariesvippen, så det fremgår at ortodontisk apparatur er en ekstra byrde for sværhedes graden af renhold. For at vi som personale kan opnå en kvalitetsmåling på vores information og kliniske arbejde vil det være en god ide at lave et spørgeskema til udlevering efter endt behandling, hvor patienten kan give sin mening tilkende. Spørgeskemaerne skulle kunne afleveres anonymt, hvis det var ønskeligt. Det ville give os en kvalitetsmåling på vores formidlingsmetode. Det er vigtigt at behandlingsplanen fremlægges med empati, i en kommunikationsform der har fokus på ressourcer, muligheder og mestringsevne. Sundhedsformidleren skal med sin empati og vidensforklaring, give patienten en forståelse af, at white spot lesions er en risiko ved ortodontisk apparatur, de i fællesskab kan håndtere.

12 Anne Cathrine Bonefeld Litteratur liste 1. Odontologi 2003 artikel om Æstetisk tandpleje- en etisk udfordring af Ulla Pallesen og Palle Holmstrup. 2. FSO s kvalitetsoplæg maj Retsinformation. dk LOV nr. 546 af 24/06/ Sundhedsfremme og forebyggelse af tandsygdomme hos børn og unge artikel af Annette Sundby fra Tandlægebladet NR.6 5. Cariologi i Tandplejeren 08/2007 af Kim Ekstrand PH. D 6. Caries er der noget nyt under solen? 2005 af tandlæge Hanne Mohr Ph.D. 7. Motivationssamtalen af William R. Miller og Stephen Rollnick. Hans Reitzels forlag. 8. Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner af Mette S. Nielsen og Gitte Rom.(red) Munksgaard Danmark. 9. Klinik Kommunikation information af ElineThornquist. Hans Reitzels forlag. 10. Kan tro flytte bjerge? Artiklen af Christoffer Johansen om sundhed og psyke. 11. Sundhedsfremme i teori og praksis af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen. Philosophia. 12. Appreciative Inquiry 13. Caries Prevalence measured with QLF after Treaatment with Fixed Orthodontic Appliances: Influencing Factors artikel af J.G.Boersma, M.H. van der Veen, M.D. Lagerweij, B. Bokhout, B. Prahl-Andersen. 14. Caries lesions after orthodontic treatment followed by quantitative light-induced fluorescence: a 2-year follow-up af T.J.H Mattousch, M.H.van der Veen og A. Zentner. 15. White lesions after orthodontic treatment: does low flouride make a difference? af D.R. Willmot. 16. Studies on the remineralization of white spot lesions af Susan Al-Khateeb, Stockholm Aprospective, randomized clinical study on the effects of an amine flouride/stannous fluoride toothpaste/mouthrinse on plaque, gingivitis and initial caries lesion development in orthodontic patients af B.Øgaard, A. Afzelius Alm, E. Larsson and U. Adolfsson.

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES

Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS FLUORID OG CARIES Cariologi og Endodonti September 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 FLUORID OG CARIES BAGGRUND Emaljen består hovedsageligt af krystaller af hydroxylapatit,

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning)

Gingivitis og parodontitis. Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis og parodontitis etiologi i Mikrobiel flora Værtsrespons Mængde Sammensætning Bakterieprodukter Immun forsvar Spytsekretion Risikofaktorer Systemiske sygdomme Livsstilsfaktorer (rygning) Gingivitis

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet CARIOLOGI, 2. sem. Kandidat Vejledning nr. 1 STRATEGIER TIL BEHANDLING AF VOKSNE PATIENTER MED HØJ CARIESAKTIVITET / HØJ CARIESRISIKO

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 6 12 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13-18 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 2 Tandens opbygning 3 Brug fluortandpasta Tandplejen anbefaler at du bruger en tandpasta

Læs mere

1 of 5. Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1

1 of 5. Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1 1 of 5 Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord og Syddjurs Kommuner Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold

Okklusion Tændernes anatomi Bevægelses- og synkemønster Etnicitet Køn-alder Hormonelle forhold EROSIONER Birthe Krabbe Afd.tandlæge Århus kommunale tandpleje Definition: Tab af tandsubstans som følge af kemisk påvirkning, der ikke stammer fra bakterielle aktiviteter Kemiske faktorer ph -emaljeopløseligheden

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 13 18 ÅR Information fra Tandplejen Brøndby Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Tandbørstning Brug en blød børste - og en lille klat fluortandpasta. Fluor styrker tændernes

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Sundhedsplan 2016-2020

Sundhedsplan 2016-2020 Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen 2016-2020.. 2 Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens

Læs mere

Dine tænder når du bruger psykofarmaka

Dine tænder når du bruger psykofarmaka Dine tænder når du bruger psykofarmaka Når det føles anderledes Jeg blev først rigtig opmærksom på forandringerne i min mund, da nogle af mine tænder knækkede, og det gjorde ondt. I månederne forinden

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER VÆRD AT VIDE OM TÆNDER 0-5 ÅR Ide og layout: Tandplejer Charlotte Østergård Eshtehardi Brøndby Kommunale Tandpleje 1 Nej - du blev ikke downloaded, du blev født! 2 Mælketænder Ved fødslen er mælketænderne

Læs mere

Tandsundhed. Gode kostvaner og grundig, flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader

Tandsundhed. Gode kostvaner og grundig, flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader Gode kostvaner og grundig, regelmæssig tandbørstning med flourtandpasta beskytter tænderne t mod karies og erosionsskader Ilinniarfissuaq 19. juni 2008. HBH. 1 Fotoet af sunde tænder og de følgende foto

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2011

Forebyggelsesstrategi 2011 Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet.

Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Kære praktikvært Samarbejdet med jer er et uvurderligt bidrag til, at vi som uddannelsessted kan tilbyde vore studerende uddannelser af højeste kvalitet. Hvert år sender vi ca.70 tandplejerstuderende i

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse: Amtsspecialtandplejen 1 Personkreds. 3 Identifikation af personkredsen. 3 Identifikation af personer omfattet af overgangsordningen. 3 Konsultativ

Læs mere

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader? NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte risikoen for syreskader? Erosioner syreskader på tænderne Tandlæger oplever

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6 Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel

Læs mere

Vejen til nye opgaver Vækst Udvikling. Videregående voksenuddannelse for tandklinikassistenter

Vejen til nye opgaver Vækst Udvikling. Videregående voksenuddannelse for tandklinikassistenter Vejen til nye opgaver Vækst Udvikling 2 Bliv rustet til fremtidens tandpleje Tandklinikassistenter spiller en aktiv og vigtig rolle i tandplejeteamet og får flere og flere selvstændige arbejdsopgaver inden

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

Tandinformation til 12-18 årige

Tandinformation til 12-18 årige Odense Tandpleje Tandinformation til 12-18 årige Denne folder indeholder information fra Odense Tandpleje til unge på 12-18 år. Vi håber med denne folder at give alle unge og deres forældre viden om tænder

Læs mere

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes for

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation.

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Dagens temaer Hvorfor denne forandring? Hvad ved vi om cariessygdommen? Hvad gør vi i Odder? Non-operativ tandpleje. Anerkendende kommunikation.

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

STUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN. ved. SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT-AU) Aarhus Universitet

STUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN. ved. SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, TANDPLEJERE OG KLINISKE TANDTEKNIKERE (SKT-AU) Aarhus Universitet Ansvarligt studienævn: Skolerådet ved ST-AU STUDIEORDNING for TANDPLEJERUDDANNELSEN ved SOLEN FOR LINIASSISTENTER, TANDPLEJERE (ST-AU) I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 773 af

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 8. december 2014 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. C 001/14 (Retten i Grønlands sagl.nr. RIG-NUU-CS-0128-2012) A (advokat Finn Meinel, j.nr. 10786)

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere