Regler for Avl. Opformering. Gyldig fra 1. januar 2012 til 31. december 2012

Transkript

1 Regler for Avl og Opformering Gyldig fra 1. januar 2012 til 31. december 2012

2 Indholdsfortegnelse Regler for Avl Baggrund Ændringer regler for avl Avlsstatus Tilsyn og vejledning Avlsdyr Mærkning og registrering Kejsersnit Stationsindividprøve Besætningsindividprøve KS- og besætningsorner indsættelse og anvendelse Salg...20 Regler for Opformering Baggrund Ændringer regler for opformering Opformeringsstatus Tilsyn og vejledning Avlsdyr Mærkning og registrering Salg...32 Appendiks Brugskoder og symboler på avlsdyr Udsætterkriterier og koder for forsøgsgrise Godkendte vægte, belysning og strøelseskrav ved individprøve i besætning Krav til prøvningsfoder Krav til vådfodringssystem i forbindelse med individprøve i besætning Alder/vægt ved indsættelse grise i besætningsindividprøve Regler for udfyldelse følgesedler Anvendelse avlsdyr i opformering Køber-Erklæring med Salgsvilkår Regler for sundhedsovervågning i avls- og opformeringsbesætninger Overgangsordning ved salg Aftale om Avl Brugerbetaling

3 2

4 Regler for Avl

5 4

6 Regler for Avl Baggrund 1.1 Regler for Avl er fastsat i henhold til Aftale om Avl. 1.2 Regler for Avl udstikker de tekniske retningslinier for avlsarbejdets gennemførelse hos de avlere, der har indgået Aftale om Avl med Landbrug & Fødevarer / Videncenter for Svineproduktion (herefter VSP). 2 Ændringer regler for avl 2.1 Regler for Avl fastsættes VSP og kan ændres som bestemt i Aftale om Avl, pkt Ændring Regler for Avl sker på følgende måde: a) senest 15. maj: VSP udsender udkast til regler for det kommende år til Dansk Svineavl. b) senest 15. juni: VSP og Dansk Svineavl slutter forhandlingerne om de nye regler. c) senest 1. juli: VSP fastsætter ændrede regler. d) efter 1. juli: VSP sender det nye regelsæt til Dansk Svineavl og avlerne. e) senest 1. december udsendes det nye regelsæt i endelig udgave til avlerne. 2.3 Regler for Avl kan ændres i gyldighedsperioden, hvis VSP og Dansk Svineavl er enige om ordlyd og ikrttrædelsestidspunkt. Sådanne ændringer Regler for Avl meddeles omgående VSP ved elektronisk post/telefax og brev til avlerne. 5

7 3 Avlsstatus 3.1 VSP indgår eller opsiger Aftale om Avl med avlsbesætninger efter indstilling fra Avl & Genetik, VSP. 3.2 Dansk Svineavls sekretariatschef deltager med tale- og referatret ved forelæggelsen indstillinger fra Avl & Genetik for bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) ved vurdering avlsbesætninger. 3.3 Der foretages en løbende vurdering allerede godkendte besætninger inden for hver race Avl & Genetik. Desuden foretages efter behov en ranglistning besætningsejere, der søger om at få avlsstatus, herunder også avlere, som søger om besætningsudvidelser. Avl & Genetiks indstillinger forelægges for LFS s bestyrelse. 3.4 Ved bedømmelsen allerede godkendte avlere indgår følgende forhold: Forventningen til besætningens avlsmæssige niveau i det kommende år, defineret som et vægtet indeksgennemsnit de 15 bedste kuld i prøvning, de 40 bedste individprøvede polte samt de 25 bedste ufødte kuld i besætningen. De nævnte indeksgennemsnit vægtes i forholdet 3:3:5. Antallet dyr/kuld i bedømmelseskategorierne justeres i forhold til besætningsstørrelse (aktuelt soantal), hvor de nævnte antal er gældende for besætninger standardstørrelse (150 kuld for farvede racer og 220 kuld for hvide racer), der samtidig er de mindste soantal, der reguleres til. Desuden medtages udviklingen i dette indekstal over tid samt relevante oplysninger om driftsforhold i den enkelte besætning. Såfremt en besætnings kuldantal i det foregående år ikke opfylder den indgåede tale, forelægges besætningen for LFS s bestyrelse på LFS s ordinære bestyrelsesmøde i december på grundlag Avl & Genetiks faglige vurdering. 3.5 Ved valg nye avlere eller besætningsudvidelser bedømmes primært ansøgernes evner, erfaring og om muligt avlsdyrenes kvalitet. Besætningens beliggenhed, bygningsmæssige ressourcer og sundhedsstatus medtages som sekundært bedømmelsesgrundlag. Nye avlere kan rekrutteres fra følgende grupper: - godkendte avlere - godkendte opformeringsejere - producenter. 6

8 3.6 LFS s bestyrelse gennemgår materialet fra Avl & Genetik og træffer beslutning om, hvilke besætninger der skal have opsagt hele eller dele deres Aftale om Avl, og hvilke besætninger der skal have tilbud om Aftaleudvidelse eller etablering avlsbesætning. Ved opsigelse en Aftale om Avl har avleren ret til foretræde for LFS s bestyrelse. 3.7 Ved sanering (hel- eller del-) eller start en avlsbesætning skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem besætningsejeren og avlskonsulenten. En saneringsplan skal være godkendt VSP forud for enhver sanering i avlsbesætninger. 3.8 Der må ikke laves forsøg eller prøvning i besætningen uden Avl & Genetiks forhåndsgodkendelse. 7

9 4 Tilsyn og vejledning 4.1 Avlskonsulenten foretager tilsyn i den enkelte besætning efter behov (eventuelt uanmeldt) eller efter besætningsejers anmodning. 4.2 Der foretages rutinemæssig forældreskabstest i alle racer. Til brug ved forældreskabstesten skal der udtages blodprøve samtlige avlsdyr i besætningen, når de første gang anvendes med henblik på produktion renracede kuld. Supplerende stamningskontrol avlsdyr og deres kom kan foretages. Hvis der bliver konstateret fejl, der kan tilskrives avleren, bliver avleren pålagt at betale omkostningerne ved kontrollen. Der kan foretages forældreskabstest for avlers regning, hvis der er uoverensstemmelse om den angivne far til et kuld ved to indberetninger på kuldet. 4.3 Der skal være staldtavler eller et andet ( avlskonsulenten) godkendt tavlesystem over alle avlsdyr og ungdyr over 25 kg. For dyr i prøvning anvendes kvitteringsbilagene for de indberettede forsøgshold. Tavlerne skal ajourføres dagligt. 4.4 Hvis der ved kontrol eller dataanalyse findes fejl eller mistanke om fejl i registreringen kulddata, kan Avl & Genetik forlange, at der nedfryses døde grise i indtil 21 dage efter faring, samt at der gennemføres en intensiv kontrol i besætningen for avlers regning. Gentagne tilfælde fejlregistreringer vil blive forelagt LFS s bestyrelse. Avl & Genetik har desuden ret til at holde kuldresultater ude fra indeksberegningen, hvis registrerings- eller andre forhold betinger dette. 4.5 Takster for brugerbetaling findes i Appendiks 12. 8

10 5 Avlsdyr 5.1 Som godkendte avlsdyr defineres renracede gylte, søer og orner, som anvendes til produktion renracede og/eller krydsningskuld i henhold til dette regelsæt, herfra undtaget: a) avlsdyr, der er bærere halothan- eller RN -genet, b) orner med F4-status: ukendt, RS/SR og SS, c) Landrace- og Yorkshireavlsdyr med farvede tegn i hår eller hud, d) avlsdyr med mistanke om melanomer. Afviste dyr kan dog frikendes ved test en biopsi. Duroc-orner med sorte pletter godkendes uden melanomtest, hvis indeks < 125. Duroc-orner med sorte pletter skal testes for melanom, hvis indeks >= 125. Alle test for melanomer foretages for avlers regning uden forudgående tale. e) avlsdyr, der ryster, f) Duroc-avlsdyr med hvide tegn. Derudover kan avlskonsulenten kassere avlsdyr, der har atypisk racepræg. Atypisk racepræg defineres i samråd med Dansk Svineavl. Hvis et avlsdyr er drægtigt, når det kasseres pga. rysten, melanomer eller atypisk racepræg, godkendes kuldet. Dette er ligeledes gældende for kuld, hvor det ene (eller begge) forældredyr vises på grund farvede tegn. 5.2 Renracede kuld efter Landrace- og Yorkshireavlsdyr kan kun godkendes med brugskode 100 (se appendiks 1), hvis forældredyrene har mindst 14 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige. Landrace- og Yorkshireavlsdyr med 13 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige, godkendes til produktion kuld med brugskode 200. Yorkshiresøer kan anvendes til produktion krydsningsorner til slagtesvineproduktion, uanset patteantal og -kvalitet. 5.3 Godkendelse avlsdyr foretages avlskonsulenten eller dennes stedfortræder. Avlskonsulenten kan melde viste avlsdyr i Databanken. 5.4 Renracet opformering kan gennemføres på opformeringsvilkår i avlsbesætninger den pågældende race. Sådanne kuld skal tildeles brugskode 200 (brugskoder er i øvrigt beskrevet i appendiks 1), senest 100 dage efter faring. Dyr med brugskode 200, kan ikke prøves eller indsættes på KS, men kan sælges en gift. Afgiftens størrelse fastsættes i Samarbejdsudvalget. 9

11 5.5 I en avlsbesætning kan der gennemføres krydsningsopformering efter følgende regler (se også pkt. 5.2): Ved produktion krydsningskuld gælder Regler for Opformering Ved krydsningsopformering Hampshire- eller Durockrydsningsorner, på søer i en race, som avleren ikke driver avl med, skal ornemødrene være A-hundyr (se appendiks 1), indkøbt i en avlsbesætning, dog P1-hundyr hvis de indkøbes ved kejsersnit. 5.6 Ved registrering et krydsningskuld med farvede racer i Databanken med brugskode 100, skal der indbetales en kuldgift til Dansk Svineavl (jf. Aftale om Avl, pkt. 10.0). 5.7 Antal renracede kuld produceret i hver besætning opgøres årligt for kalenderåret (= kvoteåret). Den enkelte avlers mulighed for produktion renracede kuld (kuldkvote og tilladte vigelser) er fastsat i Aftale om Avl. 5.8 Der kan stilles krav om, at avlsdyr DNA-testes for specielle gener eller genstykker, eksempelvis halothan- og RN -genet, efter forhandling med Dansk Svineavl om betalingen. 10

12 6 Mærkning og registrering 6.1 Orner og hundyr skal ved første anvendelse/løbning mærkes med et navn i højre øre med et godkendt øremærke. Sonavn 100, 200, 300 osv. må ikke anvendes. Ornenavne må maksimalt bestå seks karakterer, her mindst to bogstaver, der eventuelt kan suppleres med tal. Bogstaver i ornenavne skal være placeret som de første tegn i navnet. Der må kun anvendes tal og bogstaver i ornenavne. Øremærket kan suppleres med en elektronisk mærkning. 6.2 I det første levedøgn skal alle grise randklippes med de to sidste cifre i moderens navn. Vedr. randklip ornegrise i opformeringskuld henvises til Regler for Opformering punkt 6.2. Randkliptang og øremærker skal være godkendt avlskonsulenten. Pattegrise kan flyttes til andre søer efter randklipning og registrering. Avlskonsulenten eller dennes stedfortræder kan ændre brugskoden til 300 (jf. appendiks 1) for kuld, der ved kontrol ikke er randklippet rettidigt. 6.3 Kuld, der er indberettet med brugskode 100 (jf. appendiks 1), kan i tilfælde overskridelse kuldkvote (jf. Aftale om Avl pkt. 6.2) eller ornekvote (jf. pkt. 10.2) ændres til brugskode 200, dog ikke hvis: 1. der er indsendt dyr til stations- eller besætningsindividprøvning fra kuldet, 2. der er oprettet stamdyr fra kuldet, 3. mindst et dyr fra kuldet er tilmeldt som ungdyr i et andet CHR-nummer end, hvor kuldet er født, 4. kuldet er født for mere end 100 dage siden. Kuld, der er indberettet med brugskode 100, ændres i tilfælde forældreskabsfejl til brugskode 350. Kun kuld med brugskode 100 indgår i kuldkvoten. For krydsningskuld med farvet race kan brugskoden kun ændres indtil 40 dage efter faring. 6.4 Alle grise, der er kom renracede søer, i godkendte kuld skal senest ved fravænning mærkes med et godkendt øremærke (jf. pkt 6.5) i venstre øre med besætningens nummer og et 4-cifret individuelt løbenummer mens krydsningsgrise kan mærkes i højre øre. Isætning øremærker kan dog undlades for galtgrise, LY-/YL-orner samt for sogrise kombinationerne HD, DH, YD og DY. Såfremt LY-/YL-orner ønskes solgt eller indsat på KS, skal de oprettes med ID i Databanken og mærkes med et godkendt øremærke senest ved fravænning. Det samme er gældende for YD-, DL- og DY-sogrise, der ønskes solgt til levebrug. 11

13 Tabes et godkendt øremærke, skal det hurtigst muligt erstattes med et nyt godkendt øremærke. 6.5 Øremærker skal være godkendt VSP og fortrykt med: - dyrets race eller racekombination (på mærkets forside), - besætningsnummeret på moderens opholdsbesætning (på mærkets forside), - dyrets individuelle, 4-cifrede løbenummer (på mærkets forside), - CHR-nummeret på moderens opholdsbesætning (på mærkets bagside). Øremærkerne skal købes hos Avl & Genetik. 6.6 Registrering aktuelle besætningsdata i avlsbesætningerne foretages løbende. Indberetning til Databanken foretages ved indsendelse følgende registreringer til Avl & Genetik mindst hver 14. dag: a) Lister over samtlige foretagne løbninger. Løbeindberetningen skal omfatte tappedag for anvendte KS-orner. Polte/gylte i avlsbesætninger kan kun tilgå i aldersintervallet dage. Lister over samtlige indgåede søer og orner i besætningen. b) Liste over samtlige gåede avlsdyr i besætningen. Søer må ikke meldes, før deres sidste faringsbilag er accepteret i Databanken. c) Alle kuld, født i avlsbesætninger, skal registreres elektronisk senest 16 dage efter faring med oplysning om mor, løbedato, faringsdato, totalt antal fødte i kuldet samt tappedag på sæden, hvis faderen til kuldet er en KS-orne. For kuld født Landrace- og Yorkshiresøer skal registreringen desuden omfatte antal levende grise i kuldet 5 dage efter fødsel (LG5). Faringsdatoen er den dag, den første gris i kuldet er født, og denne dag regnes for dag 0 i LG5-optællingen. LG5-registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk. Ved omsætning grise, født Landrace- eller Yorkshiresøer, inden 5. dagen, medfølger registreringsforpligtelsen. Indberettes oplysningerne senere end 16 dage efter faringen, pålægges avleren en bod på 257,50 kr. pr. for sent registreret kuld, eventuelt konverteres kuldet til brugskode 300. Alle kuld, født renracede søer, indberettes med angivelse løbenummer for hver enkelt (levende) gris i kuldet, dog jf. pkt I besætningen skal der foruden staldtavler forefindes et kartotek omfattende identifikation, stamning og løbninger for alle dyr. 12

14 7 Kejsersnit 7.1 Renracede kuld, der sælges fra en avlsbesætning via kejsersnit, indgår i besætningens kuldkvote, jf. Aftale om Avl, pkt Køberbesætninger til kejsersnitsgrise skal registreres på kejsersnitsbilaget ud for ID for hver enkelt gris. 7.3 Kejsersnitsgrise skal forsynes med et godkendt øremærke, fortrykt med racekombination, sælgers besætningsnummer og grisens løbenummer på forsiden samt modtagerbesætningens CHR-nummer på bagsiden (jf. pkt. 6.5). 13

15 8 Stationsindividprøve 8.1 Der kan indsendes følgende antal kuldbrødre til stationsprøvning fra et kuld efter godkendte forældre: Landrace: 1-2 Yorkshire: 1-2 Duroc: 1-3 Der kan maksimalt indsendes 40 sønner pr. far til stationsprøvning (klimastalden), for Durocs vedkommende dog 100. Der kan kun indsendes forsøgsgrise fra et givet kuld i én uge. Kun én besætning kan sende grise til stationsprøvning fra et givet kuld. Leverede forsøgsgrise, der kan godkendes, jf. pkt. 5.1 og 5.2, regnes efter tale mellem VSP og Dansk Svineavl. 8.2 Tilmelding forsøgsgrise til stationsprøvning skal ske ved faring (jf. pkt. 6.6 c). Klarmelding skal ske senest tirsdag kl i ugen inden indsendelse. Forsøgsgrise, der ikke er tilmeldt stationsprøvning, kan ikke klarmeldes. 8.3 Afprøvningspladserne disponeres mellem og inden for racer Avl & Genetik. Der er i øjeblikket 112 pladser til rådighed pr. uge. Pladserne er p.t. fordelt, så der er 56 forsøgspladser sat til Duroc pr. uge og 28 pladser pr. uge til henholdsvis Landrace og Yorkshire. 8.4 Hvis der ikke klarmeldes nok forsøgsgrise tilstrækkelig god kvalitet, kan den enkelte avler pålægges at indsende forsøgsgrise udvalgt Avl & Genetik. 8.5 Afmelding klarmeldte grise skal ske senest mandag kl Hvis en avler melder forsøgsgrise for sent, skal avleren betale 257,50 kr. pr. for sent meldt gris. 8.6 Forsøgsgrisene skal være mærket i henhold til pkt. 6.2 og 6.4. Forsøgsgrise, der ikke er korrekt mærket, kan vises chaufføren (se dog 8.11). 8.7 Forsøgsgrise til stationsprøvning skal indsendes, når de er dage gamle. Landrace- og Yorkshiregrise skal ved hentning veje mindst 7,0 kg, mens Durocgrise skal veje mindst 6,0 kg ved hentning. 8.8 Forsøgsgrisene skal følges en kopi faringsbilaget. Grisene skal tydeligt kunne identificeres ved hjælp faringsbilaget For at forebygge spredning smitsomme sygdomme skal alle forsøgsgrise udleveres mindst 50 meter fra besætningsområdet.

16 8.10 VSP varetager hentningen de udpegede forsøgsgrise og betaler omkostningerne herved. VSP forpligter sig til at forsikre ornerne mod brand og tyveri under stationsprøvningen. Erstatningssummen udgør kr. pr. orne Grisene bliver kontrolleret, når de hentes (se pkt. 8.6 og appendiks 2). Grisene bliver vist, hvis de: - ikke opfylder vægtkravene (se pkt. 8.7), - er syge, - ser utrivelige ud. Syge og utriveligt udseende grise læsses ikke. Avleren kontaktes hurtigst muligt, hvis der vises eller efterlades grise. Fejlmærkede grise indsendt til stationsprøvning forældretestes for avlers regning og prøves på normal vis, medmindre forældreskabet vises Forsøgsgrise skal veje mindst 20 kg efter seks uger i klimastalden for at blive endeligt godkendt til stationsprøvning Hvis der er flere endeligt godkendte forsøgsgrise i en uge, end der er plads til i stationsprøvningen, vises det nødvendige antal grise. Blandt godkendte forsøgsgrise vises de grise, der efter seks uger i klimastalden har laveste indeks og/eller vægt Forsøgsgrise, der ved scanning vejer mindre end 70 kg, udsættes Avleren betaler kr. i prøvningsgift for hver orne, der efter endt stationsprøvning godkendes til indsættelse på en KS-station Avleren bærer risikoen for hændelige skader, herunder hændelige dødsfald, der påføres ornen efter hentning til - og under - stationsprøvning. VSP bærer dog ansvaret for eventuelle følger grov uagtsomhed eller grov forsømmelighed, udvist VSP eller personer, der handler på VSP s vegne. Hvis VSP ifalder erstatningsansvar over for avleren, udgør erstatningen kr. pr. orne, hvis ornen er død eller på anden måde uanvendelig til avl. VSP er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab eller andet indirekte tab I tilfælde, hvor en besætning rammes anden alvorlig sygdom, kan Avl & Genetik undlade at indtransportere grise til stationsprøvning, indtil SPF, Sundhed & Diagnostik ved to på hinanden følgende månedlige kontrolbesøg ikke længere finder tegn på den pågældende sygdom. 15

17 9 Besætningsindividprøve 9.1 Forsøgsgrisene skal opstaldes, så der kun er ét køn i hver sti. Der skal være mellem 8 og 20 grise i hver sti. For hvert staldsnit fastsættes som standard et antal grise, der altid skal være i stierne under prøvning i de pågældende stier. Antallet fastsættes, så hver gris har et areal på 0,75-1,00 kvadratmeter. Der kan anvendes "fyldgrise", som ikke indgår i prøvningen, for at overholde standardantallet. Fyldgrise må ikke fjernes fra prøvningsstien, før prøvningen er slut. Galte kan anvendes som fyldgrise i såvel so- som ornehold. Det er tilladt at tage højst 1 gris pr. påbegyndt 7 ud hver sti under prøvning. Hvis der på scanningstidspunktet er taget flere grise, herunder fyldgrise, ud en sti end nævnt ovenfor, kasseres hele forsøgsholdet. En sti, hvorfra der er udtaget flere grise end nævnt ovenfor, scannes dog, hvis de udsatte grise forevises scanningsassistenten. Enhver udsættelse grise fra en prøvningssti skal registreres på staldtavlen. Der kan oprettes flere forsøgshold ( forskellige racer/racekombinationer, men samme køn) i samme sti, dog maksimalt tre forsøgshold pr. sti. Hvert forsøgshold skal bestå mindst tre godkendte forsøgsgrise. Forskelle i stitype, -indretning, foderautomater eller lignende kan betinge en yderligere opdeling i sektioner inden for samme staldsnit. Afgørelse herom træffes i hvert enkelt tilfælde Avl & Genetik. Indavlede forsøgsgrise kan ikke prøves (se appendiks 2). 9.2 Et hold forsøgsgrise skal vejes i forsøg over maksimalt 15 dage. I forbindelse med forsøgsstart vejes grisene en gang pr. uge på en Avl & Genetik anvist vægt. Forsøgsperioden starter, når en gris (første gang) vejer mellem 28 og 34 kg. Efter indvejning den første gris må der ikke ændres i, hvilke eller hvor mange grise der er i den pågældende sti. Besætningerne skal anvende én ugentlig indvejningsdag. Startdata skal være indberettet til Databanken senest 21 dage efter, at den sidste gris i holdet er indvejet i forsøg. Forsøgshold kan en bod på 257,50 kr. pr. hold indberettes indtil 35 dage efter indvejning den sidste gris. Senere indberetning medfører visning holdet. Indberetning skal ske vha. en håndterminal. Hvis faringsbilag ikke er på plads ved indberetning et forsøgshold, vises holdet. 16 I gentagelsestilfælde kan Avl & Genetik fjerne de prøvede dyrs tilvækstresultat fra indeksberegningen. Krav til alder/vægt ved indsættelse i forsøg fremgår appendiks 6. Grise med synlige sygdomstegn eller alvorlige misdannelser kan ikke prøves.

18 9.3 Forsøgsgrise scannes stivist. Avleren vælger scanningsvægtgrænse (vægtgrænse for største gris i stien), der er gældende pr. scanningsdag for begge køn. Scanningsvægten skal som gennemsnit scannede dyr være mindst 94 kg for besætningen, målt over perioder på et halvt år. Avl & Genetik kan dog fastsætte scanningsvægtgrænsen i tilfælde, at scanningsvægtsgennemsnittet i en igangværende periode ligger mere end to kg under grænsen på 94 kg. Forsøgsgrise, der på scanningstidspunktet vejer under 70 kg eller over 120 kg, scannes ikke. Der anvendes så vidt muligt sektionsvis scanning. Det kræves dog, at alle grise i en sektion er indvejet over en periode på maksimalt 45 dage. Alternativt sektioneres pr. stald og måned inden for den enkelte besætning. Avlsassistenten skal have mindst én medhjælper stillet til rådighed ved scanning forsøgsgrise. Avlskonsulenten kan dog kræve yderligere medhjælp, hvis der skønnes at være behov herfor. I store besætningsenheder kan der efter tale med avlskonsulenten scannes hver uge, hvis antal grise til scanning betinger det. I besætninger, hvor der scannes hver uge, hæves vægtgrænsen for scanning syv kg for at fastholde den gennemsnitlige scanningsvægt. Der skal være godkendt belysning og vægttype til rådighed (se appendiks 3). Der skal være strøelse til rådighed ved scanningen. 9.4 Der skal anvendes prøvningsfoderblanding fra det tidspunkt, hvor den første gris i stien indgår i prøvningen. Krav til prøvningsfoderet fremgår appendiks 4. Prøver til foderanalyser udtages efter behov og analyseres for VSP s regning. Konstateres der fejl eller uregelmæssigheder ved foderet, betaler avleren de næste tre foderanalyser. Resultater fra foderprøver udsendes til alle avlere. I besætninger, hvor der anvendes hjemmeblandet foder, udtages og analyseres en foderprøve årligt for avlers regning til kontrol fodersammensætningen. 9.5 Grise under prøvning skal fodres ad libitum. Vådfoder kan anvendes, hvis regelsættet i appendiks 5 overholdes. 17

19 10 KS- og besætningsorner indsættelse og anvendelse 10.1 Orner til KS udpeges Avl & Genetik KS-orner og besætningsorner anvendes som følger: Der kan pr. besætning godkendes et antal kuld pr. orne i forhold til kuldkvoten (jf. pkt. 6.2 og pkt. 6.4 i Aftale om Avl): Duroc Landrace Yorkshire 1,5 % kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet op til nærmeste hele tal og tillagt 1. 1,35 % kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet ned til nærmeste hele tal.* 2,23 % kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet ned til nærmeste hele tal.* *) Til og med 19. marts 2012 rundes dog op til nærmeste hele tal for Landrace og Yorkshire Ved totalsaneringer kan orneanvendelsen nulstilles. Saneringen skal i givet fald omfatte samtlige avlerens søer i den pågældende race. Der skal anvendes KS-orner til mindst 80 % løbningerne i avlsbesætningerne. KS-andelen opgøres pr. år Ved indsættelse KS-orner gælder følgende begrænsningsregler (se tabel): (Antal sønner pr. far kan justeres i forbindelse med særlige problemer, eksempelvis PRRS-udbrud i karantæner eller på KS-stationer, efter tale mellem Avl & Genetik og Dansk Svineavl). Periode 1 18 Landrace Yorkshire Duroc Besætningsorne Periode ½ mdr. fra KS-start - Periode 3 10½-12 mdr. fra KS-start - Periode 4 Over 12 mdr. fra KS-start - Farkvote - total - maks. i per. 1 - maks. i per. 2 - maks. i per. 3 - maks. i per. 4 Morkvote - hvis orne i per. 1, 2 og 3 - dog, hvis orne i per Morkvoten på en orne pr. kuld i periode 1, 2 og 3 kan hæves til to, såfremt orne to er prøvet på station

20 10.4 Pga. F4-strategien for Landrace er snit 10.3 midlertidigt ikke gældende for denne race. Indtil videre indsættes der maks. 2 sønner pr. far pr. uge, men maksimalt 19 sønner pr. far Begrænsningen på Landrace- og Yorkshirefædre kan overskrides med to sønner (efter totalfarkvote er fyldt op), hvis disse på indsættelsestidspunktet har et indeks på mindst 140. Morkvoten skal dog respekteres i disse tilfælde Indsættelse orner på KS-station kan kun ske fra avlskuld (= brugskode 100), dog kan der efter tale mellem Dansk Svineavl og VSP indsættes KS-orner fra opformeringskuld i et mellem de to parter talt omfang (som en procentsats den enkelte avlers talestørrelse). 19

21 11 Salg 11.1 Som godkendte avlsdyr må kun sælges kom efter godkendte forældre. Landrace- og Yorkshiredyr med farvede tegn må ikke sælges. Duroc med hvide tegn må ikke sælges. Avlsdyr med melanomer må ikke sælges. Avlsdyr, der ryster, må ikke sælges. Avlsdyr, der er bærere halothangenet, må ikke sælges. Avlsdyr, der er bærere RN -genet, må ikke sælges. Grise, født i kuld med brugskode 200, må sælges som godkendte opformeringsdyr. De skal dog på særskilt følgeseddel (se appendiks 7). Grise, født i kuld med brugskode 300, må ikke sælges som godkendte avlsdyr, men polte fra sådanne kuld kan sælges som ikke-godkendte avlsdyr, hvis: - køber på forhånd har accepteret dette, - dyrene er mærket med sælgerbesætningens CHR-nummer, - dyrene ved salg anføres på særskilte følgesedler med tydelig markering, at der er tale om ikke-godkendte dyr Orner, der sælges, skal være kom A- eller P1-avlsdyr (se appendiks 1). For krydsningsorner skal gennemsnittet mors og fars indeks være mindst 95 på salgstidspunktet. For krydsningsorner, hvor Yorkshire og/eller Landrace indgår, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse handyrindeks for Yorkshire- og/eller Landraceforældredyret En avlsbesætning (defineret som et CHR-nummer) må inden for et kalenderår højst levere avlsdyr til en opformeringsbesætning pr. 15 avlssøer i Landrace og Yorkshire. Begrænsningen omfatter ikke salg via kejsersnit Besætningsejeren skal føre salgsjournal eller opbevare følgesedler for samtlige svin solgt til levebrug, registrere antal og art reklamationer og erstatninger samt registrere navn og adresse på køber. Salgsjournalen skal til enhver tid være ajourført og tilgængelig for avlskonsulenten. De nævnte oplysninger skal opbevares i mindst tre år fra salgstidspunktet for et givet dyr. Desuden er besætningsejer forpligtet til månedsvist at indberette omsætningen avlsdyr. Oplysningerne skal være Avl & Genetik i hænde senest 5 arbejdsdage inde i den nye måned. Såfremt salgstal ikke er indberettet inden for tidsfristen, kan der indføres salgsstop for besætningen. 20

22 11.5 Med hvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en godkendt og korrekt udfyldt følgeseddel (se appendiks 7) Avlskonsulenten kan til enhver tid indføre salgsstop, når hensynet til køber betinger det, eller når avls-, salgs-, hygiejne- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt giver grundlag herfor I henhold til DFFE s bekendtgørelse december 1994 og bekendtgørelse marts 1996 skal alle svin være mærket med et øremærke, som er godkendt DFFE, før de forlader en bedrift. Smågrise, der leveres direkte til en fast tager, skal ikke mærkes, men ledsages et transportdokument. Slagtesvin under 140 kg levende vægt, som leveres direkte til et slagteri, kan skinketatoveres i stedet for at være øremærket Ved salg avlsmateriale (avlsdyr, sæd og embryoner) skal gældende Køber-Erklæring med Salgsvilkår (se Appendiks 9) i øvrigt overholdes. 21

23 22

24 Regler for Opformering

25 24

26 Regler for Opformering Baggrund 1.1 Regler for Opformering er fastsat i henhold til Aftale om Opformering. 1.2 Regler for Opformering udstikker de tekniske retningslinier for opformeringsarbejdets gennemførelse hos de opformeringsejere, der har indgået Aftale om Opformering med Landbrug & Fødevarer / Videncenter for Svineproduktion (herefter VSP). 2 Ændringer regler for opformering 2.1 Regler for Opformering er fastsat VSP og kan ændres som bestemt i Aftale om Opformering, pkt Ændring Regler for Opformering sker på følgende måde: a) senest 15. maj: VSP udsender udkast til regler for det kommende år til DanAvl Opformering, b) senest 15. juni: VSP og DanAvl Opformering slutter forhandlingerne om de nye regler, c) senest 1. juli: VSP fastsætter ændrede regler, d) efter 1. juli: VSP sender det nye regelsæt til DanAvl Opformering og opformeringsbesætningerne, e) senest 1. december udsendes det nye regelsæt i endelig udgave til opformeringsbesætningerne 2.3 Regler for Opformering kan ændres inden for et år. Dette kan kun ske, hvis VSP og DanAvl Opformering er enige om ordlyd og ikrttræden. 2.4 Ændringer Regler for Opformering i henhold til pkt. 2.3 meddeles hurtigst muligt ved elektronisk post/telefax og brev til opformeringsejerne. 25

27 3 Opformeringsstatus 3.1 VSP indgår eller opsiger Aftale om Opformering efter indstilling fra Avl & Genetik, VSP. 3.2 DanAvl Opformerings sekretariatschef deltager med tale- og referatret ved forelæggelsen indstillinger fra Avl & Genetik for bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) ved vurdering opformeringsbesætninger. 3.3 Godkendte opformeringsbesætninger vurderes løbende Avl & Genetik, vurderingerne forelægges LFS s bestyrelse. 3.4 Ved bedømmelsen allerede godkendte opformeringsbesætninger indgår indeks- og driftsmæssige nøgletal fra Opformeringsrapporten (et avlsstyringsredskab, som Avl & Genetik stiller til rådighed for opformeringsbesætningerne). 3.5 LFS s bestyrelse gennemgår Avl & Genetiks materiale og træffer beslutning om, hvilke besætninger der skal have opsagt deres Aftale om Opformering. Ved opsigelse en Aftale om Opformering har opformeringsejeren ret til foretræde for LFS s bestyrelse. 3.6 Ved sanering (hel- eller del-) eller start en opformeringsbesætning skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem besætningsejeren og avlskonsulenten eller dennes stedfortræder. En saneringsplan skal være godkendt VSP forud for enhver sanering i opformeringsbesætninger. 3.7 Der må ikke laves forsøg eller prøvning i besætningen uden Avl & Genetiks forhåndsgodkendelse. 26

28 4 Tilsyn og vejledning 4.1 Avlskonsulenten - eller dennes stedfortræder - foretager tilsyn i den enkelte besætning efter behov (eventuelt uanmeldt) eller efter besætningsejers anmodning. 4.2 Afstamningskontrol avlsdyr og disses kom kan foretages. Ved konstatering fejl, der skyldes opformeringsejeren, pålægges denne omkostningerne ved kontrollen. 4.3 Der skal være staldtavler eller et andet ( avlskonsulenten) godkendt tavlesystem over alle avlsdyr og ungdyr over 25 kg. Tavlerne skal ajourføres dagligt. 4.4 Avl & Genetik kan hensyn til kontrol kuldstørrelse kræve de i Regler for Avl, pkt. 4.4, nævnte kontrolforanstaltninger gennemført. Avl & Genetik har desuden ret til at holde kuldresultater ude fra indeksberegningen, hvis registrerings- eller andre forhold betinger dette. 4.5 Takster for brugerbetaling findes i Appendiks

29 5 Avlsdyr 5.1 Som godkendte avlsdyr defineres renracede gylte, søer og orner, som anvendes til produktion renracede og/eller krydsningskuld i henhold til dette regelsæt, herfra undtaget: a) avlsdyr, der er bærere halothan- eller RN -genet, b) orner, som ikke er resistente mod F4-infektion, c) Landrace- og Yorkshireavlsdyr med farvede tegn, d) avlsdyr med melanomer, e) avlsdyr, der ryster, Derudover kan avlskonsulenten kassere avlsdyr, der har atypisk racepræg. Atypisk racepræg defineres i samråd med Dansk Svineavl. Hvis et avlsdyr er drægtigt, når det kasseres pga. rysten, melanomer eller atypisk racepræg, godkendes kuldet. Dette er ligeledes gældende for Landracekuld, hvor det ene (eller begge) forældredyr vises på grund farvede tegn. 5.2 Landrace- og Yorkshiresøer skal have mindst 13 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige for at opnå godkendelse. Undtaget herfra er Yorkshiresøer, der anvendes til produktion krydsningsorner til slagtesvineproduktion, hvor der ikke stilles krav til patteantallet. Landrace- og Yorkshireorner skal have mindst 14 ansatte patter. 5.3 Eventuelle krydsningsproduktionssøer i besætningen skal være registretret i Databank for Svineavl (herefter Databanken) med ID Alle aktive, renracede søer i en opformeringsbesætning skal være oprettet i, og de kuld, de producerer, skal indberettes til Databanken under samme besætningsnummer, eventuelt på et besætningsnummer pr. race. Hvis der produceres flere racer/krydsningskombinationer under et besætningsnummer skal hver race/krydsningskombination have sin egen løbenummerserie. Godkendte avlsdyr i opformeringsbesætninger kan anvendes i henhold til appendiks 8 (se i øvrigt pkt. 5.5, 5.7 og 5.8). Hvis der i besætningen produceres eget tillæg eller krydsningsorner til salg, skal avlsdyrene være oprettet på et 3-cifret besætningsnummer. Godkendte, renracede søer skal udgøre mindst 50 % besætningens samlede soantal. Antallet godkendte renracede søer skal dog udgøre mindst 80 % besætningens samlede soantal, hvis besætningsejeren omsætter tilbagekrydsningspolte (LYL/LLY eller YLY/YYL) Søer til opformering kan rekrutteres i egen besætning i henhold til Appendiks 8 eller ved indkøb A- eller P1-hundyr fra avls- eller opformeringsbesætninger. Opformeringskom hundyr, der ikke har indeks på mindst 70

30 på løbetidspunktet, tildeles brugskode 300 ved oprettelse i Databanken Ornemateriale til krydsningsopformering skal være resistent mod F4-infektion (genotype RR) jf. 5.1 b og kan skfes ad følgende kanaler: a) Egenproduktion b) Kejsersnit c) KS d) Indkøb fra avlsbesætning 5.5 Opformeringsbesætninger kan producere og sælge krydsningsorner til slagtesvineproduktion til produktionsbesætninger på følgende betingelser: a) Der må højst være en so til krydsningsorneproduktion pr. 20 opformeringssøer i besætningen. b) Krydsningsornernes indeks skal på salgstidspunktet være mindst 95 som gennemsnit mors og fars indeks. For krydsningsorner, hvor Yorkshire eller Landrace indgår, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse Yorkshire- eller Landracehandyrindeks (= avlsindeks, beregnet efter handyravlsmål) for Yorkshire- eller Landraceforældredyret. Ved salg orner til levebrug fra opformeringsbesætninger betales en gift til Dansk Svineavl. Afgiftens størrelse fastsættes VSP, eller et VSP nedsat udvalg. 5.6 Godkendelse avlsdyr foretages avlskonsulenten eller dennes stedfortræder (se pkt. 4.1). 5.7 Ved tilmelding egenproducerede Landrace- og Yorkshire-orner betales en godkendelsesgift. 5.8 Egenproducerede hundyr, der ikke anvendes i egen besætning, kan sælges en gift. Afgiften fastsættes VSP, eller et VSP nedsat udvalg. 5.9 Af hensyn til løberegistreringen er det ikke tilladt at have orner og renracede hundyr, der er over 5 måneder gamle, opstaldet i samme sti. 29

31 6 Mærkning og registrering 6.1 Orner og hundyr skal ved første anvendelse/løbning mærkes med et navn i højre øre med et godkendt øremærke. Sonavn 100, 200, 300 osv. må ikke anvendes. Ornenavne må maksimalt bestå seks karakterer, her mindst to bogstaver, der eventuelt kan suppleres med tal. Bogstaver i ornenavne skal være placeret som de første tegn i navnet. Der må kun anvendes tal og bogstaver i ornenavne. Øremærket kan suppleres med en elektronisk mærkning. 6.2 I det første levedøgn skal alle grise randklippes med de to sidste cifre i moderens navn. Randklip ornegrise i kuld, hvorfra der kun sælges polte, kan undlades, i stedet kan anvendes et øremærke fra en fortløbende nummerserie. Randkliptang og øremærker skal være godkendt avlskonsulenten. Pattegrise kan flyttes til andre søer efter randklip og registrering. Avlskonsulenten eller dennes stedfortræder kan ændre brugskode til 300 for kuld, der ved kontrol ikke er randklippet eller registreret rettidigt. 6.3 Alle grise, der er kom renracede søer, i godkendte kuld skal senest ved fravænning mærkes med et godkendt øremærke (jf. pkt. 6.4) med besætningens nummer og et 4-cifret, individuelt løbenummer i venstre øre. Krydsningsgrise kan dog mærkes i højre øre. Isætning øremærker kan undlades for galtgrise, LY-/YL-orner samt for sogrise kombinationerne HD, DH, YD og DY. YD-, DL- og DY-sogrise, der ønskes solgt til levebrug, skal oprettes med ID i Databanken og mærkes med et godkendt øremærke senest ved fravænning. Tabes et godkendt øremærke, skal det hurtigst muligt erstattes med et nyt, godkendt øremærke (jf. pkt. 6.4). 6.4 Øremærker skal være godkendt VSP og fortrykt med: - dyrets race eller racekombination (på mærkets forside), - besætningsnummer på moderens opholdsbesætning (på mærkets forside), - dyrets individuelle, 4-cifrede løbenummer (på mærkets forside), - CHR-nummer på moderens opholdsbesætning (på mærkets bagside). Øremærkerne skal købes hos Avl & Genetik. 30

32 6.5 Indberetning til Databanken foretages ved indsendelse følgende registreringer til avlskontoret mindst en gang pr. måned: a) Samtlige foretagne løbninger. Løbeindberetningen skal omfatte tappedag for anvendte KS-orner. Polte/gylte i opformeringsbesætninger kan kun tilgå i aldersintervallet dage. Samtlige indgåede søer og orner i besætningen. b) Samtlige gåede avlsdyr i besætningen. c) Faringsbilag skal indsendes for samtlige kuld, født renracede søer i besætningen, med oplysninger om antal fødte i kuldet, fareog løbedato for det pågældende kuld samt tappedag på sæden, hvis faderen til kuldet er en KS-orne. For kuld født Landrace- og Yorkshire-søer skal registreringen desuden omfatte antal levende grise i kuldet 5 dage efter fødsel (LG5). Ved omsætning grise, født Landrace- eller Yorkshiresøer inden 5. dagen, medfølger registreringsforpligtelsen. Faringsdatoen er den dag, den første gris i kuldet er født, og denne dag regnes for dag 0 i LG5-optællingen. LG5-registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk. Alle kuld skal indberettes med angivelse løbenummer for hver enkelt (levende) gris i kuldet. Indberettede kuld tildeles automatisk en brugskode ved indberetning til databanken, se appendiks 1. Faringsindberetningen skal være accepteret i Databanken senest 30 dage efter faring, ellers pålægges opformeringsejeren en bod på 257,50 kr. pr. for sent indsendt registrering, eventuelt konverteres kuldene til brugskode I besætningen skal forefindes et ajourført kartotek over samtlige godkendte avlsdyr og disses kom, omfattende: a) Identifikation b) Afstamning c) Løbe- og faredatoer d) Kuldregistreringer. 31

33 7 Salg 7.1 Der må til levebrug sælges krydsningshundyr, krydsningsorner samt renracede Landrace- og Yorkshirehundyr efter godkendte avlsdyr (se pkt. 5, og appendiks 8). Følgende kategorier dyr må ikke sælges: - Renracede Landrace- eller Yorkshireorner, medmindre andet besluttes i Samarbejdsudvalget, undtaget herfra er kejsersnits-orner, der efter tale med den avler, der har produceret ornerne, kan videresælges (se appendiks 7). - Landrace-, Yorkshire- og LY-/YL-hundyr med farvede tegn i hår og hud, - dyr med rystesyge, - krydsningsorner med melanomer. Grise, født i kuld med brugskode 300 (se appendiks 1), må ikke sælges som godkendte avlsdyr, men polte fra sådanne kuld kan sælges som ikke-godkendte avlsdyr, hvis: - Køber på forhånd har accepteret dette, - dyrene er mærket med sælgerbesætningens CHR-nummer, - dyrene ved salg anføres på særskilte følgesedler med tydelig markering, at der er tale om ikke-godkendte dyr. 7.2 Orner, der sælges, skal være kom A- eller P1-avlsdyr (se appendiks 1). For krydsningsorner skal gennemsnittet mors og fars indeks være mindst 95 på salgstidspunktet. For krydsningsorner, hvor Yorkshire og/eller Landrace indgår, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse handyrindeks for Yorkshire- og/eller Landraceforældredyret. Der må i forbindelse med polteleverancer til start eller udvidelse produktionsbesætninger sælges enkelte orner uden hensyn til indekskrav (såkaldte lugteorner ). Ethvert salg lugteorner skal indberettes til Dansk Svineavl og VSP. Lugteorner skal være enten YL- eller LYkrydsninger. 32

34 7.3 Opformeringsejeren skal føre salgsjournal eller opbevare følgesedler for samtlige svin solgt til levebrug, registrere antal og art reklamationer og erstatninger samt registrere navn og adresse på køber. Salgsjournalen skal til enhver tid være ajourført og tilgængelig for avlskonsulenten. De nævnte oplysninger skal opbevares i mindst tre år fra salgstidspunktet for et givet dyr. Desuden er besætningsejer forpligtet til månedsvist at indberette omsætningen avlsdyr. Oplysningerne skal være Avl & Genetik i hænde senest 5 arbejdsdage inde i den nye måned. Såfremt salgstal ikke er indberettet inden for tidsfristen, kan der indføres salgsstop for besætningen. 7.4 Med ethvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en godkendt og korrekt udfyldt følgeseddel (se appendiks 7). 7.5 Avlskonsulenten kan til enhver tid indføre salgsstop, når hensynet til køber betinger det, eller når avls-, salgs-, hygiejne- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt giver grundlag herfor. 7.6 I henhold til DFFE s bekendtgørelse december 1994 og bekendtgørelse marts 1996 skal alle svin være mærket med et øremærke, som er godkendt DFFE, før de forlader en bedrift. Smågrise, der leveres direkte til en fast tager, skal ikke mærkes, men ledsages et transportdokument. Slagtesvin under 140 kg levende vægt, som leveres direkte til et slagteri, kan skinketatoveres. 7.7 Ved salg avlsmateriale (avlsdyr og embryoner) skal gældende Køber- Erklæring med Salgsvilkår (se Appendiks 9) i øvrigt overholdes. 7.8 Såfremt en godkendt besætning er beliggende i udlandet er den nationale veterinærlovgivning gældende. 33

35 34

36 Appendiks

37 1 Brugskoder og symboler på avlsdyr Brugskoder på dyr fra kuld, registreret i Databanken 100: dyr, der kan anvendes alle besætningstyper 200: dyr, der kan anvendes alle besætningstyper, undtaget avl 250: dyr, der kan anvendes DanBred NA, men ikke andre besætningstyper 300: ikke-godkendt dyr : ikke-godkendt dyr (låst Avl & Genetik) 400: dyr, der kan anvendes i den kernestyringsbesætning, hvor det er født 800: dyr, som ikke må sælges 900: viste dyr Symboler på avlsdyr A-AVLSDYR: Individ- eller komsprøvede avlsdyr. P1-AVLSDYR: Afkom : A-avlsdyr P2-AVLSDYR: Afkom : A-so & P1-orne eller P1-so & A-orne eller P1-so & P1-orne 36

38 2 Udsætterkriterier og koder for forsøgsgrise Forsøgsgrise med følgende fejl/lidelser vises til prøvning: Halvorner posegrise Landrace- og Yorkshiregrise med færre end 14 patter (kun station) grise med melanomer (kun station) Landrace- og Yorkshiregrise med farvede tegn (for Landrace kun på station) grise, der ryster indavlede grise Ved indavl forstås i denne sammenhæng kom følgende typer parringer: a) b) c) d) helsøskende halvsøskende forældre-kom bedsteforældre-børnebørn. Udsætterkoder, der anvendes i forbindelse med individprøve i besætning: 1: 2. 3: 4: 5: : 66: 79: 80: 81: 82: 83: 88: 89: 97: 98: 99: luftvejslidelser tarmlidelser svage ben brok halebid salg utrivelighed død indavl bortkommet under prøvning hold indsendt for sent for få godkendte grise i holdet for mange grise i stien for få grise i stien ved scanning for gammel ved start gris med brugskode 200 ulæselig tatovering udsat på grund resultater (typisk for lav tilvækst) udsat på grund andre årsager 37

39 Vægte 3 Godkendte vægte, belysning og strøelseskrav ved individprøve i besætning Kun vægte med skydelods- eller digital-læsning, der er synlig for avlsassistenten, kan godkendes. Belysning I scanningsområdet skal der hensyn til vurdering dyrenes eksteriør være tilstrækkeligt lys - mindst 100 Lux. Strøelse Der skal være strøelse (spåner) til rådighed ved scanningen. 38

40 4 Krav til prøvningsfoder Krav til næringsstofindhold i foder til dyr under prøvning FEs/100 kg Råprotein, g/fes Ford. råprotein, g/fes Ford. Lysin, g/fes Ford. Methionin, g/fes Ford. Treonin, g/fes Foder tilsat fytase: - Total P, g/fes - Ca, g/fes Ca, g/fes P, g fordøjelig/fes Se, mg/fes (tilsat) Cu, mg/fes Anbefaling Minimum Maksimum ,6 2,4 5,1 4,3 7,0 7,6 2,6 0, ,4 2,3 4,9 3,9 6,5 7,0 2,4 0, ,1 2,7 6,4 5,4 8,0 8,5 2,7 0,35 VSP s normer for vitamin- og mikromineralindhold skal som minimum overholdes. Alle lovlige tilsætningsstoffer må anvendes. Maksimal andel enkeltfodermidler til dyr i individprøve 25 Anvendelse foderstoffer Byg Hvede Triticale Majs Milo Hvedeklid Rug Ærter Havre Rapskager/-skrå Sojaskrå Solsikkeskrå Animalsk fedt/palmeolie/veg. blandingsfedt Raps-/sojaolie Havreskalmel Roemelasse Tapiokamel Majsfodermel Fedt + melasse Tapiokamel + majsfodermel Solsikke + raps Cikorie Lucernepiller Pct. blandingen, maks

41 5 Krav til vådfodringssystem i forbindelse med individprøve i besætning 1. Krybben skal være forsynet med følere, der registrerer krybbens indhold foder. Følere skal være anbragt 3-4 cm over krybbebunden. 2. Anlægget skal arbejde med en "spørgetid" på 5-10 minutter. 3. Anlægget må holde 3 pauser pr. døgn (ikke sammenhængende), hver maksimalt 2 timers varighed. Der må ikke være indlagt pauser i perioden fra kl Blandingsforholdet (tørfoder:vand) skal ligge mellem 1:3 og 1:4. 5. Avl & Genetik kan kræve anlægget plomberet. 40

42 6 Alder/vægt ved indsættelse grise i besætningsindividprøve Race Vægt Maks. Alder DD LL YY

43 7 Regler for udfyldelse følgesedler Med hvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en korrekt udfyldt følgeseddel. Denne følgeseddel skal som minimum indeholde følgende: 1. Navn og CHR-nr. på køber og sælger. 2. Sælgerbesætningens CHR- eller besætningsnummer samt navn. 3. Dyrets randklip (to sidste cifre i mornavn) og ID. 4. Dyrets fødselsdato og -år. 5. Fars id, navn og indeks (ved salg polte, dog ikke fars navn og indeks). 6. Mors id, navn og indeks (ved salg polte, dog ikke mors navn og indeks). 7. Dyrets race og/eller krydsningskombination, herfra dog undtaget LY-/YLhundyr, hvor racekombinationen fremgår øremærket. 8. For Yorkshireorner skal det fremgå følgesedlen, om ornen er solgt til produktion slagtesvin eller til produktion hundyr. Det relevante indeks (handyreller hundyrindeks) skal være anført på følgesedlen. 9. Leveringsdato. 10. Det enkelte dyrs brugskode. En følgeseddel må kun indeholde dyr med ens brugskode. 11. Videresalgsklausul samt henvisning til Køber-Erklæring med salgsvilkår. 12. Hvis der er tale om videresalg kejsersnitsdyr, skal det angives under bemærkninger. 13. På følgesedler for avlsdyr, solgt til nuværende eller kommende opformeringsbesætninger, angives om det er et A-, P1- eller P2-dyr. 42

44 8 Anvendelse avlsdyr i opformering Dyrkategori Kan i opformering producere Landracehundyr, eget tillæg Landracehundyr, indkøbt Landraceorne, indkøbt/eget tillæg Yorkshirehundyr, eget tillæg Yorkshirehundyr, indkøbt Yorkshireorne, indkøbt/ eget tillæg Durochundyr, eget tillæg LL-polte til eget brug LL-polte til eget brug LL-polte til eget brug YY-polte til eget brug YY-polte til eget brug YY-polte til eget brug DD-orner til eget brug LL-polte til salg mod betaling salgsgift LL-polte til salg mod betaling salgsgift LL-polte til salg mod betaling salgsgift YY-polte til salg mod betaling salgsgift YY-polte til salg mod betaling salgsgift YY-polte til salg mod betaling salgsgift DD-polte til eget brug YY-orner til eget brug godkendelsesgift DD-orner til salg salgsgift LL-orner til eget brug godkendelsesgift YLavlsdyr til salg mod betaling salgsgift LL-orner til eget brug godkendelsesgift YLavlsdyr til salg mod betaling salgsgift LL-orner til eget brug godkendelsesgift LYavlsdyr til salg mod betaling salgsgift YY-orner til eget brug godkendelsesgift LYavlsdyr til salg mod betaling salgsgift YY-orner til eget brug godkendelsesgift LYavlsdyr til salg mod betaling salgsgift YD-polte til salg mod betaling salgsgift LD-polte til salg mod betaling salgsgift YDpolte til salg mod betaling salgsgift DL-polte til salg salgsgift DL-polte til salg salgsgift LD-polte til salg salgsgift DY-polte til salg salgsgift DY-polte til salg salgsgift YD-orner til salg på indkøbte D-hundyr salgsgift DL-orner til salg salgsgift DL-orner til salg salgsgift LH-orner til salg på indkøbte H-hundyr salgsgift DY-orner til salg salgsgift DY-orner til salg salgsgift YH-orner til salg på indkøbte H-hundyr salgsgift HL-orner til salg salgsgift HL-orner til salg salgsgift LD-orner til salg på indkøbte D-hundyr salgsgift HY-orner til salg salgsgift HY-orner til salg salgsgift 43

45 Dyrkategori Kan i opformering producere Durochundyr, indkøbt Durocorne, indkøbt Hampshire-hundyr, indkøbt Hampshire -orne, indkøbt DDhundyr til eget brug godkendelsesgift DDhundyr til eget brug godkendelsesgift DH-orner til salg salgsgift HD-orner til salg på indkøbte hundyr salgsgift DD-orner til salg salgsgift DD-orner til salg salgsgift YH-orner til salg salgsgift HY-orner til salg på indkøbte hundyr salgsgift HD-orner til salg salgsgift DY-polte til salg salgsgift LH-orner til salg salgsgift HL- til salg på indkøbte hundyr salgsgift YD-orner til salg salgsgift DL-polte til salg salgsgift LD-orner til salg salgsgift DH-orner til salg på indkøbte hundyr salgsgift LD-polte til salg salgsgift DY-orner til salg på indkøbte hundyr salgsgift YD-polte til salg salgsgift DL-orner til salg på indkøbte hundyr salgsgift 44