Caserapport - en beskrivelse af en undersøgelse med Kliniske Observationer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caserapport - en beskrivelse af en undersøgelse med Kliniske Observationer."

Transkript

1 Caserapport - en beskrivelse af en undersøgelse med Kliniske Observationer. Skrevet af: Gitte Meilandt Siersbæk Studienummer: ESOD12702 University College Lillebælt. Se sundhedsfaglige diplomuddannelser Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis: Rehabilitering Valgmodul: Børn 2, Uge 9-21, Deltidsstudie Modulopgave. Vejleder Finn Ravnkilde Marlet Antal tegn:

2 INTRODUKTION... 3 Baggrund... 3 Rehabiliteringsenhed... 3 Kliniske Observationer (K.O.)... 4 Hvorfor skal man læse denne caserapport?... 4 Formål... 5 CASEBESKRIVELSE... 5 Præsentation... 5 UNDERSØGELSE... 6 Postural-ocular forstyrrelse (POF)... 7 Bilateral integration og sekvensbevægelser (BIS)... 9 Konklusion Intervention Effekt Etiske aspekter DISKUSSION Valg af undersøgelse Kliniske Observationer Vidensdeling i rehabiliteringsenheden Perspektivering LITTERATURLISTE BILAGSLISTE

3 Introduktion Baggrund I mit arbejde, som kommunal børnefysioterapeut, oplever jeg at flere og flere børn bliver diagnosticeret med ADHD, adfærdsmæssige forstyrrelser, autisme, eller psykomotorisk retardering i en eller anden grad. Hvad der er ens for alle disse børn uanset diagnose er, at de har sanseintegrationsproblemer (Bundy et al, 2002), eller Sensory Processing Disorder (SPD), som man i dag er begyndt at kalde det (Miller, 2007). Denne caserapport omhandler en undersøgelse af et barn ved brug af testen Kliniske Observationer ad modum Bundy 1 (K.O.) (Bundy et al, 2002). Barnet har den lægelige diagnose psykomotorisk retarderet og er vurderet af tidligere fysioterapeut til endvidere også at have SPD. Ikke mange af de forældre og andre faggrupper, jeg møder, kender til SPD, hvilket fører til, at barnet med SPD ofte bliver misfortolket og misforstået. Barnet med nedsat postural tonus og lav arousal sidder f.eks. uroligt på sin stol i klassen. Han vipper, vender og drejer sig, samt hænger overdrevent ind over bordet. Han sidder uroligt for at prøve at vække sine egne sanser og øge arousal, og ind imellem lader han stå til og ligger sig nærmest hen over bordet og er ved at falde i søvn. Dette kan meget nemt tolkes som værende en elev der forstyrrer undervisningen, der ikke vil høre efter og som har en provokerende adfærd. En dreng som ham, beskrives her i rapporten. Rehabiliteringsenhed Denne manglende forståelse for børn med SPD, besværliggør i høj grad rehabiliteringsindsatsen. En vellykket rehabiliteringsproces kræver et stærkt tværfagligt samarbejde, med en høj grad af vidensdeling (MarselisborgCentret, 2004). Det er vanskeligt at afhjælpe barnet dets problemstillinger i hverdagslivet, hvis ikke dette fungerer/eksistere.. Min ergoterapeutkollega og jeg udgør et lille arbejdsteam i en større rehabiliteringsenhed i kommunen, som også består af socialrådgivere, pædagoger, konsulenter, støttepersoner samt forældrene til barnet. I arbejdsteamet testes børn med K.O. ved mistanke om at barnet har SPD. 1 På engelsk: Clinical observations of neuromotor performance by Anita Bundy 3

4 Kliniske Observationer (K.O.) K.O. har til formål at undersøge om et barn har SPD, dvs. om det har problemer inden for organiseringen af sanseindtryk fra kroppen og omgivelserne, og om det bruger kroppen relevant i forhold til omgivelserne/konteksten. Målgruppen for testen er børn med lettere motoriske vanskeligheder eller vanskeligheder ift. hyper- og/eller hypoaktivitet, hvor man har en formodning om, at barnet har SPD. Aldersgruppen er ikke fastsat som nogen bestemt. (Bundy et al, 2002) K.O. er en videreudvikling af testen Sensory Integration Praxis Test (SIPT) af J. Ayres (Ayres, 1991). I forhold til validitet og reliabilitet, er der nogle væsentlige begrænsninger i K.O. Mange ergo- og fysioterapeuter har fundet testen god i forhold til at strukturere deres fund, men validiteten er ikke testet empirisk. Testen er opbygget af forskellige deltests fra andre testbatterier (SCSIT, SIPT, BOTMP, M-ABC, VMI) 2, hvoraf kun nogle er standardiserede. Dette påvirker reliabiliteten, og derigennem validiteten, af de forskellige deltests. (Bundy et al, 2002) Bundy (2002) skriver, at det er testudførerens evner og viden om børns normal udvikling der bestemmer de konklusioner der bliver draget af observationerne. Når et barn er testet med K.O. i arbejdsteamet, skrives der en statusrapport og efterfølgende forsøges det efter bedste evne bl.a. via netværksmøder at udbrede resultatet, samt betydningen af dette for barnet, til de andre personer i rehabiliteringsenheden. Hvorfor skal man læse denne caserapport? Denne caserapport er tænkt som værende kvalitetsudviklende i forhold til egen undersøgelsespraksis ved børn med SPD. Det ønskes at beskrive, hvordan en undersøgelse med K.O. sammen med supplerende observationer og oplysninger fra barnets skole, fritid og hjem, giver indsigt i og forståelse for barnets problemstillinger i dagligdagen, både for testudføreren, samt resten af rehabiliteringsenheden. 2 SCSIT= Southern California Sensory Integration, SIPT=Sensory Integration and Praxis test, BOTMP=Bruiniks Oseretsky Test of Motor Proficiency, M-ABC= Movement Assessment Battery for Children, VMI=Visual Motor Integration. 4

5 Formål Formålet med denne retrospektive caserapport er at beskrive en fremgangsmåde i egen undersøgelsespraksis hvor testen Kliniske Observationer ad modum Bundy (K.O.) anvendes til børn med formodet Sensory Processing Disorder (SPD). Via klinisk ræsonnering og afsluttende diskussion ønskes det at belyse om testudføreren og den øvrige rehabiliteringsenhed opnår indsigt i og forståelse for barnets problemstillinger i hverdagen via denne fremgangsmåde. Mine tanker og overvejelser, vil komme som kliniske ræsonneringer undervejs, og vil være fremhævet i kursiv. Casebeskrivelse Præsentation For at anonymisere drengen i casen, kaldes han Jens. Forældrene har givet samtykke til, at hans case kan bruges anonymt i denne rapport (jf. bilag 1, Samtykkeerlæring) Præsentationen her er, som status var på testtidspunktet (september, 2006). Jens er 8,9 år. Hans diagnose er psykomotorisk retardering. Specielt har Jens haft store tale-/sprogproblemer. Jens er valgt, da børn med denne diagnose ofte har optrådt i de regi hvor jeg har arbejdet med børn (specialskole og kommune) og ofte også har SPD. Jens bor med sin mor og sin far, sin lillebror på 5 år og lillesøster på 2 år i en grønlandsk kommune. Han går i en specialklasse og i fritiden går han i fritidshjem. Han er glad for at lege ude og kan godt lide at spille spil og computer. Han har en støtteperson 20 timer om ugen i fritidshjemmet. Jens går til svømning ved fysioterapeut en gang om ugen og periodevis går han til behandling i træningssal også. Desuden er han bevilget 3 timer ved en talepædagog. Jens fremstår, som en dreng af normal højde, en smule overvægtig, slap holdning, han går og bevæger sig tungt. Han er imødekommende, vil gerne snakke, men kan 3 Jens er omfattet af landstingsforordningen nr. 7 af 3.november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Hvilket betyder, at alle støttetimer, bassintræning, taletræning, hjælpemidler m.m. søges ved hjemmestyret i Grønland. 5

6 være svær at forstå. Jens har tendens til at være letafledelig, men kan koncentrerer sig i længere tid, hvis han er motiveret for det. Det er vigtigt at være tydelig og konkret i kommunikationen med Jens. Omstruktureringer og skift, skaber stor utryghed og kræver god tid og forberedelse. Jens har ikke tidsfornemmelse, men kender betegnelserne for forskellige tidspunkter. Af familien vurderes det, at Jens er i en god og positiv udvikling, især sprogmæssigt. Jens er blevet testet gentagne gange; Motorisk Perceptuel Udviklingstest (MPU) i år 2003, Movement Asessment Battery for Children (ABC) i år 2003 og 2004, Kliniske Observationer i år 2004 og 2005, Neuropsykologisk vurdering i år Konklusionerne er samlet set: nedsat kropsbevidsthed, dårlig balance, nedsat postural tonus, svært ved at holde koncentrationen, bliver hurtig uopmærksom, og har problemer med at holde sig årvågen. Han har Postural Ocular Bevægelses dysfunktion (POB) 4, Bilateral Integration og Sekvens dysfunktion(bis), en vis grad af somatodyspraksi (SD), samt problemer med taktil diskriminering. (Bundy et al, 2002) I den neuropsykologiske rapport vurderes det at Jens retardering primært er af den verbale intelligens. Hans kontaktforhold er normale, men samspillet er præget af den svage verbale intelligens og det ringe udviklede sprog. Ud fra disse konklusioner, danner jeg mig et indtryk af en dreng med et stort behov for hjælp og støtte i hverdagen. En dreng med en funktionsevnenedsættelse så omfattende, at hele hans hverdag er afhængig af at personerne omkring ham kender til hans problemstillinger. Undersøgelse På baggrund af ovennævnte tidligere undersøgelser, samt indledende observationer formodes det at Jens stadig har en POF og evt. også BIS og SD, hvorfor det besluttes at teste ham med K.O. K.O. er opdelt med deltests i følgende grupperinger: POF, BIS, SD, lidt om Sensoriske modulationsforstyrrelser og Andre kliniske observationer, hvor der kan være tale om CNS-umodenhed eller som kan være almindelige ved individer med SPD, samt Øjenfølgebevægelser (jf. bilag 2, notatark til K.O.). 4 Postural Ocular Bevægelsesdysfunktion (POB) og Postural Ocular Forstyrrelse (POF) er det samme men står forskelligt noteret på forskellige dokumentationsark. 6

7 Der er ikke udgivet en manual til K.O. Den eksisterende manual udleveres på kursus i testen (som ikke er krav for at kunne udføre testen, men anbefales), samt fra terapeut til terapeut. Nedenfor er udvalgt to opgaver ud fra grupperingen POF, og en fra BIS, som er de opgaver, hvor der var størst fund ift. Jens. Postural-ocular forstyrrelse (POF) Totalekstension Instruktionen lyder: Barnet ekstenderer hovedet, overkrop, arme og ben imod tyngden fra maveliggende stilling. Armene er udadroterede med 90 graders fleksion i albuen (hurrastilling). Distale 1/3 af lårene skal være fri af gulvet og knæene må ikke være bøjet mere end 30 grader. Barnet skal tælle højt og ubesværet til ca. 30 evt. sammen med terapeuten. Hvis man bruger et stopur til at motivere barnet med, skal det holdes løftet, så barnet ikke kigger nedad. Jens indtager stillingen i rykvise bevægelser, armene kan han ikke holde i de 90 graders fleksion og han kan ikke løfte lårene fri af gulvet andet end et kort øjeblik. Med besvær kan han løfte både hoved og arme fra gulvet og holde stillingen i 16 sekunder. Han holder vejret imens. Jens formår ikke både at holde benene, hovedet og armene løftet på samme tid. Ved børn uden SPD vil man forvente at de ubesværet kan indtage stillingen og holde den mod tyngden i sekunder. Så alene det at Jens ikke formår dette, betyder at han har en dysfunktion. Specielt hovedets og overkroppens stilling er en indikator for vestibulære og proprioceptive problemer. Når vestibulære og proprioceptive inputs til ekstensormusklerne, specielt i nakken og overkroppen, er begrænset, er evnen til at udføre totalekstension sikkert påvirket (Bundy et al, 2002). Dette bekræfter mine antagelser om, at Jens stadig POF. Dette viser sig ved at Jens har svært ved at sidde opret på en stol længe ad gangen, eller svært ved at stå på række og vente på tur, da det ganske enkelt er hårdt fysisk for ham og svært for ham at sidde/stå stille. Han har brug for at bevæge sig for at holde balancen eller hæve hans arousal ved at vække sig selv. 7

8 At han ikke kan løfte benene fri af gulvet er mere en indikator for problemer med motorisk planlægning, hvilket kan være et tegn på at Jens klodsethed kan skyldes SPD. Overfladevaliditeten (Albert et al, 2005) er høj ved denne test, idet man gerne vil have informationer om vestibulære og proprioceptive inputs til ekstensormusklerne, og det er det man får svar på. Ved denne test (og mange af de andre test i K.O.) er test-retest-reliabiliteten ikke særlig høj, idet manualen ikke giver tydelige henvisninger til i hvor høj grad, man må motivere barnet verbalt med en bog eller lignende. Det er også kun ved få af testene der står, om man må vise opgaven først, eller præcis hvornår man skal starte/stoppe stopuret. Intratester-reliabiliteten er derimod højere i det tilfælde hvor man sætter nogen standarder for sig selv, og nedskriver dem, så de kan huskes og gentages ved næste test. Nakkefleksion i rygliggende Instruktionen lyder: Stillingen guides først verbalt: Kryds dine ben nede ved fødderne. Bøj benene og løft knæene op til maven. Kryds armene og læg hænderne på brystet. Løft høvedet til knæene og bliv liggende sådan. Læg dig fladt ned. Gør nu det hele på en gang og hold stillingen i 20 sek. Tæl til 20 sammen med terapeuten for at undgå at barnet holder vejret under øvelsen. Jens skal have hjælp til at indtage stillingen ved at se terapeuten gøre det og rette til efterfølgende. Han kan holde stillingen i 10 sekunder. Han flektere i nakken og kommer op med panden først, da han skal indtage stillingen. Jens har brug for synet for at kunne indtage stillingen, hvilket betyder at han har nedsat kropsfornemmelse og nedsat fornemmelse for bevægelse i rum. Han flektere i nakken og kommer op med panden først panden fører bevægelsen, hvilket er den rigtige måde at gøre det på. Hvis hovedfleksionen var forsinket var det en vestibulær indikator, idet vestibulære input fascilitere til løft af hovedet og overkroppen (Bundy et al, 2002). Denne test er også en medvirkende indikator for om barnet skulle have SD. Hvis ikke barnet kan forstå den verbale besked, indtage stillingen i en samlet glidende bevægelse og holde stillingen i 20 sek. betyder det, at barnet har nedsat motorisk planlægning en del af SD. For at man kan tale om at barnet har SD, skal der være fundet BIS, samt nedsat taktil diskrimination. 8

9 Jeg får her bekræftet at Jens har POF (kan ikke indtage og holde stillingen i 20 sek.), samt at der er indikation for SD. Ved denne test er der flere guidelines ift. hvad testpersonen skal sige. Dette øger test-retest reliabiliteten, men der er stadig mange muligheder for bias, bl.a. igen ift. stopuret, samt hjælp undervejs i testforsøget. Der er en fin grad af validitet ved denne test, men kun hvis man husker at være opmærksom på hvordan hovedet føres op, da det er her man får en masse informationer. Bilateral integration og sekvensbevægelser (BIS) Planlægning af bevægelsesrækkefølge og bilaterale motoriske færdigheder Denne opgave er delt op i 6 underopgaver: Gribe bold kastet i gulv i forskellige retninger og med varieret kraft. Rytmiske seriehop. Gadedrengeløb. Sprællemand. Symmetriske skihop. Reciprokke skihop og Gå over en rullende pind. Jens har vanskeligheder ved at gribe en bold når kraft og retning varierer hans reaktionstid ift. at gribe bolden er nedsat og har ikke altid hænderne parat til at gribe bolden. Jens kan hoppe 5 hop efter hinanden, men ikke flydende, uden at bryde opgaven op i separate hop. Han kan ikke løbe gadedrengeløb, lave sprællemand eller skihop, idet han ikke formår at koordinere arme og ben, samt udføre bevægelser i sekvenser. Jens viser fin feed-forward, hvor han skal gå over en rullende pind. Ift. at gribe en bold, tolker jeg at den manglende parathed og lange reaktionstid skyldes lav tonus og ukoncentration. Ved rytmiske seriehop har Jens problemer med feed-forward. Hans motoriske planlægning af opgaven er ringe, og derfor mestrer han kun et hop ad gangen. Gadedrengeløb, sprællemand, symmetriske og reciprokke skihop kræver alle sammen god kondition, samarbejde mellem de to kropshalvdele, god feed-forward og feedback, samt rytme. Jens har problemer inden for alle disse områder og har tydelige problemer inden for BIS. Han klarer dog fint at gå over en rullende pind. Problemer med BIS kan betyde at f.eks. forskellige boldspil vil være svært for ham og vil tage længere tid at lære, idet de ofte vil stille krav til samarbejdet mellem kropshalvdelene, hurtige bevægelser, hurtige stop og vendinger. Ligeledes er det svært for Jens at lære at cykle og stå på ski. 9

10 Konklusion Det konkluderes at Jens har en POF og en BIS. Men for at man kan konkludere han også har SD, skal der endvidere være positive fund for taktil diskrimination. Dette har ikke været tilfældet, og derfor vurderes han ikke til at have SD. Under testningen af Jens observeres ingen typer af sensoriske modulationsforstyrrelser (Dunn, 1999, Bundy et al, 2002). Jens ligger cirka på samme område som ved sidste års test, nogen steder klarer han sig lidt bedre og andre steder lidt dårligere. Intervention Interventionen efter en undersøgelse med K.O. er bygget op efter Klassifikationsskemaet (bilag 3) (Bundy et al, 2002). Hjørnestenen i sanseintegrationsteori er de vestibulære, proprioceptive og taktile systemer, hvilke er de primære sanser, hvor man ønsker at stimulere barnet. Barnet skal deltage aktivt med det formål at opnå adaptiv respons. Målet er at barnet bliver bedre til at tolerere almindelige dagligdags bevægeerfaringer uden at blive dårlig eller svimmel og ikke at barnet skal kunne tåle at snurre rundt. Man skal være opmærksom på de autonome reaktioner under træningen og op til 24 timer efter, da nogle børn kan blive meget utilpasse. Alt efter barnets SPD er der nogle vigtige aspekter i behandlingen hvor man skal tænke på bevægelsesretningen, hastigheden af bevægelsen og modstand på aktiv bevægelse. (Bundy et al, 2002 & Ayres, 1988) Interventionen ift. Jens var af en mere generalkarakter. Han kom til træning en gang om ugen i træningssal og en gang om ugen til bassintræning. Han blev primært udfordret styrkemæssigt, konditionsmæssigt, balancemæssigt og koncentrationsmæssigt. Testresultaterne ovenfor, blev mest brugt som vejledende i begyndelsen, hvorefter de gled lidt i baghovedet. Effekt Effekten af behandlingstiltagene med Jens, er blevet målt en gang om året ved at K.O. er gentaget, og for år tilbage, var det M-ABC der blev gentaget. Desuden vurderes han i hverdagen gennem observationer og samtaler med hans forældre, klasselærere, støtteperson m.fl. Jens har generelt forbedret sig gennem de sidste fire år. Men der er ikke nogen områder hvor man kan se et stort fremskridt. Det er svært at sige, om den forbedring der er sket, er sket eftersom han er blevet ældre, har flere kropslige 10

11 erfaringer og har øvet sig mere, eller om den decideret skyldes fysioterapibehandling. Etiske aspekter I arbejdet med børn som Jens, handler det meget om at sørge for at børnene ikke oplever fiaskoer i træningen dem har de ofte nok af i deres hverdag. De skal føle sig anerkendte, dygtige og succesfulde efter hver eneste træning. Det må gerne være svært og udfordrende, men følelsen når de går ud af døren må ikke være, at de fejlede i dag. Diskussion Valg af undersøgelse Ønsket var at få vurderet Jens, mhp. at få en opdateret vurdering efter en lang sommerferie fra træning. Han var tidligere undersøgt med K.O. flere gange, og da han tilsyneladende, på baggrund af samtaler med forælder, støtteperson og klasselærere, stadig havde problemstillinger inden for POF, BIS og SD, faldt det oplagt at anvende K.O. igen. Dengang fravalgte jeg at optage en anamnese med Jens inden testen, og jeg tænker nu, at det var forkert. Jeg stillede ham kun supplerende spørgsmål til de andres udsagn. En anamnese, kunne have givet mig et klarere billede af hvad han synes de største problemer var i hverdagen, frem for hvad alle omkring ham mente de var. Nina Schriver og Gunn Engelsrud (2007) skriver, at det at inddrage patientens erfaringer i sundhedspersonalets vurdering af deres funktion er højaktuelt inden for international sundhedspolitik i dag og det anses som væsentligt at inddrage brugeren i rehabiliteringen og tage denne alvorligt. Dette er en udfordring når det gælder kropslige erfaringer som ikke umiddelbart bliver formidlet af patienten og heller ikke efterspurgt af terapeuten. (Schriver & Engelsrud, 2007) Denne udfordring var jeg mig ikke bevidst, det ville jeg gerne have været, da jeg mener, det er meget væsentligt. En tests værdi må også altid ses, ift. hvordan det går med patienten på det givne tidspunkt, og ift. patientens erfaringer, som kan være med til at give et bedre billede af, hvordan de faktisk klare sig med deres funktionsnedsættelse (Schriver & Engelsrud, 2007). Og tror man på filosoffen Maurice Merleau-Ponty eller kroppens filosof, som han også kaldes, som siger at kroppen er subjektiv, intersubjektiv, grundlæggende eksistentiel og personlig 11

12 erfarende, så bør man helt sikkert tage udgangspunkt i patientens egne erfaringer både før under og efter en intervention (Engelsrud, 2006). Kliniske Observationer Testen K.O. giver et rigtig godt billede af på hvilke områder barnet har SPD. Den er forholdsvis nem at gå til, men kræver at man har styr på barnets normale udvikling, anatomien og fysiologien omkring sanserne. Scoringen af de enkelte deltest beror på testudførerens erfaring og kliniske blik, hvilket giver en dårlig test-retest reliabilitet. (Bundy et al, 2002) Testen giver et godt udgangspunkt for interventionen. I bogen Sensory Integration (Bundy et al, 2002) gives der adskillelige bud på behandlingstiltag ud fra klassifikationsskemaet (bilag 3). Bogen er desværre ikke oversat til dansk og er derfor ikke lige tilgængelig for alle, men man bør sætte sig grundig ind i den rette intervention ud fra undersøgelsesfund, idet man ellers kan risikere at putte barnet i et sanse-cirkus med alt for meget, samt ufrugtbart stimuli. Jeg mener ikke, jeg har udsat Jens for stimuli der har været direkte uhensigtsmæssige for ham. Men jeg kunne helt sikkert have sat mig mere ind i den rette intervention ift. den profil jeg fik efter min undersøgelse med K.O. Den intervention jeg har tilrettelagt kunne have været meget mere målrettet end den har været. Måske er det derfor at Jens SPD tilsyneladende er uforandret på trods af flere års fysioterapi og kendskab til hans problemer fra både terapeuter, lærere og forældre. At testresultatet samlet set er ca. det samme som ved testen året før, kan sige noget om en ringe test-retest reliabilitet og desuden skal man overveje, at der er høj mulighed for tilstedeværelsen af både systematiske og usystematiske målefejl (Albert et al, 2005), idet der har været to forskellige testudførere der både kan have udført testene forskelligt eller med fejl ift. anvisningerne. Desuden kan der være forskel på hvor blødt og hårdt man scorer resultaterne, når meget af scoren afhænger af testudførerens erfaring og kliniske blik. Dette får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om det er den rette test vi bruger, om den intervention, vi tilrettelægger for Jens, er givende eller ingenting hjælper, om der er andre tests eller undersøgelsesmetoder på markedet, der ville være bedre at bruge ift. Jens. Dog finder jeg ved min søgen og forespørgsler omkring dette ikke andre tests der er bedre egnet. 12

13 Indholdsvaliditeten (Albert et al, 2005) kunne være højere ved K.O. end den er. Man kunne have valgt at inddrage mere omkring modulationsforstyrrelser i selve testen, idet SPD enten består af praksisforstyrrelser som POF, BIS og SD eller modulationsforstyrrelser, eller som i de fleste tilfælde, en blanding af disse. K.O. har nogle aspekter af modulationsforstyrrelser med, men ingen der omhandler underreaktion på sanseinput. Da Jens blev testet var der ingen positive fund ved spørgsmålene til de sensoriske modulationsproblemer. Både inden og efterfølgende har jeg dog alligevel haft en hypotese om, at Jens har nogen problemstillinger inden for dette område. Modulation er hjernens evne til at regulere sin egen aktivitet (Bundy et al, 2002 & Ayres, 1988). Dvs. at barnets reaktioner ikke er hensigtsmæssige ift. de sanseinput de modtager fra dem selv og fra omverdenen. Hvis reaktionen er ude af proportion i forhold til omfanget af sanseindtrykkene, har barnet en modulationsforstyrrelse. Hvilket kan være meget hæmmende for et barns udvikling og give problemer i hverdagen langt før praksisproblemerne gør. Bundy et al, 2002) Man ser ikke nødvendigvis modulationsforstyrrelserne under en motorisk undersøgelse, men har brug for oplysninger fra personer tæt på barnet, og det er først for nyligt jeg har fået adgang til testen Sensory Profile (Dunn, 1999) med hvilken man kan kortlægge modulationsvanskeligheder via et meget uddybende spørgeskema til forældrene. Vidensdeling i rehabiliteringsenheden Efter testen var foretaget og opgjort, oplevede jeg desuden, at blive meget snæver i mit syn på hans problemstillinger. Det var kun via møder med de andre personer i rehabiliteringsenheden, at jeg stadig kunne se lidt ud over min egen næsetip. Hvilket siger noget om hvor vigtig og stor en betydning det har, at være en del af en rehabiliteringsenhed. Her hørte jeg om Jens set fra familiens synspunkt, skolens synspunkt og fritidsklubbens synspunkt. Hvilket bredte mit billede af ham lidt ud igen, men det var svært. Overfor de andre personer i rehabiliteringsenheden havde jeg min vurdering at skulle bidrage med omkring Jens problemstillinger med POF og BIS. Jeg oplevede, at det var svært at forklare lige præcis hvad dysfunktionerne betød, og måtte finde rigtig mange eksempler frem. F.eks. var min oplevelse med Jens klasselærer den, at de godt forstod eksemplerne, men de forstod ikke den bagvedliggende årsag. Så snart jeg begyndte at forklare om nervebaner, input og output, lav arousal m.v. kunne jeg 13

14 se at jeg tabte dem i alle mine ord. Det resulterede i, at de forstod de eksempler jeg kom med, men ikke kunne se hvad der skete i andre situationer, hvor hans POF eller BIS besværede ham. Dette kunne jeg høre når jeg efterfølgende talte med dem og vi diskuterede problematikkerne om ham. Perspektivering Som afslutning på denne caserapport vil jeg påstå, at jeg som testudføre opnåede god indsigt i og forståelse for Jens problematikker, ved at lave testen K.O. med ham. Men det var af stor betydning at jeg havde kendskab til sanseintegration og SPD inden testen, for at forstå det jeg så, samt tolke det korrekt. Jeg mener ikke, at denne test og en videreformidling af resultaterne til øvrige faggrupper og forældre, er en nødvendighed for at opnå indsigt i og forståelse for SPD. Jeg oplevede resultaterne var svære at videreformidle, da der ligger en stor teoretisk del bagved. Jeg tror man kan komme lige så langt ved sammen at observere barnet og tale om det man ser, samt inddrage barnet i denne samtale, for at kunne tage udgangspunkt der hvor barnet har det svært. Det er ligeledes dette Nina B. Schriver skriver om i bogen Når læring bevæger man skal være åben over for personen man vil hjælpe (Schriver, 2007). Dette vil jeg tage til efterretning i mit fremtidige virke som børnefysioterapeut. 14

15 Litteraturliste ALBERT, H. & HOVMAND, B. & LUND, H. & WINKEL, A. & SØRENSEN, L.V. (2005) Case rapport, En grundbog i praksisformidling, Munksgaard Danmark, Danmark AYRES, A.J. (1988) Sanseintegration hos børn, Munksgaard, Danmark AYRES, A.J. (1991) Sensory Integration and Praxis Tests, SIPT, Western Psychological Services, USA BUNDY, A.C. & LANE, S.J. & MURRAY, E.A. (2002) Sensory Integration, Theory and practice, F.A.Davis Company, USA DUNN, W. (1999) Sensory Profile User s Manual. Psychological Corporation, San Antonio ENGELSRUD, G. (2006) Hvad er krop, Universitetsforlaget, Oslo, Norge MARSELISBORGCENTRET (2004) Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret, Århus, Danmark MILLER, L.J. (2007) Sensational Kids: Hope and Help for Children with Sensory Processing Disorder, Penguin Books, USA SCHRIVER, N.B. (2007) Når læring bevæger, FADL S forlag, Danmark SCHRIVER, N.B. & ENGELSRUD, G. (2007) Å være redd for bevægelse I: Engelsrud, G. & Heggen, K., Humanistisk sykdomslære, Universitetsforlaget, Oslo WIUM, A. (2000) Fysioterapeutisk undersøgelse af skolebørn med generel udviklingshæmning nogle fysioterapeuters antagelser, overvejelser og praksis, Masterafhandling, Lunds Universitet, Norge 15

16 Bilagsliste Bilag 1 Samtykkeerklæring underskrevet af Jens mor. Navne, adresse og underskrift er slettet for at bevare anonymiteten. Bilag 2 Kliniske Observationer. Notatark til at score de enkelte delopgaver undervejs. Bilag 3 Klassifikationsskema. Til samling af scorerne og opgørelse af hvilken dysfunktion der er til stede. 16

Test til børn skaber struktur i data

Test til børn skaber struktur i data SENSORY PROFILE Om forfatterne Katrine Jürgensen (tv.) er fysioterapeut ved Aabenraa kommune. Ulla Sparholt er ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa, Sønderjyllands Amt. Test til børn skaber struktur

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

TRASMO observationsredskab til børn

TRASMO observationsredskab til børn Af Birte Engmann, ergoterapeut, PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederikssund Kommune TRASMO observationsredskab til børn TRASMO er et observationsredskab, der kan anvendes af pædagoger i daginstitutioner.

Læs mere

Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn

Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn Tværfaglige målsætninger i et rehabiliteringsforløb for et barn Gå ikke foran mig, måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bag ved mig, måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig, og vær blot min ven

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Fokus på sensorisk modulation

Fokus på sensorisk modulation Af Ulla Sparholt, specialeergoterapeut, ansat på Fjordskolen i Aabenraa kommune Fokus på sensorisk modulation Efter udgivelsen af Sensory Profile er der kommet fokus på mangelfuld sensorisk modulation

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Vurdering af Motorisk-Perceptuel Udvikling (MPU-testen)

Vurdering af Motorisk-Perceptuel Udvikling (MPU-testen) Danske fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Motorisk-Perceptuel Udvikling (MPU-testen) Vurdering af Motorisk-Perceptuel Udvikling hos børn 0-7 år Vurderet af Vibeke Grandt Fysioterapeut,

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv.

Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken. Nationale Tests. Psykologiske tests mv. Egebakken Marts 2012 Oversigt over tests og iagttagelsesmaterialer på Egebakken Nationale Tests I udgangspunktet er alle elever tilmeldt nationale tests, men der kan ansøges om fritagelse. Psykologiske

Læs mere

Naturleg - Motion fra morgenstunden

Naturleg - Motion fra morgenstunden Naturleg - Motion fra morgenstunden Udarbejdet af: Charlotte Harboe Rasmussen, Dorte Rams og Anette Breum Konsulent Nina Schriver, movementum. Projektet er baseret på move nnature, udviklet af Nina Schriver

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien

-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien -en metode til reduktion af tvang i psykiatrien SI - Redskaber Sensory profile adult test og Observationstest ved Hanschu og Reisman. Online platform med vores indikator tool, SIT: SPI Care Uddannelse

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer.

Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Idræt for børn med autisme og ADHD om inklusion i forskellige idrætsmiljøer. Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi, d.9. oktober 2014, Odense v/idrætslærer, fysioterapeut og PhD. stud. Anette Bentholm

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Nina Schriver, Ph.d, movementum ApS, l. Amanuensis ll. Norges Idretts Høgskole MOVEMENTUM APS

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Materialer og hjælpemidler til personer med autisme

Materialer og hjælpemidler til personer med autisme Materialer og hjælpemidler til personer med autisme Hjælpemidler er produkter, som kan bidrage til at kompensere for eller lette funktionsnedsættelser. I mange tilfælde er behovet for et hjælpemiddel indlysende,

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere