Caserapport - en beskrivelse af en undersøgelse med Kliniske Observationer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caserapport - en beskrivelse af en undersøgelse med Kliniske Observationer."

Transkript

1 Caserapport - en beskrivelse af en undersøgelse med Kliniske Observationer. Skrevet af: Gitte Meilandt Siersbæk Studienummer: ESOD12702 University College Lillebælt. Se sundhedsfaglige diplomuddannelser Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis: Rehabilitering Valgmodul: Børn 2, Uge 9-21, Deltidsstudie Modulopgave. Vejleder Finn Ravnkilde Marlet Antal tegn:

2 INTRODUKTION... 3 Baggrund... 3 Rehabiliteringsenhed... 3 Kliniske Observationer (K.O.)... 4 Hvorfor skal man læse denne caserapport?... 4 Formål... 5 CASEBESKRIVELSE... 5 Præsentation... 5 UNDERSØGELSE... 6 Postural-ocular forstyrrelse (POF)... 7 Bilateral integration og sekvensbevægelser (BIS)... 9 Konklusion Intervention Effekt Etiske aspekter DISKUSSION Valg af undersøgelse Kliniske Observationer Vidensdeling i rehabiliteringsenheden Perspektivering LITTERATURLISTE BILAGSLISTE

3 Introduktion Baggrund I mit arbejde, som kommunal børnefysioterapeut, oplever jeg at flere og flere børn bliver diagnosticeret med ADHD, adfærdsmæssige forstyrrelser, autisme, eller psykomotorisk retardering i en eller anden grad. Hvad der er ens for alle disse børn uanset diagnose er, at de har sanseintegrationsproblemer (Bundy et al, 2002), eller Sensory Processing Disorder (SPD), som man i dag er begyndt at kalde det (Miller, 2007). Denne caserapport omhandler en undersøgelse af et barn ved brug af testen Kliniske Observationer ad modum Bundy 1 (K.O.) (Bundy et al, 2002). Barnet har den lægelige diagnose psykomotorisk retarderet og er vurderet af tidligere fysioterapeut til endvidere også at have SPD. Ikke mange af de forældre og andre faggrupper, jeg møder, kender til SPD, hvilket fører til, at barnet med SPD ofte bliver misfortolket og misforstået. Barnet med nedsat postural tonus og lav arousal sidder f.eks. uroligt på sin stol i klassen. Han vipper, vender og drejer sig, samt hænger overdrevent ind over bordet. Han sidder uroligt for at prøve at vække sine egne sanser og øge arousal, og ind imellem lader han stå til og ligger sig nærmest hen over bordet og er ved at falde i søvn. Dette kan meget nemt tolkes som værende en elev der forstyrrer undervisningen, der ikke vil høre efter og som har en provokerende adfærd. En dreng som ham, beskrives her i rapporten. Rehabiliteringsenhed Denne manglende forståelse for børn med SPD, besværliggør i høj grad rehabiliteringsindsatsen. En vellykket rehabiliteringsproces kræver et stærkt tværfagligt samarbejde, med en høj grad af vidensdeling (MarselisborgCentret, 2004). Det er vanskeligt at afhjælpe barnet dets problemstillinger i hverdagslivet, hvis ikke dette fungerer/eksistere.. Min ergoterapeutkollega og jeg udgør et lille arbejdsteam i en større rehabiliteringsenhed i kommunen, som også består af socialrådgivere, pædagoger, konsulenter, støttepersoner samt forældrene til barnet. I arbejdsteamet testes børn med K.O. ved mistanke om at barnet har SPD. 1 På engelsk: Clinical observations of neuromotor performance by Anita Bundy 3

4 Kliniske Observationer (K.O.) K.O. har til formål at undersøge om et barn har SPD, dvs. om det har problemer inden for organiseringen af sanseindtryk fra kroppen og omgivelserne, og om det bruger kroppen relevant i forhold til omgivelserne/konteksten. Målgruppen for testen er børn med lettere motoriske vanskeligheder eller vanskeligheder ift. hyper- og/eller hypoaktivitet, hvor man har en formodning om, at barnet har SPD. Aldersgruppen er ikke fastsat som nogen bestemt. (Bundy et al, 2002) K.O. er en videreudvikling af testen Sensory Integration Praxis Test (SIPT) af J. Ayres (Ayres, 1991). I forhold til validitet og reliabilitet, er der nogle væsentlige begrænsninger i K.O. Mange ergo- og fysioterapeuter har fundet testen god i forhold til at strukturere deres fund, men validiteten er ikke testet empirisk. Testen er opbygget af forskellige deltests fra andre testbatterier (SCSIT, SIPT, BOTMP, M-ABC, VMI) 2, hvoraf kun nogle er standardiserede. Dette påvirker reliabiliteten, og derigennem validiteten, af de forskellige deltests. (Bundy et al, 2002) Bundy (2002) skriver, at det er testudførerens evner og viden om børns normal udvikling der bestemmer de konklusioner der bliver draget af observationerne. Når et barn er testet med K.O. i arbejdsteamet, skrives der en statusrapport og efterfølgende forsøges det efter bedste evne bl.a. via netværksmøder at udbrede resultatet, samt betydningen af dette for barnet, til de andre personer i rehabiliteringsenheden. Hvorfor skal man læse denne caserapport? Denne caserapport er tænkt som værende kvalitetsudviklende i forhold til egen undersøgelsespraksis ved børn med SPD. Det ønskes at beskrive, hvordan en undersøgelse med K.O. sammen med supplerende observationer og oplysninger fra barnets skole, fritid og hjem, giver indsigt i og forståelse for barnets problemstillinger i dagligdagen, både for testudføreren, samt resten af rehabiliteringsenheden. 2 SCSIT= Southern California Sensory Integration, SIPT=Sensory Integration and Praxis test, BOTMP=Bruiniks Oseretsky Test of Motor Proficiency, M-ABC= Movement Assessment Battery for Children, VMI=Visual Motor Integration. 4

5 Formål Formålet med denne retrospektive caserapport er at beskrive en fremgangsmåde i egen undersøgelsespraksis hvor testen Kliniske Observationer ad modum Bundy (K.O.) anvendes til børn med formodet Sensory Processing Disorder (SPD). Via klinisk ræsonnering og afsluttende diskussion ønskes det at belyse om testudføreren og den øvrige rehabiliteringsenhed opnår indsigt i og forståelse for barnets problemstillinger i hverdagen via denne fremgangsmåde. Mine tanker og overvejelser, vil komme som kliniske ræsonneringer undervejs, og vil være fremhævet i kursiv. Casebeskrivelse Præsentation For at anonymisere drengen i casen, kaldes han Jens. Forældrene har givet samtykke til, at hans case kan bruges anonymt i denne rapport (jf. bilag 1, Samtykkeerlæring) Præsentationen her er, som status var på testtidspunktet (september, 2006). Jens er 8,9 år. Hans diagnose er psykomotorisk retardering. Specielt har Jens haft store tale-/sprogproblemer. Jens er valgt, da børn med denne diagnose ofte har optrådt i de regi hvor jeg har arbejdet med børn (specialskole og kommune) og ofte også har SPD. Jens bor med sin mor og sin far, sin lillebror på 5 år og lillesøster på 2 år i en grønlandsk kommune. Han går i en specialklasse og i fritiden går han i fritidshjem. Han er glad for at lege ude og kan godt lide at spille spil og computer. Han har en støtteperson 20 timer om ugen i fritidshjemmet. Jens går til svømning ved fysioterapeut en gang om ugen og periodevis går han til behandling i træningssal også. Desuden er han bevilget 3 timer ved en talepædagog. Jens fremstår, som en dreng af normal højde, en smule overvægtig, slap holdning, han går og bevæger sig tungt. Han er imødekommende, vil gerne snakke, men kan 3 Jens er omfattet af landstingsforordningen nr. 7 af 3.november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Hvilket betyder, at alle støttetimer, bassintræning, taletræning, hjælpemidler m.m. søges ved hjemmestyret i Grønland. 5

6 være svær at forstå. Jens har tendens til at være letafledelig, men kan koncentrerer sig i længere tid, hvis han er motiveret for det. Det er vigtigt at være tydelig og konkret i kommunikationen med Jens. Omstruktureringer og skift, skaber stor utryghed og kræver god tid og forberedelse. Jens har ikke tidsfornemmelse, men kender betegnelserne for forskellige tidspunkter. Af familien vurderes det, at Jens er i en god og positiv udvikling, især sprogmæssigt. Jens er blevet testet gentagne gange; Motorisk Perceptuel Udviklingstest (MPU) i år 2003, Movement Asessment Battery for Children (ABC) i år 2003 og 2004, Kliniske Observationer i år 2004 og 2005, Neuropsykologisk vurdering i år Konklusionerne er samlet set: nedsat kropsbevidsthed, dårlig balance, nedsat postural tonus, svært ved at holde koncentrationen, bliver hurtig uopmærksom, og har problemer med at holde sig årvågen. Han har Postural Ocular Bevægelses dysfunktion (POB) 4, Bilateral Integration og Sekvens dysfunktion(bis), en vis grad af somatodyspraksi (SD), samt problemer med taktil diskriminering. (Bundy et al, 2002) I den neuropsykologiske rapport vurderes det at Jens retardering primært er af den verbale intelligens. Hans kontaktforhold er normale, men samspillet er præget af den svage verbale intelligens og det ringe udviklede sprog. Ud fra disse konklusioner, danner jeg mig et indtryk af en dreng med et stort behov for hjælp og støtte i hverdagen. En dreng med en funktionsevnenedsættelse så omfattende, at hele hans hverdag er afhængig af at personerne omkring ham kender til hans problemstillinger. Undersøgelse På baggrund af ovennævnte tidligere undersøgelser, samt indledende observationer formodes det at Jens stadig har en POF og evt. også BIS og SD, hvorfor det besluttes at teste ham med K.O. K.O. er opdelt med deltests i følgende grupperinger: POF, BIS, SD, lidt om Sensoriske modulationsforstyrrelser og Andre kliniske observationer, hvor der kan være tale om CNS-umodenhed eller som kan være almindelige ved individer med SPD, samt Øjenfølgebevægelser (jf. bilag 2, notatark til K.O.). 4 Postural Ocular Bevægelsesdysfunktion (POB) og Postural Ocular Forstyrrelse (POF) er det samme men står forskelligt noteret på forskellige dokumentationsark. 6

7 Der er ikke udgivet en manual til K.O. Den eksisterende manual udleveres på kursus i testen (som ikke er krav for at kunne udføre testen, men anbefales), samt fra terapeut til terapeut. Nedenfor er udvalgt to opgaver ud fra grupperingen POF, og en fra BIS, som er de opgaver, hvor der var størst fund ift. Jens. Postural-ocular forstyrrelse (POF) Totalekstension Instruktionen lyder: Barnet ekstenderer hovedet, overkrop, arme og ben imod tyngden fra maveliggende stilling. Armene er udadroterede med 90 graders fleksion i albuen (hurrastilling). Distale 1/3 af lårene skal være fri af gulvet og knæene må ikke være bøjet mere end 30 grader. Barnet skal tælle højt og ubesværet til ca. 30 evt. sammen med terapeuten. Hvis man bruger et stopur til at motivere barnet med, skal det holdes løftet, så barnet ikke kigger nedad. Jens indtager stillingen i rykvise bevægelser, armene kan han ikke holde i de 90 graders fleksion og han kan ikke løfte lårene fri af gulvet andet end et kort øjeblik. Med besvær kan han løfte både hoved og arme fra gulvet og holde stillingen i 16 sekunder. Han holder vejret imens. Jens formår ikke både at holde benene, hovedet og armene løftet på samme tid. Ved børn uden SPD vil man forvente at de ubesværet kan indtage stillingen og holde den mod tyngden i sekunder. Så alene det at Jens ikke formår dette, betyder at han har en dysfunktion. Specielt hovedets og overkroppens stilling er en indikator for vestibulære og proprioceptive problemer. Når vestibulære og proprioceptive inputs til ekstensormusklerne, specielt i nakken og overkroppen, er begrænset, er evnen til at udføre totalekstension sikkert påvirket (Bundy et al, 2002). Dette bekræfter mine antagelser om, at Jens stadig POF. Dette viser sig ved at Jens har svært ved at sidde opret på en stol længe ad gangen, eller svært ved at stå på række og vente på tur, da det ganske enkelt er hårdt fysisk for ham og svært for ham at sidde/stå stille. Han har brug for at bevæge sig for at holde balancen eller hæve hans arousal ved at vække sig selv. 7

8 At han ikke kan løfte benene fri af gulvet er mere en indikator for problemer med motorisk planlægning, hvilket kan være et tegn på at Jens klodsethed kan skyldes SPD. Overfladevaliditeten (Albert et al, 2005) er høj ved denne test, idet man gerne vil have informationer om vestibulære og proprioceptive inputs til ekstensormusklerne, og det er det man får svar på. Ved denne test (og mange af de andre test i K.O.) er test-retest-reliabiliteten ikke særlig høj, idet manualen ikke giver tydelige henvisninger til i hvor høj grad, man må motivere barnet verbalt med en bog eller lignende. Det er også kun ved få af testene der står, om man må vise opgaven først, eller præcis hvornår man skal starte/stoppe stopuret. Intratester-reliabiliteten er derimod højere i det tilfælde hvor man sætter nogen standarder for sig selv, og nedskriver dem, så de kan huskes og gentages ved næste test. Nakkefleksion i rygliggende Instruktionen lyder: Stillingen guides først verbalt: Kryds dine ben nede ved fødderne. Bøj benene og løft knæene op til maven. Kryds armene og læg hænderne på brystet. Løft høvedet til knæene og bliv liggende sådan. Læg dig fladt ned. Gør nu det hele på en gang og hold stillingen i 20 sek. Tæl til 20 sammen med terapeuten for at undgå at barnet holder vejret under øvelsen. Jens skal have hjælp til at indtage stillingen ved at se terapeuten gøre det og rette til efterfølgende. Han kan holde stillingen i 10 sekunder. Han flektere i nakken og kommer op med panden først, da han skal indtage stillingen. Jens har brug for synet for at kunne indtage stillingen, hvilket betyder at han har nedsat kropsfornemmelse og nedsat fornemmelse for bevægelse i rum. Han flektere i nakken og kommer op med panden først panden fører bevægelsen, hvilket er den rigtige måde at gøre det på. Hvis hovedfleksionen var forsinket var det en vestibulær indikator, idet vestibulære input fascilitere til løft af hovedet og overkroppen (Bundy et al, 2002). Denne test er også en medvirkende indikator for om barnet skulle have SD. Hvis ikke barnet kan forstå den verbale besked, indtage stillingen i en samlet glidende bevægelse og holde stillingen i 20 sek. betyder det, at barnet har nedsat motorisk planlægning en del af SD. For at man kan tale om at barnet har SD, skal der være fundet BIS, samt nedsat taktil diskrimination. 8

9 Jeg får her bekræftet at Jens har POF (kan ikke indtage og holde stillingen i 20 sek.), samt at der er indikation for SD. Ved denne test er der flere guidelines ift. hvad testpersonen skal sige. Dette øger test-retest reliabiliteten, men der er stadig mange muligheder for bias, bl.a. igen ift. stopuret, samt hjælp undervejs i testforsøget. Der er en fin grad af validitet ved denne test, men kun hvis man husker at være opmærksom på hvordan hovedet føres op, da det er her man får en masse informationer. Bilateral integration og sekvensbevægelser (BIS) Planlægning af bevægelsesrækkefølge og bilaterale motoriske færdigheder Denne opgave er delt op i 6 underopgaver: Gribe bold kastet i gulv i forskellige retninger og med varieret kraft. Rytmiske seriehop. Gadedrengeløb. Sprællemand. Symmetriske skihop. Reciprokke skihop og Gå over en rullende pind. Jens har vanskeligheder ved at gribe en bold når kraft og retning varierer hans reaktionstid ift. at gribe bolden er nedsat og har ikke altid hænderne parat til at gribe bolden. Jens kan hoppe 5 hop efter hinanden, men ikke flydende, uden at bryde opgaven op i separate hop. Han kan ikke løbe gadedrengeløb, lave sprællemand eller skihop, idet han ikke formår at koordinere arme og ben, samt udføre bevægelser i sekvenser. Jens viser fin feed-forward, hvor han skal gå over en rullende pind. Ift. at gribe en bold, tolker jeg at den manglende parathed og lange reaktionstid skyldes lav tonus og ukoncentration. Ved rytmiske seriehop har Jens problemer med feed-forward. Hans motoriske planlægning af opgaven er ringe, og derfor mestrer han kun et hop ad gangen. Gadedrengeløb, sprællemand, symmetriske og reciprokke skihop kræver alle sammen god kondition, samarbejde mellem de to kropshalvdele, god feed-forward og feedback, samt rytme. Jens har problemer inden for alle disse områder og har tydelige problemer inden for BIS. Han klarer dog fint at gå over en rullende pind. Problemer med BIS kan betyde at f.eks. forskellige boldspil vil være svært for ham og vil tage længere tid at lære, idet de ofte vil stille krav til samarbejdet mellem kropshalvdelene, hurtige bevægelser, hurtige stop og vendinger. Ligeledes er det svært for Jens at lære at cykle og stå på ski. 9

10 Konklusion Det konkluderes at Jens har en POF og en BIS. Men for at man kan konkludere han også har SD, skal der endvidere være positive fund for taktil diskrimination. Dette har ikke været tilfældet, og derfor vurderes han ikke til at have SD. Under testningen af Jens observeres ingen typer af sensoriske modulationsforstyrrelser (Dunn, 1999, Bundy et al, 2002). Jens ligger cirka på samme område som ved sidste års test, nogen steder klarer han sig lidt bedre og andre steder lidt dårligere. Intervention Interventionen efter en undersøgelse med K.O. er bygget op efter Klassifikationsskemaet (bilag 3) (Bundy et al, 2002). Hjørnestenen i sanseintegrationsteori er de vestibulære, proprioceptive og taktile systemer, hvilke er de primære sanser, hvor man ønsker at stimulere barnet. Barnet skal deltage aktivt med det formål at opnå adaptiv respons. Målet er at barnet bliver bedre til at tolerere almindelige dagligdags bevægeerfaringer uden at blive dårlig eller svimmel og ikke at barnet skal kunne tåle at snurre rundt. Man skal være opmærksom på de autonome reaktioner under træningen og op til 24 timer efter, da nogle børn kan blive meget utilpasse. Alt efter barnets SPD er der nogle vigtige aspekter i behandlingen hvor man skal tænke på bevægelsesretningen, hastigheden af bevægelsen og modstand på aktiv bevægelse. (Bundy et al, 2002 & Ayres, 1988) Interventionen ift. Jens var af en mere generalkarakter. Han kom til træning en gang om ugen i træningssal og en gang om ugen til bassintræning. Han blev primært udfordret styrkemæssigt, konditionsmæssigt, balancemæssigt og koncentrationsmæssigt. Testresultaterne ovenfor, blev mest brugt som vejledende i begyndelsen, hvorefter de gled lidt i baghovedet. Effekt Effekten af behandlingstiltagene med Jens, er blevet målt en gang om året ved at K.O. er gentaget, og for år tilbage, var det M-ABC der blev gentaget. Desuden vurderes han i hverdagen gennem observationer og samtaler med hans forældre, klasselærere, støtteperson m.fl. Jens har generelt forbedret sig gennem de sidste fire år. Men der er ikke nogen områder hvor man kan se et stort fremskridt. Det er svært at sige, om den forbedring der er sket, er sket eftersom han er blevet ældre, har flere kropslige 10

11 erfaringer og har øvet sig mere, eller om den decideret skyldes fysioterapibehandling. Etiske aspekter I arbejdet med børn som Jens, handler det meget om at sørge for at børnene ikke oplever fiaskoer i træningen dem har de ofte nok af i deres hverdag. De skal føle sig anerkendte, dygtige og succesfulde efter hver eneste træning. Det må gerne være svært og udfordrende, men følelsen når de går ud af døren må ikke være, at de fejlede i dag. Diskussion Valg af undersøgelse Ønsket var at få vurderet Jens, mhp. at få en opdateret vurdering efter en lang sommerferie fra træning. Han var tidligere undersøgt med K.O. flere gange, og da han tilsyneladende, på baggrund af samtaler med forælder, støtteperson og klasselærere, stadig havde problemstillinger inden for POF, BIS og SD, faldt det oplagt at anvende K.O. igen. Dengang fravalgte jeg at optage en anamnese med Jens inden testen, og jeg tænker nu, at det var forkert. Jeg stillede ham kun supplerende spørgsmål til de andres udsagn. En anamnese, kunne have givet mig et klarere billede af hvad han synes de største problemer var i hverdagen, frem for hvad alle omkring ham mente de var. Nina Schriver og Gunn Engelsrud (2007) skriver, at det at inddrage patientens erfaringer i sundhedspersonalets vurdering af deres funktion er højaktuelt inden for international sundhedspolitik i dag og det anses som væsentligt at inddrage brugeren i rehabiliteringen og tage denne alvorligt. Dette er en udfordring når det gælder kropslige erfaringer som ikke umiddelbart bliver formidlet af patienten og heller ikke efterspurgt af terapeuten. (Schriver & Engelsrud, 2007) Denne udfordring var jeg mig ikke bevidst, det ville jeg gerne have været, da jeg mener, det er meget væsentligt. En tests værdi må også altid ses, ift. hvordan det går med patienten på det givne tidspunkt, og ift. patientens erfaringer, som kan være med til at give et bedre billede af, hvordan de faktisk klare sig med deres funktionsnedsættelse (Schriver & Engelsrud, 2007). Og tror man på filosoffen Maurice Merleau-Ponty eller kroppens filosof, som han også kaldes, som siger at kroppen er subjektiv, intersubjektiv, grundlæggende eksistentiel og personlig 11

12 erfarende, så bør man helt sikkert tage udgangspunkt i patientens egne erfaringer både før under og efter en intervention (Engelsrud, 2006). Kliniske Observationer Testen K.O. giver et rigtig godt billede af på hvilke områder barnet har SPD. Den er forholdsvis nem at gå til, men kræver at man har styr på barnets normale udvikling, anatomien og fysiologien omkring sanserne. Scoringen af de enkelte deltest beror på testudførerens erfaring og kliniske blik, hvilket giver en dårlig test-retest reliabilitet. (Bundy et al, 2002) Testen giver et godt udgangspunkt for interventionen. I bogen Sensory Integration (Bundy et al, 2002) gives der adskillelige bud på behandlingstiltag ud fra klassifikationsskemaet (bilag 3). Bogen er desværre ikke oversat til dansk og er derfor ikke lige tilgængelig for alle, men man bør sætte sig grundig ind i den rette intervention ud fra undersøgelsesfund, idet man ellers kan risikere at putte barnet i et sanse-cirkus med alt for meget, samt ufrugtbart stimuli. Jeg mener ikke, jeg har udsat Jens for stimuli der har været direkte uhensigtsmæssige for ham. Men jeg kunne helt sikkert have sat mig mere ind i den rette intervention ift. den profil jeg fik efter min undersøgelse med K.O. Den intervention jeg har tilrettelagt kunne have været meget mere målrettet end den har været. Måske er det derfor at Jens SPD tilsyneladende er uforandret på trods af flere års fysioterapi og kendskab til hans problemer fra både terapeuter, lærere og forældre. At testresultatet samlet set er ca. det samme som ved testen året før, kan sige noget om en ringe test-retest reliabilitet og desuden skal man overveje, at der er høj mulighed for tilstedeværelsen af både systematiske og usystematiske målefejl (Albert et al, 2005), idet der har været to forskellige testudførere der både kan have udført testene forskelligt eller med fejl ift. anvisningerne. Desuden kan der være forskel på hvor blødt og hårdt man scorer resultaterne, når meget af scoren afhænger af testudførerens erfaring og kliniske blik. Dette får mig til at stille spørgsmålstegn ved, om det er den rette test vi bruger, om den intervention, vi tilrettelægger for Jens, er givende eller ingenting hjælper, om der er andre tests eller undersøgelsesmetoder på markedet, der ville være bedre at bruge ift. Jens. Dog finder jeg ved min søgen og forespørgsler omkring dette ikke andre tests der er bedre egnet. 12

13 Indholdsvaliditeten (Albert et al, 2005) kunne være højere ved K.O. end den er. Man kunne have valgt at inddrage mere omkring modulationsforstyrrelser i selve testen, idet SPD enten består af praksisforstyrrelser som POF, BIS og SD eller modulationsforstyrrelser, eller som i de fleste tilfælde, en blanding af disse. K.O. har nogle aspekter af modulationsforstyrrelser med, men ingen der omhandler underreaktion på sanseinput. Da Jens blev testet var der ingen positive fund ved spørgsmålene til de sensoriske modulationsproblemer. Både inden og efterfølgende har jeg dog alligevel haft en hypotese om, at Jens har nogen problemstillinger inden for dette område. Modulation er hjernens evne til at regulere sin egen aktivitet (Bundy et al, 2002 & Ayres, 1988). Dvs. at barnets reaktioner ikke er hensigtsmæssige ift. de sanseinput de modtager fra dem selv og fra omverdenen. Hvis reaktionen er ude af proportion i forhold til omfanget af sanseindtrykkene, har barnet en modulationsforstyrrelse. Hvilket kan være meget hæmmende for et barns udvikling og give problemer i hverdagen langt før praksisproblemerne gør. Bundy et al, 2002) Man ser ikke nødvendigvis modulationsforstyrrelserne under en motorisk undersøgelse, men har brug for oplysninger fra personer tæt på barnet, og det er først for nyligt jeg har fået adgang til testen Sensory Profile (Dunn, 1999) med hvilken man kan kortlægge modulationsvanskeligheder via et meget uddybende spørgeskema til forældrene. Vidensdeling i rehabiliteringsenheden Efter testen var foretaget og opgjort, oplevede jeg desuden, at blive meget snæver i mit syn på hans problemstillinger. Det var kun via møder med de andre personer i rehabiliteringsenheden, at jeg stadig kunne se lidt ud over min egen næsetip. Hvilket siger noget om hvor vigtig og stor en betydning det har, at være en del af en rehabiliteringsenhed. Her hørte jeg om Jens set fra familiens synspunkt, skolens synspunkt og fritidsklubbens synspunkt. Hvilket bredte mit billede af ham lidt ud igen, men det var svært. Overfor de andre personer i rehabiliteringsenheden havde jeg min vurdering at skulle bidrage med omkring Jens problemstillinger med POF og BIS. Jeg oplevede, at det var svært at forklare lige præcis hvad dysfunktionerne betød, og måtte finde rigtig mange eksempler frem. F.eks. var min oplevelse med Jens klasselærer den, at de godt forstod eksemplerne, men de forstod ikke den bagvedliggende årsag. Så snart jeg begyndte at forklare om nervebaner, input og output, lav arousal m.v. kunne jeg 13

14 se at jeg tabte dem i alle mine ord. Det resulterede i, at de forstod de eksempler jeg kom med, men ikke kunne se hvad der skete i andre situationer, hvor hans POF eller BIS besværede ham. Dette kunne jeg høre når jeg efterfølgende talte med dem og vi diskuterede problematikkerne om ham. Perspektivering Som afslutning på denne caserapport vil jeg påstå, at jeg som testudføre opnåede god indsigt i og forståelse for Jens problematikker, ved at lave testen K.O. med ham. Men det var af stor betydning at jeg havde kendskab til sanseintegration og SPD inden testen, for at forstå det jeg så, samt tolke det korrekt. Jeg mener ikke, at denne test og en videreformidling af resultaterne til øvrige faggrupper og forældre, er en nødvendighed for at opnå indsigt i og forståelse for SPD. Jeg oplevede resultaterne var svære at videreformidle, da der ligger en stor teoretisk del bagved. Jeg tror man kan komme lige så langt ved sammen at observere barnet og tale om det man ser, samt inddrage barnet i denne samtale, for at kunne tage udgangspunkt der hvor barnet har det svært. Det er ligeledes dette Nina B. Schriver skriver om i bogen Når læring bevæger man skal være åben over for personen man vil hjælpe (Schriver, 2007). Dette vil jeg tage til efterretning i mit fremtidige virke som børnefysioterapeut. 14

15 Litteraturliste ALBERT, H. & HOVMAND, B. & LUND, H. & WINKEL, A. & SØRENSEN, L.V. (2005) Case rapport, En grundbog i praksisformidling, Munksgaard Danmark, Danmark AYRES, A.J. (1988) Sanseintegration hos børn, Munksgaard, Danmark AYRES, A.J. (1991) Sensory Integration and Praxis Tests, SIPT, Western Psychological Services, USA BUNDY, A.C. & LANE, S.J. & MURRAY, E.A. (2002) Sensory Integration, Theory and practice, F.A.Davis Company, USA DUNN, W. (1999) Sensory Profile User s Manual. Psychological Corporation, San Antonio ENGELSRUD, G. (2006) Hvad er krop, Universitetsforlaget, Oslo, Norge MARSELISBORGCENTRET (2004) Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, MarselisborgCentret, Århus, Danmark MILLER, L.J. (2007) Sensational Kids: Hope and Help for Children with Sensory Processing Disorder, Penguin Books, USA SCHRIVER, N.B. (2007) Når læring bevæger, FADL S forlag, Danmark SCHRIVER, N.B. & ENGELSRUD, G. (2007) Å være redd for bevægelse I: Engelsrud, G. & Heggen, K., Humanistisk sykdomslære, Universitetsforlaget, Oslo WIUM, A. (2000) Fysioterapeutisk undersøgelse af skolebørn med generel udviklingshæmning nogle fysioterapeuters antagelser, overvejelser og praksis, Masterafhandling, Lunds Universitet, Norge 15

16 Bilagsliste Bilag 1 Samtykkeerklæring underskrevet af Jens mor. Navne, adresse og underskrift er slettet for at bevare anonymiteten. Bilag 2 Kliniske Observationer. Notatark til at score de enkelte delopgaver undervejs. Bilag 3 Klassifikationsskema. Til samling af scorerne og opgørelse af hvilken dysfunktion der er til stede. 16

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen

BOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen 1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år.

1. En generel sundhedsfremmende og forebyggende konsultativ indsats for børn og unge op til 18 år. S. 1 Kvalitetsstandard for Ergoterapi og Fysioterapi med Speciale i børn Område Lovgrundlag Målgruppe Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien

Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien Implementering af den internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) i daglig praksis i Børneterapien v. fysioterapeut Louise Hærvig og fysioterapeut Dagsorden

Læs mere

Forfattere: Katrine Jürgensen (fysioterapeut ved Aabenraa kommune), Ulla Sparholt (Ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa).

Forfattere: Katrine Jürgensen (fysioterapeut ved Aabenraa kommune), Ulla Sparholt (Ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa). Forfattere: Katrine Jürgensen (fysioterapeut ved Aabenraa kommune), Ulla Sparholt (Ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa). April 2005 Sensory Profile Et testredskab som beskriver sammenhængen imellem

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Test til børn skaber struktur i data

Test til børn skaber struktur i data SENSORY PROFILE Om forfatterne Katrine Jürgensen (tv.) er fysioterapeut ved Aabenraa kommune. Ulla Sparholt er ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa, Sønderjyllands Amt. Test til børn skaber struktur

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

MOTOR ASSESSMENT SCALE

MOTOR ASSESSMENT SCALE MOTOR ASSESSMENT SCALE af: Janet Carr & Roberta Shepherd School of Physiotherapy Faculty of Health Sciences The University of Sydney Dansk version ved Christina Andersen Af revideret udgave af 1994 Oprindelig

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD

Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik

Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik Den 12. september 2014 Notat: Tilbud om tilskud til deltagelse i tillempet styrketræning for 75+ årige deltagerantal og karakteristik 1. Indledning I forlængelse af Ældre- og Sundhedsudvalgets behandling

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sådan laver du rygøvelser

Sådan laver du rygøvelser Lav de øvelser, som terapeuten har markeret, og lav det antal gentagelser, der står ved hver enkelt øvelse. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Sansestimulerende hjælpemidler

Sansestimulerende hjælpemidler Sansestimulerende hjælpemidler Til børn med sanseforstyrrelser Teorien bag sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler funktion og virkning Teorien

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.

Rigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed. Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi

I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi 44 I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi forestiller os og måske også end de selv forestiller

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene?

Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn maj 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 5. maj 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Ergo- og fysioterapeutisk børneteam har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

ACCESS spørgeskema dag 7

ACCESS spørgeskema dag 7 ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere