EMPATI: EN LEDERS BEDSTE VEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMPATI: EN LEDERS BEDSTE VEN?"

Transkript

1 EMPATI: EN LEDERS BEDSTE VEN? En kandidatafhandling om empatiens betydning for den gode ledelse Engelsk titel: Empathy: The Best Friend of a Leader? A Thesis about the influence of Empathy in good Leadership Kandidatafhandling Cand.merc i Human Ressource Management Copenhagen Business School Forfattet af: Nanna Jensen Afleveringsdato: 2. februar 2011 Vejleder: Ivan Stahl Antal anslag:

2 Executive Summary The subject of this thesis originates from an interest for the concept of empathy. In the thesis it is examined how one might understand, and study, good management and empathy, and to what extent empathy is important in contemporary management. The thesis is based on a constructivist reasoning. Thus, the objective is not to achieve any conclusive truths about what good management is, what empathy is, and whether empathy is important to the good manager. However, the thesis takes an explorative approach and attempts to delve into some of the stories that are told on these subjects. The thesis is supported by various contemporary and older theories on management, empirical research in form of both various reports and articles and two interviews with managers, which will assist in the further study of the concepts. In a managerial context, many practitioners and theorists put focus on empathy and emotional intelligence in management. Whether these more emotional qualities are abilities that are important in the making of a good manager is undoubtedly a subject to which there exist some diversity of opinion. This is presumably linked to the dissension on exactly what the emotionally intelligent manager can and cannot do. Often, a clear partitioning is set up between the more dynamic manager and the manager that endeavours to focus on the more soft side of management. Applying this either/or approach might explain why some people regard being a manager with focus on emotions as something less positive. Considering many of the contemporary research findings, debates, articles, et.al, it appears that there is an on-going rebellion with the argument that being an empathetic manager implies that it is not possible to be a dynamic manager, and that the empathetic manager is incapable of making difficult decisions and dealing with a given conflict. Some of the gratitude to this development is undoubtedly owed to Daniel Goleman who, with his book Emotional Intelligence, to a high degree has added the more emotional skills to the agenda. The analysis of the thesis reveals many tendencies pointing in the direction of empathy being essential to contemporary management. In other regards empathy is granted very little significance, and again in other empathy does not appear to be a part of the discussion about Side 2 af 81

3 good management at all. However, the thesis concludes that many managers, employees, authors, etc. consider empathy in management as being very important. Side 3 af 81

4 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledende afsnit Indledning Emnevalg Problemformulering Uddybning af problemformulering Struktur Metode Videnskabsteoretisk tilgang CMM (Coodinated Management of Meaning) Det interaktionistiske perspektiv Dokumentanalyse Analyse af interviews Afhandlingens teori Afhandlingens empiri Dokumenter Interviews Kritisk refleksion over metode Empati hvad er det? Empatiske evner Den gode ledelse Et tilbageblik Taylor, Fayol og Weber Human Relations Side 4 af 81

5 Det nye århundrede Den Intelligente Leder Gardners multiple intelligenser Golemans følelsesmæssige intelligens Personlig kompetence/intrapersonel intelligens Social kompetence/interpersonel intelligens Opsamling Nutidens Ledelse Lederstile og prioritering Kodeks for god ledelse Ledere der lykkes Ledelse med hjertet Det nye lederskab ifølge Ole Fogh Kirkeby Ledelsesgrundlag i Region Sjælland Institut for Empatisk Ledelse Dynamisk vs. Empatisk ledelse Opsamling Interviews Analysematerialet Interaktionismens bidrag Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 81

6 10.1. Bøger Artikler & rapporter Links Bilag 1: Mulige spørgsmål til interviews Bilag 2: Artikel Bilag 3: Artikel Side 6 af 81

7 1. Indledende afsnit 1.1. Indledning At god ledelse er vigtigt i organisationer og at god ledelse også kan ses på bundlinjen er nok et postulat, som meget få efterhånden ikke vil kunne tilslutte sig. Men når det kommer til at skulle definere og blive enige om, hvad god ledelse så indebærer, så er der mange flere meninger og konstruktioner på spil. Nogle har den overbevisning, at en god leder er en dynamisk (og måske endda autoritær) person, der forstå at vise retningen for sine medarbejdere, mens andre mener, at en god leder er en, der har gjort sig fortjent til posten, f.eks. i kraft af en stor faglig viden eller efter mange års ansættelse. Igen andre har den tilgang, at en god leder forstår at sætte sig ind i sine medarbejderes følelser og behov og støtte dem på bedst mulig vis. Dette er kun tre mulige konstruktioner af god ledelse, for et sådant begreb vil højst sandsynligt rumme ligeså mange forskellige opfattelser, som der er relationer. Vigtigheden af god ledelse bliver ikke mindre, eller mindre relevant at diskutere, netop nu hvor den økonomiske situation giver organisationer utrolig mange - og ofte svære problemstillinger at slås med. Der skal kæmpes for overlevelse, medarbejdere skal afskediges, og de, som ikke bliver afskediget, bliver sat under et helt andet arbejdspres mange steder. Oven i det skal de også kunne rumme følelser som frygt og usikkerhed, da de ikke ved hvad morgendagen vil bringe af nye nedskæringer, omstruktureringer etc. Dette stiller endnu større krav til god ledelse hvad den så end opfattes som. I ledelsessammenhænge retter mange både praktikere og teoretikere fokus mod empati og følelsesmæssig intelligens i ledelse. Der er uden tvivl mange forskellige holdninger til, hvorvidt at disse mere følelsesmæssige egenskaber er evner, der er vigtige for en god leder, hvilket nok langt hen af vejen også hænger sammen med, at der er uenighed om, hvad det egentlig er den følelsesmæssigt intelligente leder kan - og ikke kan. Der bliver ofte sat en skarp opdeling op imellem den dynamiske leder og en leder, der bestræber sig på også at have fokus på nogle lidt blødere sider af ledelse, og hvis man tager denne enten/eller tilgang, kan det forklare, hvorfor at nogle ser det at være en leder med fokus på følelser som noget mindre positivt. Med mange af de nyere forskningsresultater, debatter, artikler m.m., virker det dog til, at der bliver forsøgt et opgør med, at det at være en empatisk leder også betyder, at man ikke kan være en dynamisk leder og at Side 7 af 81

8 den empatiske leder ikke er i stand til at træffe vanskelige beslutninger og tage en given konflikt op Emnevalg Der er i min verden ikke tvivl om, at det følelsesmæssige felt har en betydelig rolle at spille i ledelse, og at ledere, der forstår at trække på følelsesmæssige færdigheder, også vil være i stand til at generere store resultater for deres organisation eller rettere hjælpe til at deres medarbejdere gør det. Men dette er altså bare min umiddelbare holdning og mit verdensbillede, og som ovenfor nævnt er der virkelig mange meninger om, hvad den sublime ledelse indebærer. Som jeg læser den nyere ledelseslitteratur og diverse artikler, så synes jeg dog, at det afspejles, at også mange andre mener, at de lidt blødere elementer i ledelsen er betydningsfuld, men omvendt så oplever jeg gang på gang ledere, og hører om ledere, der udviser, hvad der i min verden kan karakteriseres som værende i den modsatte boldgade af følelsesmæssig intelligens eller decideret mangel på empati. Og dette endda fra ledere, som burde være rimeligt uddannede og oplyste indenfor dette felt. Jeg finder det tankevækkende, at jeg i mit relative korte arbejdsliv allerede har mødt så mange eksempler på det, som jeg definerer som det modsatte af den empatiske leder. Jeg undrer mig over, om jeg mon bare har været uheldig med nogle af de ledere, som jeg har mødt eller om der virkelig findes mange ledere derude, der ikke evner dette. Omvendt så er det da også en mulighed, at lederne ude i den virkelige verden simpelthen vurderer, at den følelsesmæssigt intelligente leder mange steder ikke opfattes som specielt nødvendig for god, eller økonomisk god, ledelse. Eller at de bare vælger at opprioritere nogle andre fokuspunkter i deres ledelse. Alle disse tanker har medført, at jeg i denne afhandling gerne vil blive klogere på, hvilke historier, der egentlig bliver fortalt om den gode ledelse og empati derude, hvilket henviser til både litteratur, teorier, diverse artikler, rapporter og medarbejderes syn på disse størrelser. Taget i betragtning af, hvad mine ønsker for denne afhandling var, så har jeg fundet det meget meningsfuldt at tage nogle konstruktivistiske briller på i dette arbejde. Det er derfor ikke målet, at denne afhandling skal søge mod at finde frem til sandheder omkring verden i forhold til ledelse og empati, da denne afhandling vil være min konstruktion og kun én mulig ud af utallige konstruktioner. Afhandlingen skal dermed ses som en slags pilotundersøgelse, hvor målet altså Side 8 af 81

9 ikke er at nå til en traditionel konklusion, men derimod at udfolde og udforske begreberne og deres relation til hinanden og kort sagt blive klogere på, hvordan de kan forstås og hænge sammen. Ligeledes har jeg gerne ville udfordre mine egne tanker om og opfattelse af god ledelse, samt min skråsikkerhed i forhold til, at empatiske evner er så vigtige i nutidig ledelse. På baggrund af dette er nedenstående problemformulering udviklet Problemformulering Hvordan kan jeg forstå og udforske begreberne empati og god ledelse, og i hvor høj grad er empati en vigtig del af den gode nutidige ledelse? Uddybning af problemformulering Når jeg i sidste del af problemformuleringens spørgsmål har valgt at bruge udtrykket i hvor høj grad, så er det ikke for, at jeg ønsker at gå ind og måle på empati. Det tror jeg nemlig, er en utopisk tanke. Derimod er udtrykket blevet valgt på den baggrund, at jeg trods alt gerne vil blive klogere på problemfeltet og så kunne sige noget om, hvorvidt empati betragtes som slet ikke vigtigt, lidt vigtigt eller meget vigtigt i det materiale, som jeg har fundet til denne afhandling. Ordet grad skal derfor forstås lidt mere blødt. Selvom min hovedinteresse var vigtigheden af empati i ledelse, så fandt jeg det ikke meningsfuldt ikke også at dykke lidt ned i den gode ledelse generelt. Da et begreb som den den gode ledelse kan rumme ret så mange definitioner, så fandt jeg det vigtigt, at jeg prøvede at danne mig min egen forståelse af, hvad den gode ledelse indebærer set ud fra de historier, der bliver fortalt. Dette har givet muligheden for at kunne analysere empatiens rolle i den gode ledelse. Side 9 af 81

10 1.4. Struktur Afhandlingen er opbygget således, at der, efter dette indledende kapitel, kommer et metodekapitel, hvor afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt (konstruktivismen) bliver beskrevet, og hvor jeg endvidere kommer ind på teorierne CMM (Coordinated Management of Meaning) og den interaktionistiske tankegang. Begge disse to har været til stor inspiration for afhandlingen og har desuden haft betydning for mit verdenssyn. Det interaktionistiske perspektiv, og de redskaber, der bliver præsenteret herunder, benytter jeg helt konkret i min analyse af empirien, og dette vil også blive beskrevet her. Afhandlingen er herefter delt op i fem større kapitler. Det første af disse tager overordnet fat på, hvad empati egentlig er for en størrelse. Det skal hertil nævnes, at der også tages fat i forståelsen af empati senere i opgaven, men jeg synes dog, at det var vigtigt at empati lige blev behandlet i hovedtræk fra start. Det næste kapitel fokuserer på en analyse af den gode ledelse. Herunder er der også et lille blik tilbage i tiden, da jeg gerne ville have så meget som muligt med af det store billede; netop for bedre at kunne forstå, det jeg senere støder på af materiale. Denne forståelse af, hvad der bliver set som den gode ledelse, bevæger sig helt op til nutidens ledelse. Dette fører videre til næste kapitel, hvor der er fokus på intelligensbegrebet. Herunder yder teoretikere som Howard Gardner og Daniel Goleman deres bidrag til afhandlingen. Næste kapitel er en stor analysedel, hvor der bliver inddraget en masse forskelligt empiri i form af rapporter, artikler, hjemmesider og hvad der ellers er blevet støvet op. Idéen bag dette er at få så mange forskellige perspektiver som muligt på, hvad den gode ledelse indebærer og ligeledes undersøge, hvilken rolle empatien spiller i forlængelse af dette. Ydermere følger et kapitel, hvor interviewseancen analyseres, hvilket både gøres ud fra en indholdsmæssig betragtning og gennem en analyse, der fokuserer på de interaktionistiske fokuspunkter. Sidst men ikke mindst følger en konklusion og en perspektivering. Side 10 af 81

11 2. Metode 2.1. Videnskabsteoretisk tilgang Som skrevet indledningsvis, så tager denne afhandling udgangspunkt i et konstruktivistisk verdenssyn. Det vil dermed sige, at jeg i mit arbejde tager nogle konstruktivistiske briller på og erkender, at jeg ikke selv kan undgå at blive en del af denne opgave. Ifølge en konstruktivistisk tilgang, så er al vores kendskab til virkeligheden er en værdiladet subjektiv konstruktion og ikke en passiv tilegnelse af objektive sandheder (Wenneberg, 2003). Konstruktivismens udgangspunkt er, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden direkte, altså som den er i sig selv. Dette betyder en epistemologisk 2. ordens iagttagelse (Christensen, 2002). Denne epistemologiske tilgang stiller sig altså overfor den ontologisk orienterede videnskab, der producerer en genstands selvfølgelighed, hvor det, man iagttager tages for givet. (Andersen, 1999). Mit udgangspunkt er, at vi erkender og forstår verden på forskellige måder, alt afhængig af de sammenhænge vi deltager i, hvilket vil sige afhængigt af hvornår og hvordan, vi iagttager den, og i hvilken kulturel og situationel sammenhæng. Der bliver ofte ikke skelnet mellem konstruktivisme og socialkonstruktionisme, hvilket jeg dog mener er vigtigt at gøre som forsker. Forskellen ved de to ser jeg som bestående i, at konstruktionen af individets verden i konstruktivismen foregår i individets hoved eller indre, hvorimod at det i socialkonstruktionismen understreges, at verden konstrueres i relationerne og gennem sproget (Gergen & Gergen, 2005). Egentlig er jeg tilbøjelig til at hælde mod en kombination at disse to beskrivelser af konstruktionen af verden, da jeg i høj grad også mener, at man skal fokusere på det der foregår i relationen. Men da jeg ikke fuldstændig forkaster eksistensen af en faktisk og objektiv virkelighed, men blot at jeg anskuer opnåelse og videreformidling af viden omkring verdens ontologiske status som relativ og processuel tilegnet, har jeg valgt at beskrive denne afhandlings videnskabsteoretiske position som moderat konstruktivistisk, i modsætning til mere radikale socialkonstruktionistiske positioner (eksempelvis repræsenteret af Kenneth J. Gergen og Mary Gergen), hvor virkeligheden risikerer at blive anskuet som ren illusion. Ved denne tilkendegivelse af et mere moderat konstruktivistiske position, imødekommer jeg forhåbentlig også den kritik som ofte rettes mod mere radikale konstruktivistiske positioner. En kritik som Andersen beskriver således: socialkonstruktivismen som en kritisk position i sig selv indeholder præmisserne for at Side 11 af 81

12 udvide positionen for til sidst at ende i en radikal position, hvor den fysiske virkelighed betragtes som en social konstruktion (Andersen 2007: 54). Omvendt så giver socialkonstruktionismen også nogle muligheder, f.eks. beskrevet således af Gitte Haslebo: Socialkonstruktionismen er en dør, der åbner for en verden, hvor forståelse af virkeligheden ses som kulturelt skabt gennem kommunikationen mellem mennesker. Til denne verden hører et relationsfokuseret sprog og en interesse for at forstå den komplekse gensidighed i interaktioner og begivenheder. Dette sprog giver langt større muligheder for at forstå den indbyrdes forbundethed i organisationer. (Haslebo, 2004). Det giver absolut god mening i mine øjne, at man som forsker også fokuserer på sproget og interaktionen mellem mennesker. På trods af at jeg også mener, at (i hvert fald en del af) vores meningskonstruktion foregår inde i individet, og altså ikke udelukkende i sociale relationer, så mener jeg dog, at der er stor inspiration at hente i f.eks. Gergen & Gergens arbejde. Gergen og Gergen mener, at socialkonstruktionismen opfordrer os til at nytænke alt, hvad vi har lært om verden og os selv, og med denne gentænkning inviteres vi til at handle på nye og spændende måder (Gergen og Gergen, 2005). Netop denne nytænkning mener jeg er utrolig fornuftig at have i baghovedet, netop for at forholde sig til ens forforståelser, praksis og de relationer, man indgår i. Opfattelsen af at intet eksisterer før vi begynder at tale om det, betyder ifølge Gergen og Gergen ikke at vi ikke er bundet af hverken historiens eller traditionens lænker. Når vi taler sammen, lytter til nye stemmer, stiller spørgsmål, overvejer alternative udtryk og leger på randen af fornuften, overskrider vi tærsklen til nye verdener af betydning. Sammen kan vi skabe fremtiden. (Gergen & Gergen, 2005: 10). Den berømte filosof Ludwig Wittgenstein indførte desuden udtrykket sprogspil, med hvilket han argumenterede for, hvordan de ord, vi bruger, er indlejret i regelsæt eller fælles konventioner (iflg. Gergen & Gergen, 2005). I en kultur er der mange forskellige sprogspil, hvilket vil sige lokale regler for, hvordan man både beskriver og forklarer, og det kan være meget svært og risikabelt at gå ind og spille efter andre regler (Gergen & Gergen, 2005). I forhold til sprogspil så skal det også nævnes, at det ikke udelukkende handler om sproglige regler, men også om, hvad vi foretager os, f.eks. med bestemte ting (Ibid.). Med Wittgensteins ord er vores sprogspil indfældet i bredere handlingsmønstre, som han kalder livsformer. Faktisk er biologer, frisører og bankdirektører deltagere i forskellige livsformer. Ord er med til at holde deres forskellige livsformer sammen, og Side 12 af 81

13 livsformerne giver samtidig ordene deres betydning. Og disse livsformer begynder at danne grænserne for vores verden. (Gergen & Gergen, 2005: 13). Dette giver også en forklaring på, hvorfor jeg måske som akademiker kan støde på udfordringer, når jeg skal tale med nogle medarbejdere ude i det virkelige liv, i og med at vi muligvis indgår i forskellige livsformer CMM (Coodinated Management of Meaning) Barnett Pearce og Verner Cronen er ophavsmændene til kommunikationsteorien CMM (Coordinated Management of Meaning), og denne har jeg været inspireret af med henblik på mit analysemateriale - og specielt med hensyn til mit interviewmateriale. Teorien tager udgangspunkt i socialkonstruktionismen, men netop i forhold til synet på kommunikation, mener jeg, at der er noget værdifuldt at hente i CMM terorien. Jeg ser i øvrigt ikke Pearce som helt så rendyrket socialkonstruktionist som Gergen og Gergen, og han henter da også inspiration i de nyeste erkendelser indenfor både kommunikation, kaos- og kompleksitetsteori, historiefortælling og filosofi, systemisk terapi og bevidsthedsforskning (Pearce, 2007). I hans bog Kommunikation og skabelsen af sociale verdener tager Pearce fat på, hvordan kommunikation består af talehandlinger, episoder, relationer og selvet i specifikke kulturer, og hvordan det via valget af kommunikation er muligt at gøre en forskel og skabe bedre sociale verdener. CMM bryder radikalt med den traditionelle sender-modtager-model for kommunikation og med idéen om, at hvis man lærer at kommunikere klart og tydeligt, så vil budskabet trænge igennem. Så simpelt forholder det sig ikke med kommunikation ifølge Pearce. Han fremhæver, at der ikke findes hverken neutral observation eller neutrale observatører. Såkaldt tilskuerviden vil altid være en udvendig og fortolket viden og derfor slet ikke det samme som deltagerviden. Med Barnett Pearce's indfaldsvinkel kan man sige, at man lærer en kultur at kende ved at deltage i den ikke for at man kan komme til at forstå kulturen eller kommunikationen, men for at man kan koordinere i den (Holmgren, 2007, iflg. Pearce, 2007). Det specielle ved CMM-teoriens navn er, at det netop indikerer, at vi ikke skal gøre os forhåbninger om at kunne forstå, men højst om at skabe Side 13 af 81

14 tilstrækkelig mening til at koordinere. Det handler om how to go on?, som Barnett Pearce citerer Ludwig Wittgenstein. Pearce og Cronen har udviklet modeller og metodik til, hvordan man kan forstå kommunikativ udvikling i organisationer og menneskelige systemer, og CMM teorien sætter fokus på effekten af, at enhver historie kan fortælles på forskellige måder afhængigt af kontekstniveauet. Vi er vant til at opfatte sproget som et redskab til beskrivelse, men de ord, vi bruger om en episode, er rent faktisk ifølge den systemiske teori også med til at ændre på virkeligheden (Pearce iflg. Kristensen, 2007: 1). CMM handler om at være undersøgende i forhold til, hvordan vi sprogligt spiller sammen, samt om hvordan vi sprogligt koordinerer vores tilstedeværelse (Pearce, 2007). Som Pearce siger, så har vi i vores kultur været overbevist om, at god kommunikation ligger i den fuldkomne overensstemmelse mellem budskab og klare tanker, selv om det indebærer, at vi må kæmpe en kamp med sprogets ufuldkommenheder. (Pearce, 2007: 40). Sidstnævnte hentyder til, at nogle ord ikke fremkalder den samme idé hos modtageren, som de står for i afsenderens bevidsthed. Det vigtigste kritikpunkt ved denne model er, ifølge Pearce, at den hurtigt fører til alvorligt dødvande, hvis de involverede er uenige om betydningen af budskaber, hvis indhold er klart og tydeligt. Hvad sker der, hvis jeg klart forstår, hvad der bliver sagt, men vi fortsætter med at være uenige om, hvad det indebærer? Sætter vi vores lid til transmissionsmodellen, vil vi stræbe efter at forklare os mere og mere tydeligt, hvilket imidlertid blot forværrer uoverensstemmelsen, hvorefter vi kører fast. (Pearce, 2007: 41). Modellen fungerer altså bedst i samtaler mellem mennesker, der har fælles dybtstikkende opfattelser af, hvad der er sandt, moralsk rigtigt og politisk klogt. Hvis der er dybe moralkonflikter og uoverensstemmelser, vil der højst sandsynligt opstå problemer. I socialkonstruktionsmodellen er kommunikation snarere en måde at skabe den sociale verden på, frem for en måde at tale om den på, og denne kommunikation vil altid blive udøvet sammen med andre. Det er denne opfattelse af kommunikation, som CMM-tilgangen bygger på, og herigennem skulle det være muligt at få et bedre greb om det uudsagte og udforske givne situationer og den rolle, vi spiller i disse situationer. Disse erkendelser som CMM-teorien bygger på, har jeg ment var Side 14 af 81

15 vigtigt at få beskrevet. Teorien har nemlig i høj grad fået mig til at overveje den måde, jeg ser på verden på, og dette vil have en effekt på den tilgang jeg ligger for døren herfra Det interaktionistiske perspektiv Rent metodisk så har jeg i afhandlingen også ladet mig inspirere meget af bogen Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer (2005). Nok rummer den rendyrkede socialkonstruktionistiske litteratur (og CMM) masser af beskrivelser af, hvad socialkonstruktionismen er og ikke er, og hvad man skal fokusere på m.m., men når det kommer til at give konkrete bud på, hvordan jeg mere specifikt skulle gå til værks med hensyn til viden om et bestemt emne, som jeg f.eks. skal i denne afhandling, så er der ikke så forfærdelig meget at hente, synes jeg. I ovennævnte bog forsøger forfatterne, at samle nogle af de nyere perspektiver indenfor de kvalitative forskningsmetoder det som forfatterne kalder konstruktivistiske og interaktionistiske strømninger. Formålet er at vise, hvordan disse kan bruges i konkrete analyser af forskellige former for kvalitative materialer: Interview, observationer og dokumenter. De anvender interaktionisme som en fællesbetegnelse for disse perspektiver (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). Bogen adskiller sig fra andre bøger, i hvert fald ifølge forfatterne selv, ved ikke kun at handle om forskerens tilgang til og positionering i forhold til - analyseobjektet, men derimod i højere grad, hvilke metodologiske konsekvenser antagelsen om,..at selve analyseobjektet er flydende, ustabilt og flertydigt får for forskningen. (Järvinen & Mik-Meyer, 2005: 10). Baggrunden for at de har skrevet bogen, skal findes i, at de begge har haft erfaringer med studerende, der arbejder med konstruktivistisk/socialkonstruktionistisk inspireret teori, altså betragter feltets opfattelser, holdninger, diskurser etc. som socialt konstruerede, men alligevel så anvender de en ikkekonstruktivistisk tilgang i genereringen og analysen af det empiriske materiale. Logikken synes altså at være, at den sociale verden ganske vist er foranderlig, ustabil og skabt gennem social interaktion, men forskningsmaterialet kan behandles som en fast substans og en objektiv størrelse, når det først er indsamlet (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). Det er dette problem, som jeg i denne afhandling vil prøve at undgå, hvor svært det end er, og derfor har afhandlingen taget form som den har gjort. Side 15 af 81

16 Dokumentanalyse Nanna Mik-Meyer har skrevet kapitel 9 i bogen, som omhandler dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme. Hun skriver, at dokumenter stort set inddrages i al forskning, men alligevel er der ikke meget teori omkring, hvordan dokumenter som empirisk materiale konkret anvendes i forskningen (Mik-Meyer, 2005). Mik-Meyer relaterer i kapitlet dokumentanalyse til begreberne: Institution/kontekst, interaktion/proces og standardisering/fakta, og hendes mål er at tydeliggøre, at disse begreber er centrale i analysen af dokumenter i en konstruktivistisk-interaktionistisk begrebsramme (ibid.). Hun påpeger endvidere forskellen på at betragte et dokument som et emne (topic) og som en kilde (resource). Ifølge Mik-Meyer så er det problematiske ved at betragte et dokument som en kilde, at denne tilgang kædes sammen med en form for sandhedsdiskurs, for at få en mere rigtig forståelse af et fænomen. Hun skriver: Når de konstruktivistisk inspirerede forfattere i stedet foreslår, at man anskuer dokumenter som et emne (topic) tydeliggøres det nemlig, at formålet ikke er at få udviklet en mere rigtig forståelse af et fænomen (kildetilgangen), men derimod at få informationer om et emne. (Mik-Meyer, 2005: 194). Nedenfor beskrives de begreber, som jævnfør Mik-Meyer er vigtige i en dokumentanalyse. Fokus på institution og kontekst Institution kalder Mik-Meyer også for social institution, hvilket i denne sammenhæng relaterer sig direkte til forskellige organisatoriske sammenhænge, f.eks. skoler, socialforvaltninger m.m., da denne sammenhæng skaber en institutionel ramme for hvilke handlinger og fortolkninger, som deltagerne vil finde relevante (Holstein & Gubrium, 2000, iflg. Mik-Meyer, 2005). Kontekstbegrebet indfanger den specifikke situation, der indrammer aktørens handlinger (Mik- Meyer, 2005). Når studieobjektet er konkrete aktørers handlinger (fx tolkninger af et dokument), så er det klart, at den enkelte aktørs præferencer og erfaringer vil påvirke det studerede objekt (fx tolkningsprocessen), uanset hvor institutionaliseret rammen måtte være (Mik-Meyer, 2005: 196). Fokus på interaktion og proces Dette punkt handler om, at mennesker gør noget med dokumenter, og at det er dette noget som er et oplagt undersøgelsesområde for forskeren (Prior, 2003, iflg. Mik-Meyer, 2005). Dokumenter er dermed ikke et passivt materiale, men et materiale, der til stadighed ændrer betydning afhængigt af, hvilken institutionel sammenhæng og konkret social kontekst, det indgår Side 16 af 81

17 i. Det bliver dermed relevant at undersøge, hvilken effekt dokumentet får for praksis (Mik-Meyer, 2005). Fokus på standardisering/fakta Standardisering henfører til, at dokumenters opbygning i de fleste organisatoriske sammenhænge er standardiseret, og dette er aldrig en ideologisk eller teoretisk uskyldig proces (Rose, 2000, iflg. Mik-Meyer, 2005). Standardisering anskuet som en praksis, hvor dokumenter opbygges på en bestemt måde, kan have det formål at sende signal til læseren om, at de fremlagte informationer repræsenterer fakta (Mik-Meyer, 2005). Materialet skal altså forsøges adskilt fra eventuelle interesser Analyse af interviews Margaretha Järvinen giver i kapitlet Interview i en interaktionistisk begrebsramme en række punkter, som hun mener, er vigtige i en interaktionistisk tilgang. En beskrivelse af disse følger nedenfor. Fokus på interaktion Et fokus på interaktion handler om, at intervieweren er medproducent af viden. I et interaktionistisk perspektiv er forskerens indblanding i interviewets meningsproduktion ikke et problem, men derimod en del af det materiale, der skal analyseres. Interviewet er intervieweren og interviewpersonens fælles bud på en række plausible forståelser af verden (Silverman, 2003, iflg. Järvinen, 2005). Fokus på sociale identiteter Dette punkt handler om, at det kan være meningsfuldt at analysere interviewpersoners udsagn som en del af en selvpræsentationsteknik. Interview handler også om interviewpersoners sociale identitet og sociale strategi. De vil f.eks. ofte gerne fremstille sig selv som fornuftige og gode mennesker etc. Järvinen nævner et begreb som facework (inspireret af Goffmann), som handler om, at intervieweren skal sørge for, at den interviewede ikke taber ansigt under interviewet og ikke bliver udfordret for hårdt på sin selvfremstilling (Järvinen, 2005). Et andet begreb er accounts, som handler om, at lede efter legitimerende forklaringer i interviewpersoners Side 17 af 81

18 selvfremstillinger, og en tredje tilgang er at se på de kategoriseringer af medlemsskab, som indgår i sociale møder. Sidstnævnte handler om at begge parter både bliver positioneret og positionerer sig selv som tilhørende specifikke sociale kategorier, f.eks. ung/gammel, leder/medarbeder m.m. (Ibid.). Fokus på narrativer Et andet område er fokus på en analyse af interviewet som et narrativ. Man kan her enten betragte interviewet som en lang fortælling eller man kan identificere flere mindre fortællinger i et og samme interview (Ibid.). Man kan ved denne tilgang forsøge at lede efter 1) fortællingens plot ; 2) finde karakterer, hvilket vil sige at kigge på, hvem den interviewede ellers inkluderer i sin fortælling og hvilke handlinger og holdninger disse tilskrives; og 3) at kategorisere interviewpersonerne fortællinger ud fra genre (f.eks. den tragiske eller komiske genre) (Ibid.). Dette område bygger blandt andet på tanker fra eksempelvis Michael White (2005). Fokus på det uventede Järvinen fremhæver, at Blumer (1969) i sin tid advarede mod at undervurdere forskningsmaterialets meningskompleksitet (Järvinen, 2005). Gubrium og Holstein skriver ligeledes, at det er nødvendigt at have en tolerance for kompleksiteten i forskningen, og at vi bør forsøge at modstå impulsen til at afsløre plagsomme uklarheder, anomalier, uregelmæssigheder og inkonsistenser ved hjælp af storstilede, altfavnende modeller (Gubrium og Holstein,1997, iflg. Järvinen, 2005) Afhandlingens teori I denne opgave står Daniel Goleman som den mest centrale teoretiker. Hans begreb Følelsesmæssig intelligens var noget af det første, jeg læste om til inspiration for denne afhandling, og har dermed utvivlsomt formet mit syn på hele dette emne. Golemans litteratur tjener til at give undersøgelseskraft til afhandlingen, forstået på den måde, at det vil blive holdt op mod afhandlingens empiri for at se, om det Goleman beskriver også er det, der giver sig udtryk i det empiriske materiale. I forhold til at undersøge afhandlingens del omkring, hvordan den gode ledelse kan forstås og udforskes, så inddrages der en del forskellige teoretikere indenfor feltet ledelse dette for at få nogle forskellige perspektiver i spil. Side 18 af 81

19 2.5. Afhandlingens empiri Dokumenter En stor del af afhandlingen bygger på empiri i form af artikler, rapporter, hjemmesider, undersøgelser etc. Denne empiri er fremskaffet ved utallige søgninger i artikeldatabaser som f.eks. Infomedia og i høj grad også søgning på Google. Artiklerne m.m. har så eventuelt henvist til andre artikler, og af den vej er det lykkedes at samle noget forskelligt empiri sammen. Der har ikke været nogen form for struktur på denne fremskaffelse, da jeg egentlig fandt det vigtigt, bare at lade det allerede eksisterende empiri springe mig i øjnene. Så empirien er blevet inddraget udelukkend på baggrund af den interesseværdi, jeg har tillagt den i forhold til besvarelse af afhandlingens problemfelt Interviews Jeg har i afhandlingen valgt at lave to interviews for at få nogle flere, og måske mere praksisorienterede, vinkler på hvad den gode ledelse bliver set som, og om empati opfattes som en vigtig del af denne. Som også nævnt tidligere har det på ingen måde været formålet og ønsket at foretage en omfattende analyse af, hvad mange forskellige ledere generelt synes er vigtigt i den gode ledelse, og hvilken rolle empati spiller her. De to interviews bidrag til denne afhandling skal ses som værende en måde at bringe nogle flere historier i spil på, og en måde hvorpå jeg kunne finde en anden slags empiri end den i artikel-, rapportform m.m., som resten af denne afhandling ellers bygger på. Hvad angår udvælgelsen af interviewpersoner, så har dette været meget tilfældigt. Jeg har bevidst ikke villet begynde at spekulere for meget i, hvilke mennesker jeg gerne ville snakke med, da mit udgangspunkt har været, at alle mennesker måtte være lige gode til at fortælle deres historie om god ledelse og empati. Når det så er sagt, så fandt jeg det alligevel interessant både at finde en leder, der er lidt højere oppe i hierarkiet, og en der både selv har ledelsesansvar, men også bliver ledet. Dette har været det eneste udvælgelseskriterium, som jeg har gjort mig tanker om, og i tilfældighedens søgen efter interviewpersoner, er det egentlig lykkedes at indfri dette kriterium rimelig godt. Den ene interviewperson (kaldes i resten af afhandlingen for Interviewperson 1`) er en mandlig projektleder fra en forsyningskæde på Sjælland en kommunal virksomhed, der dog fungerer som Side 19 af 81

20 en selvstændig enhed. Denne har haft et ønske om at være anonym, både hvad angår navn og specifik arbejdsplads. Den anden interviewperson er Ledende Overbioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Roskilde Amtssygehus og er kvinde (hun kaldes i resten af afhandlingen for Interviewperson 2`). Førstnævnte er projektleder på nogle mindre projekter, men har derudover også flere ledere over sig, og disse er forholdsvis tæt på, da denne organisations kontorfaciliteter er forholdsvis små. Interviewperson 2 sidder i en delt ledelse med en overlæge, og disse to har omkring 110 medarbejdere i deres afdeling. Den pågældende overlæge har dog som sådan ikke noget personaleansvar. Interviewperson 2 har fire afdelingsbioanalytikere under sig, til hvem meget af personaleansvaret er uddelegeret. Inden interviewenes start blev rammerne kort ridset op, og der blev forventningsafklaret i forhold til eksempelvis anonymitet. Interviewpersonerne har forinden fået at vide, at det er en snak omkring, hvad den gode ledelse indebærer. Jeg valgte bevidst ikke at nævne ordet empati` fra start, da jeg var nysgerrig efter, om ordet dukkede op af sig selv, eller om de interviewede bragte emner eller ord på banen, som eventuelt kunne være i familie med empati. Ordet snak` er valgt på baggrund af, at jeg synes, at det ligger mere op til en ikke-stringent dialog, hvor der ikke er noget specielt mål for, hvor man nødvendigvis skal ende. Ordet interview` opfatter jeg mere som udtrykkende, at jeg som interviewer søger svar på nogle spørgsmål, og at jeg derfor skal hive noget viden ud af interviewpersonen. Set i lyset af det konstruktivistiske (og interaktionistiske) perspektiv, så fandt jeg, at det netop gav stor mening, at ordvalget lagde op til en form for tankeog meningsudveksling uden et præcist mål, men om interviewpersonerne har haft samme opfattelse af ordet snak`, skal jeg ikke kunne sige. Jeg har valgt at strukturere interviewene meget åbent, for at give plads til at interviewene kunne udvikle sig i alle mulige givne retninger selvfølgelig indenfor emnet ledelse. Jeg har dog fundet det lettere utopisk, at jeg kunne gå ind til et interview uden overhovedet at have gjort mig nogle tanker omkring, hvad jeg ville stille af spørgsmål. Jeg valgte derfor at nedskrive disse umiddelbare spørgsmål, for på den måde i det mindste at være klar over, hvilke spørgsmål, jeg egentlig ønskede svar på. Disse spørgsmål kan ses i Bilag 1. Dette er selvfølgelig også i erkendelsen af, at jeg som interviewer og forsker uundgåeligt er en del af produktet af interviewet. Indledningsspørgsmålet lød: Hvis jeg siger god ledelse, hvad siger du så?, og med dette var min klare intention netop at Side 20 af 81

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk

Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere