EMPATI: EN LEDERS BEDSTE VEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMPATI: EN LEDERS BEDSTE VEN?"

Transkript

1 EMPATI: EN LEDERS BEDSTE VEN? En kandidatafhandling om empatiens betydning for den gode ledelse Engelsk titel: Empathy: The Best Friend of a Leader? A Thesis about the influence of Empathy in good Leadership Kandidatafhandling Cand.merc i Human Ressource Management Copenhagen Business School Forfattet af: Nanna Jensen Afleveringsdato: 2. februar 2011 Vejleder: Ivan Stahl Antal anslag:

2 Executive Summary The subject of this thesis originates from an interest for the concept of empathy. In the thesis it is examined how one might understand, and study, good management and empathy, and to what extent empathy is important in contemporary management. The thesis is based on a constructivist reasoning. Thus, the objective is not to achieve any conclusive truths about what good management is, what empathy is, and whether empathy is important to the good manager. However, the thesis takes an explorative approach and attempts to delve into some of the stories that are told on these subjects. The thesis is supported by various contemporary and older theories on management, empirical research in form of both various reports and articles and two interviews with managers, which will assist in the further study of the concepts. In a managerial context, many practitioners and theorists put focus on empathy and emotional intelligence in management. Whether these more emotional qualities are abilities that are important in the making of a good manager is undoubtedly a subject to which there exist some diversity of opinion. This is presumably linked to the dissension on exactly what the emotionally intelligent manager can and cannot do. Often, a clear partitioning is set up between the more dynamic manager and the manager that endeavours to focus on the more soft side of management. Applying this either/or approach might explain why some people regard being a manager with focus on emotions as something less positive. Considering many of the contemporary research findings, debates, articles, et.al, it appears that there is an on-going rebellion with the argument that being an empathetic manager implies that it is not possible to be a dynamic manager, and that the empathetic manager is incapable of making difficult decisions and dealing with a given conflict. Some of the gratitude to this development is undoubtedly owed to Daniel Goleman who, with his book Emotional Intelligence, to a high degree has added the more emotional skills to the agenda. The analysis of the thesis reveals many tendencies pointing in the direction of empathy being essential to contemporary management. In other regards empathy is granted very little significance, and again in other empathy does not appear to be a part of the discussion about Side 2 af 81

3 good management at all. However, the thesis concludes that many managers, employees, authors, etc. consider empathy in management as being very important. Side 3 af 81

4 Indholdsfortegnelse Executive Summary Indledende afsnit Indledning Emnevalg Problemformulering Uddybning af problemformulering Struktur Metode Videnskabsteoretisk tilgang CMM (Coodinated Management of Meaning) Det interaktionistiske perspektiv Dokumentanalyse Analyse af interviews Afhandlingens teori Afhandlingens empiri Dokumenter Interviews Kritisk refleksion over metode Empati hvad er det? Empatiske evner Den gode ledelse Et tilbageblik Taylor, Fayol og Weber Human Relations Side 4 af 81

5 Det nye århundrede Den Intelligente Leder Gardners multiple intelligenser Golemans følelsesmæssige intelligens Personlig kompetence/intrapersonel intelligens Social kompetence/interpersonel intelligens Opsamling Nutidens Ledelse Lederstile og prioritering Kodeks for god ledelse Ledere der lykkes Ledelse med hjertet Det nye lederskab ifølge Ole Fogh Kirkeby Ledelsesgrundlag i Region Sjælland Institut for Empatisk Ledelse Dynamisk vs. Empatisk ledelse Opsamling Interviews Analysematerialet Interaktionismens bidrag Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 81

6 10.1. Bøger Artikler & rapporter Links Bilag 1: Mulige spørgsmål til interviews Bilag 2: Artikel Bilag 3: Artikel Side 6 af 81

7 1. Indledende afsnit 1.1. Indledning At god ledelse er vigtigt i organisationer og at god ledelse også kan ses på bundlinjen er nok et postulat, som meget få efterhånden ikke vil kunne tilslutte sig. Men når det kommer til at skulle definere og blive enige om, hvad god ledelse så indebærer, så er der mange flere meninger og konstruktioner på spil. Nogle har den overbevisning, at en god leder er en dynamisk (og måske endda autoritær) person, der forstå at vise retningen for sine medarbejdere, mens andre mener, at en god leder er en, der har gjort sig fortjent til posten, f.eks. i kraft af en stor faglig viden eller efter mange års ansættelse. Igen andre har den tilgang, at en god leder forstår at sætte sig ind i sine medarbejderes følelser og behov og støtte dem på bedst mulig vis. Dette er kun tre mulige konstruktioner af god ledelse, for et sådant begreb vil højst sandsynligt rumme ligeså mange forskellige opfattelser, som der er relationer. Vigtigheden af god ledelse bliver ikke mindre, eller mindre relevant at diskutere, netop nu hvor den økonomiske situation giver organisationer utrolig mange - og ofte svære problemstillinger at slås med. Der skal kæmpes for overlevelse, medarbejdere skal afskediges, og de, som ikke bliver afskediget, bliver sat under et helt andet arbejdspres mange steder. Oven i det skal de også kunne rumme følelser som frygt og usikkerhed, da de ikke ved hvad morgendagen vil bringe af nye nedskæringer, omstruktureringer etc. Dette stiller endnu større krav til god ledelse hvad den så end opfattes som. I ledelsessammenhænge retter mange både praktikere og teoretikere fokus mod empati og følelsesmæssig intelligens i ledelse. Der er uden tvivl mange forskellige holdninger til, hvorvidt at disse mere følelsesmæssige egenskaber er evner, der er vigtige for en god leder, hvilket nok langt hen af vejen også hænger sammen med, at der er uenighed om, hvad det egentlig er den følelsesmæssigt intelligente leder kan - og ikke kan. Der bliver ofte sat en skarp opdeling op imellem den dynamiske leder og en leder, der bestræber sig på også at have fokus på nogle lidt blødere sider af ledelse, og hvis man tager denne enten/eller tilgang, kan det forklare, hvorfor at nogle ser det at være en leder med fokus på følelser som noget mindre positivt. Med mange af de nyere forskningsresultater, debatter, artikler m.m., virker det dog til, at der bliver forsøgt et opgør med, at det at være en empatisk leder også betyder, at man ikke kan være en dynamisk leder og at Side 7 af 81

8 den empatiske leder ikke er i stand til at træffe vanskelige beslutninger og tage en given konflikt op Emnevalg Der er i min verden ikke tvivl om, at det følelsesmæssige felt har en betydelig rolle at spille i ledelse, og at ledere, der forstår at trække på følelsesmæssige færdigheder, også vil være i stand til at generere store resultater for deres organisation eller rettere hjælpe til at deres medarbejdere gør det. Men dette er altså bare min umiddelbare holdning og mit verdensbillede, og som ovenfor nævnt er der virkelig mange meninger om, hvad den sublime ledelse indebærer. Som jeg læser den nyere ledelseslitteratur og diverse artikler, så synes jeg dog, at det afspejles, at også mange andre mener, at de lidt blødere elementer i ledelsen er betydningsfuld, men omvendt så oplever jeg gang på gang ledere, og hører om ledere, der udviser, hvad der i min verden kan karakteriseres som værende i den modsatte boldgade af følelsesmæssig intelligens eller decideret mangel på empati. Og dette endda fra ledere, som burde være rimeligt uddannede og oplyste indenfor dette felt. Jeg finder det tankevækkende, at jeg i mit relative korte arbejdsliv allerede har mødt så mange eksempler på det, som jeg definerer som det modsatte af den empatiske leder. Jeg undrer mig over, om jeg mon bare har været uheldig med nogle af de ledere, som jeg har mødt eller om der virkelig findes mange ledere derude, der ikke evner dette. Omvendt så er det da også en mulighed, at lederne ude i den virkelige verden simpelthen vurderer, at den følelsesmæssigt intelligente leder mange steder ikke opfattes som specielt nødvendig for god, eller økonomisk god, ledelse. Eller at de bare vælger at opprioritere nogle andre fokuspunkter i deres ledelse. Alle disse tanker har medført, at jeg i denne afhandling gerne vil blive klogere på, hvilke historier, der egentlig bliver fortalt om den gode ledelse og empati derude, hvilket henviser til både litteratur, teorier, diverse artikler, rapporter og medarbejderes syn på disse størrelser. Taget i betragtning af, hvad mine ønsker for denne afhandling var, så har jeg fundet det meget meningsfuldt at tage nogle konstruktivistiske briller på i dette arbejde. Det er derfor ikke målet, at denne afhandling skal søge mod at finde frem til sandheder omkring verden i forhold til ledelse og empati, da denne afhandling vil være min konstruktion og kun én mulig ud af utallige konstruktioner. Afhandlingen skal dermed ses som en slags pilotundersøgelse, hvor målet altså Side 8 af 81

9 ikke er at nå til en traditionel konklusion, men derimod at udfolde og udforske begreberne og deres relation til hinanden og kort sagt blive klogere på, hvordan de kan forstås og hænge sammen. Ligeledes har jeg gerne ville udfordre mine egne tanker om og opfattelse af god ledelse, samt min skråsikkerhed i forhold til, at empatiske evner er så vigtige i nutidig ledelse. På baggrund af dette er nedenstående problemformulering udviklet Problemformulering Hvordan kan jeg forstå og udforske begreberne empati og god ledelse, og i hvor høj grad er empati en vigtig del af den gode nutidige ledelse? Uddybning af problemformulering Når jeg i sidste del af problemformuleringens spørgsmål har valgt at bruge udtrykket i hvor høj grad, så er det ikke for, at jeg ønsker at gå ind og måle på empati. Det tror jeg nemlig, er en utopisk tanke. Derimod er udtrykket blevet valgt på den baggrund, at jeg trods alt gerne vil blive klogere på problemfeltet og så kunne sige noget om, hvorvidt empati betragtes som slet ikke vigtigt, lidt vigtigt eller meget vigtigt i det materiale, som jeg har fundet til denne afhandling. Ordet grad skal derfor forstås lidt mere blødt. Selvom min hovedinteresse var vigtigheden af empati i ledelse, så fandt jeg det ikke meningsfuldt ikke også at dykke lidt ned i den gode ledelse generelt. Da et begreb som den den gode ledelse kan rumme ret så mange definitioner, så fandt jeg det vigtigt, at jeg prøvede at danne mig min egen forståelse af, hvad den gode ledelse indebærer set ud fra de historier, der bliver fortalt. Dette har givet muligheden for at kunne analysere empatiens rolle i den gode ledelse. Side 9 af 81

10 1.4. Struktur Afhandlingen er opbygget således, at der, efter dette indledende kapitel, kommer et metodekapitel, hvor afhandlingens videnskabsteoretiske udgangspunkt (konstruktivismen) bliver beskrevet, og hvor jeg endvidere kommer ind på teorierne CMM (Coordinated Management of Meaning) og den interaktionistiske tankegang. Begge disse to har været til stor inspiration for afhandlingen og har desuden haft betydning for mit verdenssyn. Det interaktionistiske perspektiv, og de redskaber, der bliver præsenteret herunder, benytter jeg helt konkret i min analyse af empirien, og dette vil også blive beskrevet her. Afhandlingen er herefter delt op i fem større kapitler. Det første af disse tager overordnet fat på, hvad empati egentlig er for en størrelse. Det skal hertil nævnes, at der også tages fat i forståelsen af empati senere i opgaven, men jeg synes dog, at det var vigtigt at empati lige blev behandlet i hovedtræk fra start. Det næste kapitel fokuserer på en analyse af den gode ledelse. Herunder er der også et lille blik tilbage i tiden, da jeg gerne ville have så meget som muligt med af det store billede; netop for bedre at kunne forstå, det jeg senere støder på af materiale. Denne forståelse af, hvad der bliver set som den gode ledelse, bevæger sig helt op til nutidens ledelse. Dette fører videre til næste kapitel, hvor der er fokus på intelligensbegrebet. Herunder yder teoretikere som Howard Gardner og Daniel Goleman deres bidrag til afhandlingen. Næste kapitel er en stor analysedel, hvor der bliver inddraget en masse forskelligt empiri i form af rapporter, artikler, hjemmesider og hvad der ellers er blevet støvet op. Idéen bag dette er at få så mange forskellige perspektiver som muligt på, hvad den gode ledelse indebærer og ligeledes undersøge, hvilken rolle empatien spiller i forlængelse af dette. Ydermere følger et kapitel, hvor interviewseancen analyseres, hvilket både gøres ud fra en indholdsmæssig betragtning og gennem en analyse, der fokuserer på de interaktionistiske fokuspunkter. Sidst men ikke mindst følger en konklusion og en perspektivering. Side 10 af 81

11 2. Metode 2.1. Videnskabsteoretisk tilgang Som skrevet indledningsvis, så tager denne afhandling udgangspunkt i et konstruktivistisk verdenssyn. Det vil dermed sige, at jeg i mit arbejde tager nogle konstruktivistiske briller på og erkender, at jeg ikke selv kan undgå at blive en del af denne opgave. Ifølge en konstruktivistisk tilgang, så er al vores kendskab til virkeligheden er en værdiladet subjektiv konstruktion og ikke en passiv tilegnelse af objektive sandheder (Wenneberg, 2003). Konstruktivismens udgangspunkt er, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden direkte, altså som den er i sig selv. Dette betyder en epistemologisk 2. ordens iagttagelse (Christensen, 2002). Denne epistemologiske tilgang stiller sig altså overfor den ontologisk orienterede videnskab, der producerer en genstands selvfølgelighed, hvor det, man iagttager tages for givet. (Andersen, 1999). Mit udgangspunkt er, at vi erkender og forstår verden på forskellige måder, alt afhængig af de sammenhænge vi deltager i, hvilket vil sige afhængigt af hvornår og hvordan, vi iagttager den, og i hvilken kulturel og situationel sammenhæng. Der bliver ofte ikke skelnet mellem konstruktivisme og socialkonstruktionisme, hvilket jeg dog mener er vigtigt at gøre som forsker. Forskellen ved de to ser jeg som bestående i, at konstruktionen af individets verden i konstruktivismen foregår i individets hoved eller indre, hvorimod at det i socialkonstruktionismen understreges, at verden konstrueres i relationerne og gennem sproget (Gergen & Gergen, 2005). Egentlig er jeg tilbøjelig til at hælde mod en kombination at disse to beskrivelser af konstruktionen af verden, da jeg i høj grad også mener, at man skal fokusere på det der foregår i relationen. Men da jeg ikke fuldstændig forkaster eksistensen af en faktisk og objektiv virkelighed, men blot at jeg anskuer opnåelse og videreformidling af viden omkring verdens ontologiske status som relativ og processuel tilegnet, har jeg valgt at beskrive denne afhandlings videnskabsteoretiske position som moderat konstruktivistisk, i modsætning til mere radikale socialkonstruktionistiske positioner (eksempelvis repræsenteret af Kenneth J. Gergen og Mary Gergen), hvor virkeligheden risikerer at blive anskuet som ren illusion. Ved denne tilkendegivelse af et mere moderat konstruktivistiske position, imødekommer jeg forhåbentlig også den kritik som ofte rettes mod mere radikale konstruktivistiske positioner. En kritik som Andersen beskriver således: socialkonstruktivismen som en kritisk position i sig selv indeholder præmisserne for at Side 11 af 81

12 udvide positionen for til sidst at ende i en radikal position, hvor den fysiske virkelighed betragtes som en social konstruktion (Andersen 2007: 54). Omvendt så giver socialkonstruktionismen også nogle muligheder, f.eks. beskrevet således af Gitte Haslebo: Socialkonstruktionismen er en dør, der åbner for en verden, hvor forståelse af virkeligheden ses som kulturelt skabt gennem kommunikationen mellem mennesker. Til denne verden hører et relationsfokuseret sprog og en interesse for at forstå den komplekse gensidighed i interaktioner og begivenheder. Dette sprog giver langt større muligheder for at forstå den indbyrdes forbundethed i organisationer. (Haslebo, 2004). Det giver absolut god mening i mine øjne, at man som forsker også fokuserer på sproget og interaktionen mellem mennesker. På trods af at jeg også mener, at (i hvert fald en del af) vores meningskonstruktion foregår inde i individet, og altså ikke udelukkende i sociale relationer, så mener jeg dog, at der er stor inspiration at hente i f.eks. Gergen & Gergens arbejde. Gergen og Gergen mener, at socialkonstruktionismen opfordrer os til at nytænke alt, hvad vi har lært om verden og os selv, og med denne gentænkning inviteres vi til at handle på nye og spændende måder (Gergen og Gergen, 2005). Netop denne nytænkning mener jeg er utrolig fornuftig at have i baghovedet, netop for at forholde sig til ens forforståelser, praksis og de relationer, man indgår i. Opfattelsen af at intet eksisterer før vi begynder at tale om det, betyder ifølge Gergen og Gergen ikke at vi ikke er bundet af hverken historiens eller traditionens lænker. Når vi taler sammen, lytter til nye stemmer, stiller spørgsmål, overvejer alternative udtryk og leger på randen af fornuften, overskrider vi tærsklen til nye verdener af betydning. Sammen kan vi skabe fremtiden. (Gergen & Gergen, 2005: 10). Den berømte filosof Ludwig Wittgenstein indførte desuden udtrykket sprogspil, med hvilket han argumenterede for, hvordan de ord, vi bruger, er indlejret i regelsæt eller fælles konventioner (iflg. Gergen & Gergen, 2005). I en kultur er der mange forskellige sprogspil, hvilket vil sige lokale regler for, hvordan man både beskriver og forklarer, og det kan være meget svært og risikabelt at gå ind og spille efter andre regler (Gergen & Gergen, 2005). I forhold til sprogspil så skal det også nævnes, at det ikke udelukkende handler om sproglige regler, men også om, hvad vi foretager os, f.eks. med bestemte ting (Ibid.). Med Wittgensteins ord er vores sprogspil indfældet i bredere handlingsmønstre, som han kalder livsformer. Faktisk er biologer, frisører og bankdirektører deltagere i forskellige livsformer. Ord er med til at holde deres forskellige livsformer sammen, og Side 12 af 81

13 livsformerne giver samtidig ordene deres betydning. Og disse livsformer begynder at danne grænserne for vores verden. (Gergen & Gergen, 2005: 13). Dette giver også en forklaring på, hvorfor jeg måske som akademiker kan støde på udfordringer, når jeg skal tale med nogle medarbejdere ude i det virkelige liv, i og med at vi muligvis indgår i forskellige livsformer CMM (Coodinated Management of Meaning) Barnett Pearce og Verner Cronen er ophavsmændene til kommunikationsteorien CMM (Coordinated Management of Meaning), og denne har jeg været inspireret af med henblik på mit analysemateriale - og specielt med hensyn til mit interviewmateriale. Teorien tager udgangspunkt i socialkonstruktionismen, men netop i forhold til synet på kommunikation, mener jeg, at der er noget værdifuldt at hente i CMM terorien. Jeg ser i øvrigt ikke Pearce som helt så rendyrket socialkonstruktionist som Gergen og Gergen, og han henter da også inspiration i de nyeste erkendelser indenfor både kommunikation, kaos- og kompleksitetsteori, historiefortælling og filosofi, systemisk terapi og bevidsthedsforskning (Pearce, 2007). I hans bog Kommunikation og skabelsen af sociale verdener tager Pearce fat på, hvordan kommunikation består af talehandlinger, episoder, relationer og selvet i specifikke kulturer, og hvordan det via valget af kommunikation er muligt at gøre en forskel og skabe bedre sociale verdener. CMM bryder radikalt med den traditionelle sender-modtager-model for kommunikation og med idéen om, at hvis man lærer at kommunikere klart og tydeligt, så vil budskabet trænge igennem. Så simpelt forholder det sig ikke med kommunikation ifølge Pearce. Han fremhæver, at der ikke findes hverken neutral observation eller neutrale observatører. Såkaldt tilskuerviden vil altid være en udvendig og fortolket viden og derfor slet ikke det samme som deltagerviden. Med Barnett Pearce's indfaldsvinkel kan man sige, at man lærer en kultur at kende ved at deltage i den ikke for at man kan komme til at forstå kulturen eller kommunikationen, men for at man kan koordinere i den (Holmgren, 2007, iflg. Pearce, 2007). Det specielle ved CMM-teoriens navn er, at det netop indikerer, at vi ikke skal gøre os forhåbninger om at kunne forstå, men højst om at skabe Side 13 af 81

14 tilstrækkelig mening til at koordinere. Det handler om how to go on?, som Barnett Pearce citerer Ludwig Wittgenstein. Pearce og Cronen har udviklet modeller og metodik til, hvordan man kan forstå kommunikativ udvikling i organisationer og menneskelige systemer, og CMM teorien sætter fokus på effekten af, at enhver historie kan fortælles på forskellige måder afhængigt af kontekstniveauet. Vi er vant til at opfatte sproget som et redskab til beskrivelse, men de ord, vi bruger om en episode, er rent faktisk ifølge den systemiske teori også med til at ændre på virkeligheden (Pearce iflg. Kristensen, 2007: 1). CMM handler om at være undersøgende i forhold til, hvordan vi sprogligt spiller sammen, samt om hvordan vi sprogligt koordinerer vores tilstedeværelse (Pearce, 2007). Som Pearce siger, så har vi i vores kultur været overbevist om, at god kommunikation ligger i den fuldkomne overensstemmelse mellem budskab og klare tanker, selv om det indebærer, at vi må kæmpe en kamp med sprogets ufuldkommenheder. (Pearce, 2007: 40). Sidstnævnte hentyder til, at nogle ord ikke fremkalder den samme idé hos modtageren, som de står for i afsenderens bevidsthed. Det vigtigste kritikpunkt ved denne model er, ifølge Pearce, at den hurtigt fører til alvorligt dødvande, hvis de involverede er uenige om betydningen af budskaber, hvis indhold er klart og tydeligt. Hvad sker der, hvis jeg klart forstår, hvad der bliver sagt, men vi fortsætter med at være uenige om, hvad det indebærer? Sætter vi vores lid til transmissionsmodellen, vil vi stræbe efter at forklare os mere og mere tydeligt, hvilket imidlertid blot forværrer uoverensstemmelsen, hvorefter vi kører fast. (Pearce, 2007: 41). Modellen fungerer altså bedst i samtaler mellem mennesker, der har fælles dybtstikkende opfattelser af, hvad der er sandt, moralsk rigtigt og politisk klogt. Hvis der er dybe moralkonflikter og uoverensstemmelser, vil der højst sandsynligt opstå problemer. I socialkonstruktionsmodellen er kommunikation snarere en måde at skabe den sociale verden på, frem for en måde at tale om den på, og denne kommunikation vil altid blive udøvet sammen med andre. Det er denne opfattelse af kommunikation, som CMM-tilgangen bygger på, og herigennem skulle det være muligt at få et bedre greb om det uudsagte og udforske givne situationer og den rolle, vi spiller i disse situationer. Disse erkendelser som CMM-teorien bygger på, har jeg ment var Side 14 af 81

15 vigtigt at få beskrevet. Teorien har nemlig i høj grad fået mig til at overveje den måde, jeg ser på verden på, og dette vil have en effekt på den tilgang jeg ligger for døren herfra Det interaktionistiske perspektiv Rent metodisk så har jeg i afhandlingen også ladet mig inspirere meget af bogen Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer (2005). Nok rummer den rendyrkede socialkonstruktionistiske litteratur (og CMM) masser af beskrivelser af, hvad socialkonstruktionismen er og ikke er, og hvad man skal fokusere på m.m., men når det kommer til at give konkrete bud på, hvordan jeg mere specifikt skulle gå til værks med hensyn til viden om et bestemt emne, som jeg f.eks. skal i denne afhandling, så er der ikke så forfærdelig meget at hente, synes jeg. I ovennævnte bog forsøger forfatterne, at samle nogle af de nyere perspektiver indenfor de kvalitative forskningsmetoder det som forfatterne kalder konstruktivistiske og interaktionistiske strømninger. Formålet er at vise, hvordan disse kan bruges i konkrete analyser af forskellige former for kvalitative materialer: Interview, observationer og dokumenter. De anvender interaktionisme som en fællesbetegnelse for disse perspektiver (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). Bogen adskiller sig fra andre bøger, i hvert fald ifølge forfatterne selv, ved ikke kun at handle om forskerens tilgang til og positionering i forhold til - analyseobjektet, men derimod i højere grad, hvilke metodologiske konsekvenser antagelsen om,..at selve analyseobjektet er flydende, ustabilt og flertydigt får for forskningen. (Järvinen & Mik-Meyer, 2005: 10). Baggrunden for at de har skrevet bogen, skal findes i, at de begge har haft erfaringer med studerende, der arbejder med konstruktivistisk/socialkonstruktionistisk inspireret teori, altså betragter feltets opfattelser, holdninger, diskurser etc. som socialt konstruerede, men alligevel så anvender de en ikkekonstruktivistisk tilgang i genereringen og analysen af det empiriske materiale. Logikken synes altså at være, at den sociale verden ganske vist er foranderlig, ustabil og skabt gennem social interaktion, men forskningsmaterialet kan behandles som en fast substans og en objektiv størrelse, når det først er indsamlet (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). Det er dette problem, som jeg i denne afhandling vil prøve at undgå, hvor svært det end er, og derfor har afhandlingen taget form som den har gjort. Side 15 af 81

16 Dokumentanalyse Nanna Mik-Meyer har skrevet kapitel 9 i bogen, som omhandler dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme. Hun skriver, at dokumenter stort set inddrages i al forskning, men alligevel er der ikke meget teori omkring, hvordan dokumenter som empirisk materiale konkret anvendes i forskningen (Mik-Meyer, 2005). Mik-Meyer relaterer i kapitlet dokumentanalyse til begreberne: Institution/kontekst, interaktion/proces og standardisering/fakta, og hendes mål er at tydeliggøre, at disse begreber er centrale i analysen af dokumenter i en konstruktivistisk-interaktionistisk begrebsramme (ibid.). Hun påpeger endvidere forskellen på at betragte et dokument som et emne (topic) og som en kilde (resource). Ifølge Mik-Meyer så er det problematiske ved at betragte et dokument som en kilde, at denne tilgang kædes sammen med en form for sandhedsdiskurs, for at få en mere rigtig forståelse af et fænomen. Hun skriver: Når de konstruktivistisk inspirerede forfattere i stedet foreslår, at man anskuer dokumenter som et emne (topic) tydeliggøres det nemlig, at formålet ikke er at få udviklet en mere rigtig forståelse af et fænomen (kildetilgangen), men derimod at få informationer om et emne. (Mik-Meyer, 2005: 194). Nedenfor beskrives de begreber, som jævnfør Mik-Meyer er vigtige i en dokumentanalyse. Fokus på institution og kontekst Institution kalder Mik-Meyer også for social institution, hvilket i denne sammenhæng relaterer sig direkte til forskellige organisatoriske sammenhænge, f.eks. skoler, socialforvaltninger m.m., da denne sammenhæng skaber en institutionel ramme for hvilke handlinger og fortolkninger, som deltagerne vil finde relevante (Holstein & Gubrium, 2000, iflg. Mik-Meyer, 2005). Kontekstbegrebet indfanger den specifikke situation, der indrammer aktørens handlinger (Mik- Meyer, 2005). Når studieobjektet er konkrete aktørers handlinger (fx tolkninger af et dokument), så er det klart, at den enkelte aktørs præferencer og erfaringer vil påvirke det studerede objekt (fx tolkningsprocessen), uanset hvor institutionaliseret rammen måtte være (Mik-Meyer, 2005: 196). Fokus på interaktion og proces Dette punkt handler om, at mennesker gør noget med dokumenter, og at det er dette noget som er et oplagt undersøgelsesområde for forskeren (Prior, 2003, iflg. Mik-Meyer, 2005). Dokumenter er dermed ikke et passivt materiale, men et materiale, der til stadighed ændrer betydning afhængigt af, hvilken institutionel sammenhæng og konkret social kontekst, det indgår Side 16 af 81

17 i. Det bliver dermed relevant at undersøge, hvilken effekt dokumentet får for praksis (Mik-Meyer, 2005). Fokus på standardisering/fakta Standardisering henfører til, at dokumenters opbygning i de fleste organisatoriske sammenhænge er standardiseret, og dette er aldrig en ideologisk eller teoretisk uskyldig proces (Rose, 2000, iflg. Mik-Meyer, 2005). Standardisering anskuet som en praksis, hvor dokumenter opbygges på en bestemt måde, kan have det formål at sende signal til læseren om, at de fremlagte informationer repræsenterer fakta (Mik-Meyer, 2005). Materialet skal altså forsøges adskilt fra eventuelle interesser Analyse af interviews Margaretha Järvinen giver i kapitlet Interview i en interaktionistisk begrebsramme en række punkter, som hun mener, er vigtige i en interaktionistisk tilgang. En beskrivelse af disse følger nedenfor. Fokus på interaktion Et fokus på interaktion handler om, at intervieweren er medproducent af viden. I et interaktionistisk perspektiv er forskerens indblanding i interviewets meningsproduktion ikke et problem, men derimod en del af det materiale, der skal analyseres. Interviewet er intervieweren og interviewpersonens fælles bud på en række plausible forståelser af verden (Silverman, 2003, iflg. Järvinen, 2005). Fokus på sociale identiteter Dette punkt handler om, at det kan være meningsfuldt at analysere interviewpersoners udsagn som en del af en selvpræsentationsteknik. Interview handler også om interviewpersoners sociale identitet og sociale strategi. De vil f.eks. ofte gerne fremstille sig selv som fornuftige og gode mennesker etc. Järvinen nævner et begreb som facework (inspireret af Goffmann), som handler om, at intervieweren skal sørge for, at den interviewede ikke taber ansigt under interviewet og ikke bliver udfordret for hårdt på sin selvfremstilling (Järvinen, 2005). Et andet begreb er accounts, som handler om, at lede efter legitimerende forklaringer i interviewpersoners Side 17 af 81

18 selvfremstillinger, og en tredje tilgang er at se på de kategoriseringer af medlemsskab, som indgår i sociale møder. Sidstnævnte handler om at begge parter både bliver positioneret og positionerer sig selv som tilhørende specifikke sociale kategorier, f.eks. ung/gammel, leder/medarbeder m.m. (Ibid.). Fokus på narrativer Et andet område er fokus på en analyse af interviewet som et narrativ. Man kan her enten betragte interviewet som en lang fortælling eller man kan identificere flere mindre fortællinger i et og samme interview (Ibid.). Man kan ved denne tilgang forsøge at lede efter 1) fortællingens plot ; 2) finde karakterer, hvilket vil sige at kigge på, hvem den interviewede ellers inkluderer i sin fortælling og hvilke handlinger og holdninger disse tilskrives; og 3) at kategorisere interviewpersonerne fortællinger ud fra genre (f.eks. den tragiske eller komiske genre) (Ibid.). Dette område bygger blandt andet på tanker fra eksempelvis Michael White (2005). Fokus på det uventede Järvinen fremhæver, at Blumer (1969) i sin tid advarede mod at undervurdere forskningsmaterialets meningskompleksitet (Järvinen, 2005). Gubrium og Holstein skriver ligeledes, at det er nødvendigt at have en tolerance for kompleksiteten i forskningen, og at vi bør forsøge at modstå impulsen til at afsløre plagsomme uklarheder, anomalier, uregelmæssigheder og inkonsistenser ved hjælp af storstilede, altfavnende modeller (Gubrium og Holstein,1997, iflg. Järvinen, 2005) Afhandlingens teori I denne opgave står Daniel Goleman som den mest centrale teoretiker. Hans begreb Følelsesmæssig intelligens var noget af det første, jeg læste om til inspiration for denne afhandling, og har dermed utvivlsomt formet mit syn på hele dette emne. Golemans litteratur tjener til at give undersøgelseskraft til afhandlingen, forstået på den måde, at det vil blive holdt op mod afhandlingens empiri for at se, om det Goleman beskriver også er det, der giver sig udtryk i det empiriske materiale. I forhold til at undersøge afhandlingens del omkring, hvordan den gode ledelse kan forstås og udforskes, så inddrages der en del forskellige teoretikere indenfor feltet ledelse dette for at få nogle forskellige perspektiver i spil. Side 18 af 81

19 2.5. Afhandlingens empiri Dokumenter En stor del af afhandlingen bygger på empiri i form af artikler, rapporter, hjemmesider, undersøgelser etc. Denne empiri er fremskaffet ved utallige søgninger i artikeldatabaser som f.eks. Infomedia og i høj grad også søgning på Google. Artiklerne m.m. har så eventuelt henvist til andre artikler, og af den vej er det lykkedes at samle noget forskelligt empiri sammen. Der har ikke været nogen form for struktur på denne fremskaffelse, da jeg egentlig fandt det vigtigt, bare at lade det allerede eksisterende empiri springe mig i øjnene. Så empirien er blevet inddraget udelukkend på baggrund af den interesseværdi, jeg har tillagt den i forhold til besvarelse af afhandlingens problemfelt Interviews Jeg har i afhandlingen valgt at lave to interviews for at få nogle flere, og måske mere praksisorienterede, vinkler på hvad den gode ledelse bliver set som, og om empati opfattes som en vigtig del af denne. Som også nævnt tidligere har det på ingen måde været formålet og ønsket at foretage en omfattende analyse af, hvad mange forskellige ledere generelt synes er vigtigt i den gode ledelse, og hvilken rolle empati spiller her. De to interviews bidrag til denne afhandling skal ses som værende en måde at bringe nogle flere historier i spil på, og en måde hvorpå jeg kunne finde en anden slags empiri end den i artikel-, rapportform m.m., som resten af denne afhandling ellers bygger på. Hvad angår udvælgelsen af interviewpersoner, så har dette været meget tilfældigt. Jeg har bevidst ikke villet begynde at spekulere for meget i, hvilke mennesker jeg gerne ville snakke med, da mit udgangspunkt har været, at alle mennesker måtte være lige gode til at fortælle deres historie om god ledelse og empati. Når det så er sagt, så fandt jeg det alligevel interessant både at finde en leder, der er lidt højere oppe i hierarkiet, og en der både selv har ledelsesansvar, men også bliver ledet. Dette har været det eneste udvælgelseskriterium, som jeg har gjort mig tanker om, og i tilfældighedens søgen efter interviewpersoner, er det egentlig lykkedes at indfri dette kriterium rimelig godt. Den ene interviewperson (kaldes i resten af afhandlingen for Interviewperson 1`) er en mandlig projektleder fra en forsyningskæde på Sjælland en kommunal virksomhed, der dog fungerer som Side 19 af 81

20 en selvstændig enhed. Denne har haft et ønske om at være anonym, både hvad angår navn og specifik arbejdsplads. Den anden interviewperson er Ledende Overbioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Roskilde Amtssygehus og er kvinde (hun kaldes i resten af afhandlingen for Interviewperson 2`). Førstnævnte er projektleder på nogle mindre projekter, men har derudover også flere ledere over sig, og disse er forholdsvis tæt på, da denne organisations kontorfaciliteter er forholdsvis små. Interviewperson 2 sidder i en delt ledelse med en overlæge, og disse to har omkring 110 medarbejdere i deres afdeling. Den pågældende overlæge har dog som sådan ikke noget personaleansvar. Interviewperson 2 har fire afdelingsbioanalytikere under sig, til hvem meget af personaleansvaret er uddelegeret. Inden interviewenes start blev rammerne kort ridset op, og der blev forventningsafklaret i forhold til eksempelvis anonymitet. Interviewpersonerne har forinden fået at vide, at det er en snak omkring, hvad den gode ledelse indebærer. Jeg valgte bevidst ikke at nævne ordet empati` fra start, da jeg var nysgerrig efter, om ordet dukkede op af sig selv, eller om de interviewede bragte emner eller ord på banen, som eventuelt kunne være i familie med empati. Ordet snak` er valgt på baggrund af, at jeg synes, at det ligger mere op til en ikke-stringent dialog, hvor der ikke er noget specielt mål for, hvor man nødvendigvis skal ende. Ordet interview` opfatter jeg mere som udtrykkende, at jeg som interviewer søger svar på nogle spørgsmål, og at jeg derfor skal hive noget viden ud af interviewpersonen. Set i lyset af det konstruktivistiske (og interaktionistiske) perspektiv, så fandt jeg, at det netop gav stor mening, at ordvalget lagde op til en form for tankeog meningsudveksling uden et præcist mål, men om interviewpersonerne har haft samme opfattelse af ordet snak`, skal jeg ikke kunne sige. Jeg har valgt at strukturere interviewene meget åbent, for at give plads til at interviewene kunne udvikle sig i alle mulige givne retninger selvfølgelig indenfor emnet ledelse. Jeg har dog fundet det lettere utopisk, at jeg kunne gå ind til et interview uden overhovedet at have gjort mig nogle tanker omkring, hvad jeg ville stille af spørgsmål. Jeg valgte derfor at nedskrive disse umiddelbare spørgsmål, for på den måde i det mindste at være klar over, hvilke spørgsmål, jeg egentlig ønskede svar på. Disse spørgsmål kan ses i Bilag 1. Dette er selvfølgelig også i erkendelsen af, at jeg som interviewer og forsker uundgåeligt er en del af produktet af interviewet. Indledningsspørgsmålet lød: Hvis jeg siger god ledelse, hvad siger du så?, og med dette var min klare intention netop at Side 20 af 81

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Little Red Riding Hood topic box

Little Red Riding Hood topic box Little Red Riding Hood topic box Ideer til aktiviteter i 3.-5. klasse Materialesættet består af fire forskelige bøger samt fingerdukker til Little Red Riding Hood. Det er primært ulven, der er fokus på

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere