Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling"

Transkript

1 Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret

2 Indhold 1. Indledning Uddannelsens formål Uddannelsens varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Udannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse... 9 Prøve i de enkelte moduler... 9 Afgangsprojekt prøve... 9 Produktkrav Omprøver Antal prøveforsøg Obligatoriske opgaver Bedømmelse og censur Eksamenssprog Særlige prøvevilkår Afholdelse af prøver i udlandet Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Klager over bedømmelse Eksamensbevis Merit Meritstuderende Orlov Dispensation fra studieordningen Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske moduler Ob1: Udvikling af store systemer Ob2: Systemintegration Ob3: Test Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Vf1: Kontraktbaseret udvikling side 2 af 24

3 Vf2: Databaser for udviklere Vf3: IT-projektledelse Vf4: Sikkerhed Indledning Diplomuddannelse i Softwareudvikling er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om diplomuddannelser. Uddannelsen hører under fagområdet for it og teknik i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Diplomuddannelse i softwareudvikling: Erhvervsakademi Århus Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi SydVest Professionshøjskolen University College Nordjylland Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. juli Uddannelsens formål Formålet med diplomuddannelse i Softwareudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til side 3 af 24

4 at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i itvirksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant uddannelse på kandidat/masterniveau. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 3. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt eksaminer og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Softwareudvikling, og den engelske betegnelse er Diploma of Software Development jf. bekendtgørelse for diplomuddannelser. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på diplomuddannelse i Softwareudvikling eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse (VVU) samt at ansøger har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nævnt, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. side 4 af 24

5 Relevant adgangsgivende uddannelse er erhvervsakademiuddannelsen datamatiker. 6 Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Udannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte: Viden Målet er at den uddannede har viden om globalisering af softwareproduktion, systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning, viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for softwareudvikling og sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi samt disses egnethed i forskellige situationer. Færdigheder Målet er at den uddannede kan integrere it-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration, planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere Kompetencer Målet er at den studerende kan indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier, sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer, gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backendudviklerprofil til at varetage opgaver som systemarkitekt og håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer side 5 af 24

6 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen. Uddannelsen indeholder følgende moduler: Obligatoriske moduler (30 ECTS) Valgfrie moduler (15 ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 30 ECTS-point. Uddannelsens obligatoriske moduler Udvikling af store systemer (10 ECTS) Systemintegration (10 ECTS) Test (10 ECTS) For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsens omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 15 ECTS-point. Uddannelsen valgfrie moduler Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Databaser for udviklere 1 (5 ECTS) IT-projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed (10ECTS) For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne side 6 af 24

7 skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for indstilling til prøve i afgangsprojektet er at den studerende forinden har opnået 45 ECTS-point fordelt på obligatoriske og valgfrie moduler jf. ovenstående. 7. Afgangsprojekt I afgangsprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it området. Afgangsprojektet skal omfatte centrale emner i uddannelsen. 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Afgangsprojektet skal endvidere medvirke til at dokumentere, at diplomuddannelsen samlede læringsmål er opnået. Viden: Den studerende har viden om specialiserings centrale teorier, metoder og praksis kan reflektere over specialiserings centrale teorier, metoder og praksis om projektets genstandsområde (domæneviden) Færdigheder: Den studerende kan vurdere og vælge relevante metoder og teknikker i forhold til projektets problemstillinger beherske de metoder og teknikker, som er anvendt i projektet planlægge, styre og gennemføre et projekt under anvendelse af relevante metoder og teknikker argumentere for valgte teorier, metoder og løsninger dokumentere sine resultater og sin arbejdsproces i henhold til den/de anvendte metoders krav formidle faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere under overholdelse af relevante formkrav inddrage relevante videnskabsteoretiske aspekter Kompetencer: Den studerende kan håndtere komplekse problemstillinger inden for specialiseringen identificere egne læringsbehov i forhold til projektet og specialiseringen tilpasse metoder og teknikker i forhold til de konkrete problemstillinger i projektet side 7 af 24

8 sætte sig ind i nye teorier, metoder og teknikker i det omfang, det er relevant for projektet reflektere over og udvikle sin arbejdsproces i forhold til projektet og specialiseringen kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i forhold til projektets interessenter 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afgangsprojekt. Problemformuleringen til afgangsprojekt udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Institutionen stiller vejleder til rådighed under udarbejdelsen af afgangsprojektet. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til afgangsprojektet, dokumentation og vejledning. 8 Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer På uddannelsen anvendes en bred vifte af undervisningsformer, som til sammen skal understøtte ovenstående og fremme opnåelsen af de læringsmål, som er beskrevet i denne studieordning. De gennemgående undervisningsformer er dialogbaseret holdundervisning, arbejde i studiegrupper, selvstudie, individuelle opgaver og miniprojekter. For at medvirke til uddannelsens internationalisering vil dele af undervisningen foregå på engelsk og mange materialer er på engelsk. Fælles for alle disse aktiviteter er, at der opstilles klare mål for læringsaktiviteterne. Endvidere tilbydes forskellige aktiviteter som kan medvirke til at fremme den enkeltes læring; herunder individuel vejledning og coaching. For at studiets undervisningsformer kan fungere, kræves aktivitet og tilstedeværelse, samt aktiv deltagelse i de stillede obligatoriske opgaver og projektarbejder. Der kan være bundne forudsætninger, som er studieaktiviteter, der skal afleveres for at deltage i uddannelsens prøver. side 8 af 24

9 8.2 Evaluering Som et led i kvalitetssikringen anvendes Institutionens evalueringssystem. 9 Prøver og bedømmelse Minimum 20 ECTS af obligatoriske og valgfrie moduler afprøves eksternt. Afgangsprojekt afprøves eksternt (15 ECTS). Prøve i de enkelte moduler For at dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. Hvert modul skal bestås og den studerende kan dersom en prøve ikke bestås indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgørelsens regler herom. For den enkelte prøve gælder: Deltagelse i prøven forudsætter, at den studerende har afleveret modulets obligatoriske opgave (r) Prøvegrundlaget: Form: Omfang: Bedømmelse: Det konkrete modul Mundtlig prøve 30 minutters eksamination inkl. votering. Den enkelte institution fastlægger de nærmere omstændigheder omkring prøvens afholdelse, herunder om der skal trækkes spørgsmål, være forberedelse m.v. 7-trins-skalaen. Prøveformen fremgår af institutionens modulbeskrivelser. Afgangsprojekt prøve Prøven i afgangsprojektet er ekstern, og består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Såfremt det afsluttende afgangsprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres et supplement til den oprindelige projektrapport. Afgangsprojektet skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. side 9 af 24

10 Afgangsprojektet kan løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. Afgangsprojektets dokumenterende leverancer afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 normal sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele, Afgangsprojektet eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter. Eksamenen indledes med at den studerende laver en præsentation af projektet af en varighed på max 10 minutter. Dernæst gennemføres en eksaminationsdialog med den studerende i ca. 20 minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. En skriftlig opgave og evt. et praktisk produkt, som udarbejdes i gruppe, gøres til genstand for en individuel prøve, hvor det er den studerendes individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Produktkrav Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver, projekter, synopser og afgangsprojektrapport fremgår af særskilte retningslinjer, der er bilagt den gældende studieordning. Omprøver En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen og dér opnået karakteren 00 eller derunder efter 7-trins-skalaen, har adgang til at deltage i en omprøve. Adgang til omprøve forudsætter: at den pågældende prøve ikke indgår som en delprøve i en prøve, som den studerende forinden samlet har bestået. at den studerende ikke forinden samlet har bestået den del af uddannelsen, hvori den pågældende prøve er placeret. side 10 af 24

11 Antal prøveforsøg Den studerende kan højest indstille sig til den samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade et 4. og 5. forsøg, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. Obligatoriske opgaver I de enkelte moduler kan der stiller obligatoriske opgaver, fx i form af en case, og/ eller et projekt der skal afleveres for at den studerende indstiller sig til eksamen i det pågældende modul. Opgaverne bedømmes alene af underviseren. Regler angående de obligatoriske opgaver meddeles gennem uddannelsesinstitutionen. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver. Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nærmere retningslinjer fastsættes af institutionen. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med udprøvningerne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen og i de faglige beskrivelser. Eksamenssprog Prøverne aflægges normalt på det sprog, som undervisningen er gennemført på. Institutionen kan i særlige tilfælde, dispensere fra dette. Særlige prøvevilkår Institutionen kan fravige de fastsatte prøvebestemmelser for de enkelte udprøvninger med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende side 11 af 24

12 med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Afholdelse af prøver i udlandet En studerende kan, når særlige forhold begrunder dette, få tilladelse til at aflægge en prøve i udlandet på en dansk repræsentation (ambassade, konsulat eller uddannelsesinstitution), når vedkommende repræsentation er indforstået hermed. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Institutionens regler og frister vedrørende til- og framelding af eksaminer, herunder sygeomprøver, meddeles via uddannelsesinstitutionen. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes blandt andet på Om de nærmere retningslinjer og regler for klager i forbindelse med prøver, henvises til institutionens regler herom. Eksamensbevis Der udstedes bevis for afsluttet uddannelse og Diploma Supplement, når alle prøver i uddannelsen bestået. I beviset angives: Resultatet af bedømmelserne i de enkelte udprøvninger. Karaktervægtene, hvormed disse indgår i gennemsnittet. Den opnåede gennemsnitskarakterer for studiet som helhed. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den side 12 af 24

13 opnåede karakter. 10 Merit Uddannelsen giver umiddelbart merit for de enkelte moduler til andre uddannelsesinstitutioner, der gennemfører samme uddannelse. Uddannelsen er meritgivende til en relevant master/kandidatuddannelse. Indgåede meritaftaler er tilgængelige på institutionens hjemmeside. Meritstuderende Institutionen kan godkende, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinjer. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse. Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til institutionens retningslinjer. Dispensation fra studieordningen Institutionen kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget. Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til institutionen. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Institutionens afgørelser efter denne studieordning kan af studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for at indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til inden for en frist af én arbejdsuge at kommentere. side 13 af 24

14 11 Censorkorps Diplomuddannelse i Softwareudvikling benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagområdet it og teknik. 12 Studievejledning Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. Med hensyn til særlige prøvevilkår henvises til afsnit 9 herover. 13 Klager og dispensation Klager over prøver behandles efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgørelse om diplomuddannelser. Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den studerende. 14 Overgangsordninger Beståede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplomuddannelse i Softwareudvikling giver merit for de tilsvarende elementer på denne uddannelse. 15 Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen side 14 af 24

15 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Ob1: Udvikling af store systemer ECTS: 10 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af store systemer, dvs. den studerende skal efter modulet dels kunne planlægge og styre udviklingsforløb med mange projektdeltagere og dels kunne designe og implementere store systemer, der opdeles i mindre dele og udvikles af selvstændige udviklingsgrupper. Læringsmål: Viden Målet er at den studerende har viden om problemstillinger knyttet til styring af store projekter teknikker til styring af store projekter de roller der indgår i store udviklingsprojekter de udfordringer der knytter sig til distribueret udvikling af systemer på tværs af organisationer eller landegrænser kvalitetssystemer som bliver brugt til at måle og sikre kvalitet de forskellige teknikker som kan bruges i forbindelse med udrulning af store systemer idriftsætte et system i et teknisk distribueret miljø (flytning fra udviklings- til driftsmiljø) metodiske paradigmer til håndtering af udvikling af store systemer Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til formulere krav mellem delsystemer kvalitetssikre implementering af kravændringer på tværs af delsystemer gennem dokumentation, herunder sporbarhed anvende mønstre og frameworks i design og implementering af store systemer på arkitekturniveau opdele et software system i mindre dele anvende og udvikle komponenter med henblik på genbrug specificere samarbejdet mellem delene på et abstrakt niveau anvende teknikker til konfigurationsstyring (versionsstyring, dokumentstyring og releasestyring) anvende et professionelt flerbrugerudviklingsmiljø anvende teknikker til intern kvalitetssikring mellem udviklingsgrupperne side 15 af 24

16 anvende teknikker til styring af ændringer af krav mellem delsystemer Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til indgå i og udfylde en specifik rolle tilpasse en udviklingsmetode til udvikling af store systemer deltage i tværkulturelle globale udviklingsprojekter Ob2: Systemintegration ECTS: 10 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med teknisk integration af systemer. Den studerende skal efter modulet kunne (1) integrere eksisterende systemer, (2) integrere eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt kunne (3) udvikle nye systemer som understøtter fremtidig integration. Læringsmål: Viden Målet er at den studerende har viden om de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration standarder og standardiseringsorganisationer teknikker som bruges i forbindelse med datakonvertering og migrering service begrebet og forstå dets sammenhæng med serviceorienteret arkitektur teknologier som kan bruges til at implementere en serviceorienteret arkitektur ligheder og forskelle mellem objektorienteret og serviceorienteret arkitektur værktøjer til integration det generelle metodiske grundlag for udarbejdelse af standarder for integration Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til anvende et objektorienteret system i en serviceorienteret arkitektur designe et system, så det er let at integrere med andre systemer, og så det anvender eksisterende services transformere eller udvide et system således at det kan fungere i en serviceorienteret arkitektur anvende mønstre der understøtter systemintegration udvikle tillægsmoduler til generiske systemer kan integrere generiske og andre systemer side 16 af 24

17 Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til vælge mellem forskellige metoder til integration omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer tilpasse en systemudviklingsudviklingsmetode, så den understøtter systemintegration tilegne sig viden om udviklingen i standarder for integration Ob3: Test ECTS: 10 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med planlægning og gennemførelse af test. Endvidere skal den studerende kunne se testens strategiske rolle i den samlede udviklingsproces og være ansvarlig for den interne kvalitetskontrol i et projekt. Læringsmål: Viden Målet er at den studerende har viden om væsentlige teststrategier og -modeller samt deres rolle i systemudviklingen test som en integreret del af et udviklingsprojekt forskellige testformer og deres anvendelse Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at planlægge et testforløb med udgangspunkt i en testmodel anvende såvel blackbox- som whiteboxtestformer kan anvende teknikker til såvel verifikation som validering sikre sporbarhed mellem systemkrav og test på alle niveauer anvende test som en del af kvalitetssikringen i projektarbejdet udarbejde test der kan anvendes til verifikation af kontrakters overholdelse, herunder interne kontrakter mellem delsystemer anvende teknikker og værktøjer til automatisering af forskellige testformer opbygge systemer til styring af test og fejlretningsprocessen i udviklingsprojekter Kompetencer side 17 af 24

18 Målet er at den studerende har kompetence til at udvælge og anvende en teststrategi, en testmodel og testteknikker som passer til den anvendte udviklingsmodel planlægge og styre gennemførelsen af såvel intern som ekstern test af et system designe en test med en relevant testdækningsgrad fastlægge principper for systemdesign, som medvirker til at gøre systemet testbart side 18 af 24

19 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Vf1: Kontraktbaseret udvikling ECTS: 10 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og med forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer Læringsmål: Viden Målet er at den studerende har viden om betydningen af adskillelse af specifikation og implementation sammenhængen mellem kontrakter og verifikation af kontrakters overholdelse praktisk programmering med kontrakter værktøjer, som understøtter kontraktbaseret programmering og design fundamentale matematiske strukturer (mængder, multimængder, funktioner og relationer) matematiske bevisteknikker programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer videnskabsteoretiske positioner vedrørende formalisme, objektivisme og hermeneutik Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til udarbejde funktionelle specifikationer specificere dele af et system, såvel delsystemer og programmoduler anvende kontrakter på modelniveau realisere dele af et system baseret på kontrakter anvende kontrakter på forskellige abstraktions- og formaliseringsniveauer og håndtere sammenhæng og transformation udarbejde kontrakter udtrykt i prædikatslogik anvende kontrakter til verifikation af programelementer anvende kontrakter som en integreret del af udviklingsprocessen anvende kontrakter ved opdeling, koordinering og samling af større systemer vurdere, hvilken grad af formalisme der er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge Kompetencer side 19 af 24

20 Målet er at den studerende har kompetence til anvende kontrakter i tværkulturelle globale udviklingsprojekter deltage i indførelse af brug af kontrakter i udviklingsprojekter, at tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver viden om matematiske begreber og strukturer Vf2: Databaser for udviklere 1 ECTS: 5 Indhold: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende relationsdatabaser hensigtsmæssigt i forhold til forskellige anvendelsesdomæner og give den studerende en dyberegående indsigt i et udvalgt relationelt DBMS. Den studerende skal endvidere være i stand til at analysere og arbejde med store databaser, herunder redesign og driftsoptimering. Læringsmål: Viden Målet er at den studerende har viden om et konkret databasesystems lagerorganisering og forespørgselsafvikling et konkret databasesystems optimeringsmuligheder herunder fordele og ulemper og evt. trade off s et administrationsværktøj, der bruges til monitorering og optimering af en konkret database de særlige problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser relationel algebra Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til transformere logiske datamodeller til fysiske i den valgte databasetype gennemføre optimeringen af databaser anvende dele af administrationsværktøjet til optimering og tuning af eksisterende databaser anvende et konkret databasesystems værktøjer til håndtering af samtidige transaktioner anvende de faciliteter og programmeringsmuligheder, der stilles til rådighed af det valgte DBMS anvende relationel algebra til at forstå optimeringsmuligheder Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til selvstændigt at følge udviklingen inden for relationsdatabaseområdet side 20 af 24

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling

Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Studieordning for Diplomuddannelse i Softwareudvikling Revideret 07.04.2011 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

Studieordning for PBA Softwareudvikling

Studieordning for PBA Softwareudvikling Studieordning for PBA Softwareudvikling 2010 Professionsbachelor i Softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Oktober 2009 version 0.1 Indhold DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1. UDDANNELSEN...

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling 2011-2012 Professionsbacheloruddannelse i Softwareudvikling. Bachelor of Software Development. Professionsbachelor i softwareudvikling Side 1 af

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordningens fælles del v/ Landsnetværket for Professionsbachelor i Softwareudvikling, august 2009 Studieordningens institutions del v/erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for softwareudvikling

Studieordning for softwareudvikling Studieordning for softwareudvikling Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor s Degree Programme in Software Development Godkendt 25. august 2014 Områdechef Lars Bogetoft Uddannelsesdirektør Gregers

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling September 2012 side 1 af 27 Indhold Fællesdel... 3 1. Tilblivelse og rammer.... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens omfang... 3 4. Titulatur...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...

Læs mere

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12 For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011 for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011

STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK. Gældende fra 1. august 2011 STUDIEORDNING FOR DIPLOMUDDANNELSE I ERHVERVSPÆDAGOGIK Gældende fra 1. august 2011 Kolofon Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf: 72487000 1. udgave

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Indhold 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22

Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Studieordning for Diplomuddannelse i Webudvikling Revideret 07.04.2011 side 1 af 22 Indhold 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING

PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING BYG EN BACHELOR OVEN PÅ DIN DATAMATIKER PROFESSIONSBACHELOR i SOFTWAREUDVIKLING Vil du arbejde med udvikling af store systemer, f.eks. som projektleder eller måske som IT-arkitekt, og har du afsluttet

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

(Version 8 juli 2010) Studieordning. Diplom i Vurdering

(Version 8 juli 2010) Studieordning. Diplom i Vurdering (Version 8 juli 2010) Studieordning Diplom i Vurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1 Uddannelsens formål og omfang... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Omfang... 4 1.3 Titulatur... 4 1.4 Adgangskrav... 5

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Diplomuddannelse i softwareudvikling

Diplomuddannelse i softwareudvikling Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-495/ 495/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse i softwareudvikling Akkreditering af ny uddannelse Indstilling

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i områdefag, Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. 1.. august 2014. STUDIEORDNING for

Diplomuddannelsen i ledelse. 1.. august 2014. STUDIEORDNING for STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse 1. Indledning... 4 2. Uddannelsens formål... 4 3. Uddannelsens varighed... 5 4. Uddannelsen titel... 5 5. Adgangskrav... 5 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Revideret 23.06.2015 januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Uddannelsens formål 2 3. Uddannelses varighed 2 4. Uddannelsens titel 2 5. Adgangskrav

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknoli I medfør af 22, stk. 1 2, 23, stk. 3, 30 i lov nr. xxx af xxxx 2008 om erhvervsakademiuddannelser professionsuddannelser,

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik 1. August 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere