Klinisk undervisning for sygeplejestuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk undervisning for sygeplejestuderende"

Transkript

1 Hjertecentret. Rigshospitalet Klinisk undervisning for sygeplejestuderende Hjertecentret Hjertecentret. Prægraduat team. Juli 2014

2 1 Indhold Indledning... 2 Sygepleje i Hjertecentret... 3 Den pædagogiske refleksionsmodel... 4 Præsentation af Hjertecentret... 8 Studiesamtaler Håndhygiejne, brand og hjertelungeudredning... 18

3 2 Indledning Hjertecentret plejer og behandler patienter med hjerte- og lungesygdomme på et højt specialiseret niveau. Den kliniske sygepleje er forskningsbaseret med en klar sygeplejefaglig profil. Hjertecentret er klinisk studiested for sygeplejestuderende og praktiksted for social- og sundhedsassistentelever. Den kliniske undervisning er organiseret i et Prægraduat Team bestående af kliniske undervisere med formelle akademiske kompetencer og kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse i pædagogik. Prægraduat Team har en tydelig pædagogisk profil og skaber læringsmiljøer, der understøtter læreprocesser i relation til at få ny viden i et anvendelsesperspektiv. Pædagogikken er eksperimenterende, visuel, stringent og forskningsbaseret og sigter mod udvikling af personlige og faglige kompetencer hos såvel sygeplejestuderende som social- og sundhedsassistentelever. (Visioner for Prægraduat Uddannelse i Hjertecentret ) For at støtte sygeplejestuderende i læring af sygepleje, har det prægraduate team udarbejdet: Klinisk undervisning for sygeplejestuderende i Hjertecentret. Hensigten med materialet er at give den studerende indføring i- og forståelse for- den pædagogiske og organisatoriske ramme, som danner baggrund for den kliniske periode i Hjertecentret.. I materialet uddybes Sygeplejen i Hjertecentret med fokus på det sygeplejefaglige perspektiv. Herpå introduceres Den pædagogiske Refleksionsmodel (PRM), som sætter fokus på den kliniske beslutningstagen med inddragelse af sygeplejeprofessionens forskellige videns dimensioner, og som anvendes som pædagogisk metode i klinisk undervisning i Hjertecentret. I det følgende afsnit, Præsentation af Hjertecentret introduceres kort til Hjertecentrets organisatoriske ramme samt specialer og afsnit. Herpå følger et afsnit om Organisering af prægraduat uddannelse i Hjertecentret, hvilket giver den studerende indblik i, hvordan vejledning og undervisning er organiseret. Studiesamtaler er et meget centralt lærings- og samarbejdsredskab mellem studerende og klinisk underviser/vejleder på både modul 4, 11 og 12, hvorfor netop studiesamtalernes indhold og struktur beskrives uddybende i materialet her. Afslutningsvis uddybes regionale principper ift brand, håndhygiejne og hjertelungeredning.

4 3 Sygepleje i Hjertecentret I Hjertecentret ydes sygepleje ud fra et ønske om at om at leve op til patienternes krav om kvalitet i sygeplejen og til professionens og samfundets krav om kvalitet og fornyelse. For at fastholde dette ønske udarbejdes der løbende i Hjertecentret nye visioner for sygeplejen, som synliggør den ønskede forandring (Hjertecentret, 2010). Disse visioner og strategier lægger særligt vægt på sygeplejerskens faglige perspektiv, højt specialiseret og evidensbaseret sygepleje til patienter med hjerte/lunge sygdomme, samt patientdeltagelse. Sygeplejerskens faglige perspektiv er rettet mod den enkelte patient, dennes reaktioner på sin sygdom og situation og mod den betydning, som sygdom eller trussel om sygdom har. Det betyder, at sygeplejersken i klinisk praksis må have viden om, hvordan patienten oplever, erfarer og fortolker sin sygdom og situation forud for planlægning og udførelse af sygepleje. Med fokus på at tilbyde og udvikle højt specialiseret sygepleje baseret på evidensbaseret viden anvendes derfor relevant teori og forskning fra både natur-, samfunds-, sundheds- og humanvidenskaben. Når det faglige udgangspunkt er den enkelte patients perspektiv, betyder det, at uanset hvilken videnskab, der hentes viden fra, så må den, i det konkrete møde med patienten, altid anvendes i et professionelt humanistisk perspektiv 1. I videnskabeligt regi anses netop fokus på patientdeltagelse at kunne understøtte en humanistisk tilgang. Og det er altså intentionen, at sygeplejerskerne i Hjertecentret i den konkrete patientsituation altid anvender sin professionelle viden fra videnskaberne, i et individuelt patientperspektiv, hvor patientdeltagelse er en essentiel del. Hvordan vi helt konkret arbejdet med visionerne i hverdagen, får du et bud på i næste afsnit omhandlende PRM- modellen. 1 Humanisme kan forstås som en dynamisk helhed med et krav om respekt for menneskets egenværd, autonomi og ukrænkelighed. (Wackerhausen, S., 2002)

5 4 Den pædagogiske refleksionsmodel I overensstemmelse med Hjertecentrets strategi og visioner for sygeplejen, udviklede Jane Færch og Camilla Bernild den pædagogiske refleksionsmodel (PRM) med henblik på at kvalificere sygeplejersker til at træffe fremadrettede kliniske beslutninger, der baseres på såvel teoretisk som forskningsbaserede viden som kliniske dimensioner af sygeplejen herunder patientens perspektiv. PRM illustrerer således de vidensformer, der indgår i en klinisk sygeplejefaglig beslutning, og sætter fokus på sygeplejeprofessions vidensgrundlag og videnskabsteoretiske positioner. En kvalificeret klinisk beslutning defineres, som en fremadrettet sygeplejefaglig beslutning, der bygger på indsigt og viden om den enkelte patient, fagets viden, forskningsbaseret viden, professionel erfaring, samt den organisatoriske ramme 2 I hjertecenteret arbejdes der med PRM både præ- og postgraduat. I det følgende beskrives modellen kort (jfr. Figur) 2 Færch J & Bernild C (2011) Kvalificering af den kliniske beslutning, Sygeplejersken nr. 11.

6 5 Viden: Oplevelser af at være syg, begreber, modeller & metoder Omdrejningspunkt for denne dimension er viden om patientens oplevelser af det at være syg. Viden indhentes fra eksisterende forskning omkring patienters oplevelser af at være syg, og refererer således til resultater fra kvalitative studier, som kan understøtte den studerende til at gribe og begribe patientens unikke historie. Det kunne f.eks. være forskning om patienters oplevelse af angst, håb, træthed eller dyspnøe, hvilket giver indblik i viden og begreber til at forstå patientens perspektiv, ønsker og behov. Forskning og begreber refererer til sygeplejevidenskabelig-, og humanistiske forskning. Det kan f.eks. være: Forskning der beskæftiger sig med begreber mestring, krise, behov og sundheds- og sygdomsopfattelser Forskning der beskæftiger sig med begreber som omhandler relationen mellem sygeplejerske og patient f.eks. omsorg, egenomsorg, empati, tillid, svag paternalisme og patientdeltagelse Metoder omhandler pædagogiske og kommunikative redskaber, som kan understøtte den studerende i henholdsvis at opnå en forståelse for patientens perspektiv samt at kunne indsamle data omkring patientens perspektiv. Pædagogiske redskaber kunne f.eks. være; at arbejde med empowerment, handlekompetence, den motiverende samtale, aktiv lytning og den eksistentielle samtale. Modeller skal forstås som konkrete modeller, som er udarbejdet på baggrund af forskningsbaseret viden f.eks. modeller om patientdeltagelse, Trajecory model, perspektivmodellen osv. (ibid.) Viden om sygdom, forekomst, risiko, interventioner Denne form for viden er samlet set karakteriseret ved at være generel viden, idet hensigten er at forklarer nogle generelle sammenhænge mellem sygdom, forekomst risiko og behandling. Dette forudsætter en teoretisk viden omkring f.eks. anatomi, fysiologi, patologi, mikrobiologi og farmakologi. Derudover er kliniske metoder som f.eks. ernærings-, early warning score, tryksårsvurdering og smertescoring redskaber, der understøtter sygeplejeinterventioner via en systematisering af patientens symptomer (ibid.)

7 6 Patientens perspektiv Patientens perspektiv kan forstås som den viden, de forestillinger og værdier, som patienten har 3 og som derfor er individuelle og foranderlige. Det betyder, at patienten kan oplever de samme fænomener f.eks. smerter, nedsat fysisk aktivitet eller at være afhængig - men fortolkningen og betydning, som oplevelsen tillægges, kan være forskellig. Indsigten og forståelse i patientens perspektiv kan ske i mødet mellem patienten og den studerende, idet patientens egne oplevelser og forståelser af sin situation her afdækkes. 4 Observation og undersøgelse Under denne dimension er de konkrete observationer og undersøgelser af den enkelte patientens fysiske tilstand og symptomer, centrale i forhold til at understøtte den kliniske beslutning. Konkrete observationer handler om, at den studerende bruger alle sine sanser; se, høre, føle, lugte i relation til patienten. Undersøgelser kan f.eks. være EKG, blodprøver og urinstix. For at kunne sætte observationerne ind i en sammenhæng, som kan forklare patientens tilstand og pege på hvilke interventioner, der er relevante, trækkes der på en generelle viden om sygdom (ibiid) Organisatoriske ramme Kliniske beslutninger træffes altid indenfor en bestemt institutionel og organisatorisk kontekst, der betinger hvilke mulige beslutninger, der kan træffes. Denne dimension er derfor illustreret som en ring rundt om de øvrige dimensioner. Der er således flere diskurser i spil når der træffes kliniske beslutninger end blot det sygeplejefaglige perspektiv f.eks. organisationens øvrige logik, herunder drift: organisering af patientforløb, lægeprofessionens udvikling af behandlingsstrategier, de fysiske rammer og organisering af sygeplejerskens arbejdsgange osv. Klinisk erfaring Klinisk erfaring refererer til en videnform som er individuel og handlingsbåren kundskab 5. Den kvalificerede kliniske beslutning trækker både på vidensformer, der kan appliceres i praksis og vidensformer der knytter sig an til erfaringer i den konkrete praksis. Denne dimension udfordrer de studerende, da de ikke har den store kliniske erfaring. Afslutningsvis skal det dog nævnes, at 3 Wacherhausen S (1994) Et åbent sundhedsbegreb. I: (red) Juul Jensen U Sundhedsbegreber, filosofi og praksis, 1.udgave, Philosophia. 4 Færch J & Bernild C (2011) Kvalificering af den kliniske beslutning, Sygeplejersken nr Schön(1983) The Reflective Practitioner, How Professionals Think In Action, Basic Books

8 7 klinisk erfaring ikke er en garanti for, at der træffes kvalificerede kliniske beslutninger, da erfaringsbaseret klinisk praksis i form af fx tavs viden og sædvane ikke altid er udtryk for ønskværdig eller optimal klinisk praksis 6 I Hjertecenteret introduceres studerende og elever til PRM i forbindelse med formaliseret undervisning med kliniske undervisere. Derudover vil den studerende på forskellig vis opleve at PRM anvendes i forskellige læringsrum på afsnittene. Det kan f.eks. være i forbindelse med studieunit konferencer, i relation til vejledningsforløb med sygeplejerske/klinisk vejleder eller som evalueringsredskab i forbindelse med dokumentationen af sygepleje i KISO. PRM modellen kan også med fordel anvendes som et systematisk redskab af den studerende relateret til de konkret patientforløb, samt i forbindelse med sygeplejedokumentationen i KISO. 6 Wacherhausen S (2008) Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion, i Refleksion i praksis, skriftserie nr. 1/2008, RUML, Institut for filosofi og idehistorie, Aarhus universitet.

9 8 Præsentation af Hjertecentret Hjertecentret er et af Rigshospitalets otte centre 7. Hjertecentret er inddelt i tre klinikker: Hjertemedicinsk Klinik (Klinik B), Thoraxkirurgisk Klinik (Klinik RT) og Thorax-anæstesiologisk Klinik Sygeplejen i Hjertecentret ledes af en centerchefsygeplejerske: Marianne Tewes. Sygeplejerske, cand.mag. i pædagogik, master i klinisk sygepleje. De tre klinikker ledes af hver sin oversygeplejerske. På alle afsnit er ansat afdelingssygeplejersker, der samarbejder med kliniske sygeplejespecialister og øvrigt personale. Hjertemedicinsk klinik B Oversygeplejerske: Mette Rosendal Darmer. Sygeplejerske, cand.cur., MPG. Præsentation af det medicinske speciale. Hjertemedicinsk klinik består af fem sengeafsnit, non-invasivt laboratorium, kardiologisk laboratorium og ambulatorium. Hjertemedicinsk klinik behandler patienter med alle former for hjertesygdomme, inklusiv hjerte- og lunge transplantation samt intensiv terapi. Der indlægges årligt patienter i hjertemedicinsk klinik og i ambulatoriet ses patienter om året. Hovedparten af patienterne er henvist fra andre sygehuse til både elektive og akutte indlæggelser. Der er både lokaloptag, regionsoptag, landdelsfunktion og landsfunktion alt efter, patienternes diagnoser. Endvidere modtages patienter fra Grønland og Færøerne. Afsnit 2143 er klinikkens medicinske intensivafsnit, med plads til ni intensive patienter. Afsnittet modtager kritisk syge patienter med fx kardiogent shock eller hjertestop. 7 De øvrige centre er: NeuroCentret, JulianeMarieCentret, AbdominalCentret, FinsenCentret, HovedOrtoCentret, Servicecentret og Diagnostiskcenter.

10 9 Afsnit 2144/3142 er et Daghospital der modtager elektive patienter med iskæmi eller arytmi til behandling på kardiologisk laboratorium afsnit Afsnit 3141 er Akut Iskæmi og modtager patienter med STEMI til akut behandling på Kard. Lab.s akut stuer placeret på 14. sal. Afsnit modtager patienter med arytmier, institio cordis, medfødte hjertesygdomme, hjerteklapsygdomme og endocarditis. Afsnittet råder over 30 senge. Afsnit modtager patienter med hjerteinsufficiens, herunder patienter til udredning i forbindelse med hjerte- og lungetransplantation, samt livslang kontrol af patienters tilstand efter hjerte og lunge transplantation. Afsnittet har 20 senge. Det hjertemedicinske afsnit ledes af oversygeplejersken for Thorax kirurgiske klinik. Afsnit Non-invasiv laboratorium. Det non-invasive laboratorium varetager ultralydsundersøgelser af hjertet (ekkokardiografi), herunder specialundersøgelser via spiserøret og ultralydsundersøgelser af hjerteklapper under operation. Herudover administreres en telemedicinsk tjeneste som servicerer sygehusvæsenet i Grønland og ikke-specialiserede sygehuse i Danmark. Afsnit Kardiologisk laboratorium. Her foretages alle former for hjerteundersøgelser og behandling af såvel voksne som børn. Der udføres undersøgelser af kranspulsåren (KAG Koronar arterio grafi) ballonudvidelse (PCI Percutan Coronar Intervention) og overbrænding af ekstra ledningsbundter i hjertet (Ablation), pacemaker- og ICD- implantation (Implantérbar Cardioverter Defibrillator). Ved kardiologisk laboratorium ligger også et pacemaker ambulatorium, hvor pacemakere og ICD er kontrolleres. Her udføres endvidere arbejds-ekg. Ambulatorium Her varetages ambulatoriefunktion for medicinske hjertepatienter. Her er både læge-, og sygepleje ambulatorie.

11 10 Thoraxkirurgisk Klinik klinik RT Oversygeplejerske: Lise Henriques. Sygeplejerske, Master i Klinisk Sygepleje. Thoraxkirurgisk klinik RT består af tre sengeafsnit. Præsentation af det kirurgiske speciale. Thoraxkirurgisk klinik er en af landets fire specialklinikker for hjerte- og lungekirurgi. Klinikken udfører årligt ca operationer i thorax, primært hjerte- og lungesygdomme. Klinikken modtager patienter til operation efter forundersøgelse og udredning fra lokalsygehus eller fra andre afdelinger på Rigshospitalet. Endvidere modtages der patienter fra Grønland og Færøerne. Afsnit 3153/4 modtager patienter til kirurgisk intervention med iskæmisk hjertesygdom (IHS), hjerteklaplidelser, aortaanurismer, atrie- og ventrikelseptumdefekter samt maligne tumorer i hjertet. Størstedelen af patienterne får foretaget Coronary Artery Bypass Grafting (CABG). Afsnittet har 30 sengepladser. Afsnit 3151/2 modtager patienter til udredning og behandling for lidelser i thorax og esophagus. Størstedelen af patienterne har maligne lungesygdomme, men afsnittet modtager også patienter med pleuraempyem, traumatisk eller spontan pneumothorax, godartet dysfagi, thoraxtraumer, pectus excavatum og pectus carinatum Afsnittet råder over 32 sengepladser. Afsnit 3061 er et hjertekirurgiske Fast Track sengeafsnit, der som afsnit modtager patienter til kirurgisk intervention med iskæmisk hjertesygdom (IHS) og hjerteklaplidelser. Størstedelen af patienterne får foretaget Coronary Artery Bypass Grafting (CABG) samt indsat mekanisk eller biologisk hjerteklapper. Afsnittet råder over 15 sengepladser. Afsnit 8523 er et Hjerte- lungeambulatorium, hvor patienter med tilknytning til Lungekirurgisk afsnit har ambulant

12 11 Thorax-anæstesiologisk Klinik Oversygeplejerske: Ole Sigfred Petersen. Sygeplejerske, Master i Public Administration. Thorax anæstesilogisk klinik består af et intensivt afsnit og et operationsafsnit Præsentation af det anæstesiologiske speciale. Thorax-anæstesiologisk Klinik udfører anæstesi og intensiv terapi efter større hjerte- og thoraxkirurgiske indgreb, fx operationer på lunger og spiserør, CABG, hjerteklapkirurgi, hjertelungekirurgi på børn, hjertetransplantation og som de eneste i landet, lungetransplantation og indsættelse af et mekanisk hjerte (Heart Mate). Afsnit 4141 & afsnit 3043FT er Hjertecentrets kirurgiske intensive afsnit. Afdelingen modtager patienter, der er respiratoriske og hæmodynamiske ustabile både præ- og postoperativt samt akutte patienten med thorax traumer. Afdelingen råder over 23 intensive sengepladser, hvoraf fire sengepladser er til børn. I alt behandler afdelingen cirka 3500 intensive patienter årligt. Afsnit 3043 er Hjertecentrets operationsafsnit. Her modtages patienter fra de thoraxkirurgiske og hjertekirurgiske sengeafsnit, hjertemedicinske afdelinger, børneafdelinger, kardiologisk ambulatorium (8511) og akutte traumepatienter. Patientgruppen spænder fra præmature børn til ældre patienter, alle med sygdomme i hjerte og / eller lunger. Operationsafsnittet har ni operationsstuer.

13 12 Prægraduat Team. Som beskrevet kort i indledningen, er prægraduat uddannelse i klinisk sygepleje organiseret i et Prægraduat Team. Prægraduat Team består af en klinisk undervisningsansvarlig og fire kliniske undervisere med formelle akademiske kvalifikationer, samt kliniske vejleder med 1/6 diplomuddannelse. Klinisk undervisningsansvarlig Klinisk undervisningsansvarlig er faglig leder af Prægraduat Team i Hjertecentret. I samarbejde med kliniske undervisere er hun overordnet ansvarlig for at lede, organisere, tilrettelægge og udvikle klinisk undervisning og vejledning i klinisk sygepleje for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i Hjertecentret. Elisabeth Sievers, cand.cur. lektor. Afsnit: Telefon: / dect Kontor: Opgang 2, 15 etage, Kliniske undervisere Kliniske undervisere i Hjertecentret er uddannet sygeplejersker med relevante akademiske overbygninger. De har specialekendskab, er tilknyttet udvalgte afsnit i Hjertecentret men arbejder også på tværs af organisationen. En klinisk underviser er ansvarlig for at lede, organisere, tilrettelægge og udvikle klinisk undervisning og vejledning i klinisk sygepleje for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i egne afsnit. De kliniske undervisere har kontor i opgang 2, 14. sal, ved elevatorerne. Camilla Lucht, Master i Public Health Afsnit: og Telefon:

14 13 Mette Skriver, Master i Vejledning. Afsnit: og Telefon: Bettina Poulsen. Master i Voksenpædagogik. Afsnit 3061, 4141/3043FT Telefon: Stine Vibholm Persson. Kandidat i Pædagogisk Antropologi Afsnit 2144/3141-2, 3043, 2012, samt internationale studerende Telefon: Kliniske vejledere I alle afsnit er der ansat kliniske vejledere. De har klinisk erfaring og specialekendskab samt 1/6 diplomuddannelse i pædagogik.

15 14 Studiesamtaler En studiesamtale er en planlagt samtale mellem den studerende, den kliniske vejleder og den kliniske underviser. Ifølge modulbeskrivelsen skal der i løbet af hvert modul i klinisk praksis afholdes fire studiesamtaler, som kan foregå individuelt eller i grupper 8. I Hjertecentret har vi valgt at erstatte den tredje studiesamtale med en fælles introduktion til den interne prøve. Ved behov er der mulighed for at aftale en ekstra studiesamtale. Den indledende studiesamtale / 1. studiesamtale 1. studiesamtale varer 60 minutter og afholdes inden for de første to uger af det kliniske undervisningsforløb og tager afsæt i et skriftligt oplæg fra den studerende, som bl.a. indeholder den personlig præsentation fra den studerendes portfolio (Jfr. Portfolio 2010). Det skriftlige materiale mailes til den kliniske vejleder og den kliniske underviser senest kl. 12 dagen før samtalen, så alle har mulighed for at forberede sig. Hensigten er at afklare faglige og personlige forudsætninger, læringsmuligheder indenfor modulet, studiemetoder, planlægning af forløbet og gensidige forventninger til samarbejdet. Ved studiesamtalen diskuteres og kvalificeres den studerendes oplæg, således at det udmunder i den individuelle studieplan, som den studerende udarbejder efter samtalen. Den individuelle studieplan skal mailes senest to dage efter til klinisk underviser, som godkender hvorefter den studerende mailer den individuelle studieplan til underviser fra skolen, samt klinisk vejleder 9. Forberedelse til 1. studiesamtale For at studiesamtalen kan blive målrettet for det kliniske undervisningsforløb, er det nødvendigt, at den studerende har forberedt sig grundigt i sit skriftlige oplæg. Det skriftlige oplæg skal indeholde følgende: 8 Portfolie. Sygeplejestuderende i Region Hovedstaden. Godkendt i Klinisk Udvalg Region Hovedstaden den 30. januar 2008 med revisioner af august Ibid.

16 15 Personlige forudsætninger: Hvad er din personlige og erhvervsmæssige baggrund? Hvad opfatter du som dine ressourcer og dine begrænsninger? Hvilken betydning kunne disse have for din læring i afdelingen? Faglige forudsætninger: Hvilke sygeplejefaglige temaer har du været optaget af i tidligere forløb af din uddannelse? Hvilke erfaringer, kompetencer og kvalifikationer har du konkret erhvervet dig i dine tidligere klinikker? Hvordan har du forberedt dig til det kliniske undervisningsforløb her i Hjertecentret? Læringsforudsætninger: Du skal her forholde dig til dine erfaringer med at lære forskelligt stof dvs. dine læringsstile 10. Eksempelvis: Hvordan håndterer du at få teoretiske spørgsmål? Hvordan tilegner du dig praktiske kompetencer? Hvilken tilgang har fremmende effekt på din refleksion? Hvilke forestillinger gør du dig om opfølgning, feedback og selvevaluering af hvad og hvordan du vil synliggøre din læring og progression? Mål for det kliniske undervisningsforløb Hvordan ser læringsudbytterne ud, når de er konkretiseres til den afdeling du er i? Her beskrives modulets læringsudbytter med dine tanker, problemstillinger og refleksioner, i forhold til, hvordan du konkret vil arbejde med udbytterne i dit forløb. Pædagogiske redskaber: Her beskriver du dine tanker om hvilke læringskontrakter du vil arbejde med igennem forløbet og eventuelt hvilke andre studiemetoder du påtænker at benytte dig af (eksempelvist studiedagbog, praksisbeskrivelser osv.) Litteratur: Her skal du konkretisere centrale emner, der litteraturmæssigt skal belyses i dit forløb. Med udgangspunkt i modulets fagområder og ECTS-point. Samarbejde: Hvilke forventninger har du til samarbejdet med den kliniske vejleder og den kliniske underviser. Yderligere inspiration og vejledning kan findes i modulbeskrivelsen og portfolio fra sygeplejerske uddannelsen Metropol. 10 Vestergaard, K. (2012) kliniske studier. I: At studere sygepleje. Red. Fink E. Gads forlag

17 16 Individuel studieplan Den individuelle studieplan er det produkt, der fremkommer af 1. studiesamtale, og som indgår som dokument i dit portfolio. Den individuelle studieplan skal indeholde følgende: Individuelle studiebehov: Denne del er en uddybelse og justering af det skriftlige materiale fra studiesamtalen inklusiv indgåede aftaler Formelle aftaler: Datoer og tidspunkter for fastlagt og planlagt studieaktivitet, studiesamtaler, intern klinisk prøve Fremmøde til klinisk undervisning: Konkrete aftaler vedr. din studieaktivitet (jf. studieaktivitetsmodellen) Den 2. studiesamtale Den 2. studiesamtale indeholder opfølgning, justering og evaluering af den studerendes kliniske undervisningsforløb indtil nu. Før 2. studiesamtale skal den studerende forholde sig til den samlede individuelle studieplan og læringskontrakter, samt reflektere over status og progression. Der er således ikke tale om skriftlig forberedelse. Efter 2. studiesamtale udarbejder den studerende en kort skriftlig referat af samtalen med fokus på fremadrettede aftaler. Referatet skrives i forlængelse af den individuelle studieplan og mailes til klinisk vejleder og klinisk underviser dagen efter samtalen. Den 3. studiesamtale Den 3. studiesamtale afholdes som fælles introduktion til intern klinisk prøve for modulet Den 4. studiesamtale Den 4. studiesamtale afholdes ved afslutningen af det kliniske undervisningsforløb, her evalueres det samlede forløb. Den studerende har dagen forinden mailet den samlede litteraturliste for modulet. På selve dagen for samtalen medbringer den studerende et print af det Regionale Evalueringsskema, som inddrages i samtalen. Når skemaet udfyldes skal hver enkelt side printes ret efter, idet systemet

18 17 ikke efterfølgende kan udskrive de udfyldte sider. Desuden forbereder den studerende sig mentalt på at evaluere egne læreprocesser og studiemetoder. Ved samtalen dokumenterer den kliniske underviser på den studerendes medbragte dokumentationsblanketter. Den kliniske underviser sender den ene dokumentationsblanket til skolens studiekontor, mens den studerende opbevarer kopien i sit portfolio. Dokumentationsblanketter for kliniske moduler findes på

19 18 Håndhygiejne, brand og hjertelungeudredning Navn: Studerende/elev CPR: Tjekliste vedr. uddannelsessøgendes kompetencer og introduktion til brand, håndhygiejne og hjertelungeredning. Gennemførelse af undervisningen gælder alle uddannelsessøgende, som skal i klinik/praktik med henblik på klinisk patientkontakt Gennemført program Dato Dokumentation set af: Navn/afd. E-learningsprogram vedr. håndhygiejne findes via dette link Undervisning i håndhygiejne skal gennemføres hvert år. E-learningsprogram vedr. brand findes at indtaste og vælge Region Hovedstaden Studerende og elever Undervisning i brand skal gennemføres hvert år.

20 19 Undervisning i hjertelungeredning skal gennemføres hvert andet år. Den lokale introduktion skal indeholde følgende og skal gennemføres hver gang en uddannelsessøgende starter på et nyt klinik-/praktiksted. Introduktion til alarmering og rammer for hjertestopbehandling Introduktion til alarmering og udstyr ift. brand Introduktion til Dato Hospital, afdeling Ansvarlig Tjeklisten opdateres ved praktik/klinikperiodens start, og der følges op på undervisning, der ikke er gennemført. Tjeklisten opbevares i de uddannelsessøges individuelle uddannelsesplaner (portfolio, uddannelsesbog mv.), så den kan følge de studerende i de kommende perioder i klinik/praktik.

Praktikundervisning Social- og sundhedsassistentelever

Praktikundervisning Social- og sundhedsassistentelever Hjertecentret. Rigshospitalet Praktikundervisning Social- og sundhedsassistentelever Hjertecentret Prægraduat team. November 2014 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Sygepleje i Hjertecentret... 3 Den

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc

25-05-2012H:\Generelle studieplaner\generel studieplan.modul 12, afsnit 3103. Febr. 2013.doc Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx

25-05-2012\\Client\P$\HIHAnaestesiAfd\Webredaktionen\Uddannelse\Godkendelsesmateriale for studerende\modul 11 ita 2012.docx Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11.

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS)

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL _12_ MODUL

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL _12_ MODUL Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL _12_

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus

Generalforsamling. 13. november 2013. Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Generalforsamling 13. november 2013 Radisson BLU Scandinavia Hotel Aarhus Den 25. generalforsamling Bestyrelsen Lise Westerlin, Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet Anita Tracey,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur.

Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Temaeftermiddag Glostrup 1. marts 2012 Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. marianne.grum@rh.regionh.dk Jane Færch, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Kenn Wesselgreen, afd.sygeplejerske,

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Specialevejledning for thoraxkirurgi

Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL

Læs mere

(DOKUMENT A) GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING

(DOKUMENT A) GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING (DOKUMENT A) GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag,

Læs mere

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i Fælles Akut Modtagelse Svendborg RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 11- Sygeplejerskeuddannelsen

Modul 11- Sygeplejerskeuddannelsen MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje Kompleks klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12. Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:

Læs mere

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, Undervisningsstedets navn og adresse: Herlev Hospital

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Borger/Patientsituationer og forløb Beskriv de typiske borger-/patientsituationer og - forløb indenfor området og/eller på tværs af områder/sektorer:

Borger/Patientsituationer og forløb Beskriv de typiske borger-/patientsituationer og - forløb indenfor området og/eller på tværs af områder/sektorer: GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår,

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Tand- mund- og kæbekirurgisk Afdeling, er landets største afdeling indenfor specialet. Afdelingen fungerer i et tæt samarbejde

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE. Studietilbud, hvad og hvordan!

STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE. Studietilbud, hvad og hvordan! FAM STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE Studietilbud, hvad og hvordan! FAM OUH Odense Universitetshospital Udarbejdet af: Tenna Kjær April 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L på, Nørrebrogade () under Region Midtjylland, består af et endoskopisk afsnit

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC eportfolio - et samarbejdsredskab 1 Kort om eportfolioens opbygning Anvendelse Betydning for læringsmiljøet Begrundelser for at den er et godt samarbejdsredskab mellem studerende, vejledere & undervisere

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende på 11. og 12. modul. Anæstesiologisk afdeling 2015.

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende på 11. og 12. modul. Anæstesiologisk afdeling 2015. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende på 11. og 12. modul. Anæstesiologisk afdeling 2015. Anæstesiologisk afdeling Køge sygehus Lykkebækvej 1 4600 Køge Tlf. 47 32 64 16 Uddannelsesansvarlig:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere