Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Tillidsbaseret Ledelse i Roskilde Kommunes Børneområdet en undersøgelse af de konfliktfyldte forhold imellem tillidsbaseret ledelse og New Public Management styringsparadigmet Projektseminar/værkstedsseminar: Politik og Administration Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Peter Hvidkjær Jensen, Semester projekt PA B1 Taus Andreas Thrysøe Jørgensen, Semester projekt PA B1 1

2 Vejleders navn: Kasper Søndergaard Afleveringsdato: D.18. december 2012 Antal normalsider: (Se næste side) 61 Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

3 1.0. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Det empiriske genstandsfelt Videnskabsteori Videnskabsteoretisk introduktion Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabens gyldighed via sandhedsbegrebet Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Valg af videnskabsteori Videnskabsteori under interview Interview metodologi Interview refleksioner Metode Projektdesign Valg af empiri Primær empiri Teorivalg Refleksion af teorivalg Teori Indledning Tillidsbaseret ledelse i et ledelsesstrategisk perspektiv Tillidsbaseret Ledelse under NPM styring Styringsparadigmer i konflikt Styringsparadigmer i offentlige organisationer Konflikt Opsummering Analyse Indledning til analyse om forandringsteori Tillidsbaseret ledelse under forandring i den offentlige sektor Forandringsteori indenfor administrativ reform Dimensional opdeling af forandringsteorier Opsummering

4 Refleksion Tillidsrelationer og Styringsparadigmer i Børneområde Børneområdets tillidsrelationer Målbaseret kontrol vs. Værdibaseret kontrol Ressourceallokering vs. Regulerende adfærd Evalueringskrav vs. Selvkontrol Kvalitetskrav vs. Professionsfaglig autonomi Opsummering Kæmpende styringsparadigmer i Børneområdet Diskussion Indledning Står NPM i vejen? Korrekt udformning af Pilotprojektet? Er pilotprojektet et opgør mod NPM? Disputation af forandring i den offentlige ledelsesform Kritik af ledelse igennem rammestyring Opsummering Refleksion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger (A-Z) Rapporter og artikler (A-Z) Internetsider (A-Z) Appendix Interviewguide Det halvstrukturerede forskningsinterview Interview referater Forvaltning A Referat (Interview 1) Områdeleder A Interview referat (Interview 2) Områdeleder B Interview Referat (Interview 3) Forvaltning B (Mail Korrespondance 1) Konsulent A (Mail Korrespondance 2) Uddybende teoretisk materiale Tillid og kontrol

5 Tillid Kontrol Balance mellem tillid og kontrol Strategiske kompetencer i ledelse Politiske kompetencer Tekniske kompetencer Sociale kompetencer Institutionelt perspektiv Bilag

6 1.0. Indledning Denne rapport interesserer sig for tillidsbaseret ledelse, og de problematikker der opstår mellem implementering af denne og forskellige styringsparadigmer. Projektets indledende fordomme og forforståelse af tillidsbaseret ledelse var baseret på teorier, artikler og rapporter læst i begyndelsen af projektprocessen. Vi fandt frem til, at ledelsesstrategien har gavnlige bidrag til den offentlig ledelse, men litteraturen tilkendegiver ikke klare og entydige definitioner af tillidsbaseret ledelse. Tillidsbaseret ledelse, hvis implementeret i hele organisationen, skulle erstatte unødvendig kontrol med selvkontrol og selvledelse. Derudover er tillidsrelationen mellem lederen og medarbejderen essentielt for samarbejdet. Praktiseres tillidsbaseret ledelse, som en gennemgående strategi skulle organisationer opleve frigørelse af immaterielle ressourcer. Organisationer opnår derved stærk tillid, højere effektivitet, øget medarbejderengagement samt innovation. Der findes ikke meget publiceret kritisk teoretisk materiale der omhandler tillidsbaseret ledelse. Vi forefandt ledelsesstrategien til at udvise betydelige fordelagtigheder for offentlig styring. Ledelsen af de pragmatiske pædagogiske serviceydelser i dagsinstitutionerne, synes derudover at blive påfaldende mere nærværende. Formentlig pga. af de nærmest idealistiske muligheder, tillidsbaserede ledelse tilbød, forholder udgangspunktet sig kritisk til tankegangen. Vi forestillede os ingen dans på roser i kommunale sammenhænge. Antageligvis kan en sådan pragmatisk hypotese ikke bekræftes uden en undersøgelse af erfarne omstændigheder i kommunalt regi. Vi besluttede at undersøge Roskilde Kommunes Børneområde, som har arbejdet med tillidsbaseret ledelse under et pilotprojekt. Projektarbejdet gik hermeneutisk til værks for at forstå hvad og hvordan tillidsbaseret ledelse bidrager til den offentlige ledelse. Det forekom logisk at fortsætte en formidling af tillidsbaseret ledelse, som i Danmark er et relativt nyt ledelsesmæssigt begreb. Vi indsamlede derefter yderligere empiri gennem kvalitative interviews, mailkorrespondancer med ledelseskonsulenter. 6

7 Vi opnåede derefter en anden forståelse af tillidsbaseret ledelse og hvordan det praktiseres. Tillidsbaseret ledelse blev ikke implementeret i hele Børneområdet, men som en del af et omstruktureringsforløb af områdeledelsen. Efterfølgende kunne vi observere konflikter forbundet med implementeringen af tillidsbaseret ledelse. Det viste sig at den tillidsbaserede ledelse var underlagt forskellige styringsparadigmer og opererede ikke frit, som selvstændig ledelsesmæssig strategi. Styringsparadigmerne, såsom New Public Management, viste sig, at sætte grænser for udformningen af tillidsbaseret ledelse og dets resultater. Projektets analyse har til formål at forstå konflikterne og spændingsfeltet mellem tillidsbaseret ledelse og forskellige styringsparadigmer Problemstilling Projektet fokuserer på tillidsbaseret ledelse, som en alternativ ledelsesfrom, der kontrasterer styringsparadigmet New Public Management (NPM). NPM, som har domineret den offentlig styring i ca. 20 år, har været genstand for megen debat og modstand (Lund, 2010). Skældsord, som mistillidsregime, bureaukrati og minuttyranni, har præget den offentlig debat vedrørende NPM, og der synes at være et ønske om fornyelse af den offentlige styring og ledelse. Kvalitetsreformen lanceredes i 2007, med overskriften Bedre service og støre arbejdsglæde med det formål, at sætte skub i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor (Finansministeriet, 2012). Ifølge en undersøgelse, mener 55 % af lederne i kommunerne dog, at reformen ikke har skabt rammer for bedre kvalitet i det offentlige (Klausen, 2011). Det er ikke blevet hurtigere og nemmere at træffe beslutninger, og der er ikke blevet mindre bureaukrati ifølge Svend Askær, som er formand for Lederne (Lederne, 2010). Regeringen understreger også, at mange års statsstyring og detailregulering af kommunerne har øget mistilliden mellem stat og kommuner (Regering, 2011; 63). Statsstyring og detailregulering, hvorved regeringen har styret og kontrolleret kommunerne under markedslignende processuelle rammer. Alternativet er ifølge regeringen en liberaliseret, men samtidig forpligtende struktur for styring i kommunerne. Dette henleder opmærksomheden på regeringsønsket om integreringen af tillidsbaseret ledelse (Regering, 2011). Taget den økonomiske krise i betragtning påpeger regeringsgrundlaget netop vigtigheden af effektivisering i de offentlige 7

8 forvaltninger (Regering, 2011). Tillidsbaseret ledelse skulle kunne øge effektiviseringen i det offentlige, ved at frigøre sig kontrolsystemer og indføre tillid og selvledelse (Jagd, 2008). NPM synes at være gået for vidt nogle steder i det offentlige, men ifølge Henrik Hjortsdal er debatten ikke et spørgsmål om at afskaffe NPM (Lund, 2012). Den (NPM) har udviklet sig fra en oprindelig idé om at være et frigørende redskab til bedre styring og ledelse til et ressourceforbrugende og demotiverende ritual (Hjortsdal, 2007) Dette projekt antager, at tillidsbaseret ledelse indeholder ledelsesmæssige bidrag, som modsvar og alternativ til NPM-styringsparadigmet i styringen af det offentlige. Flere kommuner har taget nye initiativer i arbejdet med ledelse og styring af deres organisationer (Lund, 2012). Ifølge Jacob Torfing 1 er det et spørgsmål om tid, før nye styringsparadigmer opstår nedefra (Lund, 2012). Blandt andet har Roskilde Kommunes Børneområde gennemgået en omstrukturering, hvor tillidsbaseret ledelse blev sat på dagsordenen (LivingValue, 2010). Spørgsmålet går dermed på, om hvorvidt nye styringsparadigmer kan opstå uden at komme i konflikt med herskende styringsparadigmer. På problematisk vis, er flere styringsforståelser involveret i de kommunale beskæftigelses områders udvikling, hvilket bringer uoverensstemmelse i ledelsen (Majgaard, 2011). Svaret må være, at der opstår konflikter mellem kæmpende styringsparadigmer i det offentlige: Den (offentlig styring) er konfliktfyldt fordi den er mødested for kæmpende styringsparadigmer, som sætter hver sin dagsorden for, hvad der er rationelt og helhedsorienteret (Majgaard, 2011). Dette projekt vil undersøge tillidsbaseret ledelse, og hvilke elementer der udfolder sig i Roskilde Kommunes Børneområde. Dernæst vil projektet undersøge, hvilke styringskonflikter der opstår i Børneområdet i relation til tillidsbaseret ledelse og NPM. 1 Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. 8

9 1.2. Problemformulering Hvordan forstås det konfliktfyldte spændingsfelt mellem New Public Managementparadigmet og Tillidsbaseret Ledelses pragmatiske elementer i Roskilde Kommunes Børneområde? 1.3. Afgrænsning I erkendelse af tillidsbaseret ledelses store berøringsflade, må en tydelig afgrænsning af projektets genstandsfelt foretages. Nedenstående er projektets afgrænsning. Geografisk afgrænser projektet sig fra at undersøge andre kommuner end Roskilde, og internt i Roskilde Kommune er det valgt at undersøge tillidsbaseret ledelse i relevante dele af kommunen som organisation; Børneområdet, der praktiserede tillidsbaseret ledelse i et pilotprojekt, og derfor afgrænses der for at undersøge resterende dele kommunale afdelinger. Pilotprojektet var henvendt områdeledelsen under omstrukturering, og nævneværdig analyse omfatter derfor hverken de pædagogiske ledere eller medarbejderne i daginstitutionerne. I arbejdet med konflikterne i mellem styringsparadigmerne, anvendes kontroltilgange til at tydeliggøre spændingsfeltet i analysen. Yderligere dybdegående empirisk eller teoretisk baggrund for de udøvede kontrolformer er fravalgt, da vi ikke er interesserede i at undersøge selve kontrollen i casen men nærmere aspekterne af tillidsbaseret ledelse overfor NPM-styringsparadigmet. Projektet forholder sig til begreberne tillid og kontrol i et institutionelt ledelses perspektiv. Der afgrænses fra en diskussion mellem tillidssamfund vs. kontrolsamfund, da ambitionen er at holde fokus på ledelse inden for Roskilde kommune og de tilhørende ledelsesværktøjer, samt udfordringerne begreberne tillid og kontrol frembringer. Projektet redegør for det politiske pres offentlige organisationer er underlagt. Da projektet har valgt en fokusering på tillidsbaseret ledelse, som bidrag til offentlig styring, redegøres det politiske pres ikke uddybende. 9

10 1.4. Det empiriske genstandsfelt Dette kapitel har til formål at kridte banen op, altså øge forståelsen af feltet projektet undersøger. Afsnittet vil redegøre for en generel beskrivelse af Børneområdet, og hvem projektet har været i direkte kontakt med. Projektets genstandsfelt er Børneområdet i Roskilde Kommune og pilotprojektet vedrørende indførelse af tillidsbaseret ledelse. Indførelsen af tillidsbaseret ledelse var et led i en organisatorisk omstrukturering af 54 daginstitutioner til 8 områder 2, såkaldt områdeledelse. Områdelederne skulle have afklaret deres nye ledelsesroller, en form for forventningsafstemning og tillidsbaseret ledelse blev anvendt i denne proces. I samarbejde med konsulentfirmaet LivingValue gennemgik områdeledelsen pilotprojektet. Dette for at øge den langsigtede strategiske ledelse med diverse værktøjer for planlægning af det ledelsesmæssige arbejde, hvori tillidsbaseret ledelse indgik som kernen. Formålet med pilotprojektet var at gennemgå en glidende og succesfuld overgang til områdeledelse, via tillidsbaseret ledelse. Det teoretiske fundament i pilotprojektet er Alan Fox s teorier om lav- og højtillidsorganisationer, hvilket betyder høj deltagelse fra både forvaltningen og områdelederne (LivingValue, 2010). Evalueringsrapporten tilkendegiver, at pilotprojektet har gennemgået en overordnet succesfyldt implementering af områdeledelse, hvor områdeleder gruppen er trådt ind i deres nye roller med en inddragende og tillidsbaseret ledelsesstil. Yderligere kan det ifølge evalueringsrapporten konkluderes at modstanden mod områdeledelsen, og denne struktur er mindsket i løbet af pilotprojektet. Der er dog fundet behov for indsatser på forskellige områder for en yderligere optimering af strukturen. De punkter, som har relevans for dette projekt er: 1)Behov for optimering af de administrative opgaver og disses organisering. 2)Områdelederteamets fastholdelse af strategiske fokus/værktøjer samt videreudvikling af eksisterende Tillidsrammer samt identificere tilsvarende for områdeledelse. 3)Behov for rolleafklaring mellem forvaltning og områdelederne. Dette projekt tager fat i nogle af de problemstillinger, som udløber af overstående pilotprojekts evalueringsrapport (LivingValue, 2010) og foretager yderligere 2 Begyndelsesvist bestod omstruktureringen af 13 områder 10

11 undersøgelser af tillidsbaseret ledelse og dets ledelsesmæssige bidrag til offentlig ledelse. Til udformningen af opgaven, er der lånt materiale fra Områdeleder A. Det drejer sig om diplomopgaven; Områdeledernes vision 3. Dermed har undersøgelsen fået et uddybende kendskab til flere visioner og mål ved pilotprojektet samt udvidet den umiddelbare horisont inden for tillidsbaseret ledelse og omstrukturering af områdeledelsen. Diplomopgaven bidrager med en ekstra empirisk dimension af områdeledernes forståelsesforandringer af strategisk ledelse i forbindelse med pilotprojektet i Børneområdet. Nedenstående er en illustration af casen af Roskilde Kommunes Børneområde (Figur , Kilde: Eget design) Politik Tillidsbaseret Ledelse Børne- området NPM Pilotprojekt Tillidsbaseret ledelse undersøges i forhold til Børneområdets tillidsrelationer mm., bestående af forvaltningen og områdelederne. Tillidsbaseret ledelse og NPM undersøges for at forstå spændingsfeltet og problematikker ved implementering af nye paradigmer. Politik i case illustrationen undersøges ikke, men anerkendes at spille en betydelig rolle i styringen af Børneområdet. Næste afsnit præsenterer hermeneutikken, som det videnskabsteoretiske udgangspunkt for rapporten. 3 DFH, Opgave i Diplomuddannelse i ledelse, ledelse og organisation,

12 2.0. Videnskabsteori 2.1. Videnskabsteoretisk introduktion I denne udarbejdelse anvendes hermeneutikken som det videnskabsteoretiske fundament. Problemformuleringen kræver muligheden for en gennemgående analysebehandling, eksplicitering, fortolkning og diskussion af de kerneforståelser som genstandsfeltet indeholder. Den hermeneutiske approach fokuserer hovedsageligt på fortolkning og forståelse, og forekommer derfor essentiel som redskab til at behandle det empiriske og teoretiske materiale. Videnskabsteorien tilbyder en række metodiske værktøjer. Faglighedens styrke i projektet er undersøgt via en løbende refleksionsproces. Dette kan assistere den videnskabelige fremgangsmåde, herigennem den overordnede refleksion over begrebsanvendelsen (Olsen og Pedersen, 2003: 44). I stedet er en hermeneutisk analyse først og fremmest kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Højberg, 2004: 340) Videnskabsteoretiske overvejelser I forlængelse af problemfeltet fremgår det, at projektet fremviser en interesse for at belyse tillidsbaseret ledelse og spændingsfeltet mellem styringsparadigmer. Den parlamentariske styringskæde udgør genstandsfeltet, hvor børneområdets tillidsrelationer undersøges, der herunder kan være påvirket at det politiske beslutningsnetværk (NPM). Dertil følger en sammenligning af funktionaliteten af tillidsbaseret ledelse på kommunalt ledelsesplan med NPM styringstilgangen og hertil påpege konflikterne, der opstår ved implementering af nye ledelsesstile. Hvilket følgende opgøres imod den institutionelle teoretiske baggrund om tillidsbaseret ledelse, og dermed yderligere påpege samt anskueliggøre kvaliteterne og problematikkerne omkring styringsforståelsen. Interne forhandlingsprocessor, samarbejdsrutiner, værdier, normer og ansvarsfordelinger, kan være vanskelige at placere. Dette skyldes hovedsageligt, at tilliden overlader arbejdsfunktioner til den individuelle eller i mindre opdelte grupperinger. Antageligvis er det derfor besværligt at anskueliggøre tillidssamarbejdet i Børneområdet, da det har forskellige betydninger og facetter for den enkelte leder. Tydeliggørelsen af denne ledelsesstrategi, må derfor fremskaffes ved 12

13 kvalitative interviews og analyser, der kan påpege hvilke incitamenter, redskaber og relationer der ligger til grund for den tillidsbaserede ledelses praksis. For at sætte denne ledelsesopfattelse i perspektiv, søges en forståelse og fortolkning af styringspraksissens omfang. Gennem specifikation af genstandsfeltet kan det passende præciseres: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse som skal fortolkes og udlægges i videnskabelig praksis (Højberg, 2004: 309). Hermeneutikken appellerer til problemstillingen, idet den ikke begrænser sig fra beskæftigelse med tværfaglige komplekser. Der fremmanes ikke en altoverskyggende metodisk tilgang for udformningen af undersøgelsesprocessen, hvilket forekommer behjælpeligt, da det understøtter forestillingen om, at en udtømmende sandhed ikke kan fremarbejdes igennem de taksonomiske niveauer (ibid., 320). Hermeneutikken er i almen forståelse opbygget af tre bestanddele: Forståelse 4, udlægning 5 samt applikation 6. Herigennem vil projektet imødekomme problematikker med en forforståelse, der bliver redefineret igennem realiseringen omkring det teoretiske og empiriske materiale. Herefter vil problematikkerne blive fortolket igennem en horisontsammensmeltning af forståelse, teori og empiri. Den endelige applikation, er resultatet af den gennemgående refleksive proces, som projektet undergår ved opsummeringer, og refleksionsafsnit Videnskabens gyldighed via sandhedsbegrebet Der arbejdes åbent og tilspørgende til genstandsfeltet, hvilket rykker forforståelsen og fordommene til problemstillingerne, og udvikler derved en mere helstøbt besvarelse. Men fremviser teoretisk set kun kvalificerede antagelser om det genstandsfelt, der pryder undersøgelsens nuværende virkelighed. ( ) forsøg på at komme hinsides subjektivisme og objektivisme ( ) (Ibid., 332). Sandhedsaspektet forekommer forholdsvist diffust, da sandheden ikke dannes empirisk eller subjektivistisk. Agenten kan ikke kontrollere fremkomsten af sandheden, da det defineres som en hændelse ved selve horisontsammensmeltningen. Denne sandhed, 4 At realisere en genstand som en genstand 5 Hvordan kan denne genstand tydes og fortolkes 6 Hvordan anvendes genstandstydningen i praksis 13

14 forstås bedre som en sandhedsforventning end en reel endegyldig og objektiv sandhed. Det skyldes, at agenter er sandhedssøgende og vil frembringe en forventning om gyldigheder og ugyldigheder. Agenter vil derimod aldrig være i stand til at frembringe den objektive sandhed, da individet både er begrænset af ressourcer, såvel som egen forforståelse og fordomme Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Rapporten vil gennemgående belyse anvendte hermeneutiske videnskabsteoretiske udgangspunkt, igennem en refleksiv tankeproces, der udmundes i en opsummering efter ethvert relevant analyseafsnit. Metodefremgangen er benyttet, for at fremhæve og præcisere den opnåede viden, der ikke fremkom umiddelbar inden afsnittes afslutning. Denne videns fremvinding er kontinuerlig, i den forstand, at fremskaffelsen af et vidensområde, automatisk vil generere endnu et. Denne proces forekommer muligvis ufrugtbar, da den tydeligvis adskiller sig fra specifik sandhedssøgen. Derimod bidrager den til forståelsen af forudsætningerne for hvad der indirekte kan konkluderes. Reflekteringen eksisterer både implicit og eksplicit i rapporten, og skal tydeliggøre de implicitte passager for at kreere en afrundet forståelseshorisont. Eksempelvis fremviser problemfeltet en underbevidst forventning om at den specificerede problematisering, det teoretiske og empiriske materiale, samt bagvedliggende ræsonnement, tillader det maksimale udbytte af analysen (Olsen og Pedersen 2003: 148). En fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen forventes dermed, at kunne fremskaffes igennem en belysning af tillidsbaseret ledelse og en undersøgelse af dennes konflikter med NPM i Børneområdet. Der reflekteres over anvendelse af analyse, metode, empiri, fordomme og teori. Det formodes, at dette vil forbedre evnen til at betragte forforståelsen, fordomme, samt den historiskbetingede analyse, og dermed opnå en tydeligere forståelse af undersøgelserne. ( ) denne model betyder altså ikke, at alt skal vendes videnskabsteoretisk, men at man som en del af sin analyse refleksivt fra- og tilvælger videnskabsteoretiske diskussioner ud fra væsentlighedskriterier (ibid., 149) Visse begrænsninger og problematikker er forbundet med benyttelsen af denne refleksive videnskabsteoretiske fremgangsmåde, som herunder kortlægges. 14

15 Den refleksive analyseproces er teoretisk uendelig, og derfor anderkendes ugennemskueligheden af projektets totale størrelsesomfang. Projektet kan dermed ikke påpege alle facetter og nuancer ved problemstillingen. Afgrænsningen af teorien, empirien og analysen er derved essentiel, da visse forhold vil forblive uberørte, selvom de muligvis kunne have relevans for projektets udformning og konklusion. Den implicitte forforståelse af begreberne inddrages ved analyseafsnittet, da det antages at være uladsiggørligt at redegøre dybdegående for alle begreber, pga. temaets kompleksitet. Dog argumenteres der for at denne metodiske afvikling af projektets analytiske helhed, gennemgående anskueliggør projektets bagvedliggende forståelser og formuleringer. Den refleksive metodeproces burde tilvejebringe en helhed ved projektets analytiske afsnit. Processen skulle derved gennemgående påpege de bagvedliggende forståelser og formuleringer Valg af videnskabsteori Det hermeneutiske videnskabsteoretiske valg har overvejende taget udgangspunkt i den empiriske og teoretiske baggrund. Dette er begrundet ved det forholdsvist uudforskede fænomen tillidsbaseret ledelse. Hertil forventes det at en sammenblanding af erfaringsbaseret og epistemologisk materiale er nødvendigt for, at kunne belyse strategien i et tilstrækkeligt omfang. Projektgruppen fungerer som kreatører og formidlere under interviewene. Hermeneutikken muliggør en række forståelses udvidende metodologiske redskaber, (bl.a. den hermeneutiske cirkel 7, horisontsammensmeltning 8, forståelsesaspekter 9 ), til at behandle projektgruppens indflydelse på samtalerne.. Der forudsættes, at der ikke eksisterer idealtyper, som man metodisk kan arbejde ud fra (Ibid., ). Den kritiske og den filosofiske hermeneutik er ganske 7 Der er tale om en universalistisk begrundelsesstruktur, hvor fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid., 321). 8 Sammensmeltningen mellem ens forståelse og fordomme udgør forståelseshorisonten, og er som udgangspunkt en indskrænket forståelse af verden, der dog transcenderes under horisontsammensmeltninger(ibid., 324). 9 Forståelsen er essensen indenfor hermeneutikken, og den filosofiske optik er historie og kontekstafhængig betinget(ibid., 321). 15

16 sammenlignelige i deres opfattelser af den fortolkningsvidenskabelige tradition. Begge retninger erkender, at forståelse er en ontologisk bestemmelse, da sprogligheden karakteriserer menneskeligheden. At dialog og samtale er essentielt for forståelsen af alle sammenhænge, og at fremhævelsen af disse sammenhænge aldrig foregår forudsætningsløst, men igennem fordomme/erkendelsesinteresser (Ibid., 334). Dette forklares herunder: Det handler om anerkendelsen af viden givet af autoriteten. Men det handler ikke om ukritisk og blindt at acceptere tingenes tilstand. Det handler om at acceptere den viden, autoriteten ligger inde med, og om at have tillid til, at denne viden sagtens kan være rationel og sand (Højberg, 2004: 334). Undersøgelsen beskæftiger sig gennemgående med forventningen om, at projektet indgår i en horisontsammensmeltning af fordomme, under interview og behandling projektets analyse. Den kritiske hermeneutik antager, at bestemte metoderedskaber, kan benyttes til at anskue reel viden. Der eksisterer ingen konkluderende redskaber under gennemarbejdelsen, men bestræber sig i stedet på at påpege sammenhænge, via refleksiv tilgang til teorien, analysen og diskussionen. Sammenfattende kan det fremhæves at den filosofiske hermeneutiske forståelse afviser en korrelation mellem sandhed og metode, men miskender ikke selve relevansen af metoders tilstedeværelse under videnskabelige undersøgelser. Igennem forbedring af metodebrug, kan der ikke akkumuleres fuldkommen videnskabelig viden (ibid., ). Projektet arbejder metodisk refleksivt, men producerer ingen endegyldige sandheder. Derimod en afspejling af den sociale virkelighed i Børneområdet Videnskabsteori under interview Projektet benytter sig af interview til gennemførelse af analysen. Nedenstående redegøres for videnskabsteoretiske tanker mht. gennemførelsen og anvendelsen af interview materiale. Dette har betydning for projektets forståelse og fortolkning af materialet. Den kvalitative interviewtilgang forsøger at tydeliggøre respondentens forståelseshorisont, handlinger og erfaringer, der udarbejdes igennem samtalens indhold. Fortolkningen af samtalen er primært tynget af projektets forforståelse. 16

17 Forforståelsen er ikke nødvendigvis negativt betonet, men derimod udslagsgivende for horisontsammensmeltningen, der frembringer en ny inter-subjektivitet. Den igangværende dialog præger uafbrudt interviewets udformning, og en refleksionen over interviewets naturlige progression er dermed afgørende for at anvende den nye viden. Interviewopsætningen kan præsentere et asymmetrisk magtforhold, da intervieweren besidder en dominerende position, ved givetvis at kunne kontrollere interviewet med sine spørgsmål. Tilsvarende kan det argumenteres, at interviewet kan præsentere den omvendte asymmetri, siden den interviewede kontrollerer den udsendte information. Analysen af de pragmatiske forhold og meningsbetydninger, gør det yderst relevant at benytte interviewformen (ibid., ) Interview metodologi Interviewene er hovedbestanddelen af projektets empiri. Der er foretaget fem samtaler, da det vurderes nødvendigt for at kunne besvare problemformuleringen. Alle fem samtaler er kvalitative, med formålet om at forstå temaer i den oplevede daglige praksis, ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Brinkmann og Kvale, 2009: 41). Man skal forstå meningen i folks oplevelser, afdække deres erfaringer, førend der gives videnskabelige forklaringer. Denne kvalitative metode giver projektet mulighed for at gå i dybden med ledelsesstrategier og deres indflydelse på de kommunale styringsprocesser. Dette kreerer overblik over relevante faktorer, og kan fremdrive en analyse over kommunale problematikker (Olsen og Pedersen, 2008: 231). Kendetegnende for den kvalitative fremgangsmåde er, at der ikke findes nogen standardteknikker eller regler for interviewene. Med den kvalitative interviewform, har man mulighed for uddybende samtalespørgsmål, der således tillader bredere indsigt, flere nuancer og dermed en forbedret forståelse af den komplekse kommunale ledelsesudformning (Kvale, 2000: 2). Informationen kan ikke generaliseres, men man modtager i stedet en specialiseret viden, om hvordan det forholder sig på det individuelle plan. Disse kvalitative interviews vægter forståelse og beskrivelse højt, og er grundlaget for analysen. Der er med den indsamlede data, søgt en mening eller sammenhæng, der er anvendt opgaven igennem (Olsen og Pedersen, 2008: 236). 17

18 Ifølge Steiner Kvale er der ingen almindelig procedurer for interviewforskning, og der er bevidsthed omkring forudsætningerne for ustrukturerede interviews 10 (Kvale, 1994: 26). Det vurderes tilstrækkeligt, at benytte sig af to interviewpersoner 11 fra forvaltningen og to fra områdeledelsen for at nærme os en erkendelse af genstandsfeltets kerneproblemstillinger. Interviewene undersøgte tillidsrelationen mellem områdeledere og de pædagogiske ledere, men vurderede derefter, at yderligere inddragelse af de pædagogiske ledere var irrelevant, da de ikke indgik i pilotprojektets tillidssammenhænge. Projektet vil i nedenstående afsnit foreligge en redegørelse af metoden. Metoden omfatter projektdesign, empirivalg samt teorivalg. Hensigten med metode afsnittet er at tydeliggøre, hvordan projektet har tilvejebragt de pågældende resultater i konklusionen Interview refleksioner Interview har en central rolle i dataindsamlingen, da der åbnes muligheder for belysning af forståelse, meningssystemer, kontekst, proceselementer, intentioner og billeder af situationer (Olsen og Pedersen, 2003; 240). Med udgangspunkt i evalueringsrapporten af pilotprojektet fra Roskilde Kommune er der foretaget interviews af forvaltningen (Interview 1 og mailkorrespondance 1) og områdeledere (Interview 2 og 3). Interviewene skulle samle erfaringer fra deres daglige praksis og forståelse af de ledelsesmæssige gevinster fra pilotprojektet. Metodisk set skulle dataindsamlingen af de interviewedes pragmatiske erfaringer, muliggøre en teoretisk analyse af projektets problemstillinger vedrørende tillidsbaseret ledelse. Metodisk har projektet været bevidste om at designe interviewenes spørgsmål således, at den interviewedes daglige praksis bidrager med nye forståelser af tillidsbaseret ledelse og dennes konflikter med NPM i Børneområdet. 10 Interview guide: Bilag 11 Foretog mailkorrespondance med Forvaltning B, pga. tidsmangel 18

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt Forandring, dogmer og livsduelighed Lars Goldschmidt Disposition Forandring som livsvilkår Forny eller forsvind Forny eller bryd sammen Vi har selv skabt skandalen Forandring kræver udgangspunkt, mål,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere