Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Tillidsbaseret Ledelse i Roskilde Kommunes Børneområdet en undersøgelse af de konfliktfyldte forhold imellem tillidsbaseret ledelse og New Public Management styringsparadigmet Projektseminar/værkstedsseminar: Politik og Administration Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Peter Hvidkjær Jensen, Semester projekt PA B1 Taus Andreas Thrysøe Jørgensen, Semester projekt PA B1 1

2 Vejleders navn: Kasper Søndergaard Afleveringsdato: D.18. december 2012 Antal normalsider: (Se næste side) 61 Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

3 1.0. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Det empiriske genstandsfelt Videnskabsteori Videnskabsteoretisk introduktion Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabens gyldighed via sandhedsbegrebet Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Valg af videnskabsteori Videnskabsteori under interview Interview metodologi Interview refleksioner Metode Projektdesign Valg af empiri Primær empiri Teorivalg Refleksion af teorivalg Teori Indledning Tillidsbaseret ledelse i et ledelsesstrategisk perspektiv Tillidsbaseret Ledelse under NPM styring Styringsparadigmer i konflikt Styringsparadigmer i offentlige organisationer Konflikt Opsummering Analyse Indledning til analyse om forandringsteori Tillidsbaseret ledelse under forandring i den offentlige sektor Forandringsteori indenfor administrativ reform Dimensional opdeling af forandringsteorier Opsummering

4 Refleksion Tillidsrelationer og Styringsparadigmer i Børneområde Børneområdets tillidsrelationer Målbaseret kontrol vs. Værdibaseret kontrol Ressourceallokering vs. Regulerende adfærd Evalueringskrav vs. Selvkontrol Kvalitetskrav vs. Professionsfaglig autonomi Opsummering Kæmpende styringsparadigmer i Børneområdet Diskussion Indledning Står NPM i vejen? Korrekt udformning af Pilotprojektet? Er pilotprojektet et opgør mod NPM? Disputation af forandring i den offentlige ledelsesform Kritik af ledelse igennem rammestyring Opsummering Refleksion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger (A-Z) Rapporter og artikler (A-Z) Internetsider (A-Z) Appendix Interviewguide Det halvstrukturerede forskningsinterview Interview referater Forvaltning A Referat (Interview 1) Områdeleder A Interview referat (Interview 2) Områdeleder B Interview Referat (Interview 3) Forvaltning B (Mail Korrespondance 1) Konsulent A (Mail Korrespondance 2) Uddybende teoretisk materiale Tillid og kontrol

5 Tillid Kontrol Balance mellem tillid og kontrol Strategiske kompetencer i ledelse Politiske kompetencer Tekniske kompetencer Sociale kompetencer Institutionelt perspektiv Bilag

6 1.0. Indledning Denne rapport interesserer sig for tillidsbaseret ledelse, og de problematikker der opstår mellem implementering af denne og forskellige styringsparadigmer. Projektets indledende fordomme og forforståelse af tillidsbaseret ledelse var baseret på teorier, artikler og rapporter læst i begyndelsen af projektprocessen. Vi fandt frem til, at ledelsesstrategien har gavnlige bidrag til den offentlig ledelse, men litteraturen tilkendegiver ikke klare og entydige definitioner af tillidsbaseret ledelse. Tillidsbaseret ledelse, hvis implementeret i hele organisationen, skulle erstatte unødvendig kontrol med selvkontrol og selvledelse. Derudover er tillidsrelationen mellem lederen og medarbejderen essentielt for samarbejdet. Praktiseres tillidsbaseret ledelse, som en gennemgående strategi skulle organisationer opleve frigørelse af immaterielle ressourcer. Organisationer opnår derved stærk tillid, højere effektivitet, øget medarbejderengagement samt innovation. Der findes ikke meget publiceret kritisk teoretisk materiale der omhandler tillidsbaseret ledelse. Vi forefandt ledelsesstrategien til at udvise betydelige fordelagtigheder for offentlig styring. Ledelsen af de pragmatiske pædagogiske serviceydelser i dagsinstitutionerne, synes derudover at blive påfaldende mere nærværende. Formentlig pga. af de nærmest idealistiske muligheder, tillidsbaserede ledelse tilbød, forholder udgangspunktet sig kritisk til tankegangen. Vi forestillede os ingen dans på roser i kommunale sammenhænge. Antageligvis kan en sådan pragmatisk hypotese ikke bekræftes uden en undersøgelse af erfarne omstændigheder i kommunalt regi. Vi besluttede at undersøge Roskilde Kommunes Børneområde, som har arbejdet med tillidsbaseret ledelse under et pilotprojekt. Projektarbejdet gik hermeneutisk til værks for at forstå hvad og hvordan tillidsbaseret ledelse bidrager til den offentlige ledelse. Det forekom logisk at fortsætte en formidling af tillidsbaseret ledelse, som i Danmark er et relativt nyt ledelsesmæssigt begreb. Vi indsamlede derefter yderligere empiri gennem kvalitative interviews, mailkorrespondancer med ledelseskonsulenter. 6

7 Vi opnåede derefter en anden forståelse af tillidsbaseret ledelse og hvordan det praktiseres. Tillidsbaseret ledelse blev ikke implementeret i hele Børneområdet, men som en del af et omstruktureringsforløb af områdeledelsen. Efterfølgende kunne vi observere konflikter forbundet med implementeringen af tillidsbaseret ledelse. Det viste sig at den tillidsbaserede ledelse var underlagt forskellige styringsparadigmer og opererede ikke frit, som selvstændig ledelsesmæssig strategi. Styringsparadigmerne, såsom New Public Management, viste sig, at sætte grænser for udformningen af tillidsbaseret ledelse og dets resultater. Projektets analyse har til formål at forstå konflikterne og spændingsfeltet mellem tillidsbaseret ledelse og forskellige styringsparadigmer Problemstilling Projektet fokuserer på tillidsbaseret ledelse, som en alternativ ledelsesfrom, der kontrasterer styringsparadigmet New Public Management (NPM). NPM, som har domineret den offentlig styring i ca. 20 år, har været genstand for megen debat og modstand (Lund, 2010). Skældsord, som mistillidsregime, bureaukrati og minuttyranni, har præget den offentlig debat vedrørende NPM, og der synes at være et ønske om fornyelse af den offentlige styring og ledelse. Kvalitetsreformen lanceredes i 2007, med overskriften Bedre service og støre arbejdsglæde med det formål, at sætte skub i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor (Finansministeriet, 2012). Ifølge en undersøgelse, mener 55 % af lederne i kommunerne dog, at reformen ikke har skabt rammer for bedre kvalitet i det offentlige (Klausen, 2011). Det er ikke blevet hurtigere og nemmere at træffe beslutninger, og der er ikke blevet mindre bureaukrati ifølge Svend Askær, som er formand for Lederne (Lederne, 2010). Regeringen understreger også, at mange års statsstyring og detailregulering af kommunerne har øget mistilliden mellem stat og kommuner (Regering, 2011; 63). Statsstyring og detailregulering, hvorved regeringen har styret og kontrolleret kommunerne under markedslignende processuelle rammer. Alternativet er ifølge regeringen en liberaliseret, men samtidig forpligtende struktur for styring i kommunerne. Dette henleder opmærksomheden på regeringsønsket om integreringen af tillidsbaseret ledelse (Regering, 2011). Taget den økonomiske krise i betragtning påpeger regeringsgrundlaget netop vigtigheden af effektivisering i de offentlige 7

8 forvaltninger (Regering, 2011). Tillidsbaseret ledelse skulle kunne øge effektiviseringen i det offentlige, ved at frigøre sig kontrolsystemer og indføre tillid og selvledelse (Jagd, 2008). NPM synes at være gået for vidt nogle steder i det offentlige, men ifølge Henrik Hjortsdal er debatten ikke et spørgsmål om at afskaffe NPM (Lund, 2012). Den (NPM) har udviklet sig fra en oprindelig idé om at være et frigørende redskab til bedre styring og ledelse til et ressourceforbrugende og demotiverende ritual (Hjortsdal, 2007) Dette projekt antager, at tillidsbaseret ledelse indeholder ledelsesmæssige bidrag, som modsvar og alternativ til NPM-styringsparadigmet i styringen af det offentlige. Flere kommuner har taget nye initiativer i arbejdet med ledelse og styring af deres organisationer (Lund, 2012). Ifølge Jacob Torfing 1 er det et spørgsmål om tid, før nye styringsparadigmer opstår nedefra (Lund, 2012). Blandt andet har Roskilde Kommunes Børneområde gennemgået en omstrukturering, hvor tillidsbaseret ledelse blev sat på dagsordenen (LivingValue, 2010). Spørgsmålet går dermed på, om hvorvidt nye styringsparadigmer kan opstå uden at komme i konflikt med herskende styringsparadigmer. På problematisk vis, er flere styringsforståelser involveret i de kommunale beskæftigelses områders udvikling, hvilket bringer uoverensstemmelse i ledelsen (Majgaard, 2011). Svaret må være, at der opstår konflikter mellem kæmpende styringsparadigmer i det offentlige: Den (offentlig styring) er konfliktfyldt fordi den er mødested for kæmpende styringsparadigmer, som sætter hver sin dagsorden for, hvad der er rationelt og helhedsorienteret (Majgaard, 2011). Dette projekt vil undersøge tillidsbaseret ledelse, og hvilke elementer der udfolder sig i Roskilde Kommunes Børneområde. Dernæst vil projektet undersøge, hvilke styringskonflikter der opstår i Børneområdet i relation til tillidsbaseret ledelse og NPM. 1 Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. 8

9 1.2. Problemformulering Hvordan forstås det konfliktfyldte spændingsfelt mellem New Public Managementparadigmet og Tillidsbaseret Ledelses pragmatiske elementer i Roskilde Kommunes Børneområde? 1.3. Afgrænsning I erkendelse af tillidsbaseret ledelses store berøringsflade, må en tydelig afgrænsning af projektets genstandsfelt foretages. Nedenstående er projektets afgrænsning. Geografisk afgrænser projektet sig fra at undersøge andre kommuner end Roskilde, og internt i Roskilde Kommune er det valgt at undersøge tillidsbaseret ledelse i relevante dele af kommunen som organisation; Børneområdet, der praktiserede tillidsbaseret ledelse i et pilotprojekt, og derfor afgrænses der for at undersøge resterende dele kommunale afdelinger. Pilotprojektet var henvendt områdeledelsen under omstrukturering, og nævneværdig analyse omfatter derfor hverken de pædagogiske ledere eller medarbejderne i daginstitutionerne. I arbejdet med konflikterne i mellem styringsparadigmerne, anvendes kontroltilgange til at tydeliggøre spændingsfeltet i analysen. Yderligere dybdegående empirisk eller teoretisk baggrund for de udøvede kontrolformer er fravalgt, da vi ikke er interesserede i at undersøge selve kontrollen i casen men nærmere aspekterne af tillidsbaseret ledelse overfor NPM-styringsparadigmet. Projektet forholder sig til begreberne tillid og kontrol i et institutionelt ledelses perspektiv. Der afgrænses fra en diskussion mellem tillidssamfund vs. kontrolsamfund, da ambitionen er at holde fokus på ledelse inden for Roskilde kommune og de tilhørende ledelsesværktøjer, samt udfordringerne begreberne tillid og kontrol frembringer. Projektet redegør for det politiske pres offentlige organisationer er underlagt. Da projektet har valgt en fokusering på tillidsbaseret ledelse, som bidrag til offentlig styring, redegøres det politiske pres ikke uddybende. 9

10 1.4. Det empiriske genstandsfelt Dette kapitel har til formål at kridte banen op, altså øge forståelsen af feltet projektet undersøger. Afsnittet vil redegøre for en generel beskrivelse af Børneområdet, og hvem projektet har været i direkte kontakt med. Projektets genstandsfelt er Børneområdet i Roskilde Kommune og pilotprojektet vedrørende indførelse af tillidsbaseret ledelse. Indførelsen af tillidsbaseret ledelse var et led i en organisatorisk omstrukturering af 54 daginstitutioner til 8 områder 2, såkaldt områdeledelse. Områdelederne skulle have afklaret deres nye ledelsesroller, en form for forventningsafstemning og tillidsbaseret ledelse blev anvendt i denne proces. I samarbejde med konsulentfirmaet LivingValue gennemgik områdeledelsen pilotprojektet. Dette for at øge den langsigtede strategiske ledelse med diverse værktøjer for planlægning af det ledelsesmæssige arbejde, hvori tillidsbaseret ledelse indgik som kernen. Formålet med pilotprojektet var at gennemgå en glidende og succesfuld overgang til områdeledelse, via tillidsbaseret ledelse. Det teoretiske fundament i pilotprojektet er Alan Fox s teorier om lav- og højtillidsorganisationer, hvilket betyder høj deltagelse fra både forvaltningen og områdelederne (LivingValue, 2010). Evalueringsrapporten tilkendegiver, at pilotprojektet har gennemgået en overordnet succesfyldt implementering af områdeledelse, hvor områdeleder gruppen er trådt ind i deres nye roller med en inddragende og tillidsbaseret ledelsesstil. Yderligere kan det ifølge evalueringsrapporten konkluderes at modstanden mod områdeledelsen, og denne struktur er mindsket i løbet af pilotprojektet. Der er dog fundet behov for indsatser på forskellige områder for en yderligere optimering af strukturen. De punkter, som har relevans for dette projekt er: 1)Behov for optimering af de administrative opgaver og disses organisering. 2)Områdelederteamets fastholdelse af strategiske fokus/værktøjer samt videreudvikling af eksisterende Tillidsrammer samt identificere tilsvarende for områdeledelse. 3)Behov for rolleafklaring mellem forvaltning og områdelederne. Dette projekt tager fat i nogle af de problemstillinger, som udløber af overstående pilotprojekts evalueringsrapport (LivingValue, 2010) og foretager yderligere 2 Begyndelsesvist bestod omstruktureringen af 13 områder 10

11 undersøgelser af tillidsbaseret ledelse og dets ledelsesmæssige bidrag til offentlig ledelse. Til udformningen af opgaven, er der lånt materiale fra Områdeleder A. Det drejer sig om diplomopgaven; Områdeledernes vision 3. Dermed har undersøgelsen fået et uddybende kendskab til flere visioner og mål ved pilotprojektet samt udvidet den umiddelbare horisont inden for tillidsbaseret ledelse og omstrukturering af områdeledelsen. Diplomopgaven bidrager med en ekstra empirisk dimension af områdeledernes forståelsesforandringer af strategisk ledelse i forbindelse med pilotprojektet i Børneområdet. Nedenstående er en illustration af casen af Roskilde Kommunes Børneområde (Figur , Kilde: Eget design) Politik Tillidsbaseret Ledelse Børne- området NPM Pilotprojekt Tillidsbaseret ledelse undersøges i forhold til Børneområdets tillidsrelationer mm., bestående af forvaltningen og områdelederne. Tillidsbaseret ledelse og NPM undersøges for at forstå spændingsfeltet og problematikker ved implementering af nye paradigmer. Politik i case illustrationen undersøges ikke, men anerkendes at spille en betydelig rolle i styringen af Børneområdet. Næste afsnit præsenterer hermeneutikken, som det videnskabsteoretiske udgangspunkt for rapporten. 3 DFH, Opgave i Diplomuddannelse i ledelse, ledelse og organisation,

12 2.0. Videnskabsteori 2.1. Videnskabsteoretisk introduktion I denne udarbejdelse anvendes hermeneutikken som det videnskabsteoretiske fundament. Problemformuleringen kræver muligheden for en gennemgående analysebehandling, eksplicitering, fortolkning og diskussion af de kerneforståelser som genstandsfeltet indeholder. Den hermeneutiske approach fokuserer hovedsageligt på fortolkning og forståelse, og forekommer derfor essentiel som redskab til at behandle det empiriske og teoretiske materiale. Videnskabsteorien tilbyder en række metodiske værktøjer. Faglighedens styrke i projektet er undersøgt via en løbende refleksionsproces. Dette kan assistere den videnskabelige fremgangsmåde, herigennem den overordnede refleksion over begrebsanvendelsen (Olsen og Pedersen, 2003: 44). I stedet er en hermeneutisk analyse først og fremmest kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Højberg, 2004: 340) Videnskabsteoretiske overvejelser I forlængelse af problemfeltet fremgår det, at projektet fremviser en interesse for at belyse tillidsbaseret ledelse og spændingsfeltet mellem styringsparadigmer. Den parlamentariske styringskæde udgør genstandsfeltet, hvor børneområdets tillidsrelationer undersøges, der herunder kan være påvirket at det politiske beslutningsnetværk (NPM). Dertil følger en sammenligning af funktionaliteten af tillidsbaseret ledelse på kommunalt ledelsesplan med NPM styringstilgangen og hertil påpege konflikterne, der opstår ved implementering af nye ledelsesstile. Hvilket følgende opgøres imod den institutionelle teoretiske baggrund om tillidsbaseret ledelse, og dermed yderligere påpege samt anskueliggøre kvaliteterne og problematikkerne omkring styringsforståelsen. Interne forhandlingsprocessor, samarbejdsrutiner, værdier, normer og ansvarsfordelinger, kan være vanskelige at placere. Dette skyldes hovedsageligt, at tilliden overlader arbejdsfunktioner til den individuelle eller i mindre opdelte grupperinger. Antageligvis er det derfor besværligt at anskueliggøre tillidssamarbejdet i Børneområdet, da det har forskellige betydninger og facetter for den enkelte leder. Tydeliggørelsen af denne ledelsesstrategi, må derfor fremskaffes ved 12

13 kvalitative interviews og analyser, der kan påpege hvilke incitamenter, redskaber og relationer der ligger til grund for den tillidsbaserede ledelses praksis. For at sætte denne ledelsesopfattelse i perspektiv, søges en forståelse og fortolkning af styringspraksissens omfang. Gennem specifikation af genstandsfeltet kan det passende præciseres: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse som skal fortolkes og udlægges i videnskabelig praksis (Højberg, 2004: 309). Hermeneutikken appellerer til problemstillingen, idet den ikke begrænser sig fra beskæftigelse med tværfaglige komplekser. Der fremmanes ikke en altoverskyggende metodisk tilgang for udformningen af undersøgelsesprocessen, hvilket forekommer behjælpeligt, da det understøtter forestillingen om, at en udtømmende sandhed ikke kan fremarbejdes igennem de taksonomiske niveauer (ibid., 320). Hermeneutikken er i almen forståelse opbygget af tre bestanddele: Forståelse 4, udlægning 5 samt applikation 6. Herigennem vil projektet imødekomme problematikker med en forforståelse, der bliver redefineret igennem realiseringen omkring det teoretiske og empiriske materiale. Herefter vil problematikkerne blive fortolket igennem en horisontsammensmeltning af forståelse, teori og empiri. Den endelige applikation, er resultatet af den gennemgående refleksive proces, som projektet undergår ved opsummeringer, og refleksionsafsnit Videnskabens gyldighed via sandhedsbegrebet Der arbejdes åbent og tilspørgende til genstandsfeltet, hvilket rykker forforståelsen og fordommene til problemstillingerne, og udvikler derved en mere helstøbt besvarelse. Men fremviser teoretisk set kun kvalificerede antagelser om det genstandsfelt, der pryder undersøgelsens nuværende virkelighed. ( ) forsøg på at komme hinsides subjektivisme og objektivisme ( ) (Ibid., 332). Sandhedsaspektet forekommer forholdsvist diffust, da sandheden ikke dannes empirisk eller subjektivistisk. Agenten kan ikke kontrollere fremkomsten af sandheden, da det defineres som en hændelse ved selve horisontsammensmeltningen. Denne sandhed, 4 At realisere en genstand som en genstand 5 Hvordan kan denne genstand tydes og fortolkes 6 Hvordan anvendes genstandstydningen i praksis 13

14 forstås bedre som en sandhedsforventning end en reel endegyldig og objektiv sandhed. Det skyldes, at agenter er sandhedssøgende og vil frembringe en forventning om gyldigheder og ugyldigheder. Agenter vil derimod aldrig være i stand til at frembringe den objektive sandhed, da individet både er begrænset af ressourcer, såvel som egen forforståelse og fordomme Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Rapporten vil gennemgående belyse anvendte hermeneutiske videnskabsteoretiske udgangspunkt, igennem en refleksiv tankeproces, der udmundes i en opsummering efter ethvert relevant analyseafsnit. Metodefremgangen er benyttet, for at fremhæve og præcisere den opnåede viden, der ikke fremkom umiddelbar inden afsnittes afslutning. Denne videns fremvinding er kontinuerlig, i den forstand, at fremskaffelsen af et vidensområde, automatisk vil generere endnu et. Denne proces forekommer muligvis ufrugtbar, da den tydeligvis adskiller sig fra specifik sandhedssøgen. Derimod bidrager den til forståelsen af forudsætningerne for hvad der indirekte kan konkluderes. Reflekteringen eksisterer både implicit og eksplicit i rapporten, og skal tydeliggøre de implicitte passager for at kreere en afrundet forståelseshorisont. Eksempelvis fremviser problemfeltet en underbevidst forventning om at den specificerede problematisering, det teoretiske og empiriske materiale, samt bagvedliggende ræsonnement, tillader det maksimale udbytte af analysen (Olsen og Pedersen 2003: 148). En fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen forventes dermed, at kunne fremskaffes igennem en belysning af tillidsbaseret ledelse og en undersøgelse af dennes konflikter med NPM i Børneområdet. Der reflekteres over anvendelse af analyse, metode, empiri, fordomme og teori. Det formodes, at dette vil forbedre evnen til at betragte forforståelsen, fordomme, samt den historiskbetingede analyse, og dermed opnå en tydeligere forståelse af undersøgelserne. ( ) denne model betyder altså ikke, at alt skal vendes videnskabsteoretisk, men at man som en del af sin analyse refleksivt fra- og tilvælger videnskabsteoretiske diskussioner ud fra væsentlighedskriterier (ibid., 149) Visse begrænsninger og problematikker er forbundet med benyttelsen af denne refleksive videnskabsteoretiske fremgangsmåde, som herunder kortlægges. 14

15 Den refleksive analyseproces er teoretisk uendelig, og derfor anderkendes ugennemskueligheden af projektets totale størrelsesomfang. Projektet kan dermed ikke påpege alle facetter og nuancer ved problemstillingen. Afgrænsningen af teorien, empirien og analysen er derved essentiel, da visse forhold vil forblive uberørte, selvom de muligvis kunne have relevans for projektets udformning og konklusion. Den implicitte forforståelse af begreberne inddrages ved analyseafsnittet, da det antages at være uladsiggørligt at redegøre dybdegående for alle begreber, pga. temaets kompleksitet. Dog argumenteres der for at denne metodiske afvikling af projektets analytiske helhed, gennemgående anskueliggør projektets bagvedliggende forståelser og formuleringer. Den refleksive metodeproces burde tilvejebringe en helhed ved projektets analytiske afsnit. Processen skulle derved gennemgående påpege de bagvedliggende forståelser og formuleringer Valg af videnskabsteori Det hermeneutiske videnskabsteoretiske valg har overvejende taget udgangspunkt i den empiriske og teoretiske baggrund. Dette er begrundet ved det forholdsvist uudforskede fænomen tillidsbaseret ledelse. Hertil forventes det at en sammenblanding af erfaringsbaseret og epistemologisk materiale er nødvendigt for, at kunne belyse strategien i et tilstrækkeligt omfang. Projektgruppen fungerer som kreatører og formidlere under interviewene. Hermeneutikken muliggør en række forståelses udvidende metodologiske redskaber, (bl.a. den hermeneutiske cirkel 7, horisontsammensmeltning 8, forståelsesaspekter 9 ), til at behandle projektgruppens indflydelse på samtalerne.. Der forudsættes, at der ikke eksisterer idealtyper, som man metodisk kan arbejde ud fra (Ibid., ). Den kritiske og den filosofiske hermeneutik er ganske 7 Der er tale om en universalistisk begrundelsesstruktur, hvor fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid., 321). 8 Sammensmeltningen mellem ens forståelse og fordomme udgør forståelseshorisonten, og er som udgangspunkt en indskrænket forståelse af verden, der dog transcenderes under horisontsammensmeltninger(ibid., 324). 9 Forståelsen er essensen indenfor hermeneutikken, og den filosofiske optik er historie og kontekstafhængig betinget(ibid., 321). 15

16 sammenlignelige i deres opfattelser af den fortolkningsvidenskabelige tradition. Begge retninger erkender, at forståelse er en ontologisk bestemmelse, da sprogligheden karakteriserer menneskeligheden. At dialog og samtale er essentielt for forståelsen af alle sammenhænge, og at fremhævelsen af disse sammenhænge aldrig foregår forudsætningsløst, men igennem fordomme/erkendelsesinteresser (Ibid., 334). Dette forklares herunder: Det handler om anerkendelsen af viden givet af autoriteten. Men det handler ikke om ukritisk og blindt at acceptere tingenes tilstand. Det handler om at acceptere den viden, autoriteten ligger inde med, og om at have tillid til, at denne viden sagtens kan være rationel og sand (Højberg, 2004: 334). Undersøgelsen beskæftiger sig gennemgående med forventningen om, at projektet indgår i en horisontsammensmeltning af fordomme, under interview og behandling projektets analyse. Den kritiske hermeneutik antager, at bestemte metoderedskaber, kan benyttes til at anskue reel viden. Der eksisterer ingen konkluderende redskaber under gennemarbejdelsen, men bestræber sig i stedet på at påpege sammenhænge, via refleksiv tilgang til teorien, analysen og diskussionen. Sammenfattende kan det fremhæves at den filosofiske hermeneutiske forståelse afviser en korrelation mellem sandhed og metode, men miskender ikke selve relevansen af metoders tilstedeværelse under videnskabelige undersøgelser. Igennem forbedring af metodebrug, kan der ikke akkumuleres fuldkommen videnskabelig viden (ibid., ). Projektet arbejder metodisk refleksivt, men producerer ingen endegyldige sandheder. Derimod en afspejling af den sociale virkelighed i Børneområdet Videnskabsteori under interview Projektet benytter sig af interview til gennemførelse af analysen. Nedenstående redegøres for videnskabsteoretiske tanker mht. gennemførelsen og anvendelsen af interview materiale. Dette har betydning for projektets forståelse og fortolkning af materialet. Den kvalitative interviewtilgang forsøger at tydeliggøre respondentens forståelseshorisont, handlinger og erfaringer, der udarbejdes igennem samtalens indhold. Fortolkningen af samtalen er primært tynget af projektets forforståelse. 16

17 Forforståelsen er ikke nødvendigvis negativt betonet, men derimod udslagsgivende for horisontsammensmeltningen, der frembringer en ny inter-subjektivitet. Den igangværende dialog præger uafbrudt interviewets udformning, og en refleksionen over interviewets naturlige progression er dermed afgørende for at anvende den nye viden. Interviewopsætningen kan præsentere et asymmetrisk magtforhold, da intervieweren besidder en dominerende position, ved givetvis at kunne kontrollere interviewet med sine spørgsmål. Tilsvarende kan det argumenteres, at interviewet kan præsentere den omvendte asymmetri, siden den interviewede kontrollerer den udsendte information. Analysen af de pragmatiske forhold og meningsbetydninger, gør det yderst relevant at benytte interviewformen (ibid., ) Interview metodologi Interviewene er hovedbestanddelen af projektets empiri. Der er foretaget fem samtaler, da det vurderes nødvendigt for at kunne besvare problemformuleringen. Alle fem samtaler er kvalitative, med formålet om at forstå temaer i den oplevede daglige praksis, ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Brinkmann og Kvale, 2009: 41). Man skal forstå meningen i folks oplevelser, afdække deres erfaringer, førend der gives videnskabelige forklaringer. Denne kvalitative metode giver projektet mulighed for at gå i dybden med ledelsesstrategier og deres indflydelse på de kommunale styringsprocesser. Dette kreerer overblik over relevante faktorer, og kan fremdrive en analyse over kommunale problematikker (Olsen og Pedersen, 2008: 231). Kendetegnende for den kvalitative fremgangsmåde er, at der ikke findes nogen standardteknikker eller regler for interviewene. Med den kvalitative interviewform, har man mulighed for uddybende samtalespørgsmål, der således tillader bredere indsigt, flere nuancer og dermed en forbedret forståelse af den komplekse kommunale ledelsesudformning (Kvale, 2000: 2). Informationen kan ikke generaliseres, men man modtager i stedet en specialiseret viden, om hvordan det forholder sig på det individuelle plan. Disse kvalitative interviews vægter forståelse og beskrivelse højt, og er grundlaget for analysen. Der er med den indsamlede data, søgt en mening eller sammenhæng, der er anvendt opgaven igennem (Olsen og Pedersen, 2008: 236). 17

18 Ifølge Steiner Kvale er der ingen almindelig procedurer for interviewforskning, og der er bevidsthed omkring forudsætningerne for ustrukturerede interviews 10 (Kvale, 1994: 26). Det vurderes tilstrækkeligt, at benytte sig af to interviewpersoner 11 fra forvaltningen og to fra områdeledelsen for at nærme os en erkendelse af genstandsfeltets kerneproblemstillinger. Interviewene undersøgte tillidsrelationen mellem områdeledere og de pædagogiske ledere, men vurderede derefter, at yderligere inddragelse af de pædagogiske ledere var irrelevant, da de ikke indgik i pilotprojektets tillidssammenhænge. Projektet vil i nedenstående afsnit foreligge en redegørelse af metoden. Metoden omfatter projektdesign, empirivalg samt teorivalg. Hensigten med metode afsnittet er at tydeliggøre, hvordan projektet har tilvejebragt de pågældende resultater i konklusionen Interview refleksioner Interview har en central rolle i dataindsamlingen, da der åbnes muligheder for belysning af forståelse, meningssystemer, kontekst, proceselementer, intentioner og billeder af situationer (Olsen og Pedersen, 2003; 240). Med udgangspunkt i evalueringsrapporten af pilotprojektet fra Roskilde Kommune er der foretaget interviews af forvaltningen (Interview 1 og mailkorrespondance 1) og områdeledere (Interview 2 og 3). Interviewene skulle samle erfaringer fra deres daglige praksis og forståelse af de ledelsesmæssige gevinster fra pilotprojektet. Metodisk set skulle dataindsamlingen af de interviewedes pragmatiske erfaringer, muliggøre en teoretisk analyse af projektets problemstillinger vedrørende tillidsbaseret ledelse. Metodisk har projektet været bevidste om at designe interviewenes spørgsmål således, at den interviewedes daglige praksis bidrager med nye forståelser af tillidsbaseret ledelse og dennes konflikter med NPM i Børneområdet. 10 Interview guide: Bilag 11 Foretog mailkorrespondance med Forvaltning B, pga. tidsmangel 18

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lobbyisme i EU. 21 december 2011. Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T.

Lobbyisme i EU. 21 december 2011. Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T. Lobbyisme I EU Skrevet af: Marc Møller Espersen Rikke Windfeld Kroman Christina Ihler Madsen Taus A.T. Jørgensen Thor Lidegaard Vejleder: Bent Eisenreich Institution og uddannelsestrin: Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation

Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Velkommen til 4. session af DOL modulet: Forandring udvikling og Innovation Karsten Juul-Olsen Dorte Venø Jacobsen Karsten@cubion.dk Dagsorden for i dag Velkomst og sang Dagens program og logbøger Hildebrandt

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere