Standardforside til projekter og specialer
|
|
- Karla Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Tillidsbaseret Ledelse i Roskilde Kommunes Børneområdet en undersøgelse af de konfliktfyldte forhold imellem tillidsbaseret ledelse og New Public Management styringsparadigmet Projektseminar/værkstedsseminar: Politik og Administration Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Peter Hvidkjær Jensen, Semester projekt PA B1 Taus Andreas Thrysøe Jørgensen, Semester projekt PA B1 1
2 Vejleders navn: Kasper Søndergaard Afleveringsdato: D.18. december 2012 Antal normalsider: (Se næste side) 61 Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)
3 1.0. Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Det empiriske genstandsfelt Videnskabsteori Videnskabsteoretisk introduktion Videnskabsteoretiske overvejelser Videnskabens gyldighed via sandhedsbegrebet Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Valg af videnskabsteori Videnskabsteori under interview Interview metodologi Interview refleksioner Metode Projektdesign Valg af empiri Primær empiri Teorivalg Refleksion af teorivalg Teori Indledning Tillidsbaseret ledelse i et ledelsesstrategisk perspektiv Tillidsbaseret Ledelse under NPM styring Styringsparadigmer i konflikt Styringsparadigmer i offentlige organisationer Konflikt Opsummering Analyse Indledning til analyse om forandringsteori Tillidsbaseret ledelse under forandring i den offentlige sektor Forandringsteori indenfor administrativ reform Dimensional opdeling af forandringsteorier Opsummering
4 Refleksion Tillidsrelationer og Styringsparadigmer i Børneområde Børneområdets tillidsrelationer Målbaseret kontrol vs. Værdibaseret kontrol Ressourceallokering vs. Regulerende adfærd Evalueringskrav vs. Selvkontrol Kvalitetskrav vs. Professionsfaglig autonomi Opsummering Kæmpende styringsparadigmer i Børneområdet Diskussion Indledning Står NPM i vejen? Korrekt udformning af Pilotprojektet? Er pilotprojektet et opgør mod NPM? Disputation af forandring i den offentlige ledelsesform Kritik af ledelse igennem rammestyring Opsummering Refleksion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger (A-Z) Rapporter og artikler (A-Z) Internetsider (A-Z) Appendix Interviewguide Det halvstrukturerede forskningsinterview Interview referater Forvaltning A Referat (Interview 1) Områdeleder A Interview referat (Interview 2) Områdeleder B Interview Referat (Interview 3) Forvaltning B (Mail Korrespondance 1) Konsulent A (Mail Korrespondance 2) Uddybende teoretisk materiale Tillid og kontrol
5 Tillid Kontrol Balance mellem tillid og kontrol Strategiske kompetencer i ledelse Politiske kompetencer Tekniske kompetencer Sociale kompetencer Institutionelt perspektiv Bilag
6 1.0. Indledning Denne rapport interesserer sig for tillidsbaseret ledelse, og de problematikker der opstår mellem implementering af denne og forskellige styringsparadigmer. Projektets indledende fordomme og forforståelse af tillidsbaseret ledelse var baseret på teorier, artikler og rapporter læst i begyndelsen af projektprocessen. Vi fandt frem til, at ledelsesstrategien har gavnlige bidrag til den offentlig ledelse, men litteraturen tilkendegiver ikke klare og entydige definitioner af tillidsbaseret ledelse. Tillidsbaseret ledelse, hvis implementeret i hele organisationen, skulle erstatte unødvendig kontrol med selvkontrol og selvledelse. Derudover er tillidsrelationen mellem lederen og medarbejderen essentielt for samarbejdet. Praktiseres tillidsbaseret ledelse, som en gennemgående strategi skulle organisationer opleve frigørelse af immaterielle ressourcer. Organisationer opnår derved stærk tillid, højere effektivitet, øget medarbejderengagement samt innovation. Der findes ikke meget publiceret kritisk teoretisk materiale der omhandler tillidsbaseret ledelse. Vi forefandt ledelsesstrategien til at udvise betydelige fordelagtigheder for offentlig styring. Ledelsen af de pragmatiske pædagogiske serviceydelser i dagsinstitutionerne, synes derudover at blive påfaldende mere nærværende. Formentlig pga. af de nærmest idealistiske muligheder, tillidsbaserede ledelse tilbød, forholder udgangspunktet sig kritisk til tankegangen. Vi forestillede os ingen dans på roser i kommunale sammenhænge. Antageligvis kan en sådan pragmatisk hypotese ikke bekræftes uden en undersøgelse af erfarne omstændigheder i kommunalt regi. Vi besluttede at undersøge Roskilde Kommunes Børneområde, som har arbejdet med tillidsbaseret ledelse under et pilotprojekt. Projektarbejdet gik hermeneutisk til værks for at forstå hvad og hvordan tillidsbaseret ledelse bidrager til den offentlige ledelse. Det forekom logisk at fortsætte en formidling af tillidsbaseret ledelse, som i Danmark er et relativt nyt ledelsesmæssigt begreb. Vi indsamlede derefter yderligere empiri gennem kvalitative interviews, mailkorrespondancer med ledelseskonsulenter. 6
7 Vi opnåede derefter en anden forståelse af tillidsbaseret ledelse og hvordan det praktiseres. Tillidsbaseret ledelse blev ikke implementeret i hele Børneområdet, men som en del af et omstruktureringsforløb af områdeledelsen. Efterfølgende kunne vi observere konflikter forbundet med implementeringen af tillidsbaseret ledelse. Det viste sig at den tillidsbaserede ledelse var underlagt forskellige styringsparadigmer og opererede ikke frit, som selvstændig ledelsesmæssig strategi. Styringsparadigmerne, såsom New Public Management, viste sig, at sætte grænser for udformningen af tillidsbaseret ledelse og dets resultater. Projektets analyse har til formål at forstå konflikterne og spændingsfeltet mellem tillidsbaseret ledelse og forskellige styringsparadigmer Problemstilling Projektet fokuserer på tillidsbaseret ledelse, som en alternativ ledelsesfrom, der kontrasterer styringsparadigmet New Public Management (NPM). NPM, som har domineret den offentlig styring i ca. 20 år, har været genstand for megen debat og modstand (Lund, 2010). Skældsord, som mistillidsregime, bureaukrati og minuttyranni, har præget den offentlig debat vedrørende NPM, og der synes at være et ønske om fornyelse af den offentlige styring og ledelse. Kvalitetsreformen lanceredes i 2007, med overskriften Bedre service og støre arbejdsglæde med det formål, at sætte skub i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor (Finansministeriet, 2012). Ifølge en undersøgelse, mener 55 % af lederne i kommunerne dog, at reformen ikke har skabt rammer for bedre kvalitet i det offentlige (Klausen, 2011). Det er ikke blevet hurtigere og nemmere at træffe beslutninger, og der er ikke blevet mindre bureaukrati ifølge Svend Askær, som er formand for Lederne (Lederne, 2010). Regeringen understreger også, at mange års statsstyring og detailregulering af kommunerne har øget mistilliden mellem stat og kommuner (Regering, 2011; 63). Statsstyring og detailregulering, hvorved regeringen har styret og kontrolleret kommunerne under markedslignende processuelle rammer. Alternativet er ifølge regeringen en liberaliseret, men samtidig forpligtende struktur for styring i kommunerne. Dette henleder opmærksomheden på regeringsønsket om integreringen af tillidsbaseret ledelse (Regering, 2011). Taget den økonomiske krise i betragtning påpeger regeringsgrundlaget netop vigtigheden af effektivisering i de offentlige 7
8 forvaltninger (Regering, 2011). Tillidsbaseret ledelse skulle kunne øge effektiviseringen i det offentlige, ved at frigøre sig kontrolsystemer og indføre tillid og selvledelse (Jagd, 2008). NPM synes at være gået for vidt nogle steder i det offentlige, men ifølge Henrik Hjortsdal er debatten ikke et spørgsmål om at afskaffe NPM (Lund, 2012). Den (NPM) har udviklet sig fra en oprindelig idé om at være et frigørende redskab til bedre styring og ledelse til et ressourceforbrugende og demotiverende ritual (Hjortsdal, 2007) Dette projekt antager, at tillidsbaseret ledelse indeholder ledelsesmæssige bidrag, som modsvar og alternativ til NPM-styringsparadigmet i styringen af det offentlige. Flere kommuner har taget nye initiativer i arbejdet med ledelse og styring af deres organisationer (Lund, 2012). Ifølge Jacob Torfing 1 er det et spørgsmål om tid, før nye styringsparadigmer opstår nedefra (Lund, 2012). Blandt andet har Roskilde Kommunes Børneområde gennemgået en omstrukturering, hvor tillidsbaseret ledelse blev sat på dagsordenen (LivingValue, 2010). Spørgsmålet går dermed på, om hvorvidt nye styringsparadigmer kan opstå uden at komme i konflikt med herskende styringsparadigmer. På problematisk vis, er flere styringsforståelser involveret i de kommunale beskæftigelses områders udvikling, hvilket bringer uoverensstemmelse i ledelsen (Majgaard, 2011). Svaret må være, at der opstår konflikter mellem kæmpende styringsparadigmer i det offentlige: Den (offentlig styring) er konfliktfyldt fordi den er mødested for kæmpende styringsparadigmer, som sætter hver sin dagsorden for, hvad der er rationelt og helhedsorienteret (Majgaard, 2011). Dette projekt vil undersøge tillidsbaseret ledelse, og hvilke elementer der udfolder sig i Roskilde Kommunes Børneområde. Dernæst vil projektet undersøge, hvilke styringskonflikter der opstår i Børneområdet i relation til tillidsbaseret ledelse og NPM. 1 Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. 8
9 1.2. Problemformulering Hvordan forstås det konfliktfyldte spændingsfelt mellem New Public Managementparadigmet og Tillidsbaseret Ledelses pragmatiske elementer i Roskilde Kommunes Børneområde? 1.3. Afgrænsning I erkendelse af tillidsbaseret ledelses store berøringsflade, må en tydelig afgrænsning af projektets genstandsfelt foretages. Nedenstående er projektets afgrænsning. Geografisk afgrænser projektet sig fra at undersøge andre kommuner end Roskilde, og internt i Roskilde Kommune er det valgt at undersøge tillidsbaseret ledelse i relevante dele af kommunen som organisation; Børneområdet, der praktiserede tillidsbaseret ledelse i et pilotprojekt, og derfor afgrænses der for at undersøge resterende dele kommunale afdelinger. Pilotprojektet var henvendt områdeledelsen under omstrukturering, og nævneværdig analyse omfatter derfor hverken de pædagogiske ledere eller medarbejderne i daginstitutionerne. I arbejdet med konflikterne i mellem styringsparadigmerne, anvendes kontroltilgange til at tydeliggøre spændingsfeltet i analysen. Yderligere dybdegående empirisk eller teoretisk baggrund for de udøvede kontrolformer er fravalgt, da vi ikke er interesserede i at undersøge selve kontrollen i casen men nærmere aspekterne af tillidsbaseret ledelse overfor NPM-styringsparadigmet. Projektet forholder sig til begreberne tillid og kontrol i et institutionelt ledelses perspektiv. Der afgrænses fra en diskussion mellem tillidssamfund vs. kontrolsamfund, da ambitionen er at holde fokus på ledelse inden for Roskilde kommune og de tilhørende ledelsesværktøjer, samt udfordringerne begreberne tillid og kontrol frembringer. Projektet redegør for det politiske pres offentlige organisationer er underlagt. Da projektet har valgt en fokusering på tillidsbaseret ledelse, som bidrag til offentlig styring, redegøres det politiske pres ikke uddybende. 9
10 1.4. Det empiriske genstandsfelt Dette kapitel har til formål at kridte banen op, altså øge forståelsen af feltet projektet undersøger. Afsnittet vil redegøre for en generel beskrivelse af Børneområdet, og hvem projektet har været i direkte kontakt med. Projektets genstandsfelt er Børneområdet i Roskilde Kommune og pilotprojektet vedrørende indførelse af tillidsbaseret ledelse. Indførelsen af tillidsbaseret ledelse var et led i en organisatorisk omstrukturering af 54 daginstitutioner til 8 områder 2, såkaldt områdeledelse. Områdelederne skulle have afklaret deres nye ledelsesroller, en form for forventningsafstemning og tillidsbaseret ledelse blev anvendt i denne proces. I samarbejde med konsulentfirmaet LivingValue gennemgik områdeledelsen pilotprojektet. Dette for at øge den langsigtede strategiske ledelse med diverse værktøjer for planlægning af det ledelsesmæssige arbejde, hvori tillidsbaseret ledelse indgik som kernen. Formålet med pilotprojektet var at gennemgå en glidende og succesfuld overgang til områdeledelse, via tillidsbaseret ledelse. Det teoretiske fundament i pilotprojektet er Alan Fox s teorier om lav- og højtillidsorganisationer, hvilket betyder høj deltagelse fra både forvaltningen og områdelederne (LivingValue, 2010). Evalueringsrapporten tilkendegiver, at pilotprojektet har gennemgået en overordnet succesfyldt implementering af områdeledelse, hvor områdeleder gruppen er trådt ind i deres nye roller med en inddragende og tillidsbaseret ledelsesstil. Yderligere kan det ifølge evalueringsrapporten konkluderes at modstanden mod områdeledelsen, og denne struktur er mindsket i løbet af pilotprojektet. Der er dog fundet behov for indsatser på forskellige områder for en yderligere optimering af strukturen. De punkter, som har relevans for dette projekt er: 1)Behov for optimering af de administrative opgaver og disses organisering. 2)Områdelederteamets fastholdelse af strategiske fokus/værktøjer samt videreudvikling af eksisterende Tillidsrammer samt identificere tilsvarende for områdeledelse. 3)Behov for rolleafklaring mellem forvaltning og områdelederne. Dette projekt tager fat i nogle af de problemstillinger, som udløber af overstående pilotprojekts evalueringsrapport (LivingValue, 2010) og foretager yderligere 2 Begyndelsesvist bestod omstruktureringen af 13 områder 10
11 undersøgelser af tillidsbaseret ledelse og dets ledelsesmæssige bidrag til offentlig ledelse. Til udformningen af opgaven, er der lånt materiale fra Områdeleder A. Det drejer sig om diplomopgaven; Områdeledernes vision 3. Dermed har undersøgelsen fået et uddybende kendskab til flere visioner og mål ved pilotprojektet samt udvidet den umiddelbare horisont inden for tillidsbaseret ledelse og omstrukturering af områdeledelsen. Diplomopgaven bidrager med en ekstra empirisk dimension af områdeledernes forståelsesforandringer af strategisk ledelse i forbindelse med pilotprojektet i Børneområdet. Nedenstående er en illustration af casen af Roskilde Kommunes Børneområde (Figur , Kilde: Eget design) Politik Tillidsbaseret Ledelse Børne- området NPM Pilotprojekt Tillidsbaseret ledelse undersøges i forhold til Børneområdets tillidsrelationer mm., bestående af forvaltningen og områdelederne. Tillidsbaseret ledelse og NPM undersøges for at forstå spændingsfeltet og problematikker ved implementering af nye paradigmer. Politik i case illustrationen undersøges ikke, men anerkendes at spille en betydelig rolle i styringen af Børneområdet. Næste afsnit præsenterer hermeneutikken, som det videnskabsteoretiske udgangspunkt for rapporten. 3 DFH, Opgave i Diplomuddannelse i ledelse, ledelse og organisation,
12 2.0. Videnskabsteori 2.1. Videnskabsteoretisk introduktion I denne udarbejdelse anvendes hermeneutikken som det videnskabsteoretiske fundament. Problemformuleringen kræver muligheden for en gennemgående analysebehandling, eksplicitering, fortolkning og diskussion af de kerneforståelser som genstandsfeltet indeholder. Den hermeneutiske approach fokuserer hovedsageligt på fortolkning og forståelse, og forekommer derfor essentiel som redskab til at behandle det empiriske og teoretiske materiale. Videnskabsteorien tilbyder en række metodiske værktøjer. Faglighedens styrke i projektet er undersøgt via en løbende refleksionsproces. Dette kan assistere den videnskabelige fremgangsmåde, herigennem den overordnede refleksion over begrebsanvendelsen (Olsen og Pedersen, 2003: 44). I stedet er en hermeneutisk analyse først og fremmest kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Højberg, 2004: 340) Videnskabsteoretiske overvejelser I forlængelse af problemfeltet fremgår det, at projektet fremviser en interesse for at belyse tillidsbaseret ledelse og spændingsfeltet mellem styringsparadigmer. Den parlamentariske styringskæde udgør genstandsfeltet, hvor børneområdets tillidsrelationer undersøges, der herunder kan være påvirket at det politiske beslutningsnetværk (NPM). Dertil følger en sammenligning af funktionaliteten af tillidsbaseret ledelse på kommunalt ledelsesplan med NPM styringstilgangen og hertil påpege konflikterne, der opstår ved implementering af nye ledelsesstile. Hvilket følgende opgøres imod den institutionelle teoretiske baggrund om tillidsbaseret ledelse, og dermed yderligere påpege samt anskueliggøre kvaliteterne og problematikkerne omkring styringsforståelsen. Interne forhandlingsprocessor, samarbejdsrutiner, værdier, normer og ansvarsfordelinger, kan være vanskelige at placere. Dette skyldes hovedsageligt, at tilliden overlader arbejdsfunktioner til den individuelle eller i mindre opdelte grupperinger. Antageligvis er det derfor besværligt at anskueliggøre tillidssamarbejdet i Børneområdet, da det har forskellige betydninger og facetter for den enkelte leder. Tydeliggørelsen af denne ledelsesstrategi, må derfor fremskaffes ved 12
13 kvalitative interviews og analyser, der kan påpege hvilke incitamenter, redskaber og relationer der ligger til grund for den tillidsbaserede ledelses praksis. For at sætte denne ledelsesopfattelse i perspektiv, søges en forståelse og fortolkning af styringspraksissens omfang. Gennem specifikation af genstandsfeltet kan det passende præciseres: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse som skal fortolkes og udlægges i videnskabelig praksis (Højberg, 2004: 309). Hermeneutikken appellerer til problemstillingen, idet den ikke begrænser sig fra beskæftigelse med tværfaglige komplekser. Der fremmanes ikke en altoverskyggende metodisk tilgang for udformningen af undersøgelsesprocessen, hvilket forekommer behjælpeligt, da det understøtter forestillingen om, at en udtømmende sandhed ikke kan fremarbejdes igennem de taksonomiske niveauer (ibid., 320). Hermeneutikken er i almen forståelse opbygget af tre bestanddele: Forståelse 4, udlægning 5 samt applikation 6. Herigennem vil projektet imødekomme problematikker med en forforståelse, der bliver redefineret igennem realiseringen omkring det teoretiske og empiriske materiale. Herefter vil problematikkerne blive fortolket igennem en horisontsammensmeltning af forståelse, teori og empiri. Den endelige applikation, er resultatet af den gennemgående refleksive proces, som projektet undergår ved opsummeringer, og refleksionsafsnit Videnskabens gyldighed via sandhedsbegrebet Der arbejdes åbent og tilspørgende til genstandsfeltet, hvilket rykker forforståelsen og fordommene til problemstillingerne, og udvikler derved en mere helstøbt besvarelse. Men fremviser teoretisk set kun kvalificerede antagelser om det genstandsfelt, der pryder undersøgelsens nuværende virkelighed. ( ) forsøg på at komme hinsides subjektivisme og objektivisme ( ) (Ibid., 332). Sandhedsaspektet forekommer forholdsvist diffust, da sandheden ikke dannes empirisk eller subjektivistisk. Agenten kan ikke kontrollere fremkomsten af sandheden, da det defineres som en hændelse ved selve horisontsammensmeltningen. Denne sandhed, 4 At realisere en genstand som en genstand 5 Hvordan kan denne genstand tydes og fortolkes 6 Hvordan anvendes genstandstydningen i praksis 13
14 forstås bedre som en sandhedsforventning end en reel endegyldig og objektiv sandhed. Det skyldes, at agenter er sandhedssøgende og vil frembringe en forventning om gyldigheder og ugyldigheder. Agenter vil derimod aldrig være i stand til at frembringe den objektive sandhed, da individet både er begrænset af ressourcer, såvel som egen forforståelse og fordomme Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Rapporten vil gennemgående belyse anvendte hermeneutiske videnskabsteoretiske udgangspunkt, igennem en refleksiv tankeproces, der udmundes i en opsummering efter ethvert relevant analyseafsnit. Metodefremgangen er benyttet, for at fremhæve og præcisere den opnåede viden, der ikke fremkom umiddelbar inden afsnittes afslutning. Denne videns fremvinding er kontinuerlig, i den forstand, at fremskaffelsen af et vidensområde, automatisk vil generere endnu et. Denne proces forekommer muligvis ufrugtbar, da den tydeligvis adskiller sig fra specifik sandhedssøgen. Derimod bidrager den til forståelsen af forudsætningerne for hvad der indirekte kan konkluderes. Reflekteringen eksisterer både implicit og eksplicit i rapporten, og skal tydeliggøre de implicitte passager for at kreere en afrundet forståelseshorisont. Eksempelvis fremviser problemfeltet en underbevidst forventning om at den specificerede problematisering, det teoretiske og empiriske materiale, samt bagvedliggende ræsonnement, tillader det maksimale udbytte af analysen (Olsen og Pedersen 2003: 148). En fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen forventes dermed, at kunne fremskaffes igennem en belysning af tillidsbaseret ledelse og en undersøgelse af dennes konflikter med NPM i Børneområdet. Der reflekteres over anvendelse af analyse, metode, empiri, fordomme og teori. Det formodes, at dette vil forbedre evnen til at betragte forforståelsen, fordomme, samt den historiskbetingede analyse, og dermed opnå en tydeligere forståelse af undersøgelserne. ( ) denne model betyder altså ikke, at alt skal vendes videnskabsteoretisk, men at man som en del af sin analyse refleksivt fra- og tilvælger videnskabsteoretiske diskussioner ud fra væsentlighedskriterier (ibid., 149) Visse begrænsninger og problematikker er forbundet med benyttelsen af denne refleksive videnskabsteoretiske fremgangsmåde, som herunder kortlægges. 14
15 Den refleksive analyseproces er teoretisk uendelig, og derfor anderkendes ugennemskueligheden af projektets totale størrelsesomfang. Projektet kan dermed ikke påpege alle facetter og nuancer ved problemstillingen. Afgrænsningen af teorien, empirien og analysen er derved essentiel, da visse forhold vil forblive uberørte, selvom de muligvis kunne have relevans for projektets udformning og konklusion. Den implicitte forforståelse af begreberne inddrages ved analyseafsnittet, da det antages at være uladsiggørligt at redegøre dybdegående for alle begreber, pga. temaets kompleksitet. Dog argumenteres der for at denne metodiske afvikling af projektets analytiske helhed, gennemgående anskueliggør projektets bagvedliggende forståelser og formuleringer. Den refleksive metodeproces burde tilvejebringe en helhed ved projektets analytiske afsnit. Processen skulle derved gennemgående påpege de bagvedliggende forståelser og formuleringer Valg af videnskabsteori Det hermeneutiske videnskabsteoretiske valg har overvejende taget udgangspunkt i den empiriske og teoretiske baggrund. Dette er begrundet ved det forholdsvist uudforskede fænomen tillidsbaseret ledelse. Hertil forventes det at en sammenblanding af erfaringsbaseret og epistemologisk materiale er nødvendigt for, at kunne belyse strategien i et tilstrækkeligt omfang. Projektgruppen fungerer som kreatører og formidlere under interviewene. Hermeneutikken muliggør en række forståelses udvidende metodologiske redskaber, (bl.a. den hermeneutiske cirkel 7, horisontsammensmeltning 8, forståelsesaspekter 9 ), til at behandle projektgruppens indflydelse på samtalerne.. Der forudsættes, at der ikke eksisterer idealtyper, som man metodisk kan arbejde ud fra (Ibid., ). Den kritiske og den filosofiske hermeneutik er ganske 7 Der er tale om en universalistisk begrundelsesstruktur, hvor fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid., 321). 8 Sammensmeltningen mellem ens forståelse og fordomme udgør forståelseshorisonten, og er som udgangspunkt en indskrænket forståelse af verden, der dog transcenderes under horisontsammensmeltninger(ibid., 324). 9 Forståelsen er essensen indenfor hermeneutikken, og den filosofiske optik er historie og kontekstafhængig betinget(ibid., 321). 15
16 sammenlignelige i deres opfattelser af den fortolkningsvidenskabelige tradition. Begge retninger erkender, at forståelse er en ontologisk bestemmelse, da sprogligheden karakteriserer menneskeligheden. At dialog og samtale er essentielt for forståelsen af alle sammenhænge, og at fremhævelsen af disse sammenhænge aldrig foregår forudsætningsløst, men igennem fordomme/erkendelsesinteresser (Ibid., 334). Dette forklares herunder: Det handler om anerkendelsen af viden givet af autoriteten. Men det handler ikke om ukritisk og blindt at acceptere tingenes tilstand. Det handler om at acceptere den viden, autoriteten ligger inde med, og om at have tillid til, at denne viden sagtens kan være rationel og sand (Højberg, 2004: 334). Undersøgelsen beskæftiger sig gennemgående med forventningen om, at projektet indgår i en horisontsammensmeltning af fordomme, under interview og behandling projektets analyse. Den kritiske hermeneutik antager, at bestemte metoderedskaber, kan benyttes til at anskue reel viden. Der eksisterer ingen konkluderende redskaber under gennemarbejdelsen, men bestræber sig i stedet på at påpege sammenhænge, via refleksiv tilgang til teorien, analysen og diskussionen. Sammenfattende kan det fremhæves at den filosofiske hermeneutiske forståelse afviser en korrelation mellem sandhed og metode, men miskender ikke selve relevansen af metoders tilstedeværelse under videnskabelige undersøgelser. Igennem forbedring af metodebrug, kan der ikke akkumuleres fuldkommen videnskabelig viden (ibid., ). Projektet arbejder metodisk refleksivt, men producerer ingen endegyldige sandheder. Derimod en afspejling af den sociale virkelighed i Børneområdet Videnskabsteori under interview Projektet benytter sig af interview til gennemførelse af analysen. Nedenstående redegøres for videnskabsteoretiske tanker mht. gennemførelsen og anvendelsen af interview materiale. Dette har betydning for projektets forståelse og fortolkning af materialet. Den kvalitative interviewtilgang forsøger at tydeliggøre respondentens forståelseshorisont, handlinger og erfaringer, der udarbejdes igennem samtalens indhold. Fortolkningen af samtalen er primært tynget af projektets forforståelse. 16
17 Forforståelsen er ikke nødvendigvis negativt betonet, men derimod udslagsgivende for horisontsammensmeltningen, der frembringer en ny inter-subjektivitet. Den igangværende dialog præger uafbrudt interviewets udformning, og en refleksionen over interviewets naturlige progression er dermed afgørende for at anvende den nye viden. Interviewopsætningen kan præsentere et asymmetrisk magtforhold, da intervieweren besidder en dominerende position, ved givetvis at kunne kontrollere interviewet med sine spørgsmål. Tilsvarende kan det argumenteres, at interviewet kan præsentere den omvendte asymmetri, siden den interviewede kontrollerer den udsendte information. Analysen af de pragmatiske forhold og meningsbetydninger, gør det yderst relevant at benytte interviewformen (ibid., ) Interview metodologi Interviewene er hovedbestanddelen af projektets empiri. Der er foretaget fem samtaler, da det vurderes nødvendigt for at kunne besvare problemformuleringen. Alle fem samtaler er kvalitative, med formålet om at forstå temaer i den oplevede daglige praksis, ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Brinkmann og Kvale, 2009: 41). Man skal forstå meningen i folks oplevelser, afdække deres erfaringer, førend der gives videnskabelige forklaringer. Denne kvalitative metode giver projektet mulighed for at gå i dybden med ledelsesstrategier og deres indflydelse på de kommunale styringsprocesser. Dette kreerer overblik over relevante faktorer, og kan fremdrive en analyse over kommunale problematikker (Olsen og Pedersen, 2008: 231). Kendetegnende for den kvalitative fremgangsmåde er, at der ikke findes nogen standardteknikker eller regler for interviewene. Med den kvalitative interviewform, har man mulighed for uddybende samtalespørgsmål, der således tillader bredere indsigt, flere nuancer og dermed en forbedret forståelse af den komplekse kommunale ledelsesudformning (Kvale, 2000: 2). Informationen kan ikke generaliseres, men man modtager i stedet en specialiseret viden, om hvordan det forholder sig på det individuelle plan. Disse kvalitative interviews vægter forståelse og beskrivelse højt, og er grundlaget for analysen. Der er med den indsamlede data, søgt en mening eller sammenhæng, der er anvendt opgaven igennem (Olsen og Pedersen, 2008: 236). 17
18 Ifølge Steiner Kvale er der ingen almindelig procedurer for interviewforskning, og der er bevidsthed omkring forudsætningerne for ustrukturerede interviews 10 (Kvale, 1994: 26). Det vurderes tilstrækkeligt, at benytte sig af to interviewpersoner 11 fra forvaltningen og to fra områdeledelsen for at nærme os en erkendelse af genstandsfeltets kerneproblemstillinger. Interviewene undersøgte tillidsrelationen mellem områdeledere og de pædagogiske ledere, men vurderede derefter, at yderligere inddragelse af de pædagogiske ledere var irrelevant, da de ikke indgik i pilotprojektets tillidssammenhænge. Projektet vil i nedenstående afsnit foreligge en redegørelse af metoden. Metoden omfatter projektdesign, empirivalg samt teorivalg. Hensigten med metode afsnittet er at tydeliggøre, hvordan projektet har tilvejebragt de pågældende resultater i konklusionen Interview refleksioner Interview har en central rolle i dataindsamlingen, da der åbnes muligheder for belysning af forståelse, meningssystemer, kontekst, proceselementer, intentioner og billeder af situationer (Olsen og Pedersen, 2003; 240). Med udgangspunkt i evalueringsrapporten af pilotprojektet fra Roskilde Kommune er der foretaget interviews af forvaltningen (Interview 1 og mailkorrespondance 1) og områdeledere (Interview 2 og 3). Interviewene skulle samle erfaringer fra deres daglige praksis og forståelse af de ledelsesmæssige gevinster fra pilotprojektet. Metodisk set skulle dataindsamlingen af de interviewedes pragmatiske erfaringer, muliggøre en teoretisk analyse af projektets problemstillinger vedrørende tillidsbaseret ledelse. Metodisk har projektet været bevidste om at designe interviewenes spørgsmål således, at den interviewedes daglige praksis bidrager med nye forståelser af tillidsbaseret ledelse og dennes konflikter med NPM i Børneområdet. 10 Interview guide: Bilag 11 Foretog mailkorrespondance med Forvaltning B, pga. tidsmangel 18
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereSTYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015
STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereVærdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis
Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereForandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt
Forandring, dogmer og livsduelighed Lars Goldschmidt Disposition Forandring som livsvilkår Forny eller forsvind Forny eller bryd sammen Vi har selv skabt skandalen Forandring kræver udgangspunkt, mål,
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereSend mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber
Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereLedelse under forandringsprocesser
Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereTillidsbaseret Ledelse Workshop den 4. oktober 2011
Tillidsbaseret Ledelse Workshop den 4. oktober 2011 Agenda Velkomst Introduktion til Tillidsbaseret Ledelse Tillid på organisatorisk niveau Refleksionsøvelse Tillid på gruppeniveau Refleksionsøvelse Tillid
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mere