VEJLEDERE VISER VEJEN HOVEDRAPPORT 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDERE VISER VEJEN HOVEDRAPPORT 2013"

Transkript

1 VEJLEDERE VISER VEJEN HOVEDRAPPORT 2013

2 VEJLEDERE VISER VEJEN KØNSMAINSTREAMING AF UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNINGEN HOVEDRAPPORT 2013 Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn Sparring: Kenn Warming, Kirsten Precht, Mandana Zarrehparvar og Marie Munk Reimert Ansv.: Susanne Nour Magnusson Tak til UU Nordvestjylland, UU København, UU Køge Bugt og UU Silkeborg. Endvidere tak til Jan Bauditz, Kommunernes Landsforening; Jan Kampmann, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet; Lene Poulsen, Program for Vejledning og Voksenpædagogik, Professionshøjskolen UCC; Helle Moe Jensen, UU-vejleder, UU København; Peter Plant, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og Maruska la Cour Mosegaard, Ministeriet for Ligestilling og Kirke Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K 1403 København K Telefon Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på

3 SI DE HOVE INDHOLD 1 INDLEDNING FORMÅL PROJEKTETS AKTIVITETER BAGGRUND DEN RETLIGE RAMME UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING (UU) UU NORDVESTJYLLAND OG UU KØBENHAVN METODE MÅLGRUPPE DE INDIVIDUELLE INTERVIEWS FOKUSGRUPPEINTERVIEW FØLGEGRUPPE AFGRÆNSNING 12 2 ANALYSE HVORDAN KØN SPILLER EN ROLLE I VEJLEDNINGEN FYSISK FREMTRÆDEN ERFARINGER MED KØNSUTRADITIONELLE VALG FORSKELLIGE FORHOLD FOR DRENGE OG PIGER I KØNSUTRADITIONELLE FAG ÅRSAGER TIL AT FORETAGE KØNSUTRADITIONELLE VALG VEJLEDERNES HANDLINGER I FORHOLD TIL KØNSUTRADITIONELLE VALG MYTEDANNELSE ANDRE AKTØRERS INDFLYDELSE FORÆLDRE FOLKESKOLEN VEJLEDNING FOR DE FÅ VEJLEDERNES VIDEN OM LIGESTILLINGSFORPLIGTELSEN 29 3 KONKLUSION 31 4 ANBEFALINGER ANBEFALINGER TIL MINISTERIELT NIVEAU ANBEFALINGER TIL DET KOMMUNALE NIVEAU ANBEFALINGER TIL UU-INSTITUTIONERNE 36 5 REFERENCER 39

4 KAPITEL 1 1 INDLEDNING Danmark har et kønsopdelt arbejdsmarked. For eksempel er mere end 60 procent af de erhvervsaktive ansat indenfor områder, som er markant domineret af det ene køn 1. Denne opdeling kommer konkret til udtryk ved, at kvinder primært er beskæftigede i den offentlige sektor, og mænd i højere grad ansatte i det private erhvervsliv. Kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er gang på gang blevet fremhævet som en af de væsentligste årsager til uligelønnen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, som ligger på ca. 17 % 2. Ønsker man at gøre noget ved dette, så er det væsentligt, at opdelingen og uligelønnen ses i relation til og som konsekvens af blandt andet de kønsopdelte uddannelsesmønstre, som er fødekæden til arbejdsmarkedet. I uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet dominerer piger/kvinder inden for omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge/mænd er overrepræsenterede inden for håndværk, teknik, IT og naturvidenskab. Institut for Menneskerettigheder (IMR) er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan på køn, og har dermed til opgave at bekæmpe usaglig forskelsbehandling samt fremme ligestilling og lige muligheder blandt kønnene. Med afsæt i ovennævnte finder IMR det ligestillingsmæssigt relevant at sætte særligt fokus på unges lige muligheder uanset køn i forbindelse med uddannelsesvalg og de kønsopdelte uddannelsesmønstre. IMR ønsker at rette et strukturelt fokus på systemet og undersøge, hvordan de relevante myndigheder i dette tilfælde landets centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) løfter deres ligestillingsmæssige opgave. Derfor gennemfører IMR i 2013 projektet Vejledere viser vejen kønsmainstreaming af uddannelses- og erhvervsvejledningen og udarbejder en række kvalificerede anbefalinger til, dels hvordan bevidsthed om kønsnormer og kønsstereotyper kan blive øget i uddannelses- og erhvervsvejledningen, dels hvordan andre aktører kan handle og agere for at fremme lige muligheder uanset køn i uddannelsessystemet. UU Nordvestjylland og UU København er samarbejdspartnere i dette projekt, 4

5 som er finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirkes Pulje til fremme af ligestilling. 1.1 FORMÅL Projektets formål falder i fire dele: at belyse, hvilken rolle køn spiller i vejledningen af unge til en ungdomsuddannelse at skabe professionel opmærksomhed på eksisterende kønsnormer og kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvejledningen at skabe øget bevidsthed omkring emnet i UU-regi at sætte fokus på den ligestillingsforpligtelse, som offentlige myndigheder er underlagt, jf. Ligestillingsloven. Hensigten med at fokusere på disse fire punkter er, at muligheden for, at flere drenge og piger foretager uddannelsesvalg uafhængigt af deres køn fremmes. 1.2 PROJEKTETS AKTIVITETER Projektet består af en lang række delaktiviteter, som tilsammen bidrager til et solidt og anvendeligt grundlag for formulering af en række anbefalinger, som er at finde sidst i rapporten. Disse er: Kvalitative undersøgelser hos henholdsvis UU Nordvestjylland og UU København. Det kvalitative datamateriale består af enkeltinterviews med vejledere og ledere, observationer af vejledningssamtaler samt fokusgruppeinterviews med unge Supplerende interviews med vejledere fra UU Køge Bugt og UU Silkeborg To undersøgelsesrapporter målrettet henholdsvis UU Nordvestjylland og UU København baseret på de respektive kvalitative undersøgelser To workshops i henholdsvis UU Nordvestjylland og UU København med deltagelse af cirka 20 vejledere fra hvert UU-center To opsamlingsrapporter indeholdende de væsentligste pointer fra de to workshops Hovedrapport indeholdende generelle anbefalinger på baggrund af de to undersøgelsesrapporters resultater Afholdelse af midtvejsmøde med deltagelse af fem vejledere fra hvert UUcenter Udvikling af animationsfilm 3 til brug i vejledningen, som har til formål at få primært de unge til at reflektere over deres egne forestillinger om køn og uddannelsesvalg 5

6 Udvikling af et visuelt dialogredskab 4, som bruges til at fokusere en dialog blandt vejledere omkring kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen. Redskabet har været brugt i de to workshops (Bilag 1) Udvikling af manual til brug af animationsfilmen Epinion-rundspørge blandt UU-vejledere fra alle landets UU-centre om kønsbevidsthed i vejledningen 5 Folder, der på kort vis formidler projektets primære resultater og aktiviteter. 1.3 BAGGRUND Opdelingen i det danske uddannelsessystem og dermed også på arbejdsmarkedet kommer til udtryk ved, at piger/kvinder dominerer uddannelses- og arbejdsområder inden for omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge/mænd dominerer inden for håndværk, teknik, IT og naturvidenskab. Konsekvenserne af denne opdeling er uhensigtsmæssige og velkendte; arbejdsmarkedet bliver ufleksibelt, flaskehalse opstår, økonomisk ulighed opstår, og menneskelige ressourcer og talenter udnyttes ikke i tilstrækkelig grad 6. Samfundets kønsnormer om uddannelse og arbejde indebærer en forestilling om, at bestemte evner og interesser opfattes at ligge mere til piger/kvinder, mens andre ligger mere til drenge/mænd. Normerne er indlejret i de unges fremtidsorienteringer og uddannelsesvalg, hvilket manifesterer sig på flere niveauer i uddannelsessystemet, hvor en tydelig kønsopdeling som nævnt er konsekvensen. Disse forestillinger om kønnenes forskellige evner og interesser bidrager således til, at piger og drenge bliver begrænsede i deres uddannelsesvalg og dermed også i deres udfoldelsesmuligheder i samfundslivet. Projektet arbejder ud fra en antagelse om, at en mere kønsbevidst vejledning 7 vil være med til at fremme lige muligheder uanset køn i forbindelse med uddannelsesvalg, samt på sigt bryde de kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked. Valget af uddannelses- og erhvervsvejledning som omdrejningspunkt for projektet skal ses i lyset af en række undersøgelser af vejledning på folkeskoleområdet 8. Disse konkluderer, at vejlederne ofte er uopmærksomme på, at deres råd og vejledning kan være kønsstereotypificerende, og dermed, at de unge drenge og piger ikke reelt får lige muligheder for at vælge blandt alle uddannelsesretninger. Derfor er vejledning et vigtigt sted at sætte ind, da en øget bevidst- og opmærksomhed kan være med til at bryde med stereotype opfattelser af dels uddannelser som kønnede, dels hvad drenge og piger kan og bør beskæftige sig med. Det har således været en ambition med projektet at undersøge, hvordan vejledere anno 2013 forholder sig til et kønsperspektiv i deres vejledningspraksis. 6

7 1.4 DEN RETLIGE RAMME Den danske ligestillingslov er en generel lov, som skal fremme ligestilling i alle samfundets funktioner, herunder i forbindelse med uddannelsesvejledning og uddannelse. Ligestillingslovens formålsbestemmelse 1 lyder: Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. Loven indeholder en række regler, som i samspil med hinanden skal bidrage til at opfylde lovens formål. De handler om forbud mod kønsdiskrimination, adgang til positiv særbehandling, regler om de offentlige myndigheders overvågning af eget ligestillingsarbejde (ligestillingsredegørelser) og regler om kønssammensætning i offentlige udvalg, ledelser mv. Af særlig betydning er pligten til kønsmainstreaming 9 i 4, der bestemmer: Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. 4, som i denne rapport kaldes ligestillingsforpligtelsen, pålægger alle offentlige myndigheder at arbejde for ligestilling mv. som en integreret del af deres sædvanlige opgavevaretagelse. Politiske og administrative ledere og ansatte skal altså, som led i deres funktion og svarende til deres ansvar mv., integrere hensyntagen til ligestilling i deres arbejde. Det område, inden for hvilket offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, omfatter både personaleadministrationen i det offentlige (rekruttering, karriereudvikling og fastholdelse/afskedigelse, løn mv.) og varetagelsen af ressortområdet i form af myndighedsudøvelse (beslutning af forvaltningsafgørelser om tilladelser, tildeling af ydelser mv.) og præstation af tjenesteydelser, det vil sige offentlig service. For UU-området betyder det, at både selve UU-centeret og de statslige og kommunale myndigheder, som i øvrigt har ansvar i relation til UU s vejledningsindsats, har forpligtelsen. Opgaven består i at synliggøre de 7

8 ligestillingsmæssige udfordringer i relation til uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder kende relevante kønsopdelte data og viden, med henblik på, at UU i sin aktivitet og sine tilbud kan tage kønnene i ligelig betragtning, undgå diskrimination og helt generelt kende de kønsspecifikke konsekvenser af sin aktivitet. UU må i den forbindelse efterspørge eller eventuelt selv fastlægge konkrete ligestillingsmål, som skal være retningsgivende for tilrettelæggelse af vejledningsarbejdet i samklang med ligestillingspligten. 1.5 UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING (UU) Med afsæt i den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 10, og alle unge skal have et liv med uddannelse og arbejde, blev uddannelses- og erhvervsvejledningen styrket med Vejledningsreformen i Vejledningen skal således i særlig grad bidrage til, at de uddannelsesvalg, de unge træffer, bliver til størst mulig gavn for den enkelte og samfundet som helhed. I 2004 overgik vejledningen af eleverne i folkeskolen således til Ungdommens Uddannelsesvejledning, og der er i dag 53 UU-centre fordelt over hele landet, som tilsammen dækker alle folkeskolerne. Hvor skolevejlederen tidligere fungerede som både lærer og vejleder på den enkelte skole, så er UU-vejlederne ikke længere ansat på skolerne, men i de regionale UU-vejledningscentre, hvor de har vejlederfunktionen på et antal skoler. Lovgrundlaget for denne vejledningsopgave findes i Bekendtgørelse om lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Med udgangspunkt i dette lovgrundlag eksisterer der en række indsatser, som UU-vejlederen er forpligtet til at iværksætte. Bekendtgørelsen sætter med andre ord rammerne for arbejdet med eleverne, men organiseringen og tilrettelæggelsen af de forskellige indsatser er fleksibel og varierer således fra kommune til kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6. til 10. klasse. UU-vejlederne har desuden til opgave at opsøge unge under 25 år, som ikke er i gang med eller ikke har gennemført en uddannelse. Tilrettelæggelse, indhold og prioritering af vejledningsindsatsen sker med vægt på elever, der uden en særlig vejledningsindsats skønnes at ville få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde og/eller gennemføre en ungdomsuddannelse. UU-centrene er ofte oprettet som et samarbejde mellem flere kommuner. De har typisk et center, hvor der blandt andet gives vejledning til unge uden tilknytning til et bestemt uddannelsessted. Mange steder er der desuden oprettet lokalkontorer med vejledning af unge i området. Det meste af 8

9 vejledningen til elever i grundskolen og 10. klasse finder dog sted på den enkelte skole UU NORDVESTJYLLAND OG UU KØBENHAVN UU Nordvestjylland er et flerkommunalt center, der er etableret som et samarbejde mellem kommunerne Lemvig, Struer og Holstebro med Holstebro som administrationskommune. Der er 18 fuldtidsansatte vejledere, som er inddelt i tre forskellige teams, der dækker de geografiske områder Lemvig, Struer og Holstebro. 12 UU København er en serviceinstitution under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, som varetager uddannelses- og erhvervsvejledning for unge i kommunen. UU København har cirka 150 medarbejdere, heraf cirka 120 vejledere, som er organiseret i en række teams med fokus på forskellige målgrupper METODE Grundlaget for analysen i denne rapport er et kvalitativt datamateriale, som er produceret af IMR i marts 2013 i UU Nordvestjylland samt i marts-april 2013 i UU København. I UU Nordvestjylland består det kvalitative materiale af: Syv observationer af vejledningssamtaler Ti individuelle interviews med vejledere Et fokusgruppeinterview med unge tilknyttet centeret Et uformelt interview med centerets leder. I UU København består det kvalitative materiale af: Otte observationer af vejledningssamtaler Ni individuelle interviews 14 med vejledere Observation af et fælles fredagsmøde for unge i virksomhedspraktik Et fokusgruppeinterview med unge tilknyttet centeret To individuelle interviews med områdeledere. Disse to UU-centre er valgt ud fra kriterier om geografisk spredning og UUcentrenes forskellige størrelser og organisering. Det er forsøgt at finde to centre med størst mulig divergens, for at opnå en tilpas bredde i datamaterialet og herigennem få så mange forskellige perspektiver på emnet som muligt. 9

10 Analysen redegør for de fælles tendenser, som bliver beskrevet af vejledere i UU Nordvestjylland og UU København. For at perspektivere de tendenser, som identificeres i UU København og UU Nordvestjylland, suppleres der med interviews fra: To interviews fra UU Køge Bugt Tre interviews fra UU Silkeborg. Undersøgelsens afsæt i kvalitative data gør, at resultaterne hverken kan eller skal fremstå som repræsentative for alle UU-centre eller UU-vejledere. Den kvalitative metode giver indsigt i vejledernes praksis, og herigennem opnås en forståelse af handlinger og mønstre i relation til kønnets rolle i vejledningen. Resultaterne bidrager til at give IMR et kvalificeret og praksisforankret indblik i, hvilken rolle, køn kan spille i vejledningen, og med afsæt i denne viden udleder vi på analytisk vis en række mere generelle tendenser, som går på tværs, og dermed kan siges at være af mere generel karakter MÅLGRUPPE Projektets primære målgruppe er unge drenge og piger, der modtager uddannelses- og erhvervsvejledning i forbindelse med påbegyndelse af ungdomsuddannelse, skift til anden ungdomsuddannelse og afbrudt ungdomsuddannelse. Projektets sekundære målgruppe er UU-vejlederne, som afgrænses til at udgøre netop de vejledere, der arbejder med disse grupper af unge, og dermed også udfører uddannelses- og erhvervsvejledningen i de pågældende UU-centre. Rationalet er, at en indsats overfor projektets sekundære målgruppe (vejlederne) vil bidrage til de ønskede forandringer for projektets primære målgruppe (de unge) DE INDIVIDUELLE INTERVIEWS IMR har ønsket at søge bred indsigt i UU-vejledningen, og derfor er repræsentanter fra UU-centrenes forskellige teams inddraget. For UU Nordvestjylland gælder det inddragelse af vejledere fra de tre teams Holstebro, Struer og Lemvig, og for UU København gælder det vejledere fra de eksisterende teams med erfaringer fra forskelige bydele og miljøer i Københavns Kommune. IMR har bestræbt sig på at sikre en ligelig kønsfordeling blandt interviewpersonerne. Alle de interviewede vejledere har enten den tidligere vejlederuddannelse, eller den nye diplomuddannelse i uddannelses, - erhvervs- og karrierevejledning. 10

11 Interviewet med lederen fra UU Nordvestjylland har til formål at få indsigt i problemstillingen fra lederens synsvinkel. Da interviewet er blevet foretaget som en uformel samtale inddrages det ikke direkte i analysen. Områdelederne fra UU København er medtaget som interviewpersoner i kraft af deres mangeårige erfaring som vejledere, og således indgår de i analysen på lige fod med de andre interviews. For at sikre anonymiteten fremstår alle citater derfor som udsagn fra vejledere. De 27 vejlederinterviews er af cirka en times varighed og er blevet optaget til brug for analyse og dokumentation. Interviewene fandt sted på interviewpersonernes respektive arbejdspladser, hvor to repræsentanter fra IMR var til stede som henholdsvis interviewer og observatør. Interviewet blev styret af en løst struktureret interviewguide (se Bilag 2). Den tilgang gør, at undersøgelsens fokus på kønnets rolle i vejledningen har været hovedomdrejningspunktet, men efterlader samtidig plads til inddragelse af parametre som for eksempel etnicitet, socioøkonomiske forhold og geografi. Der er ikke direkte fokus på disse parametre i undersøgelsen, men de inddrages når det fremkommer relevant. De to UU-centres kønsopdelte statistikker over uddannelsesvalg 15 er i flere tilfælde blevet inddraget undervejs i interviewene for at skabe perspektivering og refleksion FOKUSGRUPPEINTERVIEW For at få et indblik i den primære målgruppes opfattelse og forståelser for køn, uddannelsesvalg, vejledning mv., er der foretaget to fokusgruppeinterview med unge tilknyttet henholdsvis UU Nordvestjylland og UU København. UU-centrene har stået for rekrutteringen af de unge, og det er forsøgt tilstræbt at sikre en nogenlunde ligelig kønsfordeling blandt deltagerne. Deltagerne i fokusgrupperne var alle såkaldte uafklarede unge, som alle var i en proces, hvor de skulle til at vælge eller påbegynde en ny ungdomsuddannelse. Under fokusgruppeinterviewene var såvel en interviewer som en observatør fra IMR til stede, og de varede knap en times tid. Der blev, som ved de individuelle vejlederinterviews, gjort brug af en løst struktureret interviewguide (se Bilag 3), hvor intentionen var at belyse de unges syn på køn i forhold til a) uddannelsesvalg og bestemte uddannelser, b) de unges erfaringer med kønsutraditionelle valg samt c) deres erfaringer med vejledning i forhold til valg af uddannelse. 11

12 Alle interviews er efterfølgende transskriberet i deres fulde længde, hvorefter de er blevet tematiseret til brug for analysen. Anonymiserede uddrag af de individuelle interviews og fokusgruppeinterviewene indgår i analysedelen FØLGEGRUPPE Til projektet har der været tilknyttet en følgegruppe, hvis formål har været at kvalitetssikre indhold, diskutere projektets delresultater undervejs og give feedback til både delrapporter, animationsfilm og anbefalinger. Følgegruppen består af seks medlemmer, som er repræsentanter fra: Kommunernes Landsforening Roskilde Universitet Professionshøjskolen UCC Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ungdommens Uddannelsesvejledning Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Følgegruppen har mødtes tre gange i løbet af projektperioden. 1.7 AFGRÆNSNING Valget af Ungdommens Uddannelsesvejledning som genstandsfelt for undersøgelsen beror på et ønske om at undersøge, hvordan den lovgivningsmæssige forpligtelse forvaltes og efterleves i praksis. Projektet tager dog ikke afsæt i en resultatorienteret tilgang, hvor hensigten er at få vejledere til at overtale unge til at vælge en kønsutraditionel uddannelse. Derimod er formålet med projektet at skærpe UU-centrenes bevidsthed omkring kønnets rolle i vejledningen, og dermed at sikre et fokus på lige muligheder i forbindelse med uddannelsesvalg uanset køn. Projektet anlægger et praktisk snarere end et forskningsmæssigt afsæt, hvorfor formålet er at tilvejebringe praktisk viden, som kvalificerer de anbefalinger, som undersøgelsen munder ud i. Det er velkendt, at nogle mennesker ikke identificerer sig selv som drenge/mænd eller piger/kvinder, men måske som en blanding eller noget helt tredje. Begrebet transpersoner er et paraplybegreb, der anvendes om personer, hvis opfattelse af egen kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de er blevet født med. I visse tilfælde kommer 12

13 dette til udtryk igennem valg af påklædning, adfærd eller en fysisk ændring af kroppen, herunder kønskorrigerende behandlinger. I denne rapport tager vi dog udgangspunkt i et binært kønssystem (dreng/mand og pige/kvinde), da forskning om de kønsopdelte uddannelsesvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked tager udgangspunkt i kønsopdelte data, på baggrund af disse to kønskategorier. Eksisterende forskning, analyser og undersøgelser relateret til emnerne køn, vejledning, arbejdsmarked, uddannelse mm. inddrages løbende. Litteraturen anvendes som supplement til, og til understøttelse af de tendenser, der er blevet fremhævet under de individuelle interviews samt i fokusgruppeinterviewet. Litteraturen omfatter undersøgelser af kvalitativ såvel som af kvantitativ karakter. 13

14 KAPITEL 2 2 ANALYSE Analysen tager udgangspunkt i, hvad vejlederne har fortalt IMR i denne undersøgelse af køn og vejledning, og disse udsagn understøttes enkelte steder af de unges udsagn. Det er altså primært vejledernes syn på de forskellige temaer, som IMR har præsenteret under interviewene, som synliggøres i den følgende analyse. Citaterne er udvalgt på baggrund af et omfattende datamateriale. De bruges til at illustrere analytiske pointer og er ofte eksemplariske. Når der i det følgende refereres til undersøgelsen, henvises der til det kvalitative datamateriale. 2.1 HVORDAN KØN SPILLER EN ROLLE I VEJLEDNINGEN Undersøgelsen viser, at vejlederne ikke agerer særligt kønsbevidste i deres vejledningspraksis og de ser ikke, at køn spiller en vigtig rolle i deres vejledning. Derimod spiller etnicitet og sociale forhold for mange vejledere en større rolle, og er for dem et mere relevant fokuspunkt end køn. Alle er dog bevidste om og fortæller om den skæve kønsfordeling, der eksisterer på de forskellige uddannelser og gennem disse fortællinger opstår en forståelse af pige- og drengefag. I interviewene svarer de fleste, at de ikke vejleder forskelligt i forhold til den unges køn, men de kommer alligevel med en række udsagn, der peger på, at køn i visse vejledningssituationer får en betydning for, hvordan der vejledes. Umiddelbart efterlader vejlederne således et indtryk af at være kønsblinde i deres vejledning, men ved nærmere granskning af interviewene fremgår det, at de alle italesætter en tydelig opfattelse af køn og uddannelse og samspillet mellem disse 16. Som følgende udtalelse afspejler, påvirker vejledernes opfattelse af, hvad der er henholdsvis pige- og drengefag i høj grad hvilke uddannelser, den unge bliver præsenteret for: 14

15 IMR: Men når du så lægger erhvervsuddannelserne på bordet, vægter du så også lige så meget at fortælle en dreng om SOSU eller...? Vejleder: Nej, der bliver jeg nødt til lige at være helt ærlig. Nej. Det kan jeg da godt lige høre mig selv sige, hvis jeg sidder med en pige: Nå, men dér har du alle byggefagene, er der nogle der nej? Godt. Så går jeg over til de der sociale og pædagogiske uddannelser. At vejlederne fravælger at gå i dybden med bestemte fag for henholdsvis piger og drenge, beskrives af flere som en ubevidst handling, de ikke tænker nærmere over i det daglige, men som giver anledning til refleksion i interviewene. Flere mener, at det er umuligt at se sig helt fri for egne forestillinger om køn og uddannelse, som forklares her: Men man bærer jo nogle ting med sig ind i vejledningen. Og det gør jeg jo også. Men jeg prøver da på at gøre mig fri af det. Men altså, det tænker jeg da ikke, at man kan gøre sådan fuldstændig. Jeg tror mere, det handler om at se det i øjnene, at der er nogle ting, som spiller ind dér. Der udtrykkes også en bevidsthed omkring, hvilke kønnede karaktertræk, der kan tilknyttes vejlederprofessionen, som formuleret her af en mandlig vejleder: ( ) at man måske som kvindelig vejleder er mere sådan omsorgspræget og opbakkende og beskyttende, og sådan nogle ting, ikke? Hvorimod man som mandlig vejleder, så er man måske sådan: Det må du sgu selv finde ud af eller Kom nu i gang. Sådan mere pågående, ikke? Og appellerer til selvstændighed og frigørelse og sådan nogle ting også. Ligesom mor og far derhjemme, ikke? Dette aspekt er ikke undersøgt nærmere, da det ligger uden for undersøgelsens egentlige fokus, og ikke eksplicit forfølges i interviewene, men det præsenteres her for at illustrere en stereotyp kønsopfattelse, som eksisterer blandt mandlige og kvindelige vejledere, idet traditionelle maskuline karakteristika knyttes til mændene, og kvindelige ditto til kvinderne

16 2.1.1 FYSISK FREMTRÆDEN At forestillinger om henholdsvis pige- og drengefag kan påvirke vejledningen, skal ikke kun ses i forhold til, hvorvidt faget opfattes som primært egnet til piger eller drenge, men er i lige så høj grad knyttet til den unges fysiske fremtræden og de forestillinger om fysisk formåen, som vejledere knytter til den unge samt til de enkelte ungdomsuddannelser. Flere af vejlederne udtrykker som illustreret nedenfor at det ofte er, når en pige fremstår som en drengepige eller robust, at kønsutraditionelle valg fremlægges som en mulighed: Men, hvis der sidder en lille fin pige med lange røde negle, så tror jeg, at jeg har lidt svært ved at præsentere kønsutraditionelle valg. Men hvis der sidder en pige, som er en rigtig drengepige, så tror jeg måske, så ville jeg mere tro, at det kunne være noget for hende. Undersøgelsen viser en tendens til, at vejlederne lader sig styre af egne forestillinger om køn og uddannelse, og derfor i praksis undlader at præsentere drenge og piger for den samme bredde af uddannelser. Det skyldes vejlederens forestillinger om, hvordan fysisk fremtræden har særlig betydning for den unges forudsætninger og interesse i en uddannelse. Interessant er det, at det ikke defineres efter, hvorvidt eksempelvis en pige vurderes til at klare sig i et mandsdomineret fag, men mere, hvorvidt et individ, der fremstår som feminin, maskulin, robust, tynd eller skrøbelig, kan passe til det pågældende fag. Det opdeles altså ikke kun efter, om det er en dreng eller pige, men efter om individets fysiske fremtræden opfattes som feminint eller maskulint: ( ) Men sidder der en skrøbelig pige, eller en lille tynd skrøbelig dreng, så er det første, jeg siger ikke Du skulle være murer. 2.2 ERFARINGER MED KØNSUTRADITIONELLE VALG Vejledernes erfaringer med kønsutraditionelle valg 18 er få, hvilket både afspejler sig i de få konkrete beretninger, og ligeledes afspejles i de tilgængelige statistikker fra de to UU-centre. Vejlederne er overvejende positivt stemte over for unges kønsutraditionelle uddannelsesvalg. Der er dog en tendens til, at vejlederne ubevidst lader kønnet spille en forstyrrende 19 rolle i vejledningen af en ung, der vil et 16

17 kønsutraditionelt uddannelsesvalg. Det er således i disse situationer, når den unges valg rykker ved vejledernes forestillinger af køn og uddannelse, at kønnet bliver en afgørende faktor for vejledningens udfald. Overordnet set har vejlederne begrænset kendskab til unge, der har foretaget kønsutraditionelle uddannelsesvalg, og derfor har de ikke mange konkrete erfaringer at tale ud fra: Igen, jeg ville virkelig bakke op om det og blive positivt overrasket, men jeg ville blive overrasket. Eller overrasket, jeg tror ikke, at jeg ville tænke så meget, at det er et besynderligt valg, men overrasket fordi det er så sjældent, at det sker. Vejledernes erfaringer med unges kønsutraditionelle uddannelsesvalg er, at det ikke altid lykkes, fordi der er en del bump på vejen: IMR: Har du erfaring med nogle unge, som har taget et kønsutraditionelt valg? Vejleder: Ikke, hvor det er gået godt. IMR: Nej, hvor det er gået galt? Vejleder: Jamen, de stopper. IMR: Hvorfor? Vejleder: Jamen, det kan der være mange årsager til. Det kan være noget med deres bagland. At de ikke får den opbakning, de skal have der. Det kan også være nogle arbejdsgivere, ikke? Eller nogle ting i uddannelsen, som de ikke havde forudset kunne blive svært på grund af deres køn. En generel betragtning er, at vejlederne oplever, at drenge tager flere kønsutraditionelle valg end piger. Dette skyldes blandt andet, at mulighederne for at søge over i et kønsutraditionelt fag anses for flere for drengenes vedkommende, og der er ligeledes en oplevelse af, at de har nemmere vilkår, da der er stor efterspørgsel efter drenge i kvindedominerede fag. En vejleder fortæller: Vejleder: Drenge, der søger frisøruddannelsen, de har nemmere ved at finde elevplads, så der behøver man ikke at advare. Det synes jeg ikke, og de har også nemmere ved at få nogle af de der pædagogiske assistent pladser. IMR: Fordi der er efterspørgsel? 17

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Dagsorden. Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune. Der afholdes møde den 10. december 2009 kl. 15.30 i lokale 83 på rådhuset i Aabybro.

Dagsorden. Ligestillingsudvalget for Jammerbugt Kommune. Der afholdes møde den 10. december 2009 kl. 15.30 i lokale 83 på rådhuset i Aabybro. Udviklingsafdelingen Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Mette Ankjær Jensen Direkte 7257 7464 met@jammerbugt.dk 01-12-2009 Sagsnr.: 1849-49352

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse

Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir August 2014 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus og

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Lov om ligestilling af kvinder og mænd

Lov om ligestilling af kvinder og mænd Om dataværktøjet Lov om ligestilling af kvinder og mænd 4. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsloven

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Næstved Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Næstved Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Næstved Kommune Vores gode eksempler for Næstved Kommune

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere