Årsberetning Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1.

Transkript

1 OPHAVSRETSLICENSNÆVNET Årsberetning Nævnets opgaver og sammensætning. Ophavsretslicensnævnet er nedsat i medfør af ophavsretslovens 47, stk. 1. Nævnets opgave er at træffe endelig administrativ afgørelse i sager vedrørende uenighed om størrelsen af vederlaget i forbindelse med benyttelse af beskyttede værker i overensstemmelse med lovens tvangslicensbestemmelser. Nævnet har desuden kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et radio- eller fjernsynsforetagende eller en godkendt rettighedsorganisation uden rimelig grund nægter tilladelse til kabelviderespredning af radio- eller fjernsynsprogrammer eller stiller urimelige vilkår herfor. Endelig kan nævnet påkende visse sager vedrørende individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af aftalelicenser. Nævnets virksomhed er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 762 af 2. oktober Nævnet havde i 1997 følgende sammensætning: Faste medlemmer: Højesteretsdommer Peter Blok (formand) Advokat Asger Thylstrup Advokat Hanne Bender Suppleanter: Højesteretsdommer Poul Sørensen Advokat Dorte Wahl Adjunkt Thomas Riis Kulturministeriets ophavsretskontor fungerer som sekretariat for nævnet. 1

2 2. Nævnets kendelser i Nævnet afsagde i 1997 to kendelser: Kendelse af 21. november 1997 i sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA, Kendelse af 16. december 1997 i sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa. Sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA. Sagen vedrørte fastsættelse af KODA s vederlag for 1997 for kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser, som ikke var omfattet af tvangslicensordningen i den dagældende 35 i ophavsretsloven, jf. bestemmelsens stk. 5, og 2, stk. 3, i lov nr af 27. december 1996 om ændring af ophavsretsloven. Baggrunden for sagen var, at kompetencen til at fastsætte vederlag for viderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser, der faldt uden for tvangslicensen i 35, for året 1997 var overført fra Kulturministeriet til Ophavsretslicensnævnet. KODA nedlagde påstande om pristalsregulering af de hidtil gældende tariffer. Kabeloperatørerne påstod principalt frifindelse og i de subsidiære påstande en egentlig omstrukturering af tarifstrukturen på KODA-området for så vidt angår programmer med en musikprocent mellem 10% og 40% samt programmer med såkaldt switching. TV 3 intervenerede i sagen og nedlagde selvstændig påstand om indførelse af et nyt trin på takstskalaen for de programmer, hvor musikindholdet udgør mellem 30% og 40%. KODA påstod over for TV3 principalt afvisning. Til støtte for sine påstande over for kabeloperatørerne gjorde KODA bl.a. gældende, at de hidtil gældende tariffer skulle pristalsreguleres under hensyn til den almindelige prisudvikling i samfundet. En manglende pristalsregulering ville efter KODA s opfattelse medføre en udhuling af KO- DA s vederlag, og der henvistes i den forbindelse til nævnets kendelse af 6. november 1996 vedrørende Copy-Dan-taksterne. KODA stillede sig desuden afvisende over for kabeloperatørernes subsidiære påstande om indførelse af en særlig takst for programmer med et musikindhold mellem 10% og 40% og om at ændre princip i tilfælde, hvor der foreligger switching. KODA begrundede sin 2

3 påstand om afvisning af TV3 s selvstændige påstand med, at det kun var kabeloperatørerne, som kunne være part i sagen, eftersom de var retligt og økonomisk ansvarlige over for KODA. Kabeloperatørerne gjorde bl.a. gældende, at spørgsmålet om pristalsregulering burde udskydes til de senere forhandlinger mellem KODA og kabeloperatørerne om en mere varig tarifstruktur gældende fra den 1. januar Der var således efter kabeloperatørernes opfattelse ikke grundlag for at fastsætte pristalsregulering for TV 3 gjorde bl.a. gældende, at selskabet som programleverandør havde en væsentlig og anerkendelsesværdig interesse i at kunne optræde som part i den pågældende sag. TV 3 henviste til, at KODA tidligere havde indgået aftale med TV 3 om vederlaget for kabelviderespredning, og at KODA fortsat indgik aftaler med visse andre programleverandører. Nævnet fastslog, at TV 3 ikke kunne indtræde som part i den pågældende sag, eftersom det retlige og økonomiske ansvar for kabelviderespredning efter loven påhviler ejerne af kabelanlæggene. Nævnet fandt ikke, at det kunne pålægges KODA at acceptere, at programleverandørerne skulle anses for parter i aftaler eller i sager for Ophavsretslicensnævnet i stedet for eller sammen med kabeloperatørerne. I forhold til kabeloperatørerne tog nævnet deres frifindelsespåstand til følge, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at der skulle føres forhandlinger mellem parterne om en mere varig tarifstruktur, som skulle gælde fra 1. januar 1998, og at spørgsmålet om pristalsregulering derfor burde indgå i disse forhandlinger. Sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa. Sagen vedrørte fastsættelse af vederlag for 1998 for kabelviderespredning af de radio- og fjernsynsudsendelser, som har været omfattet af den hidtidige tvangslicens - de såkaldte Copy-Dankanaler - jf. ophavsretslovens 35, 50 og 48, stk. 1. Baggrunden for sagen var, at der ikke mellem parterne kunne nås til enighed om vederlaget for kabelviderespredning pr. 1. januar 1998, hvor tvangslicensen blev omlagt til en aftalelicens. De indklagede brugerorganisationer nedlagde oprindelig påstand om afvisning af sagen, da de ikke fandt, at rettighedshaverne selvstændigt kunne indbringe en sag for nævnet. På baggrund af en tilkendegivelse fra nævnet om, at nævnet ikke kunne tilslutte sig brugerorganisationernes fortolkning af loven, blev afvisningspåstanden frafaldet. 3

4 Klagerne påstod principalt en generel takststigning samt pristalsregulering af de takster, som havde været gældende under tvangslicensordningen. Efter klagernes subsidiære påstande skulle taksterne pristalsreguleres. Endelig nedlagde klagerne en generel påstand om, at taksterne fremover hvert år automatisk skulle reguleres i overensstemmelse med prisudviklingen. De indklagede nedlagde påstande om frifindelse mod betaling efter en ny tarifstruktur foreslået af indklagede eller fastsat af nævnet. De indklagede kunne endvidere ikke acceptere klagernes påstand om fremtidig pristalsregulering. Til støtte for sine påstande gjorde klagerne blandt andet gældende, at omlægningen fra en tvangslicens til en aftalelicens betød, at det påhvilede de indklagede at godtgøre, at de af klagerne fremsatte vederlagskrav var urimelige. Begrundelsen for vederlagskravene var, at der skulle tages hensyn til prisudviklingen, og at vederlaget for Copy-Dan-kanalerne ikke svarede til markedsprisen. De indklagede gjorde blandt andet gældende, at det ikke kunne udledes af den ændrede formulering af kabelbestemmelserne i ophavsretsloven, at bevisbyrden for vederlagskravets urimelighed skulle påhvile de indklagede kabeloperatører. De indklagede var endvidere af den opfattelse, at der var taget højde for prisudviklingen i Østre Landsrets dom af 16. januar 1996 samt i Ophavsretslicensnævnets afgørelse af 6. november 1996, hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at der var sket en udhuling af rettighedshavernes vederlag. Til støtte for de indklagedes påstand om ændring af grundtaksten blev det gjort gældende, at vederlaget for kabelviderespredning af nationale kanaler burde være gratis eller i hvert fald væsentligt mindre end vederlaget for viderespredning af udenlandske kanaler. Dette skyldtes blandt andet, at omkostningerne ved produktion af de nationale udsendelser allerede var dækket gennem licensbetaling. Endelig tog de indklagede afstand fra kravet om en fremtidig automatisk pristalsregulering af taksterne, eftersom dette spørgsmål ikke havde været forhandlet mellem parterne, og idet en sådan ordning ikke efter kabeloperatørernes opfattelse ville kunne fastsættes løsrevet fra den vederlagsordning, der ønskedes reguleret. Nævnet konstaterede indledningsvis, at bevisbyrdebetragtninger ikke kunne tillægges afgørende betydning, og at afgørelsen måtte træffes på grundlag af en samlet vurdering af samtlige relevante hensyn. Herefter fastslog nævnet, at nationale kanaler skal indgå på lige fod med udenlandske ved fastsættelsen af vederlagets størrelse. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at indføre et yderligere trin på den degressive takstskala. Omvendt fandtes heller ikke klagernes påstand om en generel prisforhøjelse tilstrækkeligt begrundet. Herefter fastslog nævnet, at vederlaget for 1998 skulle beregnes på grundlag af vederlaget for 1997 med en forhøjelse svarende til udviklingen i nettoprisindekset. Taksterne blev herefter fastsat til følgende pr. husstand: 4

5 For til og med 3 TV-kanaler og samtlige radiokanaler (grundtakst) For hver TV-kanal ud over 3 til og med et samlet antal af 6, pr. kanal For hver TV-kanal ud over 6 til og med et samlet antal af 12, pr. kanal For hver kanal ud over 12, pr. kanal 56,63 kr. 12,54 kr. 6,27 kr. 3,83 kr. Endelig fandt nævnet ikke at burde pålægge de indklagede at acceptere en bestemmelse om automatisk pristalsregulering, da indførelsen af en sådan ordning måtte bero på parternes aftale. 3. Verserende sager. Der er for tiden 3 verserende sager ved nævnet. Det drejer sig om: Sag nr. 68: The Voice of Scandinavia mod Gramex. Sagen drejer sig om fastsættelse af vederlaget for anvendelse af beskyttede fonogrammer ved udsendelse i satellitradio, jf. ophavsretslovens 68. Sag nr. 69: TV1000 mod KODA. Sagen drejer sig om fastsættelse af vederlaget for kabelviderespredning af et kodet program, som først dekodes hos brugerne. Sag nr. 71: Gramex mod Radio Viborg. Sagen vedrører fastsættelse af vederlaget for en lokalradios anvendelse af fonogrammer, jf. ophavsretslovens Oversigt over nævnets kompetence og afsagte kendelser. Det vedhæftede bilag indeholder en opdateret oversigt over nævnets kompetence med henvisning til de pågældende bestemmelser i ophavsretsloven og i tilknytning hertil en oversigt over samtlige afsagte kendelser fordelt på sagskategorier. Kendelserne kan rekvireres i nævnets sekretariat: c/o Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K. København, den 28. april 1998 Peter Blok /Martin Kyst 5

6 Oversigt over Ophavsretslicensnævnets kompetence samt Ophavsretslicensnævnets (Tvangslicensnævnets) kendelser fordelt på sagskategorier Ophavsretslicensnævnet har i henhold til ophavsretslovens 47, stk. 1, kompetence til at træffe afgørelse i sager om fastsættelse af vederlagets størrelse på følgende områder: Gengivelse og spredning af eksemplarer af udgivne værker, der er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt andre personer, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, når gengivelsen eller eksemplarspredningen sker i erhvervsøjemed, jf. 17, stk. 1; Fremstilling af lydbøger og lydaviser med henblik på udlån til synshandicappede, jf. 17, stk. 4; Brug af værker i undervisningsantologier, jf. 18, stk. 1; Individuelle vederlagskrav til ikke-repræsenterede ophavsmænd, der omfattes af en aftalelicens, jf. 51, stk. 2; Vederlag for brug af udgivne lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v., jf. 68. Herudover er nævnet kompetent til at meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for: kabelviderespredning i tilfælde, hvor en godkendt rettighedsorganisation eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller fastsætter urimelige vilkår herfor, jf. 48, stk. 1; optagelse af radio- og tv-udsendelser til undervisningsbrug og til brug for syns- og hørehandicappede, jf. 48, stk. 2. Ved lov nr af 27. december 1996 er der sket visse ændringer i nævnets kompetence i sager om viderespredning af værker m.v., der indgår i radio- og fjernsynsudsendelser. Den gældende tvangslicensordning i lovens 35 er med virkning fra den 1. januar 1998 blevet omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. Muligheden for at få en bindende administrativ afgørelse i forhold til alle rettighedshavere består imidlertid fortsat. Efter den nyaffattede 48, stk. 1, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for samtidig og uændret kabelviderespredning af radio- og fjernsynsudsendelser i tilfælde, hvor godkendte rettig- 6

7 hedsorganisationer eller radio- og fjernsynsforetagender uden rimelig grund nægter at give tilladelse hertil eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår. Bestemmelsen gælder for alle udsendelsestyper, herunder kodede udsendelser, og har virkning fra den 1. januar Ved ændringslovens 2, stk. 3, blev der endvidere indført en væsentlig overgangsregel. Efter denne bestemmelse kunne Ophavsretslicensnævnet for året 1997 meddele den fornødne tilladelse til samt fastsætte de nærmere vilkår for videreudsendelse i kabelanlæg af værker, fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn af den i ophavsretslovens 35, stk. 5, nævnte karakter, såfremt rettighedshaverne efter ophavsretslovens 1, 65, 70 og 71 nægter at give samtykke til samtidig og uændret videreudsendelse over kabelanlæg eller tilbyder en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår o De afgjorte sager fordeler sig på de enkelte sagskategorier på flg. måde: 17, stk. 4 (tidligere 17, stk. 2): Sag nr. 39: Dansk Forfatterforening mod Danmarks Blindebibliotek; 18, stk. 1: Sag nr. 4: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler; sag nr. 4B: Dansk Komponistforening mod Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler II; sag nr. 7: Fotograf F.L. Kenett mod Gyldendalske Boghandel; sag nr. 12: UBVA mod Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag; sag nr. 18: Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark mod Dansk Forfatterforening; 35: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod TeleDanmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa. 51, stk. 2: Ingen sager. 68: Sag nr. 2: Gramex mod Danmarks Radio; sag nr. 9: Gramex mod Danmarks Radio II; sag nr. 17: Gramex mod Sammenslutningen af lokale radio- og TV-stationer i Danmark samt Lokalra- 7

8 dio Herning; sag nr. 20: Gramex mod Skagens Nærradio A.m.b.a..; sag nr. 21: Gramex mod Næstved Folkeradio; sag nr. 22 Gramex mod Radio RAFO A.m.b.a.; sag nr. 23: Gramex mod Odense Nærradio; sag nr. 24: Gramex mod Radio Vesterbro; sag nr. 25: Gramex mod Radio Aalborg; sag nr. 26: Gramex mod Århus Nærradio; sag nr. 28 : Gramex mod Frederikshavn Lokalradio A/S; sag nr. 29: Gramex mod Rhema Radio; sag nr. 30: Gramex mod The Voice (Frederiksberg Lokal Radio ApS); sag nr. 31: Gramex mod Sokkelund Radio; sag nr. 32: Gramex mod Aalborg Nærradio; sag nr. 33: Gramex mod Folkets Radio; sag nr. 34: Gramex mod Radio Randers; sag nr. 35: Gramex mod Radio Viborg; Sag nr. 37: Gramex mod Sokkelund Radio II; sag nr. 38: Gramex mod Radio Mercur; sag nr. 41: Gramex mod Radio HSR; sag nr. 43: Gramex mod Lokalradioen Linie 1; sag nr. 46: Gramex mod Radio SLR (Stenløse Lokal Radio) og Sky Radio; sag nr. 47: Gramex mod 67 lokalradioer; sag nr. 48: Gramex mod Rødding og Omegns Nærradio; sag nr. 50: Gramex mod Radio Næstved; sag nr. 52: Gramex mod Radio Sydkysten; sag nr. 56: Danmarks Radio mod Gramex; sag nr. 57: Gramex mod Radio Energy FM I (Lyngby); sag nr. 58: Gramex mod Radio Energy FM II (København); sag nr. 59: Gramex mod Radio CBB; sag nr. 60: Gramex mod Universitetsradioen; sag nr. 64: Radio Esbjerg mod Gramex. 48, stk. 1: Sag nr. 16: Copy-Dan's forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod P&T, KTAS, FKT, JKAS; sag nr. 19: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod en række antenneforeninger m.v.; sag nr. 61: Copy-Dans forvaltningssektor "Kabel-TV" og UBOD mod KTAS, Jydsk Telefon A/S, Fyns Telefon A/S og Tele Sønderjylland A/S; sag nr. 62: Skagen Antennelaug mod Eurosport Sales Organisation S.C.S; sag nr. 65: Tele Danmark A/S mod Deutsches Sportfernsehen GmbH (DSF); sag nr. 66: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele- Danmark A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening (KL) og Boligselskabernes Landsforening; sag nr. 70: Copy-Dan, foreningen Kabel-TV og UBOD mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes landsforening og Stofa. 48, stk. 2: Ingen sager. 2, stk. 3, i lov nr af 27. december 1996: sag nr. 67: KODA mod Tele Danmark Kabel TV A/S, Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Kommunernes landsforening, Boligselskabernes Landsforening og Stofa samt TV 3 mod KODA. 8