Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Ulla Larsen, Finn Olsen, Hanne Klit, Jesper Kiel, Flemming Madsen, Bruno Hansen Afbud: Bo Hansen, Arne Ebsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Dialogmøde med forsyningsselskaberne Kommuneplan 17 - Forudgående høring Frigivelse af midler til udskiftning af ABA anlæg og brandtekniske installationer på plejecentre Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af skolernes faglokaler Istandsættelse af Christiansmøllen BaggårdTeatrets regnskab 2015/ Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. ansøger om garanti for lån Orientering Lukket - Driftsudbud på veje og grønne områder Lukket - Ejendomshandel...12

2 Økonomiudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Økonomiudvalget den : Der er afbud fra Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T). Som suppleanter er indkaldt Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). Økonomiudvalget godkendte dette. Dagsorden godkendt. 2. Dialogmøde med forsyningsselskaberne 11/6556 Beslutningstema: Dialogmøde mellem forsyningsselskabernes formandskab og Økonomiudvalget. Indstilling: Direktionen indstiller, at Der tages højde for dialogen ved behandling af selskabernes budgetter og takster i december. Sagsfremstilling: Som led i Økonomiudvalgsbeslutning 19. januar 2016 om, at ejerstrategien blev suppleret med et krav om en tættere dialog mellem bestyrelserne og byrådet, afholdes dialogmøde af en times varighed mellem formandskabet (bestyrelsesformand, næstformand og direktører, for Svendborg Kraftvarme og Vand og Affald) og Økonomiudvalget. Mødet afvikles med en ½ times varighed for henholdsvis Svendborg Kraftvarme og Vand og Affald Mødedagsorden tager afsæt i ejerstrategiens afsnit 1 Overordnet strategi, og skal således sikre mulighed for dialog omkring: 1. Politiske og driftsmæssige målsætninger, herunder: a. Takster b. Effektiviseringer c. Miljørigtighed og arbejdsmiljø 2. Information og kommunikation 3. Klimapolitiske strategier og målsætninger, på den korte og lange bane 4. Sociale klausuler 1

3 Økonomiudvalget s møde den Selskabsstruktur og aktiviteter 6. Øvrige aktuelle forhold. Direktører introducerer med et kort oplæg om selskabernes aktiviteter i relation til ejerstrategien med fokus på det kommende budget. Lovgrundlag: Ejerstrategi for Svendborg Kommunes forsyningsselskaber. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 3. Kommuneplan 17 - Forudgående høring 16/23055 Beslutningstema: Beslutning om igangsætning af forudgående høring - indkaldelse af idéer og forslag til revision af Kommuneplan Indstilling: Direktionen indstiller, At der igangsættes forudgående høring vedrørende revision af kommuneplan med indkaldelse af forslag og idéer. Sagsfremstilling: Forhøring af kommuneplan Indkaldelse af idéer og forslag Vores steder Broen til fremtiden, Planstrategi 2016, blev vedtaget på byrådsmødet den 30/ Planstrategien er det politiske grundlag for revision af den gældende Kommuneplan Vores steder er et af hovedemnerne i den kommende kommuneplanrevision. Målet er at opnå en stærk hovedby og på den vis skabe grobund for stærke, tætte lokalsamfund i hele kommunen. Det gode miks af land og by skal bidrage til at fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen. Der skal ske en videreudvikling af de mange velfungerende lokalsamfund i kommunen, hvor der bygges videre på stedets kvaliteter indenfor natur, kultur, handel og service, som understøtter det gode liv. 2

4 Økonomiudvalget s møde den Svendborg skal forstærke sin rolle som hovedby for hele Sydfyn. Kommuneplanen skal sikre, at byen udvikler sig på tre fronter: Fornyelse, fortætning og samtidig bevaring af byens kvaliteter. Indsatsområder - Broen til fremtiden peger herudover på otte bropiller - fokusområder, der skal understøtte Svendborg-visionen om udvikling og vækst. Den kommende planperiode har derfor også særligt fokus på tre bropiller, Havn & Maritime Klynger, Uddannelsesklynger og Turisme og Natur, som vi kalder indsatsområder. Herudover det tværgående indsatsområde stærkt fynsk samarbejde. Temaer til revision Som beskrevet i planstrategien, skal følgende temaer i kommuneplanen revideres: Energi- og vindmølleplanlægning, som fordrer en fuld revision. Alle andre temaer revideres i mindre omfang: Detailhandel Natur Børn, unge og uddannelse Byudvikling/lokalområder Kultur og fritid Erhverv og turisme Trafik og infrastruktur Social, ældre og handicap Tekniske anlæg Borgerinddragelse hvad sker der nu Kommunen indkalder idéer og forslag til den kommende revision af kommuneplan i en såkaldt forhøring til brug i planlægningsarbejdet. Den forudgående høring løber i perioden 4. november januar I høringsperioden afholdes otte møder i kommunens lokalområder og i Svendborg by. Indkomne forslag og idéer fra høringen, samt input fra borgermøderne vurderes og prioriteres, så de danner grundlag for en kommuneplanrevision, der understøtter planstrategiens mål og fokusområder. Kommuneplanen skal sikre, at der foretages en egentlig disponering af byggemuligheder, infrastruktur, friarealer og sammenhængende natur og udviklingsmuligheder. Denne dagsorden præsenteres i alle udvalg, inden den behandles i byrådet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen. Lovgrundlag: Forhøring igangsættes i henhold til Planlovens 23 c. 3

5 Økonomiudvalget s møde den Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den : Godkendt. Ulla Larsen (V) var fraværende. Som suppleant deltog Ulrik Sand Larsen (V). Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. Henrik Nielsen (C) og Bo Hansen (A) deltog ikke i punktet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 4. Frigivelse af midler til udskiftning af ABA anlæg og brandtekniske installationer på plejecentre 16/24233 Beslutningstema: Bevilling og frigivelse af rådighedsbeløb i 2016 til ABA anlæg og brandtekniske installationer på plejecentre Indstilling: Direktionen indstiller, med videresendelse til godkendelse i Økonomiudvalget, at: Rådighedsbeløbet afsat i budgettet for 2016, på kr., til udskiftning af ABA anlæg og brandtekniske installationer på plejecentre, bevilliges og frigives Sagsfremstilling: Byrådet godkendte den 25. november 2014 igangsættelsen af projektet Nyt brand- og nødkaldeanlæg. Projektet er opdelt i to underprojekter: Udskiftning af nød- og kaldeanlæg på plejecentre og i hjemmeplejen Udskiftning af ABA anlæg og brandtekniske installationer på plejecentre 4

6 Økonomiudvalget s møde den Udbuddet på nød- og kaldeanlæg er afsluttet og implementeringen er ved at finde sted. Udskiftningen af ABA anlæg og brandtekniske installationer har været opholdt, grundet et evt. fælles kommunalt udbud af brandanlæg. Dette er ikke blevet til noget, hvorefter CETS har igangsat et udbud, omhandlende følgende 4 plejecentre: Thurø hus, Damgården, Ollerup Sandalsparken Arbejdet omhandler opsætning af nye ABA anlæg og udskiftning eller renovering af brandtekniske installationer, så som branddøre og ABDL. CETS forventer at igangsætte arbejdet i oktober 2016, med en forventet udgift på 2,5 mio. kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Byrådet godkendte den 25. november 2014 en samlet anlægsbevilling på 12,64 mio. kr. til nyt brand og nødkaldeanlæg, hvoraf de 4,05 mio. kr. skal brugs på ABA anlæg og brandtekniske installationer på plejecentre og 8,59 mio. kr. til nød- og kaldeanlæg på plejecentre og i hjemmeplejen. Udbuddet på nød- og kaldeanlæg er afsluttet og implementeringen er ved at finde sted. Det forventes på nuværende tidspunkt at dette projekt vil give et mindreforbrug, grundet licitationsresultatet. Rådighedsbeløbene for projektet ABA anlæg og brandtekniske installationer er i åerne 2014 til 2019, i mio. kr.: I alt 1,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 4,0 Midlerne i 2014 og 2015 er frigivet. Der er i budgettet for 2016 afsat kr. som kan bevilliges og frigives til ABA anlæg og brandtekniske installationer. Lovgrundlag: Kasse- og Regnskabsregulativet Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 5

7 Økonomiudvalget s møde den Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af skolernes faglokaler /20897 Beslutningstema: Frigivelse af rådighedsbeløb til renovering af skolernes faglokaler Indstilling: Direktionen indstiller til Økonomiudvalgets beslutning, at rådighedsbeløbet på kr. til renovering af skolernes faglokaler i 2016 bevilges og frigives Sagsfremstilling: Der er medio februar 2016 nedsat en koordinerende projektgruppe, som varetager den overordnede opgave med renovering af skolernes faglokaler. Der er i denne gruppe udarbejdet principper for anvendelse af puljen og funktionsbeskrivelser af fagområderne, som skal danne grundlag for den praktiske udførelse. Med udgangspunkt i principperne er der udarbejdet en rækkefølge for indsatsen. Issøskolen, Stokkebækskolen afd. Hesselager og Ørkildskolen indgår som de første projekter, dernæst følger Skårup Skole, Rantzausminde Skole og Nymarkskolen. Udførelsen på Issøskolen og Stokkebækskolen påbegyndes efteråret 2016, planlægning af Skårup Skole, Rantzausminde Skole og Nymarkskolen er i opstart. På Ørkildskolen indgår arbejdet i et samlet renoveringsprojekt sammen med underetagen på Ørkildskolen Øst Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der blev i forbindelse med vedtagelse af budget 2015 afsat et årligt rådighedsbeløb på 2 mio. kr. på investeringsoversigten i perioden til renovering af skolernes faglokaler. Det rådighedsbeløb, der er afsat i 2016, er på kr., og kan således bevilges og frigives. Uforbrugte anlægsmidler overføres til efterfølgende budgetår, jf. kommunens overførselsregler. Lovgrundlag: Kasse- og regnskabsregulativet Lov om folkeskolen Byggeloven Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : 6

8 Økonomiudvalget s møde den Indstilles, idet renoveringen gennemføres under hensyn til arealeffektiviseringen. Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 6. Istandsættelse af Christiansmøllen 16/19967 Beslutningstema: Godkendelse af Byggeprogram til istandsættelse af Christiansmøllen samt bevilling og frigivelse af rådighedsbeløb Indstilling: Direktionen indstiller, med oversendelse til godkendelse i Byrådet, at byggeprogrammet godkendes i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget Miljø, Klima- og Trafikudvalget bemyndiger administrationen til at udbyde projektet i begrænset licitation med op til 7 bydende og med tildelingskriteriet laveste pris samt at arbejder vedr. møllebyggeri og vinger, udbydes til særlig fagligt kvalificerede entreprenører og møllebyggere Byrådet meddeler en samlet bruttoanlægsbevilling på kr., hvoraf rådighedsbeløbene placeres med kr. i 2016 og mio. kr. i 2017 Byrådet godkender at ovenstående bruttoanlægsbevilling finansieres af kr., som er indarbejdet i investeringsoversigten i åerne 2016 og 2017 og at kr. finansieres gennem fondsmidler. Sagsfremstilling: I december 2013 blev det konstateret, at Christiansmøllen var i en så dårlig forfatning, at vingerne måtte tages af. Byrådet godkendte den 16. december 2014 en proces og handleplan (Scenarie A2) til begrænsning af møllens skader og fremtid sikring. Endvidere besluttede Byrådet, at der skulle arbejdes videre med dannelse af et møllelaug. Byrådet afsatte i forbindelse med budgetforliget 2016 midler til istandsættelse af Christiansmøllen og godkendte at projektet opdeles i 3 faser. 7

9 Økonomiudvalget s møde den Fase 1, ansættelse af totalrådgiver og efterfølgende udbud til udførelse af entreprenører. Fase 2, oprettelse af et møllelaug som forestår arbejdet med den lette renovering. Fase 3, møllelaug udarbejder formidlingsplaner og møllen gøres offentlig. Efterfølgende er der indgået aftale med en totalrådgiver for planlægning og udbud i hovedentreprise samt funktionsudbud på afgrænset og specielle arbejder der vedrører rådgivning og udførelse af møllebyggearbejde og vinger. Byggeprogrammet og istandsættelsen er udført i samarbejde med møllelauget og imødekommer ønsker om en fremtidig mulighed for anvendelse af møllen til formål med offentlig adgang. Administrationen anbefaler at byggeprogrammet godkendes. Administrationen anbefaler at hovedentreprisen bliver budt ud i begrænset licitation, med op til 7 bydende og med tildelingskriteriet laveste pris samt at arbejder vedr. møllebyggeri og vinger, udbydes til særlige fagligt kvalificerede møllebyggere. Møllelauget har konstitueret sig, og er et engageret og beslutningsdygtigt laug, med faste bestyrelsesmøder og årlig generalforsamling, der arbejder frem mod at skabe offentlig adgang til møllen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der blev i forbindelse med budgetforliget for indarbejdet samlet 6,5 mio. kr. i investeringsoversigten, fordelt med 3,5 mio. kr. i 2016 og 3,0 mio. kr. i 2017, til renovering af Christiansmøllen. Der søges nu en bruttoanlægsbevilling på 6,75 mio. kr. til realisering af renoveringen af Christiansmøllen. Bruttoanlægsbevillingen finansieres af de 6,53 mio. kr. i investeringsoversigten og 0,22 mio. kr. fra Fynske Bank. Bruttoanlægsbevillingen på 6,75 mio. kr. afsættes med rådighedsbeløb i 2016 på 3,50 mio. kr. og 3,25 mio. kr. i Det samlede rådighedsbeløb for projektet er i 2016 og 2017: I alt Udgiftsbudget 3,50 mio. kr. 3,25 mio. kr. 6,75 mio. kr. Indtægtsbudget -0,00 mio. kr. -0,22 mio. kr. -0,22 mio. kr. Nettobudget 3,50 mio. kr. 3,03 mio. kr. 6,53 mio. kr. Forhøjelsen af anlægsrammen finansieres via midler fra Fynske Bank. Midlerne er opnået igennem møllelaugets arbejde og skal benyttes til etablering af et toilet Af fondsmidlerne er der taget højde for de 17,5 % i særlig fondsmoms. Lovgrundlag: 10, stk.1 i lovbekendtgørelse nr. 685 af 9. juni 2011 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven), jf. 9, nr.9, i bekendtgørelsen nr af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til kulturstyrelsen. 8

10 Økonomiudvalget s møde den Kasse- og regnskabsregulativet Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Udbudsdirektivet Bilag: Åben - Tegninger til byggeprogram Christiansmøllen august 2016.pdf Åben - Kalkulation-byggeprogram pdf Åben - Restaurering af Christiansmøllen i Svendborg. Registrering & Byggeprogram pdf Åben - Christiansmøllen registrering af inventar pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstilles, idet arbejdet vedrørende møllebyggeri og vinger udbydes til fagligt kvalificerede møllebyggere. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles, idet det undersøges, hvorvidt der kan rejses yderligere fondsfinansiering. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 7. BaggårdTeatrets regnskab 2015/16 16/13549 Beslutningstema: Godkendelse af BaggårdTeatrets regnskab for perioden 1. juli 2015 til 30. juni Indstilling: Direktionen indstiller til fremsendelse til Byrådets godkendelse, at regnskabet godkendes. Sagsfremstilling: Den selvejende institution BaggårdTeatret fremsender regnskabet for sæson 2015/16 til godkendelse i henhold til aftale om teatrets virke som egnsteater i Svendborg Kommune. Regnskabet er godkendt af teatrets bestyrelse. Årsregnskabet er udarbejdet efter Kunststyrelsens regnskabsinstruks for tilskud til drift, og det optagne driftstilskud fra Svendborg Kommune er i overensstemmelse med tilskud udbetalt i henhold til den indgåede egnsteateraftale. 9

11 Økonomiudvalget s møde den Regnskabet udviser et underskud på kr. mod et forventet budgetteret negativt resultat på kr. Ifølge ledelsens beretning skal den positive afvigelse i forhold til budgettet ses i lyset af 10 totalt udsolgte forestillinger på Teaterkoncerten Carl. Lidt lavere produktionsomkostninger på HC Andersen Lever samt generel omkostningsbevidsthed. Endvidere anføres, at lokalområdet fortsat tager årskortet til sig, hvilket afspejler sig i stigningen af billetindtægterne. Totalt set er der i sæsonen solgt godt billetter, hvilket er knap en fordobling i forhold til sidste sæson. Til at imødegå det budgetterede underskud var en hensættelse fra sæson 2014/15 begrundet i, at sæson 15/16 ville få to omkostningstunge forestillinger. Teatrets egenkapital udgør pr. 30.juni kr. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. Bilag: Åben - Årsregnskab - Årsrapport underskrevet.pdf Åben - Revisionsprotokollat underskrevet.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles. Henrik Nielsen (C) og Bo Hansen (A) deltog ikke i punktet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 8. Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. ansøger om garanti for lån 16/30989 Beslutningstema: Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. har ansøgt Svendborg Kommune, om kommunegaranti for lån på 3,347 mio. kr. ved KommuneKredit. Indstilling: Direktionen indstiller: At der stilles kommunegaranti for lån på 3,347 mio. kr. til Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. for omlægning af lån fra DLRKredit til KommuneKredit. At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 1 % årligt af restgælden , for øvrige forsyningsvirksomheder. 10

12 Økonomiudvalget s møde den Sagsfremstilling: Stenstrup Fjernvarme anmoder Svendborg Kommune om en kommunegaranti som sikkerhed for optagelse af lån i Kommunekredit på 3,347 mio. kr. Formålet med lånet er en refinansiering af nuværende lån ved DLR Kredit til et lavere fastforrentet lån ved KommuneKredit med uændret restløbetid. Af Stenstrup fjernvarmes regnskab 2015 fremgår, at der til sikkerhed for mellemværende med DLR Kredit er afgivet ejerpantebrev på 6 mio. kr. i ejendom Nordre Ringvej 51. Stenstrup Fjernvarme har 432 forbrugere pr Seneste årsregnskab for perioden udviser: Årets resultat efter afskrivninger 0 kr. Regnskabsmæssig værdi af anlægsaktiver: 12,4 mio. kr. Omsætningsaktiver: 1,8 mio. kr., heraf udgør den likvide beholdning 1,4 mio. kr. Egenkapitalen: 0,6 mio. kr. Kortfristede gældsforpligtelser: 4,4 mio. kr. Langfristet gæld: 9,2 mio. kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser, såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt. Stenstrup Fjernvarme har i forvejen et kommunegaranteret lån fra 2012, med en restgæld d.d. på 5,973 mio. kr. Efter gældende praksis opkræves Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. garantiprovision på for nærværende 1 % årligt af restgælden pr Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Bilag: Åben - ansøgning om kommunegaranti for indfrielse af lån til Stenstrup Fjernvarme Åben - Stenstrup Fjernvarme - lån bestyrelsesgodkendelse Åben - Stenstrup Fjernvarme - Indfrielsesberegning Åben - Stenstrup Fjernvarme - Låneforslag Åben - Stenstrup Fjernvarme - Budget, summarisk 2016 Åben - Stenstrup Fjernvarme - Årsrapport 2015 Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 11

13 Økonomiudvalget s møde den Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 9. Orientering Beslutning i Økonomiudvalget den : Borgmesteren orienterede om dagsordenspunkter til det kommende borgermøde på Thurø forud for byrådsmødet. Bo Hansen (A) og Arne Ebsen (T) var fraværende. Som suppleanter deltog Flemming Madsen (A) og Bruno Hansen (F). 10. Lukket - Driftsudbud på veje og grønne områder 11. Lukket - Ejendomshandel 12

14 Økonomiudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Lars Erik Hornemann Henrik Nielsen Jørgen Lundsgaard Ulla Larsen Finn Olsen Bo Hansen Hanne Klit Arne Ebsen Jesper Kiel 13

15 Bilag: 6.1. Tegninger til byggeprogram Christiansmøllen august 2016.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 25. oktober Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

16 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG SITUATIONSPLAN DATO REV.: D(99)1.1 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

17 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG STUEPLAN - PORTRUM DATO REV.: D(99)1.2 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. Port Glas skydedør Genåbning af eksisterende vindueshuller Genåbning af eksisterende vindueshuller Trappe til broloft Café køkken Genåbning af eksisterende vindueshuller Café Genåbning af eksisterende vindueshuller Nyt teglgulv Handicap egnet toilet Teknik Port KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

18 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG 1. SALSPLAN - BROLOFT DATO REV.: D(99)1.3 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. Skråstivere til svikstilling Broloft KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

19 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG 1. SALSPLAN - KVÆRNELOFT DATO REV.: D(99)1.4 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. Dobbeltdør til svikstilling Trappe til stjernehjulsloft Kværneloft Trappe til broloft Dobbeltdør til svikstilling Svikstilling KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

20 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG 3. SALSPLAN - STJERNEHJULSLOFT DATO REV.: D(99)1.5 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. Stjernehjulsloft Svikstilling KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

21 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG 4. SALSPLAN - LORRISLOFT DATO REV.: D(99)1.6 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. Lorrisloft KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

22 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG 5. SALSPLAN - HATLOFT DATO REV.: D(99)1.7 DATO: MÅL: Ikke målfast TEGN. NR. REV. Hatloft KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

23 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG SET FRA INDKØRSEL OG LODRET SNIT A-A DATO REV.: D(99)1.8 DATO: MÅL: 1:100 TEGN. NR. REV. Klapvinger Vindrose Møllehat Hatloft Lorrisloft Stjernehjulsloft Kværneloft Grubbekværne Svikstilling Broloft KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter Café Café køkken Portrum HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

24 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG FACADER MOD ØST OG SYD DATO REV.: D(99)1.9 DATO: MÅL: 1:100 TEGN. NR. REV. Facade mod Øst Facade mod Syd KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

25 SVENDBORG KOMMUNE - CHRISTIANSMØLLEN, MØLLEVÆNGET 5A SVENDBORG FACADER MOD VEST OG NORD DATO REV.: D(99)1.10 DATO: MÅL: 1:100 TEGN. NR. REV. Facade mod Vest Facade mod Nord KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter HOLKEGADE FAABORG Morten Krogh Madsen T: M: krogh@madsen.mail.dk CVR-nr: FÅBORGVEJ V. SKERNINGE Jørgen Dolmer T: M: jd@dolmer.as CVR-nr:

26 Bilag: 6.2. Kalkulation-byggeprogram pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 25. oktober Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

27 KROGH MADSENS TEGNESTUE & DOLMER Arkitekter ApS KALKULATION rev. 01 af TEGN: Registrering og Byggeprogram af Samlet etape SAG: Christiansmøllen, Møllevænget 5A, 5700 Svendborg DATO: PRISNIVEAU: 1. kvt. 16 GRUNDAREAL M2.: SAG NR BEREGNER: JD INDEKS: 101,2 BEBYG. AREAL M2.: 97 PROJEKT: Istandsættelse af Christiansmøllen KONTROL MKM GRUNDLAG: V&S m.m. BR. ETAGEAREAL. M2.: 387 SFB. NR.: TEKST: PRIS NR. ENHED: MÆNGDE: A KR.: KR. EXCL MOMS: IALT KR. EXCL MOMS: HÅNDVÆRKERUDGIFTER: 1. Grund og terrænarbejder: Forarbejder på terræn for Møllehat og nedtagning vurdering stk Ophugning, udgravning og fjernelse af eksisterende betongulv på terræn m Udgravning, isolering og udstøbning af terrændæk m Teglsten gulvbelægning lagt på flade i sildebens forband erfaring m Primære bygningsdele Sandblæsning af udvendige murflader m Sandblæsning af indvendige murflader incl. afdækninger m Højtryksafrensning af svikstillingen - tømmer til genbrug m Tømmerkonstruktion, værn og gulvplanker på svikstilling - forudsat udført af Svendborg Erhvervsskole vurdering stk Skillevæg mellem handicaptoilet og cafekøkkent m Ny ligeløbs trætrappe mellem 1-2 sal incl. håndlister i begge sider stk Nye værn/håndlister på eksist. trappe til 1. sal stk Reparation af beskadiget tandsnitsgesims over svikstilling vurdering lbm Reparation af beskadiget gesims for skråstivere incl. levering og indmuring af rustfrie beslag vurdering lbm Reparationer af beskadiget murværk, generelt vurdering sten Reparation af grovpuds samt finpuds på udv. overflader m Reparation af tyndpudsning af indvendige væg overflader m Reparation af rådskadede bjælkenender vurdering stk Reparation og udskiftning af murankre vurdering stk Komplettering Nye porte i stueplan vurdering stk Sprossevinduer med kitfals og koblede rammer - forudsat udført af Svendborg Erhvervsskole vurdering stk Bræddegulve 32x160 mm - udskiftning 1. og 2. sal incl. nye lemme m Lette glas skillevægge ved porte og til Cafekøkken erfaring m Revledøre vurdering stk Zink afdækning over tandsnitgesims ved overgang fra rund til 8. kantet krop vurdering lbm Zink afdækning ved fod af skråstiver under svikstilling vurdering stk Overflader Keim silikat malerbehandling udv. overflader incl. grunder - Svendborg Kommune afholder udgift til kalkning m2 490 Silikat malerbehandling indv. - Svendborg Kommune afholder udgift til kalkning m2 450 Malerbehandling af porte - forudsat udført af Svendborg Erhvervsskole m Malerbehandling af vinduer - forudsat udført af Svendborg Erhvervsskole erfaring stk Træbeskyttelsesmaling svikstilling - linolie og gori blanding - forudsat udført af Svendborg Erhvervsskole m VVS-anlæg Spildevandsinstallationer - forudsat tilslutning ved Møllevænget Vurdering stk Vandinstallation - ny stikledning, forudsat tilslutning i Møllevænget Vurdering stk Sanitetsinstallationer m Vandinstallationer m Varmeinstallationer - se elinstallationer Ventilation - mek. udsugning fra toilet og køkken vurdering stk El og mek. anlæg Elinstallationer incl. flugtvejsbelysning, orienteringslys og røgalarmanlæg m Elinstallation og LED belysning på vinger Vurdering stk Elvarme - luft/luft varmepumpe til lejlighedsvis opvarmning og frostsikring m.v. i stueplan Skøn stk Inventar Rustfri stålbord med vask og trådhylder som fritstående standard excl. opvaskemaskine stk Møllebyggerarbejde: Forarbejder på terræn og nedtagning af eksist. Møllehat og vingeaksel incl. kran vurdering stk Reparation af møllehat incl. mølleaksel og vindrose M.Jensen stk Nye La Cour klapvinger M.Jensen stk Byggeplads omkostninger m.v Mobilkranarbejder udover indregnet kranarbejde vurdering timer Etablering og drift af byggeplads % 2, Containere til byggeaffald incl. leje, tømning, og deponeringsafgift vurdering stk Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger (byggeri i vinterperiode) vurdering Udtørring og opvarmning incl. midlertidige afdækninger i byggeperiode vurdering Stillads incl overdækning af mølletop og leje i byggeperioden - 6 mdr. Stjerne stk Materiale container incl Midlertidige afdækninger og afskærmninger for drift og sikkerhed på byggeplads vurdering stk Uforudseelige udgifter: Disponeret til uforudseelige udgifter, procent af håndværkerudgift vurdering % HÅNDVÆRKERUDGIFTER I ALT - Istandsættelse HÅNDVÆRKERUDGIFTER - incl. moms M²-pris excl. moms Øvrige omkostninger: Landinspektør, opmåling udarbejdelse af deklaration og tinglysning Skøn stk Landinspektør, afsættelse af bygning. Geoteknisk og miljø undersøgelse Byggesagshonorar vurdering m Byggelånsrenter All Risk forsikringer, attester og gebyrer - det forudsættes at kommunen er selvforsikret vurdering stk 1 Demontering af div. forsyningsstik Tilslutningsbidrag spildevand pr. 800 m2 grund Vand & Affald stk Tilslutningsbidrag drikkevand - Måler Qn 2,5 Vand & Affald stk Ny El-stikledning inkl. gravearbejde - det forudsættes at eksist. stikledning anvendes Ny gasstikledning incl. gravearbejde Teknisk rådgivning: Totalrådgivning - arkitekt, ingeniør og byggeledelse tilbud % af HV 9,77% Brandrådgivning - funktionsbaserede brandkrav, dokumentation vurdering stk OMKOSTNINGER I ALT ANLÆGSUDGIFT EXCL. MOMS ANLÆGSUDGIFT INCL. MOMS Forudsætninger for kalkulation: Kalkulationen er baseret på besigtigelse af Christiansmøllen og uden destruktive indgreb, excl. istandsættelse af indvendige kamhjul og mølleri NB! myndigheder kan stille yderligere krav Morten Krogh Madsen T M Jørgen Dolmer T M

28 Bilag: 6.3. Restaurering af Christiansmøllen i Svendborg. Registrering & Byggeprogram pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 25. oktober Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

29 CHRISTIANSMØLLEN - PORTHUSVEJ 5A SVENDBORG SVENDBORG KOMMUNE. RESTAURERING AF MØLLEBYGNING SAMT UDFØRELSE AF NYE VINGER M.V. REGISTRERING OG BYGGEPROGRAM KROGH MADSENS TEGNESTUE HOLKEGADE FAABORG DOLMER ARKITEKTER ApS FAABORGVEJ VESTER SKERNINGE AAR 2016 Side 1 af 25

30 INDHOLDSFORTEGNELSE: Kortfattet Bygningshistorie. side 03 Registrering af bygningsskader og mangler m.v. side Byggeprogram vedr. fremtidig restaurering.. side Side 2 af 25

31 KORTFATTET BYGNINGSHISTORIE: Christiansmøllen er opført i og var oprindelig benævnt Møllmarks Mølle (opkaldt efter den daværende bygherre, skipskaptajn Herluf Heje Møllmark). Den tidligere møllebygning på stedet var blevet ødelagt i forbindelse med en påsat brand i maj Under et besøg i Svendborg af kong Christian den IX (regent i årene ) fik ejeren tilladelse til at opkalde den nyopførte mølle efter kongen - og derved opstod navnet: Christiansmøllen. Frem til begyndelsen af 1920 érne blev Christiansmøllen udelukkende drevet ved hjælp af vindkraft. I 1932 blev der installeret en dieselmotor som supplement. Mølledriften ophørte år 1958 og Svendborg Kommune overtog møllen i Derefter har Christiansmøllen, stået som et vartegn for Svendborg og ikke mindst som et fortællende vidnesbyrd om en tid, hvor vindkraft spillede en afgørende rolle for videreforarbejdningen af landbrugets produkter. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 01. Fotografi angiveligt fra omkring år1940. Vingerne var på daværende tidspunkt udført med avancerede, selvsvikkende klapper (La Cour patent vinger) som var arbejdskraftbesparende og nemmere at indstille i forhold til vindpåvirkningen. Oprindeligt har Christiansmøllen måske haft andre mere enkle vinger, som skulle anvendes med sejldug - og som krævede en større indsats for at kunne fungere forsvarligt. Side 3 af 25

32 REGISTRERING AF BYGNINGSKADER OG MANGLER M.V. FUNDAMENT: Christiansmøllens fundament (synlige dele over terræn) er udført af delvis tilhugne granitsten med fuger udført med cementholdige mørtler. Fundament lader til at være i en fornuftig tilstand uden større synlige revnedannelser. De revner, som kan ses i møllens murværk, lader ikke umiddelbart til at stamme fra sætninger i eksisterende fundament. Når omfang og lokalisering af revnedannelser i murværket over fundament er mere klarlagt bør der foretages enkelte prøvegravninger under terræn, for at konstatere om revnedannelser/ evt. sætninger i ydermure fortsætter ned i eksisterende fundament. MURVÆRK: Christiansmøllen består af en såkaldt Undermølle (bestående af de 3 nederste lofter) samt en Overmølle, som udgøres af de resterende 3 lofter. Møllen er udført som en gennemmuret bygning helt op til møllens hat. Murværket er opført med anvendelse af små Flensborgsten (størrelse L:21½ cm x B: 10½ cm x H: 3,8 cm). Undermøllens nederste del (loft) begynder som en muret kvadratisk bygningsdel, som dog ændres til en uregelmæssig 8-kant for det næste lofts vedkommende. De udvendige hjørner, som fremkommer ved overgangen mellem den kvadratiske og de 8-kantede dele af møllekroppen er afdækket med tagpap. Muligvis har hjørner tidligere været afdækket med tagsten lagt i mørtel. I undermøllen (nederste loft) er der udført 2 stk. portåbninger for gennemkørsel og til af- og pålæsning af det korn, der skulle males eller allerede havde gennemgået denne proces m.v. Derudover har der oprindeligt været 4 stk. (nu tilmurede) vinduer hvor karme og rammer er udtaget og henstår indvendigt i møllebygningen. Øvrige vinduesåbninger i møllen er bevarede og udført med fint profilerede indramninger og fordakninger over vinduesåbninger som både er smukke, men som også tjener det praktiske formål at lede regnvand væk fra de indad hældende vinduer. Christiansmøllen har sandsynligvis altid haft pudset murværk, men på grund af den udsatte beliggenhed og de indad hældende mure har det sandsynligvis altid været problematisk at få facadepuds og kalk til at holde i længere tid ad gangen. I hvert fald kan det konstateres, at store dele af møllens udvendige overflader op igennem tiden er reparerede med cementholdige mørtler. Dette medfører en række uheldige forhold: Cementpuds ophærder hårdt og ufleksibelt og har tendens til revnedannelser (store såvel som små revner) hvorigennem nedbør kan trænge ind. Denne (gennem længere tid) ophobede fugt har på grund af cementpudsens hårdhed/ tæthed svært ved at komme ud igen. Fugtmættet puds og bagvedliggende murværk vil i vinterperioderne være særligt udsat for gentagne frostskader. Det må derfor forudses, at der vil være en del skader på Christiansmøllens udvendige murværk særligt på overflader, som vender mod syd og vest. På grund af ydervæggenes opmuring i relativt små Flensborgsten vil hver m2 murværk udgøre en større andel af fuger end normalt gængs murværk udført i vore dages større murstensformater. Umiddelbart burde dette ikke betyde alverden forudsat at eksisterende fuger er rimeligt intakte. Hvis dette ikke er tilfældet vil det større fugeareal (pr. m2 murværk) medføre en forhøjet risiko for øget fugtindtrængning i murværket med ovennævnte skader til følge. Revner i murværk: Som det fremgår af fotografier er der en del revner (også gennemgående) i møllens murværk. Umiddelbart er det svært at vurdere, hvad disse revnedannelser skyldes og hvornår de er opstået. Det må formodes, at nogle af revnerne omkring muråbningerne skyldes tidligt opståede skader fra møllens drift (rystelser) kombineret med ikke fuldstændigt afhærdede kalkmørtler fra møllens opførelse. Dertil kommer sandsynligvis påvirkninger fra de mange eksisterende jernankre, som er udført i forbindelse med bjælkelags forankring til ydermure. Ved rustkorrosion kan jern udvide sig over 100 %, hvilket er medvirkende til deformationsskader af murværk omkring indmurede murankre og øvrige indmurede jernbeslag. Side 4 af 25

33 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 02. Dele af møllens udvendige overflader er - op igennem tiden - reparerede med cementholdige mørtler. Dette medfører en række uheldige forhold: Cementholdigt puds er hårdere og mere ufleksibelt (end f.eks. ved anvendelse af hydraulisk kalkmørtel) og medvirker til revnedannelser, hvorigennem der kan trænge nedbør. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 03. Eksempel på pudsreparationer udført med cementbaserede mørtler. Der kan konstateres revnedannelser omkring / under vinduer. Side 5 af 25

34 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 04. Eksempel på pudsreparationer med cementbaserede mørtler. Der kan også konstateres pudsafskalninger ved defekte facadesten.. Kalkning har også svært ved at holde på den anvendte reparationsmørtel. Side 6 af 25

35 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 05. Eksempel på indad hældende murværk og skrånende fuger, som kan lede vand ind i møllebygningen. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 06. Eksempel på gennemgående revnedannelser - her under vindue i Overmøllen. Side 7 af 25

36 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 07. Eksempel på eksisterende jernanker, som er udført i forbindelse med bjælkelags forankring til ydermure. Ved rustkorrosion kan jern udvide sig over 100 %, hvilket medvirker til deformationsskader på murværk omkring indmurede murankre/ bjælker (og øvrige indmurede jernbeslag). Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 08. Eksempel på revnedannelser (sandsynligvis forårsaget af rustkorroderet jernanker) omkring indmuret, rådskadet bjælke her lokaliseret ved sammenmuring ved indvendige hjørner. Side 8 af 25

37 PORTE OG VINDUER: I Undermøllen findes nogle bevarede vinduer fra Christiansmøllens opførelse ligesom portene også må være fra omkring Desværre er portene rådskadede i bunden ligesom der senere er indføjet nogle sikkert nyttige, men knap så pæne ventilationsriste i dem. Porte forudsættes ændret/fornyede, sådan at de i fremtiden bliver udadgående. I Undermøllen (nederste loft) har der oprindeligt været 4 stk. (nu tilmurede) vinduer hvor karme og rammer er udtaget og henstår indvendigt i møllen. Vinduer (fra møllens opførelse og senere) forudsættes reparerede. Øvrige manglende vinduer udføres som kopier af eksisterende. Vinduerne i Overmøllen er alle sammen ret nye, men bør gennemgå mindre ændringer/ tilføjelse af vandnæser m.v. for at gøre dem mere sikre mod vandindtrængen. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 09. Eksempel på originalt vindue fra Christiansmøllens opførelse år Side 9 af 25

38 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 10. Eksempel på eksisterende vindue i Christiansmøllens. Vindue er fornyet engang i midten af 1900-tallet. Side 10 af 25

39 OMGANG/ SVIKSTILLING: På grund af den udsatte vejrmæssige beliggenhed er omgangen/ svikstillingen på Christiansmøllen fornyet en del gange i tidens løb. Det eksisterende dæk (bræddebelægning) er så svækket af råd, at det under alle omstændigheder skal fornyes. Bjælker (og murrem langs møllekrop) og de skråstivere som understøtter bjælkerne er i en rimelig tilstand. Konstruktionen har dog ikke tilstrækkelig, resterende belastningsstyrke til sikkerhedsmæssigt forsvarligt at kunne tillade ophold af mange personer af gangen. Det forudsættes, at der maksimalt må opholde sig 50 personer ad gangen på svikstillingen i fremtiden. Et særligt sikkerhedsmæssigt problem udgør det udad hældende rækværk, hvor afstanden mellem brædderne dels er større, end hvad BR 15 foreskriver og dels er rækværkets brædder monteret vandret. For at forebygge risikoen for at børn kan kravle op på rækværk og styrte ned, forudsættes det nødvendigt at sikre rækværket yderligere med indvendigt net. De skråstivere i træ, som understøtter omgangens bjælker er fastgjort/ hviler af på indmurede jernkonsoller. Disse konsoller er en senere tilføjelse. Oprindeligt har skråstiverne hvilet af på en omkringløbende, muret gesims hvoraf der er bevaret rester på østfacaden. Jernkonsollerne er rustkorroderede og ødelægger det omkringværende murværk hvorfor de forudsættes fjernede. Derefter genetableres den murede gesims på Christiansmøllen og der foretages reparation af det skadede eller manglende murværk. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 11. Christiansmøllen, set fra sydøst. Man kan se de tilmurede vinduesåbninger (nederste loft). Der har oprindeligt været 4 stk. vinduer hvor karme og rammer er udtaget og henstår i møllebygningen. Endvidere kan der ses resterne af den tidligere, omkringløbende, murede gesims hvor møllebygningen overgår fra kvadratisk til at blive 8-kantet. Side 11 af 25

40 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 12. Christiansmøllen, set fra sydvest. De skråstivere, som understøtter omgangens bjælkelag er fastgjort/ hviler af på indmurede jernkonsoller. Disse konsoller er en senere tilføjelse. Oprindeligt har skråstiverne hvilet af på en omkringløbende, muret gesims hvoraf der er bevaret rester på østfacaden. Jernkonsollerne er rustkorroderede og ødelægger det omkringværende murværk hvorfor de forudsættes udtaget. Derefter foretages genetablering af den murede gesims på Christiansmøllen. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 13. Christiansmøllen, set fra sydvest. Svikstillingens skråstivere, som hviler af på indmurede jernkonsoller. Oprindeligt har skråstiverne hvilet af på en omkringløbende, muret gesims, som kun er delvist bevaret. Side 12 af 25

41 BJÆLKELAG/ EKSISTERENDE TRÆGULVE: De forskellige etager i Christiansmøllen er udført på træbjælkelag, hvorpå er udlagt trægulve. Bjælkernes dimensioner er anselige: 8 til 10 tommer kvadratiske bjælker er således ikke usædvanligt at finde i møllen. Bjælkerne (næsten udelukkende af fyrretræ) er indmurede i møllens ydermure og er fastholdt med indmurede jernankre. Bjælkelag har omfattende rådskader, hvilket har medført en del sætningsskader og som har stor fremtidig betydning for om mølleværket overhovedet kan komme til fungere igen efter hensigten uden at havarere. For at forebygge yderligere sætningsskader er der tidligere udført forskellige midlertidige stolpe understøtninger af bjælkelag hvilket har stabiliseret de værste skader. Men det må imødeses, at det bliver nødvendigt at gennemgå/ kontrollere stort set alle indmurede bjælkeender for større og mindre rådskader. Og samtidig få foretaget de nødvendige opretninger af bjælkelag under hensyntagen til den fremtidige drift af det eksisterende mølleværk. TRÆGULVE: Eksisterende trægulve er slidte og har forskellige råd- eller deformationsskader, som bl.a. skyldes den tidligere mølledrift. I trægulvene indgår der en del lemme for lodret op- og nedhejsning af korn m.v. Mange af disse lemme er ligeledes defekte og skal sikres (mod nedstyrtning af personer) sammen med trægulvene. Eksisterende trægulve bør gennemgås for rådskader og øvrige mangler eller deformationsskader og delvis fornyes med henblik på en fremtidig mere besøgsorienteret brug af Christiansmøllen. TRAPPER: Eksisterende trapper i Christiansmøllen udgøres af simple, ligeløbstrapper indpasset imellem eksisterende bjælkelag og placeret, så de ikke optager for meget plads for selve mølleværket. Trapper er generelt ret stejle og uden nogen form for udsmykning. Som trægulvene er de ret slidte og skal repareres eller fornyes. Det forudsættes, at trapper fremtidigt forsynes med håndlister/gelænder i begge sider for at skabe bedre og mere sikker færdsel imellem etagerne. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 14. Eksempel på rådskadet bjælkeende, som allerede er repareret en gang, men er rådskadet igen. Side 13 af 25

42 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 15. Eksempel på rådskadet bjælkeende. For at forebygge fremtidige rådskader på indmurede bjælkeender, bør disse friholdes fra murværk med ca. 2 cm ventilationsfuge rundt om alle indmurede bjælkeender. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 16. Eksempel på rådskadede bjælkeender, som er understøttet af (senere udførte) murede konsoller. Side 14 af 25

43 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr.17. Eksempel på rådskadede bjælkeender. Rådskadede bjælker er hyppigst forekommende mod syd og vest, hvor nedbørspåvirkninger oftest har været størst. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 18. Eksempel på eksisterende trægulve i Christiansmøllen, med skader efter brug - samt udførte reparationer. Side 15 af 25

44 MØLLEVINGER: Siden marts 2014 har Christiansmøllen ikke haft vinger, da de af sikkerhedsmæssige årsager blev demonteret - bl.a. på grund af rådskader og øvrige svækkelser. Disse de seneste vinger var udført som sejlførende det vil sige beregnet til at skulle rigges med sejldug på samme måde som et sejlskib. Svikningen - det vil sige måden at tilpasse sejlene til vindretningen blev udført manuelt fra omgangen/ galleriet. På vingerne var der tidligere monteret belysning så Christiansmøllen også om natten kunne præsentere sig som Svendborgs vartegn. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr.19. Møllen monteret med sejlførende vinger. Vindrosen, var på tidspunktet for fotografiets optagelse, under reparation. Imidlertid har Christiansmøllen tidligere/oprindeligt været udført med selvsvikkende vinger med jalousier - klapper af træ - som var selvregulerende. En avanceret og arbejdskraftbesparende konstruktion, som gør at en mølle med sådanne vinger bedre kan udnytte de forskellige vindstyrker. Ved normal vindstyrke kan man justere vingeklapperne til at udgøre en tæt flade. Ved stærkere blæst kan klapperne åbne sig og derved tillade, at en del af vindpåvirkningen ikke omdannes/udnyttes så effektivt, at vingerne risikerer at tage skade og mølleværket heller ikke risikere at havarere på grund af overbelastning. Vingearme, klapper m.v. var traditionelt udført i fyrretræ. Afhængig af længden/ størrelsen på vingerne blev de gerne udført i flere dele, som så blev samlet til hele vinger. På Christiansmøllen vil der i fremtiden sandsynligvis skulle bruges vinger med en samlet længde på ca. 22 m med et bestrøget areal på ca. 375 m2. Vingearmene var monteret på en såkaldt vingeaksel, som er den store aksel af træ, der løber på langs igennem hatten. Det udvendige akselhoved er af styrkemæssige årsager udført med en jernkappe. Vingearmene bliver skudt ind i akselhovedet, og sikret med såkaldte armkiler, som yderligere bliver sikret med forbud Sidstnævnte er en række klodser af træ, som en yderligere sikring mod, at vingerne forskubber sig. Side 16 af 25

45 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 20. Postkort (baseret på fotografi angiveligt fra omkring år1940). Vingerne var på daværende tidspunkt udført med avancerede, selvsvikkende klapper, som var arbejdskraftbesparende og nemmere at indstille. Der bemærkes ligeledes den meget specielle, udvendige farveholdning,, som Christiansmøllen åbenbart havde på daværende tidspunkt. Side 17 af 25

46 Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 21. Siden marts 2014 har Christiansmøllen ikke haft vinger, da de af sikkerhedsmæssige årsager blev demonteret - bl.a. på grund af rådskader og øvrige svækkelser. Her ligger de nedtagne vingearme på terræn udenfor Christiansmøllen. Desværre kan vingearme ikke genbruges, men skal fornyes. Christiansmøllen Svendborg. Foto nr. 22. Eksisterende vindrose, som er monteret på 2 stk. vindrosebukke. Ved vindpåvirkning fra siden drejer de må vinger rundt på vindrosen og sætter derved gang i små tandhjul og aksler, der er forbundet med en indvendig tandring. Derved kommer hele møllehatten til at dreje, indtil vindrosen kommer i læ. Møllen bliver derved krøjet op i vinden. Side 18 af 25