PROBLEMET I DANSK TURISME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMET I DANSK TURISME"

Transkript

1 Turismenetværket PROBLEMET I DANSK TURISME KONSEKVENSER FOR DANMARK JUNI 2010

2 KOLOFON Forfattere: Kunde: Claus Frelle-Petersen, Eva R. Sunesen, Eske Stig Hansen og Martin H. Thelle Turismenetværket Dato: Juni 2010 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Kapitel 1 Hovedkonklusioner Årsager til tilbagegangen i dansk turisme Løsninger for turisterhvervet En New normal for dansk turisme?... 9 Kapitel 2 Tabet i international konkurrenceevne De internationale overnatninger er gået tilbage Konsekvenser for dansk økonomi Kapitel 3 Årsagerne til tabet i international konkurrenceevne Faktorerne slår igennem forskelligt Prisfaktoren Markedsføringsfaktoren Produktudviklingsfaktoren Kapitel 4 Konsekvenser og strategiske problemstillinger i dansk turisme Kan det tabte hentes tilbage eller står vi over for en new normal? Fuld momsafløftning for hotelovernatninger Effektiv markedsføring Investeringer i produktudvikling

4 FORORD Dansk turisme står i en alvorlig situation. Danmark har tabt konkurrenceevne som turismeland. Turismenetværket har derfor bedt Copenhagen Economics undersøge årsagerne til tabet i konkurrenceevne og konsekvenserne for erhvervet og Danmark. Desuden er Copenhagen Economics blevet bedt om at undersøge, hvilken effekt en vækst i den udenlandske turisme ville have og hvilke tiltag, der kunne bidrage til at skabe vækst. 4

5 Kapitel 1 HOVEDKONKLUSIONER Turisterhvervet er et væksterhverv, som befinder sig i en skærpet konkurrencesituation. Prisfald på flyrejser og adgangen til nye og prisbillige rejsemål har skabt en ny konkurrencesituation. Det er populært sagt blevet muligt at holde en lige så billig og oplevelsesrig ferie i Sydeuropa som i Nordjylland. Tidligere ukendte rejsemål i Asien og Østeuropa er kommet inden for rækkevidde. Og flere benytter sig af muligheden for at holde flere, kortere ferier, fx i storbyer. Samtidig med disse ændringer har byer, regioner og lande fået øjnene op for, at turismen er en vækstindustri. Der oprustes på markedsføringen, og der investeres som aldrig før i oplevelses- og turistindustrien. Det gælder i Europa, men også i andre verdensdele. Dansk turisme klarer sig dårligt i den nye konkurrencesituation. Dansk turisme mister international konkurrenceevne. Det gælder både kystturismen og storbyturismen. Kystferieturismen er hårdt presset. Tilbagegangen har over en lang årrække været markant. I de seneste år er den negative udvikling blevet forstærket som følge af krisen. Storby- og erhvervsturismen vokser ikke i et omfang som andre steder. Også den er blevet hårdt ramt i de seneste år, hvor en relativ langsom vækst er blevet afløst af tilbagegang. Enkelte nicher som for eksempel krydstogtturismen klarer sig dog bedre. Danske gæster har i et vist omfang kompenseret for tilbagegangen i de udenlandske gæster, men krisen har også betydet, at den indenlandske efterspørgsel er gået tilbage. Tabet i international konkurrenceevne har to konsekvenser. Den første er, at erhvervet ikke har samme vækstmuligheder, som hvis konkurrenceevnen var bedre. Det vil på sigt påvirke investeringerne og udviklingen i erhvervet i nedadgående retning. Turismen kan blive fanget i en negativ spiral. Den anden konsekvens berører samfundet som helhed. Det koster arbejdspladser, vækst og vanskeliggør muligheden for en balanceret økonomisk udvikling i hele Danmark. Den turismeskabte beskæftigelse deler sig næsten lige mellem Vest- og Østdanmark, men fylder relativt meget og er en vigtig jobskaber i udsatte udkantsområder. Turisterhvervet beskæftiger endvidere en overvægt af udsatte grupper af især kortuddannede på arbejdsmarkeder, der mister jobs i andre erhverv, og som er ramt af en højere ledighed. Tabet i konkurrenceevne betyder ganske meget. Hvis vi havde fulgt udviklingen og haft en vækst som i de øvrige EU-lande i de seneste 10 år, ville vi have 6 mio. flere overnatninger på årsbasis. Det svarer til et tab på 10 mia. kr. i omsætning og ca arbejdspladser rundt om i landet i et givent år. 5

6 1.1. ÅRSAGER TIL TILBAGEGANGEN I DANSK TURISME Der er to væsentlige og overordnede årsager til tabet i konkurrenceevne for dansk turisme: 1. Makroøkonomiske forhold: Pris- og valutakursudviklingen 2. Andre påvirkelige forhold, herunder markedsføringen og produktudviklingen Pris- og valutakursudviklingen Beregninger viser, at pris- og valutakursudviklingen forklarer op mod 50 procent i tabet af internationale overnatninger, som Danmark har oplevet. Pris- og valutakursudviklingen har især haft betydning på vores vigtige, nære turismemarkeder i Tyskland og Sverige. Pris- og valutakursudviklingen slår stærkt igennem, fordi fx overnatningsydelser og pakkerejser er meget prisfølsomme. Pris- og valutakursudviklingen er ikke kun bestemt af udefrakommende forhold, men også af politisk fastsatte rammevilkår. Prisudviklingen påvirkes af fx moms og afgifter og reguleringen i øvrigt. De særlige regler for momsafløftning af erhvervsmæssige køb af hotel- og restaurationsydelser har således betydning for prisniveauet. Reglerne betyder, at de samme ydelser bliver 19 procent dyrere i Danmark end i alle andre EU-lande, hvor der er fuld momsafløftning. Pris- og valutakursudviklingen bestemmes i øvrigt af forhold, som turismeerhvervet i mindre omfang kan påvirke. En undersøgelse af prisudviklingen i det danske turismeerhverv viser, at prisudviklingen på hotel og restauration i Danmark sammenlignet med prisudviklingen i andre lande har været i den lave ende og i øvrigt på et lavere niveau end den generelle prisudvikling i Danmark. Turisterhvervet har således holdt igen, men er blevet berørt af den generelle prisudvikling og af politisk fastlagte rammevilkår. Markedsføringen og produktudviklingen Andre påvirkelige forhold, herunder bl.a. markedsføringen og produktudviklingen i dansk turisme, forklarer resten af tilbagegangen i de udenlandske overnatninger i Danmark. En mindre effektiv markedsføring kan være en medvirkende årsag til, at Danmark har oplevet en tilbagegang i udenlandske gæster. En stor aktivitetsmæssig spredning og manglende fokus på markedsføring i den offentlige turismefremmeindsats kombineret med store kapacitetsomkostninger kan fx have betydning for, hvor stor en del af midlerne i den offentlige turismefremme, der anvendes til egentlige markedsføringsaktiviteter på markederne. Endvidere tyder analyser på, at effekten af markedsføringen ikke er lige effektiv på alle markeder. Det peger også på, at der vil være gevinster at hente ved en effektivisering af turismeindsatsen, som der bliver lagt op til med reformen af VisitDenmark. Produktudviklingen i dansk turisme er en faktor, der dækker over, hvor attraktive de turismeprodukter og ydelser, som de offentlige og private aktører udvikler og tilbyder udenland- 6

7 ske gæster, egentlig fremstår for udenlandske turister. Det kan være overnatningsydelser, tema- og pakkerejser, oplevelser og forlystelser osv., som gæster, der besøger Danmark efterspørger. Tilbydes attraktive produkter, vil det tiltrække flere gæster. Det vil også gøre det muligt for erhvervet at tage en højere pris for sine produkter. Udviklingen i værditilvæksten i turisterhvervet i Danmark kan tages som indikator for produktudviklingen i dansk turisme. Dansk turisme har også haft en relativ svag udvikling i produktiviteten både sammenlignet med andre erhverv og sammenlignet med turismeerhverv i andre lande. Den lavere produktivitet bidrager til forklaringen af, at Danmark har mistet international konkurrenceevne. Konkret kan den betydelige tilbagegang i udenlandske overnatninger i danske feriehuse over en længere årrække også ses som en strømpil på, at det danske kystferieprodukt ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt til at kunne klare sig i den skærpede internationale konkurrence. En lang række andre faktorer end markedsføringen og produktudvikling kan også spille ind. Det gælder, fx visumregler, tilgængelighed mv. som ikke er behandlet nærmere i dette notat LØSNINGER FOR TURISTERHVERVET Tabet af konkurrenceevne har betydet, at dansk økonomi ikke har fået del i den internationale vækst i turismen, som vores naboland har opnået. Det har kostet arbejdspladser og omsætning. Målsætningen må være at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og opnå en vækst på niveau med gennemsnittet i EU. Det vil betyde, at vi over en årrække skal løfte antallet af udenlandske overnatning fra ca. 19 mio. årligt (i 2009) til 22,2 mio. overnatninger i Det vil skabe arbejdspladser. Det er arbejdspladser, der vil komme udkantsområder til gavn, fordi turismeerhvervet fylder meget i udkantsområderne. En række kommuner vil opleve en vækst på over 10 procent i den turismeskabte beskæftigelse, hvis dansk turisme kan slå ind på en vækstkurs. Det vil skabe beskæftigelsesmuligheder lokalt for bl.a. kortuddannede, der er ramt af en overledighed og generelt mister jobs i andre erhverv, bl.a. fremstillingsindustrien. Forbedringer af rammebetingelser skal skabe vækst Der skal ske en forbedring af de rammebetingelser og vilkår, der har betydning for konkurrenceevnen for, at vækstambitioner i denne størrelsesorden kan realiseres. Her er der peget på momsafløftning, effektiv markedsføring samt produktudvikling, som de afgørende tiltag, der på kort og lang sigt kan forbedre konkurrenceevnen og tilsammen skabe arbejdspladser. Fuld momsafløftning af erhvervsmæssig køb af hotelydelser vil betyde, at erhvervet får lige konkurrencevilkår med udenlandske konkurrenter, og det vil styrke dansk turisme i den stærke priskonkurrence. Copenhagen Economics vurderer, at fuld momsafløftning vil skabe 7

8 ca arbejdspladser isoleret set inden for turismen. Dermed vil fuld momsafløftning være en vigtig kilde til at opnå den ønskede vækst frem mod Arbejdspladserne skabes inden for erhvervsturismen, hvor det i mindre grad er tale om sæsonbetonede arbejdspladser, og hvor omsætningen er højere end i andre turismeformer. Fuld momsafløftning vil have virkning i to retninger: Den vil bevirke, at det bliver mere attraktivt for danske virksomheder at afholde kongresser, konferencer og firmamøder i Danmark frem for i udlandet eller ved at afholde dem selv, og det vil også bidrage til at tiltrække udenlandske arrangementer til Danmark. Momsafløftning vil umiddelbart indebære et nettoprovenutab for statskassen, men med den aktuelle ledighed af personer, der kan bestride jobs inden for erhvervsturismen, vil en væsentlig del af disse jobs besættes med personer fra ledighed. Ifølge hotel- og restaurationsbranchen findes der en ledighed svarende til det antal jobs, der vil blive skabt. Derfor er det ikke urealistisk, at en stor del vil komme fra ledighed. Dermed vil det offentlige spare udgifter til dagpenge og til aktivering. Samlet set kan en normalisering af momsen have en provenuvirkning for statens finanser på 260 millioner kroner om året på kort sigt. Kommer hver anden fra ledighed, viser vores beregning, at momsnormaliseringen vil være provenuneutral. På længere sigt vil der være en negativ provenuvirkning i størrelsesordenen op til 275 millioner om året. I en fremtidig situation med fuld beskæftigelse vil der ikke være grundlag for at indregne besparelser på dagpenge og aktivering som følge af øget beskæftigelse i hotelbranchen. Effektiv markedsføring skal indebære, at størstedelen af de offentlige markedsføringsmidler prioriteres til egentlige markedsføringsaktiviteter, hvor der kan ske en gearing med erhvervets midler via offentligt-privat samarbejde. Desuden skal der ske en skarpere prioritering af midlerne på markeder, hvor de kan have en høj return rate. Investeringer i langsigtet markedsopbygning skal naturligvis også indgå. Afvejningen må fastlægges af den nye bestyrelse for VisitDenmark. Vi vurderer, at der kan skabes op mod nye jobs gennem en effektivisering af markedsføringen Endelig skal Produktudviklingen prioriteres for at styrke dansk turismes konkurrenceevne. Det er i dag et konkurrencevilkår i den internationale turisme. Produktudviklingen er i første række noget, som erhvervet er ansvarlig for. Men der er tre grunde til, at produktudviklingen bør sættes stærkere og mere forpligtende på dagsordenen, især i den regionale erhvervs- og turismepolitik. For det første indgår erhvervet i et tæt samspil med andre aktører i lokalområdet og regionalt, og det har klare fælles interesser med fx turismeselskaber, kommuner og andre virksomheder i, at der sker investeringer på turismeområdet. For det andet sætter offentlige aktører vigtige lokale rammer for erhvervets udvikling, fx gennem fysisk planlægning, transport osv. For det tredje råder regionerne også over betydelige midler til at prioritere turisme og oplevelsesøkonomien lokalt og regionalt. Produktudviklingen skal samlet bidrage med ca arbejdspladser. 8

9 1.3. EN NEW NORMAL FOR DANSK TURISME? Danmark har tabt konkurrenceevne især som følge af højere priser, en mindre effektiv markedsføring og en utilstrækkelig produktudvikling i dansk turisme. Målet skal være at skabe fornyet vækst i turismen fra udlandet. Her ligger vækstmulighederne og udenlandsk turisme skaber større omsætning per overnatning og dermed beskæftigelse end den indenlandske. Væksten er afgørende for erhvervet og for dansk økonomi, men hvilken vækst kan og skal der skabes? Hvilke målgrupper kan tiltrækkes? Vores analyser peger i retning af, at den nye konkurrencesituation som erhvervet befinder sig i betyder, at det kun til dels er de samme turister, der engang søgte til Danmark, som skal hentes tilbage. Konkurrencesituationen bliver formentlig aldrig den samme, som den var før. Derfor er udfordringen for dansk turisme i virkeligheden dobbelt: Ikke alene skal rammevilkårene forbedres, så erhvervet bliver mere konkurrencedygtigt, men der skal også formuleres en ny strategivej for dansk turisme, der kan pege på den turisme som erhvervet og Danmark som helhed skal leve af fremover. 9

10 Kapitel 2 TABET I INTERNATIONAL KONKURRENCEEVNE Udviklingen i udenlandske overnatninger er velkendt. Danmark opnår færre og færre udenlandske overnatninger samtidig med, at andre lande er gået frem. Det er en indikator på, at dansk turismes internationale konkurrenceevne er svækket. Det er især turister fra de store og betydningsfulde nærmarkeder, der er gået tilbage. Andre markeder har ikke kunnet kompensere for dette. Det har haft konsekvenser i form af tabt omsætning og beskæftigelse DE INTERNATIONALE OVERNATNINGER ER GÅET TILBAGE Ser vi på udviklingen siden 2000 og i virkeligheden endnu længere tilbage har Danmark tabt internationale overnatninger i modsætning til lande som Tyskland, Sverige og Finland, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Udviklingen i udenlandske overnatninger i udvalgte lande Udenlandske overnatninger = Tyskland* Sverige* Finland Storbritannien* EU15* Holland* Norge Danmark Note: Lande med "*" har værdier fra Kilde: TourMis og Eurostat. I 2009 er der tabt 20 procent af overnatningerne i forhold til niveauet i I Tyskland og Sverige har væksten været på over 25 procent i samme periode. I den samme periode har dansk turisme kunnet klare sig og har kunnet vokse på grund af en stigende indenlandsk efterspørgsel, jf. figur

11 Figur Indenlandske 2.2 Udviklingen overnatninger i indenlandske 2009 overnatninger = Danmark Norge Sverige* Finland Holland* EU15* Tyskland* Storbritannien* Note: Lande med "*" har værdier fra Kilde: TourMis og Eurostat. Samlet set svarer tilbagegangen i udenlandske overnatninger til 4 mio. overnatninger færre overnatninger i 2009 i forhold til Tilbagegangen skyldes helt overvejende, at der er kommet færre tyskere og svenskere til Danmark, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Tab i udenlandske overnatninger fra 2000 til 2009 Millioner udenlandske overnatninger TABT VUNDET ,9 4,0 20,0 = Tyske -3,3 Svenske -1,2 Andre -0,5 + Hollandske 0,2 Andre 0, Note: Antallet af overnatninger + tab for 2009 summer ikke til antal overnatninger i 2000 grundet afrunding. Kilde: Danmarks Statistik. Der er 3,3 millioner færre tyske overnatninger i 2009 sammenlignet med Og der er 1.2 millioner færre svenske overnatninger i 2009 sammenlignet med

12 På enkelte markeder har vi kunnet opnå fremgang. Holland er vokset som marked. Et positivt bidrag på overnatninger er kommet fra andre markeder. Krisen slår hårdere igennem i Danmark Den aktuelle krise har ramt turismen generelt i alle lande, men den er slået hårdere igennem i Danmark, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Overnatninger Overnatninger Årlig vækstrate i procent 20 Alle destinationer Danmark 15, ,5 10,2 12,3 7, ,8 3,1 2,3 2,2 1,9 0,3-0,2-0,5-1,3-1,8-1,5-1,4-1,3-2 -1,9-2,5-2,9-3,1-4,3-5,2-5,2-5,5-6,7-6,7-6,3-6,8-8,4-10,6-11,9 Alle Udenlandske Tyske Norske Svenske Hollandske Britiske Amerikanske Italienske Polske Franske Finske Spanske Japanske Russiske Kinesiske Irske (60,4) (10,9) (8,6) (5,6) (2,5) (1,6) (0,9) (0,7) (0,6) (0,6) (0,6) (0,4) (0,3) (0,3) (0,1) Note: Tallene i parentes under nationaliteterne er nationalitetens andel af udenlandske overnatninger. De kinesiske tal er årlig vækstrate fra Kilde: VisitDenmark: Denmarks Tourism Performance in Europe Vi har fra 2007 til 2008 oplevet en samlet tilbagegang i alle overnatninger (udenlandske og indenlandske) på 2 procent, mens der til sammenligning i alle lande har været en beskeden vækst på 0,3 procent. Det som trækker mest ned er en stærk tilbagegang i de udenlandske overnatninger på 5,5 procent på bare et enkelt år. Udviklingen er fortsat i 2009, hvor nedgangen har været yderligere 5,8 procent for Danmark. Perioden har heller ikke de indenlandske overnatninger kunnet opveje nedgangen på samme måde som årene forud. Det forværrer naturligvis situationen for dansk turisme. Det, som trækker mest ned, er den store tilbagegang fra de store markeder. Tyskland, der tegner sig for 60, 4 procent af de udenlandske overnatninger, er gået yderligere tilbage med 6,8 procent. Norge, der tegner sig for 10, 9 procent af de udenlandske overnatninger, er gået 6,7 procent tilbage, Sverige det samme, og også Holland er gået tilbage med 1,5 procent. En tilsvarende analyse af turismeudviklingen i København viser, at København i perioden har haft en svag vækst. Fra at have 2,9 mio. udenlandske overnatninger i 2000 havde København et antal på 3 mio. overnatninger. I slutningen af perioden har der været en decideret tilbagegang. 12

13 Udviklingen i konkurrentbyerne har været noget anderledes. For perioden , hvor der foreligger benchmarktal, har væksten i overnatningerne i konkurrentbyerne været på knap 10 procent, mens København i den samme periode er gået seks procent tilbage KONSEKVENSER FOR DANSK ØKONOMI Svækkelsen af turismens internationale konkurrenceevne har konsekvenser for dansk økonomi. Havde vi i stedet fulgt med udviklingen i det øvrige EU ville vi have haft 5,9 mio. flere overnatninger i Figur 2.5 Svækkelsen i den internationale konkurrenceevne har konsekvenser for dansk økonomi Millioner udenlandske overnatninger Udvikling som EU Faktisk udvikling i Danmark Tab = 5,9 mio Kilde: Copenhagen Economics. Det svarer til et omsætningstab på 10,4 mia. kr. og et tab på i alt arbejdspladser i alt. Det er grund til at interessere sig for dette tab i omsætning og arbejdspladser. Turisterhvervet er en betydelig jobskaber både i Øst- og VestDanmark. Det skaber samlet set beskæftigelse til personer, hvoraf de jobs skabes i øvrige erhverv, jf. figur Vi har sammenlignet København med et samlet benchmark af konkurrentbyer, der omfatter Oslo, Helsinki, Göteborg, Stockholm, Malmö, Amsterdam, Berlin, Hamborg, Paris, Barcelona, Madrid, München, Wien, Rom, London og Dublin. Sammenligningen dækker kun perioden

14 Figur 2.6 Direkte og totalt turismeskabt beskæftigelse, Antal direkte beskæftigede Total antal beskæftigede Kilde: VisitDenmark (2009), Turismens økonomiske betydning i Danmark 2006 Revideret udgave. Især betyder turisterhvervet meget for beskæftigelsen og den økonomiske vækst i udkantsområderne, jf. figur

15 Figur 2.7 Andelen af turismeskabt beskæftigelse i kommunerne, ,6% 4,6-7 % > 7 % Note: Landsgennemsnittet er 4,6%, hvilket er grunden til valget af denne grænse. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra VisitDenmark RTSA 2006 (2009). I en lang række danske udkantskommuner skabes hvert 10. job af turismen mod hvert ca. 20. job i Danmark som helhed. Turisterhvervet trækker vigtige indkomster til udkantsdanmark og skaber et grundlag for andre erhverv, fx detailhandelen. Konkret betyder 100 jobs i turisterhvervet, at der skabes andre 110 jobs i lokalområdet. 2 De andre jobs er en følge af at større omsætning i turistvirksomheder fører til afledte beskæftigelse, fx i fødevaresektoren, byggeriet osv. Men da turister også bruger penge i andre erhverv end turisterhvervet, fx detailhandlen, så skaber turisternes forbrug også en del af de øvrige jobs. 2 VisitDenmarks satellitregnskab. 15

16 Turismen skaber jobs som er knyttet til lokalområder og bygger dermed videre på de lokale styrker, man har. Dermed kan turismen potentielt understøtte og give grobund for en bæredygtig og langsigtet udvikling i udkantsområderne. Det er en type job, som ikke kan flyttes til udlandet på samme måde som stillinger indenfor andre typer globalt konkurrenceudsatte jobs, fx i fremstillingsindustrien. Turisterhvervet skaber især beskæftigelse til særligt sårbare grupper på arbejdsmarkedet som kortuddannede og danskere med anden etnisk baggrund. Erhvervet skaber beskæftigelse til 3 gange så mange danskere med anden etnisk baggrund som gennemsnittet, og turisterhvervet skaber desuden beskæftigelse til dobbelt så mange kortuddannede som gennemsnittet over de øvrige erhverv. På den måde bidrager turismeerhvervet både til integrationen og til at reducere den markante overledighed blandt kortudannede. Turismen skiller heller ikke i samme omfang sig af med den kortuddannede arbejdskraft som fremstillingsindustrien har gjort det og stadig gør det. Som det fremgår af figur 2.8, har turisterhvervet øget andelen af kortuddannede beskæftigede, mens fremstillingssektoren har skåret et stort antal jobs for kortuddannede væk. Figur 2.8 Udviklingen i kortuddannede beskæftigede 1997= Turisterhvervet Fremstilling Note: Turisterhvervet er i figuren er opgjort som Danmarks Statistiks branche Hoteller og restauranter. Den indeholder udover hoteller og restauranter også andre kommercielle overnatningsformer, eksempelvis feriecentre og vandrehjem, og forplejningssteder, eksempelvis Caféer og cafeterier. Kortuddannede er defineret som gruppen af personer, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen jf. Undervisningsministeriet (2005), Det Nationale Kompetenceregnskab. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik. I fremstillingserhvervene forsvinder beskæftigelsesmuligheder for kortuddannede i takt med bl.a. en stigende outsourcing af jobs. Turisterhvervet fastholder kortuddannede, tilbyder be- 16

17 skæftigelsesmuligheder til dem, der bliver ledige i andre erhverv, og sikrer dem en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Skal dansk turisme opretholde disse jobmuligheder og skabe bæredygtige vækstmuligheder også i udkantsområderne skal dansk turisme genvinde sin internationale konkurrenceevne. 17

18 Kapitel 3 ÅRSAGERNE TIL TABET I INTERNATIONAL KONKUR- RENCEEVNE En lang række forhold spiller ind på Danmarks tab af konkurrenceevne som turistland. Tilgængelige analyser dokumenterer, at pris- og valutakursudviklingen forklarer i hvert fald halvdelen af tilbagegangen i de udenlandske overnatninger i de seneste år. Resten af tilbagegangen forklares af andre forhold herunder markedsføringen af dansk turisme, innovationen i dansk turisme og andre rammevilkår, som turisterhvervet er påvirket af. En af årsagerne til, at prisfaktoren slår så stærkt igennem, er, at turisterhvervets ydelser er meget prisfølsomme. Det betyder, at alle de omkostninger, der påvirker priserne, skal i fokus for at forbedre erhvervets internationale konkurrenceevne. Det gælder fx også de særlige momsregler, der gælder på erhvervsturismen i Danmark. Det kan omvendt ikke dokumenteres, at lønudviklingen specifikt i turisterhvervet er årsagen til tab. Turisterhvervet har holdt igen på lønningerne. Endvidere er der indikationer på, at der kan hentes konkurrenceevne ved at styrke markedsføringen og produktudviklingen i dansk turisme FAKTORERNE SLÅR IGENNEM FORSKELLIGT Faktorerne der forklarer tilbagegangen i dansk turisme har forskellig betydning på markederne. I figur 3.1 vises væksten eller tilbagegangen i overnatninger fra forskellige lande fra Figuren viser, hvor meget af væksten eller tilbagegangen der kan tilskrives henholdsvis pris- og valutakursudviklingen eller andre faktorer. Over linjen ses faktorernes bidrag til at tiltrække turister. Under stregen ses faktorernes bidrag til tilbagegangen i overnatninger fra det pågældende land. Størrelsen af henholdsvis det positive og negative bidrag forklarer tilsammen, om der har været en vækst eller tilbagegang fra det pågældende marked. Et konkret eksempel er Tyskland og Norge. De tyske overnatninger er gået tilbage med knap 17 procent. Heraf kan de 10,5 procent tilskrives prisudviklingen. Andre faktorer forklarer resten af tilbagegangen på ca. 6,5 procent. I Norges tilfælde har andre faktorer betydet en tilbagegang på ca. 27 procent, mens prisudviklingen har betydet en vækst på 23 procent. Samlet er der en tilbagegang på det norske marked på ca. 4 procent. 18

19 Figur 3.1 Faktorerne slår igennem forskelligt på forskellige markeder Procent Pris- og kursudvikling Andre faktorer -40 Tyskland Sverige Norge Holland Italien Storbritannien USA Asien Alle Note: I hovedtræk er analysen udarbejdet ved at se på ændringen i udenlandske overnatninger fra , der kædes sammen med udviklingen i de bilaterale markedskurser for valuta, samt i bilaterale købekraftsjusterede kurser, som udjævner generelle prisforskelle landene imellem. Det estimeres hvor stor effekten af disse har været på antallet af udenlandske overnatninger, og effekten er i figuren benævnt pris- og kursudvikling. Det der ikke kan forklares ved disse to faktorer henregnes til andre faktorer. Kilde: Tourism Economics, november 2009 for VisitDenmark. I alle lande, bortset fra Norge, spiller pris- og valutakursfaktoren negativt ind og bidrager til at forklare tilbagegangen i udenlandske overnatninger. I halvdelen af landene i denne undersøgelse trækker andre faktorer også ned sammen med prisfaktoren og øger tabet i overnatningerne. Fx på de store markeder, Tyskland og Sverige, er det både pris og andre faktorer der spiller ind. Det understreger alvoren i situationen for dansk turisme. Der skal flere ting til for at vende udviklingen. På andre markeder har andre faktorer dog mere end opvejet tilbagegangen forårsaget af prisfaktoren, fx i Holland, Storbritannien, USA og Asien. På det tyske marked har prisfaktoren spillet en stor rolle. Over halvdelen af tilbagegangen i tyske turister kan tilskrives prisudviklingen i Danmark. Valutakursen spiller ikke ind her, fordi den danske krone har fulgt euroen i perioden. Et stort antal tyskere fravælger altså Danmark, fordi Danmark er for dyrt at holde ferie i. Tyskerne har generelt i denne periode oftere afholdt deres ferie i hjemlandet og har desuden valgt billigere rejsemål i Øst- og Centraleuropa. Det skal dog bemærkes, at også andre faktorer er en del af forklaringen på tilbagegangen i tyske turister. Her kan det være markedsføringen eller produktudviklingen, som ikke i tilstrækkelig grad har sikret overnatninger fra Tyskland På det svenske marked spiller både pris- og valutakursfaktoren og andre faktorer ind. Svenskerne har altså også valgt andre feriemål på grund af prisniveauet, men knap halvdelen har også fravalgt Danmark af andre årsager. 19

20 Norge er undtagelsen fra alle andre, idet prisudviklingen i Danmark har været gunstig i forhold til Norge og derfor har trukket op i det samlede regnskab. Andre faktorer trækker dog mere ned end prisfaktoren og derfor er samlet tale om en nedgang i norske overnatninger i Danmark. I forhold til Holland spiller prisfaktoren ikke så meget ind. Til gengæld trækker andre faktorer op og har givet en samlet vækst. I Storbritannien, USA og Asien trækker andre faktorer så meget op, at der trods en negativ pris- og valutakursfaktor har været en vækst. I Asiens tilfælde ser væksten betydelig ud, men den afspejler, at turismen fra Asien har udviklet sig fra et lavt niveau og i øvrigt samlet set ikke betyder så meget PRISFAKTOREN Prisfaktoren har en væsentlig betydning, og den må derfor naturligt indgå i overvejelserne om, hvorledes den danske konkurrenceevne kan forbedres. Især fordi prisfølsomheden er høj. Som det fremgår af figur 3.2 ligger overnatninger og pakkerejser klart i toppen som de mest prisfølsomme af alle varer. 20

21 Figur 3.2 Prisfølsomheden for udvalgte produktgrupper Water supply and similar Purchase of vehicles Catering services Social protection Maintenance and repair Insurance Actual rentals for housing Electricity, gas and other fuels Hospital services Equipment for house and garden Imputed rentals for housing Other services nec Durables for recreation and culture Financial services nec Recreational and cultural services Food Non-alcoholic beverages Other recreational items Transport services Household textiles Operation of transport equipment Tobacco Footwear Medical products Personal care Postal services Alcoholic beverages Newspapers, books and stationery Audio-visual and IT equipment Household appliances Furniture and furnishings Clothing Household utensils Outpatient services Personal effects nec Pre-primary and primary education Routine household maintenance Package holidays Accommodation services Estimated price elasticity Note: De estimerede elasticiteter forklarer, hvor prisfølsomme de enkelte produktgrupper er. Jo højere priselasticitet, jo højere prisfølsomhed. Med andre ord betyder prisen meget for produkter med høj priselasticitet og mindre for produkter med lav priselasticitet. Kilde: Copenhagen Economics (2007), Study on reduced VAT applied to goods and services in the Member States of the European Union. Da turismeydelser er meget prisfølsomme skal alle omkostningsfaktorer i fokus. De fleste omkostningsfaktorer kan kun delvis påvirkes. Fx vil lønomkostningerne have stor betydning, men de vil i vidt omfang være bestemt af det generelle lønniveau, lige som den almindelige prisudvikling på varer og tjenester også slår igennem i turisterhvervet. Analyser viser imidlertid, at prisudviklingen i turismeerhvervet har været beskeden og lavere end den gennemsnitlige lønudvikling. Dermed tyder det på, at turisterhvervet har holdt igen. 3 3 Se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010), Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg, p

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER

TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER Kontakt: Claus Frelle-Petersen cfp@copenhageneconomics.com Juni 2010 TEMA: KONKURRENCEEVNEN - HØJE OMKOSTNINGER HOLDER UDENLANDSKE TURISTER VÆK Turismeerhvervet er et globalt eksporterhverv, der befinder

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme

www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme www.visitdenmark.com/www.danskturisme.dk Fakta om dansk turisme INDHOLD 1. INDLEDNING.1 2. TURISMENS ROLLE I DANSK ØKONOMI..2 3. DANSK TURISMES UDVIKLING 4 4. DANSK TURISMES KENDETEGN..6 5. DANSK TURISMES

Læs mere

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 2010 CAMPING I DANMARK Camping et stærkt, men udfordret, erhverv 1. Campingrådets politiske ønsker En nedsættelse af den danske moms på overnatninger, så den afspejler niveauet hos vore nærmeste konkurrenter

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com

Det nye VisitDenmark. Strategi mod 2017. www.visitdenmark.com Det nye VisitDenmark Strategi mod 2017 www.visitdenmark.com Indhold 1. Forord 2. Resumé 3. Baggrund - Hvorfor et nyt VisitDenmark? - Fra bred turismefremme til målrettet markedsføring - Det nye VisitDenmark

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Forecast Turismen i Danmark 2015-2018 Marts 2015

Forecast Turismen i Danmark 2015-2018 Marts 2015 Forecast Turismen i Danmark 2015-2018 Marts 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Forecast. Turismen i Danmark 2015-2018 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2015 ISBN: 978-87-93227-08-8 Adresse: Islands Brygge

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark

Agroturismens betydning for dansk turisme. v. Eva Thybo, VisitDenmark Agroturismens betydning for dansk turisme v. Eva Thybo, VisitDenmark Agenda Roller og ansvar i dansk turisme Turismens betydning i DK Sådan markedsfører vi KystDanmark i dag Hvor er agroturismen i DK i

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Tønder kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Turismens

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Middelfart kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i region Syddanmark Teglgaardsparken

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008

Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 2011 Turismens økonomiske betydning i Vejen kommune 2008 Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region Teglgaardsparken

Læs mere

FOMARS og Legoland Billund Resort

FOMARS og Legoland Billund Resort FOMARS og Legoland Billund Resort Møde med Esbjerg Kommune og Varde Kommune Hotel Svanen, Grindsted, Onsdag den 4. juni 2014 Indhold Baggrund Foreningen Legoland Billund Resort FOMARS Vision og strategi

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Turismen i Danmark - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Danmark er den mest populære rejsedestination i Norden blandt udenlandske gæster. Faktisk har vi flere udenlandske overnatninger end Norge

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio.

2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. MULIGHEDER 2014 Bedste år i dansk turisme siden 2003 23,4 mio. udenlandske overnatninger. Det højeste siden 2003 Samlede antal overnatninger = 47 mio. Det er 5,5% højere end i 2013, og det højeste nogensinde

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere