Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax

Transkript

1 Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000

2 Hvorfor erhvervsakademier? Lovgivningen om erhvervsakademier er den sidste brik i den reform af de erhvervsrettede uddannelser, der er gennemført over de sidste år. Der er gennem reformen af de kortere videregående uddannelser (KVU), af erhvervsuddannelserne (EUD) og sidst Voksen- og efteruddannelsesreformen (VEU) skabt helt nye muligheder for et sammenhængende og kvalitetspræget uddannelsestilbud indenfor de erhvervsrettede uddannelser. Nu mangler alene de sidste justeringer i strukturen på de institutioner erhvervsskolerne som skal sikre at disse nye muligheder kan udnyttes. For at sikre især KVU-uddannelserne og de øvrige videreuddannelsesmuligheder i sektoren er det nødvendigt at skabe de institutionsmæssige rammer for dette uddannelsesudbud. Det er på den baggrund, der nu skal skabes klarhed om begrebet erhvervsakademi. LO fremlægger derfor dette forslag til hvordan de fremtidige erhvervsakademier skal se ud og hvordan de skabes. For LO er målet med at skabe erhvervsakademier at sikre: gode muligheder for videreuddannelse af de erhvervsuddannede Der er med de nye lovgivninger skabt en klar sammenhæng, der rækker fra det grundlæggende eud-niveau til de videregående uddannelser. For at sikre kvaliteten i den del af tilbuddet, der handler om KVU og de relevante dele af videreuddannelsessystemet for voksne (VfV) det vil sige videreuddannelse for voksne (VVU) og diplomuddannelser skal disse uddannelsestilbud have rammer, der matcher de høje krav, der stilles til uddannelserne. Det betyder, at der skal skabes rammer om lærerkvalifikationer, om udviklings- og forskningstilknytning, etc. som muliggør opfyldelsen af kvalitetskravene til uddannelserne. ligeværdighed i uddannelsessystemet Erhvervsakademier kan sammen med de tilhørende uddannelser - være med til at profilere eud-uddannelserne. Dermed kan der gøres noget ved den skævhed eududdannelserne lider under. Undersøgelser har vist, at de unge, der står overfor at træffe et uddannelsesvalg ikke opfatter ungdomsuddannelserne som ligeværdige men at erhvervsuddannelserne har været opfattet som mere begrænsende i forhold til fremtidige udannelsesmuligheder end andre uddannelser. Sikring af en direkte adgang ind i videregående uddannelser og skabelsen af kvalificerede institutioner i erhvervsskolesektoren kan for alvor gøre op med disse myter og skabe ligeværdighed i uddannelsessystemet. nye samarbejdsformer i erhvervsskolesektoren Erhvervsakademier bliver det led, der sikrer grundlaget for et samarbejde mellem erhvervsskolerne indbyrdes og mellem erhvervsskoler og andre faglige miljøer, der kan være med til at sikre den faglige kvalitet og tyngde, der skal til for at sikre uddannelser på højt niveau. Erhvervsskolerne skal ikke i udgangspunktet fusionere for at gå med i et erhvervsakademi. Tværtimod er et erhvervsakademi et samarbejde mellem flere erhvervsskoler på tværs af faglige og geografiske afstande. S i d e 2

3 Videreuddannelsesbehovene vil ofte gå på tværs af det merkantile og det tekniske, og skal der skabes tilstrækkelig volumen til at bære et udviklingsbaseret og kvalitetspræget udbud må der oftest ske regional samling af kræfterne på dette niveau. Samtidig vil man gennem f.eks. forlagt undervisning i forskellige geografiske lokaliteter være med til at bevare et geografisk spredt udbud uden at miste kvalitetskravet. øge viden og kompetenceniveauet i dansk erhvervsliv Forslaget om erhvervsakademier afspejler de øgede krav til kompetencer i virksomheder. Danmark konkurrerer i høj grad på viden og ikke mindst vores evne til at sprede viden og have en højt kvalificeret arbejdskraft, også udenfor de akademiske uddannelser, har været og skal fortsat være et konkurrenceparameter. Derfor skal erhvervsskolerne gennem erhvervsakademierne tage nye, mere videntunge opgaver på sig det muliggøres gennem dette forslag. Hvad er et Erhvervsakademi? Erhvervsakademier bliver overbygninger på en gruppe af erhvervsskoler (og andre relevante og interesserede institutioner) og vil typisk dække såvel tekniske skoler som handelsskoler. Der er ikke en enkelt model for et erhvervsakademi. De danske erhvervsskoler kommer med meget forskellige traditioner i bagagen af geografiske, branchemæssige, historiske eller andre grunde. Derfor skal der ikke sættes en stram model ned over hvert enkelt erhvervsakademi og derfor kan LO heller ikke præcis sige, hvor mange erhvervsakademier, der skal være. Det er en proces, der sættes i gang og hvor en række kvalitetsmålsætninger skal være den primære drivkraft. Samtidig er det for LO klart, at målsætningerne skal være ambitiøse, og LO tror derfor ikke, at der vil kunne skabes mere end 8-10 erhvervsakademier. De målsætninger, der kendetegner et erhvervsakademi skal typisk være følgende: fagligt og pædagogisk kvalificerede lærerkræfter Der skal sikres lærerkvalifikationer, der afspejler såvel uddannelsernes placering i det videregående niveau som det erhvervsorienterede perspektiv. Det skal afspejle sig i erhvervsakademiernes satsning på udvikling af lærerkvalifikationerne. kvalitetsbevidst ledelse Der skal være ledelsesmæssig kompetence til at løfte såvel den fagligt, pædagogisk som organisatorisk orienterede opgave med at udvikle disse institutioner. studie- og erhvervsvejledning Erhvervsakademierne skal udvikle uddannelser og videreuddannelser i tæt samspil med erhvervslivet. Det bør udmøntes i en stærk kompetence til både at rådgive såvel virksomheder som studerende ind i uddannelsessystemet, og færdige S i d e 3

4 studerende ud af uddannelserne og ind i erhvervslivet. Studie- og erhvervsvejledningen bliver således en del af den krumtap, som et aktivt samspil mellem erhvervsakademi og erhvervsliv skal udgøre. reel samarbejdskonstruktion mellem flere institutionstyper Erhvervsakademier skal kunne tilgodese fremtidens behov for tværgående tilbud. Derfor skal primært handelsskoler og tekniske skoler indgå i et samarbejde, men der kan også tænkes inddragelse af andre institutionstyper såsom teknologiske serviceinstitutter, AMU-centre, etc.. Det vil også kunne tænkes, at erhvervsakademierne i visse tilfælde spiller samme rolle som et Center for Videregående Uddannelser (CVU) og via samarbejde med relevante institutioner udbyder Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU er). et fagligt bredt uddannelsesudbud Erhvervsakademier skal typisk for at kunne opbygge et tilstrækkeligt kvalificeret fagligt og studiemæssigt miljø udbyde flere KVU er, VVU-moduler og mindst en diplom-uddannelse og dermed have et bæredygtigt volumen i studentertallet Der skal være et volumen i indtaget, så erhvervsakademiet dækker videreuddannelsesbehovene på et bredere regionalt eller landsdækkende niveau. Uddannelserne vil typisk have mange fødekanaler f.eks. i form af de tilknyttede erhvervsskoler. et tæt sama r b e j de mellem erhvervsliv og arbejdsma r ked og øvrige udda n ne l s e s i ns t i t u t io ne r Erhvervsakademierne skal bygge videre på det tætte samarbejde mellem erhvervsskolerne og arbejdsmarkedet. Dels i form af det formelle samarbejde knyttet til de enkelte uddannelsesområder, hvor uddannelsesudbuddet til stadighed kan justeres i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, og dels direkte i tilknytning til undervisningen hvor studiebesøg, gæstelærere, cases fra det virkelige liv, etc. skal udnyttes. Erhvervsakademierne bør være centralt placeret i rådgivningen om efter- og videreuddannelse i forhold til såvel virksomheder som medarbejdere/ uddannelsessøgende. samspil mellem udviklingsaktiviteter og uddannelse Erhvervsakademier vil typisk være rammen for særlige faglige kompetencer ofte knyttet til de forudsætninger, der er i det erhvervsmiljø, erhvervsakademiet betjener og samarbejder med. Der skal knyttes udviklingsaktiviteter til erhvervsakademier, således at særlige videncentre (på universitetsniveau, teknologiske serviceinstitutter, branchecentre, o.l.) og erhvervsakademier kan lave konkrete udviklingsprojekter sammen med virksomheder og/eller brancher. udvikling af rådgivningskompetencer Erhvervsakademier bliver dermed også et videns- og rådgivningscenter. Dels indenfor faglige kompetencefelter, hvor erhvervsakademiet såvel selv kan rådgive S i d e 4

5 som være en informationskanal til andre viden- og teknologicentre, dels generelt i form af stor kompetence hvad angår rådgivning i efter- og videreuddannelse for virksomhederne og deres medarbejdere. Hvordan etableres Erhvervsakademierne? Udviklingen af erhvervsakademier berører en række lovgivningsområder. Den tekniske udformning af de lovgivningsmæssige forudsætninger kan ske på forskellig vis og det er naturligvis ikke afgørende for LO, præcis hvordan det sker når blot intentionerne indfries. LO foreslår at der laves følgende lovgivning i forbindelse med etablering af erhvervsakademier: retsgrundlag for forpligtende samarbejde LO ønsker, at Erhvervsakademier skal være overbygninger/samarbejdskonstruktioner mellem i øvrigt selvstændige erhvervsskoler, som hver for sig har hovedopgaven at lave eud-uddannelser. Det er derfor nødvendigt at sikre Erhvervsakademiet en bestyrelse (gerne med baggrund i de deltagende skolers bestyrelser), en egen økonomi, egen ledelse og egne regler og aftaler men med tæt samarbejde med de erhvervsskoler, der ejer Erhvervsakademiet. Det kræver meget vidtgående ændringer i det eksisterende lovgrundlag, fordi f.eks. især opgøret med Tvind-koncernen har betydet meget stærke blokeringer for denne type konstruktioner. Ikke desto mindre er det en nød, der skal knækkes, for at etableringen af slagkraftige erhvervsakademier kan lykkes. KVU-, VVU- og diplomuddannnelser er grundstammen i erhvervsakademiernes uddannelsestilbud. Det skal fastslås, at erhvervsakademierne er udbydere af KVU- og VVU-uddannelser, samt at de kan udbyde relevante diplomuddannelser, hvor de er kvalificeret til det. Det kræver ikke ændringer i det eksisterende lovgrundlag men er alene en præcisering. Dette skal ses i sammenhæng med LO s forslag om at intensivere udviklingen af en moduliseret og fleksibel VVU-uddannelse, der ikke kun bygger videre på - men også udbygger og niveauløfter - de gode erfaringer med merkonom, teknonom, mv.. Det vil i al væsentlighed skulle være erhvervsakademierne, der har ansvaret for udbuddet af VVU, hvis kvaliteten skal sikres. formalisering af konstruktørniveau/professionsbachelor Med formaliseringen af det uddannelsesmæssige kvalitetsløft, som denne lovgivning vil lægge op til, er der for LO ingen tvivl om, at de faglige forudsætninger for at bevare den hidtidigt uklart placerede bygningskonstruktøruddannelse på erhvervsakad e m i e r. I forbindelse med vedtagelsen af MVU-loven blev der særskilt lagt op til, at S i d e 5

6 bygningskonstruktøruddannelsen skulle kunne få professionsbachelorstatus i henhold til MVU-loven (selvom uddannelsen i dag hører under KVU-loven). Da de her nævnte krav til erhvervsakademier matcher kravene til de CVU-institutioner, der skal gennemføre MVU-uddannelserne til professionsbachelorniveau, mener LO, at bygningskonstruktøruddannelsen hverken institutionsmæssigt eller lovgivningsmæssigt bør flyttes. Tværtimod kunne det i forbindelse med en lovgivning om erhvervsakademier stadfæstes, at hvor kvalitetskravene er opfyldt vil erhvervsakademier kunne godkendes til at gennemføre professionsbacheloruddannelser med samme niveau som i MVU-loven. Der skal ikke hermed lægges op til en større udvidelse af antallet af konstruktøruddannelser men udover at normalisere bygningskonstruktøruddannelsen, vil man have skabt muligheden for at tilgodese eventuelt enkelte andre områder, hvor der kunne være et dokumenteret behov på arbejdsmarkedet og ikke eksisterer MVU-uddannelser på nuværende tidspunkt. Design-området kunne muligvis være et sådant område. Åbningen af denne mulighed ville logisk hænge sammen med muligheden for at gennemføre diplomuddannelser på tilsvarende faglige områder. økonomi, incitamenter og kvalitetsudvikling Der er tale om et kompetencemæssigt løft såvel uddannelsesmæssigt, ledelsesmæssigt og organisatorisk af de dele af erhvervsskolesektoren, der indgår i erhvervsakademierne. Derfor skal der i forbindelse med finanslov 2001 afsættes midler til dels at udvikle disse institutioner (herunder ikke mindst lærerkvalificering), dels i sammenhæng hermed få sat skub i udviklingsarbejdet med de enkelte uddannelsestilbud, der skal være på erhvervsakademierne. LO har foreslået, at der samlet afsættes 70 mill. kr. til dette område på finansloven. Det foreslås at dette udmøntes gennem udvikling indenfor de kvalitetsmål, der er opsat ovenfor i beskrivelsen af erhvervsakademierne. Der er således tale om at lave incitamenter til at udvikle slagskraftige erhvervsakademier på de betingelser, der så i øvrigt er i den givne region og i de givne brancher, der benytter de indgående erhvervsskoler. Derfor vil der også være forskellige modeller for, hvordan målene nås. videns- og udviklingscenter Der skal særskilt arbejdes med det lovgivningsmæssige og økonomiske grundlag for at indarbejde erhvervsakademierne i tankerne om videncentre, som de bl.a. er beskrevet i Erhvervsministeriets erhvervsudviklingsstrategi dk.21. Det vil være naturligt ad den vej i særlig grad at fokusere på konkrete samarbejdsprojekter mellem forsknings- og udviklingsinstitutter, erhvervsakademi og virksomheder, dels udviklingen af erhvervsakademier, som rådgivningscentre i relation til efterog videreuddannelse i virksomhederne. Yderligere oplysninger fås hos LO-konsulent Anders Vind, , avi@lo.dk S i d e 6