Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo."

Transkript

1 Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé København V Tlf Fax LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000

2 Hvorfor erhvervsakademier? Lovgivningen om erhvervsakademier er den sidste brik i den reform af de erhvervsrettede uddannelser, der er gennemført over de sidste år. Der er gennem reformen af de kortere videregående uddannelser (KVU), af erhvervsuddannelserne (EUD) og sidst Voksen- og efteruddannelsesreformen (VEU) skabt helt nye muligheder for et sammenhængende og kvalitetspræget uddannelsestilbud indenfor de erhvervsrettede uddannelser. Nu mangler alene de sidste justeringer i strukturen på de institutioner erhvervsskolerne som skal sikre at disse nye muligheder kan udnyttes. For at sikre især KVU-uddannelserne og de øvrige videreuddannelsesmuligheder i sektoren er det nødvendigt at skabe de institutionsmæssige rammer for dette uddannelsesudbud. Det er på den baggrund, der nu skal skabes klarhed om begrebet erhvervsakademi. LO fremlægger derfor dette forslag til hvordan de fremtidige erhvervsakademier skal se ud og hvordan de skabes. For LO er målet med at skabe erhvervsakademier at sikre: gode muligheder for videreuddannelse af de erhvervsuddannede Der er med de nye lovgivninger skabt en klar sammenhæng, der rækker fra det grundlæggende eud-niveau til de videregående uddannelser. For at sikre kvaliteten i den del af tilbuddet, der handler om KVU og de relevante dele af videreuddannelsessystemet for voksne (VfV) det vil sige videreuddannelse for voksne (VVU) og diplomuddannelser skal disse uddannelsestilbud have rammer, der matcher de høje krav, der stilles til uddannelserne. Det betyder, at der skal skabes rammer om lærerkvalifikationer, om udviklings- og forskningstilknytning, etc. som muliggør opfyldelsen af kvalitetskravene til uddannelserne. ligeværdighed i uddannelsessystemet Erhvervsakademier kan sammen med de tilhørende uddannelser - være med til at profilere eud-uddannelserne. Dermed kan der gøres noget ved den skævhed eududdannelserne lider under. Undersøgelser har vist, at de unge, der står overfor at træffe et uddannelsesvalg ikke opfatter ungdomsuddannelserne som ligeværdige men at erhvervsuddannelserne har været opfattet som mere begrænsende i forhold til fremtidige udannelsesmuligheder end andre uddannelser. Sikring af en direkte adgang ind i videregående uddannelser og skabelsen af kvalificerede institutioner i erhvervsskolesektoren kan for alvor gøre op med disse myter og skabe ligeværdighed i uddannelsessystemet. nye samarbejdsformer i erhvervsskolesektoren Erhvervsakademier bliver det led, der sikrer grundlaget for et samarbejde mellem erhvervsskolerne indbyrdes og mellem erhvervsskoler og andre faglige miljøer, der kan være med til at sikre den faglige kvalitet og tyngde, der skal til for at sikre uddannelser på højt niveau. Erhvervsskolerne skal ikke i udgangspunktet fusionere for at gå med i et erhvervsakademi. Tværtimod er et erhvervsakademi et samarbejde mellem flere erhvervsskoler på tværs af faglige og geografiske afstande. S i d e 2

3 Videreuddannelsesbehovene vil ofte gå på tværs af det merkantile og det tekniske, og skal der skabes tilstrækkelig volumen til at bære et udviklingsbaseret og kvalitetspræget udbud må der oftest ske regional samling af kræfterne på dette niveau. Samtidig vil man gennem f.eks. forlagt undervisning i forskellige geografiske lokaliteter være med til at bevare et geografisk spredt udbud uden at miste kvalitetskravet. øge viden og kompetenceniveauet i dansk erhvervsliv Forslaget om erhvervsakademier afspejler de øgede krav til kompetencer i virksomheder. Danmark konkurrerer i høj grad på viden og ikke mindst vores evne til at sprede viden og have en højt kvalificeret arbejdskraft, også udenfor de akademiske uddannelser, har været og skal fortsat være et konkurrenceparameter. Derfor skal erhvervsskolerne gennem erhvervsakademierne tage nye, mere videntunge opgaver på sig det muliggøres gennem dette forslag. Hvad er et Erhvervsakademi? Erhvervsakademier bliver overbygninger på en gruppe af erhvervsskoler (og andre relevante og interesserede institutioner) og vil typisk dække såvel tekniske skoler som handelsskoler. Der er ikke en enkelt model for et erhvervsakademi. De danske erhvervsskoler kommer med meget forskellige traditioner i bagagen af geografiske, branchemæssige, historiske eller andre grunde. Derfor skal der ikke sættes en stram model ned over hvert enkelt erhvervsakademi og derfor kan LO heller ikke præcis sige, hvor mange erhvervsakademier, der skal være. Det er en proces, der sættes i gang og hvor en række kvalitetsmålsætninger skal være den primære drivkraft. Samtidig er det for LO klart, at målsætningerne skal være ambitiøse, og LO tror derfor ikke, at der vil kunne skabes mere end 8-10 erhvervsakademier. De målsætninger, der kendetegner et erhvervsakademi skal typisk være følgende: fagligt og pædagogisk kvalificerede lærerkræfter Der skal sikres lærerkvalifikationer, der afspejler såvel uddannelsernes placering i det videregående niveau som det erhvervsorienterede perspektiv. Det skal afspejle sig i erhvervsakademiernes satsning på udvikling af lærerkvalifikationerne. kvalitetsbevidst ledelse Der skal være ledelsesmæssig kompetence til at løfte såvel den fagligt, pædagogisk som organisatorisk orienterede opgave med at udvikle disse institutioner. studie- og erhvervsvejledning Erhvervsakademierne skal udvikle uddannelser og videreuddannelser i tæt samspil med erhvervslivet. Det bør udmøntes i en stærk kompetence til både at rådgive såvel virksomheder som studerende ind i uddannelsessystemet, og færdige S i d e 3

4 studerende ud af uddannelserne og ind i erhvervslivet. Studie- og erhvervsvejledningen bliver således en del af den krumtap, som et aktivt samspil mellem erhvervsakademi og erhvervsliv skal udgøre. reel samarbejdskonstruktion mellem flere institutionstyper Erhvervsakademier skal kunne tilgodese fremtidens behov for tværgående tilbud. Derfor skal primært handelsskoler og tekniske skoler indgå i et samarbejde, men der kan også tænkes inddragelse af andre institutionstyper såsom teknologiske serviceinstitutter, AMU-centre, etc.. Det vil også kunne tænkes, at erhvervsakademierne i visse tilfælde spiller samme rolle som et Center for Videregående Uddannelser (CVU) og via samarbejde med relevante institutioner udbyder Mellemlange Videregående Uddannelser (MVU er). et fagligt bredt uddannelsesudbud Erhvervsakademier skal typisk for at kunne opbygge et tilstrækkeligt kvalificeret fagligt og studiemæssigt miljø udbyde flere KVU er, VVU-moduler og mindst en diplom-uddannelse og dermed have et bæredygtigt volumen i studentertallet Der skal være et volumen i indtaget, så erhvervsakademiet dækker videreuddannelsesbehovene på et bredere regionalt eller landsdækkende niveau. Uddannelserne vil typisk have mange fødekanaler f.eks. i form af de tilknyttede erhvervsskoler. et tæt sama r b e j de mellem erhvervsliv og arbejdsma r ked og øvrige udda n ne l s e s i ns t i t u t io ne r Erhvervsakademierne skal bygge videre på det tætte samarbejde mellem erhvervsskolerne og arbejdsmarkedet. Dels i form af det formelle samarbejde knyttet til de enkelte uddannelsesområder, hvor uddannelsesudbuddet til stadighed kan justeres i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet, og dels direkte i tilknytning til undervisningen hvor studiebesøg, gæstelærere, cases fra det virkelige liv, etc. skal udnyttes. Erhvervsakademierne bør være centralt placeret i rådgivningen om efter- og videreuddannelse i forhold til såvel virksomheder som medarbejdere/ uddannelsessøgende. samspil mellem udviklingsaktiviteter og uddannelse Erhvervsakademier vil typisk være rammen for særlige faglige kompetencer ofte knyttet til de forudsætninger, der er i det erhvervsmiljø, erhvervsakademiet betjener og samarbejder med. Der skal knyttes udviklingsaktiviteter til erhvervsakademier, således at særlige videncentre (på universitetsniveau, teknologiske serviceinstitutter, branchecentre, o.l.) og erhvervsakademier kan lave konkrete udviklingsprojekter sammen med virksomheder og/eller brancher. udvikling af rådgivningskompetencer Erhvervsakademier bliver dermed også et videns- og rådgivningscenter. Dels indenfor faglige kompetencefelter, hvor erhvervsakademiet såvel selv kan rådgive S i d e 4

5 som være en informationskanal til andre viden- og teknologicentre, dels generelt i form af stor kompetence hvad angår rådgivning i efter- og videreuddannelse for virksomhederne og deres medarbejdere. Hvordan etableres Erhvervsakademierne? Udviklingen af erhvervsakademier berører en række lovgivningsområder. Den tekniske udformning af de lovgivningsmæssige forudsætninger kan ske på forskellig vis og det er naturligvis ikke afgørende for LO, præcis hvordan det sker når blot intentionerne indfries. LO foreslår at der laves følgende lovgivning i forbindelse med etablering af erhvervsakademier: retsgrundlag for forpligtende samarbejde LO ønsker, at Erhvervsakademier skal være overbygninger/samarbejdskonstruktioner mellem i øvrigt selvstændige erhvervsskoler, som hver for sig har hovedopgaven at lave eud-uddannelser. Det er derfor nødvendigt at sikre Erhvervsakademiet en bestyrelse (gerne med baggrund i de deltagende skolers bestyrelser), en egen økonomi, egen ledelse og egne regler og aftaler men med tæt samarbejde med de erhvervsskoler, der ejer Erhvervsakademiet. Det kræver meget vidtgående ændringer i det eksisterende lovgrundlag, fordi f.eks. især opgøret med Tvind-koncernen har betydet meget stærke blokeringer for denne type konstruktioner. Ikke desto mindre er det en nød, der skal knækkes, for at etableringen af slagkraftige erhvervsakademier kan lykkes. KVU-, VVU- og diplomuddannnelser er grundstammen i erhvervsakademiernes uddannelsestilbud. Det skal fastslås, at erhvervsakademierne er udbydere af KVU- og VVU-uddannelser, samt at de kan udbyde relevante diplomuddannelser, hvor de er kvalificeret til det. Det kræver ikke ændringer i det eksisterende lovgrundlag men er alene en præcisering. Dette skal ses i sammenhæng med LO s forslag om at intensivere udviklingen af en moduliseret og fleksibel VVU-uddannelse, der ikke kun bygger videre på - men også udbygger og niveauløfter - de gode erfaringer med merkonom, teknonom, mv.. Det vil i al væsentlighed skulle være erhvervsakademierne, der har ansvaret for udbuddet af VVU, hvis kvaliteten skal sikres. formalisering af konstruktørniveau/professionsbachelor Med formaliseringen af det uddannelsesmæssige kvalitetsløft, som denne lovgivning vil lægge op til, er der for LO ingen tvivl om, at de faglige forudsætninger for at bevare den hidtidigt uklart placerede bygningskonstruktøruddannelse på erhvervsakad e m i e r. I forbindelse med vedtagelsen af MVU-loven blev der særskilt lagt op til, at S i d e 5

6 bygningskonstruktøruddannelsen skulle kunne få professionsbachelorstatus i henhold til MVU-loven (selvom uddannelsen i dag hører under KVU-loven). Da de her nævnte krav til erhvervsakademier matcher kravene til de CVU-institutioner, der skal gennemføre MVU-uddannelserne til professionsbachelorniveau, mener LO, at bygningskonstruktøruddannelsen hverken institutionsmæssigt eller lovgivningsmæssigt bør flyttes. Tværtimod kunne det i forbindelse med en lovgivning om erhvervsakademier stadfæstes, at hvor kvalitetskravene er opfyldt vil erhvervsakademier kunne godkendes til at gennemføre professionsbacheloruddannelser med samme niveau som i MVU-loven. Der skal ikke hermed lægges op til en større udvidelse af antallet af konstruktøruddannelser men udover at normalisere bygningskonstruktøruddannelsen, vil man have skabt muligheden for at tilgodese eventuelt enkelte andre områder, hvor der kunne være et dokumenteret behov på arbejdsmarkedet og ikke eksisterer MVU-uddannelser på nuværende tidspunkt. Design-området kunne muligvis være et sådant område. Åbningen af denne mulighed ville logisk hænge sammen med muligheden for at gennemføre diplomuddannelser på tilsvarende faglige områder. økonomi, incitamenter og kvalitetsudvikling Der er tale om et kompetencemæssigt løft såvel uddannelsesmæssigt, ledelsesmæssigt og organisatorisk af de dele af erhvervsskolesektoren, der indgår i erhvervsakademierne. Derfor skal der i forbindelse med finanslov 2001 afsættes midler til dels at udvikle disse institutioner (herunder ikke mindst lærerkvalificering), dels i sammenhæng hermed få sat skub i udviklingsarbejdet med de enkelte uddannelsestilbud, der skal være på erhvervsakademierne. LO har foreslået, at der samlet afsættes 70 mill. kr. til dette område på finansloven. Det foreslås at dette udmøntes gennem udvikling indenfor de kvalitetsmål, der er opsat ovenfor i beskrivelsen af erhvervsakademierne. Der er således tale om at lave incitamenter til at udvikle slagskraftige erhvervsakademier på de betingelser, der så i øvrigt er i den givne region og i de givne brancher, der benytter de indgående erhvervsskoler. Derfor vil der også være forskellige modeller for, hvordan målene nås. videns- og udviklingscenter Der skal særskilt arbejdes med det lovgivningsmæssige og økonomiske grundlag for at indarbejde erhvervsakademierne i tankerne om videncentre, som de bl.a. er beskrevet i Erhvervsministeriets erhvervsudviklingsstrategi dk.21. Det vil være naturligt ad den vej i særlig grad at fokusere på konkrete samarbejdsprojekter mellem forsknings- og udviklingsinstitutter, erhvervsakademi og virksomheder, dels udviklingen af erhvervsakademier, som rådgivningscentre i relation til efterog videreuddannelse i virksomhederne. Yderligere oplysninger fås hos LO-konsulent Anders Vind, , S i d e 6

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser

Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Forslag til institutionsstruktur for de erhvervsrettede uddannelser Der

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser)

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) Sagsnr. 11/26 Ref. EKH/avi/nvd Den 12. marts 2012 Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser) LO hilser den nye bekendtgørelse om videregående voksenuddannelse

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Godkendt på HB-møde 21. november LO s handlingsplan 2009

Godkendt på HB-møde 21. november LO s handlingsplan 2009 Godkendt på HB-møde 21. november 2008 LO s handlingsplan 2009 4. Uddannelsespolitik 4a. Ungdomsuddannelse og folkeskole Mål: LO skal i perioden sikre, at erhvervsuddannelserne er attraktive tilbud i en

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 447 Offentligt Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 26. September 2007 Sendt pr. e-mail til

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 250 Offentligt Undervisningsministeriet Baggrundsnotat til brug for Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 om flerfaglige professionshøjskoler

Læs mere

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur

Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur Høring om SOSU Sjællands fremtidige udbudsstruktur SOSU Sjællands forventninger til placering af hovedudbudssteder i år 215 SOSU Sjælland 1 blev etableret som en ny selvejende erhvervsskole 1. januar 21.

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017

Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Strategi STRATEGI for FOR DANSKE Danske ERHVERVSAKADEMIER Erhvervsakademier 2015-2017 2015-2017 1 Strategi for Danske Erhvervsakademier 2015-2017 Erhvervsakademierne er med deres etablering i 2009 og frem

Læs mere

Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler

Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling af erhvervsskoler Afgivet af undervisningsministeren og erhvervsministeren til Folketinget marts 2001 1 Redegørelse om erhvervsakademier som led i udvikling

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012

Erhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083

LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083 LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg

Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg Censorsekretariatet Vejledning til uddannelsesnetværk/ fællesudvalg www.censorsekretariatet.dk Indhold Brug af hjemmesiden... 2 Log-in... 2 Rapporter og statistik... 2 Arbejdsopgaver... 2 Censorformandskabets

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Videregående uddannelser og regional udvikling

Videregående uddannelser og regional udvikling Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i International

Læs mere

Ansøgning om udbud af diplomuddannelsen i ledelse. Indhold. 1. Behov og relevans

Ansøgning om udbud af diplomuddannelsen i ledelse. Indhold. 1. Behov og relevans Ansøgning om udbud af diplomuddannelsen i ledelse Indhold 1. Behov og relevans... 1 1.1. Baggrund og behovsanalyser... 2 1.2. Geografisk område... 2 1.3. Målgruppen... 2 1.3.1 Virksomhederne i og omkring

Læs mere

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN 201 7-202 0 1 Partnerskabsaftalen er indgået mellem: Ramsherred 5 Telefon: 6223 3000 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet

Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Danmark uden kanter - Muligheder i hele landet Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse uanset, hvor de vokser op i Danmark. Vi vil flytte flere af

Læs mere

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser

Holstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i Finans

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere