Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse
|
|
- Ludvig Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Undervisningsministeriet godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser, jf. diplombekendtgørelsen 7. En ny uddannelsesretning skal kunne rummes inden for det formål og erhvervssigte, som gælder for den diplomuddannelse, som retningen tilknyttes. Alle udbydere af den diplomuddannelse, som uddannelsesretningen søges oprettet under, har udbudsret til den ansøgte uddannelsesretning. Titel og læringsmål for de retningspecifikke moduler, der konstituerer uddannelsesretningen skal fremgå af ansøgningen. Målene for de retningsspecifikke moduler beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Ansøgers navn. Alle udbydere af uddannelsen skal fremgå af ansøgningen Hvilken diplomuddannelse ønskes uddannelsesretningen oprettet under, jf. bilag 1 til diplombekendtgørelse? Titel for den ansøgte uddannelsesretning Retningsbetegnelse på dansk og engelsk for den ansøgte uddannelsesretning, som vil fremgå af studieordningen for den godkendte diplomuddannelse Uddannelsesretningsbeskrivelse, herunder uddannelsesretningens mål for læringsudbytte, jf. diplombekendtgørelsen 16, stk. 2, nr. 2. Målet beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. med senere ændringer. University College Capital University College Sjælland University College Nordjylland University College Lillebaelt VIA University College University College Syddanmark - Professionshøjskolen Metropol - Diplom i Pædagogik Pædagogisk diplom i Innovation i undervisning Innovation i undervisning Innovation in teaching PD i Innovation i undervisning retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for at analysere, tolke og kvalificere løsningen af skolens aktuelle og fremtidige opgave. Uddannelsen har fokus på følgende: Digitalisering i forhold til undervisning, læreprocesser og skolens læringsrum At se innovation som skolens opgave og medtænke innovation i et undervisningsperspektiv Udvidet forståelse af samarbejdet mellem skolens aktører, hvor de professionelle trækker på faglig indsigt, Side 1 af 16
2 samt udfordres af ny viden og faglig refleksion. Formålet med uddannelsen er: 1. at samtænke didaktik, fagområdedidaktik og innovation i skolen 2. at sikre digitaliseringen som didaktisk værktøj i lærernes arbejde 3. at videreuddanne lærere til at varetage kvalificeret undervisning på baggrund af innovation Viden: Den studerende kan anvende viden til at beskrive, fortolke, planlægge, gennemføre, begrunde undervisning på et innovativt didaktisk grundlag Den studerende kan anvende viden om processer i forhold til at indgå i samarbejder og udvikle egen og andres innovativt didaktiske kompetencer Færdigheder: Den studerende kan fortolke og beskrive problemstillinger i forbindelse med gennemførelse af undervisning i et innovativt didaktisk perspektiv Den studerende kan analysere, udvælge og anvende innovativt didaktiske forståelses- og forandringsmodeller i skolen Den studerende kan implementere egne undervisningserfaringer i udviklings- lære- og forandringsprocesser omkring innovativ didaktik Kompetencer: Den studerende kan initiere, tilrettelægge og styre gennemførelse af forandringsprocesser med didaktisk innovation og refleksion i egen undervisning Den studerende kan tage medansvar for udvikling og gennemførelse af forandringsprocesser omkring didaktisk innovation i skolen Den studerende kan beskrive, dokumentere og evaluere resultater af innovativt didaktiske processer Redegørelse for behovet for og relevansen af den nye uddannelsesretning Hensigten med denne uddannelsesretning er at give lærerne bedre forudsætninger for at analysere, tolke og kvalificere undervisningen i skolen, både aktuelt og ift den fremtidige opgave. Her tænkes på globaliseringens konsekvenser og de samfundsmæssige krav, de uddannelsespolitiske tiltag og de økonomiske rammevilkår. De hastige og indgribende forandringer udfordrer læreres og lederes professionalisme og øger behovet for at kunne agere innovativt og refleksivt i forhold til skolens opgave. Side 2 af 16
3 Uddannelsesretningens ECTS -omfang Det faglige fællesudvalgs bemærkning til den ansøgte uddannelsesretning Hvilken dato ansøges uddannelsesretningen oprettet fra? En vigtig forandringsfaktor er digitalisering, som giver radikale ændringer i fremtidens skole i forhold til undervisning, læreprocesser, didaktik og faglig læring. De nye digitaliseringsmuligheder påvirker hele skolen, skolens læringsrum og læringstænkning. De mange og forskelligartede udfordringer åbner for nødvendigheden af at tænke innovativt om skolens opgave og at medtænke innovation i et skoleperspektiv. En fremtidens skole fordrer en udvidet forståelse af samarbejdet mellem skolens aktører. Et samarbejde hvor de professionelle trækker på faglig indsigt og innovativ didaktisk kompetence samt udfordres af ny viden og faglig refleksion. Uddannelsesretningen omfatter 30 ECTS. Det faglige fællesudvalg har i sommeren 2010 initieret udvikling af en ny uddannelsesretning med fokus på undervisningsdidaktik i skolen. Fokus i opdraget har været at nyudvikle en uddannelsesretning som er målrettet kompetencebehov i den moderne skole og for den professionelle lærer. Den nyudviklede uddannelsesretning er blevet til på baggrund af dialogmøder og inddragelse af interessenter indenfor og udenfor skolen, (KL, FTF, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening). Retningen imødekommer det behov for didaktisk og pædagogiske fordybelse for den professionelle lærer som aftagere har tilkendegivet behovet for. Den nye retning imødekommer at der samtidig nedlægges en række diplomretninger indenfor skolens fag. Godkendt fra med ikrafttræden pr et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Innovation og didaktik Innovation and Didactic Formålet med modulet er at give den studerende kompetence til at være innovativ og kreativ som didaktiker, med henblik på at kvalitetsudvikle undervisning og læringsmiljøer, f.eks. gennem kreative og nytænkende processer, et undersøgende og eksperimenterende arbejdsmiljø for lærerne, gennem tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, gennem inddragelse af forældre og elever, lokalsamfund, virksomheder og organisationer og gennem inddragelse af forskning og udviklingsarbejde. Formålet er samtidig at didaktikken udvikles til en innovationensdidaktik, der sigter mod at skabe læreprocesser, som fremmer elevernes engagement og Side 3 af 16
4 kompetence til at være innovative og kreative gennem designteknikker og konstruktion eller gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang og med brug af ny teknologi. Kan skabe åben didaktisk innovation, der er gennemskuelig i både formål og mål, processer og metoder og resultater og anvendelsesperspektiver, Kan nyskabe og kvalitetsudvikle didaktikken gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde, der inddrager relevante samarbejdspartnere og brugere, Kan tilrettelægge, skabe og evaluere undervisning og læringsmiljøer, som udvikler elevernes innovative kompetencer. Kan mestre forskellige fremgangsmåder, metoder og teknologier, der fremmer udvikling af innovative kompetencer hos børn og unge Kan vurdere og begrunde overfor samarbejdspartnere og brugere hvor innovative processer og innovative kompetencer frugtbart bidrager til udvikling af elevernes faglige kundskaber og færdigheder Teorier om innovation og om hvad der fremmer innovative processer, Teorier om metoder, der er innovative og skaber innovation, Teorier om hvordan forskellige undervisningsformer, læreprocesser og læringsmiljøer kan fremme udvikling af innovative kompetencer hos børn og unge. Dannelsesteorier, herunder digital dannelse og disses implikationer for praksis Relations- og kommunikationsteorier der kan understøtte det praktiske arbejde med digital innovation 10 ECTS Side 4 af 16
5 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Naturfagenes didaktik Science didactics Formålet med modulet er, på et videnskabeligt grundlag, at give forståelse af og indsigt i didaktiske problemstillinger inden for naturfagsundervisningen i grundskolen. Modulet skal give den studerende mulighed for at beskæftige sig med naturfag, naturfagsdidaktik og metoder (Naturfag som fagområdedidaktik). Den studerende kan identificere, analysere, vurdere og behandle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i naturfagenes indhold. Kan kombinere faglig viden med didaktisk viden og perspektivere praksiserfaringer. Kan vurdere og reflektere over naturfagligt curriculum herunder fagsyn, fagenes didaktik og fagpolitik. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at indkredse, behandle, analysere og vurdere naturfagsdidaktiske problemstillinger, herunder naturfagenes arbejdsformer med baggrund i naturfagenes indhold, metode og begrundelser. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en naturfaglig undervisning. Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i naturfagsundervisningen på baggrund af et læringsteoretisk overblik. Naturfag og naturfagsdidaktik. Naturfag som områdedidaktik. Teorier om læring og læreprocesser i naturfagene. Naturfagsdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer. 10 ECTS Side 5 af 16
6 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Sprogfagenes didaktik Didactics in language Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i sprogfagenes indhold, metoder og begrundelser. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for sprogfaglig undervisning ved at kombinere intellektuelle, faglige og praksiskompetencer i undervisningen. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at indkredse, analysere, vurdere og behandle sprogfagsdidaktiske problemstillinger, herunder sprogfagenes arbejdsformer med baggrund i fagenes indhold, metode og begrundelser Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til sprogfagsdidaktisk forskning Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder i en sprogfaglig undervisning. Teorier om sprog og almendannelse Teorier og metoder om sprog som områdedidaktik Teorier om læring og læreprocesser i sprogfagene Sprogdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer 10 ECTS Matematikkens didaktik Math Didactics Side 6 af 16
7 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i matematikfagets indhold, metoder og begrundelser. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for matematikfaglig undervisning ved at kombinere didaktisk, fag-faglig og praksis kompetencer i arbejdet med matematikundervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle matematikdidaktiske problemstillinger Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til matematikdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en matematikfaglig undervisning. Matematikdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer Matematikfaglig progression og differentiering 10 ECTS Teorier om matematikfaget og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i matematikfaget et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddan- Danskfagets didaktik Didactics in the danish curriculum Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger i danskfaget. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, Side 7 af 16
8 nelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 gennemføre og evaluere aktiviteter inden for danskfaglig undervisning ved at kombinere teoretiske, faglige og praksiskompetencer i arbejdet med danskundervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at kunne identificerer, analysere, vurdere og behandle danskdidaktiske problemstillinger med baggrund i danskfaget. Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til danskdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en danskfaglig undervisning. Danskdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer Danskfaglig progression og differentiering 10 ECTS Teorier om danskfaget og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i danskfaget jf. diplombekendtgørelsen 16 stk. 2, nr. 3. et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser mv. med senere ændringer. Æstetikfagenes didaktik Didactics in the esthetic curriculum Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i de æstetiske fag. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for de æstetiske fags undervisning ved at kombinere intellektuelle, faglige og praksiskompetencer i arbejdet med æstetikfagenes undervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder Side 8 af 16
9 til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle æstetik-didaktiske problemstillinger i de æstetiske fag. Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til æstetikfagdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en æstetikfaglig undervisning. Didaktiske problemstillinger i de æstetiske fag og arbejdsformer Faglig progression og differentiering i de æstetiske fag 10 ECTS Teorier om de æstetiske fag og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i de æstetiske fag Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Kulturfagsdidaktik Didactics in the cultural curriculum Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle problemstillinger med baggrund i de kulturelle fag. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for de kulturelle fags undervisning ved at kombinere intellektuelle, faglige og praksiskompetencer i arbejdet med kulturfagenes undervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at indkredse, behandle, analysere og vurdere kulturfagsdidaktiske problemstillinger, herunder de kulturelle fags arbejdsformer med baggrund i de kulturelle fags indhold, metode og begrundelser. Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til Side 9 af 16
10 kulturfagdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en kulturfaglig undervisning. Didaktiske problemstillinger i de kulturelle fag og arbejdsformer Faglig progression og differentiering i de kulturelle fag Teorier om de kulturelle fag og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i de kulturelle fag 10 ECTS et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Det praktiske arbejde i naturfagene Practical work in the science curriculum Modulet skal give den studerende mulighed for at analysere elevers forudsætninger for at få udbytte af det praktiske arbejde i naturfagene. Den studerende skal på et fagdidaktisk grundlag kunne vurdere og reflektere over det praktiske arbejde funktion i undervisning i naturfagene. Har viden om praktisk arbejdes didaktiske funktion i naturfagene Kan analysere og vurdere det praktiske arbejde i naturfagene, herunder har kendskab til teorier om erkendelse og læring i relation til det praktiske arbejde og viden om eksperimenterende og undersøgende læremidler og fagdidaktiske analyseredskaber Analyse af det praktiske arbejde i naturfagsundervisningen. Side 10 af 16
11 Udvikling af metoder i det praktiske arbejde Læring og erkendelse samt taksonomier vedrørende kognitive niveauer 5 ECTS et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Naturvidenskab og teknologi i naturfagene Science and technology in the science curriculum Modulet skal give den studerende et reflekteret overblik over naturvidenskab og teknologi i naturfagene på et fagdidaktisk grundlag. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Kan anvende elementer fra teknologi og teknologiudvikling i undervisning og formidling Kan analysere og diskutere menneskets muligheder for med moderne teknologi at kunne gribe ind i og ændre livsbetingelser og levevilkår samt de hertil knyttede etiske perspektiver i relation til undervisning Naturvidenskab og teknologi i naturfagene Teknologi og teknologiudvikling med udgangspunkt i STS (Science Technology Society) 5 ECTS Miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig ud- Side 11 af 16
12 vikling et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Teaching in environmental issues and education in sustainable development Den studerende skal tilegne sig faglig indsigt og viden om teorier og metoder, der knytter sig til miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling. Modulet skal give den studerende mulighed for at formidle viden om miljøundervisning og begrunde valg af læringsmål, indhold, metoder og evaluering. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Har viden om bæredygtig udvikling og kan begrunde valg af læringsmål, indhold, metoder og evaluering der knytter sig til miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling Har kendskab til faglig viden om teorier og metoder, der knytter sig til miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling Undervisningsforløb, der kvalificerer deltagers egen miljøundervisning og uddannelse i bæredygtig udvikling Dannelsesaspekter: Fra adfærdsændring til handlekompetence gennem uddannelse til bæredygtig udvikling. Teorier og metoder i miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling. 5 ECTS Fagområdedidaktisk specialisering med pædagogisk faglig toning på det Matematiske område Stofdidaktik og tal/algebra Didactic analysis of school mathematics field and numeracy/algebra Side 12 af 16
13 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Mål for læringsudbytte Modulet skal udvikle den studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kompetencer inden for emneområdet tal. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk didaktisk viden: Kan undervisningsrelatere stofdidaktisk viden om talsystemets udvidelse fra de naturlige tal til de komplekse tal Kan betragte regningsarterne og deres hierarki ud fra aksiomatisk definerede algebraiske strukturer Har indsigt i centrale stofdidaktiske problemstillinger knyttet til et funktionsbegreb, funktionsbegrebets repræsentationsformer og oversættelserne mellem disse. Kan gennemføre en matematisk modelleringsproces samt analysere og vurdere matematiske modeller - og omsætte denne indsigt til undervisning på udvalgte klassetrin. Kan anvende IT- værkstøjsprogrammer i tilknytning til arbejde med tal og algebra herunder dens brug til undersøgende virksomhed og bevisførelse. Stofdidaktik knyttet til emnet Talsystemet og mængdelære Abstrakt algebra Lineære og ikke-lineære funktioner Matematisk modellering og funktioner af flere variable It-værktøjsprogrammer herunder CAS og regneark 5 ECTS Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte diplomuddannelse til at være retnings- Side 13 af 16
14 specifikt Stofdidaktik og geometri et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Didactic analysis of school mathematics field and geometry Mål for læringsudbytte Modulet skal udvikle den studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kompetencer inden for emneområdet tal. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk didaktisk viden: Kan undervisningsrelatere stofdidaktisk viden om emnet geometri knyttet til alle klassetrin Har indsigt i geometriens historiske udvikling fra euklidsk til ikke-euklidsk geometri. Kender til geometriens anvendelse som redskab i kulturelle, praktiske og samfundsmæssige sammenhænge herunder brug af forskellige tegneformer og mønstre. Kan anvende dynamisk geometriprogrammer og tegneprogrammer herunder deres brug til undersøgende virksomhed og bevisførelse. Stofdidaktik knyttet til emnet Klassisk euklidsk geometri og ikke-euklidsk geometri Anvendt geometri herunder tegneformer og mønstre IT værkstøjsprogrammer som dynamiske konstruktions - og tegneprogrammer Matematisk bevisførelse 5 ECTS Side 14 af 16
15 Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte Fagområdedidaktisk specialisering med pædagogisk faglig toning på det Matematiske område et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Stofdidaktik og stokastik Didactic analysis of school mathematics field and statistics and probability teory Mål for læringsudbytte Modulet skal udvikle den studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kompetencer inden for emneområdet stokastik. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk didaktisk viden: Kan undervisningsrelatere stofdidaktisk viden om emnet stokastik knyttet til alle klassetrin herunder vurdere statistiske deskriptorers informationsværdi ved beskrivelse og analyse af data Kan anvende IT værktøjer i tilknytning til indsamling, beskrivelse og analyse af data herunder dens brug til undersøgende virksomhed. Kan anvende sandsynlighedsregning til statistisk analyse, tolkning og forudsigelse samt kunne relatere dette til undervisning. Kender til såvel deskriptiv som analytisk statistiks anvendelse i samfundet Har indsigt i hvordan man kan beskrive sammenhæng mellem observationssæt herunder brug af korrelation og regression. Stofdidaktik knyttet til emnet Statistiske deskriptorer herunder spredningsdeskriptorer Side 15 af 16
16 Regression og korrelation Sandsynlighedsregning Anvendt statistik IT- værktøjsprogrammer til bearbejdning af data 5 ECTS Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte Side 16 af 16
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereområde, der vurderer kvalitet, relevans og behov i relation til eksisterende studieordning, herunder læringsmål på tilsvarende moduler og retninger.
FFU 30. november 2018 Procedure for godkendelse af valgfrie og retningsspecifikke moduler samt nye uddannelsesretninger på diplomuddannelserne inden for det pædagogiske område i hh. til BEK nr 1012 af
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 INNOVATION I UNDERVISNING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereMatematik B. 1. Fagets rolle
Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2012
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2012 Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5.
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereNiveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring
Niveauer i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereNotat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs merePROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del
PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning 2018 National del 1 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 3 2.1.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)
Læs mereMatematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin
Matematik Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereIdé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne
Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne Indledning Erhvervsuddannelsesreformen indebærer nye udfordringer for erhvervsskolerne. De mange nye tiltag
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereVejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud
Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud Et fagligt valgmodul fra PD i Børns sprog Foråret 2019 1 Et diplomforløb for sprogvejledere med fokus
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereTeknologi og digitale læremidler i matematikfaget
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereDELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mere