Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse"

Transkript

1 Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse Undervisningsministeriet godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser, jf. diplombekendtgørelsen 7. En ny uddannelsesretning skal kunne rummes inden for det formål og erhvervssigte, som gælder for den diplomuddannelse, som retningen tilknyttes. Alle udbydere af den diplomuddannelse, som uddannelsesretningen søges oprettet under, har udbudsret til den ansøgte uddannelsesretning. Titel og læringsmål for de retningspecifikke moduler, der konstituerer uddannelsesretningen skal fremgå af ansøgningen. Målene for de retningsspecifikke moduler beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Ansøgers navn. Alle udbydere af uddannelsen skal fremgå af ansøgningen Hvilken diplomuddannelse ønskes uddannelsesretningen oprettet under, jf. bilag 1 til diplombekendtgørelse? Titel for den ansøgte uddannelsesretning Retningsbetegnelse på dansk og engelsk for den ansøgte uddannelsesretning, som vil fremgå af studieordningen for den godkendte diplomuddannelse Uddannelsesretningsbeskrivelse, herunder uddannelsesretningens mål for læringsudbytte, jf. diplombekendtgørelsen 16, stk. 2, nr. 2. Målet beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. med senere ændringer. University College Capital University College Sjælland University College Nordjylland University College Lillebaelt VIA University College University College Syddanmark - Professionshøjskolen Metropol - Diplom i Pædagogik Pædagogisk diplom i Innovation i undervisning Innovation i undervisning Innovation in teaching PD i Innovation i undervisning retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for at analysere, tolke og kvalificere løsningen af skolens aktuelle og fremtidige opgave. Uddannelsen har fokus på følgende: Digitalisering i forhold til undervisning, læreprocesser og skolens læringsrum At se innovation som skolens opgave og medtænke innovation i et undervisningsperspektiv Udvidet forståelse af samarbejdet mellem skolens aktører, hvor de professionelle trækker på faglig indsigt, Side 1 af 16

2 samt udfordres af ny viden og faglig refleksion. Formålet med uddannelsen er: 1. at samtænke didaktik, fagområdedidaktik og innovation i skolen 2. at sikre digitaliseringen som didaktisk værktøj i lærernes arbejde 3. at videreuddanne lærere til at varetage kvalificeret undervisning på baggrund af innovation Viden: Den studerende kan anvende viden til at beskrive, fortolke, planlægge, gennemføre, begrunde undervisning på et innovativt didaktisk grundlag Den studerende kan anvende viden om processer i forhold til at indgå i samarbejder og udvikle egen og andres innovativt didaktiske kompetencer Færdigheder: Den studerende kan fortolke og beskrive problemstillinger i forbindelse med gennemførelse af undervisning i et innovativt didaktisk perspektiv Den studerende kan analysere, udvælge og anvende innovativt didaktiske forståelses- og forandringsmodeller i skolen Den studerende kan implementere egne undervisningserfaringer i udviklings- lære- og forandringsprocesser omkring innovativ didaktik Kompetencer: Den studerende kan initiere, tilrettelægge og styre gennemførelse af forandringsprocesser med didaktisk innovation og refleksion i egen undervisning Den studerende kan tage medansvar for udvikling og gennemførelse af forandringsprocesser omkring didaktisk innovation i skolen Den studerende kan beskrive, dokumentere og evaluere resultater af innovativt didaktiske processer Redegørelse for behovet for og relevansen af den nye uddannelsesretning Hensigten med denne uddannelsesretning er at give lærerne bedre forudsætninger for at analysere, tolke og kvalificere undervisningen i skolen, både aktuelt og ift den fremtidige opgave. Her tænkes på globaliseringens konsekvenser og de samfundsmæssige krav, de uddannelsespolitiske tiltag og de økonomiske rammevilkår. De hastige og indgribende forandringer udfordrer læreres og lederes professionalisme og øger behovet for at kunne agere innovativt og refleksivt i forhold til skolens opgave. Side 2 af 16

3 Uddannelsesretningens ECTS -omfang Det faglige fællesudvalgs bemærkning til den ansøgte uddannelsesretning Hvilken dato ansøges uddannelsesretningen oprettet fra? En vigtig forandringsfaktor er digitalisering, som giver radikale ændringer i fremtidens skole i forhold til undervisning, læreprocesser, didaktik og faglig læring. De nye digitaliseringsmuligheder påvirker hele skolen, skolens læringsrum og læringstænkning. De mange og forskelligartede udfordringer åbner for nødvendigheden af at tænke innovativt om skolens opgave og at medtænke innovation i et skoleperspektiv. En fremtidens skole fordrer en udvidet forståelse af samarbejdet mellem skolens aktører. Et samarbejde hvor de professionelle trækker på faglig indsigt og innovativ didaktisk kompetence samt udfordres af ny viden og faglig refleksion. Uddannelsesretningen omfatter 30 ECTS. Det faglige fællesudvalg har i sommeren 2010 initieret udvikling af en ny uddannelsesretning med fokus på undervisningsdidaktik i skolen. Fokus i opdraget har været at nyudvikle en uddannelsesretning som er målrettet kompetencebehov i den moderne skole og for den professionelle lærer. Den nyudviklede uddannelsesretning er blevet til på baggrund af dialogmøder og inddragelse af interessenter indenfor og udenfor skolen, (KL, FTF, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening). Retningen imødekommer det behov for didaktisk og pædagogiske fordybelse for den professionelle lærer som aftagere har tilkendegivet behovet for. Den nye retning imødekommer at der samtidig nedlægges en række diplomretninger indenfor skolens fag. Godkendt fra med ikrafttræden pr et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Innovation og didaktik Innovation and Didactic Formålet med modulet er at give den studerende kompetence til at være innovativ og kreativ som didaktiker, med henblik på at kvalitetsudvikle undervisning og læringsmiljøer, f.eks. gennem kreative og nytænkende processer, et undersøgende og eksperimenterende arbejdsmiljø for lærerne, gennem tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, gennem inddragelse af forældre og elever, lokalsamfund, virksomheder og organisationer og gennem inddragelse af forskning og udviklingsarbejde. Formålet er samtidig at didaktikken udvikles til en innovationensdidaktik, der sigter mod at skabe læreprocesser, som fremmer elevernes engagement og Side 3 af 16

4 kompetence til at være innovative og kreative gennem designteknikker og konstruktion eller gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang og med brug af ny teknologi. Kan skabe åben didaktisk innovation, der er gennemskuelig i både formål og mål, processer og metoder og resultater og anvendelsesperspektiver, Kan nyskabe og kvalitetsudvikle didaktikken gennem en undersøgende og eksperimenterende tilgang i et fagligt og tværfagligt samarbejde, der inddrager relevante samarbejdspartnere og brugere, Kan tilrettelægge, skabe og evaluere undervisning og læringsmiljøer, som udvikler elevernes innovative kompetencer. Kan mestre forskellige fremgangsmåder, metoder og teknologier, der fremmer udvikling af innovative kompetencer hos børn og unge Kan vurdere og begrunde overfor samarbejdspartnere og brugere hvor innovative processer og innovative kompetencer frugtbart bidrager til udvikling af elevernes faglige kundskaber og færdigheder Teorier om innovation og om hvad der fremmer innovative processer, Teorier om metoder, der er innovative og skaber innovation, Teorier om hvordan forskellige undervisningsformer, læreprocesser og læringsmiljøer kan fremme udvikling af innovative kompetencer hos børn og unge. Dannelsesteorier, herunder digital dannelse og disses implikationer for praksis Relations- og kommunikationsteorier der kan understøtte det praktiske arbejde med digital innovation 10 ECTS Side 4 af 16

5 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Naturfagenes didaktik Science didactics Formålet med modulet er, på et videnskabeligt grundlag, at give forståelse af og indsigt i didaktiske problemstillinger inden for naturfagsundervisningen i grundskolen. Modulet skal give den studerende mulighed for at beskæftige sig med naturfag, naturfagsdidaktik og metoder (Naturfag som fagområdedidaktik). Den studerende kan identificere, analysere, vurdere og behandle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i naturfagenes indhold. Kan kombinere faglig viden med didaktisk viden og perspektivere praksiserfaringer. Kan vurdere og reflektere over naturfagligt curriculum herunder fagsyn, fagenes didaktik og fagpolitik. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at indkredse, behandle, analysere og vurdere naturfagsdidaktiske problemstillinger, herunder naturfagenes arbejdsformer med baggrund i naturfagenes indhold, metode og begrundelser. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en naturfaglig undervisning. Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i naturfagsundervisningen på baggrund af et læringsteoretisk overblik. Naturfag og naturfagsdidaktik. Naturfag som områdedidaktik. Teorier om læring og læreprocesser i naturfagene. Naturfagsdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer. 10 ECTS Side 5 af 16

6 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Sprogfagenes didaktik Didactics in language Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i sprogfagenes indhold, metoder og begrundelser. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for sprogfaglig undervisning ved at kombinere intellektuelle, faglige og praksiskompetencer i undervisningen. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at indkredse, analysere, vurdere og behandle sprogfagsdidaktiske problemstillinger, herunder sprogfagenes arbejdsformer med baggrund i fagenes indhold, metode og begrundelser Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til sprogfagsdidaktisk forskning Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder i en sprogfaglig undervisning. Teorier om sprog og almendannelse Teorier og metoder om sprog som områdedidaktik Teorier om læring og læreprocesser i sprogfagene Sprogdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer 10 ECTS Matematikkens didaktik Math Didactics Side 6 af 16

7 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i matematikfagets indhold, metoder og begrundelser. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for matematikfaglig undervisning ved at kombinere didaktisk, fag-faglig og praksis kompetencer i arbejdet med matematikundervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle matematikdidaktiske problemstillinger Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til matematikdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en matematikfaglig undervisning. Matematikdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer Matematikfaglig progression og differentiering 10 ECTS Teorier om matematikfaget og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i matematikfaget et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddan- Danskfagets didaktik Didactics in the danish curriculum Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger i danskfaget. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, Side 7 af 16

8 nelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 gennemføre og evaluere aktiviteter inden for danskfaglig undervisning ved at kombinere teoretiske, faglige og praksiskompetencer i arbejdet med danskundervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at kunne identificerer, analysere, vurdere og behandle danskdidaktiske problemstillinger med baggrund i danskfaget. Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til danskdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en danskfaglig undervisning. Danskdidaktiske problemstillinger og arbejdsformer Danskfaglig progression og differentiering 10 ECTS Teorier om danskfaget og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i danskfaget jf. diplombekendtgørelsen 16 stk. 2, nr. 3. et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser mv. med senere ændringer. Æstetikfagenes didaktik Didactics in the esthetic curriculum Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til kunne identificere, analysere, vurdere og behandle aktuelle faglig-pædagogiske problemstillinger med baggrund i de æstetiske fag. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for de æstetiske fags undervisning ved at kombinere intellektuelle, faglige og praksiskompetencer i arbejdet med æstetikfagenes undervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder Side 8 af 16

9 til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle æstetik-didaktiske problemstillinger i de æstetiske fag. Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til æstetikfagdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en æstetikfaglig undervisning. Didaktiske problemstillinger i de æstetiske fag og arbejdsformer Faglig progression og differentiering i de æstetiske fag 10 ECTS Teorier om de æstetiske fag og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i de æstetiske fag Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Kulturfagsdidaktik Didactics in the cultural curriculum Formålet med modulet er, at give den studerende kompetence til at kunne identificere, analysere, vurdere og behandle problemstillinger med baggrund i de kulturelle fag. Den studerende kvalificeres til at kunne planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter inden for de kulturelle fags undervisning ved at kombinere intellektuelle, faglige og praksiskompetencer i arbejdet med kulturfagenes undervisning. Kan benytte relevante teorier og anvende metoder til at indkredse, behandle, analysere og vurdere kulturfagsdidaktiske problemstillinger, herunder de kulturelle fags arbejdsformer med baggrund i de kulturelle fags indhold, metode og begrundelser. Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til Side 9 af 16

10 kulturfagdidaktisk forskning og professionsviden. Kan identificere relevante praksisnære problemstillinger gennem at beskrive, formulere og formidle handlemuligheder inden for en kulturfaglig undervisning. Didaktiske problemstillinger i de kulturelle fag og arbejdsformer Faglig progression og differentiering i de kulturelle fag Teorier om de kulturelle fag og almendannelse. Teorier om læring og læreprocesser i de kulturelle fag 10 ECTS et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Det praktiske arbejde i naturfagene Practical work in the science curriculum Modulet skal give den studerende mulighed for at analysere elevers forudsætninger for at få udbytte af det praktiske arbejde i naturfagene. Den studerende skal på et fagdidaktisk grundlag kunne vurdere og reflektere over det praktiske arbejde funktion i undervisning i naturfagene. Har viden om praktisk arbejdes didaktiske funktion i naturfagene Kan analysere og vurdere det praktiske arbejde i naturfagene, herunder har kendskab til teorier om erkendelse og læring i relation til det praktiske arbejde og viden om eksperimenterende og undersøgende læremidler og fagdidaktiske analyseredskaber Analyse af det praktiske arbejde i naturfagsundervisningen. Side 10 af 16

11 Udvikling af metoder i det praktiske arbejde Læring og erkendelse samt taksonomier vedrørende kognitive niveauer 5 ECTS et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Naturvidenskab og teknologi i naturfagene Science and technology in the science curriculum Modulet skal give den studerende et reflekteret overblik over naturvidenskab og teknologi i naturfagene på et fagdidaktisk grundlag. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Kan anvende elementer fra teknologi og teknologiudvikling i undervisning og formidling Kan analysere og diskutere menneskets muligheder for med moderne teknologi at kunne gribe ind i og ændre livsbetingelser og levevilkår samt de hertil knyttede etiske perspektiver i relation til undervisning Naturvidenskab og teknologi i naturfagene Teknologi og teknologiudvikling med udgangspunkt i STS (Science Technology Society) 5 ECTS Miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig ud- Side 11 af 16

12 vikling et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 Teaching in environmental issues and education in sustainable development Den studerende skal tilegne sig faglig indsigt og viden om teorier og metoder, der knytter sig til miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling. Modulet skal give den studerende mulighed for at formidle viden om miljøundervisning og begrunde valg af læringsmål, indhold, metoder og evaluering. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Har viden om bæredygtig udvikling og kan begrunde valg af læringsmål, indhold, metoder og evaluering der knytter sig til miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling Har kendskab til faglig viden om teorier og metoder, der knytter sig til miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling Undervisningsforløb, der kvalificerer deltagers egen miljøundervisning og uddannelse i bæredygtig udvikling Dannelsesaspekter: Fra adfærdsændring til handlekompetence gennem uddannelse til bæredygtig udvikling. Teorier og metoder i miljøundervisning og uddannelse til bæredygtig udvikling. 5 ECTS Fagområdedidaktisk specialisering med pædagogisk faglig toning på det Matematiske område Stofdidaktik og tal/algebra Didactic analysis of school mathematics field and numeracy/algebra Side 12 af 16

13 et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Mål for læringsudbytte Modulet skal udvikle den studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kompetencer inden for emneområdet tal. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk didaktisk viden: Kan undervisningsrelatere stofdidaktisk viden om talsystemets udvidelse fra de naturlige tal til de komplekse tal Kan betragte regningsarterne og deres hierarki ud fra aksiomatisk definerede algebraiske strukturer Har indsigt i centrale stofdidaktiske problemstillinger knyttet til et funktionsbegreb, funktionsbegrebets repræsentationsformer og oversættelserne mellem disse. Kan gennemføre en matematisk modelleringsproces samt analysere og vurdere matematiske modeller - og omsætte denne indsigt til undervisning på udvalgte klassetrin. Kan anvende IT- værkstøjsprogrammer i tilknytning til arbejde med tal og algebra herunder dens brug til undersøgende virksomhed og bevisførelse. Stofdidaktik knyttet til emnet Talsystemet og mængdelære Abstrakt algebra Lineære og ikke-lineære funktioner Matematisk modellering og funktioner af flere variable It-værktøjsprogrammer herunder CAS og regneark 5 ECTS Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte diplomuddannelse til at være retnings- Side 13 af 16

14 specifikt Stofdidaktik og geometri et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Didactic analysis of school mathematics field and geometry Mål for læringsudbytte Modulet skal udvikle den studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kompetencer inden for emneområdet tal. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk didaktisk viden: Kan undervisningsrelatere stofdidaktisk viden om emnet geometri knyttet til alle klassetrin Har indsigt i geometriens historiske udvikling fra euklidsk til ikke-euklidsk geometri. Kender til geometriens anvendelse som redskab i kulturelle, praktiske og samfundsmæssige sammenhænge herunder brug af forskellige tegneformer og mønstre. Kan anvende dynamisk geometriprogrammer og tegneprogrammer herunder deres brug til undersøgende virksomhed og bevisførelse. Stofdidaktik knyttet til emnet Klassisk euklidsk geometri og ikke-euklidsk geometri Anvendt geometri herunder tegneformer og mønstre IT værkstøjsprogrammer som dynamiske konstruktions - og tegneprogrammer Matematisk bevisførelse 5 ECTS Side 14 af 16

15 Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte Fagområdedidaktisk specialisering med pædagogisk faglig toning på det Matematiske område et beskrives i overensstemmelse med kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bilag 5 til bekendtgørelse nr. 684/2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser Stofdidaktik og stokastik Didactic analysis of school mathematics field and statistics and probability teory Mål for læringsudbytte Modulet skal udvikle den studerendes matematikfaglige og fagdidaktiske kompetencer inden for emneområdet stokastik. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk didaktisk viden: Kan undervisningsrelatere stofdidaktisk viden om emnet stokastik knyttet til alle klassetrin herunder vurdere statistiske deskriptorers informationsværdi ved beskrivelse og analyse af data Kan anvende IT værktøjer i tilknytning til indsamling, beskrivelse og analyse af data herunder dens brug til undersøgende virksomhed. Kan anvende sandsynlighedsregning til statistisk analyse, tolkning og forudsigelse samt kunne relatere dette til undervisning. Kender til såvel deskriptiv som analytisk statistiks anvendelse i samfundet Har indsigt i hvordan man kan beskrive sammenhæng mellem observationssæt herunder brug af korrelation og regression. Stofdidaktik knyttet til emnet Statistiske deskriptorer herunder spredningsdeskriptorer Side 15 af 16

16 Regression og korrelation Sandsynlighedsregning Anvendt statistik IT- værktøjsprogrammer til bearbejdning af data 5 ECTS Eksisterer modulet allerede, men skal skifte status fra valgmodul på den i ansøgningen nævnte Side 16 af 16

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015

Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Oversigt over oprettede PD moduler ved professionshøjskolerne - Forår 2015 Studieordning 1. august 2014 Oprettede hold Uddannelsesretning Modul C Syd VIA N OBLIGATORISKE MODULER Obligatorisk modul Pædagogisk

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER

DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER 2012-2015 DIPLOMUDDANNELSE TIL LEDERE I FRIVILLIGE ORGANISATIONER Styrk dine kompetencer som leder af frivilligt arbejde Center for frivilligt socialt

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 PSYKOLOGI Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt ny uddannelsesretning

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2hf Mat C Trine Eliasen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010

DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE. i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 DEN PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE i Pædagogisk arbejde STUDIEORDNING PR. 1. AUGUST 2010 Nye Uddannelser godkendes af Undervisningsministeriet Revisionsændringer < 30 Ects-point godkendes af UC-rk/ UU og

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt ny uddannelsesretning

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere