Ældreomsorg. holdninger, omgangstone & etik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreomsorg. holdninger, omgangstone & etik"

Transkript

1 2 Ældreomsorg holdninger, omgangstone & etik

2 ÆldreForum er et uafhængigt råd, oprettet under Velfærdsministeriet, som skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Rådet skal desuden bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre og det at blive ældre. ÆldreForum udsender løbende pub likationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen, initierer forskning og arrangerer konferencer m.m. Rådet inddrager forskere, administratorer, fagpersoner og organisationer samt kommuner og ældreråd m.fl. i rådsarbejdet. Bagest i denne publikation findes en oversigt over Ældre Forums udgivelser, der kan rekvireres vederlagsfrit. Udgivet af ÆldreForum, april 2008 Design: DanChristensenDesign MDD Fotos: Publikationen indeholder gengivelser af tre figurer af billedhuggeren Hanne Varming, fotograferet af Henrik Bjerregrav. Forside: Amalie med hjemmehjælper, bronzefigur, Side 60: Kone med stok, bronzefigur, Side 103: Fru Agger, lerfigur, Øvrige fotos: Heidi Lundsgaard Tryk: Tryk Team Svendborg A/S ISBN

3 Ældreomsorg holdninger, omgangstone & etik

4 Når jeg bliver gammel, vil jeg gerne mødes af en, der vil hjælpe mig med det, jeg ikke selv kan mere, som vil behandle mig med respekt, så jeg kan bevare min værdighed hele livet, uanset hvordan jeg har det. Jeg vil gerne mødes af et menneske, der har empati altså det med at tage sine egne sko af og den andens på for at mærke, hvor det trykker. Og så vil jeg gerne mødes af et menneske, der både vil holde af mig og om mig, for det er det, der betyder noget. Og alle de andre ting kan være ligegyldige. Plejehjemsleder Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte, Frederiksberg De er søde og rare alle sammen. Man har selvfølgelig sine favoritter. Nogle har en måde at gøre det på og den måde passer mig godt. Der kommer fx en hos mig om morgenen, som kommer lige så stille ind ad døren og tager det stille og roligt Jeg bliver ikke stresset af hende Når jeg skal ud ad døren, sørger hun for, at jeg får fodstøtter på, får min medicin i tasken og får det med jeg skal have med også at jeg får mine cigaretter og nøgler med. Jette, 62 år 2

5 Forord Med denne publikation omsætter ÆldreForum et længe ønsket initiativ til virkelighed: at beskrive og kommentere den offentlige ældreomsorgs ikke-materielle kvalitet, dvs. de professionelle yderes holdninger, adfærd, sprogbrug og etik, i mødet med omsorgskrævende ældre, og de kvalitetsforbedringer, som er i gang inden for de sociale uddannelser, og i institutionernes dagligdag. Som bidragydere ved den grundlæggende temadag om emnet har ÆldreForum fået stor hjælp af konsulenter og forskere, der har arbejdet overordnet med ældreomsorgens medmenneskelige principper, som de afspejles i daglige omsorgs- og plejesituationer. For disse helt nødvendige bidrag i mundtlig og skriftlig form udtrykker ÆldreForum sin store tak. Som projektion af de overordnede analyser til dagens sociale virkelighed indeholder bogen uddrag af dybtgående interviews med beboere, medarbejdere og ledere på danske plejehjem, valgt repræsentativt ud med hensyn til geografi og beboernes svækkelsesgrad. Der er således ikke anvendt en rent videnskabelig analysemetode, og ej heller en kunstnerisk, som fx beskrevet af den franske forfatter Zola som naturen set gennem et temperament, men snarere som virkeligheden anskuet gennem et ønske om sandfærdighed. ÆldreForums hensigt med udgivelsen har været at inspirere og styrke de mange gode viljer i det danske socialvæsen, som forener faglig indsigt og kunnen med en grundlæggende medmenneskelighed. Povl Riis, formand for ÆldreForum April

6 Indhold 3 Forord Povl Riis, formand for ÆldreForum 6 Forord Velfærdsminister Karen Jespersen 8 Sammendrag 10 Kapitel 1: Ældreomsorgens mange udfordringer 17 Kapitel 2: Mødet med svækkelse og alderdom vækker følelser, som skal erkendes, respekteres og udfordres Cand. pæd. pæd., ph.d. Helle Krogh Hansen, Udviklingsdivisionen, Professionshøjskolen VIA 29 Kapitel 3: Personalets adfærd hvorfor handler medarbejderne, som de gør? Konsulent Mette Borresen, Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning 36 Kapitel 4: Livsorienteret samtale samtale i forandringssituationer Underviser, cand. scient. soc. Joan L. Andersen, Social- og Sundhedsskolen, Randers 4

7 46 Kapitel 5: Kommunikation er meget mere end ord Lektor Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitetscenter 51 Kapitel 6: Mødet mellem yder og modtager kræver både hjerte og hjerne etikken bag den konkrete omsorgs- & plejesituation Povl Riis, formand for ÆldreForum 61 Kapitel 7: Samtaler med ledere, medarbejdere og svækkede ældre mennesker om roller og samspil i ældreplejen Holdninger og omgangstone i ældreplejen samtaler med ledere og medarbejdere Indblik i en hverdag som kræver hjælp fra andre samtaler med ældre 104 Kapitel 8: Værd at vide forskning, råd, vejledning og inspiration m.m. 5

8 6 En ældre dame fortæller, at en ansat i hjemmeplejen kom ind i hendes hjem og udførte sine opgaver som en robot, der var programmeret til det. Da den ældre dame forsøgte at få hjælperen til at smile, og det omsider lykkedes, modtog hun til belønning et lille klap på skulderen som var jeg en lille hund fortæller den ældre dame. Hun fortsætter: Nogle mennesker tror, at når man er fysisk nedbrudt, så er man også en senil gammel stakkel. Situationen er et godt eksempel på, hvor meget det personlige møde mellem ansatte og modtagere i de offentlige servicetilbud betyder. Den ældre dames fortælling illustrerer, hvordan en handling, som sandsynligvis er udført i bedste mening fra den ansatte i

9 ældreplejen, opleves nedværdigende og uligeværdigt af den ældre borger, som modtager hjælpen. En nylig undersøgelse foretaget af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd handlede om, hvad god kvalitet i ældreplejen egentlig er. Undersøgelsen viste blandt andet, at ældre, som er modtagere af hjælp, vægter netop de egenskaber, der vedrører mødet med plejepersonalet, højt. De ønsker venlighed, og de ønsker respekt. Også i en interviewundersøgelse om det gode liv som gammel udtrykker mange af de adspurgte ældre et stærkt ønske om at bevare værdigheden i alderdommen selvom man kan blive afhængig af andres hjælp. Der er således al mulig grund til at se nærmere på menneskesyn, omgangstone og adfærd i det hele taget i ældreomsorgen ikke mindst i forbindelse med uddannelsen af ældresektorens personale. Jeg ved af erfaring, at der eksisterer masser af god vilje blandt medarbejderne. Den vilje skal vi pleje, udvikle og lære af. Jeg håber derfor, at denne publikation, med forskellige bidragsyderes personlige betragtninger om ældrepleje og etik, er medvirkende til, at der banes vej til en debat om ældreplejen, der er rettet mod både holdning og handling. Karen Jespersen Velfærdsminister 7

10 Sammendrag Med en ny publikation i hånden er det ingen forpligtelse at vurdere dens interesse og betydning for læseren, ved en gennemlæsning fra første til sidste side. Det vides både fra systematiske undersøgelser og personlige erfaringer, at der ofte er behov for en første læsning af et sammendrag, og herefter gennemgang af udvalgte kapitler, hvis ikke tilskyndelsen til en total gennemlæsning er vakt. Dette er baggrunden for et kort sammendrag af kapitlernes konkrete forslag til fornyelser og forbedringer af møderne mellem ældre omsorgs- og plejemodtagere og social- og sundhedssektorernes personalegrupper. Forslagene er angivet ved kapitelhenvisninger i parentes. Desuden findes en mere generel introduktion i kapitel 1. Svækkelse, alderdom og død vækker følelser, som udfordrer selv et velmotiveret plejepersonale (kap. 2). Hvis ikke denne udfordring erkendes og imødekommes af uddannelsesinstitutionerne og det praktiske arbejdes ledere, fører det til en tilværelsestolkende isolation hos både de ældre modtagere og de professionelle medarbejdere (kap. 2). Derfor skal udfordringen erkendes og tolkes som en vigtig, fremtidig, pædagogisk opgave, både under uddannelserne og i det daglige arbejde (kap. 2) Pleje- og omsorgspersonales adfærd vil afspejle både et arbejdsmæssigt pres, visende sig ved et tiltagende sygefravær, men også dårligere trivsel og adfærd hos omsorgs- og plejemodtagerne (kap. 3). Den traditionelle forankring af plejeog omsorgskulturen tager udgangspunkt i funktionstab og andre fysisk beskrivelige årsager til ældres behov. Derimod er behovet for omsorg for de bløde værdier i ældretilværelsen ikke tilstrækkeligt formelt erkendt og forsøgt dækket. I stedet dækkes dette nu og da afgørende tomrum i den bedste mening ved omsorgsyderens personlige erfaringer fra andre aldersgrupper, erhvervet i livets skole (kap. 3). 8

11 De stærke politisk-administrative, økonomiske og andre ressourcecentrerede styringskrav forstærker denne ubalance imellem omsorgens og plejens fysisk målelige og tidsmæssigt umålelige ydelser (kap. 3). Sprogets centrale rolle i menneskers møde med hinanden, især når funktionsbalancen er meget skæv som ved pleje- og omsorgssituationer, skaber behov for en stærkere placering af sproget i social- og sundhedssektorens uddannelsesinstitutioner og i hverdagens ledelsesforpligtelser (kap. 4). Universet for visitationer og daglige pleje- og omsorgssituationer skal derfor udvides fra funktionstabenes beskrivelse til at inddrage modtagernes livshistorie og hverdagsliv (kap. 4). Samtalers grundlag skal være holdningsmæssigt ligeværdigt imellem modtagere og ydere og skal benytte et ordvalg, som kan opfattes af modtageren, hvor hun eller han befinder sig (kap. 4 & 5 ). Samtaler skal være mulige tilskyndelser til modtageres accept af og medvirken til de forandringer, som kan støtte et nyt livssyn og nye former for livsoplevelser, trods en fundamentalt og socialt forandret livssituation (kap. 4 & 5). Kommunikation rummer mere end ord som grundbestanddele, Også de politisk-administrative rammer for dens udfoldelse, sproglige universers forskelligheder imellem personale og modtagere, samt ikke-sproglige signaler, bør kunne registreres og fortolkes i omsorgs- og plejesituationerne (kap. 5). Bag de foreslåede initiativer for at bedre kvaliteten af møderne med ældre i social- og sundhedsvæsenets pleje- og omsorgssituationer ligger overordnede krav til både indsigt og praksis, krav som er repræsenteret ved etik, moral, menneskesyn og empati, det sidste begreb som udtryk for de tre første begrebers anvendelse i hverdagens konkrete situationer. (kap. 6) 9

12 KAPITEL 1 Ældreomsorgens mange udfordringer Behov for hjælp bør modsvares af respekt og faglige kvalifikationer At nå til erkendelse af at være afhængig af andres hjælp for at klare hverdagen er en svær og belastende proces at komme igennem. Mennesker, der befinder sig i den situation, har i vort samfund krav på hjælp, og at der vises respekt, hensyntagen og nærvær over for den enkelte, når hjælpen gives. En værdig behandling af mennesker med behov for omsorg og pleje forudsætter et personale med nødvendige faglige kvalifikationer, engagement og indlevelsesevne. Og det forudsætter igen, at de rette rammer og arbejdsbetingelser for personalet er til stede. Men for at opfylde disse tilsyneladende enkle fordringer, skal endnu en række betingelser være opfyldt, ligesom der bag alle disse begreber gemmer sig en række komplekse processer. At vise et andet menneske respekt stiller fx krav til personalets indlevelses- og omstillingsevne, da hver dag indebærer kontakt med mange, vidt forskellige mennesker. Ingen mennesker er ens, og alle har forskellige forventninger og ønsker til hvilke vaner og livsværdier, der skal værnes om. Og de færreste giver konkret udtryk for, hvor grænserne for fx omgangsformer går. Nogle tager tungt på ting, som andre tager let. Respekt er med andre ord et begreb, der veksler fra person til person og fra situation til situation. Nærvær er et andet uomgængeligt element i god omsorg og pleje. At tilkendegive, at man er fuldt og helt til stede i pleje- og omsorgssituationer, er således en vigtig del af den respekt, som hjælperen bør vise hver enkelt plejemodtager. Mange opgaver og en stram tidsplan retfærdiggør således ikke, at plejemodtageren sidder tilbage med fornemmelsen af, at have haft besøg af en hvirvelvind. Ajourførte faglige kvalifikationer nødvendiggør ligeledes løbende overvejelser om uddannelsernes indhold, der meget vel løbende kan være behov for at justere, ligesom behovet for indsigt, viden og andre faglige færdigheder kan veksle fra plejeperson til plejeperson og fra situation til situation. 10

13 Også selve omsorgssituationen, hvor modtager og yder mødes, udgør et kompliceret psykologisk samspil, der stiller store krav til begge parter. Et ældre menneske med behov for hjælp og pleje, befinder sig hyppigt i en vanskelig livsfase med psykisk underskud. Og personlig pleje medfører uundgåeligt indtrængen i intimsfæren, der kan overskride de personlige grænser hos begge parter. Selv om plejegiver og plejemodtager er ligeværdige, er de ikke i alle situationer ligestillede. En vis asymmetri og magtulighed, vil trods nok så velmenende bestræbelser derfor ofte bestå mellem plejere og dem, som skal hjælpes, og vil både kunne blokere for en ligeværdig samtale og et jævnbyrdigt samvær. De fleste situationer håndteres kompetent Til trods for at alle betingelser for et positivt møde mellem plejeyder og -modtager ikke altid er opfyldt, er de fleste af plejesektorens mange og meget forskelligartede enheder velfungerende, og de fleste situationer håndteres kompetent både fagligt og medmenneskeligt. At finde den rette tone over for en plejekrævende person, der fx både fysisk og mentalt befinder sig på et stade som et 3-4-årigt barn, kræver både omtanke, en følsom radar og gode kommunikative evner. Det kræver også professionalisme at tale venligt og være imødekommende over for en person, hvis adfærd og sprogbrug måske byder én inderligt imod. Men det er netop en af fagets udfordringer. Ligesom nogle ældre mennesker er vanskelige at hjælpe, findes der personale, som ikke magter opgaven. Også arbejdsbetingelserne kan i konkrete situationer føre til svigt, og den respektfulde adfærd kan være fristende at give køb på, når dagligdagens problemer presser på. Derfor er omgangstonen og -formen ikke blot en temperaturmåler på holdninger og menneskesyn i pleje- og omsorgssektoren, men også på et godt arbejdsklima medarbejdere imellem og på hvordan medarbejdere og ældre trives med hinanden i deres fælles sammenhænge. Mødet med ældre plejekrævende mennesker byder heldigvis ikke hyppigt på meget vanskelige udfordringer. Men når og hvis de opstår, skal de kunne håndteres, og det er ikke mindst i sådanne situationer, at institutionens, enhedens eller afdelingens kultur står sin prøve. 11

14 Når omgangstone og -form er under pres En respektfuld og korrekt omgangstone og -form udgør et nødvendigt fundament for et godt omsorgs- og plejemiljø. For den enkelte ældres skyld, for personalets skyld, og for det omdømme, som er en forudsætning for på længere sigt at opretholde en velfungerende sektor, er det vigtigt løbende at sikre, at omgangstone og adfærd har en acceptabel standard. Med mellemrum dukker der uundgåeligt beklagelige eksempler op på uheldig og utilstedelig sprogbrug og behandling af ældre spændende fra overtrædelse af gængse omgangsformer til misrøgt. De grelle eksempler er formentlig få og havner ofte som avisoverskrifter. Til en del af plejesektorens vilkår hører således mediernes viderebringelse af forargelsesskabende enkelttilfælde tilfælde som skal frem i dagens lys men som ikke bør stå alene som et dækkende billede af hele sektoren. De mindre fejl og svigt, der ikke når avisernes forsider, er imidlertid nok så vigtige at være opmærksomme på, både fordi de konkret kan krænke de ældre mennesker, de går ud over, og fordi de kan være begyndelsen til en uheldig udvikling. En hjemmehjælper, der træder ind ad døren til en alvorligt syg og svækket ældre person med bemærkningen: Du må undskylde, at jeg er lidt ved siden af mig selv. Men jeg har fået besked om, at det er en døende, jeg skal besøge, som er et eksempel fra virkelighedens verden, er en indlysende overskridelse af grænserne for god, professionel opførsel, og forhåbentlig en helt enkeltstående hændelse. Men også mindre uvaner, der tilsidesætter almindelig respekt og elementære hensyn, kan let bide sig fast, hvis man ikke er opmærksom på dem. Fx at tale med en kollega eller pårø - rende om i stedet for til et ældre menneske, som man er i færd med at assistere, eller at besvare mobiltelefonopkald i samme situation. Påklædning, frisure og fagpersonens øvrige fremtræden udsender ligeledes en række signaler, som løbende bør være genstand for stor opmærksomhed. At vælge en passende sprogbrug og adfærd, der både er afstemt efter situationen og det menneske, der skal hjælpes, er således en af pleje- og omsorgsarbejdets meget vigtige opgaver. Her må den enkelte fagperson primært observere og lytte sig frem. Forskellige miljøer har forskellige opfat- 12

15 telser af god tone. Mens de fleste i dag fx accepterer at blive tiltalt med du, vil nogle få formentlig stadig finde det uhøfligt og anmassende. Tilsvarende vil formen Vi skal lige, af mange blive opfattet som barnliggørelse af relationen og nedladende sprogbrug. Hvordan sikres den gode omgangstone og -form? De små og store fejltrin kan opfanges og håndteres på mange måder. Og den enkelte leder må sammen med sit personale finde den form, der passer til netop deres enhed eller institution. En måde at tage fat på nogle af disse ømtålelige spørgsmål kan være, at der for de helt basale regler for god opførsel, som den enkelte enhed ønsker overholdt, nedfældes synlige retningslinier, som ledere og kolleger efterfølgende holder hinanden fast på i det daglige arbejde. Nogle områder kan være vanskeligere at formulere præcise retningslinier for, bl.a. regler for passende sprogbrug og de enkeltstående svære situationer, hvor grænserne let overskrides. Her kan en farbar vej være, at ledere og personale, fx med afsæt i konkrete eller tænkte situationer, jævnlig drøfter sådanne spørgsmål ved personalemøder og ved, at ledere og personale samtidig til stadighed lytter til og korrigerer hinanden. Sådan praktiseres det med held nogle steder i pleje- og omsorgssektoren. Men forudsætningen for sådanne arbejdsformer er naturligvis, at det kollegiale miljø opleves så trygt, at personalet både tør stå ved egne fejltrin og samtidig vover at korrigere hinanden. Er ældresektoren nødlidende eller er den bedre end sit rygte? Ældreplejen og personalets arbejdsvilkår er emner, der hyppigt debatteres ofte med afsæt i konkrete situationer og forhold og oftest efterladende et indtryk af en sektor med højt arbejdstempo, stress, stor arbejdsbyrde, utilstrækkelig ledelse, højt sygefravær og dårligt psykisk arbejdsmiljø og derfor forklarligt nok samtidig stor utilfredshed blandt befolkningen. Imidlertid har mindre og større undersøgelser gennem årene vist nogenlunde samme billede: Nemlig at utilfredsheden er størst hos borgere uden 13

16 personlige relationer til hjemmehjælp og ældrepleje. Pårørende er en anden kritisk indstillet gruppe, mens tilfredsheden ofte er stor blandt dem, der har sektoren helt inde på livet, dvs. dem der modtager hjælp under en eller anden form. Størst er tilfredsheden oftest blandt dem, der modtager personlig pleje, mens dem, der modtager praktisk hjælp til rengøring m.m., hyppigt er lidt mindre tilfredse. Dette paradoks affærdiges ofte med, at der er tale om en taknemmeligheds generation, som samtidig er bange for repressalier, hvis der sættes afsenderadresse på kritik og utilfredshed. Men det er næppe en dækkende forklaring, for meget tyder på, at sektoren ikke er så nødlidende, som den ofte opfattes. En større undersøgelse, der beskriver arbejdsmiljøet for alle personalegrupper i ældreplejen i 36 kommuner, 1 sammenlignet med øvrige danske lønmodtagere, viser således, at der er store forskelle i det psykiske arbejdsmiljø mellem personalegrupperne og mellem kommunerne. Generelt tegner der sig et billede af ansatte, der oplever, at deres arbejde er meningsfuldt. Ledelseskvaliteten opleves som høj, mens indflydelsen på arbejdet er lavere end blandt andre danske lønmodtagere. Undersøgelsen konkluderer desuden, at der kan være problemer med at fastholde og rekruttere yngre personale. Undersøgelsen viser samtidig, at en stor kærne af stabile medarbejdere præger ældreplejen, idet ansættelsens gennemsnitlige varighed var 10 år blandt de medarbejdere, der indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen er kort omtalt side Arbejdsmiljøet har afgørende betydning Det bekræftes imidlertid også i undersøgelsen, at ældreplejen står foran store udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Noget tyder således på, at det i de kommende år vil blive vanskeligt at fastholde især yngre medarbejdere, idet 60 pct. af de adspurgte i alderen år oplyste, at de om fem år vil have forladt den nuværende arbejdsplads, og 36 pct. overvejede helt at forlade ældreområdet. Også her var variationen mellem kommunerne og de enkelte arbejdsenheder stor, og undersøgelsen tyder på, at arbejdsmiljøet er blandt de faktorer, der påvirker beslutningerne. Jo bedre ledere, jo bedre udviklingsmuligheder, og jo større involvering i arbejdspladsen, desto flere kan forventes at forblive på deres nuværende arbejdssted. Da omtrent 2/3 af medarbejderne desuden gav udtryk for, at de ville forlade arbejdsmarkedet inden det 62. år, og da 35 pct. af alle medarbejderne i sektoren er mellem 50 og 60 år, stiller dette yderligere krav til rekruttering og fastholdelse af nye medarbejdere i de kommende år. 14

17 Også af denne grund er det nødvendigt, at både de enkelte faggrupper og området som helhed opnår større anerkendelse 2, dels som accept af den konkrete indsats, der ydes, dels i form af større bevågenhed over for de vilkår, medarbejderne bydes. Et højt sygefravær fortæller måske sin egen historie herom? Indholdet i uddannelsen af social- og sundhedspersonale både den praktiske og den teoretiske del samt efteruddannelse og kompetenceudvikling er ligeledes vigtigt i denne proces, som bidrag til ikke blot at hæve kvalifikationerne, men også til at skabe større interesse for og engagement i pleje- og omsorgsarbejdet. Baggrunden for publikationen og dens indhold I de senere år har mange konkrete redskaber til at styrke kvaliteten og arbejdets tilrettelæggelse i ældresektoren set dagens lys. Derfor har ÆldreForum som sit bidrag til en fortsat forbedring af indsatsen valgt at udarbejde inspiration til, at ledelser og medarbejdere ser ind ad egne vinduer, drøfter holdninger og menneskesyn, og hvordan dette udmønter sig i omgangstonen og -formen personale og omsorgsmodtagere imellem. ÆldreForums sekretariat har talt med en række ledere og medarbejdere i ældresektoren for at finde eksempler, der kan bidrage med sådan inspiration. Uddrag af disse samtaler, der bringes i kapitel 7 under overskriften Samtaler med ledere, medarbejdere og svækkede ældre mennesker om roller og samspil i ældreplejen, giver således indblik i, hvilke konkrete tanker og initiativer engagerede ledere og medarbejdere gør sig for at skabe og fastholde de bedst mulige betingelser for, at personale og ældre plejekrævende mennesker kan trives i en fælles hverdag. En hverdag som byder på meget store udfordringer for begge parter. Samtalerne viser også, at mange i denne sektor gør en forbilledlig og vedholdende indsats, som det er håbet, at andre vil lade sig inspirere af. Tilsvarende samtaler med sygdomsramte og svækkede ældre mennesker giver indblik i en hverdag med for nogles vedkommende meget store begrænsninger og dermed dyb afhængighed af hjælp. Samtidig giver samtalerne indblik i, hvad ældre i denne situation lægger vægt på i forbindelse med den hjælp, de modtager. Samtalerne anskueliggør således bl.a., hvor afgørende det er for at kunne yde en 15

18 respektfuld, nærværende og opmærksom hjælp, at hjælperen evner at få øje på mennesket bag skrøbeligheden. Herudover opridser fagpersoner en række væsentlige problemstillinger på området og peger samtidig på måder at håndtere dem: Cand. pæd.pæd., ph.d. Helle Krogh Hansen peger i kapitel 2 på de følelsesmæssige krav og belastninger, som er en del af omsorgsmedarbejderes vilkår, og som er en vigtig pædagogisk opgave for uddannelsesinstitutioner og ledere. I kapitel 3 giver konsulent Mette Borresen sine bud på forandringsmuligheder for den enkelte social- og sundhedsmedarbejders samarbejde med og adfærd over for ældre omsorgsmodtagere. I kapitel 4 giver underviser, cand. scient. soc. Joan L. Andersen inspiration til samtaler med afsæt i ældres hverdag og aktuelle livssituation. Lektor Birgitte Ravn Olesen illustrerer i kapitel 5, hvordan en ændret holdning og måden at kommunikere på kan vende en negativ og fastlåst situation. Desuden ser ÆldreForums formand Povl Riis i kapitel 6 på rollefordelingen mellem omsorgsyder og -modtager og på etikken som en integreret bestanddel af den faglige standard og den daglige omsorgsydelse. Publikationens kapitel 8 med overskriften Værd at vide forskning, råd, vejledning og inspiration m.m. indeholder oplysninger om forskningsprojekter, litteratur og andre nyttige informationskilder. ÆldreForum April FOR-SOSU rapport 4, Arbejde i ældreplejen, Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, København: Undersøgelsen, der er gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet, nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, indgår i et større forskningsprojekt om arbejdsmiljø i ældreplejen. Rapporterne kan downloades på: eller købes på 2 I en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i august 2006 er et repræsentativt udsnit af danskere blevet spurgt, hvordan de vurderer forskellige erhvervs prestige. Plejehjemsassistent og hjemmehjælper rangerer her som hhv. nr. 81 og 82 på en liste med 99 stillinger. 16

19 KAPITEL 2 Mødet med svækkelse og alderdom vækker følelser, som skal erkendes, respekteres og udfordres Cand. pæd. pæd., ph.d. Helle Krogh Hansen, Udviklingsdivisionen, Professionshøjskolen VIA *) Den danske ældreomsorg er generelt ganske god, men somme tider er den ikke, som den burde være, og somme tider er den rigtig dårlig. Det gælder ikke kun omfanget og kvaliteten af de konkrete ydelser, der tilbydes ældre mennesker, men også omsorgspersoners opførsel. Når der er problemer med omsorgspersoners adfærd, hænger det delvis sammen med økonomiske og menneskelige ressourcer. Men nogle af problemerne skyldes også holdninger og adfærd, der ikke kun kan begrundes i mangel på ressourcer. Engang imellem er omsorgspersoner nedladende, afvisende eller uforskammede over for gamle mennesker, som de skal drage omsorg for. Og det sker, at omsorgspersonale viser irritation og vrede eller er omklamrende. Spørgsmålet om, hvad der kan gøres ved den form for opførsel, kan besvares både ganske enkelt og ganske komplekst. Det enkle svar er, at visse former for opførsel ganske enkelt ikke skal accepteres, uanset arbejdsforhold. Omsorgspersoner skal ubetinget udvise både respekt, opmærksomhed og pli. Det mere komplekse svar er, at problemerne ikke løses blot ved at forlange, at omsorgspersoner opfører sig korrekt og ved at tilkendegive, hvad der anses som god adfærd. Kompleksiteten skyldes både, at omsorgspersonalets opførsel hænger nøje sammen med strukturelle og organisatoriske forhold inden for social- og sundhedsområdet, herunder de uddannelsesmæssige muligheder, og at omsorgspersonernes opførsel er et udslag af deres meget forskellige sociale baggrunde og livsstile. En del af problemet er således, hvem der kan rekrutteres til omsorgsarbejdet. Endvidere at der ofte er tale om problemer, som har rødder i dybe, almenmenneskelige eksistentielle og psykodynamiske forhold. Og sidst men ikke mindst, 17

20 at problemerne også hænger sammen med vor kulturs forhold til alderdom, svækkelse og død. I det følgende fokuseres på de to sidstnævnte forhold, nemlig at problemer med omsorgspersoners opførsel skal ses i lyset af eksistentielle og psykodynamiske forhold samt i lyset af kulturelle forhold. Når vores kultur har et forkvaklet forhold til alderdom, svækkelse og død, får omsorgsudøvere for sjældent og for lidt støtte til at møde ældreomsorgens eksistentielle og psykodynamiske belastninger. Uden en sådan støtte svigtes omsorgspersonerne, og dette svigt betyder, at de ikke altid magter en ærlig og respektfuld relation til gamle, svækkede og måske døende mennesker. På denne måde forplanter svigtet sig til egen praksis, og fører dermed i sidste ende til svigt af omsorgsmodtagerne. Omsorgsudøvere møder både i teori og praksis krav om at optræde etisk, empatisk og anerkendende, men dette sikrer kun, at de lærer den rette retorik: at sige det, de skal sige. Det sikrer ikke, at de samtidig får hjælp til at til at udvikle sig som etiske, empatiske og anerkendende mennesker. Problemerne med at møde alderdom, svækkelse og død kan man få indblik i ved at studere undervisningen på området; man kan møde dem i litteraturen om menneskers forhold til svaghed, afhængighed og død, og man kan konstatere det i forskning, som undersøger omsorgspersoners opfattelser af deres arbejde samt deres holdninger til omsorg og sig selv som omsorgspersoner (Holm 2003; Hansen 2006). På denne baggrund kan man udpege nogle overordnede budskaber, som i særlig grad fremhæver væsentlige sammenhænge mellem problemer i ældreomsorgen og de følelser, som omsorgsarbejdet vækker hos omsorgspersonalet. Tre sådanne overordnede budskaber omtales i det følgende: For det første det budskab, at mødet med alderdom, den gamle krop og med døden er en stor følelsesmæssig udfordring. For det andet, at omsorgspersoner, som individuelt og uden hjælp skal bære denne følelsesmæssige belastning, bringes i en form for eksistentiel isolation og viderebringer denne isolation til omsorgsmodtagerne. For det tredje det budskab, at problemer, som hænger sammen med omsorgsarbejdets følelsesmæssige krav og belastninger, er en vigtig pædagogisk opgave for uddannelsesinstitutioner, ledere og andre, som har ansvar for, at vores samfund kan tilbyde en god og værdig ældreomsorg. Mødet med den gamle krop og med døden Umiddelbart siger de fleste omsorgspersoner, at de har et afslappet forhold til det at møde svækkelse, alderdom og gamle, syge og måske døende mennesker. Men hører man godt efter, når omsorgspersoner taler om deres 18

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

ÆUDRE FORUM. Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt

ÆUDRE FORUM. Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt ÆUDRE Socialudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K. ÆldreForum Edisonsvej 18,1. 5000 Odense

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere