Ældreomsorg. holdninger, omgangstone & etik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældreomsorg. holdninger, omgangstone & etik"

Transkript

1 2 Ældreomsorg holdninger, omgangstone & etik

2 ÆldreForum er et uafhængigt råd, oprettet under Velfærdsministeriet, som skal følge og vurdere ældres vilkår i samfundet på alle ældrelivets områder. Rådet skal desuden bidrage til at synliggøre ældres ressourcer og til at nuancere billedet af ældre og det at blive ældre. ÆldreForum udsender løbende pub likationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen, initierer forskning og arrangerer konferencer m.m. Rådet inddrager forskere, administratorer, fagpersoner og organisationer samt kommuner og ældreråd m.fl. i rådsarbejdet. Bagest i denne publikation findes en oversigt over Ældre Forums udgivelser, der kan rekvireres vederlagsfrit. Udgivet af ÆldreForum, april 2008 Design: DanChristensenDesign MDD Fotos: Publikationen indeholder gengivelser af tre figurer af billedhuggeren Hanne Varming, fotograferet af Henrik Bjerregrav. Forside: Amalie med hjemmehjælper, bronzefigur, Side 60: Kone med stok, bronzefigur, Side 103: Fru Agger, lerfigur, Øvrige fotos: Heidi Lundsgaard Tryk: Tryk Team Svendborg A/S ISBN

3 Ældreomsorg holdninger, omgangstone & etik

4 Når jeg bliver gammel, vil jeg gerne mødes af en, der vil hjælpe mig med det, jeg ikke selv kan mere, som vil behandle mig med respekt, så jeg kan bevare min værdighed hele livet, uanset hvordan jeg har det. Jeg vil gerne mødes af et menneske, der har empati altså det med at tage sine egne sko af og den andens på for at mærke, hvor det trykker. Og så vil jeg gerne mødes af et menneske, der både vil holde af mig og om mig, for det er det, der betyder noget. Og alle de andre ting kan være ligegyldige. Plejehjemsleder Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte, Frederiksberg De er søde og rare alle sammen. Man har selvfølgelig sine favoritter. Nogle har en måde at gøre det på og den måde passer mig godt. Der kommer fx en hos mig om morgenen, som kommer lige så stille ind ad døren og tager det stille og roligt Jeg bliver ikke stresset af hende Når jeg skal ud ad døren, sørger hun for, at jeg får fodstøtter på, får min medicin i tasken og får det med jeg skal have med også at jeg får mine cigaretter og nøgler med. Jette, 62 år 2

5 Forord Med denne publikation omsætter ÆldreForum et længe ønsket initiativ til virkelighed: at beskrive og kommentere den offentlige ældreomsorgs ikke-materielle kvalitet, dvs. de professionelle yderes holdninger, adfærd, sprogbrug og etik, i mødet med omsorgskrævende ældre, og de kvalitetsforbedringer, som er i gang inden for de sociale uddannelser, og i institutionernes dagligdag. Som bidragydere ved den grundlæggende temadag om emnet har ÆldreForum fået stor hjælp af konsulenter og forskere, der har arbejdet overordnet med ældreomsorgens medmenneskelige principper, som de afspejles i daglige omsorgs- og plejesituationer. For disse helt nødvendige bidrag i mundtlig og skriftlig form udtrykker ÆldreForum sin store tak. Som projektion af de overordnede analyser til dagens sociale virkelighed indeholder bogen uddrag af dybtgående interviews med beboere, medarbejdere og ledere på danske plejehjem, valgt repræsentativt ud med hensyn til geografi og beboernes svækkelsesgrad. Der er således ikke anvendt en rent videnskabelig analysemetode, og ej heller en kunstnerisk, som fx beskrevet af den franske forfatter Zola som naturen set gennem et temperament, men snarere som virkeligheden anskuet gennem et ønske om sandfærdighed. ÆldreForums hensigt med udgivelsen har været at inspirere og styrke de mange gode viljer i det danske socialvæsen, som forener faglig indsigt og kunnen med en grundlæggende medmenneskelighed. Povl Riis, formand for ÆldreForum April

6 Indhold 3 Forord Povl Riis, formand for ÆldreForum 6 Forord Velfærdsminister Karen Jespersen 8 Sammendrag 10 Kapitel 1: Ældreomsorgens mange udfordringer 17 Kapitel 2: Mødet med svækkelse og alderdom vækker følelser, som skal erkendes, respekteres og udfordres Cand. pæd. pæd., ph.d. Helle Krogh Hansen, Udviklingsdivisionen, Professionshøjskolen VIA 29 Kapitel 3: Personalets adfærd hvorfor handler medarbejderne, som de gør? Konsulent Mette Borresen, Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning 36 Kapitel 4: Livsorienteret samtale samtale i forandringssituationer Underviser, cand. scient. soc. Joan L. Andersen, Social- og Sundhedsskolen, Randers 4

7 46 Kapitel 5: Kommunikation er meget mere end ord Lektor Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitetscenter 51 Kapitel 6: Mødet mellem yder og modtager kræver både hjerte og hjerne etikken bag den konkrete omsorgs- & plejesituation Povl Riis, formand for ÆldreForum 61 Kapitel 7: Samtaler med ledere, medarbejdere og svækkede ældre mennesker om roller og samspil i ældreplejen Holdninger og omgangstone i ældreplejen samtaler med ledere og medarbejdere Indblik i en hverdag som kræver hjælp fra andre samtaler med ældre 104 Kapitel 8: Værd at vide forskning, råd, vejledning og inspiration m.m. 5

8 6 En ældre dame fortæller, at en ansat i hjemmeplejen kom ind i hendes hjem og udførte sine opgaver som en robot, der var programmeret til det. Da den ældre dame forsøgte at få hjælperen til at smile, og det omsider lykkedes, modtog hun til belønning et lille klap på skulderen som var jeg en lille hund fortæller den ældre dame. Hun fortsætter: Nogle mennesker tror, at når man er fysisk nedbrudt, så er man også en senil gammel stakkel. Situationen er et godt eksempel på, hvor meget det personlige møde mellem ansatte og modtagere i de offentlige servicetilbud betyder. Den ældre dames fortælling illustrerer, hvordan en handling, som sandsynligvis er udført i bedste mening fra den ansatte i

9 ældreplejen, opleves nedværdigende og uligeværdigt af den ældre borger, som modtager hjælpen. En nylig undersøgelse foretaget af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd handlede om, hvad god kvalitet i ældreplejen egentlig er. Undersøgelsen viste blandt andet, at ældre, som er modtagere af hjælp, vægter netop de egenskaber, der vedrører mødet med plejepersonalet, højt. De ønsker venlighed, og de ønsker respekt. Også i en interviewundersøgelse om det gode liv som gammel udtrykker mange af de adspurgte ældre et stærkt ønske om at bevare værdigheden i alderdommen selvom man kan blive afhængig af andres hjælp. Der er således al mulig grund til at se nærmere på menneskesyn, omgangstone og adfærd i det hele taget i ældreomsorgen ikke mindst i forbindelse med uddannelsen af ældresektorens personale. Jeg ved af erfaring, at der eksisterer masser af god vilje blandt medarbejderne. Den vilje skal vi pleje, udvikle og lære af. Jeg håber derfor, at denne publikation, med forskellige bidragsyderes personlige betragtninger om ældrepleje og etik, er medvirkende til, at der banes vej til en debat om ældreplejen, der er rettet mod både holdning og handling. Karen Jespersen Velfærdsminister 7

10 Sammendrag Med en ny publikation i hånden er det ingen forpligtelse at vurdere dens interesse og betydning for læseren, ved en gennemlæsning fra første til sidste side. Det vides både fra systematiske undersøgelser og personlige erfaringer, at der ofte er behov for en første læsning af et sammendrag, og herefter gennemgang af udvalgte kapitler, hvis ikke tilskyndelsen til en total gennemlæsning er vakt. Dette er baggrunden for et kort sammendrag af kapitlernes konkrete forslag til fornyelser og forbedringer af møderne mellem ældre omsorgs- og plejemodtagere og social- og sundhedssektorernes personalegrupper. Forslagene er angivet ved kapitelhenvisninger i parentes. Desuden findes en mere generel introduktion i kapitel 1. Svækkelse, alderdom og død vækker følelser, som udfordrer selv et velmotiveret plejepersonale (kap. 2). Hvis ikke denne udfordring erkendes og imødekommes af uddannelsesinstitutionerne og det praktiske arbejdes ledere, fører det til en tilværelsestolkende isolation hos både de ældre modtagere og de professionelle medarbejdere (kap. 2). Derfor skal udfordringen erkendes og tolkes som en vigtig, fremtidig, pædagogisk opgave, både under uddannelserne og i det daglige arbejde (kap. 2) Pleje- og omsorgspersonales adfærd vil afspejle både et arbejdsmæssigt pres, visende sig ved et tiltagende sygefravær, men også dårligere trivsel og adfærd hos omsorgs- og plejemodtagerne (kap. 3). Den traditionelle forankring af plejeog omsorgskulturen tager udgangspunkt i funktionstab og andre fysisk beskrivelige årsager til ældres behov. Derimod er behovet for omsorg for de bløde værdier i ældretilværelsen ikke tilstrækkeligt formelt erkendt og forsøgt dækket. I stedet dækkes dette nu og da afgørende tomrum i den bedste mening ved omsorgsyderens personlige erfaringer fra andre aldersgrupper, erhvervet i livets skole (kap. 3). 8

11 De stærke politisk-administrative, økonomiske og andre ressourcecentrerede styringskrav forstærker denne ubalance imellem omsorgens og plejens fysisk målelige og tidsmæssigt umålelige ydelser (kap. 3). Sprogets centrale rolle i menneskers møde med hinanden, især når funktionsbalancen er meget skæv som ved pleje- og omsorgssituationer, skaber behov for en stærkere placering af sproget i social- og sundhedssektorens uddannelsesinstitutioner og i hverdagens ledelsesforpligtelser (kap. 4). Universet for visitationer og daglige pleje- og omsorgssituationer skal derfor udvides fra funktionstabenes beskrivelse til at inddrage modtagernes livshistorie og hverdagsliv (kap. 4). Samtalers grundlag skal være holdningsmæssigt ligeværdigt imellem modtagere og ydere og skal benytte et ordvalg, som kan opfattes af modtageren, hvor hun eller han befinder sig (kap. 4 & 5 ). Samtaler skal være mulige tilskyndelser til modtageres accept af og medvirken til de forandringer, som kan støtte et nyt livssyn og nye former for livsoplevelser, trods en fundamentalt og socialt forandret livssituation (kap. 4 & 5). Kommunikation rummer mere end ord som grundbestanddele, Også de politisk-administrative rammer for dens udfoldelse, sproglige universers forskelligheder imellem personale og modtagere, samt ikke-sproglige signaler, bør kunne registreres og fortolkes i omsorgs- og plejesituationerne (kap. 5). Bag de foreslåede initiativer for at bedre kvaliteten af møderne med ældre i social- og sundhedsvæsenets pleje- og omsorgssituationer ligger overordnede krav til både indsigt og praksis, krav som er repræsenteret ved etik, moral, menneskesyn og empati, det sidste begreb som udtryk for de tre første begrebers anvendelse i hverdagens konkrete situationer. (kap. 6) 9

12 KAPITEL 1 Ældreomsorgens mange udfordringer Behov for hjælp bør modsvares af respekt og faglige kvalifikationer At nå til erkendelse af at være afhængig af andres hjælp for at klare hverdagen er en svær og belastende proces at komme igennem. Mennesker, der befinder sig i den situation, har i vort samfund krav på hjælp, og at der vises respekt, hensyntagen og nærvær over for den enkelte, når hjælpen gives. En værdig behandling af mennesker med behov for omsorg og pleje forudsætter et personale med nødvendige faglige kvalifikationer, engagement og indlevelsesevne. Og det forudsætter igen, at de rette rammer og arbejdsbetingelser for personalet er til stede. Men for at opfylde disse tilsyneladende enkle fordringer, skal endnu en række betingelser være opfyldt, ligesom der bag alle disse begreber gemmer sig en række komplekse processer. At vise et andet menneske respekt stiller fx krav til personalets indlevelses- og omstillingsevne, da hver dag indebærer kontakt med mange, vidt forskellige mennesker. Ingen mennesker er ens, og alle har forskellige forventninger og ønsker til hvilke vaner og livsværdier, der skal værnes om. Og de færreste giver konkret udtryk for, hvor grænserne for fx omgangsformer går. Nogle tager tungt på ting, som andre tager let. Respekt er med andre ord et begreb, der veksler fra person til person og fra situation til situation. Nærvær er et andet uomgængeligt element i god omsorg og pleje. At tilkendegive, at man er fuldt og helt til stede i pleje- og omsorgssituationer, er således en vigtig del af den respekt, som hjælperen bør vise hver enkelt plejemodtager. Mange opgaver og en stram tidsplan retfærdiggør således ikke, at plejemodtageren sidder tilbage med fornemmelsen af, at have haft besøg af en hvirvelvind. Ajourførte faglige kvalifikationer nødvendiggør ligeledes løbende overvejelser om uddannelsernes indhold, der meget vel løbende kan være behov for at justere, ligesom behovet for indsigt, viden og andre faglige færdigheder kan veksle fra plejeperson til plejeperson og fra situation til situation. 10

13 Også selve omsorgssituationen, hvor modtager og yder mødes, udgør et kompliceret psykologisk samspil, der stiller store krav til begge parter. Et ældre menneske med behov for hjælp og pleje, befinder sig hyppigt i en vanskelig livsfase med psykisk underskud. Og personlig pleje medfører uundgåeligt indtrængen i intimsfæren, der kan overskride de personlige grænser hos begge parter. Selv om plejegiver og plejemodtager er ligeværdige, er de ikke i alle situationer ligestillede. En vis asymmetri og magtulighed, vil trods nok så velmenende bestræbelser derfor ofte bestå mellem plejere og dem, som skal hjælpes, og vil både kunne blokere for en ligeværdig samtale og et jævnbyrdigt samvær. De fleste situationer håndteres kompetent Til trods for at alle betingelser for et positivt møde mellem plejeyder og -modtager ikke altid er opfyldt, er de fleste af plejesektorens mange og meget forskelligartede enheder velfungerende, og de fleste situationer håndteres kompetent både fagligt og medmenneskeligt. At finde den rette tone over for en plejekrævende person, der fx både fysisk og mentalt befinder sig på et stade som et 3-4-årigt barn, kræver både omtanke, en følsom radar og gode kommunikative evner. Det kræver også professionalisme at tale venligt og være imødekommende over for en person, hvis adfærd og sprogbrug måske byder én inderligt imod. Men det er netop en af fagets udfordringer. Ligesom nogle ældre mennesker er vanskelige at hjælpe, findes der personale, som ikke magter opgaven. Også arbejdsbetingelserne kan i konkrete situationer føre til svigt, og den respektfulde adfærd kan være fristende at give køb på, når dagligdagens problemer presser på. Derfor er omgangstonen og -formen ikke blot en temperaturmåler på holdninger og menneskesyn i pleje- og omsorgssektoren, men også på et godt arbejdsklima medarbejdere imellem og på hvordan medarbejdere og ældre trives med hinanden i deres fælles sammenhænge. Mødet med ældre plejekrævende mennesker byder heldigvis ikke hyppigt på meget vanskelige udfordringer. Men når og hvis de opstår, skal de kunne håndteres, og det er ikke mindst i sådanne situationer, at institutionens, enhedens eller afdelingens kultur står sin prøve. 11

14 Når omgangstone og -form er under pres En respektfuld og korrekt omgangstone og -form udgør et nødvendigt fundament for et godt omsorgs- og plejemiljø. For den enkelte ældres skyld, for personalets skyld, og for det omdømme, som er en forudsætning for på længere sigt at opretholde en velfungerende sektor, er det vigtigt løbende at sikre, at omgangstone og adfærd har en acceptabel standard. Med mellemrum dukker der uundgåeligt beklagelige eksempler op på uheldig og utilstedelig sprogbrug og behandling af ældre spændende fra overtrædelse af gængse omgangsformer til misrøgt. De grelle eksempler er formentlig få og havner ofte som avisoverskrifter. Til en del af plejesektorens vilkår hører således mediernes viderebringelse af forargelsesskabende enkelttilfælde tilfælde som skal frem i dagens lys men som ikke bør stå alene som et dækkende billede af hele sektoren. De mindre fejl og svigt, der ikke når avisernes forsider, er imidlertid nok så vigtige at være opmærksomme på, både fordi de konkret kan krænke de ældre mennesker, de går ud over, og fordi de kan være begyndelsen til en uheldig udvikling. En hjemmehjælper, der træder ind ad døren til en alvorligt syg og svækket ældre person med bemærkningen: Du må undskylde, at jeg er lidt ved siden af mig selv. Men jeg har fået besked om, at det er en døende, jeg skal besøge, som er et eksempel fra virkelighedens verden, er en indlysende overskridelse af grænserne for god, professionel opførsel, og forhåbentlig en helt enkeltstående hændelse. Men også mindre uvaner, der tilsidesætter almindelig respekt og elementære hensyn, kan let bide sig fast, hvis man ikke er opmærksom på dem. Fx at tale med en kollega eller pårø - rende om i stedet for til et ældre menneske, som man er i færd med at assistere, eller at besvare mobiltelefonopkald i samme situation. Påklædning, frisure og fagpersonens øvrige fremtræden udsender ligeledes en række signaler, som løbende bør være genstand for stor opmærksomhed. At vælge en passende sprogbrug og adfærd, der både er afstemt efter situationen og det menneske, der skal hjælpes, er således en af pleje- og omsorgsarbejdets meget vigtige opgaver. Her må den enkelte fagperson primært observere og lytte sig frem. Forskellige miljøer har forskellige opfat- 12

15 telser af god tone. Mens de fleste i dag fx accepterer at blive tiltalt med du, vil nogle få formentlig stadig finde det uhøfligt og anmassende. Tilsvarende vil formen Vi skal lige, af mange blive opfattet som barnliggørelse af relationen og nedladende sprogbrug. Hvordan sikres den gode omgangstone og -form? De små og store fejltrin kan opfanges og håndteres på mange måder. Og den enkelte leder må sammen med sit personale finde den form, der passer til netop deres enhed eller institution. En måde at tage fat på nogle af disse ømtålelige spørgsmål kan være, at der for de helt basale regler for god opførsel, som den enkelte enhed ønsker overholdt, nedfældes synlige retningslinier, som ledere og kolleger efterfølgende holder hinanden fast på i det daglige arbejde. Nogle områder kan være vanskeligere at formulere præcise retningslinier for, bl.a. regler for passende sprogbrug og de enkeltstående svære situationer, hvor grænserne let overskrides. Her kan en farbar vej være, at ledere og personale, fx med afsæt i konkrete eller tænkte situationer, jævnlig drøfter sådanne spørgsmål ved personalemøder og ved, at ledere og personale samtidig til stadighed lytter til og korrigerer hinanden. Sådan praktiseres det med held nogle steder i pleje- og omsorgssektoren. Men forudsætningen for sådanne arbejdsformer er naturligvis, at det kollegiale miljø opleves så trygt, at personalet både tør stå ved egne fejltrin og samtidig vover at korrigere hinanden. Er ældresektoren nødlidende eller er den bedre end sit rygte? Ældreplejen og personalets arbejdsvilkår er emner, der hyppigt debatteres ofte med afsæt i konkrete situationer og forhold og oftest efterladende et indtryk af en sektor med højt arbejdstempo, stress, stor arbejdsbyrde, utilstrækkelig ledelse, højt sygefravær og dårligt psykisk arbejdsmiljø og derfor forklarligt nok samtidig stor utilfredshed blandt befolkningen. Imidlertid har mindre og større undersøgelser gennem årene vist nogenlunde samme billede: Nemlig at utilfredsheden er størst hos borgere uden 13

16 personlige relationer til hjemmehjælp og ældrepleje. Pårørende er en anden kritisk indstillet gruppe, mens tilfredsheden ofte er stor blandt dem, der har sektoren helt inde på livet, dvs. dem der modtager hjælp under en eller anden form. Størst er tilfredsheden oftest blandt dem, der modtager personlig pleje, mens dem, der modtager praktisk hjælp til rengøring m.m., hyppigt er lidt mindre tilfredse. Dette paradoks affærdiges ofte med, at der er tale om en taknemmeligheds generation, som samtidig er bange for repressalier, hvis der sættes afsenderadresse på kritik og utilfredshed. Men det er næppe en dækkende forklaring, for meget tyder på, at sektoren ikke er så nødlidende, som den ofte opfattes. En større undersøgelse, der beskriver arbejdsmiljøet for alle personalegrupper i ældreplejen i 36 kommuner, 1 sammenlignet med øvrige danske lønmodtagere, viser således, at der er store forskelle i det psykiske arbejdsmiljø mellem personalegrupperne og mellem kommunerne. Generelt tegner der sig et billede af ansatte, der oplever, at deres arbejde er meningsfuldt. Ledelseskvaliteten opleves som høj, mens indflydelsen på arbejdet er lavere end blandt andre danske lønmodtagere. Undersøgelsen konkluderer desuden, at der kan være problemer med at fastholde og rekruttere yngre personale. Undersøgelsen viser samtidig, at en stor kærne af stabile medarbejdere præger ældreplejen, idet ansættelsens gennemsnitlige varighed var 10 år blandt de medarbejdere, der indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen er kort omtalt side Arbejdsmiljøet har afgørende betydning Det bekræftes imidlertid også i undersøgelsen, at ældreplejen står foran store udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Noget tyder således på, at det i de kommende år vil blive vanskeligt at fastholde især yngre medarbejdere, idet 60 pct. af de adspurgte i alderen år oplyste, at de om fem år vil have forladt den nuværende arbejdsplads, og 36 pct. overvejede helt at forlade ældreområdet. Også her var variationen mellem kommunerne og de enkelte arbejdsenheder stor, og undersøgelsen tyder på, at arbejdsmiljøet er blandt de faktorer, der påvirker beslutningerne. Jo bedre ledere, jo bedre udviklingsmuligheder, og jo større involvering i arbejdspladsen, desto flere kan forventes at forblive på deres nuværende arbejdssted. Da omtrent 2/3 af medarbejderne desuden gav udtryk for, at de ville forlade arbejdsmarkedet inden det 62. år, og da 35 pct. af alle medarbejderne i sektoren er mellem 50 og 60 år, stiller dette yderligere krav til rekruttering og fastholdelse af nye medarbejdere i de kommende år. 14

17 Også af denne grund er det nødvendigt, at både de enkelte faggrupper og området som helhed opnår større anerkendelse 2, dels som accept af den konkrete indsats, der ydes, dels i form af større bevågenhed over for de vilkår, medarbejderne bydes. Et højt sygefravær fortæller måske sin egen historie herom? Indholdet i uddannelsen af social- og sundhedspersonale både den praktiske og den teoretiske del samt efteruddannelse og kompetenceudvikling er ligeledes vigtigt i denne proces, som bidrag til ikke blot at hæve kvalifikationerne, men også til at skabe større interesse for og engagement i pleje- og omsorgsarbejdet. Baggrunden for publikationen og dens indhold I de senere år har mange konkrete redskaber til at styrke kvaliteten og arbejdets tilrettelæggelse i ældresektoren set dagens lys. Derfor har ÆldreForum som sit bidrag til en fortsat forbedring af indsatsen valgt at udarbejde inspiration til, at ledelser og medarbejdere ser ind ad egne vinduer, drøfter holdninger og menneskesyn, og hvordan dette udmønter sig i omgangstonen og -formen personale og omsorgsmodtagere imellem. ÆldreForums sekretariat har talt med en række ledere og medarbejdere i ældresektoren for at finde eksempler, der kan bidrage med sådan inspiration. Uddrag af disse samtaler, der bringes i kapitel 7 under overskriften Samtaler med ledere, medarbejdere og svækkede ældre mennesker om roller og samspil i ældreplejen, giver således indblik i, hvilke konkrete tanker og initiativer engagerede ledere og medarbejdere gør sig for at skabe og fastholde de bedst mulige betingelser for, at personale og ældre plejekrævende mennesker kan trives i en fælles hverdag. En hverdag som byder på meget store udfordringer for begge parter. Samtalerne viser også, at mange i denne sektor gør en forbilledlig og vedholdende indsats, som det er håbet, at andre vil lade sig inspirere af. Tilsvarende samtaler med sygdomsramte og svækkede ældre mennesker giver indblik i en hverdag med for nogles vedkommende meget store begrænsninger og dermed dyb afhængighed af hjælp. Samtidig giver samtalerne indblik i, hvad ældre i denne situation lægger vægt på i forbindelse med den hjælp, de modtager. Samtalerne anskueliggør således bl.a., hvor afgørende det er for at kunne yde en 15

18 respektfuld, nærværende og opmærksom hjælp, at hjælperen evner at få øje på mennesket bag skrøbeligheden. Herudover opridser fagpersoner en række væsentlige problemstillinger på området og peger samtidig på måder at håndtere dem: Cand. pæd.pæd., ph.d. Helle Krogh Hansen peger i kapitel 2 på de følelsesmæssige krav og belastninger, som er en del af omsorgsmedarbejderes vilkår, og som er en vigtig pædagogisk opgave for uddannelsesinstitutioner og ledere. I kapitel 3 giver konsulent Mette Borresen sine bud på forandringsmuligheder for den enkelte social- og sundhedsmedarbejders samarbejde med og adfærd over for ældre omsorgsmodtagere. I kapitel 4 giver underviser, cand. scient. soc. Joan L. Andersen inspiration til samtaler med afsæt i ældres hverdag og aktuelle livssituation. Lektor Birgitte Ravn Olesen illustrerer i kapitel 5, hvordan en ændret holdning og måden at kommunikere på kan vende en negativ og fastlåst situation. Desuden ser ÆldreForums formand Povl Riis i kapitel 6 på rollefordelingen mellem omsorgsyder og -modtager og på etikken som en integreret bestanddel af den faglige standard og den daglige omsorgsydelse. Publikationens kapitel 8 med overskriften Værd at vide forskning, råd, vejledning og inspiration m.m. indeholder oplysninger om forskningsprojekter, litteratur og andre nyttige informationskilder. ÆldreForum April FOR-SOSU rapport 4, Arbejde i ældreplejen, Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, København: Undersøgelsen, der er gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet, nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, indgår i et større forskningsprojekt om arbejdsmiljø i ældreplejen. Rapporterne kan downloades på: eller købes på 2 I en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i august 2006 er et repræsentativt udsnit af danskere blevet spurgt, hvordan de vurderer forskellige erhvervs prestige. Plejehjemsassistent og hjemmehjælper rangerer her som hhv. nr. 81 og 82 på en liste med 99 stillinger. 16

19 KAPITEL 2 Mødet med svækkelse og alderdom vækker følelser, som skal erkendes, respekteres og udfordres Cand. pæd. pæd., ph.d. Helle Krogh Hansen, Udviklingsdivisionen, Professionshøjskolen VIA *) Den danske ældreomsorg er generelt ganske god, men somme tider er den ikke, som den burde være, og somme tider er den rigtig dårlig. Det gælder ikke kun omfanget og kvaliteten af de konkrete ydelser, der tilbydes ældre mennesker, men også omsorgspersoners opførsel. Når der er problemer med omsorgspersoners adfærd, hænger det delvis sammen med økonomiske og menneskelige ressourcer. Men nogle af problemerne skyldes også holdninger og adfærd, der ikke kun kan begrundes i mangel på ressourcer. Engang imellem er omsorgspersoner nedladende, afvisende eller uforskammede over for gamle mennesker, som de skal drage omsorg for. Og det sker, at omsorgspersonale viser irritation og vrede eller er omklamrende. Spørgsmålet om, hvad der kan gøres ved den form for opførsel, kan besvares både ganske enkelt og ganske komplekst. Det enkle svar er, at visse former for opførsel ganske enkelt ikke skal accepteres, uanset arbejdsforhold. Omsorgspersoner skal ubetinget udvise både respekt, opmærksomhed og pli. Det mere komplekse svar er, at problemerne ikke løses blot ved at forlange, at omsorgspersoner opfører sig korrekt og ved at tilkendegive, hvad der anses som god adfærd. Kompleksiteten skyldes både, at omsorgspersonalets opførsel hænger nøje sammen med strukturelle og organisatoriske forhold inden for social- og sundhedsområdet, herunder de uddannelsesmæssige muligheder, og at omsorgspersonernes opførsel er et udslag af deres meget forskellige sociale baggrunde og livsstile. En del af problemet er således, hvem der kan rekrutteres til omsorgsarbejdet. Endvidere at der ofte er tale om problemer, som har rødder i dybe, almenmenneskelige eksistentielle og psykodynamiske forhold. Og sidst men ikke mindst, 17

20 at problemerne også hænger sammen med vor kulturs forhold til alderdom, svækkelse og død. I det følgende fokuseres på de to sidstnævnte forhold, nemlig at problemer med omsorgspersoners opførsel skal ses i lyset af eksistentielle og psykodynamiske forhold samt i lyset af kulturelle forhold. Når vores kultur har et forkvaklet forhold til alderdom, svækkelse og død, får omsorgsudøvere for sjældent og for lidt støtte til at møde ældreomsorgens eksistentielle og psykodynamiske belastninger. Uden en sådan støtte svigtes omsorgspersonerne, og dette svigt betyder, at de ikke altid magter en ærlig og respektfuld relation til gamle, svækkede og måske døende mennesker. På denne måde forplanter svigtet sig til egen praksis, og fører dermed i sidste ende til svigt af omsorgsmodtagerne. Omsorgsudøvere møder både i teori og praksis krav om at optræde etisk, empatisk og anerkendende, men dette sikrer kun, at de lærer den rette retorik: at sige det, de skal sige. Det sikrer ikke, at de samtidig får hjælp til at til at udvikle sig som etiske, empatiske og anerkendende mennesker. Problemerne med at møde alderdom, svækkelse og død kan man få indblik i ved at studere undervisningen på området; man kan møde dem i litteraturen om menneskers forhold til svaghed, afhængighed og død, og man kan konstatere det i forskning, som undersøger omsorgspersoners opfattelser af deres arbejde samt deres holdninger til omsorg og sig selv som omsorgspersoner (Holm 2003; Hansen 2006). På denne baggrund kan man udpege nogle overordnede budskaber, som i særlig grad fremhæver væsentlige sammenhænge mellem problemer i ældreomsorgen og de følelser, som omsorgsarbejdet vækker hos omsorgspersonalet. Tre sådanne overordnede budskaber omtales i det følgende: For det første det budskab, at mødet med alderdom, den gamle krop og med døden er en stor følelsesmæssig udfordring. For det andet, at omsorgspersoner, som individuelt og uden hjælp skal bære denne følelsesmæssige belastning, bringes i en form for eksistentiel isolation og viderebringer denne isolation til omsorgsmodtagerne. For det tredje det budskab, at problemer, som hænger sammen med omsorgsarbejdets følelsesmæssige krav og belastninger, er en vigtig pædagogisk opgave for uddannelsesinstitutioner, ledere og andre, som har ansvar for, at vores samfund kan tilbyde en god og værdig ældreomsorg. Mødet med den gamle krop og med døden Umiddelbart siger de fleste omsorgspersoner, at de har et afslappet forhold til det at møde svækkelse, alderdom og gamle, syge og måske døende mennesker. Men hører man godt efter, når omsorgspersoner taler om deres 18

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere