Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Transkript

1 Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. 6 og i Lov om socialtilsyn. En del af oplysningerne i tilsynsrapporten skal, jf. 22 i Lov om socialtilsyn, fremgå af Tilbudsportalen. Disse oplysninger er markeret med * Socialtilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor socialtilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Socialtilsynet indhenter og vurderer endvidere øvrige oplysninger, der har betydning for godkendelsen, herunder økonomiske og organisatoriske forhold jf i Lov om socialtilsyn. Oplysningerne indgår i vurderingen af, om tilbuddet samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Tilsynsrapporten og konklusionerne heri indgår i socialtilsynets feedback og opfølgning i forhold til tilbuddet. For tilbud med flere afdelinger udarbejdes der én samlet kvalitetsvurdering. Side 1 af 21

2 1. Stamoplysninger *Tilbuddets navn: *Adresse: *Kontaktoplysninger: *Tilbudstyper: Botilbud Gelerts Gård Katforte Sønderborg Tlf.: Hjemmeside: (aktivitets- og samværstilbud) ABL 105, stk. 2 (almen ældrebolig/handicapvenlig bolig) *Målgrupper: 18 til 75 år (erhvervet hjerneskade) Pladser i alt: til 70 år (anden fysisk funktionsnedsættelse) Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Dato for tilsynsrapport: Peter Lund Hansen (Socialtilsyn Syd) Samlet vurdering (jf. 6 og i Lov om socialtilsyn) Side 2 af 21

3 *Samlet vurdering: *Afgørelse: Tilsynet har ved dette tilsyn vurderet på to temaer i kvalitetsmodellen: Organisation og Ledelse; og fysiske rammer. Tilsynets indsamlede informationer om tilbuddet tages til efterretning og vil indgå i den lovbestemte regodkendelsesvurdering, der skal have fundet sted inden udgangen af Godkendelse afventer Påbud: Opmærksomhedspunkter: Side 3 af 21

4 3. Oplysninger om datakilder Dokumenter: Observation Interview Interviewkilder Tilbuddets hjemmeside på: CV og Straffeattest vedr. Områdeleder. CV vedr. alle tre teamledere. Tilsynet er blevet vist rundt i tilbuddets bo-afdelinger, køkken og aktivitetshus. Interview med ledelsen foregik i mindre mødelokale i forbindelse med leders kontor. Interview af medarbejdere foregik i mødelokale som bruges til overlap og møder for alle medarbejdere. Der var ophængt plancher med værdier, visioner mv. i dette lokale. Gruppeinterview med Ledelse. Gruppeinterview med to medarbejdere. Samtale med 2 borgere. Ledelse Medarbejdere Side 4 af 21

5 4. Oplysninger om tilsynsbesøg Dato Oversigt over tilsynsbesøg Tilsynskonsulenter Afdelinger Peter Lund Hansen Gelerts Gård Aktivitetscenter Besøgstype Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Anmeldt Tilsynet har ved dette tilsyn vurderet på to temaer i kvalitetsmodellen: Organisation og Ledelse; og fysiske rammer. Side 5 af 21

6 5. Bedømmelse og vurdering af kvalitet (jf. 6 i Lov om socialtilsyn) Nedennævnte figur illustrerer tre centrale elementer, der indgår i socialtilsynets vurdering af hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet og samlet set fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. Dette afsnit omhandler bedømmelse og vurdering af kvalitet. Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes: For at kunne træffe en afgørelse indhenter og vurderer Socialtilsynet øvrige oplysninger, der har betydning for fortsat godkendelse, herunder oplysninger om økonomiske og organisatoriske forhold jf. Lov om socialtilsyn ( 12-18) samt relaterede lovgivninger fx Lov om social service, retssikkerhedsloven m.m. Kvalitetsvurdering: Socialtilsynet laver en samlet vurdering af kvaliteten ud fra kvalitetsmodellens syv temaer ( 6). I den samlede vurdering af om tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for de 7 temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Kvalitetsbedømmelse: Socialtilsynet bedømmer tilbuddet ud fra kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer. Side 6 af 21

7 - 5.1 Kvalitetsmodellen I kvalitetsmodellen er både 'Gns. bedømmelse' på temaniveau og 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurderingen af temaerne bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængigt af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Tema *Organisation og ledelse Gns. bedømmelse * Vurdering af tema Udviklingspunkter 4,1 Tilsynet vurderer, at ledergruppen samlet set har gode og relevante kompetencer til at lede tilbuddet. De har desuden mange års erfaring med målgruppen og efteruddanner sig løbende. Den sideordnede organisering af ledergruppen bidrager til at øge kvaliteten af den faglige viden, der kan tilbydes medarbejderne. Tilsynet vurderer i den forbindelse også, at kommunikationen mellem medarbejdere og ledelse bliver påvirket negativt i kraft af dette valg. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet prioriteter at tilrettelægge supervisionen af medarbejderne anderledes. Der bør arbejdes på at afskaffe ventetid, og den interne supervision kan med fordel udføres af en eller flere kolleger frem for en leder. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er veluddannede i forhold til arbejdet med målgruppen. Det ses som noget positivt, at tilbuddet løbende arbejder med justering af praksis på baggrund af analyse af det daglige arbejde. Tilsynet vurderer, at tilbuddet er opmærksom på vigtigheden af medarbejdernes kompetenceudvikling, og at der løbende arbejdes på dette på en god måde. Side 7 af 21

8 Tilsynet vurderer, at den supervision der tilbydes medarbejderne ikke lever op til den standard, ledelsen giver udtryk for der er tilstede. Det vurderes, at medarbejderne ikke er tilfredse med de supervisionsmodeller, der i øjeblikket tilbydes. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 08: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Tilsynet konstaterer, at den samlede ledelsesgruppe både har grunduddannelser og efteruddannelse, som er meget relevante for deres arbejdsfunktion. Der er en bred vifte af kompetencer tilstede i ledergruppen, og der investeres løbende i efteruddannelse. Der lægges særlig vægt på kurser og efteruddannelse, som matcher tilbuddets overordnede pædagogiske ramme, men ledergruppen deltager også i efteruddannelse, som kan bringe inspiration fra andre områder i spil. Ledelsen har organiseret sig sideordnet, således at de hver især har deres områder at tage sig af. Der er således ingen afd. leder i de enkelte teams i huset. Tilsynet mener, at denne form kan bidrage til, at ledelsen i høj grad kan være opdateret i forhold til de specifikke områder, de hver især arbejder med. Tilsynet bemærker dog også i denne sammenhæng, at medarbejderne giver udtryk for at det kan være svært for dem at vide hvilken leder de skal henvende sig til med et konkret spørgsmål. Tilsynet bemærker, at ledelsen har et udemærket fokus på det rehabiliterende arbejde med borgerne. Både ledelse og medarbejdere savner dog, at der på politisk niveau tages stilling til visionen for tilbuddet og for senhjerneskadeområdet generelt. Tilbuddets ledelse står i stor udstrækning for den faglige sparring af medarbejderne. Tilsynet mener, at ledelsen har de faglige forudsætninger for at løse denne opgave. Som supplement til dette har en stor andel af medarbejderne en efteruddannelse i neuropædagogik og Marte Meo og et kursus i neuroaffektiv udviklings psykologi. Side 8 af 21

9 Marte Meo bruges meget på tilbuddet, og tilsynet vurderer ud fra beskrivelserne af arbejdet, at metoden både bidrager til medarbejdernes faglige udvikling og til deres supervision. Den ene afdelingsleder tilbyder medarbejderne intern supervision, og der kan desuden ydes supervision fra kommunes HR afdeling. Tilsynet mener, at brug af intern supervisor i nogle tilfælde kan være problematisk, og at det bør overvejes i hvilket omfang, denne løsning anvendes. Der er ikke overensstemmelse mellem ledelsens udsagn om at ekstern supervision tilbydes efter behov, og medarbejdernes oplevelse af, at der skal meget til før man får tilbuddet. Det er i den forbindelse heller ikke tydeligt for medarbejderne hvor beslutningskompetencen vedr. brug af ekstern supervision ligger. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 08.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet 4 (i høj grad opfyldt) Interview - ledelse: Øverste Leder, som har titel af Områdeleder, er uddannet pædagog, har en diplomuddannelse i ledelse, er uddannet Marte Meo konsulent, har en Masteruddannelse i positiv psykologi, har deltaget i en kursusrække i Neuroaffektiv udviklingspsykologi og er uddannet mindfulness instruktør. Tilbuddet har 3 afdelingsledere. Den ene har ti års erfaring med ledelse og en diplomuddannelse i ledelse. Hun har desuden en KOL uddannelse (kommunikation, organisation og ledelse), Amtets mellemlederuddannelse, er demenskoordinator og har en grunduddannelse som Pædagog. I øjeblikket er hun i gang med en uddannelse indenfor Marte Meo. Den anden oprindeligt uddannet plejehjemsassistent, og har haft ledelsesopgaver i den forbindelse. Senere blev hun uddannet som SOSO assistent, og har arbejdet i det pædagogiske felt med senhjerneskade i 20 år. Hun har været afdelingsleder de seneste 5 år, og er øjeblikket i gang med diplomuddannelse i ledelse og en Marte Meo uddannelse. Hun har desuden taget en 1 årig Side 9 af 21

10 neuropædagogisk uddannelse, og har deltaget i mange forskellige kurser gennem årene. Den tredje er uddannet pædagog, har en 1 årig Neuropædagogisk uddannelse og en 1 årig uddannelse som certificeret Coach. Hun afslutter en diplomuddannelse i ledelse om ni måneder, og er også i gang med en Marte Meo uddannelse. Hun har arbejdet indenfor senhjerneskade området siden 2003, og har været afdelingsleder siden Tilbuddet er relativt nyt - har eksisteret i denne form i ca. et år, og er etableret ved at en række mindre tilbud er flyttet sammen i bygningerne på Katforte 20 i Nybøl, som tidligere var et plejecenter. Ledelsen er organiseret så de hver især har deres fokusområde. De er sideordnede, og har alle de samme beslutnings kompetencer. Afdelingsleder 1 og 2 tager sig primært af den daglige drift, og afdelingsleder 3 tager sig af arbejdsmiljø, APV og samarbejdet med TR. Fordelen ved dette er, at tilbuddet kan have ledere med gode opdaterede kompetencer indenfor et afgrænset område. Ulempen kan være, at det kan være svært for medarbejderne at finde ud af, hvem de skal henvende sig til med et konkret spørgsmål. Tilbuddets vision er at være et foregangs-sted indenfor hjerneskadeområdet. Man har fokus på, at der i øjeblikket sker meget på området, og man ønsker at følge med og iværksætte nye tiltag, efterhånden som ny viden bliver tilgængelig. Som eksempel på brug af ny viden i praksis nævnes et gennemført udviklingsprojekt, hvor sondemad erstattes af fødevarer i gelé form. I øjeblikket afventer man en udmelding fra forvaltning og politikere i forhold til visioner for området i Sønderborg kommune. Grundteorien for tilbuddet er Neroaffektiv udviklingspsykologi. Desuden er Marte Meo en grundmetode i arbejdet på tilbuddet. Arbejdet i tilbuddet har et rehabiliterende sigte. Alle ledere på tilbuddet har som minimum et grundkursus i Marte Meo. Side 10 af 21

11 Nogle borgere er scannet, andre er udredt af Hammel Neurocenter. Ledelsen mener, at medarbejderne vil sige, at de kan være usikre på hvem de skal henvende sig til i ledelsesgruppen når de skal have hjælp til et konkret problem, men også at der er en fornemmelse af at ledelsen er synlig. De vil sikkert også spørge efter flere folk. Ledelsen har introduceret et værktøj, T kort, som personalet kan bruge til at uddelegere opgaver og prioritere SKAL og KAN opgaver ved arbejdsdagens start. Der har deltaget medarbejderrepræsentanter i processen med at definere hvilke opgaver der er tunge, skal, kan osv. Ledelsen mener ikke, at medarbejderne har taget værktøjet til sig og er begyndt at bruge det endnu. Interview medarbejdere: Medarbejderne mener at ledelsen har en stor faglig viden. Det kniber dog indimellem at få formidlet denne viden på en konstruktiv måde. Medarbejderne kan føle at ansvaret bliver skubbet tilbage til dem selv, i stedet for at de bliver hjulpet i situationen. Som eksempel nævnes T kortene, som ikke er kommet i brug endnu. Medarbejderne er i tvivl om hvordan systemet skal bruges i praksis, og vil gerne have hjælp fra afdelingslederne til at komme i gang. Medarbejderne mener at værktøjet kan udvikles til at blive et godt arbejdsredskab, og at de selv med tiden kan komme til at styre arbejdet med T kortene. Medarbejderne ved ikke altid, hvilken leder de skal henvende sig til når de vil spørge om noget, og oplever også at de ikke altid får samme svar når de spørger mere end en person fra ledelsen. Det opleves ikke som om problemet er aftagende nok snarere lidt tiltagende. I det seneste år har det fyldt meget i hverdagen, at personalegrupper fra 5 forskellige tilbud har Side 11 af 21

12 skullet lære at arbejde sammen. Medarbejderne giver udtryk for, at de savner en udmelding fra kommunen om hvad tilbuddet forventes at levere. Det er ikke tydeligt om man ønsker at borgerne skal plejes, og have en så god hverdag som muligt, eller om der skal arbejdes rehabiliterende. Medarbejdere ser forskelligt på hvad der er det vigtigste i arbejdet, men er klar over at ledelsen har en vision om arbejdet på stedet. Visionen fra starten var, at der skulle arbejdes rehabiliterende/pædagogisk, men medarbejderne mener at det smuldrer efterhånden. Nogle medarbejdere udtrykker en frygt for, at tilbuddet skal blive et nyt plejehjem. Konflikten ligger ikke mellem ledelsen og medarbejderne, men på det politiske niveau. Indikator 08.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere 3 (i middel grad opfyldt) Medarbejderne oplever indimellem at de har meget travlt. Jo flere forskellige arbejdsopgaver der er i løbet af en dag, jo mere travlt føles det. Interview ledelse: Medarbejderne modtager faglig sparring fra ledelsesgruppen i dagligdagen. I den forbindelse bruges Marte Meo metoden meget. Der tilbydes også ekstern undervisning i dette. Medarbejderne har mulighed for ekstern supervision både i grupper og hver for sig. Supervisionen varetages af en coach eller en psykolog i kommunens HR afdeling. Medarbejderne kan selv bede om at modtage supervision, men kan også blive opfordret til det. Marte Meo forløb indgår også i supervisionen, og udføres af tilbuddets egne ledere, som også står til rådighed for samtaler med den enkelte efter behov. Der er ikke fast tilbagevendende supervision på tilbuddet, men ledelsen anerkender at det psykiske arbejdsmiljø kan være hårdt i form af grænseoverskridende adfærd fra borgerne. Fast supervision har været afprøvet, men resultatet af det levede ikke op til forventningerne. Det er bl.a. ud fra denne erkendelse, at den ene afdelingsleder har særligt fokus på arbejdsmiljø. Side 12 af 21

13 Interview medarbejdere. Medarbejderne ser Marte Meo som et rigtig godt arbejdsredskab. Metoden bidrager til refleksion over praksis i hverdagen. Der er mulighed for at få supervision af den afdelingsleder der er coach uddannet. Medarbejderne mener at kan være problematisk med intern supervisor, da man ikke altid får sagt det man gerne vil. Ekstern supervisionen gives efter behov. De interviewede medarbejdere oplever, at der skal meget til for at få ekstern supervision. Medarbejderne mangler konkrete eksempler på, hvornår den enkelte medarbejder kan modtage ekstern supervision. Der er tvivl om hvorvidt det er medarbejderen eller ledelsen der vurderer hvornår der er et behov. Medarbejderne ved dog at gruppe 4 for nyligt har modtaget supervision. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Organisation og ledelse Kriterium 09: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Tilsynet anser både ledelse og medarbejdere for at være veluddannede i den teoriramme, tilbuddet har besluttet at udføre arbejdet indenfor. Tilsynet mener desuden, at sammensætningen af personalegruppen på udmærket måde afspejler det rehabiliterende sigte i arbejdet, samtidig med at der tages hånd om borgernes plejemæssige behov. Det bemærkes dog, at medarbejderne ikke altid synes der er ressourcer nok til at nå begge dele. Personalegennemstrømningen på tilbuddet er lav. I det forløbne år har kun 5 medarbejdere opsagt deres stillinger, på trods af at året har været præget af, at medarbejdere og borgere fra 5 gamle tilbud er flyttet sammen i andre lokaler. Sygefraværet er ligeledes lavt, og de vikarer tilbuddet bruger, er blevet sat godt ind i arbejdet, inden de kommer i vagt. Side 13 af 21

14 Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Organisation og ledelse Indikator 09.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer 4 (i høj grad opfyldt) Interview ledelse. Tilbuddet har både pædagogisk personale og sundhedsuddannet personale ansat. Forholdet imellem dem er ca. 2/3 Pædagoger og 1/3 SOSU assistenter. Desuden er alle ufaglærte i gang med uddannelsen til Pædagogisk assistent. Derudover er der ansat Ergoterapeuter, køkkenpersonale, husassistenter, kontorpersonale etc. I det forløbne år har der været meget fokus på at efteruddanne medarbejderne fagligt i overensstemmelse med tilbuddet teoretiske ståsted. Tilbuddet gennemfører seks dages kurser for alle medarbejderne i Marte Meo med ekstern underviser. Medarbejderne undervises også i, hvad det betyder at arbejde ud fra en neuroaffektiv tilgang. Omkring halvdelen af medarbejderne har et diplommodul i de to emner sammen. Det er igennem ti uger, hen over sommeren, blevet undersøgt hvordan medarbejderne oplevede deres arbejdsdag. Omkring 80 % af dem oplevede at arbejdsdagen ikke var præget af travlhed, uro eller kaos. Dette har bl.a. ført til en dialog om hvad der kan føre til at en arbejdsdag bliver travl eller god. Både hvilke forhold på arbejdspladsen der har indflydelse, men også hvilke private forhold der har. Medarbejderne har været på kursus i lovgivningen om magtanvendelser for noget tid siden. Kurset bliver gentaget i uge 50 i indeværende år. Interview medarbejdere: Medarbejderne oplever at det går ud over det pædagogiske arbejde når der kommer borgere med mange plejemæssige behov. Der er ikke nok personale til at nå både det plejemæssige arbejde og Side 14 af 21

15 det pædagogiske. I aktivitetshuset svinger det meget om der er for meget eller for lidt personale tilstede. Der er ikke nok struktur på, hvornår borgerne kommer, hvilket betyder at man nogle dage er for få medarbejdere i aktiviteten og nogle dage for mange. Indikator 09.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser Indikator 09.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau i forhold til sammenlignelige arbejdspladser 5 (i meget høj grad opfyldt) 5 (i meget høj grad opfyldt) Medarbejderne afventer en dialog og en beslutning om hvordan fordelingsnøglen mellem pædagoger og SOSU assistenter skal være. De mener at kombinationen af de to faggrupper er god i forhold til brugergruppen. Fordelingen af de to faggrupper har rigtig meget at gøre med, hvilken opgave det politisk besluttes tilbuddet skal udføre. Interview ledelse. Medarbejdergruppen er sammensat af personale fra 5 tidligere tilbud. I løbet af det første år har 4 5 medarbejdere ud af 100, søgt nye udfordringer, hvilket ledelsen anser for lavt. Nogle medarbejdere har arbejdet med brugergruppen i 10 til 15 år. Der kommer også nye medarbejdere til hele tiden, i kraft af at tilbuddet uddanner både pædagoger, SOSU assistenter og PAU studerende. Interview ledelse. Sygefraværet er på 4,5 %. Vikarer er fast ansat 8 timer månedligt, og gennemfører et introforløb inden de sættes i vagt. De introduceres til arbejdet i gruppen, medicin, forflytning mm. i dette forløb. Der bruges vikarer fast i weekenderne og i sommerferien. Interview medarbejdere. Der er altid vikarer i weekenden men medarbejderne mener, at de vikarer der er tilknyttet fungerer godt. Det er planlagt at antallet skal sættes ned, og at de fastansatte skal have flere weekendvagter. Side 15 af 21

16 Tema Gns. bedømmelse Det svinger lidt om introforløbet for vikarer fungerer godt nok, når det ikke gør, bliver der gjort noget ved det. Der er ikke meget udskiftning i personalet. Der er en sygefraværspolitik på tilbuddet, som er overordnet for hele Sønderborg kommune. Medarbejderne fortæller om den og kender den. * Vurdering af tema Udviklingspunkter *Fysiske rammer 4,5 Tilsynet vurderer, at borgerne trives i de fysiske rammer. Det vurderes også, at det er tydeligt at lejlighederne er indrettet i overensstemmelse med borgerens ønsker. Tilsynet vurderer desuden, at de fysiske rammer opfylder borgernes behov for privatliv, fællesskab og beskæftigelsesmuligheder. Det vurderes også, at de fysiske rammer tilgodeser og giver plads til borgernes behov for brug af hjælpemidler. Tilsynet vurderer, at aktivitetshusets placering midt i huset udgør en udfordring for medarbejderne, og at disse kun i ringe grad udnytter mulighederne for at komme ud på afdelingerne. Tilsynet anbefaler, at ledelse og medarbejdere går i dialog om, hvordan medarbejderne i aktivitetshuset kan opnå større tilfredshed i arbejdet. Kriterium Bedømmelse af kriterium Tema: Fysiske rammer Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Tilsynet konstaterer, at borgerne trives i deres boliger, og har lyst til at give dem et personligt præg. Tilsynet konstaterer, at tilbuddets bygninger er opført, så der er store gangarealer, som det kun vanskeligt kan lade Side 16 af 21

17 sig gøre at ændre på, så de får et hjemligt præg. Tilbuddets fællesarealer fungerer, på trods af at bygningerne er opført til andet formål, hensigtsmæssigt i forhold til borgernes kombinerede pædagogiske og plejemæssige behov. Tilsynet bemærker, at placeringen af aktivitetshuset centralt i byggeriet, får medarbejderen til at give udtryk for at savne adgang til udearealer og for at blive forstyrret i sit arbejde. Medarbejderne peger på en række konkrete problemstillinger i forhold til den fysiske indretning. Tilsynet anbefaler, at ledelse og medarbejdere i fællesskab vurderer på de nævnte problemer, og iværksætter foranstaltninger til at løse dem. Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tema: Fysiske rammer Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer 5 (i meget høj grad opfyldt) Interview medarbejdere: Medarbejderne oplever at borgerne trives med at bo på tilbuddet. Mange var skeptiske inden de skulle flytte, men er blevet meget glade for at bo der. Medarbejderne mener at beboerne er glade for deres lejligheder. Samtale med borgere: Tilsynet taler med to borgere under rundvisningen. De giver begge udtryk for at de er glade for deres lejligheder, og glade for at bo på tilbuddet. Indikator 14.b: De fysiske 4 (i høj grad Interview medarbejdere: Tilsynet observerer: De to lejligheder tilsynet ser, bærer præg af at være borgerens hjem. De er personligt møbleret og indretningen afspejler borgerens interesser. Side 17 af 21

18 rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov opfyldt) Der er for lidt plads i forholdet til antallet af borgere, men medarbejderne ved at lovkravene er overholdt. Det er svært for medarbejderne at opnå gode arbejdsstillinger - at lave gode forflytninger. Badeværelserne er meget små. Der er ikke løftehøjde nok til loftliftene, når der skal løftes høje borgere. Medarbejderne mener, at tilbuddets gangarealer stadig bærer præg af et se ud som et plejehjem, og de har også hørt udsagn om dette fra pårørende. Aktivitetshuset mangler muligheder for udendørs aktiviteter. Der er krav om at aktivitetshuset skal være åbent, så man udefra kan se, at der foregår noget. Medarbejderne synes, det er ubehageligt og føler sig udstillet. Medarbejderne bliver også tit afbrudt i deres arbejde, af andre der kommer udefra og spørger om noget. Medarbejderne mener også, at borgerne har denne følelse, og at de lettere bliver afledt, når de hele tiden bliver forstyrret af indtryk udefra. Tilsynet observerer: Både gangarealer og lejligheder er indrettet, så det kan lade sig gøre at færdes i hele huset i rullestol. Fællesrummene er forskelligt indrettet i de forskellige grupper. Gangarealerne er brede og lyse. Der er monteret gelænder på væggen i begge sider af gangen. Dimensionen på gangene, valg af gulvbelægning og belysning adskiller sig fra hvad man ville finde i et almindeligt hjem. Gangarealerne er udsmykket med billeder og kunst, som borgerne selv har lavet. Tilsynet spørger til hvorfor lyset er meget svagt på gangen i den ene afdeling, og får forklaret, at det er dæmpet fordi borgerne har ønsket det, da nogle af dem er meget lysfølsomme. Side 18 af 21

19 Tilbuddets bedømmelse Spindelvævet vises ikke, da vurderingen af ovenstående temaer ikke danner grundlag for en retvisende grafisk fremstilling. 6. Økonomiske og organisatoriske forhold (jf i Lov om socialtilsyn) *Bemærkninger til bestyrelsesvedtægter Beskrivelse af tilbuddets bestyrelse Side 19 af 21

20 *Budgetforudsætninger Årlig omsætning Soliditetsgrad Overskud Ejendomsudgifter Lønomkostninger Omkostninger, særlig ekspertise Omkostninger, leder Personaleomsætning Lønomkostninger, fast personale Omkostninger, kompetenceudvikling Omkostninger, bestyrelseshonorarer 1,00 Sygefravær Revisionspåtegning Nej Dato for revisionspåtegning Tilbudstype:. Takster Tilbudstype:. Tilbudstype:. Tilbudstype: ABL 105, stk. 2. Side 20 af 21

21 Tilbudstype: ABL 105, stk. 2. Tilbudstype: ABL 3, stk. 2/ABL 5, stk. 3. Tilbudstype: ABL 3, stk. 2/ABL 5, stk. 3. Side 21 af 21