Hvilke faktorer er i spil, når vi skal tage det individuelle hensyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke faktorer er i spil, når vi skal tage det individuelle hensyn"

Transkript

1 Upraktiske overvejelser m e s t o m h o l d n i n g e r o g e t i k i h v e r d a g e n v. c a n d. p s y c h. P e r A n k j æ r Vi har vel alle med mellemrum vores overvejelser, hvad angår spørgsmålet om, hvad dette arbejde indebærer. Det mest aparte aspekt ved at være pædagog i forhold til udviklingshæmmede (personer med varig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne) har altid forekommet mig at være nødvendigheden af, i udstrakt grad at tage beslutninger på andre menneskers vegne. Et aspekt, der såvidt jeg kan se, adskiller dette job fra alle mulige andre-. Uansert hvor godt fungerende disse borgere er, vil der være afgørelser, her og nu, kortsigtede og langsigtede, de ikke kan foretage selvstændigt. Fra små tilsyneladende banale beslutninger (deodorant, havregrød eller yogurt) og til livsstyrende- af slagsen. Hvor skal du bo og arbejde? Hvad skal du lave i din fritid? Hvad skal du evt. lære - og hvordan? Disse afgørelser skal så vidt muligt tage udgangspunkt i et samarbejde med borgeren og udfra individuelle hensyn. Hvordan man så vælger at skaffe sig dette individuelle syn på den enkelte borger, hvilke faktorer der bliver lagt vægt på, er uhyre forskelligt fra sted til sted og fuldstændig afhængigt af, hvem vedkommende er så heldig/uheldig at have i nærheden af sig. Hvilke faktorer er i spil, når vi skal tage det individuelle hensyn Organisationens målsætning og etik. Den organisation, stor eller lille, mange eller få implicerede personer, der omgiver den udviklingshæmmede borger kan organiseres og styres efter dens målsætning og etik. (Jeg skriver kan fordi at målsætningen ikke altid trænger igennem til dagligdagen). Det er selvfølgelig af betydning, hvor klare de overordnede linier er og hvorledes de bliver fortolket, specielt af lederen. Er man overvejende plejeorienteret (være go ved, udflugter, fællesspisning, kærtegn, overhjælp, svømning, ridning, fodbad, sang og musik, puslespil,

2 gåture, hygge o.s.v. så er det vel overvejende sandsynligt, at det er sådanne behov, man får øje på hos den udviklingshæmmede. Er man derimod udviklingsorienteret (træning, udfordringer, selvstændighed, egne valg, delagtighed i eget liv o.s.v... ja, jeg behøver vist ikke fuldføre sætningen. Lederen og lederens fortolkning af sin rolle er nærmest skræmmende afgørende for, hvorledes man tolker/forstår beboere og brugere. Er lederen bureaukrat (papirnusser) eller praktisk orienteret pædagog, opsøgende eller afventende, givende eller tagende, find 5 fejl eller så lad os finde på noget andet? Bringer lederen organisationes mål og etik/holdninger ind i hverdagen eller er det overladt til medarbejde og/eller mellem ledere? Medarbejderne i de til enhver tid existerende grupper. Hvordan fungerer samarbejdet? Er man et vi eller en masse jeg er? I hvilken retning trækker de toneangivende (opinionsdannende) pædagoger? Den udviklinghæmmede borgers betingelser generelt. Hvor stort er vedkommendes vindue til verden? Man kan kun ønske sig det, man er vidende om og ha de behov, man er klar over existerer. Har man lukket eller åbnet verden for borgeren? Har man ubevidst begrænset vedkommendes muligheder, med henvisning til personens funktionsvanskeligheder? Har den udviklinghæmmede fået en reel chance for at begribe og ønske sig noget nyt/andet? Alle ovennævnte områder kunne have brug for nogle overvejelser, jeg har imidlertid valgt at focusere på den allermest uhåndterlige faktor i denne række af afgørende faktorer, nemlig den tolkning/forståelse af den udviklingshæmmede borgers signaler som du konstant skal præstere i det daglige samvær. Hvad er det der foregår, når vi forstår (tror vi forstår) andre mennesker? Definition: Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted Den empatiske evne Et af de redskaber, du for det meste ubevidst benytter dig af, er din empatiske evne, altså din evne til at sætte dig i en andens sted. Hvis man ser efter på Wikepedia, så kan man finde følgende forbehold i relation til denne proces: -vi er ikke i stand til at slukke for vores eget perspektiv, når vi prøver at udlede den andens, og det kræver betragtelige evner og anstrengelser at repræsentere en andens synsvinkel, og muligheden for en egocentrisk forvrægning er altid til stede (Flavell 1977). Sådan bruger vi på et ubevidst niveau vores egne kropslige og emotionelle processer som en målestok for forståelse af andre. Wikepedia, den frie encyklopædi. Ovenstående er jeg meget enig i, eller hende der skrev det i 1977 er meget enig med mig og jeg mærker det som en gennemgående skepsis i mange sammenhænge, hvor nogen forstår noget om andre. Ja måske, føler og tænker personen, det du siger. Men det kunne jo også... Det er ikke fordi, jeg absolut vil være besværlig, men psykolog-vinklen på menneskers væren og væsen indebærer nødvendigvis om ikke kynisme så skepsis og empati, som fænomen, er så kompliseret, at det er umuligt bare at være lalleglad og troende. Jeg har, synes jeg, en pointe og nogle forslag i relation til begrebet empati og for at belægge mine synspunkter, vil jeg i det følgende dykke lidt ned i psykologien omkring fænomenet. Der er skrevet tykke bøger om emnet. Jeg kan ikke huske, hvad der står (måske fordi jeg ikke har læst dem), så vi må nøjes med lidt husmandspsykologi. 2

3 Den empatiske proces. Jeg tror, det er formålstjenligt at se på nogle elementer, der indgår i den empatiske proces: Du observerer personens- og i mindre udstrækning din egen adfærd (ord og handlinger) - i et givet senarie (situation). Denne observation, sammen med dine erfaringer omkring personen, fører bl.a. frem til en tolkning/forståelse af, hvad personen tænker, føler og oplever i den givne sammenhæng. En afgørende forudsætning for, at denne tolkning eller forståelse kan finde sted er, at du oplever personen igennem dine egne briller. Altså med afsæt og referenceramme i dine egne erfaringer, tanker og følelser lever du dig ind i/forstår hvad der foregår i den anden person. Du har dermed en empatisk forståelse. Hvis ikke dine observationer på denne måde blev kanaliseret igennem din person, ville din perception minde om et videokameras og du ville i første omgang ikke fatte en brik af, hvad der foregik i den anden. Det er rimeligt at sige, at al oplevelse af andres adfærd i større eller mindre omfang er empatisk, med mindre du bevidst sætter dig for at undlade at tolke/forstå. Hvis din oplevelse af andres adfærd i almindelige sammenhænge ikke automatisk er koblet med en forståelse/tolkning, så kan det, alt efter hvem de andre er, føre til, at du bliver usikker, utilpas måske endda bange. Samtidig er dette eget perspektiv altså også årsag til, at det er relevant at tale om egocentrisk forvrængning eller sagt på en anden måde: den fejllæsning, der kan opstå i og med, at vi er subjekter, der observerer- ikke maskiner/videokameraer. Den mest uhåndgribelige faktor i denne proces er det jeg kalder det indre liv altså tanker (kognitive proicesser) og følelser i os, der observerer og tolker og i dem, der er objekter for dette. Det indre liv -en mangfoldighed af processer Her kommer et par stikord til, hvad der bevidst og ubevidst kan existere udenfor øjets rækkevidde i dig og mig og i den udviklingshæmmede beboer i lejlighed 5B. Drømme, forestillinger, sansning, minder, erfaringer, hensigter, motiver, problembearbejdning, holdninger, forståelse, logik, planlægning, sammenligning, skelnen, instinkter, indre dialoger/monologer, følelser, ufærdige situationer, over-jegs kontrol Alt dette og mere til, i tusindvis af kombinationer. Eller sagt på en anden måde: Det indre liv, der i høj grad er styrende for vores adfærd, er en sydende bunke af processer, som vi, i deres helhed, ikke kan fastholde eller kortlægge i nogen synderlig udstrækning. Vi kan viljesmæssigt kontakte nogle få elementer ad gangen for f.eks at være i stand til at handle. Ud af den mængde af følelser der suser rundt i kroppen på os i en given situation, focuserer vi f.eks på vreden og skælder derfor ud. Vi kunne måske ligeså godt have vist, at vi var forvirrede eller skuffede. Det indre liv styrer ofte vores handlinger uden om vores bevidsthed. Vi græder, uden at have tænkt over det eller besluttet det. Tænker vi så efter, finder vi måske ud af, at vi skulle have skældt ud i stedet for, eller holdt vores mund. Vi ender op med en partner som vi egentlig ikke har overvejet/besluttet os for eller siger ting, som vi ikke aner, hvor kommer fra. 3

4 Den mangefold af processer, der i realiteten udgør vores indre liv, bliver i den daglige omgang med hverandre forenklet således, at vi kan kommunikere uden at forsvinde ind i komplexiteten og iøvrigt beholde vores integritet. Hvordan går det?... Godt, svarer vi. Men tænk hvis vi bestemte os for at svare udtømmende/ærligt på det spørgsmål. Et af de typiske momenter i en parterapi handler om, at parterne delagtiggør hinanden i deres indre liv. Men, i denne tilsyneladende nære stund af ærlighed og kortene på bordet er det vigtigt, at man forstår, at noget er privat og ikke bør deles. Yderligere, og her kommer en lille slags hemmelighed, så er terapeuten, for parternes skyld, absolut en aktiv part i at vælge, hvad der skal deles. Næh, lad os se nogle romantiske Amerikanske film. Det er da til at følge med i. (De er så besnærende forenklede følelsesmæssigt, at det er helt afslappende at overvære - jeg ser efterhånden en del Amerikanske romantiske film). Grunden til at jeg laver dette lille tilfældige udpluk i psykologiske processer er, at jeg gerne vil underbygge påstanden om at du, når du tolker/forstår/fornemmer et andet menneske, har en masse filtre og processer i dig selv som påvirker resultatet. De egocentriske forvrængninger Lad os prøve at samle sammen på nogle typiske årsager til egocentriske forvrængninger. (Jeg undskylder udtrykket) Måske kunne vi kalde det: Subjektiviteten i vores oplevelse af andre, og den dermed følgende riciko for fejltolkning Men det lyder jo heller ikke helt almindeligt! Ah. hvad pokker: Det er ikke ligesom, at aflæse en elmåler. Var det bedre? Indledningsvist skal vi lige lægge mærke til, at når vi med ord og handlinger reagerer på andre, så er vi med til at forme deres forståelse af deres indre liv. Eks.:Når datteren slår sig og faderen siger høbs og snakker om noget andet, så får hun plaster på og fiser ud til de andre igen. Når moderen kommer hjem, 4 timer senere, bliver plastret vist frem og så er det tid til at græde. Dette, ikke for at sige, at een reaktion er bedre end en anden. Begge former har deres berettigelse. Men blot for at illustrere, hvor relativt det indre liv kan forme sig, alt efter hvem der, så at sige, er i nærheden. Du er altså med til at forme beboernes indre liv og udtryk igennem dine reaktioner- Det er noget, vi har talt om i mange år. Vi kan finde på at sige, at de og de emner, sætninger, ord giver kontakt og derfor gentager beboerne dem ofte. Er spadestik dybere, kunne man jo sige, at beboerne talte om og viste det, de troede vi godt kunne lide at tale om og se. Myterne og gruppepresset: Der er lavet en million-millard forsøg og undersøgelser over gruppepres og perception Hvis vi tager den klassiske model, så handler det i al sin enkelthed om, at ens perception/oplevelse af verden og i vores tilfælde af beboere og brugere, bevidst eller ubevidst påvirkes af kollegers holdninger og synspunkter. Sommetider i en sådan udstrækning, at man fuldstændig fraviger sine egne oplevelser/indtryk, måske for at tækkes de andre/passe ind. 4

5 Definiton: Projektion er, som psykologisk begreb, den mekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber og følelser, som man selv har, og som man ikke vil være ved. Eks.:Førhen var det meget almindeligt, at man opfattede sit ansvar som medarbejder derhen, at nyansatte og nye vikarer i hvert fald skulle være forberedt på det allerværste. Med det reslutat, at de nye mødte beboerne stive af skræk og spændte som flitsbuer. Da der stort set ikke er noget mere skrækindjagende og uhåndterligt end en autoritet, der er usikker og bange (prøv lige den situation med hende lægen, der skal til at skære i dig) så har det ignnem tiderne ledet til mange såkaldte voldelige episoder. Voldsomhed er nemlig en god/effektiv måde at få noget struktur i en situation, der ellers er uklar. Jeg behøver forhåbentlig ikke at tilføje, at voldsomheden ikke er noget bevidst valg fra beboernes side, men er reaktionsmønster man havner i, når man gentagne gange har oplevet, hvorledes det kan bringe orden og struktur i omgivelserne og dermed iliminere ens angst. Det er en balancegang at informere og forberede kolleger uden at ricikere at igangsætte en række myter og selvopfyldende profetier. Skrækhistorierne kan være interessante at genfortælle, men vi bliver nødt til at tage det meste af ansvaret for disse hændelser bl.a ved bedre at forstå de sammenhænge der leder frem til dem. Det er vigtigt at personalet trænes i pædagogisk analyse og tilrettelæggelse af succes sammenhænge, ikke at de lærer at slås, løbe fra - eller bosse angste og kaotiske udviklingshæmmede. Projektioner: Eks.: Det hænder, at man i forbindelse med vores afdansningsballer hører nogle tilhørere ytre sig om, hvor forfærdeligt det måtte have været for een eller anden af fremlæggerne. Gør man sig så den umage at præsentere fremlæggeren for dette, så viser det sig stort set altid at det ikke svarer til vedkommendes egen opfattelse. Fremlæggeren er typisk lidt uforstående overfor tilhørernes udlægninger og genkender ikke de føleser og reaktioner, som tilhørerne har set i ham eller hende. Det, man kan forestille sig der er sket, er, at tilhøreren ubevidst har sat sig selv frem foran tilhørerne (hvilket er meget naturligt) i stedet for at sætte sig i fremlæggerens sted (hvilket er meget svært), er blevet skræmte og har tillagt fremlæggeren den følelse. Den egocentriske forvrængning, der her er tale om, ville jeg kalde for en projektion. (Håber, Sigmund er enig) Ufærdige situationer: Noget af det, der ofte går skævt i vores interaktion med- og oplevelse af andre, er vores ufærdige situationer, altså sammenhænge, ofte af følelsesmæssig karakter, der ikke er blevet forløst/færdigbearbejdede og som går ind og forstyrrer vores oplevlese i nye sammenhæng. Problemet med at blive færdig/få udtrykt sig til bunds i en følelsesmæssig situation er, at følelser sjældent optræder enkeltvis og i klar form. Det klassiske eks. handler om at miste en nær person. Eks.: Man taler om benægtelse, vrede, sorg, accept, så vidt jeg husker. Men der kan sagtens være blandet lettelse, glæde, taknemmelighed og had ind i det også, og dette altså i een pærevælling. Som psykolog/psykoteraeput bliver man ofte opsøgt af mennesker, der har mistet. Noget, af det første, man kan hjælpe dem med, er at acceptere dette virvar af modstridende følelser, nogle af dem, umiddelbart helt uacceptable og tilsyneladende helt forkerte i den givne sammenhæng. En forvirring der iøvrigt ofte gør det svært at få sagt farvel. Det gir sig selv, at det kan være ganske svært at blive færdig følelsesmæssigt direkte, face to face, i forhold til en udviklingshæmmet person, hvis man er blevet bange, skuffet, vred, forvirret, har fået dårlig samvittighed e.lign. 5

6 Det vil i langt de fleste tilfælde være fuldstændig malplaceret at metakommunikere/snakke om sine følelser, al den stund, at det er noget af det personen absolut ikke begriber sig på - og da slet ikke kan abstrahere omkring. I og med, at menneskers følelsesliv er noget af det, der er allermest interessant for de fleste, så er det også et af de områder, hvor vi kan snydes, bedrages og manipuleres allermest. Følelsesimperialisme (påtvingning af følelser fra forældre, kærester, kolleger o.s.v) og følelsesonani (overdreven interesse for følelser) trives i bedste velgående i vores dagligdag og der er mange mennesker, der påvirket af omgivelserne og konventionerne, oplever følelser uden, at der overhovedet er belæg for dem i dem selv. Følelser sælger budskaber og er effektive manipulationsredskaber. Hvis der er een, der græder, så er det vigtigt og sandt. Hvis de danser krigsdans, skriger, klasker sig på lårene og er ved at besvime af bar hyperventilering, så er de gladere og mere ægte end den, der blot smiler. Kulturforskelle også iberegnet. Når vi nu lige er ved det med følelser. Eks.: Det er svært at komme i nærheden af rene/enkle følelser. Selv i de bedst fungerende forhold bliver parterne dagligt tæppebombet indefra af modstriden følelser. Der vil altid være brug for at holde irritationsmomenter i ave og overhøre nogle af ens egne følelsesmæssige reaktioner. Hvis man vil ha den rene vare, så skal man få sig nogle små børn eller husdyr. Der, er der følelser uden forvrængning og komplexitet. Det bliver fuldstændig lige ud ad landevejen at sige jeg elsker dig til et andet (lille) menneske og når Vapse ser på een med de der øjne, så fyldes man af ømhed og mildhed - uden forvrængning. Forøvrigt uanset, at Vapse 10 minnutter forinden har ædt alle de marinerede sild, som stod på køkkenbordet. Falske ideal-billeder: Eks.:Som en medarbejder, i en stille eftertænksom stund, sagde: Hvis han selv skulle bestemme, så tror jeg egentlig, han hellere ville sidde hjemme hver aften og se fjernsyn. Som du måske allerede har regnet ud, så handlede det om en beboer, der gik til noget hver eneste aften i løbet af ugen. Bovling, ridning, folkedans, madkursus o.s.v. Det er lidt tragikomisk, at vi kan komme til at tolke den udviklingshæmmedes behov så langt væk fra vores egne og over i noget vi har set på film eller siger, at vi ville ønske os - men i realitetten aldig ville ha noget med at gøre. Hvorfor skal så mange udviklingshæmmede bo i bofælleskaber, når det kun er få promille af den resterende befolkning der har lyst? Spørg selv videre! Ubehag overfor manglende forklaring og forståelse. Overskriften skal forstås på den måde, at mange mennesker har svært ved, at være uden en forklaring og derfor læser/tolker på andre mennesker, hvor de måske hellere skulle have slået sig til tåls med det uforklarlige. Med tanke på, og det ved jeg selvfølgelig ikke rigtigt, om jeg har fået bildt dig ind, hvor kompliseret det indre liv er, så ville det vel ikke være så mærkeligt, hvis vi engang imellem trådte et skridt tilbage og nøjedes med ikke at fatte en brik. 6

7 Egne behov. Der er en lidt besynderlig, men almindelig annerkendt psykologisk iagttagelse, der går ud på, at mennekser har tendens til at gi det til andre, som de selv har brug for. Der er måske, en hel del af den overhjælp, puslen, gramsen og såkaldt omsorg, som vi har diskuteret igennem tiden, der kan forklares på denne baggrund. Eks.: I den gruppeterapeutiske sammenhæng, hvor jeg har fungeret en del af mit professionelle liv, er det f.eks. meget almindeligt, at der bliver trøstet, hvor trøst ikke ønskes/er på sin plads. Den, der bliver trøstet siger f.eks. at vedkommende egentlig ikke har brug for, at den anden holder om, trøster, eller at det føles som om den anden tager noget i stedet for at give. Det er åbenbart svært at sige nej tak, til nogen der vil trøste. Tolkninger uden- eller på tværs af adfærd. Her er det, at det kan blive rigtig scary. Det er jo en forvrængning der vil noget, når man overhovedet intet har at basere sin forståelse på, eller når al adfærd peger i en anden retning. Eks.:Den morsomme version: Han forstår alt hvad vi siger - det er bare sjældent han gør hvad vi ber ham om OK, den kan også handle om en meget uopdragen beboer. Eller hvad med denne her efter, at en test havde vist, at han absolut intet farvesyn havde. Han kan skam godt - han driller bare. De mere omfattende og graverende eksempler så vi/jeg meget til i 80 erne, hvor skjult viden, pegeplader og skrivemaskiner huserede. Tesen var, at disse, i alle mulige andres øjne, helt almindelige udviklingshæmmede, holdt deres talenter for sig selv, indtil der kom nogle troende udvalgte pædagoger forbi med en pegeplade eller en skrivemaskine. Så kunne de udvikligshæmmede beboere pludselig kommunikere af karsken bælg (skrivemaskinefingeren lettere støttet af den meget indfølende pædagoghånd) og fortælle nette sager om homoseksuelle pædagoger på afdelingen, der lagde an på dem o.s.v. På trods af, at man i et tilfælde, ved flere på hinanden følgende videnskabelige undersøgelser, kunne påvise, at der aldeles ikke var noget om snakken, så forlød det, at de indvolverede pædagoger/troende ufortrødent forsatte forestillingen. I det øjeblik man tillader troende/religiøse forholdsmåder i det pædagogiske arbejde, så åbner man for en fuldstændig uhæmmet forvrængning i forståelsen af den udviklingshæmmede borger. Jeg tror desværre ikke, at det sluttede overalt i 80 erne. En foreløbig konklusion I daglig omgang med andre normaltforstyrrede mennesker tester vi hele tiden vores antagelser om de andre. Vi lægger mærke til kropssproget, hører henkastede bemærkninger og fortalelser, og vi spørger meget. Hvordan har du det? Hvad sker der? Hvad tænker du på.? Eller mere specifikt: Er du ked af det? Er du sur? Elsker du mig? o.s.v. af den skuffe. Det afstedkommer for det meste, at vi ikke går helt galt i byen. Der er det specielle, i forhold til udviklingshæmmede, også a pro pos det med at tale om følelser, at det er uhyre vanskeligt at realitetsteste. Det er jo betragteligt sværere at teste/forsikre sig i forhold til en person, der f.eks ikke har noget verbalt sprog og som i det hele taget har meget vanskeligt ved at rapportere sit indre liv, endsige begribe det. Hvis vi ikke passer på, havner vi i ledende spørgsmål og -situationer, hvor vi risikerer, at få de svar og oplysninger vi forventer. Var du til folkedans igår? 7

8 Ja. Var der mange mennesker? Ja. Og så var der kaffe bagefter? Ja. Men, det var vel hyggeligt at Jane, Kurt, Anton og Bente var der? Ja. Generelt og i forlængelse af den udemærkede kommentar på Wikepedia: muligheden for en egocentrisk forvrægning er altid til stede, kan man vel sige, at det er vigtigt, at indgå i disse processer med en hvis påpasselighed. Selvom det kan være en ganske belønnende fornemmelse at forstå andre, så bør man måske i højere grad være villig til at sige måske og lade tvivlen råde. Vores aflæsning af andre menneskers adfærd og indre liv /deres kognitive og følelsesmæssige processer er, som jeg har forsøgt at argumentere for, i den grad påvirket af vores egne processer, så man nogle gange måske kunne spørge: Hvem er det egentlig, du ser og forstår? Adfærd Det er klart at adfærden, - ord og handlinger det, der er til at få øje på - giver os mange indikationer på, hvad der foregår i andre. Omvendt så kan vi, hvis vi overser adfærden - det iagttagbare/håndgribelige - havne i en slags fantasisammenhæng, hvor vi lever med falske billeder af andre mennesker. Eks.: Jeg talte med en kvinde om, at hendes mand var gået fra hende, til fordel for en yngre model Banalt, Banalt! Hun vendte flere gange tilbage til en bestemt tanke: Her har jeg glædet mig til, at vi skulle blive gamle sammen. Nu var det ikke nogen proffessionel samtale, men jeg kunne ikke dy mig for at være nysgerrig. Hvad er det ved ham, du synes er så dejligt?, spurgte jeg. Det fik jeg aldrig noget svar på, men derimod blev det klart, at de sidste 5-8 år måske egentlig ikke havde været særlig rare. De havde stort set ikke udvekslet andet end almindeligheder de sidste 2 år. Hvad får dig til at tro, at det skulle ændre sig, blot fordi I blev pensionister? Spurgte jeg så, psyko-snedigt. Det kunne hun ikke rigtig svare på. Samtalen startede derefter op med et nyt udgangsunkt: Måske har han gjort dig dit livs tjeneste ved at gå sin vej? Hvem skulle for øvrigt have lyst til at være sammen med een, der ikke har lyst til at være sammen? What you see, is what you get - den er god at huske på. Uanset hvor meget du tror, at han/hun har det inden i sig. Hvis du ikke får det - så får du det ikke - og så kan alt, det du tror/fornemmer og drømmer om jo være underordnet. Ligeså, kilometervis af parterapi. I vores sammenhæng, som for en stor del handler om at begribe mennesker, der har yderst svært ved at gøre sig begribelige, indtager observationen og registreringen af adfærd en central plads. Når vi f.eks. benytter os af video mediet, så kan vi fastholde adfærd, diskutere den og i fællesskab kvalificere vores tolkninger af den udviklingshæmmede person. Det bliver, efter min mening, mere sikkert og mindre ansvarstyngende at tage beslutninger på beboere og brugeres vegne, når vi, i en vis udstrækning, sammen med andre kan studere udgangspunktet for vores forståelse. Ligeledes vil videooptagelsen give os mulighed for 8

9 at begribe vores rolle i samspillet og eventuelt vise os sporene af vores egen egocentriske forvrængning. Det er stort set umuligt uden video mediet. Den proffessionelle tilgang til dette kan beskrives som følger: At lære at observere og registrere, herunder at holde igen på sine tolkninger - at lære at sige måske. At samle og bearbejde data sammen med andre og at formulere tolkninger på det bredest mulige grundlag. Den empatisken fælde -at gå over stregen Hvis man med empati forstår, at man har adgang til den andens indre verden, på en sådan måde, at man kan føle og opleve den andens følelser og tanker, så er man gået et par skridt for langt. Vi kan ikke føle andres følelser eller tænke andres tanker. Derimod kan vi, udfra hvad vi selv føler og tænker i en given situation, gætte på den andens indre liv. Nogen mener, at dette kan lade sig gøre, fordi vi genkender noget af os selv i den anden, fordi vi ligner hinanden og derfor også har et oplevelsesfællesskab. Det har vi jo så også på mange områder, men da bestemt ikke på alle. Eks.: Når du ser tv i selskab med andre, kan du ofte høre på reaktionerne, at indtrykkene virker meget forskelligt på parterne. Nogen har tid til at stå i køkkenet, andre sidder limet, er berørte eller forargede. Nogen spiser gyserfilm til morgenmad, andre ser dem med lukkede øjne og fingrene i ørene. Eks.: Min nabo havde en ko der havde brækket benet og var blevet aflivet. Det var han godt ked af. Jeg så dyret for mig, humpende rundt, faldende om, klagende sig. Jeg forstod hans humør, lige indtil jeg blev klar over, at hans tristesse stammede fra alle de EUpapirer han skulle udfylde. Når vi begynder at forstå beboere og brugere væsens forskellige fra os selv, måske på baggrund af en empati, der er løbet løbsk, så åbnes muligheden for det jeg i overvejelse No. 1 Struktur, kalder for special etik og tænkning for omgangen med mennesker med varige fysiske og psykiske funtionsvanskeligheder. Eks.: I forbindelse med udflytning til egen lejlighed, var der i Sverige et par damer, der havde delt værelse i mange år (nærmest som et par) og nu blev tvunget til at flytte til hver sit. Personalet var i oprør, forargede over denne tvang og dybt bekymrede for, hvorledes det skulle gå. De fik gennetrumfet, at damerne fik lejligheder skråt overfor hinanden på gangen således, at de i hvert fald let kunne besøge hinanden. Fra og med indflytningsdagen havde de to kvinder intet med hinanden at gøre. På trods af intens lokken og talen godt for fra personalets side, så skulle de absolut ikke på besøg hos hinanden, endsige hilse. Vi kan tænke på utallige mærkværdige omstændigheder, der tilsyneladende er gode for udviklingshæmmede personer, men som vi selv ikke kunne udholde selv mod fed betaling. Alle disse bo-fællleskaber, åbne døre, fællesspisninger og -udflugter, fjernsyn der kører, personer, der taler baby sprog, de uklare regler og strukturer, mobning og ubehagelige lugte, kvælende tæthed. Forståelsen for den anden er røget sig en tur, hvis vi ikke kan få øje på disse mærkværdigheder og derfor må vi aldrig glemme at spørge os selv, før vi så at sige forsøger at smutte over i den anden : Hvordan har jeg det med det her? ikke på beboerens vegne, eller sådan som du tror beboeren reagerer -men på egne vegne, hvis jeg levede dette liv. 9

10 Bryder jeg mig om lugten, støjen, måden der bliver talt på, boformen, medbeboerne o.s.v. Hvis du så rynker på næsen, gyser eller får ideer til, hvad du kunne ønske dig eller mangler, så er der med stor sandsynlighed også noget galt for den udviklingshæmmede borger. Eller også har han/hun desværre vænnet sig til noget, vedkommende egentlig ikke skulle/burde have vænnet sig til. Vi kan forstå den anden så godt og os selv så dårligt, at det utilladelige bliver muligt og etikken (ret og rimeligt) blir en by i Rusland. Jeg påstod, for desværre alt for længe siden, at jeg havde en pointe og nogle forslag. Brug video Brug projektarbejdsformen Brug 16-punktsskamaet e.lign. Få supervision Analyser adfærd, sammen med dine kolleger, prøv at vente med forståelsen til du/i har et større grundlag Far med lempe. Det er muligt at I ser rigtigt, men et måske er på sin plads. Pointe Spørg altid hvordan den udviklingshæmmede persons betingelser virker på dig, måske endda før, du forsøger at forholde dig empatisk og forstå, hvordan de virker for ham/hende. Slut Per Ankjær cand. psych. 10

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere