Hvilke faktorer er i spil, når vi skal tage det individuelle hensyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke faktorer er i spil, når vi skal tage det individuelle hensyn"

Transkript

1 Upraktiske overvejelser m e s t o m h o l d n i n g e r o g e t i k i h v e r d a g e n v. c a n d. p s y c h. P e r A n k j æ r Vi har vel alle med mellemrum vores overvejelser, hvad angår spørgsmålet om, hvad dette arbejde indebærer. Det mest aparte aspekt ved at være pædagog i forhold til udviklingshæmmede (personer med varig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne) har altid forekommet mig at være nødvendigheden af, i udstrakt grad at tage beslutninger på andre menneskers vegne. Et aspekt, der såvidt jeg kan se, adskiller dette job fra alle mulige andre-. Uansert hvor godt fungerende disse borgere er, vil der være afgørelser, her og nu, kortsigtede og langsigtede, de ikke kan foretage selvstændigt. Fra små tilsyneladende banale beslutninger (deodorant, havregrød eller yogurt) og til livsstyrende- af slagsen. Hvor skal du bo og arbejde? Hvad skal du lave i din fritid? Hvad skal du evt. lære - og hvordan? Disse afgørelser skal så vidt muligt tage udgangspunkt i et samarbejde med borgeren og udfra individuelle hensyn. Hvordan man så vælger at skaffe sig dette individuelle syn på den enkelte borger, hvilke faktorer der bliver lagt vægt på, er uhyre forskelligt fra sted til sted og fuldstændig afhængigt af, hvem vedkommende er så heldig/uheldig at have i nærheden af sig. Hvilke faktorer er i spil, når vi skal tage det individuelle hensyn Organisationens målsætning og etik. Den organisation, stor eller lille, mange eller få implicerede personer, der omgiver den udviklingshæmmede borger kan organiseres og styres efter dens målsætning og etik. (Jeg skriver kan fordi at målsætningen ikke altid trænger igennem til dagligdagen). Det er selvfølgelig af betydning, hvor klare de overordnede linier er og hvorledes de bliver fortolket, specielt af lederen. Er man overvejende plejeorienteret (være go ved, udflugter, fællesspisning, kærtegn, overhjælp, svømning, ridning, fodbad, sang og musik, puslespil,

2 gåture, hygge o.s.v. så er det vel overvejende sandsynligt, at det er sådanne behov, man får øje på hos den udviklingshæmmede. Er man derimod udviklingsorienteret (træning, udfordringer, selvstændighed, egne valg, delagtighed i eget liv o.s.v... ja, jeg behøver vist ikke fuldføre sætningen. Lederen og lederens fortolkning af sin rolle er nærmest skræmmende afgørende for, hvorledes man tolker/forstår beboere og brugere. Er lederen bureaukrat (papirnusser) eller praktisk orienteret pædagog, opsøgende eller afventende, givende eller tagende, find 5 fejl eller så lad os finde på noget andet? Bringer lederen organisationes mål og etik/holdninger ind i hverdagen eller er det overladt til medarbejde og/eller mellem ledere? Medarbejderne i de til enhver tid existerende grupper. Hvordan fungerer samarbejdet? Er man et vi eller en masse jeg er? I hvilken retning trækker de toneangivende (opinionsdannende) pædagoger? Den udviklinghæmmede borgers betingelser generelt. Hvor stort er vedkommendes vindue til verden? Man kan kun ønske sig det, man er vidende om og ha de behov, man er klar over existerer. Har man lukket eller åbnet verden for borgeren? Har man ubevidst begrænset vedkommendes muligheder, med henvisning til personens funktionsvanskeligheder? Har den udviklinghæmmede fået en reel chance for at begribe og ønske sig noget nyt/andet? Alle ovennævnte områder kunne have brug for nogle overvejelser, jeg har imidlertid valgt at focusere på den allermest uhåndterlige faktor i denne række af afgørende faktorer, nemlig den tolkning/forståelse af den udviklingshæmmede borgers signaler som du konstant skal præstere i det daglige samvær. Hvad er det der foregår, når vi forstår (tror vi forstår) andre mennesker? Definition: Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted Den empatiske evne Et af de redskaber, du for det meste ubevidst benytter dig af, er din empatiske evne, altså din evne til at sætte dig i en andens sted. Hvis man ser efter på Wikepedia, så kan man finde følgende forbehold i relation til denne proces: -vi er ikke i stand til at slukke for vores eget perspektiv, når vi prøver at udlede den andens, og det kræver betragtelige evner og anstrengelser at repræsentere en andens synsvinkel, og muligheden for en egocentrisk forvrægning er altid til stede (Flavell 1977). Sådan bruger vi på et ubevidst niveau vores egne kropslige og emotionelle processer som en målestok for forståelse af andre. Wikepedia, den frie encyklopædi. Ovenstående er jeg meget enig i, eller hende der skrev det i 1977 er meget enig med mig og jeg mærker det som en gennemgående skepsis i mange sammenhænge, hvor nogen forstår noget om andre. Ja måske, føler og tænker personen, det du siger. Men det kunne jo også... Det er ikke fordi, jeg absolut vil være besværlig, men psykolog-vinklen på menneskers væren og væsen indebærer nødvendigvis om ikke kynisme så skepsis og empati, som fænomen, er så kompliseret, at det er umuligt bare at være lalleglad og troende. Jeg har, synes jeg, en pointe og nogle forslag i relation til begrebet empati og for at belægge mine synspunkter, vil jeg i det følgende dykke lidt ned i psykologien omkring fænomenet. Der er skrevet tykke bøger om emnet. Jeg kan ikke huske, hvad der står (måske fordi jeg ikke har læst dem), så vi må nøjes med lidt husmandspsykologi. 2

3 Den empatiske proces. Jeg tror, det er formålstjenligt at se på nogle elementer, der indgår i den empatiske proces: Du observerer personens- og i mindre udstrækning din egen adfærd (ord og handlinger) - i et givet senarie (situation). Denne observation, sammen med dine erfaringer omkring personen, fører bl.a. frem til en tolkning/forståelse af, hvad personen tænker, føler og oplever i den givne sammenhæng. En afgørende forudsætning for, at denne tolkning eller forståelse kan finde sted er, at du oplever personen igennem dine egne briller. Altså med afsæt og referenceramme i dine egne erfaringer, tanker og følelser lever du dig ind i/forstår hvad der foregår i den anden person. Du har dermed en empatisk forståelse. Hvis ikke dine observationer på denne måde blev kanaliseret igennem din person, ville din perception minde om et videokameras og du ville i første omgang ikke fatte en brik af, hvad der foregik i den anden. Det er rimeligt at sige, at al oplevelse af andres adfærd i større eller mindre omfang er empatisk, med mindre du bevidst sætter dig for at undlade at tolke/forstå. Hvis din oplevelse af andres adfærd i almindelige sammenhænge ikke automatisk er koblet med en forståelse/tolkning, så kan det, alt efter hvem de andre er, føre til, at du bliver usikker, utilpas måske endda bange. Samtidig er dette eget perspektiv altså også årsag til, at det er relevant at tale om egocentrisk forvrængning eller sagt på en anden måde: den fejllæsning, der kan opstå i og med, at vi er subjekter, der observerer- ikke maskiner/videokameraer. Den mest uhåndgribelige faktor i denne proces er det jeg kalder det indre liv altså tanker (kognitive proicesser) og følelser i os, der observerer og tolker og i dem, der er objekter for dette. Det indre liv -en mangfoldighed af processer Her kommer et par stikord til, hvad der bevidst og ubevidst kan existere udenfor øjets rækkevidde i dig og mig og i den udviklingshæmmede beboer i lejlighed 5B. Drømme, forestillinger, sansning, minder, erfaringer, hensigter, motiver, problembearbejdning, holdninger, forståelse, logik, planlægning, sammenligning, skelnen, instinkter, indre dialoger/monologer, følelser, ufærdige situationer, over-jegs kontrol Alt dette og mere til, i tusindvis af kombinationer. Eller sagt på en anden måde: Det indre liv, der i høj grad er styrende for vores adfærd, er en sydende bunke af processer, som vi, i deres helhed, ikke kan fastholde eller kortlægge i nogen synderlig udstrækning. Vi kan viljesmæssigt kontakte nogle få elementer ad gangen for f.eks at være i stand til at handle. Ud af den mængde af følelser der suser rundt i kroppen på os i en given situation, focuserer vi f.eks på vreden og skælder derfor ud. Vi kunne måske ligeså godt have vist, at vi var forvirrede eller skuffede. Det indre liv styrer ofte vores handlinger uden om vores bevidsthed. Vi græder, uden at have tænkt over det eller besluttet det. Tænker vi så efter, finder vi måske ud af, at vi skulle have skældt ud i stedet for, eller holdt vores mund. Vi ender op med en partner som vi egentlig ikke har overvejet/besluttet os for eller siger ting, som vi ikke aner, hvor kommer fra. 3

4 Den mangefold af processer, der i realiteten udgør vores indre liv, bliver i den daglige omgang med hverandre forenklet således, at vi kan kommunikere uden at forsvinde ind i komplexiteten og iøvrigt beholde vores integritet. Hvordan går det?... Godt, svarer vi. Men tænk hvis vi bestemte os for at svare udtømmende/ærligt på det spørgsmål. Et af de typiske momenter i en parterapi handler om, at parterne delagtiggør hinanden i deres indre liv. Men, i denne tilsyneladende nære stund af ærlighed og kortene på bordet er det vigtigt, at man forstår, at noget er privat og ikke bør deles. Yderligere, og her kommer en lille slags hemmelighed, så er terapeuten, for parternes skyld, absolut en aktiv part i at vælge, hvad der skal deles. Næh, lad os se nogle romantiske Amerikanske film. Det er da til at følge med i. (De er så besnærende forenklede følelsesmæssigt, at det er helt afslappende at overvære - jeg ser efterhånden en del Amerikanske romantiske film). Grunden til at jeg laver dette lille tilfældige udpluk i psykologiske processer er, at jeg gerne vil underbygge påstanden om at du, når du tolker/forstår/fornemmer et andet menneske, har en masse filtre og processer i dig selv som påvirker resultatet. De egocentriske forvrængninger Lad os prøve at samle sammen på nogle typiske årsager til egocentriske forvrængninger. (Jeg undskylder udtrykket) Måske kunne vi kalde det: Subjektiviteten i vores oplevelse af andre, og den dermed følgende riciko for fejltolkning Men det lyder jo heller ikke helt almindeligt! Ah. hvad pokker: Det er ikke ligesom, at aflæse en elmåler. Var det bedre? Indledningsvist skal vi lige lægge mærke til, at når vi med ord og handlinger reagerer på andre, så er vi med til at forme deres forståelse af deres indre liv. Eks.:Når datteren slår sig og faderen siger høbs og snakker om noget andet, så får hun plaster på og fiser ud til de andre igen. Når moderen kommer hjem, 4 timer senere, bliver plastret vist frem og så er det tid til at græde. Dette, ikke for at sige, at een reaktion er bedre end en anden. Begge former har deres berettigelse. Men blot for at illustrere, hvor relativt det indre liv kan forme sig, alt efter hvem der, så at sige, er i nærheden. Du er altså med til at forme beboernes indre liv og udtryk igennem dine reaktioner- Det er noget, vi har talt om i mange år. Vi kan finde på at sige, at de og de emner, sætninger, ord giver kontakt og derfor gentager beboerne dem ofte. Er spadestik dybere, kunne man jo sige, at beboerne talte om og viste det, de troede vi godt kunne lide at tale om og se. Myterne og gruppepresset: Der er lavet en million-millard forsøg og undersøgelser over gruppepres og perception Hvis vi tager den klassiske model, så handler det i al sin enkelthed om, at ens perception/oplevelse af verden og i vores tilfælde af beboere og brugere, bevidst eller ubevidst påvirkes af kollegers holdninger og synspunkter. Sommetider i en sådan udstrækning, at man fuldstændig fraviger sine egne oplevelser/indtryk, måske for at tækkes de andre/passe ind. 4

5 Definiton: Projektion er, som psykologisk begreb, den mekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber og følelser, som man selv har, og som man ikke vil være ved. Eks.:Førhen var det meget almindeligt, at man opfattede sit ansvar som medarbejder derhen, at nyansatte og nye vikarer i hvert fald skulle være forberedt på det allerværste. Med det reslutat, at de nye mødte beboerne stive af skræk og spændte som flitsbuer. Da der stort set ikke er noget mere skrækindjagende og uhåndterligt end en autoritet, der er usikker og bange (prøv lige den situation med hende lægen, der skal til at skære i dig) så har det ignnem tiderne ledet til mange såkaldte voldelige episoder. Voldsomhed er nemlig en god/effektiv måde at få noget struktur i en situation, der ellers er uklar. Jeg behøver forhåbentlig ikke at tilføje, at voldsomheden ikke er noget bevidst valg fra beboernes side, men er reaktionsmønster man havner i, når man gentagne gange har oplevet, hvorledes det kan bringe orden og struktur i omgivelserne og dermed iliminere ens angst. Det er en balancegang at informere og forberede kolleger uden at ricikere at igangsætte en række myter og selvopfyldende profetier. Skrækhistorierne kan være interessante at genfortælle, men vi bliver nødt til at tage det meste af ansvaret for disse hændelser bl.a ved bedre at forstå de sammenhænge der leder frem til dem. Det er vigtigt at personalet trænes i pædagogisk analyse og tilrettelæggelse af succes sammenhænge, ikke at de lærer at slås, løbe fra - eller bosse angste og kaotiske udviklingshæmmede. Projektioner: Eks.: Det hænder, at man i forbindelse med vores afdansningsballer hører nogle tilhørere ytre sig om, hvor forfærdeligt det måtte have været for een eller anden af fremlæggerne. Gør man sig så den umage at præsentere fremlæggeren for dette, så viser det sig stort set altid at det ikke svarer til vedkommendes egen opfattelse. Fremlæggeren er typisk lidt uforstående overfor tilhørernes udlægninger og genkender ikke de føleser og reaktioner, som tilhørerne har set i ham eller hende. Det, man kan forestille sig der er sket, er, at tilhøreren ubevidst har sat sig selv frem foran tilhørerne (hvilket er meget naturligt) i stedet for at sætte sig i fremlæggerens sted (hvilket er meget svært), er blevet skræmte og har tillagt fremlæggeren den følelse. Den egocentriske forvrængning, der her er tale om, ville jeg kalde for en projektion. (Håber, Sigmund er enig) Ufærdige situationer: Noget af det, der ofte går skævt i vores interaktion med- og oplevelse af andre, er vores ufærdige situationer, altså sammenhænge, ofte af følelsesmæssig karakter, der ikke er blevet forløst/færdigbearbejdede og som går ind og forstyrrer vores oplevlese i nye sammenhæng. Problemet med at blive færdig/få udtrykt sig til bunds i en følelsesmæssig situation er, at følelser sjældent optræder enkeltvis og i klar form. Det klassiske eks. handler om at miste en nær person. Eks.: Man taler om benægtelse, vrede, sorg, accept, så vidt jeg husker. Men der kan sagtens være blandet lettelse, glæde, taknemmelighed og had ind i det også, og dette altså i een pærevælling. Som psykolog/psykoteraeput bliver man ofte opsøgt af mennesker, der har mistet. Noget, af det første, man kan hjælpe dem med, er at acceptere dette virvar af modstridende følelser, nogle af dem, umiddelbart helt uacceptable og tilsyneladende helt forkerte i den givne sammenhæng. En forvirring der iøvrigt ofte gør det svært at få sagt farvel. Det gir sig selv, at det kan være ganske svært at blive færdig følelsesmæssigt direkte, face to face, i forhold til en udviklingshæmmet person, hvis man er blevet bange, skuffet, vred, forvirret, har fået dårlig samvittighed e.lign. 5

6 Det vil i langt de fleste tilfælde være fuldstændig malplaceret at metakommunikere/snakke om sine følelser, al den stund, at det er noget af det personen absolut ikke begriber sig på - og da slet ikke kan abstrahere omkring. I og med, at menneskers følelsesliv er noget af det, der er allermest interessant for de fleste, så er det også et af de områder, hvor vi kan snydes, bedrages og manipuleres allermest. Følelsesimperialisme (påtvingning af følelser fra forældre, kærester, kolleger o.s.v) og følelsesonani (overdreven interesse for følelser) trives i bedste velgående i vores dagligdag og der er mange mennesker, der påvirket af omgivelserne og konventionerne, oplever følelser uden, at der overhovedet er belæg for dem i dem selv. Følelser sælger budskaber og er effektive manipulationsredskaber. Hvis der er een, der græder, så er det vigtigt og sandt. Hvis de danser krigsdans, skriger, klasker sig på lårene og er ved at besvime af bar hyperventilering, så er de gladere og mere ægte end den, der blot smiler. Kulturforskelle også iberegnet. Når vi nu lige er ved det med følelser. Eks.: Det er svært at komme i nærheden af rene/enkle følelser. Selv i de bedst fungerende forhold bliver parterne dagligt tæppebombet indefra af modstriden følelser. Der vil altid være brug for at holde irritationsmomenter i ave og overhøre nogle af ens egne følelsesmæssige reaktioner. Hvis man vil ha den rene vare, så skal man få sig nogle små børn eller husdyr. Der, er der følelser uden forvrængning og komplexitet. Det bliver fuldstændig lige ud ad landevejen at sige jeg elsker dig til et andet (lille) menneske og når Vapse ser på een med de der øjne, så fyldes man af ømhed og mildhed - uden forvrængning. Forøvrigt uanset, at Vapse 10 minnutter forinden har ædt alle de marinerede sild, som stod på køkkenbordet. Falske ideal-billeder: Eks.:Som en medarbejder, i en stille eftertænksom stund, sagde: Hvis han selv skulle bestemme, så tror jeg egentlig, han hellere ville sidde hjemme hver aften og se fjernsyn. Som du måske allerede har regnet ud, så handlede det om en beboer, der gik til noget hver eneste aften i løbet af ugen. Bovling, ridning, folkedans, madkursus o.s.v. Det er lidt tragikomisk, at vi kan komme til at tolke den udviklingshæmmedes behov så langt væk fra vores egne og over i noget vi har set på film eller siger, at vi ville ønske os - men i realitetten aldig ville ha noget med at gøre. Hvorfor skal så mange udviklingshæmmede bo i bofælleskaber, når det kun er få promille af den resterende befolkning der har lyst? Spørg selv videre! Ubehag overfor manglende forklaring og forståelse. Overskriften skal forstås på den måde, at mange mennesker har svært ved, at være uden en forklaring og derfor læser/tolker på andre mennesker, hvor de måske hellere skulle have slået sig til tåls med det uforklarlige. Med tanke på, og det ved jeg selvfølgelig ikke rigtigt, om jeg har fået bildt dig ind, hvor kompliseret det indre liv er, så ville det vel ikke være så mærkeligt, hvis vi engang imellem trådte et skridt tilbage og nøjedes med ikke at fatte en brik. 6

7 Egne behov. Der er en lidt besynderlig, men almindelig annerkendt psykologisk iagttagelse, der går ud på, at mennekser har tendens til at gi det til andre, som de selv har brug for. Der er måske, en hel del af den overhjælp, puslen, gramsen og såkaldt omsorg, som vi har diskuteret igennem tiden, der kan forklares på denne baggrund. Eks.: I den gruppeterapeutiske sammenhæng, hvor jeg har fungeret en del af mit professionelle liv, er det f.eks. meget almindeligt, at der bliver trøstet, hvor trøst ikke ønskes/er på sin plads. Den, der bliver trøstet siger f.eks. at vedkommende egentlig ikke har brug for, at den anden holder om, trøster, eller at det føles som om den anden tager noget i stedet for at give. Det er åbenbart svært at sige nej tak, til nogen der vil trøste. Tolkninger uden- eller på tværs af adfærd. Her er det, at det kan blive rigtig scary. Det er jo en forvrængning der vil noget, når man overhovedet intet har at basere sin forståelse på, eller når al adfærd peger i en anden retning. Eks.:Den morsomme version: Han forstår alt hvad vi siger - det er bare sjældent han gør hvad vi ber ham om OK, den kan også handle om en meget uopdragen beboer. Eller hvad med denne her efter, at en test havde vist, at han absolut intet farvesyn havde. Han kan skam godt - han driller bare. De mere omfattende og graverende eksempler så vi/jeg meget til i 80 erne, hvor skjult viden, pegeplader og skrivemaskiner huserede. Tesen var, at disse, i alle mulige andres øjne, helt almindelige udviklingshæmmede, holdt deres talenter for sig selv, indtil der kom nogle troende udvalgte pædagoger forbi med en pegeplade eller en skrivemaskine. Så kunne de udvikligshæmmede beboere pludselig kommunikere af karsken bælg (skrivemaskinefingeren lettere støttet af den meget indfølende pædagoghånd) og fortælle nette sager om homoseksuelle pædagoger på afdelingen, der lagde an på dem o.s.v. På trods af, at man i et tilfælde, ved flere på hinanden følgende videnskabelige undersøgelser, kunne påvise, at der aldeles ikke var noget om snakken, så forlød det, at de indvolverede pædagoger/troende ufortrødent forsatte forestillingen. I det øjeblik man tillader troende/religiøse forholdsmåder i det pædagogiske arbejde, så åbner man for en fuldstændig uhæmmet forvrængning i forståelsen af den udviklingshæmmede borger. Jeg tror desværre ikke, at det sluttede overalt i 80 erne. En foreløbig konklusion I daglig omgang med andre normaltforstyrrede mennesker tester vi hele tiden vores antagelser om de andre. Vi lægger mærke til kropssproget, hører henkastede bemærkninger og fortalelser, og vi spørger meget. Hvordan har du det? Hvad sker der? Hvad tænker du på.? Eller mere specifikt: Er du ked af det? Er du sur? Elsker du mig? o.s.v. af den skuffe. Det afstedkommer for det meste, at vi ikke går helt galt i byen. Der er det specielle, i forhold til udviklingshæmmede, også a pro pos det med at tale om følelser, at det er uhyre vanskeligt at realitetsteste. Det er jo betragteligt sværere at teste/forsikre sig i forhold til en person, der f.eks ikke har noget verbalt sprog og som i det hele taget har meget vanskeligt ved at rapportere sit indre liv, endsige begribe det. Hvis vi ikke passer på, havner vi i ledende spørgsmål og -situationer, hvor vi risikerer, at få de svar og oplysninger vi forventer. Var du til folkedans igår? 7

8 Ja. Var der mange mennesker? Ja. Og så var der kaffe bagefter? Ja. Men, det var vel hyggeligt at Jane, Kurt, Anton og Bente var der? Ja. Generelt og i forlængelse af den udemærkede kommentar på Wikepedia: muligheden for en egocentrisk forvrægning er altid til stede, kan man vel sige, at det er vigtigt, at indgå i disse processer med en hvis påpasselighed. Selvom det kan være en ganske belønnende fornemmelse at forstå andre, så bør man måske i højere grad være villig til at sige måske og lade tvivlen råde. Vores aflæsning af andre menneskers adfærd og indre liv /deres kognitive og følelsesmæssige processer er, som jeg har forsøgt at argumentere for, i den grad påvirket af vores egne processer, så man nogle gange måske kunne spørge: Hvem er det egentlig, du ser og forstår? Adfærd Det er klart at adfærden, - ord og handlinger det, der er til at få øje på - giver os mange indikationer på, hvad der foregår i andre. Omvendt så kan vi, hvis vi overser adfærden - det iagttagbare/håndgribelige - havne i en slags fantasisammenhæng, hvor vi lever med falske billeder af andre mennesker. Eks.: Jeg talte med en kvinde om, at hendes mand var gået fra hende, til fordel for en yngre model Banalt, Banalt! Hun vendte flere gange tilbage til en bestemt tanke: Her har jeg glædet mig til, at vi skulle blive gamle sammen. Nu var det ikke nogen proffessionel samtale, men jeg kunne ikke dy mig for at være nysgerrig. Hvad er det ved ham, du synes er så dejligt?, spurgte jeg. Det fik jeg aldrig noget svar på, men derimod blev det klart, at de sidste 5-8 år måske egentlig ikke havde været særlig rare. De havde stort set ikke udvekslet andet end almindeligheder de sidste 2 år. Hvad får dig til at tro, at det skulle ændre sig, blot fordi I blev pensionister? Spurgte jeg så, psyko-snedigt. Det kunne hun ikke rigtig svare på. Samtalen startede derefter op med et nyt udgangsunkt: Måske har han gjort dig dit livs tjeneste ved at gå sin vej? Hvem skulle for øvrigt have lyst til at være sammen med een, der ikke har lyst til at være sammen? What you see, is what you get - den er god at huske på. Uanset hvor meget du tror, at han/hun har det inden i sig. Hvis du ikke får det - så får du det ikke - og så kan alt, det du tror/fornemmer og drømmer om jo være underordnet. Ligeså, kilometervis af parterapi. I vores sammenhæng, som for en stor del handler om at begribe mennesker, der har yderst svært ved at gøre sig begribelige, indtager observationen og registreringen af adfærd en central plads. Når vi f.eks. benytter os af video mediet, så kan vi fastholde adfærd, diskutere den og i fællesskab kvalificere vores tolkninger af den udviklingshæmmede person. Det bliver, efter min mening, mere sikkert og mindre ansvarstyngende at tage beslutninger på beboere og brugeres vegne, når vi, i en vis udstrækning, sammen med andre kan studere udgangspunktet for vores forståelse. Ligeledes vil videooptagelsen give os mulighed for 8

9 at begribe vores rolle i samspillet og eventuelt vise os sporene af vores egen egocentriske forvrængning. Det er stort set umuligt uden video mediet. Den proffessionelle tilgang til dette kan beskrives som følger: At lære at observere og registrere, herunder at holde igen på sine tolkninger - at lære at sige måske. At samle og bearbejde data sammen med andre og at formulere tolkninger på det bredest mulige grundlag. Den empatisken fælde -at gå over stregen Hvis man med empati forstår, at man har adgang til den andens indre verden, på en sådan måde, at man kan føle og opleve den andens følelser og tanker, så er man gået et par skridt for langt. Vi kan ikke føle andres følelser eller tænke andres tanker. Derimod kan vi, udfra hvad vi selv føler og tænker i en given situation, gætte på den andens indre liv. Nogen mener, at dette kan lade sig gøre, fordi vi genkender noget af os selv i den anden, fordi vi ligner hinanden og derfor også har et oplevelsesfællesskab. Det har vi jo så også på mange områder, men da bestemt ikke på alle. Eks.: Når du ser tv i selskab med andre, kan du ofte høre på reaktionerne, at indtrykkene virker meget forskelligt på parterne. Nogen har tid til at stå i køkkenet, andre sidder limet, er berørte eller forargede. Nogen spiser gyserfilm til morgenmad, andre ser dem med lukkede øjne og fingrene i ørene. Eks.: Min nabo havde en ko der havde brækket benet og var blevet aflivet. Det var han godt ked af. Jeg så dyret for mig, humpende rundt, faldende om, klagende sig. Jeg forstod hans humør, lige indtil jeg blev klar over, at hans tristesse stammede fra alle de EUpapirer han skulle udfylde. Når vi begynder at forstå beboere og brugere væsens forskellige fra os selv, måske på baggrund af en empati, der er løbet løbsk, så åbnes muligheden for det jeg i overvejelse No. 1 Struktur, kalder for special etik og tænkning for omgangen med mennesker med varige fysiske og psykiske funtionsvanskeligheder. Eks.: I forbindelse med udflytning til egen lejlighed, var der i Sverige et par damer, der havde delt værelse i mange år (nærmest som et par) og nu blev tvunget til at flytte til hver sit. Personalet var i oprør, forargede over denne tvang og dybt bekymrede for, hvorledes det skulle gå. De fik gennetrumfet, at damerne fik lejligheder skråt overfor hinanden på gangen således, at de i hvert fald let kunne besøge hinanden. Fra og med indflytningsdagen havde de to kvinder intet med hinanden at gøre. På trods af intens lokken og talen godt for fra personalets side, så skulle de absolut ikke på besøg hos hinanden, endsige hilse. Vi kan tænke på utallige mærkværdige omstændigheder, der tilsyneladende er gode for udviklingshæmmede personer, men som vi selv ikke kunne udholde selv mod fed betaling. Alle disse bo-fællleskaber, åbne døre, fællesspisninger og -udflugter, fjernsyn der kører, personer, der taler baby sprog, de uklare regler og strukturer, mobning og ubehagelige lugte, kvælende tæthed. Forståelsen for den anden er røget sig en tur, hvis vi ikke kan få øje på disse mærkværdigheder og derfor må vi aldrig glemme at spørge os selv, før vi så at sige forsøger at smutte over i den anden : Hvordan har jeg det med det her? ikke på beboerens vegne, eller sådan som du tror beboeren reagerer -men på egne vegne, hvis jeg levede dette liv. 9

10 Bryder jeg mig om lugten, støjen, måden der bliver talt på, boformen, medbeboerne o.s.v. Hvis du så rynker på næsen, gyser eller får ideer til, hvad du kunne ønske dig eller mangler, så er der med stor sandsynlighed også noget galt for den udviklingshæmmede borger. Eller også har han/hun desværre vænnet sig til noget, vedkommende egentlig ikke skulle/burde have vænnet sig til. Vi kan forstå den anden så godt og os selv så dårligt, at det utilladelige bliver muligt og etikken (ret og rimeligt) blir en by i Rusland. Jeg påstod, for desværre alt for længe siden, at jeg havde en pointe og nogle forslag. Brug video Brug projektarbejdsformen Brug 16-punktsskamaet e.lign. Få supervision Analyser adfærd, sammen med dine kolleger, prøv at vente med forståelsen til du/i har et større grundlag Far med lempe. Det er muligt at I ser rigtigt, men et måske er på sin plads. Pointe Spørg altid hvordan den udviklingshæmmede persons betingelser virker på dig, måske endda før, du forsøger at forholde dig empatisk og forstå, hvordan de virker for ham/hende. Slut Per Ankjær cand. psych. 10

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv

RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere