Steen Hildebrandt BØRNENE ER DET VIGTIGSTE - fremtiden, skolen og barnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steen Hildebrandt BØRNENE ER DET VIGTIGSTE - fremtiden, skolen og barnet"

Transkript

1 Steen Hildebrandt er professor og ph.d. ved Aarhus Universitet, ledelses- og organisationsforsker, medforfatter til bøgerne Empati - det der holder verden sammen og Når klokken ringer ud, forfatter, redaktør og bidragyder til flere hundrede bøger om ledelse, organisation og samfundsforhold. Fotograf: Morten Holtum Steen Hildebrandt formår på solid vis at tegne konturerne af en stærk vision for folkeskolen, et grønt ocean, som omfatter kompetencer, der peger fremad, nemlig kreativitet og dannelse. Henrik Beyer, direktør, Børn og Unge, Herning Kommune Danmark er et trygt og dejligt land det forpligter. Det kræver mod, nytænkning og øvebaner i skolen at finde nye veje. Det er befriende for børnene og vores fælles fremtid, at der kommer et hjerteligt opråb. Christina Hostrup, skoleleder, Risskov Skole Steen Hildebrandt har indsigten og modet til at tænke på tværs af de gængse ekspertroller og ved, at vi ikke kommer videre som mennesker og samfund uden et helt nyt paradigme. Det er ikke bare skolen, som er for vigtig til at overlade til politikerne. Vi og vores børn og børnebørn er for vigtige. Jesper Juul, familieterapeut, forfatter og leder af Family Lab International Vi skal ikke have verdens bedste skole. Vi skal have en skole, der passer til os. Til Danmark. Til børnene. Børnene er det vigtigste - en titel på en bog, men også en til hudløshed gennemtærsket floskel, vi ynder at hive frem ved skåltalerne, hvorefter vi alligevel glemmer det, når finanskrise og andre alvorligere problemer banker på døren. Hildebrandt har formået at sætte tyk streg under, hvorfor børnene er det vigtigste. Og så har han ikke bare formået at få sat vigtigheden ind i en naturlig kontekst med globalisering og finanskrise, men han har også givet mig endnu flere skyts til at kæmpe for, at børn ikke uddannes på samlebånd til en industrialisering, der for længst er overstået, men til at mestre egne liv herunder læring. Det bedste af det hele er dog, at med Hildebrandts tænkning om den danske skole bliver der pludselig plads til dem, der hidtil har været dømt ude. Alle kan noget. Alle har en hylde, de passer til. Sommetider kræver det bare lidt mere kreativitet at finde den hylde. Sommetider må vi selv snedkerere den. Og det er det, den danske skole skal hjælpe børn med. Alle børn. Lisbeth Zornig Andersen, cand. polit. og konsulent, formand for Børnerådet Steen Hildebrandt BØRNENE ER DET VIGTIGSTE - fremtiden, skolen og barnet Steen Hildebrandt Enhver, der har med børn at gøre, og som samtidig har deres møde med fremtiden på sinde, kan med fordel lade sig inspirere af denne bog. En hyldest til rummelighed, forskellighed, empati. I mit hjerte har der aldrig været tvivl, børnene er det vigtigste, vi har. Renée Toft Simonsen, forfatter og psykolog Igen forstyrrer Steen Hildebrandt det traditionelle samfund og ikke mindst vores folkeskole. En reflekterende og passende bog til at kvalificere samfundsdebatten om tilrettelæggelsen af fremtidens udfordringer og ikke mindst vores folkeskole, der trænger til en reformering. Henrik Langer Carlsen, skoleleder på Ørestad Skole Steen Hildebrandt giver håb! Jeg glæder mig til at omsætte bogens ambitiøse og innovative tanker til virkelighed i en nyskabende folkeskole. Dorthe Junge, MBA og skoleleder på Frederiksberg Ny Skole Steen Hildebrandts bog er et fremragende bidrag til den debat, som nødvendigvis må være en del af enhver radi-kal nytænkning af samfund, skole og barndom, og jeg kan på det varmeste anbefale enhver at lade sig inspirere af den. Hans Henrik Knoop, lektor, ph.d., Aarhus Universitet og formand for European Network for Positive Psychology

2 børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet

3

4 Steen Hildebrandt børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet

5 Børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet Af Steen Hildebrandt Steen Hildebrandt og TURBINE 2012, Aarhus 1. udgave, 1. oplag Grafisk opsætning: Birgitte Herkild Omslag: Ida Knudsen Forlagsredaktion: Marie Brocks Larsen og Lisette Agerbo Holm Tryk: Scandinavian Book A/S Alle rettigheder forbeholdes ISBN:

6 Til mine børn Minna og Martin

7

8 Forord Af Marianne Jelved Denne bog handler om samfundet, skolen og om de forandringer, der kan blive fundamentet for at skabe en fremtid, hvor vi kan øjne muligheder for at løse de store problemer og udfordringer, vi står midt i nu. Kan blive. For det kræver noget eller meget af os selv. Meget kan forklares ved at se på fortidens samfundsudvikling, men ét er sikkert, vi er på et galt spor i øjeblikket. Det er denne bogs ambition at give læserne øjne at se med, iagttagelser at få forstand af, pointer til at skabe ideer med og til at skabe mod på forandring. Industrisamfundets måde at tænke skole, masseproduktion og økonomisk effektivitet på er i virkeligheden meget svær at ryste af os, selv om vi godt ved, at den ikke går længere. Både børn og voksne er blevet til midler, der måles i penge. Styrings-, målings- og belønningsværktøjer bidrager til et eksklusionssamfund, et dem-og-os-samfund. Vi har i stedet for brug for en afhængigheds- eller samhørighedsverden og -tænkning. Her ved begyndelsen af det 21. århundrede er der et klart behov for forandringer. Befolkningsvæksten fra 1930 til 2030 vil gå fra to milliarder til otte milliarder mennesker. I USA produceres der så meget affald, at det svarer til et ton affald per person om året. En milliard børn ud af verdens 2,2 milliarder lever i fattigdom. Og vi må være bevidste om, at: Vi ikke kan 7

9 løse problemer ved at benytte os af den samme tænkning, som vi benyttede, da vi skabte problemerne. (Einstein). Steen Hildebrandts opfordringer er klare. Det vigtigste for os er at tage vare på vores børn og unge og medvirke til udviklingen af deres evner til at leve og udvikle den ansvarlighed og etik, der vil præge dem som borgere, medarbejdere, politikere og ledere. Ikke desto mindre er der udviklet diverse sæt af målinger i form af nationale og internationale tests, der styrer undervisning og skoleopfattelse, som var de i pagt med en konkurrencestat, hvor nogen er vindere og andre tabere. Så der skabes mange tabere i den danske folkeskole. Selvfølgelig gør der det, når man måler alle børn efter samme målestok. Det er én af bogens mange pointer om børn. Men sådan behøver det ikke at være, hvis børn mødes med respekt og kærlighed, og hvis de oplever sig værdsat og anerkendt som dem, de er. Med et citat fra bogen: Skolen skal bidrage til, at børn får selvtillid og selvrespekt og får respekt for og kærlighed til andre mennesker, dyrene, naturen, andre kulturer, religioner og traditioner. Hvis børnene havde det, så ville de alle være stærke og forskellige og så ville de bedre være i stand til at lære alt det andet, som de også skal lære. Hele det nuværende uddannelsessystem får en kritisk behandling for ikke at være tidssvarende og for ikke at være i stand til at give alle, eller som minimum langt flere end i dag, en relevant uddannelse. Fejlen er, at uddannelserne er indrettet til industrisamfundet og ikke til fremtiden. Det kan godt være, at der er sket ændringer, men det er snarere overfladiskheder end udtryk for nytænkning. Ja, det er skarp kritik. Der tales muligvis om reformer, men reformer er i virkeligheden kun 8

10 lappeløsninger. Der skal en helt anden form for nytænkning til, hvor vi skaber fremtiden, mens den bliver til. Det kræver, at vi kan frigøre os af fortidens tænkning og fornemme fremtidens behov samt turde være eksperimenterende. Bogen advarer mod gennemsnitlighed og international bench marking af institutioner og skoler. Den konkurrence, der kommer ud af det, fører ikke i sig selv til vores egen vision for samfundet og for det, vi skal arbejde med som vores styrkeområder. Det vil kræve, at man ved, hvor og hvem man er og ønsker at være i fremtiden. En ministers løfte om at styrke kreativiteten i skolen ved at finde en time mere om ugen til musik er ikke nok. Der er brug for en egentlig vision for Danmark, og skolen skal tænkes ind i den vision. Steen Hildebrandt påpeger, at der er en nær sammenhæng mellem det empatiske menneske, bæredygtighedstanken, som den er defineret af Gro Harlem Brundtland, og verdensborgerbegrebet, som det er udviklet af filosoffen Peter Kemp i Verdensborgeren et pædagogisk ideal. Verden bliver mere og mere kompleks og modsigelsesfyldt. Det er i den verden, vi skal lære vores børn at navigere og træffe beslutninger. Steen Hildebrandt får os til at se, at vi er midt i et paradigmeskifte. Politiske programmer og modeller for samfund og ledelse har som formål at finde svar på fremtidens problemer. Vi skal så at sige have svar på rede hånd. Men lærer vi at stille spørgsmålene? Nej, det gør vi ikke. Og der er mange gamle måder at tænke på, der skal erstattes af nytænkning. Men vi har meget travlt. Så travlt, som Jern-Henrik siger det et sted: Jeg er faret vild, men jeg skyder en god fart. Ja, vi skyder en god fart, men 9

11 føler vi, at der er en mening med det, vi gør en mening med livet, en mening med skolen? Vi optimerer økonomi og produktion, men store samfundsmæssige problemstillinger kan vi ikke håndtere. Vi skal lære at bruge vores viden på nye måder. Verdensborgeren og bæredygtighed bliver Hildebrandts vision for Danmark. Verdensborgeren defineres af Peter Kemp som det menneske, der tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for menneskeheden. Man er således borger i det nationale samfund, som man er optaget i, og man er borger i det universelle samfund i kraft af at tilhøre menneskeheden. Forfatteren ser to revolutioner foran sig: En energirevolution og en kommunikations- og teknologirevolution, der begge vil føre verdener af forskelle sammen. Men det vil også få gigantisk indflydelse på samfund, produktivitet og beskæftigelse. Og vi kan kun gisne om de omvæltninger, det vil føre med sig. Men forfatteren har sine forestillinger om, hvilke handlemuligheder der kan være. Her er en bog, der fører læseren gennem et muligt paradigmeskifte, og som meget præcist tager udgangspunkt i børnene som det vigtigste, vi har, og som dem, der skal løfte fremtidens opgaver. Her er en bog, som påpeger mange af de fælder og dårlige spor, vi er havnet i, fordi vi ikke gør det klart, hvad der giver mening for mennesker og hvilken vision, der kan være ønskelig for Danmark. En vision, der giver retning og mening til den skole, der skal udvikle vores børn til at kunne navigere i og mestre den fremtid, vi er i færd med at gøre til nutid. Læs den, og bliv både anfægtet og inspireret. 10

12 Forord Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg er optaget af udviklingen i det danske samfund og af folkeskolens udvikling og meget store betydning i denne sammenhæng. Jeg er optaget af, hvordan det danske samfund i fremtiden kan og bør udvikle sig både i lyset af, hvad der sker i verden, og i lyset af, hvad den danske befolkning ønsker. Bogen blev færdiggjort ved årsskiftet på et tidspunkt, hvor Danmark, Europa og USA ja, hele verden var konfronteret med uhyre store problemer af blandt andet økonomisk, klimamæssig og sundhedsmæssig karakter. Jeg nærer ingen illusioner om, at der er lette løsninger, hverken når man ser på de helt store problemer, for eksempel den klimamæssige, finansielle og økonomiske situation i verden, men ej heller når man ser på de, i dette lys, meget mindre problemer eller muligheder, der handler om den danske folkeskole i fremtiden. Men løsninger er der. Jeg tror, at en af vores store udfordringer er, at vi skal lære at blive meget bedre til at se potentialer og muligheder end problemer og begrænsninger. Bedre til at formulere håb. Vi kæmper en indædt kamp med mange af de problemer, der har hobet sig op som en del af den gigantiske industrielle udvikling, som de vestlige industrisamfund og nu Kina, Indien og Brasilien har været og er på vej igennem. En udvikling, der har givet en del af menneskeheden en enorm materiel levestandard, og som nu er ved at true hele klodens udvikling. Vi er så fokuseret på at forstå og løse disse kæmpeproblemer inden for den ramme 11

13 og struktur, hvori de er skabt og opstået, at vi måske overser en række muligheder potentialer. Vi er ikke gode til at formulere og tænde håb, hvorimod vi er gode til at se og fokusere på en række trusler og begrænsninger. Vi kæmper for os selv og mod hinanden. Vi ser ikke så let samhørigheden, hverken i det små eller i det store. Vi ser ikke den nære samhørighed i den enkelte klasse og på den enkelte skole mellem de mennesker, der er der. Vi betragter, måler og vejer den enkelte hvad enten det er eleven, læreren eller lederen. Og endnu mindre ser vi den store samhørighed i verden. Vi sender forurening ind over andre. Vi tiltusker os selv kortvarige fordele på andres bekostning. Vi forurener og ødelægger med åbne øjne også i vores egen rede, for vi kan ikke blive enige om, hvem der først skal stoppe ødelæggelserne, udnyttelserne eller den skadelige eller uhensigtsmæssige adfærd. Og så bliver vi enige om at lukke øjnene og køre videre i håbet om, at mirakler viser sig på vejen hen mod de næste generationer, der undrende står og ser på, hvad det er for et samfund, vi overgiver til dem. Jeg vil gerne med bogen tænde nogle håb for en anden udvikling. Jeg taler også alvorsord i bogen og retter blandt andet kritik mod de politiske ledere. Jeg formulerer mig kritisk, men jeg overser ikke, at vi har et samfund og en folkeskole, hvorom der er meget godt at sige. Det danske samfund er et meget specielt samfund i mange henseender positive henseender. Det er den danske folkeskole også; der er meget godt at sige om skolen, om lærerne og om lederne. Det vil jeg gerne understrege her, inden jeg formulerer mig kritisk og argumenterer for ændringer. Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke forsøger at gøre mig klog på den 12

14 pædagogiske og indholdsmæssige del af virket i folke skolen. Dertil har jeg for ringe viden. Jeg forsøger alene at tale om rammerne, om principperne og om de store linjer, erhvervs- og samfundsudviklingen, selv om også det er meget skrøbelige størrelser, som man skal være varsom med at udtale sig for skråsikkert om. Jeg skriver, fordi jeg mener, at vi skal forsøge at tænke tanker om, hvordan situationen er nu og her for skolen og ud fra det forsøge at formulere klare billeder af fremtiden for dernæst at bruge disse billeder i den aktuelle strategi- og politikformulering. Selv om jeg formulerer mig kritisk, har jeg en stor ydmyghed over for opgavens og problemernes karakter. Jeg erkender problemernes kompleksitet; jeg erkender de praktiske vanskeligheder ved at gå fra én form for praksis og over til en anden, som det måske er let nok at formulere sig om i brede og principielle vendinger, men som i den lovgivende forsamling og endnu mere hos de udførende kommuner, skoler, ledere og lærere skal konkretiseres og udfoldes i et konkret liv sammen med børn, forældre og andre interessenter. Bogen er skrevet med tanke på mennesker, der er, hvad jeg vil kalde aktivt interesseret i folkeskolen, det vil sige lærere, skoleledere, elever, forældre, politikere og lærerstuderende. Bogen består både af artikler og kronikker, der tidligere har været offentliggjort, og af nyskrevne tekster. Tidligere offentliggjorte artikler og kronikker er skrevet igennem og ajourført. Jeg modtager meget gerne tilbagemeldinger, ideer, kritik med mere på Kjul Strand, januar 2012 Steen Hildebrandt, professor, ph.d. 13

15

16 Indholdsfortegnelse Forord Af Marianne Jelved Forord Kapitel 1: Afsæt og håb Det bæredygtige samfund Industrisamfundet under afvikling Grænser for vækst Frisind, lighed og fællesskab Største ledelsesmæssige udfordring Industrisamfundet en boble? Jorden er flad En ny virksomhedsopfattelse Nogle få mennesker kan ændre verden Kapitel 2: Danmark på vej Danmarks bedste folkeskole Vores verdensopfattelse udfordres Ude på sidesporene Bodega- og fodboldretorik Skolen skaber tabere Tænk nyt om uddannelse, arbejde og løn Hvilke ønsker har fremtiden til os?

17 Kapitel 3: Kreativitet i skole og samfund Danmark i en overgangsfase Kreativitet i skole og samfund Danmark er sine mennesker Grundlæggende værdier Danmark skal leve af mennesker Reform eller nytænkning Børnene er vidensamfundets kapital Ny verden gammel folkeskole Kapitel 4: Intelligenser og målinger Du er ikke syg Man får det, man måler Sognerådsformandens test Vi har alle været genier Fra 13 skala til 13 skalaer Ikke, når vi spiser Ved vi, hvad vi måler? Fra eskalerende vanvid til skabende nærvær Mangfoldighed skal ledes Kapitel 5: Behov for nytænkning Opgør med traditionelle forestillinger Menneske eller system? Men han kan så meget andet Ikke i verdensklasse, men i særklasse Virksomheden som skole Skolen i bevægelse

18 Slip folkeskolen fri Om 100 år Kapitel 6: Hvad kalder fremtiden på? En pinefuld fødselsproces Et radikalt selvopgør Følelser, tanker og beslutninger Der er bedre veje Hastværk er lastværk Mærk verden Verdensborgeren Kapitel 7: Et fremtidsscenario Civilisationsskred Den tredje industrielle revolution Samarbejdsæraen Civilsamfundet og begrebet arbejde Klasseværelset Om Steen Hildebrandt Steen Hildebrandt, ph.d., professor, forfatter og foredragsholder

19

20 Kapitel 1: Afsæt og håb Det bæredygtige samfund Når ethvert barn får den fysiske, følelsesmæssige og spirituelle støtte fra familie og samfund, der skal til for at udfolde og virkeliggøre dette barns fulde potentialer, så ved vi, at vi er på rette vej. Steen Hildebrandt I have a dream, sagde Martin Luther King den 28. august Den 25. februar 1968 talte den nye leder af kommunistpartiet i Tjekkoslovakiet, Alexander Dubcek, til en stor folkeskare i Prag om socialisme med et menneskeligt ansigt. Der var forår i Prag. I december 1978 holdt Deng Xiaoping den revolutionerende tale på et centralkomitémøde i Kina, hvori han tegnede billedet af den økonomisk-politiske revolution i Kina, som han satte sig i spidsen for at gennemføre. Michail Gorbatjov indførte perestrojka i Sovjetunionen, hvor han var præsident i årene og den sidste i embedet. Tear down this wall, Mr. Gorbatjov, sagde den amerikanske præsident Ronald Reagan i en tale i Berlin i Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren. Václav Havel stod i spidsen for Fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i Samme år blev han præsident for landet, og internettet blev gjort tilgængeligt 19

21 for kommerciel aktivitet. I Sydafrika blev Nelson Mandela i 1994 valgt til præsident og påbegyndte en afvikling af apartheid. Den 4. november 2008 blev Barack Obama valgt til præsident i USA. En sort familie flyttede ind i Det Hvide Hus. Dagen efter var milliarder af mennesker verden over glade. Tre kvindelige afrikanske politiske ledere og fredsaktivister, Ellen Johnson Sirleaf, Laymah Gbowee og Tawakkul Karman, modtog i 2011 Nobels Fredspris. Er der en linje? Er der et håb? Ja, der er håb! Industrisamfundet under afvikling Oliens århundrede er 1900 tallet blevet kaldt. Hvad mon vi vil kalde 2000 årene? Det bæredygtige århundrede? De mange krisers århundrede? Bevidsthedsårhundredet? Det mangfoldige århundrede? Det store vendepunkt? Den tredje industrielle revolution? Samarbejdsårhundredet? Der har været mennesker på kloden i et par hundrede tusinde år. I de første år var mennesket jæger og solen var energikilden. Herefter var mennesket i år jordbruger og solen fortsat energikilden. For år siden antages jordens befolkning at have været imellem 2 og 20 millioner mennesker. Og så, i de sidste 150 år, har der været en befolkningseksplosion og en ekstrem stor aktivitetsstigning baseret på billige og store mængder af anden energi hovedsagelig olie og andre fossile brændstoffer. I midten af 1700 tallet, hvor den første industrielle revolution tog fart i Europa, levede der omkring 750 millioner mennesker på jorden. I 1830 var dette tal steget til cirka en milliard, og i 1930 var der cirka to milliarder mennesker på kloden. Det tog 20

22 titusinder af år at nå den første milliard mennesker. Og herefter kun 100 år at nå den næste milliard. Og herefter gik det hurtigt til de syv milliarder mennesker, der i dag lever på kloden lever og lever? Mindre end en fjerdedel af verdens befolkning har sat sig på langt de fleste goder og ressourcer på kloden. Resten af verdens befolkning må nøjes med en meget lille andel. Mens den førstnævnte minoritet lige nu (blandt andet ifølge World Economic Forum) kæmper med 5 10 kriser, herunder en finanspolitisk, klima-, lederskabs- og sundhedskrise, lider majoriteten af klodens befolkning fortsat under mangel på fødevarer, energi, vand, sundhed og meget andet. Én milliard mennesker sulter dagligt. Så hvordan er det i virkeligheden, at mennesker lever? Og over de næste 50 år antages verdens befolkningstal at stige til omkring 10 milliarder mennesker. Det er en ekstrem befolkningstilvækst. Hvordan skal verden udvikle sig i disse 50 år? Ja, det er blandt andet et spørgsmål og en udfordring, som vores børn vil blive både vidner til og delagtige i og medansvarlige for. I et historisk lys er 50 år kort tid. Penge har været industrisamfundets hovedværdi. Penge er som det er blevet formuleret næsten blevet billetten til selve livet. Også når vi taler børn, uddannelse, skole, sundhed og sygdom, taler vi primært om penge. Vi nærmer os en situation, hvor både børn og voksne er midler og ikke mål i sig selv. Det er tankevækkende og dybt bekymrende. Vi har målt både mål og midler i penge. Der er forskel på at økonomisere og på at måle og værdisætte alt i penge. Hvis verdens befolkningstal udvikler sig i de kommende 50 år som nævnt, kan vi sige én 21

23 ting med sikkerhed: Så bliver der for alvor behov for at økonomisere i betydningen: Holde hus med de knappe ressourcer, som menneskeheden har adgang til og dermed ansvar for. Men det er ikke ensbetydende med, at kortsigtede økonomiske mål nødvendigvis skal være de dominerende kriterier for alle vores beslutninger. Måske snarere tværtimod. Måske har vi behov for en form for intelligent eller civiliseret vækst og i den sammenhæng behov for mere nuancerede måder at måle resultaterne af vores indsatser og anstrengelser på. Vi har behov for en ny form for økonomi, der netop handler om at holde hus med kloden og klodens ressourcer. Ineffektivitet var den oprindelige hovedudfordring for den industrielle revolution. Det handlede om at sætte system i tingene og opgradere alle former for produktion til stor skala. Intet kunne blive stort nok. Der fandt i virkeligheden en ny industriel revolution sted i Danmark og i en række vestlige lande i årene efter Anden Verdenskrig. Perioden var præget af masseproduktion, et dertil tilhørende masseforbrug og et massearbejdskraftsbegreb, som totalt forandrede livsstil og levevilkår for store dele af befolkningerne i den vestlige verden. Vi fik en stadig kortere arbejdsuge per individ, men Danmark fik samtidig verdens længste arbejdsuge per familie, fordi et meget stort antal kvinder begyndte at arbejde også uden for hjemmet. Det danske arbejdsmarked blev totalt forandret. I dag har der udviklet sig en retorik og nogle holdninger, der nærmest umuliggør en seriøs debat i Danmark om fremtiden og 22

24 fremtidens velfærd og arbejdsmarked, hvad enten det handler om den økonomiske, etniske, sundheds- eller aldersmæssige dimension. Vi taler om dem og os. Der er en forpestet debat og retorik i Danmark, og i øvrigt i flere andre vestlige lande. Vi skal besinde os på den eksklusionsholdning og intolerance, der er blevet en del af denne stemning. Tolerance er en tabersag, sagde en politisk kommentator om den politiske stemning i vores land. Forhenværende minister, professor Ole Espersen, skrev i en kronik: Vi er ved at opbygge et parallelsamfund, bygget på en forskelsbehandling, som vil føre til alt andet end sammenhængskraft. Sammenhængskraft er et vigtigt begreb. Folkeskolen er en vigtig kilde til fastholdelse og udvikling af samfundets sammenhængskraft. Grænser for vækst Hvad vil vi med vores samfund? Hvad vil vi med vores liv og med verden? I skolen påvirker vi i meget høj grad børn og unge med det verdenssyn og den livsfilosofi, som vi voksne mere eller mindre ubevidst tænker, lovgiver og handler ud fra. Vækst har i mange år været en selvfølgelig del af enhver virksomheds og ethvert samfunds filosofi og ambition. Derfor siger vi: Hvis vi ikke vækster, dør vi. Men Small is beautiful hed et kritisk opgør med væksttænkningen og en bog, der udkom i 1973, året, hvor vi for alvor blev mindet om vores afhængighed af olie, idet vi oplevede den første såkaldte oliekrise. Effektivitets- og produktivitetsforbedringer var hovedudfordringen i og hovedmålet med den industrielle udvikling, og var i stor ud 23

25 strækning mulige, og i de sidste 100 år er der opnået ekstreme såkaldte forbedringer. Ledelsesmæssigt og organisatorisk er den amerikanske ingeniør F. W. Taylor ( ) og den tyske sociolog og samfundsforsker Max Weber ( ) blandt hovedbidragyderne til den tænkning, der på det organisatoriske plan var med til at realisere den gigantiske effektivitets- og produktivitetsvækst, der har fundet sted i de sidste 100 år, og som er baggrunden for den materielle velstand og det forbrug, der præger den såkaldt rige del af verden. Vækstfilosofien har fortsat stor tilslutning, men den har også skabt en stor bekymring i mange kredse. Allerede i 1972 publicerede den såkaldte Rom Klub (en klub finansieret af store europæiske industrivirksomheder) en rapport med titlen: Grænser for vækst. Hovedbudskabet var, at menneskets pres på øko systemerne nærmede sig grænserne for, hvad kloden kunne bære. Et stort antal studier, undersøgelser, prognoser med mere er fulgt efter. Én af disse er en omfattende rapport fra United Nations Environment Programme kaldet Global Environment Outlook, GEO4. I denne rapport taler man flere steder om risikoen for en katastrofe. De sidste 100 års udvikling er en næsten ubeskrivelig succes og fiasko. Det er forståeligt, at denne udvikling har givet mange mennesker på kloden en glubende appetit efter at komme endnu længere, herunder en stor appetit hos de milliarder af mennesker, der endnu ikke har fået andel i den materielle udvikling, som dette handler om. Det eneste, som disse milliarder af mennesker har fået, er den forurening, de nye sygdomme, det ressourcerøveri og den udnyttelse og ydmygelse, de almisser 24

26 og den gældsætning, som hvis man forenkler det har været disse milliarder af menneskers hovedandel af den industrielle udviklings goder indtil nu. Jeg tror, at man i dag kan sige følgende: Industrisamfundet med dets nuværende form og tempo karakteriseret ved kortsigtet økonomisk og materiel optimering og vækst, ved global handel og investering, globale kapital-, arbejds- og kompetencemarkeder, kapitalfonde, der administrerer billioner af kroner, en ekstrem ulige fordeling af magt, indkomst og kapital kan ikke overleve, end ikke på kort sigt. Der er grænser for, hvad øko systemerne kan tåle, selv om mange forsøger at benægte det, blandt andet med henvisning til fremtidig forskning og innovation. Det gamle vækstparadigme og det tilhørende ledelses paradigme fører os mod en mur. Ganske vist indeholder det gamle industrielle paradigme enormt mange positive elementer, forskning, sundhedsfremme, sygdomsbekæmpelse, bekæmpelse af fattigdom, uddannelse, innovation med mere. Men priserne for disse positive sider er ikke bare høje; de er så høje, at de i sig selv inde holder en række kim til dræbende bremsemekanismer, hvoraf vi allerede nu ser en række udfolde sig. Alt dette fører frem til, at vi i dag må standse op og stille meget alvorlige spørgsmål ved den grundlæggende logik, som har været styrende for den industrielle udvikling indtil nu. Vi bliver nødt til det. Med titlen på en bog: Ny verden Nyt tankesæt. Én ting er, at der for miljøet er meget høje omkostninger forbundet med det industrielle samfunds vækstfilosofi. Det går så 25

27 at sige meget ud over miljøet. Noget andet er, at vækstfilosofien også ser ud til at medføre høje og stigende interne omkostninger i virksomhederne. Der ser med andre ord ud til at være både en høj ekstern og en høj intern ineffektivitet forbundet med den effektivitet, som vi jagter med alle mulige metoder lige fra gammeldags rationalisering og lean og til styrings-, målings- og belønningsværktøjer fra PISA-målinger i skolen over minutmåling og dokumentationskrav på plejehjemmet og hospitalet og til alle former for styring, talentpleje og belønnings systemer i private og offentlige virksomheder. Meget af det, vi gør, er karakteriseret ved gode intentioner, men meget af det er kontraproduktivt. Store moderne virksomheder præsterer ofte mindre end svarende til deres højeste potentialer. Der er med andre ord en meget stor intern organisatorisk ineffektivitet, et internt ressourcespild, samtidig med at der er en stor ekstern ressource- og miljøødelæggelse forbundet med produktion af service og materielle produkter i store, moderne organisationer. Den industrielle æras cirkel er ved at være sluttet; vi er kommet til et punkt, hvor et nyt og meget stort ineffektivitetsproblem eksisterer, et problem, der er meget mere kompliceret end ved de første industrielle perioder tilbage i 1700 og 1800 tallet. Vi står ved en ny begyndelse. Nogle taler ligefrem om en Tredje industriel revolution, som det senere vil blive behandlet i bogen. Mange af de udfordringer, som dette handler om, har at gøre med natur og mennesker og om relationer mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Det har at gøre med det praktiserede menneske- og natursyn. Naturen er som en partner, 26

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

det meningsfulde arbejdsliv

det meningsfulde arbejdsliv det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Frivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych.

Frivillig ledelse. Baggrund. info@lindholm.com www.lindholm.com 1. Rotary lørdag d. 28 april 2012. Mads Lindholm, cand. psych. Frivillig ledelse Rotary lørdag d. 28 april 2012 Baggrund Mads Lindholm, cand. psych., HD(O) Frivillig leder frivillig ledelse er anderledes Undersøgelse blandt frivillige ledere 1 Agenda Præsentation

Læs mere

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Danmark er ikke alene i verden. Vi er i uafbrudt vekselvirkning med omgivelserne. Sådan har det været mindst siden vikingerne.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016

Døren ind. Den praktiserende læge som medborger. Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind. Den praktiserende læge som medborger Nordjysk Praksisdag 2016 Døren ind til den praktiserende læge. Velfærd mellem profession og nye medborgerroller Problemstillinger Velfærdsstaten nye paradigmer

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere