Steen Hildebrandt BØRNENE ER DET VIGTIGSTE - fremtiden, skolen og barnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steen Hildebrandt BØRNENE ER DET VIGTIGSTE - fremtiden, skolen og barnet"

Transkript

1 Steen Hildebrandt er professor og ph.d. ved Aarhus Universitet, ledelses- og organisationsforsker, medforfatter til bøgerne Empati - det der holder verden sammen og Når klokken ringer ud, forfatter, redaktør og bidragyder til flere hundrede bøger om ledelse, organisation og samfundsforhold. Fotograf: Morten Holtum Steen Hildebrandt formår på solid vis at tegne konturerne af en stærk vision for folkeskolen, et grønt ocean, som omfatter kompetencer, der peger fremad, nemlig kreativitet og dannelse. Henrik Beyer, direktør, Børn og Unge, Herning Kommune Danmark er et trygt og dejligt land det forpligter. Det kræver mod, nytænkning og øvebaner i skolen at finde nye veje. Det er befriende for børnene og vores fælles fremtid, at der kommer et hjerteligt opråb. Christina Hostrup, skoleleder, Risskov Skole Steen Hildebrandt har indsigten og modet til at tænke på tværs af de gængse ekspertroller og ved, at vi ikke kommer videre som mennesker og samfund uden et helt nyt paradigme. Det er ikke bare skolen, som er for vigtig til at overlade til politikerne. Vi og vores børn og børnebørn er for vigtige. Jesper Juul, familieterapeut, forfatter og leder af Family Lab International Vi skal ikke have verdens bedste skole. Vi skal have en skole, der passer til os. Til Danmark. Til børnene. Børnene er det vigtigste - en titel på en bog, men også en til hudløshed gennemtærsket floskel, vi ynder at hive frem ved skåltalerne, hvorefter vi alligevel glemmer det, når finanskrise og andre alvorligere problemer banker på døren. Hildebrandt har formået at sætte tyk streg under, hvorfor børnene er det vigtigste. Og så har han ikke bare formået at få sat vigtigheden ind i en naturlig kontekst med globalisering og finanskrise, men han har også givet mig endnu flere skyts til at kæmpe for, at børn ikke uddannes på samlebånd til en industrialisering, der for længst er overstået, men til at mestre egne liv herunder læring. Det bedste af det hele er dog, at med Hildebrandts tænkning om den danske skole bliver der pludselig plads til dem, der hidtil har været dømt ude. Alle kan noget. Alle har en hylde, de passer til. Sommetider kræver det bare lidt mere kreativitet at finde den hylde. Sommetider må vi selv snedkerere den. Og det er det, den danske skole skal hjælpe børn med. Alle børn. Lisbeth Zornig Andersen, cand. polit. og konsulent, formand for Børnerådet Steen Hildebrandt BØRNENE ER DET VIGTIGSTE - fremtiden, skolen og barnet Steen Hildebrandt Enhver, der har med børn at gøre, og som samtidig har deres møde med fremtiden på sinde, kan med fordel lade sig inspirere af denne bog. En hyldest til rummelighed, forskellighed, empati. I mit hjerte har der aldrig været tvivl, børnene er det vigtigste, vi har. Renée Toft Simonsen, forfatter og psykolog Igen forstyrrer Steen Hildebrandt det traditionelle samfund og ikke mindst vores folkeskole. En reflekterende og passende bog til at kvalificere samfundsdebatten om tilrettelæggelsen af fremtidens udfordringer og ikke mindst vores folkeskole, der trænger til en reformering. Henrik Langer Carlsen, skoleleder på Ørestad Skole Steen Hildebrandt giver håb! Jeg glæder mig til at omsætte bogens ambitiøse og innovative tanker til virkelighed i en nyskabende folkeskole. Dorthe Junge, MBA og skoleleder på Frederiksberg Ny Skole Steen Hildebrandts bog er et fremragende bidrag til den debat, som nødvendigvis må være en del af enhver radi-kal nytænkning af samfund, skole og barndom, og jeg kan på det varmeste anbefale enhver at lade sig inspirere af den. Hans Henrik Knoop, lektor, ph.d., Aarhus Universitet og formand for European Network for Positive Psychology

2 børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet

3

4 Steen Hildebrandt børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet

5 Børnene er det vigtigste fremtiden, skolen og barnet Af Steen Hildebrandt Steen Hildebrandt og TURBINE 2012, Aarhus 1. udgave, 1. oplag Grafisk opsætning: Birgitte Herkild Omslag: Ida Knudsen Forlagsredaktion: Marie Brocks Larsen og Lisette Agerbo Holm Tryk: Scandinavian Book A/S Alle rettigheder forbeholdes ISBN:

6 Til mine børn Minna og Martin

7

8 Forord Af Marianne Jelved Denne bog handler om samfundet, skolen og om de forandringer, der kan blive fundamentet for at skabe en fremtid, hvor vi kan øjne muligheder for at løse de store problemer og udfordringer, vi står midt i nu. Kan blive. For det kræver noget eller meget af os selv. Meget kan forklares ved at se på fortidens samfundsudvikling, men ét er sikkert, vi er på et galt spor i øjeblikket. Det er denne bogs ambition at give læserne øjne at se med, iagttagelser at få forstand af, pointer til at skabe ideer med og til at skabe mod på forandring. Industrisamfundets måde at tænke skole, masseproduktion og økonomisk effektivitet på er i virkeligheden meget svær at ryste af os, selv om vi godt ved, at den ikke går længere. Både børn og voksne er blevet til midler, der måles i penge. Styrings-, målings- og belønningsværktøjer bidrager til et eksklusionssamfund, et dem-og-os-samfund. Vi har i stedet for brug for en afhængigheds- eller samhørighedsverden og -tænkning. Her ved begyndelsen af det 21. århundrede er der et klart behov for forandringer. Befolkningsvæksten fra 1930 til 2030 vil gå fra to milliarder til otte milliarder mennesker. I USA produceres der så meget affald, at det svarer til et ton affald per person om året. En milliard børn ud af verdens 2,2 milliarder lever i fattigdom. Og vi må være bevidste om, at: Vi ikke kan 7

9 løse problemer ved at benytte os af den samme tænkning, som vi benyttede, da vi skabte problemerne. (Einstein). Steen Hildebrandts opfordringer er klare. Det vigtigste for os er at tage vare på vores børn og unge og medvirke til udviklingen af deres evner til at leve og udvikle den ansvarlighed og etik, der vil præge dem som borgere, medarbejdere, politikere og ledere. Ikke desto mindre er der udviklet diverse sæt af målinger i form af nationale og internationale tests, der styrer undervisning og skoleopfattelse, som var de i pagt med en konkurrencestat, hvor nogen er vindere og andre tabere. Så der skabes mange tabere i den danske folkeskole. Selvfølgelig gør der det, når man måler alle børn efter samme målestok. Det er én af bogens mange pointer om børn. Men sådan behøver det ikke at være, hvis børn mødes med respekt og kærlighed, og hvis de oplever sig værdsat og anerkendt som dem, de er. Med et citat fra bogen: Skolen skal bidrage til, at børn får selvtillid og selvrespekt og får respekt for og kærlighed til andre mennesker, dyrene, naturen, andre kulturer, religioner og traditioner. Hvis børnene havde det, så ville de alle være stærke og forskellige og så ville de bedre være i stand til at lære alt det andet, som de også skal lære. Hele det nuværende uddannelsessystem får en kritisk behandling for ikke at være tidssvarende og for ikke at være i stand til at give alle, eller som minimum langt flere end i dag, en relevant uddannelse. Fejlen er, at uddannelserne er indrettet til industrisamfundet og ikke til fremtiden. Det kan godt være, at der er sket ændringer, men det er snarere overfladiskheder end udtryk for nytænkning. Ja, det er skarp kritik. Der tales muligvis om reformer, men reformer er i virkeligheden kun 8

10 lappeløsninger. Der skal en helt anden form for nytænkning til, hvor vi skaber fremtiden, mens den bliver til. Det kræver, at vi kan frigøre os af fortidens tænkning og fornemme fremtidens behov samt turde være eksperimenterende. Bogen advarer mod gennemsnitlighed og international bench marking af institutioner og skoler. Den konkurrence, der kommer ud af det, fører ikke i sig selv til vores egen vision for samfundet og for det, vi skal arbejde med som vores styrkeområder. Det vil kræve, at man ved, hvor og hvem man er og ønsker at være i fremtiden. En ministers løfte om at styrke kreativiteten i skolen ved at finde en time mere om ugen til musik er ikke nok. Der er brug for en egentlig vision for Danmark, og skolen skal tænkes ind i den vision. Steen Hildebrandt påpeger, at der er en nær sammenhæng mellem det empatiske menneske, bæredygtighedstanken, som den er defineret af Gro Harlem Brundtland, og verdensborgerbegrebet, som det er udviklet af filosoffen Peter Kemp i Verdensborgeren et pædagogisk ideal. Verden bliver mere og mere kompleks og modsigelsesfyldt. Det er i den verden, vi skal lære vores børn at navigere og træffe beslutninger. Steen Hildebrandt får os til at se, at vi er midt i et paradigmeskifte. Politiske programmer og modeller for samfund og ledelse har som formål at finde svar på fremtidens problemer. Vi skal så at sige have svar på rede hånd. Men lærer vi at stille spørgsmålene? Nej, det gør vi ikke. Og der er mange gamle måder at tænke på, der skal erstattes af nytænkning. Men vi har meget travlt. Så travlt, som Jern-Henrik siger det et sted: Jeg er faret vild, men jeg skyder en god fart. Ja, vi skyder en god fart, men 9

11 føler vi, at der er en mening med det, vi gør en mening med livet, en mening med skolen? Vi optimerer økonomi og produktion, men store samfundsmæssige problemstillinger kan vi ikke håndtere. Vi skal lære at bruge vores viden på nye måder. Verdensborgeren og bæredygtighed bliver Hildebrandts vision for Danmark. Verdensborgeren defineres af Peter Kemp som det menneske, der tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for menneskeheden. Man er således borger i det nationale samfund, som man er optaget i, og man er borger i det universelle samfund i kraft af at tilhøre menneskeheden. Forfatteren ser to revolutioner foran sig: En energirevolution og en kommunikations- og teknologirevolution, der begge vil føre verdener af forskelle sammen. Men det vil også få gigantisk indflydelse på samfund, produktivitet og beskæftigelse. Og vi kan kun gisne om de omvæltninger, det vil føre med sig. Men forfatteren har sine forestillinger om, hvilke handlemuligheder der kan være. Her er en bog, der fører læseren gennem et muligt paradigmeskifte, og som meget præcist tager udgangspunkt i børnene som det vigtigste, vi har, og som dem, der skal løfte fremtidens opgaver. Her er en bog, som påpeger mange af de fælder og dårlige spor, vi er havnet i, fordi vi ikke gør det klart, hvad der giver mening for mennesker og hvilken vision, der kan være ønskelig for Danmark. En vision, der giver retning og mening til den skole, der skal udvikle vores børn til at kunne navigere i og mestre den fremtid, vi er i færd med at gøre til nutid. Læs den, og bliv både anfægtet og inspireret. 10

12 Forord Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg er optaget af udviklingen i det danske samfund og af folkeskolens udvikling og meget store betydning i denne sammenhæng. Jeg er optaget af, hvordan det danske samfund i fremtiden kan og bør udvikle sig både i lyset af, hvad der sker i verden, og i lyset af, hvad den danske befolkning ønsker. Bogen blev færdiggjort ved årsskiftet på et tidspunkt, hvor Danmark, Europa og USA ja, hele verden var konfronteret med uhyre store problemer af blandt andet økonomisk, klimamæssig og sundhedsmæssig karakter. Jeg nærer ingen illusioner om, at der er lette løsninger, hverken når man ser på de helt store problemer, for eksempel den klimamæssige, finansielle og økonomiske situation i verden, men ej heller når man ser på de, i dette lys, meget mindre problemer eller muligheder, der handler om den danske folkeskole i fremtiden. Men løsninger er der. Jeg tror, at en af vores store udfordringer er, at vi skal lære at blive meget bedre til at se potentialer og muligheder end problemer og begrænsninger. Bedre til at formulere håb. Vi kæmper en indædt kamp med mange af de problemer, der har hobet sig op som en del af den gigantiske industrielle udvikling, som de vestlige industrisamfund og nu Kina, Indien og Brasilien har været og er på vej igennem. En udvikling, der har givet en del af menneskeheden en enorm materiel levestandard, og som nu er ved at true hele klodens udvikling. Vi er så fokuseret på at forstå og løse disse kæmpeproblemer inden for den ramme 11

13 og struktur, hvori de er skabt og opstået, at vi måske overser en række muligheder potentialer. Vi er ikke gode til at formulere og tænde håb, hvorimod vi er gode til at se og fokusere på en række trusler og begrænsninger. Vi kæmper for os selv og mod hinanden. Vi ser ikke så let samhørigheden, hverken i det små eller i det store. Vi ser ikke den nære samhørighed i den enkelte klasse og på den enkelte skole mellem de mennesker, der er der. Vi betragter, måler og vejer den enkelte hvad enten det er eleven, læreren eller lederen. Og endnu mindre ser vi den store samhørighed i verden. Vi sender forurening ind over andre. Vi tiltusker os selv kortvarige fordele på andres bekostning. Vi forurener og ødelægger med åbne øjne også i vores egen rede, for vi kan ikke blive enige om, hvem der først skal stoppe ødelæggelserne, udnyttelserne eller den skadelige eller uhensigtsmæssige adfærd. Og så bliver vi enige om at lukke øjnene og køre videre i håbet om, at mirakler viser sig på vejen hen mod de næste generationer, der undrende står og ser på, hvad det er for et samfund, vi overgiver til dem. Jeg vil gerne med bogen tænde nogle håb for en anden udvikling. Jeg taler også alvorsord i bogen og retter blandt andet kritik mod de politiske ledere. Jeg formulerer mig kritisk, men jeg overser ikke, at vi har et samfund og en folkeskole, hvorom der er meget godt at sige. Det danske samfund er et meget specielt samfund i mange henseender positive henseender. Det er den danske folkeskole også; der er meget godt at sige om skolen, om lærerne og om lederne. Det vil jeg gerne understrege her, inden jeg formulerer mig kritisk og argumenterer for ændringer. Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke forsøger at gøre mig klog på den 12

14 pædagogiske og indholdsmæssige del af virket i folke skolen. Dertil har jeg for ringe viden. Jeg forsøger alene at tale om rammerne, om principperne og om de store linjer, erhvervs- og samfundsudviklingen, selv om også det er meget skrøbelige størrelser, som man skal være varsom med at udtale sig for skråsikkert om. Jeg skriver, fordi jeg mener, at vi skal forsøge at tænke tanker om, hvordan situationen er nu og her for skolen og ud fra det forsøge at formulere klare billeder af fremtiden for dernæst at bruge disse billeder i den aktuelle strategi- og politikformulering. Selv om jeg formulerer mig kritisk, har jeg en stor ydmyghed over for opgavens og problemernes karakter. Jeg erkender problemernes kompleksitet; jeg erkender de praktiske vanskeligheder ved at gå fra én form for praksis og over til en anden, som det måske er let nok at formulere sig om i brede og principielle vendinger, men som i den lovgivende forsamling og endnu mere hos de udførende kommuner, skoler, ledere og lærere skal konkretiseres og udfoldes i et konkret liv sammen med børn, forældre og andre interessenter. Bogen er skrevet med tanke på mennesker, der er, hvad jeg vil kalde aktivt interesseret i folkeskolen, det vil sige lærere, skoleledere, elever, forældre, politikere og lærerstuderende. Bogen består både af artikler og kronikker, der tidligere har været offentliggjort, og af nyskrevne tekster. Tidligere offentliggjorte artikler og kronikker er skrevet igennem og ajourført. Jeg modtager meget gerne tilbagemeldinger, ideer, kritik med mere på Kjul Strand, januar 2012 Steen Hildebrandt, professor, ph.d. 13

15

16 Indholdsfortegnelse Forord Af Marianne Jelved Forord Kapitel 1: Afsæt og håb Det bæredygtige samfund Industrisamfundet under afvikling Grænser for vækst Frisind, lighed og fællesskab Største ledelsesmæssige udfordring Industrisamfundet en boble? Jorden er flad En ny virksomhedsopfattelse Nogle få mennesker kan ændre verden Kapitel 2: Danmark på vej Danmarks bedste folkeskole Vores verdensopfattelse udfordres Ude på sidesporene Bodega- og fodboldretorik Skolen skaber tabere Tænk nyt om uddannelse, arbejde og løn Hvilke ønsker har fremtiden til os?

17 Kapitel 3: Kreativitet i skole og samfund Danmark i en overgangsfase Kreativitet i skole og samfund Danmark er sine mennesker Grundlæggende værdier Danmark skal leve af mennesker Reform eller nytænkning Børnene er vidensamfundets kapital Ny verden gammel folkeskole Kapitel 4: Intelligenser og målinger Du er ikke syg Man får det, man måler Sognerådsformandens test Vi har alle været genier Fra 13 skala til 13 skalaer Ikke, når vi spiser Ved vi, hvad vi måler? Fra eskalerende vanvid til skabende nærvær Mangfoldighed skal ledes Kapitel 5: Behov for nytænkning Opgør med traditionelle forestillinger Menneske eller system? Men han kan så meget andet Ikke i verdensklasse, men i særklasse Virksomheden som skole Skolen i bevægelse

18 Slip folkeskolen fri Om 100 år Kapitel 6: Hvad kalder fremtiden på? En pinefuld fødselsproces Et radikalt selvopgør Følelser, tanker og beslutninger Der er bedre veje Hastværk er lastværk Mærk verden Verdensborgeren Kapitel 7: Et fremtidsscenario Civilisationsskred Den tredje industrielle revolution Samarbejdsæraen Civilsamfundet og begrebet arbejde Klasseværelset Om Steen Hildebrandt Steen Hildebrandt, ph.d., professor, forfatter og foredragsholder

19

20 Kapitel 1: Afsæt og håb Det bæredygtige samfund Når ethvert barn får den fysiske, følelsesmæssige og spirituelle støtte fra familie og samfund, der skal til for at udfolde og virkeliggøre dette barns fulde potentialer, så ved vi, at vi er på rette vej. Steen Hildebrandt I have a dream, sagde Martin Luther King den 28. august Den 25. februar 1968 talte den nye leder af kommunistpartiet i Tjekkoslovakiet, Alexander Dubcek, til en stor folkeskare i Prag om socialisme med et menneskeligt ansigt. Der var forår i Prag. I december 1978 holdt Deng Xiaoping den revolutionerende tale på et centralkomitémøde i Kina, hvori han tegnede billedet af den økonomisk-politiske revolution i Kina, som han satte sig i spidsen for at gennemføre. Michail Gorbatjov indførte perestrojka i Sovjetunionen, hvor han var præsident i årene og den sidste i embedet. Tear down this wall, Mr. Gorbatjov, sagde den amerikanske præsident Ronald Reagan i en tale i Berlin i Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren. Václav Havel stod i spidsen for Fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i Samme år blev han præsident for landet, og internettet blev gjort tilgængeligt 19

21 for kommerciel aktivitet. I Sydafrika blev Nelson Mandela i 1994 valgt til præsident og påbegyndte en afvikling af apartheid. Den 4. november 2008 blev Barack Obama valgt til præsident i USA. En sort familie flyttede ind i Det Hvide Hus. Dagen efter var milliarder af mennesker verden over glade. Tre kvindelige afrikanske politiske ledere og fredsaktivister, Ellen Johnson Sirleaf, Laymah Gbowee og Tawakkul Karman, modtog i 2011 Nobels Fredspris. Er der en linje? Er der et håb? Ja, der er håb! Industrisamfundet under afvikling Oliens århundrede er 1900 tallet blevet kaldt. Hvad mon vi vil kalde 2000 årene? Det bæredygtige århundrede? De mange krisers århundrede? Bevidsthedsårhundredet? Det mangfoldige århundrede? Det store vendepunkt? Den tredje industrielle revolution? Samarbejdsårhundredet? Der har været mennesker på kloden i et par hundrede tusinde år. I de første år var mennesket jæger og solen var energikilden. Herefter var mennesket i år jordbruger og solen fortsat energikilden. For år siden antages jordens befolkning at have været imellem 2 og 20 millioner mennesker. Og så, i de sidste 150 år, har der været en befolkningseksplosion og en ekstrem stor aktivitetsstigning baseret på billige og store mængder af anden energi hovedsagelig olie og andre fossile brændstoffer. I midten af 1700 tallet, hvor den første industrielle revolution tog fart i Europa, levede der omkring 750 millioner mennesker på jorden. I 1830 var dette tal steget til cirka en milliard, og i 1930 var der cirka to milliarder mennesker på kloden. Det tog 20

22 titusinder af år at nå den første milliard mennesker. Og herefter kun 100 år at nå den næste milliard. Og herefter gik det hurtigt til de syv milliarder mennesker, der i dag lever på kloden lever og lever? Mindre end en fjerdedel af verdens befolkning har sat sig på langt de fleste goder og ressourcer på kloden. Resten af verdens befolkning må nøjes med en meget lille andel. Mens den førstnævnte minoritet lige nu (blandt andet ifølge World Economic Forum) kæmper med 5 10 kriser, herunder en finanspolitisk, klima-, lederskabs- og sundhedskrise, lider majoriteten af klodens befolkning fortsat under mangel på fødevarer, energi, vand, sundhed og meget andet. Én milliard mennesker sulter dagligt. Så hvordan er det i virkeligheden, at mennesker lever? Og over de næste 50 år antages verdens befolkningstal at stige til omkring 10 milliarder mennesker. Det er en ekstrem befolkningstilvækst. Hvordan skal verden udvikle sig i disse 50 år? Ja, det er blandt andet et spørgsmål og en udfordring, som vores børn vil blive både vidner til og delagtige i og medansvarlige for. I et historisk lys er 50 år kort tid. Penge har været industrisamfundets hovedværdi. Penge er som det er blevet formuleret næsten blevet billetten til selve livet. Også når vi taler børn, uddannelse, skole, sundhed og sygdom, taler vi primært om penge. Vi nærmer os en situation, hvor både børn og voksne er midler og ikke mål i sig selv. Det er tankevækkende og dybt bekymrende. Vi har målt både mål og midler i penge. Der er forskel på at økonomisere og på at måle og værdisætte alt i penge. Hvis verdens befolkningstal udvikler sig i de kommende 50 år som nævnt, kan vi sige én 21

23 ting med sikkerhed: Så bliver der for alvor behov for at økonomisere i betydningen: Holde hus med de knappe ressourcer, som menneskeheden har adgang til og dermed ansvar for. Men det er ikke ensbetydende med, at kortsigtede økonomiske mål nødvendigvis skal være de dominerende kriterier for alle vores beslutninger. Måske snarere tværtimod. Måske har vi behov for en form for intelligent eller civiliseret vækst og i den sammenhæng behov for mere nuancerede måder at måle resultaterne af vores indsatser og anstrengelser på. Vi har behov for en ny form for økonomi, der netop handler om at holde hus med kloden og klodens ressourcer. Ineffektivitet var den oprindelige hovedudfordring for den industrielle revolution. Det handlede om at sætte system i tingene og opgradere alle former for produktion til stor skala. Intet kunne blive stort nok. Der fandt i virkeligheden en ny industriel revolution sted i Danmark og i en række vestlige lande i årene efter Anden Verdenskrig. Perioden var præget af masseproduktion, et dertil tilhørende masseforbrug og et massearbejdskraftsbegreb, som totalt forandrede livsstil og levevilkår for store dele af befolkningerne i den vestlige verden. Vi fik en stadig kortere arbejdsuge per individ, men Danmark fik samtidig verdens længste arbejdsuge per familie, fordi et meget stort antal kvinder begyndte at arbejde også uden for hjemmet. Det danske arbejdsmarked blev totalt forandret. I dag har der udviklet sig en retorik og nogle holdninger, der nærmest umuliggør en seriøs debat i Danmark om fremtiden og 22

24 fremtidens velfærd og arbejdsmarked, hvad enten det handler om den økonomiske, etniske, sundheds- eller aldersmæssige dimension. Vi taler om dem og os. Der er en forpestet debat og retorik i Danmark, og i øvrigt i flere andre vestlige lande. Vi skal besinde os på den eksklusionsholdning og intolerance, der er blevet en del af denne stemning. Tolerance er en tabersag, sagde en politisk kommentator om den politiske stemning i vores land. Forhenværende minister, professor Ole Espersen, skrev i en kronik: Vi er ved at opbygge et parallelsamfund, bygget på en forskelsbehandling, som vil føre til alt andet end sammenhængskraft. Sammenhængskraft er et vigtigt begreb. Folkeskolen er en vigtig kilde til fastholdelse og udvikling af samfundets sammenhængskraft. Grænser for vækst Hvad vil vi med vores samfund? Hvad vil vi med vores liv og med verden? I skolen påvirker vi i meget høj grad børn og unge med det verdenssyn og den livsfilosofi, som vi voksne mere eller mindre ubevidst tænker, lovgiver og handler ud fra. Vækst har i mange år været en selvfølgelig del af enhver virksomheds og ethvert samfunds filosofi og ambition. Derfor siger vi: Hvis vi ikke vækster, dør vi. Men Small is beautiful hed et kritisk opgør med væksttænkningen og en bog, der udkom i 1973, året, hvor vi for alvor blev mindet om vores afhængighed af olie, idet vi oplevede den første såkaldte oliekrise. Effektivitets- og produktivitetsforbedringer var hovedudfordringen i og hovedmålet med den industrielle udvikling, og var i stor ud 23

25 strækning mulige, og i de sidste 100 år er der opnået ekstreme såkaldte forbedringer. Ledelsesmæssigt og organisatorisk er den amerikanske ingeniør F. W. Taylor ( ) og den tyske sociolog og samfundsforsker Max Weber ( ) blandt hovedbidragyderne til den tænkning, der på det organisatoriske plan var med til at realisere den gigantiske effektivitets- og produktivitetsvækst, der har fundet sted i de sidste 100 år, og som er baggrunden for den materielle velstand og det forbrug, der præger den såkaldt rige del af verden. Vækstfilosofien har fortsat stor tilslutning, men den har også skabt en stor bekymring i mange kredse. Allerede i 1972 publicerede den såkaldte Rom Klub (en klub finansieret af store europæiske industrivirksomheder) en rapport med titlen: Grænser for vækst. Hovedbudskabet var, at menneskets pres på øko systemerne nærmede sig grænserne for, hvad kloden kunne bære. Et stort antal studier, undersøgelser, prognoser med mere er fulgt efter. Én af disse er en omfattende rapport fra United Nations Environment Programme kaldet Global Environment Outlook, GEO4. I denne rapport taler man flere steder om risikoen for en katastrofe. De sidste 100 års udvikling er en næsten ubeskrivelig succes og fiasko. Det er forståeligt, at denne udvikling har givet mange mennesker på kloden en glubende appetit efter at komme endnu længere, herunder en stor appetit hos de milliarder af mennesker, der endnu ikke har fået andel i den materielle udvikling, som dette handler om. Det eneste, som disse milliarder af mennesker har fået, er den forurening, de nye sygdomme, det ressourcerøveri og den udnyttelse og ydmygelse, de almisser 24

26 og den gældsætning, som hvis man forenkler det har været disse milliarder af menneskers hovedandel af den industrielle udviklings goder indtil nu. Jeg tror, at man i dag kan sige følgende: Industrisamfundet med dets nuværende form og tempo karakteriseret ved kortsigtet økonomisk og materiel optimering og vækst, ved global handel og investering, globale kapital-, arbejds- og kompetencemarkeder, kapitalfonde, der administrerer billioner af kroner, en ekstrem ulige fordeling af magt, indkomst og kapital kan ikke overleve, end ikke på kort sigt. Der er grænser for, hvad øko systemerne kan tåle, selv om mange forsøger at benægte det, blandt andet med henvisning til fremtidig forskning og innovation. Det gamle vækstparadigme og det tilhørende ledelses paradigme fører os mod en mur. Ganske vist indeholder det gamle industrielle paradigme enormt mange positive elementer, forskning, sundhedsfremme, sygdomsbekæmpelse, bekæmpelse af fattigdom, uddannelse, innovation med mere. Men priserne for disse positive sider er ikke bare høje; de er så høje, at de i sig selv inde holder en række kim til dræbende bremsemekanismer, hvoraf vi allerede nu ser en række udfolde sig. Alt dette fører frem til, at vi i dag må standse op og stille meget alvorlige spørgsmål ved den grundlæggende logik, som har været styrende for den industrielle udvikling indtil nu. Vi bliver nødt til det. Med titlen på en bog: Ny verden Nyt tankesæt. Én ting er, at der for miljøet er meget høje omkostninger forbundet med det industrielle samfunds vækstfilosofi. Det går så 25

27 at sige meget ud over miljøet. Noget andet er, at vækstfilosofien også ser ud til at medføre høje og stigende interne omkostninger i virksomhederne. Der ser med andre ord ud til at være både en høj ekstern og en høj intern ineffektivitet forbundet med den effektivitet, som vi jagter med alle mulige metoder lige fra gammeldags rationalisering og lean og til styrings-, målings- og belønningsværktøjer fra PISA-målinger i skolen over minutmåling og dokumentationskrav på plejehjemmet og hospitalet og til alle former for styring, talentpleje og belønnings systemer i private og offentlige virksomheder. Meget af det, vi gør, er karakteriseret ved gode intentioner, men meget af det er kontraproduktivt. Store moderne virksomheder præsterer ofte mindre end svarende til deres højeste potentialer. Der er med andre ord en meget stor intern organisatorisk ineffektivitet, et internt ressourcespild, samtidig med at der er en stor ekstern ressource- og miljøødelæggelse forbundet med produktion af service og materielle produkter i store, moderne organisationer. Den industrielle æras cirkel er ved at være sluttet; vi er kommet til et punkt, hvor et nyt og meget stort ineffektivitetsproblem eksisterer, et problem, der er meget mere kompliceret end ved de første industrielle perioder tilbage i 1700 og 1800 tallet. Vi står ved en ny begyndelse. Nogle taler ligefrem om en Tredje industriel revolution, som det senere vil blive behandlet i bogen. Mange af de udfordringer, som dette handler om, har at gøre med natur og mennesker og om relationer mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Det har at gøre med det praktiserede menneske- og natursyn. Naturen er som en partner, 26

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Forandringens (u)vaner

Forandringens (u)vaner Forandringens (u)vaner Virksomhedernes virkelighed er, at forandringer finder sted og at forandringer er besværlige og ofte går galt eller bare i stå. Mislykket forandring forklares ofte med henvisning

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad kan vi vide om fremtiden? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Hvad ved vi om fortiden? Bagklogskabens lys Bagklogskabens klare lys Bagklogskabens ulideligt klare lys Bagklogskabens uklare lys 17.000

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kreativ projektledelse i kaos

Kreativ projektledelse i kaos Kreativ projektledelse i kaos På et fortov i Rom spurgte min søn mig engang, om der overhovedet ikke fandtes regler i den italienske trafik. Han så kun et virvar af mennesker, scootere og biler; han hørte

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Hele mennesker skaber hele løsninger Wise Mind * www.wisemind.dk * info@wisemind.dk

Hele mennesker skaber hele løsninger Wise Mind * www.wisemind.dk * info@wisemind.dk Tvingende nødvendighed er det adrenalin, der får en organisation til at præstere. Men mange steder opstår der en falsk nødvendighed pakket ind i travlhed, møder og udvalg. Vi viser handlekraft, men har

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere