Inklusion2016. November Endelig version. Acadre 13/ Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion2016. November 2013. Endelig version. Acadre 13/23744. Side 1"

Transkript

1 Inklusion2016 November Endelig version Acadre 13/23744 Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 5 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen 6 4. Indsatser i Inklusion2016-planen 6 For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: 7 Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 7 Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 8 Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng 9 For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: 10 Indsats 4. Etablere kompetencecentre 10 Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 11 Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner 12 Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere 13 Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter 14 For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: 15 Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 15 Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 16 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Evaluering af Inklusion2016-planen 17 Side 2

3 Vores arbejde med denne plan Børne- og Ungeudvalget besluttede i 2011, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal arbejdes inkluderende, og at der skal udarbejdes en plan for inklusionsarbejdet. Arbejdet med inklusion ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, som børne- og ungeområdet har gennemgået, siden det store udviklingsprojekt Helhed og Sammenhæng blev sat i gang i Efter Helhed og Sammenhæng blev Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdet i 2007 og senere revideret i 2011, og der har været arbejdet med projektet fælles ansvar. I det projekt blev der talt om inklusion, men med respekt for, at der kan være børn og unge, der har behov for særlige tilbud. Det gælder også her. Startskuddet til at fokusere på inklusion blev taget den 26. og 27. januar 2012, hvor der blev holdt et seminar med deltagelse af ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF). I forlængelse af lederseminaret blev der nedsat 10 arbejdsgrupper, der arbejdede videre med at konkretisere de forslag og tanker, der blev formuleret på seminardagene. Nogle forslag handlede om nye måde at arbejde på, andre om at forbedre den måde vi i forvejen arbejder på, men samlet set handlede det hele om, hvad vi kan gøre, for at komme til at arbejde mere inkluderende. De 10 arbejdsgrupper udarbejdede forslag til, hvad der skal til, for at vi på børne- og ungeområdet kan komme til at arbejde mere inkluderende. Alle arbejdsgrupper afleverede deres forslag op til jul Arbejdsgruppernes bidrag udgør således fundamentet for de indsatser, der foreslås iværksat i Inklusion2016. Forslagene har været til udtalelse i en referencegruppe med bred forældre, medarbejder- og ledelsesrepræsentation. Styregruppen for udarbejdelse af planen, inddrog udtalelserne fra referencegruppen. Alle blev inviteret til at kommentere 1. udkast af planen, som efterfølgende blev revideret af Børne- og Ungeudvalget og sendt i høring i juni Nærværende version af Inklusion2016 er besluttet af Byrådet den 23. september Inklusion2016 er en plan for hvordan vi de kommende 3 år vil udvikle Helsingør Kommunes børne- og ungeområde, for at komme til at arbejde mere inkluderende (fremover benævnt planen). Planen indeholder de ændringer, som vi vil arbejde for skal finde sted. Vi vil ændre den måde vi arbejder med alle børn og unge på, samt ændre den måde vi anskuer de udfordringer vi har, når børn og unge har brug for hjælp fra kommunens professionelle. Inklusion giver os mulighed for at nytænke den måde vi arbejder på. For skolerne er det besluttet, at der sammen med inklusionen skal udlægges midler lokalt pr. 1. august 2014, så skolernes motiveres til at finde nye løsninger for de enkelte børn på den enkelte skole. Hermed skabes mulighed for at etablere nye fleksible og kreative løsninger, baseret på et indgående kendskab til det enkelte barns behov. Det bliver således op til den enkelte skole at vurdere, hvilket fællesskab et barn eller en ung bedst inkluderes i - og hvordan. Beslutningen om at lægge midlerne ud lokalt har til formål at bremse stigningen i udgifter til specialundervisningen. Der foregår således sideløbende med Inklusion2016 en udlægning af midler til skolerne. Daginstitutionerne har også en vigtig opgave i forhold til inklusion, da det er her en stor del af den tidlige forebyggende indsats finder sted. Området inkluderer i vid udstrækning børnene, så udlægningen af midler er ikke relevant her. Implementeringsstyregruppen for Inklusion2016 sikrer implementeringen i årene frem til Side 3

4 1. Indledning Inklusion sættes i disse år på dagsordenen i mange danske kommuner, fordi velfærdsstaten er under pres, og kommunerne er nødt til at prioritere ressourcerne bedre. Denne prioritering skaber en naturlig anledning til at nytænke måden der arbejdes på i den offentlige sektor. Børne- og ungeområdet er ingen undtagelse. Inklusion er et bredt begreb, der ofte defineres ud fra dets modpol eksklusion, og omfatter en indsats, der ydes for at undgå, at mennesker bliver ekskluderet fra sociale fællesskaber. En vellykket social inklusion indebærer, at en person tildeles en position, som anerkendt, som bidragende, som nødvendig og som uundværlig i den sociale sammenhæng. Inklusionsforståelsen i denne strategi baserer sig på nyere forskning og fra professionelles erfaringer i kommunen. Nationalt ses der i kommunerne en tendens til, at et stigende antal børn og unge går i specialtilbud, og indgår i fællesskaber med andre børn og unge, der har lignende behov. Det kan være udviklende for nogle, men undersøgelser peger på, at eksklusion kan medvirke til at hæmme udviklingen af børn og unges faglige og sociale kompetencer. Børn og unge bør indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. Eksklusion kan i perioder være nødvendig, men ikke som en varig løsning, derimod skal det inkluderende fællesskab til stadighed gøre sig umage for at gøre det muligt for den, der er ekskluderet at vende tilbage. Undersøgelser fremhæver, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge - og ikke alene børn og unge med særlige behov. Det anbefales således fra flere sider, at dagtilbud, skoler og fritidstilbud inkluderer flere i den almene pædagogik og undervisning. Alle børn har gavn af at vokse op i inkluderende fællesskaber, og de bliver berigede af, at de lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Børn og unge bliver gennem accept af mangfoldighed og fællesskab klogere på dem selv og deres egne normer og værdier. I inkluderende fællesskaber opleves forskellighed som en styrke, der har værdi for alle. Mødet med det, vi ikke kender eller forstår, skaber inspiration og nye perspektiver - også på os selv. Børn og unge, der spejler sig i forskellighed, lærer at lege og samarbejde på tværs af forskelle. De udvikler tolerance, empati og en anerkendende tilgang til børn og unge, der er anderledes tænkende og handlende end dem selv. Inkluderende fællesskaber skaber børn og unge, der selv er inkluderende. På børne- og ungeområdet i Helsingør Kommune skal alle medarbejdere tage afsæt i den fælles metode LØFT (Løsningsfokuserede tilgang) og det tankesæt, der ligger bag LØFT, der er en anerkendende løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og familier. Kommunikationen omkring begrebet inklusion er kompleks, fordi begrebet har forskellige betydninger afhængig af, hvilken kontekst det bruges i. Uanset om man er leder, medarbejder, forældre eller politiker, så kan der være 4 overordnede koder i spil, når man taler om inklusion. De fire koder er: 1. Den økonomiske kode; her ses inklusion som et strategisk værktøj for kommunen til at spare penge, eller få mere ud af de penge, der er til rådighed 2. Den politiske kode: her er inklusion, at alle skal være med i fællesskabet, så alle mennesker bliver gode samfundsborgere 3. Den pædagogiske kode; her er inklusion, at de pædagogiske kompetencer hos de voksne skal være så stærke, at barnet og den unge ikke skal udskilles fra almenområdet 4. Den etiske kode; her er inklusion, at normalbegrebet ikke længere skal være så smalt, men skal udvides Side 4

5 Inspirationen til at anvende koderne er hentet fra rapporten "Ledelse af inklusion" af Camilla Sløk. Den økonomiske kode og den pædagogiske er de mest dominerende i samfundsdebatten. Inklusion ses dermed både som en mere hensigtsmæssig måde at arbejde for børn og unges trivsel og udvikling på, samt som en bedre måde at anvende de knappe ressourcer mere effektivt på. Inklusionstanken på børne- og ungeområdet handler også om at nytænke måden, vi arbejder på, og om at og stoppe stigningen i udgifter til specialundervisning, til gavn for alle børn. En specialskole kan være det rigtige tilbud for et barn eller en ung, men det er tydeligt at normalbegrebet gennem årene er blevet smallere og smallere, med det resultat, at en stadig stigende andel af børn og unge bliver udskilt til særlige indsatser eller tilbud. Forskningen fra Dansk Clearinghouse viser, at de børn der tidligere blev ekskluderede, klarer sig bedre rent fagligt ved at være inkluderede. Forskningen viser samtidig, at indførelsen af inklusion ikke har nogen faglig betydning for de øvrige børn på almenområdet, der klarer sig ligeså godt, som de ellers ville have gjort. I forbindelse med kommenteringen af planen viste der sig en bekymring for, om børn og unge i praksis vil få den støtte og de rammer de har brug for, og hvad forældre kan gøre, hvis der ikke er enighed om det tilbud skolen eller institutionen kan give. For at imødekomme denne bekymring etablerer Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) et Inklusionsråd, der i de tilfælde, hvor der er uenighed om løsninger lokalt, skal vurdere sagen. Indførelsen af en helhedsorienteret og fagligt begrundet inklusion skal sikre, at der er plads til alle børn i Helsingør Kommunes daginstitutioner og skoler. Det forventes, at inklusionen i daginstitutioner og skoler får en afsmittende virkning på kommunens sundhedstilbud og fritidstilbud. I denne plan lægges op til, at de professionelle skal kende de fire koder for, hvordan vi kan tale om inklusion, og at de sikrer, at de taler om "det samme", når inklusion er på dagsordenen blandt professionelle med forskellige fagligheder. Den inklusion, som Helsingør Kommune arbejder på at implementere, hviler på inklusionens fire koder. Den kan opsummeres til ønsket om, at bidrage til at give børn og unge de bedst mulige udviklingsmuligheder, så alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet, trives i hverdagen og bliver livsduelige og demokratiske samfundsborgere. Kort opsummeret, så er opgaven at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for. 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på Børn udvikler sig optimalt i inkluderende børnefællesskaber, hvor de professionelle arbejder efter et fælles værdigrundlag. Det er ikke kun børn og unges særlige behov, der afgrænser muligheden for inklusion, men i vidt omfang også fællesskabets måde at være fællesskab på, der bestemmer i hvor høj grad inklusion vil lykkes. Fælles værdier De fælles værdier er fundamentet i vores inkluderende kultur, og er vores rettesnor for det daglige arbejde: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund Side 5

6 Arbejdet med de fælles værdier og gensidige forventninger For at sikre, at de fælles værdier bliver fundamentet i vores inkluderende kultur, og vores rettesnor for det daglige arbejde, skal: Alle enheder indarbejde de fælles værdier i deres værdigrundlag Alle enheder under Center for Dagtilbud og Skoler anvende forældreaftaler, der skal sikre tydelige gensidige forventninger mellem skole, institution, forældre, børn og netværk Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en skole-forældreaftale og dagtilbudforældreaftale, der skal tydeliggøre de gensidige forventninger til samarbejdet mellem professionelle, forældre og børn, herunder behovet for den åbne dialog. 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen De fælles overordnede mål for Inklusion2016 er: For børn og Unge For forældre og primære personer For organisation og ansatte For det tværfaglige samarbejde og fagligheden For ledelsen Vi vil opnå, at alle børn og unge skal føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. Der skal være plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundhedstilbud og fritidstilbud. Vi vil inddrage forældre og primære personer i børns liv i, at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling. Vi vil have en inkluderende kultur, hvor alle professionelle arbejder ud fra samme værdier, taler samme sprog og påtager sig ansvaret for at være kulturbærere. Vi vil, via en tidlig og stærk koordineret indsats, inkluderende pædagogik og familieindsats, understøtte børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder, så de kan blive i kommunens almene tilbud for børn og unge. Vi vil i samarbejde bidrage med hver vores faglighed til trivsel og udvikling for alle børn og unge. Vi vil, at alle ledere påtager sig et særligt ansvar for at være kulturbærere i egen organisation og på tværs. 4. Indsatser i Inklusion2016-planen Arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet har hver især udarbejdet forslag til, hvad de mener der skal til, for at vi kan komme til at arbejde mere inkluderende. Grupperne arbejdede ud fra kommissorier udarbejdet af Styregruppen. Styregruppen for inklusion har efterfølgende behandlet og prioriteret forslagene, og peger hermed på 11 indsatser, der bør iværksættes for at fremme inklusionen i Helsingør Kommune. For at opnå de overordnede mål med Inklusion2016, vil vi de næste 3 år arbejde for: At styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet At styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur At styrke den tidlige forebyggende indsats Side 6

7 For at opnå de overordnede mål vil vi: Styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet Konkret vil vi: 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 3. Forbedre overgangene i børns liv, og arbejde for en større helhed og sammenhæng Styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur Konkret vil vi: 4. Etablere kompetencecentre 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 6. Uddanne ressourcepersoner 7. Uddanne inklusionsvejledere 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Styrke den tidlige forebyggende indsats Konkret vil vi: 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse, med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Indsatserne beskrives her i kort form: For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle Vi vil indføre den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som metode på hele børne- og ungeområdet, da en fælles metode og et fælles sprog for alle professionelle i kommunen er væsentlige forudsætninger for, at inklusion kan lykkes. Vi vælger LØFT og det systemiske tankesæt, som vores metode og sprog, da de medvirker til at vi kan arbejde anerkendende, samt fokusere på menneskers ressourcer og på hvilke løsninger vi ser. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) er også metoden bag den reviderede børnelineal, så vores fælles værktøjer kommer til at hænge godt sammen. En vellykket implementering af et fælles sprog og en fælles metode vil styrke det professionelle inkluderende samarbejde, da vi derved undgår de misforståelser og mistolkninger, der opstår på grund af forskellig faglig baggrund. LØFT har fokus på, at forældre informeres og involveres omkring deres barn. Fra start til slut inviteres de til at samarbejde om at finde løsninger på de udfordringer, der beskrives. Endvidere lægger metoden op at inddrage familiens og barnets netværk. Ved at bruge metoden kan den professionelle (sagsbehandleren, pædagogen, læreren, psykologen..) vise familien, hvorfor der er bekymring for barnet, og starte en dialogproces. Undervejs i processen systematiseres de konkrete informationer, der danner grundlag for den løbende dialog, og barnets sikkerhed og trivsel vurderes samlet. Den løsningsfokuserede metode hjælper således til at strukturere indholdet af en samtale, og Side 7

8 samtidig gøre mål og indsatser tydelige, i forhold til hvem der gør hvad og hvornår. Familien får en samlet konkret plan over, hvad der er aftalt skal ske i en handleplan for barnet. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) skal anvendes af alle faggrupper, herunder Familierådgivningen, til konkret at beskrive overfor familien, hvorfor der er bekymring for barnet. Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune har vist, at metoden er brugbar i alle typer familier. Både de "lettere" sager, hvor der er en begrænset udfordring, men i særdeleshed også i de "problemmættede" sager, hvor der er mange og komplicerende faktorer. Især i sidstnævnte har det vist sig nyttigt, at kunne strukturere og vurdere de enkelte bekymringer og pege på handlemål, der adresserer hver enkelt bekymring. Implementering af indsatsen Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som tænkning og metode tages i brug i alle enheder på Børne- og ungeområdet fra august 2013, for at være endeligt udfoldet i august Første led i implementeringen var, at alle medarbejdere i centrene; Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier i efteråret 2012 fik en introduktion til tankegangen bag LØFT. Det skete på kick-off møderne om den reviderede børnelineal og LØFT. Andet led i implementeringen er, at der under overskriften Deltagelse for alle udarbejdes et konkret forslag til, hvordan den lokale kompetenceudvikling og udvikling af arbejdet med inklusion gribes an. Der afsættes 30 timer pr. medarbejder på hele børne- og ungeområdet til kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen finder sted i 2013 og 2014, og har bl.a. fokus på opkvalificering i brug af LØFT og på udvikling af den inkluderende praksis, samt på kommunikationen omkring den. Indsats 7 om at uddanne Inklusionsvejledere, understøtter arbejdet med at implementere LØFT lokalt. Der er afsat 10. mio. kroner, indenfor kommunens eksisterende økonomiske ramme. Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn Vi vil udvikle en Dialogportal, der skal anvendes af alle enheder, når der arbejdes tværfagligt. Sigtet med portalen er at støtte op om, og styrke anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) på tværs af hele børne- og ungeområdet. Dialogportalen vil have familien i centrum, og vil understøtte det tværfaglige samarbejde med afsæt i LØFT og vores nyreviderede Børnelineal. Formålet med at anvende LØFT i et samspil med Dialogportalen er, at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn, unge og familier, herunder at motivere og aktivt inddrage børns familie og netværk. Portalens kombination af LØFT og Børnelinealen vil i sig selv være medvirkende til at kompetenceudvikle alle, da der her stilles de vigtige spørgsmål, der ligger til grund for at bruge LØFT i praksis. I portalen kan professionelle (lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer etc.), forældre og børns netværk vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling, som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. På netværksmøderne aftales, hvad de involverede hver især skal gøre, for at forbedre barnets trivsel, indtil næste netværksmøde. Dialogportalen vil igennem hele processen vise udviklingen i barnets trivsel, og dermed vise de involverede, om handleplanen for barnet bør ændres. Side 8

9 Koblingen af en anerkendende tilgang med et elektronisk og let tilgængeligt dialogværktøj er ikke set før, og Helsingør Kommune vil derfor være foregangskommune på dette område. Det forventes, at Dialogportalen bliver så banebrydende, at den vil kunne sælges til andre kommuner. Der gennemføres et pilotprojekt for at få erfaringer med, hvordan vi bedst implementerer portalen. Der er gennemført en høring om pilotprojektet i de 17 enheder der skal deltage, og den generelle tilbagemelding var, at alle var positive overfor at deltage i pilotprojektet. Implementering af indsatsen Kravene til Dialogportalen er beskrevet i detaljer. Dialogportalen afprøves i 6 måneder på 3 skoleafdelinger og 14 institutioner med start så tidligt som muligt i Afprøvningen sker for at skabe erfaringer med hvordan vi bedst muligt tager portalen i brug. Når pilotprojektet er gennemført, bliver det evalueret og der laves en implementeringsplan for resten af kommunens enheder. Arbejdsgruppen Fælles sprog, fælles metoder og fælles redskaber der har foreslået LØFT og Dialogportalen, påtager sig den videre opgave med at udvikle portalen, gennemføre pilotafprøvningen af den, samt udarbejde en evaluering af pilotprojektet med fokus på udrulning til resten af kommunen. Evalueringen stiles til implementeringsstyregruppen for inklusion. Udviklingen af Dialogportalen har været i EU-udbud, og der er indgivet budgetønske. Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng Vi vil forbedre overgangene i børns liv og sikre en bedre helhed og sammenhæng. Det vil vi gøre ved at forbedre eksisterende overgangsmateriale, og etablere nye procedurer for overgange hvor de mangler, samt forpligte alle til at anvende de fælles procedurer. Der eksisterer i dag overgangsprocedurer fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Der skal etableres nye procedurer for overgange fra Sundhedstjeneste til daginstitution, fra daginstitution til daginstitution og fra skole til skole. Alt overgangsmateriale gøres tilgængeligt på Kilden. Et væsentligt element i arbejdet med inklusion er, at der er helhed og sammenhæng i børns liv. Vi vil derfor have, at der er et godt samarbejde mellem afgivende og modtagende enheder, hvor der løbende følges op på samarbejdet om at sikre gode overgange. Vi ved, at en god overgang har betydning for barnet: I forhold til oplevelsen af sig selv i den nye rolle i det nye. I forhold til dannelse af nye relationer. I forhold til udbyttet i skolen. I forhold til barnets sociale, kognitive og personlige udvikling. I forhold til andre overgange i barnets liv (f.eks. til fritidsklub, til ungdomsuddannelse) Jo bedre samarbejde der er mellem de professionelle voksne, des bedre start for barnet, og de første 3 4 uger i det nye, sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Endvidere ved vi, at social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen, som dets kognitive evner. Side 9

10 Implementering af indsatsen Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal revidere det eksisterende overgangsmateriale, samt komme med forslag til fælles procedurer for nye overgange. Alle enheder skal informeres om deres pligt til at anvende overgangsmaterialet, og at det skal prioriteres lokalt, at der skal være tid til at arbejde kvalitativt med både de ændrede fælles overgangsprocedurer, samt med de nye overgange. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: Indsats 4. Etablere kompetencecentre Vi vil indføre en fælles model for at sætte eksisterende specialviden i spil på almenområdet. Når flere børn inkluderes i deres nærmiljø, så kan der opstå behov for at udvikle de professionelles kompetencer. Her kan ressourcepersoner med specialviden yde råd og vejledning til skoler og daginstitutioner. Sparring, rådgivning og inspiration kan komme fra alle enheder under Center for Børn, Unge og familier (F.eks.: BUR, Familiehuset, Sundhedstjenesten) og de eksisterende specialtilbud under Center for Dagtilbud og skoler (F.eks.: D-klasser, A-klasser, H-klasser, Løvdalsskolen, Bregnehøj). Der etableres således ikke ét fysisk kompetencecenter, men specialviden sættes i spil med udgangspunkt i, at medarbejdernes (ressourcepersonernes) tilhørsforhold fastholdes i egen enhed. Modellen for kompetencecenter-samarbejdet baserer sig på 3 trin: 1. Teamet/gruppen på den enkelte enhed søger med udgangspunktet i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT), at finde løsninger på udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte inddrages distriktsskolens ressourcecenter, og for daginstitutionerne inddrages Tværfagligt Forum. 2. En leder bringer de fagligheder, der findes på enheden, i spil for at løse udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte, kontaktes den relevante ressourceperson i kompetencecenteret. 3. Under ledelsesansvar inddrages kommunens kompetencecenter for råd og vejledning fra en ressourceperson. Kompetencecenteret kan: Kontaktes telefonisk for råd og vejledning i processen Stille støtte fra en ressourceperson til rådighed, der kommer ud i enheden og drøfter udfordringen og kan efterfølgende medvirke til at finde en løsning. Det kan besluttes, at der er behov for at udarbejde en handleplan. Tankegangen er, at der frikøbes tid hos ressourcepersoner fra eksisterende kompetencecentre. Ressourcepersonerne listes på Kilden, og kan kontaktes direkte af skolens eller daginstitutionens leder for hjælp. Kompetencecentrene beskriver selv på Kilden deres ressourcepersoners kompetencer, samt tilbud om foredrag eller kurser. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er afhængig af følgende faktorer: ressourcepersonernes faglige kompetencer, ressourcepersonernes vejledningskompetencer, ressourcepersonernes legitimitet, kollegers viden, klar funktionsbeskrivelse, samt ledelsesopbakning og dialog. Side 10

11 Disse overvejelser skal indgå i implementeringen af kompetencecentermodellen og i uddannelsen af ressourcepersoner (indsats 6). Implementering af indsatsen 1. Der nedsættes en Implementeringsgruppe for kompetencecentre med repræsentation fra kompetencecentrene, skolerne, dagledergruppen, BUR og Center for Dagtilbud og Skoler. Gruppen får til opgave at implementere kompetencecentrene, i forhold til behovene i skoler og daginstitutioner, og komme med en konkret implementeringsplan, så start kan ske 1. august Følgende del-opgaver indgår også i implementeringsgruppens kommissorium, en konkretisering af: Hvilke ydelser der skal betales for Hvad de skal koste Hvilke ydelser der i forvejen er betalt Hvordan ydelserne prioriteres i kompetencecenteret, og rekvireres smidigt og hurtigt Hvordan vi sikrer, at vi beholder de eksisterende specialkompetencer i kommunen. 2. Skolernes ledelser, Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF) udarbejder i fællesskab overordnede retningslinjer for organiseringen af skolernes lokale ressourcecentre, og for samarbejdet omkring specialklasser. Hensigten er at sikre en ensartet organisering, der hænger godt sammen med etableringen af kompetencecentre, og som tilgodeser de behov der er på tværs af kommunen. 3. Der nedsættes en Netværksgruppe for kompetencecentre; hvor lederne af kompetencecentrene, Uddannelseshuset og andre relevante personer mødes for at sparre med hinanden, med henblik på løbende at opkvalificere ressourcepersonernes indsats og evaluere samarbejdsforløb. 4. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om hvordan BUR S enheder, i højere grad end i dag, vil prioritere ressourcerne så medarbejderne kan fungere som medpraktikere (assistere) i den pædagogiske praksis. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 5. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan sprog- og læseområdet skal organiseres i kompetencecenter sammenhæng. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 6. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan støttepædagogressourcerne bedst prioriteres fremadrettet, som støtte til det enkelte barn, eller til ressourcepersoner, der kan hjælpe med at opkvalificere medarbejderne i institutionerne. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. I forbindelsen med arbejdet med udlægning af midler undersøges det, hvor stor en andel af midlerne, der kan afsættes til ressourcepersoner. Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum For at sikre, at der fortsat er mulighed for tværfaglig sparring lokalt, vil vi oprette Tværfagligt Forum i alle dagtilbud og skoler, senest med virkning fra 1. august Tværfagligt Forum er daginstitutionernes og skolernes lokale forum, hvor udfordringer der giver anledning til bekymring, kan bringes op til tværfaglig drøftelse. Side 11

12 I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger uden for egen enhed. I daginstitutionerne deltager fast: En leder fra enheden Sprogvejlederen/primære pædagog (efter lederens vurdering) En talepædagog En psykolog Én gang i kvartalet deltager der desuden: En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. I skolerne deltager: En leder fra enheden En psykolog En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. Implementering af indsatsen Hvert år senest d. 1. maj udsendes der mødeplan for det næste år til alle (potentielle) faste mødedeltagere. Desuden lægges mødeplanen på den pågældende enheds hjemmeside. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner Vi vil uddanne de ressourcevejledere, der kommer fra kompetencecentrene (indsats 4), og som skal fungere som vejledere i almenskolen og i dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er, som før nævnt, afhængig af seks faktorer: Ressourcepersonernes faglige kompetencer Ressourcepersonernes vejledningskompetencer Ressourcepersonernes legitimitet Kollegers viden Klar funktionsbeskrivelse Ledelsesopbakning og dialog Disse overvejelser indgår i implementeringen af kompetencecentermodellen, og kompetenceforløbet skal indeholde fokus på de faktorer, der naturligt hører til her. Følgende kompetencer er nødvendige for at ressourcevejlederne kan fungere i praksis. Vejlederen skal: Side 12

13 Være specialfagligt velfunderet og med et solidt kendskab til fagets metoder og materialer Være interesseret i og motiveret for at søge ny viden og holde sig ajour med sit fags udvikling Have viden om voksenlæring Have fokus på at sætte en proces i gang og påtage sig medansvar for videndeling og fælles handling Have forståelse for de forskellige kulturer i daginstitutioner og skoler Kunne reflektere over egen praksis og egen rolle i at medvirke til at løse en udfordring Der udarbejdes et bredt sammensat kompetenceforløb på cirka 60 timer. Uddannelseshuset har erfaring med at uddanne faglige vejledere, hvor fokus er vejledningsmetodikker og voksenlæring. Implementering af indsatsen Uddannelseshuset udarbejder forslag til kompetenceforløb. Det første forløb starter op i slutningen af 2013, med henblik på, at ressourcepersonerne kan være klar til opgaven fra august Ressourcepersonerne udpeges af kompetencecentrenes ledelser, der foretager en samlet vurdering og opvejning af behov. Kursusudgiften vil være ca. kr og fordeles over budget 2013 og Beregningen er lavet ud fra 20 personer i 60 timer Midlerne betales af Uddannelseshusets budget til kompetenceudvikling. Udgiften til vikardækning er kr pr. person, der finansieres af de midler der afsættes til at etablere kompetence centre for. Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere Vi vil uddanne inklusionsvejledere, der skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af vores inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Inklusionsvejlederne har primært fokus på vejledning af lærere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne. Inklusionsvejlederen skal på uddannelsen: Erhverve sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden der bygger på national og international forskning. Erhverve sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikle handlekompetencer i at medvirke til, at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skole- og klubområdet, herunder iværksættelse af udviklingsprojekter. Kompetenceforløbet tager udgangspunkt i 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik, svarende til 20 ECTS points. De to moduler er: 1. Kontakt, læring og trivsel. Modulet inddrager samfundsmæssige, retslige, institutionelle, aktør og individperspektiver på den inkluderende praksis, og på børn i vanskeligheder. Modul 2 handler om konsulentarbejdets metoder. Modulet sigter mod at give inklusionsvejlederne kompetence til at vejlede og facilitere praksisudviklingsprocesser i samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, børn og andre ressourcepersoner. Modulerne bliver tonet, så de afspejler Helsingørs inklusionsplan, herunder den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Børnelinealen. Uddannelse vil kunne organiseres som 2 x 7 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Side 13

14 Der uddannes ca. 60 inklusionsvejledere. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), mv. Institutioner kan eventuelt distriktsvis deles om en inklusionsvejleder, hvis uddannelsesforløbet ikke kan passes ind i institutionens planlægning. Der etableres samtidig et netværk for sparring for inklusionsvejledere, der skal fungere på samme måde som andre faglige netværk i folkeskolen. Implementering af indsatsen En af forudsætningerne for at blive uddannet til inklusionsvejleder er, at medarbejderne er villige til at anvender deres SVU, så arbejdsstedet kan bruge midlerne til vikardækning. Uddannelseshuset skal: Sammen med et UCC, udarbejde et kompetenceforløb for inklusionsvejlederne. Modul 1 gennemføres i efteråret Modul 2 gennemføres i foråret Gennemføre en 2. uddannelsesrunde af inklusionsvejledere, hvor skoler og institutioner kan vælge at få uddannet inklusionsvejledere efter behov. Etablere et netværk for sparring for inklusionsvejledere. Drøfte behovet for inklusionsvejledere i de enkelte enheder, og mulighederne for at flere kan deles om en inklusionsvejleder med skoleledere, dagledere og BUF s ledere. I det omfang det er relevant, invitere Familiecenter Løvdal og Bregnehøj til at bidrage til undervisningen af inklusionsvejledere. Beregningen af selve kursusudgifterne er lavet ud fra 60 personer og baserer sig på, at medarbejderne tager orlov i 7 uger for hvert modul i henholdsvis 2013 og : Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr , som kan finansieres via FIRmidlerne. Der er afsat ca. kr til FIR i : Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr Udgiften tages af FIRmidlerne, som forventes også at være i Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Vi vil styrke vores evalueringskultur og synliggøre, at vi prioriterer en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, ved at indføre et afsnit om kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter. Her skal al gennemført kompetenceudvikling beskrives, og det skal fremgå, hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Side 14

15 Implementering af indsatsen Alle institutioner skal indføre et afsnit om gennemført kompetenceudvikling i kvalitetsrapporterne. Det skal beskrives, hvilken kompetenceudvikling der har fundet sted, og hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen For at styrke den tidlige indsats vil vi sikre, at alle der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune, har et særligt ansvar for de børn og unge, som de møder i deres virke. Det betyder, at alle ansatte skal have opmærksomheden rettet særligt mod de børn og unge, der på forskellige måder udsender signaler om, at de ikke trives. Det er vigtigt, at barnets eller den unges faldende trivsel tages alvorligt, og at der indledes en tidlig forebyggende indsats med henblik på, at barnet og den unge skal få det bedre. Vi har udarbejdet en liste med en række signaler, der kan være tegn på, at et barn har brug for særlig støtte. Listen består af eksempler og er derfor ikke udtømmende. Den kan anvendes til at sætte ord på bekymringen. Listen indarbejdes i Børnelinealen. Når en bekymring opstår er det vigtigt, at der så tidligt som muligt tages hånd om problemet sammen med forældre, kollegaer og nærmeste leder, så baggrunden for signalerne kan afhjælpes i et samarbejde, så de ikke udvikler sig yderligere. En tidlig og fælles indsats giver bedre muligheder for at støtte barnet eller den unge til at komme ind i en god udvikling. Der er udarbejdet et skema, som beskriver den almindelige sagsgang for, hvordan der skal handles i egen enhed, når man bliver opmærksom på, at et barn eller ung har brug for særlig støtte. Skemaet indarbejdes i Børnelinealen. Skemaet er opdelt i 5 faser, hvor: Faserne 1-4 beskriver hvordan der skal handles, hvis det vurderes, at problemet kan løses i samarbejde med forældrene. Fase 1-4 skal forløbe i samarbejde med nærmeste leder. Fase 5-6 beskriver muligheden for at kontakte eksterne fagpersoner, hvis det vurderes, at barnets eller den unges vanskeligheder ikke han håndteres i egen enhed. Med baggrund i en bekymring, skal det besluttes hvem der i enheden skal være sparringspartner. Ved første sparring drøftes bekymringen, og det afklares, om andre fagpersoner og ledelse skal inddrages. Målet med dette er, at få andres øjne på bekymringen/den bekymrede, så man sammen udforsker om der er en reel bekymring, ved at gøre den objektiv. Det skal sikres, at der i alle enheder er en formel struktur omkring sparring. Det kan enten være én til én sparring eller ved, at der etableres formelle fora f.eks. på tværs af de almindelige strukturer. Det kan være ved sparring med kollegaer fra en anden stue i daginstitutionen. Ved at gå på tværs er der mulighed for at få andre øjne på bekymringen. Det at være nysgerrig og undersøgende i.f.t. bekymringer, muligheder og ressourcer, er der nogle pædagoger og lærere, som er rigtig gode til. Til at udvikle sparring som en formel Side 15

16 arbejdsform, kan enhederne benytte de medarbejdere, som i forvejen kender til sparring/coaching som nøglepersoner, der kan medvirke til at opkvalificere alle medarbejdere i enheden. Implementering af indsatsen Liste med signaler og handlevejledning ved bekymringsbørn indarbejdes i Børnelinealen. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området Vi vil udarbejde en ressourceanalyse, der skal danne grundlag for forslag til, hvordan vi indenfor børneområdets budget kan omfordele, så der tildeles midler til flere pædagoger på 0-6 års området. Når vi vil forbedre den tidlige indsats, så er det nødvendigt at styrke det pædagogiske arbejde med denne målgruppe. En af forudsætningerne for det er at undersøge, hvad der kan gøres for at sikre, at antallet af pædagogtimer i daginstitutionerne bliver højere. Tildelingen af ressourcer er et udtryk for den reelle mulighed for at have uddannet personale ansat. Den eksisterende ressourcetildeling blev politisk besluttet for ca år siden, og der er efterfølgende sket væsentlige besparelser i modellen, som derfor løbende er revideret. Modellen er fra en tid, hvor man troede på at, jo større børn man arbejdede med, des vigtigere var det at have pædagogisk uddannet personale, da der var brug for mere pædagogik. I dag ved vi, at der er brug for lige så meget pædagogik omkring de små børn. Hverdagen i daginstitutionerne former i stor udstrækning barnets udvikling og muligheder i livet, og derfor er det vigtigt, at vi sætter ind og forbedrer kvaliteten af det pædagogiske arbejde i vores daginstitutioner. Vi ved nu, at daginstitutionerne har en stor rolle i at bryde den negative sociale arv, og at mindst 50 % af barnets samlede udvikling sker i daginstitutionstiden. Den eksisterende ressourcetildelingsmodel tildeler daginstitutionerne midler til at ansætte 57 % pædagoger, og den samme andel for SFO og klub er på 70 %. Ressourcetildelingen til pædagoger i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er således væsentligt ringere end til SFO og klub. Det vil vi lave om på. Implementering af indsatsen Der nedsættes en Ressourceanalysegruppe, der skal komme med forslag til en omfordeling af ressourcetildelingen til pædagoger fra SFO og klub til 0-6 års området. Gruppen sammensættes bredt af repræsentanter fra hele børne- og ungeområdet, som det har været tilfældet for inklusionsgrupperne. En forbedring af det pædagogiske arbejde med det enkelte barn, må forventes at påvirke hele børne- og ungeområdets arbejde, og derfor skal alle dele af området være med til at udarbejde omfordelingsforslaget. Gruppen har deadline for at aflevere forslaget til Styregruppen for inklusion 1. februar Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Side 16

17 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Vi vil undersøge det reelle antal børn pr. voksen i hverdagen. Undersøgelsen skal belyse hvordan vi, inden for den eksisterende økonomiske ramme, kan organisere os anderledes, så vi kan få flere timer hvor børn og voksne er sammen. En ting er, hvor kvalificerede de voksne omkring et barn er, en anden ting er, om der er voksne nok i barnets omgivelser til at sikre udviklingen, nærværet og inklusionen. Der er på 0-6 års området også brug for hænder nok, til f.eks. at udføre praktiske opgaver. Vi ved, at det er en væsentlig faktor, at der er voksne nok, når vi skal forbedre den tidlige indsats og videreudvikle kvaliteten i daginstitutionerne. Vi ved reelt ikke, hvad vores eksisterende ressourcetildeling, og den lokale prioritering i enhederne betyder for antallet af børn pr. voksen i hverdagen. Antallet af voksne omkring børnene afgøres bl.a. af hvilke opgaver der skal løses, hvor f.eks. deltagelse i kurser, praktiske opgaver og møder tager en del af tiden. Vi vil holde resultatet af denne undersøgelse op imod de nyeste forskningsresultater på området. Det kan godt være, at vi ikke har ressourcer til en generel opnormering på daginstitutionsområdet, men vi er nødt til at være åbne omkring problematikken og tale om den, for i det mindste at overveje, hvordan vi kan prioritere anderledes. Implementering af indsatsen Der skal nedsættes en arbejdsgruppe der skal undersøge hvor mange børn der er pr. voksen i hverdagen i institutionerne, og komme med forslag til en anderledes prioritering, så vi maksimerer antallet af voksne omkring børnene i hverdagen. Gruppen har deadline for aflevering af undersøgelsen til Styregruppen for inklusion den 1. februar Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. 5. Evaluering af Inklusion2016-planen Vi kan ikke opstille valide kvantitative målepunker for en årsagssammenhæng for vores inklusionsindsats. Dvs. vi kan ikke entydigt afgøre, om vores inklusionsindsats gør, at vi bliver mere inkluderende, da der er mange faktorer, der påvirker hinanden på tværs. Vi har derfor valgt at følge op på Inklusion2016 ved, at: 1. Styregruppen løbende evaluerer og justerer indsatserne, i de 3 år planen løber 2. Skoler og dagtilbuds kvalitetsrapporter tilføres et afsnit om trivsel og inklusion, med henblik på en løbende dialog om udviklingen i arbejdet med inklusion 3. At inklusionsindsatsen i BUF s enheder evalueres i de decentrale aftaler mellem centerchef og hver enkelt leder Side 17

18 4. Følge op på udviklingen i Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) kvalitetsmål for 2013, om at andelen af ekskluderede børn og unge skal reduceres med 10 %. Kvalitetsmålet følges i årene frem til Følge op på udviklingen i Helsingør Kommune vedr. det nationale mål om, at 95 % af de 40 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Udviklingen i andelen af ekskluderede børn og unge, samt udviklingen i andelen af 40 årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse følges i forvejen årligt af Børne- og Ungeudvalget. Side 18

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Forslag fra arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet

Forslag fra arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet Forslag fra arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet Forslag fra arbejdsgruppen: Gensidige forventninger... 2 Forslag fra arbejdsgruppen: Inklusion i Børnehøjde... 8 Forslag fra arbejdsgruppen: Kompetenceudvikling

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING... 4 1.1 Formål... 6 1.2 Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition...

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere