Inklusion2016. November Endelig version. Acadre 13/ Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion2016. November 2013. Endelig version. Acadre 13/23744. Side 1"

Transkript

1 Inklusion2016 November Endelig version Acadre 13/23744 Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 5 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen 6 4. Indsatser i Inklusion2016-planen 6 For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: 7 Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 7 Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 8 Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng 9 For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: 10 Indsats 4. Etablere kompetencecentre 10 Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 11 Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner 12 Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere 13 Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter 14 For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: 15 Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 15 Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 16 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Evaluering af Inklusion2016-planen 17 Side 2

3 Vores arbejde med denne plan Børne- og Ungeudvalget besluttede i 2011, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal arbejdes inkluderende, og at der skal udarbejdes en plan for inklusionsarbejdet. Arbejdet med inklusion ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, som børne- og ungeområdet har gennemgået, siden det store udviklingsprojekt Helhed og Sammenhæng blev sat i gang i Efter Helhed og Sammenhæng blev Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdet i 2007 og senere revideret i 2011, og der har været arbejdet med projektet fælles ansvar. I det projekt blev der talt om inklusion, men med respekt for, at der kan være børn og unge, der har behov for særlige tilbud. Det gælder også her. Startskuddet til at fokusere på inklusion blev taget den 26. og 27. januar 2012, hvor der blev holdt et seminar med deltagelse af ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF). I forlængelse af lederseminaret blev der nedsat 10 arbejdsgrupper, der arbejdede videre med at konkretisere de forslag og tanker, der blev formuleret på seminardagene. Nogle forslag handlede om nye måde at arbejde på, andre om at forbedre den måde vi i forvejen arbejder på, men samlet set handlede det hele om, hvad vi kan gøre, for at komme til at arbejde mere inkluderende. De 10 arbejdsgrupper udarbejdede forslag til, hvad der skal til, for at vi på børne- og ungeområdet kan komme til at arbejde mere inkluderende. Alle arbejdsgrupper afleverede deres forslag op til jul Arbejdsgruppernes bidrag udgør således fundamentet for de indsatser, der foreslås iværksat i Inklusion2016. Forslagene har været til udtalelse i en referencegruppe med bred forældre, medarbejder- og ledelsesrepræsentation. Styregruppen for udarbejdelse af planen, inddrog udtalelserne fra referencegruppen. Alle blev inviteret til at kommentere 1. udkast af planen, som efterfølgende blev revideret af Børne- og Ungeudvalget og sendt i høring i juni Nærværende version af Inklusion2016 er besluttet af Byrådet den 23. september Inklusion2016 er en plan for hvordan vi de kommende 3 år vil udvikle Helsingør Kommunes børne- og ungeområde, for at komme til at arbejde mere inkluderende (fremover benævnt planen). Planen indeholder de ændringer, som vi vil arbejde for skal finde sted. Vi vil ændre den måde vi arbejder med alle børn og unge på, samt ændre den måde vi anskuer de udfordringer vi har, når børn og unge har brug for hjælp fra kommunens professionelle. Inklusion giver os mulighed for at nytænke den måde vi arbejder på. For skolerne er det besluttet, at der sammen med inklusionen skal udlægges midler lokalt pr. 1. august 2014, så skolernes motiveres til at finde nye løsninger for de enkelte børn på den enkelte skole. Hermed skabes mulighed for at etablere nye fleksible og kreative løsninger, baseret på et indgående kendskab til det enkelte barns behov. Det bliver således op til den enkelte skole at vurdere, hvilket fællesskab et barn eller en ung bedst inkluderes i - og hvordan. Beslutningen om at lægge midlerne ud lokalt har til formål at bremse stigningen i udgifter til specialundervisningen. Der foregår således sideløbende med Inklusion2016 en udlægning af midler til skolerne. Daginstitutionerne har også en vigtig opgave i forhold til inklusion, da det er her en stor del af den tidlige forebyggende indsats finder sted. Området inkluderer i vid udstrækning børnene, så udlægningen af midler er ikke relevant her. Implementeringsstyregruppen for Inklusion2016 sikrer implementeringen i årene frem til Side 3

4 1. Indledning Inklusion sættes i disse år på dagsordenen i mange danske kommuner, fordi velfærdsstaten er under pres, og kommunerne er nødt til at prioritere ressourcerne bedre. Denne prioritering skaber en naturlig anledning til at nytænke måden der arbejdes på i den offentlige sektor. Børne- og ungeområdet er ingen undtagelse. Inklusion er et bredt begreb, der ofte defineres ud fra dets modpol eksklusion, og omfatter en indsats, der ydes for at undgå, at mennesker bliver ekskluderet fra sociale fællesskaber. En vellykket social inklusion indebærer, at en person tildeles en position, som anerkendt, som bidragende, som nødvendig og som uundværlig i den sociale sammenhæng. Inklusionsforståelsen i denne strategi baserer sig på nyere forskning og fra professionelles erfaringer i kommunen. Nationalt ses der i kommunerne en tendens til, at et stigende antal børn og unge går i specialtilbud, og indgår i fællesskaber med andre børn og unge, der har lignende behov. Det kan være udviklende for nogle, men undersøgelser peger på, at eksklusion kan medvirke til at hæmme udviklingen af børn og unges faglige og sociale kompetencer. Børn og unge bør indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. Eksklusion kan i perioder være nødvendig, men ikke som en varig løsning, derimod skal det inkluderende fællesskab til stadighed gøre sig umage for at gøre det muligt for den, der er ekskluderet at vende tilbage. Undersøgelser fremhæver, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge - og ikke alene børn og unge med særlige behov. Det anbefales således fra flere sider, at dagtilbud, skoler og fritidstilbud inkluderer flere i den almene pædagogik og undervisning. Alle børn har gavn af at vokse op i inkluderende fællesskaber, og de bliver berigede af, at de lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Børn og unge bliver gennem accept af mangfoldighed og fællesskab klogere på dem selv og deres egne normer og værdier. I inkluderende fællesskaber opleves forskellighed som en styrke, der har værdi for alle. Mødet med det, vi ikke kender eller forstår, skaber inspiration og nye perspektiver - også på os selv. Børn og unge, der spejler sig i forskellighed, lærer at lege og samarbejde på tværs af forskelle. De udvikler tolerance, empati og en anerkendende tilgang til børn og unge, der er anderledes tænkende og handlende end dem selv. Inkluderende fællesskaber skaber børn og unge, der selv er inkluderende. På børne- og ungeområdet i Helsingør Kommune skal alle medarbejdere tage afsæt i den fælles metode LØFT (Løsningsfokuserede tilgang) og det tankesæt, der ligger bag LØFT, der er en anerkendende løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og familier. Kommunikationen omkring begrebet inklusion er kompleks, fordi begrebet har forskellige betydninger afhængig af, hvilken kontekst det bruges i. Uanset om man er leder, medarbejder, forældre eller politiker, så kan der være 4 overordnede koder i spil, når man taler om inklusion. De fire koder er: 1. Den økonomiske kode; her ses inklusion som et strategisk værktøj for kommunen til at spare penge, eller få mere ud af de penge, der er til rådighed 2. Den politiske kode: her er inklusion, at alle skal være med i fællesskabet, så alle mennesker bliver gode samfundsborgere 3. Den pædagogiske kode; her er inklusion, at de pædagogiske kompetencer hos de voksne skal være så stærke, at barnet og den unge ikke skal udskilles fra almenområdet 4. Den etiske kode; her er inklusion, at normalbegrebet ikke længere skal være så smalt, men skal udvides Side 4

5 Inspirationen til at anvende koderne er hentet fra rapporten "Ledelse af inklusion" af Camilla Sløk. Den økonomiske kode og den pædagogiske er de mest dominerende i samfundsdebatten. Inklusion ses dermed både som en mere hensigtsmæssig måde at arbejde for børn og unges trivsel og udvikling på, samt som en bedre måde at anvende de knappe ressourcer mere effektivt på. Inklusionstanken på børne- og ungeområdet handler også om at nytænke måden, vi arbejder på, og om at og stoppe stigningen i udgifter til specialundervisning, til gavn for alle børn. En specialskole kan være det rigtige tilbud for et barn eller en ung, men det er tydeligt at normalbegrebet gennem årene er blevet smallere og smallere, med det resultat, at en stadig stigende andel af børn og unge bliver udskilt til særlige indsatser eller tilbud. Forskningen fra Dansk Clearinghouse viser, at de børn der tidligere blev ekskluderede, klarer sig bedre rent fagligt ved at være inkluderede. Forskningen viser samtidig, at indførelsen af inklusion ikke har nogen faglig betydning for de øvrige børn på almenområdet, der klarer sig ligeså godt, som de ellers ville have gjort. I forbindelse med kommenteringen af planen viste der sig en bekymring for, om børn og unge i praksis vil få den støtte og de rammer de har brug for, og hvad forældre kan gøre, hvis der ikke er enighed om det tilbud skolen eller institutionen kan give. For at imødekomme denne bekymring etablerer Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) et Inklusionsråd, der i de tilfælde, hvor der er uenighed om løsninger lokalt, skal vurdere sagen. Indførelsen af en helhedsorienteret og fagligt begrundet inklusion skal sikre, at der er plads til alle børn i Helsingør Kommunes daginstitutioner og skoler. Det forventes, at inklusionen i daginstitutioner og skoler får en afsmittende virkning på kommunens sundhedstilbud og fritidstilbud. I denne plan lægges op til, at de professionelle skal kende de fire koder for, hvordan vi kan tale om inklusion, og at de sikrer, at de taler om "det samme", når inklusion er på dagsordenen blandt professionelle med forskellige fagligheder. Den inklusion, som Helsingør Kommune arbejder på at implementere, hviler på inklusionens fire koder. Den kan opsummeres til ønsket om, at bidrage til at give børn og unge de bedst mulige udviklingsmuligheder, så alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet, trives i hverdagen og bliver livsduelige og demokratiske samfundsborgere. Kort opsummeret, så er opgaven at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for. 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på Børn udvikler sig optimalt i inkluderende børnefællesskaber, hvor de professionelle arbejder efter et fælles værdigrundlag. Det er ikke kun børn og unges særlige behov, der afgrænser muligheden for inklusion, men i vidt omfang også fællesskabets måde at være fællesskab på, der bestemmer i hvor høj grad inklusion vil lykkes. Fælles værdier De fælles værdier er fundamentet i vores inkluderende kultur, og er vores rettesnor for det daglige arbejde: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund Side 5

6 Arbejdet med de fælles værdier og gensidige forventninger For at sikre, at de fælles værdier bliver fundamentet i vores inkluderende kultur, og vores rettesnor for det daglige arbejde, skal: Alle enheder indarbejde de fælles værdier i deres værdigrundlag Alle enheder under Center for Dagtilbud og Skoler anvende forældreaftaler, der skal sikre tydelige gensidige forventninger mellem skole, institution, forældre, børn og netværk Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en skole-forældreaftale og dagtilbudforældreaftale, der skal tydeliggøre de gensidige forventninger til samarbejdet mellem professionelle, forældre og børn, herunder behovet for den åbne dialog. 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen De fælles overordnede mål for Inklusion2016 er: For børn og Unge For forældre og primære personer For organisation og ansatte For det tværfaglige samarbejde og fagligheden For ledelsen Vi vil opnå, at alle børn og unge skal føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. Der skal være plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundhedstilbud og fritidstilbud. Vi vil inddrage forældre og primære personer i børns liv i, at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling. Vi vil have en inkluderende kultur, hvor alle professionelle arbejder ud fra samme værdier, taler samme sprog og påtager sig ansvaret for at være kulturbærere. Vi vil, via en tidlig og stærk koordineret indsats, inkluderende pædagogik og familieindsats, understøtte børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder, så de kan blive i kommunens almene tilbud for børn og unge. Vi vil i samarbejde bidrage med hver vores faglighed til trivsel og udvikling for alle børn og unge. Vi vil, at alle ledere påtager sig et særligt ansvar for at være kulturbærere i egen organisation og på tværs. 4. Indsatser i Inklusion2016-planen Arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet har hver især udarbejdet forslag til, hvad de mener der skal til, for at vi kan komme til at arbejde mere inkluderende. Grupperne arbejdede ud fra kommissorier udarbejdet af Styregruppen. Styregruppen for inklusion har efterfølgende behandlet og prioriteret forslagene, og peger hermed på 11 indsatser, der bør iværksættes for at fremme inklusionen i Helsingør Kommune. For at opnå de overordnede mål med Inklusion2016, vil vi de næste 3 år arbejde for: At styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet At styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur At styrke den tidlige forebyggende indsats Side 6

7 For at opnå de overordnede mål vil vi: Styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet Konkret vil vi: 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 3. Forbedre overgangene i børns liv, og arbejde for en større helhed og sammenhæng Styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur Konkret vil vi: 4. Etablere kompetencecentre 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 6. Uddanne ressourcepersoner 7. Uddanne inklusionsvejledere 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Styrke den tidlige forebyggende indsats Konkret vil vi: 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse, med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Indsatserne beskrives her i kort form: For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle Vi vil indføre den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som metode på hele børne- og ungeområdet, da en fælles metode og et fælles sprog for alle professionelle i kommunen er væsentlige forudsætninger for, at inklusion kan lykkes. Vi vælger LØFT og det systemiske tankesæt, som vores metode og sprog, da de medvirker til at vi kan arbejde anerkendende, samt fokusere på menneskers ressourcer og på hvilke løsninger vi ser. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) er også metoden bag den reviderede børnelineal, så vores fælles værktøjer kommer til at hænge godt sammen. En vellykket implementering af et fælles sprog og en fælles metode vil styrke det professionelle inkluderende samarbejde, da vi derved undgår de misforståelser og mistolkninger, der opstår på grund af forskellig faglig baggrund. LØFT har fokus på, at forældre informeres og involveres omkring deres barn. Fra start til slut inviteres de til at samarbejde om at finde løsninger på de udfordringer, der beskrives. Endvidere lægger metoden op at inddrage familiens og barnets netværk. Ved at bruge metoden kan den professionelle (sagsbehandleren, pædagogen, læreren, psykologen..) vise familien, hvorfor der er bekymring for barnet, og starte en dialogproces. Undervejs i processen systematiseres de konkrete informationer, der danner grundlag for den løbende dialog, og barnets sikkerhed og trivsel vurderes samlet. Den løsningsfokuserede metode hjælper således til at strukturere indholdet af en samtale, og Side 7

8 samtidig gøre mål og indsatser tydelige, i forhold til hvem der gør hvad og hvornår. Familien får en samlet konkret plan over, hvad der er aftalt skal ske i en handleplan for barnet. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) skal anvendes af alle faggrupper, herunder Familierådgivningen, til konkret at beskrive overfor familien, hvorfor der er bekymring for barnet. Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune har vist, at metoden er brugbar i alle typer familier. Både de "lettere" sager, hvor der er en begrænset udfordring, men i særdeleshed også i de "problemmættede" sager, hvor der er mange og komplicerende faktorer. Især i sidstnævnte har det vist sig nyttigt, at kunne strukturere og vurdere de enkelte bekymringer og pege på handlemål, der adresserer hver enkelt bekymring. Implementering af indsatsen Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som tænkning og metode tages i brug i alle enheder på Børne- og ungeområdet fra august 2013, for at være endeligt udfoldet i august Første led i implementeringen var, at alle medarbejdere i centrene; Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier i efteråret 2012 fik en introduktion til tankegangen bag LØFT. Det skete på kick-off møderne om den reviderede børnelineal og LØFT. Andet led i implementeringen er, at der under overskriften Deltagelse for alle udarbejdes et konkret forslag til, hvordan den lokale kompetenceudvikling og udvikling af arbejdet med inklusion gribes an. Der afsættes 30 timer pr. medarbejder på hele børne- og ungeområdet til kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen finder sted i 2013 og 2014, og har bl.a. fokus på opkvalificering i brug af LØFT og på udvikling af den inkluderende praksis, samt på kommunikationen omkring den. Indsats 7 om at uddanne Inklusionsvejledere, understøtter arbejdet med at implementere LØFT lokalt. Der er afsat 10. mio. kroner, indenfor kommunens eksisterende økonomiske ramme. Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn Vi vil udvikle en Dialogportal, der skal anvendes af alle enheder, når der arbejdes tværfagligt. Sigtet med portalen er at støtte op om, og styrke anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) på tværs af hele børne- og ungeområdet. Dialogportalen vil have familien i centrum, og vil understøtte det tværfaglige samarbejde med afsæt i LØFT og vores nyreviderede Børnelineal. Formålet med at anvende LØFT i et samspil med Dialogportalen er, at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn, unge og familier, herunder at motivere og aktivt inddrage børns familie og netværk. Portalens kombination af LØFT og Børnelinealen vil i sig selv være medvirkende til at kompetenceudvikle alle, da der her stilles de vigtige spørgsmål, der ligger til grund for at bruge LØFT i praksis. I portalen kan professionelle (lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer etc.), forældre og børns netværk vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling, som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. På netværksmøderne aftales, hvad de involverede hver især skal gøre, for at forbedre barnets trivsel, indtil næste netværksmøde. Dialogportalen vil igennem hele processen vise udviklingen i barnets trivsel, og dermed vise de involverede, om handleplanen for barnet bør ændres. Side 8

9 Koblingen af en anerkendende tilgang med et elektronisk og let tilgængeligt dialogværktøj er ikke set før, og Helsingør Kommune vil derfor være foregangskommune på dette område. Det forventes, at Dialogportalen bliver så banebrydende, at den vil kunne sælges til andre kommuner. Der gennemføres et pilotprojekt for at få erfaringer med, hvordan vi bedst implementerer portalen. Der er gennemført en høring om pilotprojektet i de 17 enheder der skal deltage, og den generelle tilbagemelding var, at alle var positive overfor at deltage i pilotprojektet. Implementering af indsatsen Kravene til Dialogportalen er beskrevet i detaljer. Dialogportalen afprøves i 6 måneder på 3 skoleafdelinger og 14 institutioner med start så tidligt som muligt i Afprøvningen sker for at skabe erfaringer med hvordan vi bedst muligt tager portalen i brug. Når pilotprojektet er gennemført, bliver det evalueret og der laves en implementeringsplan for resten af kommunens enheder. Arbejdsgruppen Fælles sprog, fælles metoder og fælles redskaber der har foreslået LØFT og Dialogportalen, påtager sig den videre opgave med at udvikle portalen, gennemføre pilotafprøvningen af den, samt udarbejde en evaluering af pilotprojektet med fokus på udrulning til resten af kommunen. Evalueringen stiles til implementeringsstyregruppen for inklusion. Udviklingen af Dialogportalen har været i EU-udbud, og der er indgivet budgetønske. Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng Vi vil forbedre overgangene i børns liv og sikre en bedre helhed og sammenhæng. Det vil vi gøre ved at forbedre eksisterende overgangsmateriale, og etablere nye procedurer for overgange hvor de mangler, samt forpligte alle til at anvende de fælles procedurer. Der eksisterer i dag overgangsprocedurer fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Der skal etableres nye procedurer for overgange fra Sundhedstjeneste til daginstitution, fra daginstitution til daginstitution og fra skole til skole. Alt overgangsmateriale gøres tilgængeligt på Kilden. Et væsentligt element i arbejdet med inklusion er, at der er helhed og sammenhæng i børns liv. Vi vil derfor have, at der er et godt samarbejde mellem afgivende og modtagende enheder, hvor der løbende følges op på samarbejdet om at sikre gode overgange. Vi ved, at en god overgang har betydning for barnet: I forhold til oplevelsen af sig selv i den nye rolle i det nye. I forhold til dannelse af nye relationer. I forhold til udbyttet i skolen. I forhold til barnets sociale, kognitive og personlige udvikling. I forhold til andre overgange i barnets liv (f.eks. til fritidsklub, til ungdomsuddannelse) Jo bedre samarbejde der er mellem de professionelle voksne, des bedre start for barnet, og de første 3 4 uger i det nye, sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Endvidere ved vi, at social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen, som dets kognitive evner. Side 9

10 Implementering af indsatsen Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal revidere det eksisterende overgangsmateriale, samt komme med forslag til fælles procedurer for nye overgange. Alle enheder skal informeres om deres pligt til at anvende overgangsmaterialet, og at det skal prioriteres lokalt, at der skal være tid til at arbejde kvalitativt med både de ændrede fælles overgangsprocedurer, samt med de nye overgange. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: Indsats 4. Etablere kompetencecentre Vi vil indføre en fælles model for at sætte eksisterende specialviden i spil på almenområdet. Når flere børn inkluderes i deres nærmiljø, så kan der opstå behov for at udvikle de professionelles kompetencer. Her kan ressourcepersoner med specialviden yde råd og vejledning til skoler og daginstitutioner. Sparring, rådgivning og inspiration kan komme fra alle enheder under Center for Børn, Unge og familier (F.eks.: BUR, Familiehuset, Sundhedstjenesten) og de eksisterende specialtilbud under Center for Dagtilbud og skoler (F.eks.: D-klasser, A-klasser, H-klasser, Løvdalsskolen, Bregnehøj). Der etableres således ikke ét fysisk kompetencecenter, men specialviden sættes i spil med udgangspunkt i, at medarbejdernes (ressourcepersonernes) tilhørsforhold fastholdes i egen enhed. Modellen for kompetencecenter-samarbejdet baserer sig på 3 trin: 1. Teamet/gruppen på den enkelte enhed søger med udgangspunktet i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT), at finde løsninger på udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte inddrages distriktsskolens ressourcecenter, og for daginstitutionerne inddrages Tværfagligt Forum. 2. En leder bringer de fagligheder, der findes på enheden, i spil for at løse udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte, kontaktes den relevante ressourceperson i kompetencecenteret. 3. Under ledelsesansvar inddrages kommunens kompetencecenter for råd og vejledning fra en ressourceperson. Kompetencecenteret kan: Kontaktes telefonisk for råd og vejledning i processen Stille støtte fra en ressourceperson til rådighed, der kommer ud i enheden og drøfter udfordringen og kan efterfølgende medvirke til at finde en løsning. Det kan besluttes, at der er behov for at udarbejde en handleplan. Tankegangen er, at der frikøbes tid hos ressourcepersoner fra eksisterende kompetencecentre. Ressourcepersonerne listes på Kilden, og kan kontaktes direkte af skolens eller daginstitutionens leder for hjælp. Kompetencecentrene beskriver selv på Kilden deres ressourcepersoners kompetencer, samt tilbud om foredrag eller kurser. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er afhængig af følgende faktorer: ressourcepersonernes faglige kompetencer, ressourcepersonernes vejledningskompetencer, ressourcepersonernes legitimitet, kollegers viden, klar funktionsbeskrivelse, samt ledelsesopbakning og dialog. Side 10

11 Disse overvejelser skal indgå i implementeringen af kompetencecentermodellen og i uddannelsen af ressourcepersoner (indsats 6). Implementering af indsatsen 1. Der nedsættes en Implementeringsgruppe for kompetencecentre med repræsentation fra kompetencecentrene, skolerne, dagledergruppen, BUR og Center for Dagtilbud og Skoler. Gruppen får til opgave at implementere kompetencecentrene, i forhold til behovene i skoler og daginstitutioner, og komme med en konkret implementeringsplan, så start kan ske 1. august Følgende del-opgaver indgår også i implementeringsgruppens kommissorium, en konkretisering af: Hvilke ydelser der skal betales for Hvad de skal koste Hvilke ydelser der i forvejen er betalt Hvordan ydelserne prioriteres i kompetencecenteret, og rekvireres smidigt og hurtigt Hvordan vi sikrer, at vi beholder de eksisterende specialkompetencer i kommunen. 2. Skolernes ledelser, Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF) udarbejder i fællesskab overordnede retningslinjer for organiseringen af skolernes lokale ressourcecentre, og for samarbejdet omkring specialklasser. Hensigten er at sikre en ensartet organisering, der hænger godt sammen med etableringen af kompetencecentre, og som tilgodeser de behov der er på tværs af kommunen. 3. Der nedsættes en Netværksgruppe for kompetencecentre; hvor lederne af kompetencecentrene, Uddannelseshuset og andre relevante personer mødes for at sparre med hinanden, med henblik på løbende at opkvalificere ressourcepersonernes indsats og evaluere samarbejdsforløb. 4. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om hvordan BUR S enheder, i højere grad end i dag, vil prioritere ressourcerne så medarbejderne kan fungere som medpraktikere (assistere) i den pædagogiske praksis. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 5. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan sprog- og læseområdet skal organiseres i kompetencecenter sammenhæng. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 6. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan støttepædagogressourcerne bedst prioriteres fremadrettet, som støtte til det enkelte barn, eller til ressourcepersoner, der kan hjælpe med at opkvalificere medarbejderne i institutionerne. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. I forbindelsen med arbejdet med udlægning af midler undersøges det, hvor stor en andel af midlerne, der kan afsættes til ressourcepersoner. Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum For at sikre, at der fortsat er mulighed for tværfaglig sparring lokalt, vil vi oprette Tværfagligt Forum i alle dagtilbud og skoler, senest med virkning fra 1. august Tværfagligt Forum er daginstitutionernes og skolernes lokale forum, hvor udfordringer der giver anledning til bekymring, kan bringes op til tværfaglig drøftelse. Side 11

12 I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger uden for egen enhed. I daginstitutionerne deltager fast: En leder fra enheden Sprogvejlederen/primære pædagog (efter lederens vurdering) En talepædagog En psykolog Én gang i kvartalet deltager der desuden: En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. I skolerne deltager: En leder fra enheden En psykolog En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. Implementering af indsatsen Hvert år senest d. 1. maj udsendes der mødeplan for det næste år til alle (potentielle) faste mødedeltagere. Desuden lægges mødeplanen på den pågældende enheds hjemmeside. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner Vi vil uddanne de ressourcevejledere, der kommer fra kompetencecentrene (indsats 4), og som skal fungere som vejledere i almenskolen og i dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er, som før nævnt, afhængig af seks faktorer: Ressourcepersonernes faglige kompetencer Ressourcepersonernes vejledningskompetencer Ressourcepersonernes legitimitet Kollegers viden Klar funktionsbeskrivelse Ledelsesopbakning og dialog Disse overvejelser indgår i implementeringen af kompetencecentermodellen, og kompetenceforløbet skal indeholde fokus på de faktorer, der naturligt hører til her. Følgende kompetencer er nødvendige for at ressourcevejlederne kan fungere i praksis. Vejlederen skal: Side 12

13 Være specialfagligt velfunderet og med et solidt kendskab til fagets metoder og materialer Være interesseret i og motiveret for at søge ny viden og holde sig ajour med sit fags udvikling Have viden om voksenlæring Have fokus på at sætte en proces i gang og påtage sig medansvar for videndeling og fælles handling Have forståelse for de forskellige kulturer i daginstitutioner og skoler Kunne reflektere over egen praksis og egen rolle i at medvirke til at løse en udfordring Der udarbejdes et bredt sammensat kompetenceforløb på cirka 60 timer. Uddannelseshuset har erfaring med at uddanne faglige vejledere, hvor fokus er vejledningsmetodikker og voksenlæring. Implementering af indsatsen Uddannelseshuset udarbejder forslag til kompetenceforløb. Det første forløb starter op i slutningen af 2013, med henblik på, at ressourcepersonerne kan være klar til opgaven fra august Ressourcepersonerne udpeges af kompetencecentrenes ledelser, der foretager en samlet vurdering og opvejning af behov. Kursusudgiften vil være ca. kr og fordeles over budget 2013 og Beregningen er lavet ud fra 20 personer i 60 timer Midlerne betales af Uddannelseshusets budget til kompetenceudvikling. Udgiften til vikardækning er kr pr. person, der finansieres af de midler der afsættes til at etablere kompetence centre for. Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere Vi vil uddanne inklusionsvejledere, der skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af vores inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Inklusionsvejlederne har primært fokus på vejledning af lærere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne. Inklusionsvejlederen skal på uddannelsen: Erhverve sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden der bygger på national og international forskning. Erhverve sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikle handlekompetencer i at medvirke til, at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skole- og klubområdet, herunder iværksættelse af udviklingsprojekter. Kompetenceforløbet tager udgangspunkt i 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik, svarende til 20 ECTS points. De to moduler er: 1. Kontakt, læring og trivsel. Modulet inddrager samfundsmæssige, retslige, institutionelle, aktør og individperspektiver på den inkluderende praksis, og på børn i vanskeligheder. Modul 2 handler om konsulentarbejdets metoder. Modulet sigter mod at give inklusionsvejlederne kompetence til at vejlede og facilitere praksisudviklingsprocesser i samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, børn og andre ressourcepersoner. Modulerne bliver tonet, så de afspejler Helsingørs inklusionsplan, herunder den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Børnelinealen. Uddannelse vil kunne organiseres som 2 x 7 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Side 13

14 Der uddannes ca. 60 inklusionsvejledere. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), mv. Institutioner kan eventuelt distriktsvis deles om en inklusionsvejleder, hvis uddannelsesforløbet ikke kan passes ind i institutionens planlægning. Der etableres samtidig et netværk for sparring for inklusionsvejledere, der skal fungere på samme måde som andre faglige netværk i folkeskolen. Implementering af indsatsen En af forudsætningerne for at blive uddannet til inklusionsvejleder er, at medarbejderne er villige til at anvender deres SVU, så arbejdsstedet kan bruge midlerne til vikardækning. Uddannelseshuset skal: Sammen med et UCC, udarbejde et kompetenceforløb for inklusionsvejlederne. Modul 1 gennemføres i efteråret Modul 2 gennemføres i foråret Gennemføre en 2. uddannelsesrunde af inklusionsvejledere, hvor skoler og institutioner kan vælge at få uddannet inklusionsvejledere efter behov. Etablere et netværk for sparring for inklusionsvejledere. Drøfte behovet for inklusionsvejledere i de enkelte enheder, og mulighederne for at flere kan deles om en inklusionsvejleder med skoleledere, dagledere og BUF s ledere. I det omfang det er relevant, invitere Familiecenter Løvdal og Bregnehøj til at bidrage til undervisningen af inklusionsvejledere. Beregningen af selve kursusudgifterne er lavet ud fra 60 personer og baserer sig på, at medarbejderne tager orlov i 7 uger for hvert modul i henholdsvis 2013 og : Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr , som kan finansieres via FIRmidlerne. Der er afsat ca. kr til FIR i : Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr Udgiften tages af FIRmidlerne, som forventes også at være i Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Vi vil styrke vores evalueringskultur og synliggøre, at vi prioriterer en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, ved at indføre et afsnit om kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter. Her skal al gennemført kompetenceudvikling beskrives, og det skal fremgå, hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Side 14

15 Implementering af indsatsen Alle institutioner skal indføre et afsnit om gennemført kompetenceudvikling i kvalitetsrapporterne. Det skal beskrives, hvilken kompetenceudvikling der har fundet sted, og hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen For at styrke den tidlige indsats vil vi sikre, at alle der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune, har et særligt ansvar for de børn og unge, som de møder i deres virke. Det betyder, at alle ansatte skal have opmærksomheden rettet særligt mod de børn og unge, der på forskellige måder udsender signaler om, at de ikke trives. Det er vigtigt, at barnets eller den unges faldende trivsel tages alvorligt, og at der indledes en tidlig forebyggende indsats med henblik på, at barnet og den unge skal få det bedre. Vi har udarbejdet en liste med en række signaler, der kan være tegn på, at et barn har brug for særlig støtte. Listen består af eksempler og er derfor ikke udtømmende. Den kan anvendes til at sætte ord på bekymringen. Listen indarbejdes i Børnelinealen. Når en bekymring opstår er det vigtigt, at der så tidligt som muligt tages hånd om problemet sammen med forældre, kollegaer og nærmeste leder, så baggrunden for signalerne kan afhjælpes i et samarbejde, så de ikke udvikler sig yderligere. En tidlig og fælles indsats giver bedre muligheder for at støtte barnet eller den unge til at komme ind i en god udvikling. Der er udarbejdet et skema, som beskriver den almindelige sagsgang for, hvordan der skal handles i egen enhed, når man bliver opmærksom på, at et barn eller ung har brug for særlig støtte. Skemaet indarbejdes i Børnelinealen. Skemaet er opdelt i 5 faser, hvor: Faserne 1-4 beskriver hvordan der skal handles, hvis det vurderes, at problemet kan løses i samarbejde med forældrene. Fase 1-4 skal forløbe i samarbejde med nærmeste leder. Fase 5-6 beskriver muligheden for at kontakte eksterne fagpersoner, hvis det vurderes, at barnets eller den unges vanskeligheder ikke han håndteres i egen enhed. Med baggrund i en bekymring, skal det besluttes hvem der i enheden skal være sparringspartner. Ved første sparring drøftes bekymringen, og det afklares, om andre fagpersoner og ledelse skal inddrages. Målet med dette er, at få andres øjne på bekymringen/den bekymrede, så man sammen udforsker om der er en reel bekymring, ved at gøre den objektiv. Det skal sikres, at der i alle enheder er en formel struktur omkring sparring. Det kan enten være én til én sparring eller ved, at der etableres formelle fora f.eks. på tværs af de almindelige strukturer. Det kan være ved sparring med kollegaer fra en anden stue i daginstitutionen. Ved at gå på tværs er der mulighed for at få andre øjne på bekymringen. Det at være nysgerrig og undersøgende i.f.t. bekymringer, muligheder og ressourcer, er der nogle pædagoger og lærere, som er rigtig gode til. Til at udvikle sparring som en formel Side 15

16 arbejdsform, kan enhederne benytte de medarbejdere, som i forvejen kender til sparring/coaching som nøglepersoner, der kan medvirke til at opkvalificere alle medarbejdere i enheden. Implementering af indsatsen Liste med signaler og handlevejledning ved bekymringsbørn indarbejdes i Børnelinealen. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området Vi vil udarbejde en ressourceanalyse, der skal danne grundlag for forslag til, hvordan vi indenfor børneområdets budget kan omfordele, så der tildeles midler til flere pædagoger på 0-6 års området. Når vi vil forbedre den tidlige indsats, så er det nødvendigt at styrke det pædagogiske arbejde med denne målgruppe. En af forudsætningerne for det er at undersøge, hvad der kan gøres for at sikre, at antallet af pædagogtimer i daginstitutionerne bliver højere. Tildelingen af ressourcer er et udtryk for den reelle mulighed for at have uddannet personale ansat. Den eksisterende ressourcetildeling blev politisk besluttet for ca år siden, og der er efterfølgende sket væsentlige besparelser i modellen, som derfor løbende er revideret. Modellen er fra en tid, hvor man troede på at, jo større børn man arbejdede med, des vigtigere var det at have pædagogisk uddannet personale, da der var brug for mere pædagogik. I dag ved vi, at der er brug for lige så meget pædagogik omkring de små børn. Hverdagen i daginstitutionerne former i stor udstrækning barnets udvikling og muligheder i livet, og derfor er det vigtigt, at vi sætter ind og forbedrer kvaliteten af det pædagogiske arbejde i vores daginstitutioner. Vi ved nu, at daginstitutionerne har en stor rolle i at bryde den negative sociale arv, og at mindst 50 % af barnets samlede udvikling sker i daginstitutionstiden. Den eksisterende ressourcetildelingsmodel tildeler daginstitutionerne midler til at ansætte 57 % pædagoger, og den samme andel for SFO og klub er på 70 %. Ressourcetildelingen til pædagoger i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er således væsentligt ringere end til SFO og klub. Det vil vi lave om på. Implementering af indsatsen Der nedsættes en Ressourceanalysegruppe, der skal komme med forslag til en omfordeling af ressourcetildelingen til pædagoger fra SFO og klub til 0-6 års området. Gruppen sammensættes bredt af repræsentanter fra hele børne- og ungeområdet, som det har været tilfældet for inklusionsgrupperne. En forbedring af det pædagogiske arbejde med det enkelte barn, må forventes at påvirke hele børne- og ungeområdets arbejde, og derfor skal alle dele af området være med til at udarbejde omfordelingsforslaget. Gruppen har deadline for at aflevere forslaget til Styregruppen for inklusion 1. februar Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Side 16

17 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Vi vil undersøge det reelle antal børn pr. voksen i hverdagen. Undersøgelsen skal belyse hvordan vi, inden for den eksisterende økonomiske ramme, kan organisere os anderledes, så vi kan få flere timer hvor børn og voksne er sammen. En ting er, hvor kvalificerede de voksne omkring et barn er, en anden ting er, om der er voksne nok i barnets omgivelser til at sikre udviklingen, nærværet og inklusionen. Der er på 0-6 års området også brug for hænder nok, til f.eks. at udføre praktiske opgaver. Vi ved, at det er en væsentlig faktor, at der er voksne nok, når vi skal forbedre den tidlige indsats og videreudvikle kvaliteten i daginstitutionerne. Vi ved reelt ikke, hvad vores eksisterende ressourcetildeling, og den lokale prioritering i enhederne betyder for antallet af børn pr. voksen i hverdagen. Antallet af voksne omkring børnene afgøres bl.a. af hvilke opgaver der skal løses, hvor f.eks. deltagelse i kurser, praktiske opgaver og møder tager en del af tiden. Vi vil holde resultatet af denne undersøgelse op imod de nyeste forskningsresultater på området. Det kan godt være, at vi ikke har ressourcer til en generel opnormering på daginstitutionsområdet, men vi er nødt til at være åbne omkring problematikken og tale om den, for i det mindste at overveje, hvordan vi kan prioritere anderledes. Implementering af indsatsen Der skal nedsættes en arbejdsgruppe der skal undersøge hvor mange børn der er pr. voksen i hverdagen i institutionerne, og komme med forslag til en anderledes prioritering, så vi maksimerer antallet af voksne omkring børnene i hverdagen. Gruppen har deadline for aflevering af undersøgelsen til Styregruppen for inklusion den 1. februar Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. 5. Evaluering af Inklusion2016-planen Vi kan ikke opstille valide kvantitative målepunker for en årsagssammenhæng for vores inklusionsindsats. Dvs. vi kan ikke entydigt afgøre, om vores inklusionsindsats gør, at vi bliver mere inkluderende, da der er mange faktorer, der påvirker hinanden på tværs. Vi har derfor valgt at følge op på Inklusion2016 ved, at: 1. Styregruppen løbende evaluerer og justerer indsatserne, i de 3 år planen løber 2. Skoler og dagtilbuds kvalitetsrapporter tilføres et afsnit om trivsel og inklusion, med henblik på en løbende dialog om udviklingen i arbejdet med inklusion 3. At inklusionsindsatsen i BUF s enheder evalueres i de decentrale aftaler mellem centerchef og hver enkelt leder Side 17

18 4. Følge op på udviklingen i Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) kvalitetsmål for 2013, om at andelen af ekskluderede børn og unge skal reduceres med 10 %. Kvalitetsmålet følges i årene frem til Følge op på udviklingen i Helsingør Kommune vedr. det nationale mål om, at 95 % af de 40 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Udviklingen i andelen af ekskluderede børn og unge, samt udviklingen i andelen af 40 årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse følges i forvejen årligt af Børne- og Ungeudvalget. Side 18

Inklusion2016. Version 2 Med politisk besluttede ændringer efter kommentarfasen. Acadre 13/11264. Side 1

Inklusion2016. Version 2 Med politisk besluttede ændringer efter kommentarfasen. Acadre 13/11264. Side 1 Inklusion2016 Version 2 Med politisk besluttede ændringer efter kommentarfasen Acadre 13/11264 Side 1 Hvad går det ud på? Børne- og Ungeudvalget har besluttet, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Professionshøjskolen Helsingør Kommune UCC

Professionshøjskolen Helsingør Kommune UCC Inklusionvejlederuddannelse Professionshøjskolen Helsingør Kommune UCC Som led i Helsingør Kommunes samlede inklusionsplan 'Inklusion2016' er det besluttet at uddanne ca. 60 inklusionsvejledere på børne-

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium

PPR s udviklingsstrategi - kommissorium PPR s udviklings - kommissorium Baggrund Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfagligt sammensat organisation bestående af psykologer, talepædagoger, konsulenter, fysio-/ergoterapeuter, socialrådgivere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Referat Handicaprådet

Referat Handicaprådet Referat : Mandag den 27. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A)

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Den fælles inklusionsstrategi

Den fælles inklusionsstrategi 2013 Den fælles inklusionsstrategi - for børne- og ungeområdet Børne og ungeområdet Børne og ungeområdet Lolland Kommune 01-05-2013 0 1 DEN FÆLLES INKLUSIONSSTRATEGI... 4 BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN SOM UDGANGSPUNKT...

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere