VELKOMMEN TIL HADSTEN BØRNEHAVE LINDEVEJ 4, 8370 HADSTEN. TLF

Transkript

1 VELKOMMEN TIL HADSTEN BØRNEHAVE LINDEVEJ 4, 8370 HADSTEN. TLF Hadsten Børnehave, er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Favrskov Kommune 1

2 ne ha K 2

3 LÆREPLAN R TIL VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Favrskov Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Favrskov Kommunes Børne- og ungepolitik og den bagvedliggende strategi: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Favrskov Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i kommunen, som den udfoldes i de fem temaer: Udvikling og effektivisering Inklusion et krav til almenområdet Læring og kvalitet Det specialiserede socialområde Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Favrskov Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Strategidelen af børne- og ungepolitikken er et værktøj til ledere og medarbejdere i forhold til at udmønte Favrskov Byråds intentioner overfor børn og unge i kommunen. Dagtilbuddets værdier Hadsten Børnehave er beliggende i et dejligt område tæt på både by og natur. Vi er en lille hyggelig børnehave, der ligger i en charmerende, gammel patriciavilla i tre etager med masser af plads og rum til udfoldelse og leg. Børnehaven er omkranset af en stor legeplads med en blanding af skovlignende naturarealer og legeområder, som f.eks. sandkasseområder, bålplads, fodboldbane, cykelbane, gynge- og klatrestativer. Da vi er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Favrskov Kommune, har vi bevaret muligheden for at være en lille enhed, med egen bestyrelse og ledelse. Vi er normeret til 40 børn. Det giver os mulighed for at bygge på værdier som nærvær og tætte relationer samt tryghed og overskuelighed for børnene. Det har betydning for os, at børnehaven er et åbent, indbydende og sjovt sted med en god stemning, hvor alle føler sig velkomne og får lyst til at deltage i det der foregår. Vi vægter også højt at have et tæt forældresamarbejde, både i dagligdagen omkring børnene og i det mere formelle samarbejde med forældrebestyrelsen 3

4 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Anerkendende tilgang til børn og forældre 2. Princip: Vi vægter nærvær, omsorg, venskaber og relations dannelse højt 3. Princip: Vi arbejder på, at udvikle børnenes empatiske forståelse, og guide dem igennem konflikter 4. Princip: Vi skal være et åbent og indbydende sted, hvor børn og voksne føler sig velkomne, og har lyst til at deltage i de forskellige aktiviteter 5. Princip: Vi vil have et forpligtende samarbejde med hinanden i forbindelse med overgang fra dagpleje til børnehave og overgang fra børnehave til skole. det er vores mål, at tilpasse os den samfundsmæssige udvikling, og den aktuelle børne- og forældregruppe 6. Princip: Vi har fokus på læringsfællesskaber, da den har betydning for børnenes personlige udvikling og sociale kompetencer 7. Princip: For at imødekomme børnenes behov for nærhed, tryghed og omsorg, har vi inddelt dagen i genkendelige rammer og struktur 8. Princip: For børn med særlige behov, tager vi udgangspunkt i barnets resourcer, hvis der er behov vil vi søge ekstern rådgivning, i samarbejde med forældrene Dagtilbuddets læringsforståelse Vi tager udgangspunkt i den anerkende pædagogik, hvor læringsmiljøer og fællesskaber tilgodeser alle børn. Læringsmiljøer skal forstås meget bredt som: kulturen og atmosfære i børnehaven, personalet, de fysiske rammer, organiseringen af dagligdagen, aktiviteterne og de metoder der bruges til at fremme børns læring. Der er de formelle læringsmiljøer og de mere uformelle læringsfællesskaber. De formelle læringsmiljøer er f.eks.: morgensang, fællesspisning og voksenstyrede fællesaktiviteter Når vi laver fælles aktiviteter, har vi fokus på at der er mange former for intelligenser og kompetencer, som børnene skal have udviklet. Vi har derfor planlagt vores uge, så vi om formiddagen har forskellige aktiviteter: læsegrupper sang og musik motion og bevægelse turdage kreative dage De uformelle læringsfælleskaber er: de fællesskaber, der spontant opstår imellem børnene, eller mellem børn og voksne. De kan være baseret på venskaber, fælles interesser og nysgerrighed. For at støtte op om legerelationer, er børnehaven indrettet med mange små områder og kroge hvor børnene kan lege uforstyrrede. Der er steder, hvor de kan få mulighed for ro og fordybelse og andre steder, hvor der er mulighed for fysisk udfoldelse. 4

5 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbuddets værdier og pædagogiske principper Virksomhedsplan- og læreplan udarbejdes i et samarbejde mellem personale og bestyrelse. Virksomhedsplan- og læreplan skal sikre, at alle de mange spændende og udfordrende ideer bliver ført ud i livet. Samtidig er den et arbejdsredskab for den samlede personalegruppe og bestyrelse. Det er vores mål, at vi altid skal tilpasse os den samfundsmæssige udvikling og den aktuelle børne- og forældregruppe. Derfor vil virksomhedsplan- og læreplan løbende være under revision. Hadsten Børnehave skal være et sted, hvor både børn og voksne trives. Hermed mener vi, at vores institution skal være et sted, hvor de sociale, psykiske og fysiske aspekter bliver værdsat. Vi vil give plads til det enkelte barn og den enkelte medarbejder, så individuelle behov og ressourcer bliver tilgodeset. Børn, forældre og medarbejdere mødes i børnehaven med omsorg, respekt, ligeværdigt og i åben dialog. Vi tilstræber at have velegnede fysiske rammer med plads til spontanitet, fordybelse og udviklende aktiviteter. Vi ønsker at danne grobund for udvikling omkring: socialisering, tolerance, hensyn, åbenhed og individualitet. Disse områder vil vi styrke ved vekselvirkning mellem planlagte aktiviteter og uformelle læringsfællesskaber Vi lægger vægt på engagerede og nærværende voksne, som i fællesskab med børnene skal være inspirerende og igangsættende i et aktivt og skabende miljø. Når vi oplever, at et barn har særlige behov, vil personalet lave planlagte observationer af barnet. Dette vil danne grundlag for at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med forældrene, så barnet opnår den optimale udvikling af dets kompetencer. Vi tager udgangspunkt i barnets stærke sider for at fremme succesoplevelser. I de tilfælde, hvor vi skønner, at der er brug for eksternt samarbejde, vil vi søge hjælp hos f.eks. talepædagog, pædagogisk psykologisk rådgivning, supervision eller støttefunktion, i samarbejde med forældrene. 5

6 Arbejde med overgange / brobygning Målet er, at børn og forældre er trygge og oplever en glæde ved at indgå i nye sammenhænge. Den primære voksne, som barnet skal knyttes til i børnehaven, besøger det kommende barn i dagplejen, hvor den første kontakt etableres. Der tages billeder af barnets dagpleje, legekammerater, legetøj, m.m. Når børnehavebarnet skal videre til skolen, har vi gensidige besøg mellem skolefritidsordningen og børnehaven. Børnehavebarnet får dermed mulighed for at få grundlagt et godt børnehaveliv og en positiv skolestart. Metoder ved overgange I børnehaven her har vi åbent hus om tirsdagen for dagplejerne. To gange om året holder vi "Sangens dag", hvor dagplejerne også er inviteret. Derfor kender mange børn huset, inden de begynder i børnehaven. I samarbejde med forældre og dagplejer laves der overførselspapirer på barnet. Når barnet begynder i børnehaven, er der lavet en lille fotoplanche fra besøget hos dagplejeren. Når barnet begynder i børnehaven, får det sin egen mappe, hvor der indsamles materiale fra børnehavelivet. Det er billeder og små beskrivelser af hvad vi har lavet, sjove ting der sagt, bedste venner, sange og kreative produktioner. Mappen følger barnet i skolen som en rød tråd, så den hjælper barnet med at skabe sammenhæng mellem børnehaven og skolen. Et halvt år inden børnene begynder i førskole, kommer de på besøg på skolen to-tre gange med den børnegruppe, de skal begynde i. De pædagoger der skal tage imod børnene på skolen, kommer også på besøg i børnehaven, og fortæller om hvordan det er at gå i skole 6

7 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Hadsten Børnehave er normeret til 40 børn. Vi har valgt, at organisere os på 2 aldersopdelte stuer. Vi ser, at børn i deres lærings-, udviklings- og modningsproces søger andre børn, som de matcher aldersog udviklingsmæssigt. Vi ønsker i vores struktur og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde at tilgodese disse forhold. Vi mener, vi i højere grad kan yde en mere målrettet pædagogik med en aldersopdeling af børnene. De yngste går på blå stue som ligger i stueetagen. De ældste børn går på gul stue, som er på 1. sal. På blå stue er børnene inddelt i 3 mindre grupper, med en primær voksen, som har et særligt ansvar for at vide, hvordan de enkelte børn i gruppen trives og udvikles. På gul stue, er der fokus på førskoleaktiviteter og overgangen fra børnehave til skole. En aldersopdeling indbefatter, at børnene på et tidspunkt skifter stue. Det indebærer et naturligt skift for det enkelte barn. Et skift, som i langt de fleste tilfælde er uproblematisk, da barnet først kommer i storbørnsgruppen, når det er parat til de udfordringer, der ligger i dette. Når børnene skal skifte stue, indgår der forskellige kriterier i vores vurdering. Vi vurderer det enkelte barns modenhed, vi tager hensyn til venskabs- og legerelationer, og vi tager barnets alder i betragtning. De tre kriterier har lige stor betydning og indgår i en samlet vurdering. Som en konsekvens af aldersopdelingen er personaleressourcerne fordelt, så der forholdsvis er flere personaletimer til de yngste børn, da de naturligt har behov for mere hjælp og støtte end de ældste børn. Der er 7 fastansatte personer: 1 leder/pædagog, 1 souschef/pædagog, 2 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. I Hadsten Børnehave har vi ingen ferielukkeuger. Kun Juleaftensdag og Grundlovsdag vil være uden pasningsmulighed i Hadsten Børnehave. Vi er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Favrskov Kommune. Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: Alle læreplanstemaer prioriteres lige højt. I børnehaven lægger vi vægt på at tilgodese børnenes mange forskellige intelligenser og kompetencer, der skal opdages og udvikles. Vi har derfor planlagt vores uge, så vi om formiddagen har forskellige aktiviteter: læsegrupper sang og musik motion og bevægelse turdage kreative dage 7

8 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog, Foto, Iagttagelser/observationer, Læringshistorier Månedlige nyhedsbreve Daglige opslag om dagens aktiviteter Barnets bog, Foto, Iagttagelser/observationer, Læringshistorier Månedlige nyhedsbreve Daglige opslag om aktiviteter Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, LP, SMTTE, TRAS Brugertilfredshedsundersøgelser, LP, SMTTE, TRAS 8

9 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng At barnet formår at udvise respekt for sig selv At barnet bliver bevidst om egne styrker og svagheder At barnet kan håndtere egne følelser og behov At barnet oplever glæde ved samvær med andre At barnet udvikler selvværd ved, at det lærer at tro på sig selv og kan lide sig selv At barnet får udviklet gode stærke relationer til voksne og andre børn i børnehaven, så det kan føle sig trygt. At barnet lærer at mestre ny viden At barnet formår at udvise respekt for sig selv At barnet bliver bevidst om egne styrker og svagheder At barnet kan håndtere egne følelser og behov At barnet oplever glæde ved samvær med andre At barnet udvikler selvværd ved, at det lærer at tro på sig selv og kan lide sig selv At barnet får udviklet gode stærke relationer til voksne og andre børne i børnehaven, så det kan føle sig trygt At barnet lærer at mestre ny viden Mål At barnet udviser respekt for sig selv og andre At barnet udviser empati At barnet er trygt og føler sig som en del af stedet At barnet udviser glæde og sorg At barnet lærer at mestre nye færdigheder og viden. At barnet udviser respekt for sig selv og andre At barnet udviser empati At barnet er trygt og føler sig som en del af stedet At barnet udviser glæde og sorg At barnet lærer at mestre nye færdigheder med udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling. Tiltag 1. Tiltag: At vi hjælper barnet med at sætte ord på handlinger 2. Tiltag: At vi stoler på børnene og har tillid til deres egne vurderinger 3. Tiltag: At vi giver dem konkrete valg, så de er medbestemmende i deres hverdag 4. Tiltag: At vi som voksne er i stand til at se verden med udgangspunkt i barnets perspektiv 5. Tiltag: Alle børn har en voksen, der har et særligt ansvar for at vide, hvordan barnet trives og udvikles 9

10 1. Tiltag: At vi hjælper barnet med at sætte ord på handlinger 2. Tiltag: At vi stoler på børnene og har tillid til deres egne vurderinger 3. Tiltag: At vi giver dem konkrete valg, så de er medbestemmende i deres hverdag 4. Tiltag: At vi som voksne er i stand til at se verden med udgangspunkt i barnets perspektiv 5. Tiltag: Alle børn har en voksen, der har et særligt ansvar for at vide, hvordan barnet trives og udvikles Tegn 1. Tegn: At børnene udvikler deres personlighed 2. Tegn: At børnene ër aktive og konstruktive 3. Tegn: At børnene er glade og trygge 4. Tegn: At børnene kan søge hjælp og udtrykke deres behov 5. Tegn: At børnene kan sætte grænser, når der er behov for det 1. Tegn: At børnene udvikler deres personlighed 2. Tegn: At børnene er aktive og konstruktive 3. Tegn: At børnene er glade og trygge 4. Tegn: At børnene kan søge hjælp og udtrykke deres behov 5. Tegn: At børnene kan sætte grænser, når der er behov for det 10

11 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng I dagligdagen har vi stor fokus på de uformelle læringsfællesskaber og de formelle læringsmiljøer, da de har betydning både for børnenes personlige udvikling og udviklingen af de sociale kompetencer. De yngste børn leger sammen men ofte i kortvarige intervaller, hvor de spejler sig i hinanden, efterligner og lærer noget om sig selv og andre. De kan have svært ved at udtrykke ønsker og behov, særligt i konfliktfyldte situationer, og vi ser det som en vigtig opgave at hjælpe og vejlede dem i konflikterne samt at styrke deres sprog, så de kan få ord på det, der frustrerer dem. Vi er meget opmærksomme på, at børn med særlige behov, kan have særligt brug for støtte i legen og omgangen med andre børn. Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, så de kan få succesoplevelser. I de tilfælde hvor vi skønner, der er brug for eksternt samarbejde, søger vi hjælp hos talepædagoger, pædagogisk psykologisk rådgivning mm. Mål At børnene udviser empati og omsorg overfor andre At børnene kan danne venskaber At børnene får kendskab til demokratiske værdier At børnene udviser rummelighed og respekt overfor forskelligheder At børnene kan håndtere konflikter At børnene udviser empati og omsorg overfor andre At børnene kan danne venskaber At børnene får kendskab til demokratiske værdier At børnene udviser rummelighed og respekt overfor forskelligheder At børnene kan håndtere konflikter Tiltag 1. Tiltag: Holde samlinger på de enkelte stuer, hvor vi lærer at lytte, give tid til hinanden 2. Tiltag: Inddrager hensynsfuldhed og rummelighed i samvær 3. Tiltag: At have aktiviteter i de mindre grupper, sammen med børnenes primær voksne 4. Tiltag: At børnene lærer at håndtere konflikter gennem guidning i konkrete situationer 5. Tiltag: Vi bruger Lp- modellen, Trin for Trin og Mobbekassen 1. Tiltag: Holde samlinger på de enkelte stuer, hvor vi lærer at lytte, give tid til hinanden 2. Tiltag: Inddrager hensynsfuldhed og rummelighed i samvær 3. Tiltag: At have aktiviteter i de mindre grupper, sammen med børnenes primær voksne 4. Tiltag: At børnene lærer at håndtere konflikter gennem guidning i konkrete situationer 5. Tiltag: Vi bruger Lp- modellen, Trin for Trin og Mobbekassen 11

12 Tegn 1. Tegn: At barnet indgår i fællesskabet 2. Tegn: At barnet har empati, kan hjælpe andre børn der er kede af det og ikke holder andre udenfor 3. Tegn: At barnet kan være igangsættende i legen 4. Tegn: At barnet danner nye relationer med andre børn og voksne 5. Tegn: At barnet lytter til andre 1. Tegn: At barnet indgår i fællesskabet 2. Tegn: At barnet har empati, kan hjælpe andre børn der er kede af det og ikke holder andre udenfor 3. Tegn: At barnet kan være igangsættende i legen 4. Tegn: At barnet danner nye relationer med andre børn og voksne 5. Tegn: At barnet lytter til andre 12

13 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Musik, sang og sanglege er på en sjov og legende måde med til at udvikle børnenes sociale, sproglige, personlige og motoriske kompetencer. Vi taler om børnenes oplevelser i weekenden, læser bøger, spiller spil, fortæller historier, synger, laver sanglege og små skuespil, klapper rim og remser. Vi laver også sjove mundmotoriske øvelser, i form af historien om Tue Tunge, sprogspil og sjove pusterørsøvelser. Vi har januar 2012 fået IPads, hvor vi har indlagt udvalgte læringsspil. Vi prioriterer også at skabe bevidsthed omkring brug af antonymer, synonymer, sammensatte ord, dialogisk læsning og temaer med udgangspunkt i børnenes oplevelser. Fra oktober 2013 til marts 2014, er vi med i et sprogligt forskningsprojekt: Spell Yderligere informationer om Spell, er tilgængelig på vores hjemmeside: Musik, sang og sanglege er på en sjov og legende måde med til at udvikle børnenes sociale, sproglige, personlige og motoriske kompetencer. Vi taler om børnenes oplevelser i weekenden, læser bøger, spiller spil, fortæller historier, synger, laver sanglege og små skuespil, klapper rim og remser. Vi laver også sjove mundmotoriske øvelser, i form af historien om Tue Tunge, sprogspil og sjove pusterørsøvelser. Vi har januar 2012 fået IPads, hvor vi har indlagt udvalgte læringsspil. Vi prioriterer også at skabe bevidsthed omkring brug af antonymer, synonymer, sammensatte ord, dialogisk læsning og temaer med udgangspunkt i børnenes oplevelser. Fra oktober 2013 til marts 2014, er vi med i et sprogligt forskningsprojekt Yderligere informationer om Spell, er tilgængelig på vores hjemmeside: Mål At udvikle og styrke børnenes ordforråd At børnene tilegner sig og formår at anvende forskellige udtryksformer At udvikle børnenes kompetencer til at udtrykke sig At børnene har rammer, hvor de kan udvikle deres interesse for bogstaver, tal og symboler At udvikle og styrke børnenes ordforråd At børnene tilegner sig og formår at anvende forskellige udtryksformer At udvikle børnenes kompetencer i at udtrykke sig At børnene har rammer, hvor de kan udvikle deres interesse for bogstaver, tal og symboler 13

14 Tiltag 1. Tiltag: At have læsegrupper, hvor vi har dialogisk læsning, rim og remser, digter historier m.m. 2. Tiltag: At spille spil, herunder IPads, hvor sproget er i fokus 3. Tiltag: At holde fællessamlinger, hvor børnene lærer at udtrykke sig i større forsamlinger 4. Tiltag: At låne bøger på biblioteket, og at børnehaven selv har en stor bogsamling 5. Tiltag: At børn og forældre kan låne bøger med hjem fra børnehaven 1. Tiltag: At have læsegrupper, hvor vi har dialogisk læsning, rim og remser, digter historier m.m. 2. Tiltag: At spille spil, herunder IPads, hvor sproget er i fokus 3. Tiltag: At holde fællessamlinger, hvor børnene lærer at udtrykke sig i større forsamlinger 4. Tiltag: At låne bøger på biblioteket, og at børnehaven selv har en stor bogsamling 5. Tiltag: At børn og forældre kan låne bøger med hjem fra børnehaven Tegn 1. Tegn: At barnet kan give udtryk for egne behov 2. Tegn: At barnet kan udtrykke sig i samlinger 3. Tegn: At barnet kan genfortælle hændelser 4. Tegn: At barnet viser glæde ved, at det kan kommunikere med andre 5. Tegn: At barnet begynder at bruge tegn, tal, begreber, symboler og bogstaver 1. Tegn: At barnet kan give udtryk for egne behov 2. Tegn: At barnet kan udtrykke sig i samlinger 3. Tegn: At barnet kan genfortælle hændelser 4. Tegn: At barnet viser glæde ved, at det kan kommunikere med andre 5. Tegn: At barnet begynder at bruge tegn, tal, begreber, symboler og bogstaver 14

15 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Kroppen er grundlaget for børnenes fysiske og psykiske sundhed. Vi ser det som betydningsfuldt, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, samt glæde ved at være i bevægelse. I dagligdagen lægger vi vægt på at styrke børns fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Kroppen er grundlaget for børnenes fysiske og psykiske sundhed. Vi ser det som betydningsfuldt, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, samt glæde ved at være i bevægelse. I dagligdagen lægger vi vægt på at styrke børns fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Mål At børnene finder fysisk glæde ved at bruge deres kroppe, både finmotorisk og grov motorisk At børnene lærer at spise sundt At børnene lærer at finde ro til afslapning At børnenes motoriske udvikling bliver stimuleret, ved at vi arbejder med forskellige bevægelsesaktiviteter At børnene finder fysisk glæde ved at bruge deres kroppe, både finmotorisk og grov motorisk At børnene lærer at spise sundt At børnene lærer at finde ro til afslapning At børnenes motoriske udvikling bliver stimuleret, ved at vi arbejder med forskellige bevægelsesaktiviteter Tiltag 1. Tiltag: Vi har pædagogisk idræt 2. Tiltag: Vi har tema- uger der omhandler motion 3. Tiltag: Vi tager på ture i skoven og nærområdet 4. Tiltag: Vi har afslapning i 20 min. flere gange om ugen, til afslappende musik 5. Tiltag: Vi leger på vores legeplads hver dag, cykler, løber kravler i træer m.m. 1. Tiltag: Vi har pædagogisk idræt 2. Tiltag: Vi har tema- uger der omhandler motion 3. Tiltag: Vi tager på ture i skoven og nærområdet 4. Tiltag: Vi har afslapning i 20 min. flere gange om ugen, til afslappende musik 5. Tiltag: Vi leger på vores legeplads hver dag, cykler, løber kravler i træer m.m. 15

16 Tegn 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at bevæge sig 2. Tegn: At børnene er fysisk aktive i deres lege 3. Tegn: At de udfordrer sig selv i fysiske aktiviteter 4. Tegn: At de har større viden om deres krops funktioner 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at bevæge sig 2. Tegn: At børnene er fysiske aktive i deres lege 3. Tegn: At de udfordrer sig selv i fysiske aktiviteter 4. Tegn: At de har større viden om deres krops funktioner MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Vi lægger vægt på at børnene oplever, sanser, undrer sig, eksperimenterer og gør sig erfaringer i naturen. I løbet af året har vi flere naturtemaer, hvor børnene tilegner sig viden og praktisk erfaring. Vi har f.eks. bondegårds tema, hvor vi besøger en bondegård, så- og plantetema, insekt- og dyretema og tema om årstiderne. På vores ugentlige skovture nyder vi de åbne vidder, hyggelige kroge og årstidernes skifte. Vi lægger vægt på at børnene oplever, sanser, undrer sig, eksperimenterer og gør sig erfaringer i naturen. I løbet af året har vi flere naturtemaer, hvor børnene tilegner sig viden og praktisk erfaring. Vi har f.eks. bondegårds tema, hvor vi besøger en bondegård, så- og plantetema, insekt- og dyretema og tema om årstiderne. På vores ugentlige skovture nyder vi de åbne vidder, hyggelige kroge og årstidernes skifte. Mål At børnene oplever glæde og frihed ved at være i naturen At børnene får lærerige oplevelser i naturen At børnene får kendskab til naturfænomener At børnene lærer at færdes i naturen og gøre sig deres erfaringer At børnene respekterer naturens ressourcer og værdier gennem hensigtsmæssig adfærd 16

17 At børnene oplever glæde og frihed ved at være i naturen At børnene får lærerige oplevelser i naturen At børnene får kendskab til naturfænomener At børnene lærer at færdes i naturen og gøre sig deres erfaringer At børnene respekterer naturens ressourcer og værdier gennem hensigtsmæssig adfærd Tiltag 1. Tiltag: Vi har temauger om naturen, hvor børnene får viden og praktisk erfaring. 2. Tiltag: Vi bruger naturmaterialer til at udfolde os kreativt 3. Tiltag: Vi laver mad på bål 4. Tiltag: Vi har ugentlige turdage i skoven m.m. 5. Tiltag: Vi gennemgår de forskellige årstider 1. Tiltag: Vi har temauger om naturen, hvor børnene får viden og praktisk erfaring. 2. Tiltag: Vi bruger naturmaterialer til at udfolde os kreativt 3. Tiltag: Vi laver mad på bål 4. Tiltag: Vi har ugentlige turdage i skoven m.m. 5. Tiltag: Vi gennemgår de forskellige årstider Tegn 1. Tegn: Børnene undrer sig og stiller opklarende spørgsmål til naturfænomener 2. Tegn: Børnene viser tryghed og glæde ved at være ude i naturen 3. Tegn: Børnene iagttager og udforsker på egen hånd, på baggrund af tilegnet viden 4. Tegn: Børnene værdsætter og viser respekt for naturen 1. Tegn: Børnene undrer sig og stiller opklarende spørgsmål til naturfænomener 2. Tegn: Børnene viser tryghed og glæde ved at være ude i naturen 3. Tegn: Børnene iagttager og udforsker på egen hånd, på baggrund af tilegnet viden 4. Tegn: Børnene værdsætter og viser respekt for naturen 17

18 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Vi ser det som betydningsfuldt, at give børnene gode kreative oplevelser og har derfor igennem mange år bestræbt os på at skabe en børnehave, der baserer sig på kreativitet til styrkelse af bl.a. udtryksformer som kommunikativt redskab. Det kommer til udtryk i form af sang, musik, teater, billedkunst og kreative projekter. Som en naturlig udvikling af børnehavens værdigrundlag sætter vi mere fokus på kunst i dens bredeste forstand. Vi ser det som betydningsfuldt, at give børnene gode kreative oplevelser og har derfor igennem mange år bestræbt os på at skabe en børnehave, der baserer sig på kreativitet til styrkelse af bl.a. udtryksformer som kommunikativt redskab. Det kommer til udtryk i form af sang, musik, teater, billedkunst og kreative projekter. Som en naturlig udvikling af børnehavens værdigrundlag sætter vi mere fokus på kunst i dens bredeste forstand. Mål At børnene får en bred vifte af kulturelle oplevelser, såsom teater, musik og andre kunstneriske projekter At børnene kreerer deres egne kunstprodukter, og udtrykker sig igennem dette At børnene lærer kulturelle steder at kende i Hadsten og de større omkringliggende byer At børnene får kendskab til vores samfunds højtider, traditioner og værdier At børnene får en bred vifte af kulturelle oplevelser, såsom teater, musik og andre kunstneriske projekter At børnene kreerer deres egne kunstprodukter, og udtrykker sig igennem dette At børnene lærer kulturelle steder at kende i Hadsten og de større omkringliggende byer At børnene får kendskab til vores samfunds højtider, traditioner og værdier Tiltag 1. Tiltag: Vi besøger de kulturelle steder i Hadsten og de omkringliggende større byer 2. Tiltag: Vi giver børnene teater- og musikoplevelser 3. Tiltag: Vi introducerer børnene for forskellige traditioner i løbet af kalenderåret. 4. Tiltag: Vi laver forskellige kreative tiltag, og lægger vægt på processen 5. Tiltag: Vi lærer børnene madkultur 18

19 1. Tiltag: Vi besøger de kulturelle steder i Hadsten og de omkringliggende større byer 2. Tiltag: Vi vil give børnene teater- og musikoplevelser 3. Tiltag: Vi introducerer børnene for forskellige traditioner i løbet af kalenderåret. 4. Tiltag: Vi laver forskellige kreative tiltag, og lægger vægt på processen 5. Tiltag: Vi lærer børnene madkultur Tegn 1. Tegn: At børnene fordyber sig og er interesserede i at udtrykke sig kunstnerisk 2. Tegn: At børnene giver udtryk for at de kender til højtider og traditioner 3. Tegn: At de har erfaringer fra forskellige former for teater og musik 4. Tegn: At de er interesseret i andre sprog og kulturer 1. Tegn: At børnene fordyber sig og er interesserede i at udtrykke sig kunstnerisk 2. Tegn: At børnene giver udtryk for at de kender til højtider og traditioner 3. Tegn: At de har erfaringer fra forskellige former for teater og musik 4. Tegn: At de er interesseret i andre sprog og kulturer 19

20 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I Hadsten Børnehave har vi arbejdet meget procesorienteret med Børnemiljøvurderingen, og været gennem følgende faser: 1. Kortlægningsfase 2. Fortolkningsfase 3. Valgt og beskrevet fokuspunkter 4. Lavet en handleplan Vi har vi brugt følgende metoder til at finde børnenes perspektiv: Spørgeskema: Hvordan har du det i børnehaven? Børneinterviews med de 4-5 år årige Relations skemaer Venskabsskemaer Rundgangsskema til lokalevurdering Vi har endvidere valgt at se på forælderens perspektiv på børnemiljøet på to niveauer: Bestyrelsen har fået en introduktion til Børnemiljøloven og meningen bag denne. På et bestyrelsesmøde har vi debatteret hvilke prioriteringer forældrebestyrelsen har omkring børnemiljø. På forældremøderne er forældrene blevet løbende orienteret om vores BMV-forløb, og der er også udleveret skriftligt materiale om vores valg af fokusemner. Som personale har vi lagt op til, at forældrene gerne må komme med deres mening om børnemiljøet. Mål med arbejdet med børnemiljø Vores mål er at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring, ved at inddrage de tre perspektiver i børnemiljøet, det psykiske, fysiske og æstetiske. Tiltag i arbejdet med børnemiljø 1. Tiltag: Fokus på børnenes venskaber og drilleri. To uger om året har vi antimobbe-tema 2. Tiltag: Større grad af børnemedbestemmelse i hverdagen 3. Tiltag: Indsats for og bevidsthed omkring håndhygiejne gennem eksempelvis temaer 4. Tiltag: Vi har indrettet børnehaven, så vi har små rum og hyggelige kroge 5. Tiltag: Vi arbejder løbende med empati, ved hjælp af "Trin for Trin" materialet Tegn i arbejdet med børnemiljø 1. Tegn: At børnene er åbne overfor nye legerelationer 2. Tegn: At børnene kan udtrykke deres ønsker i forskellige sammenhænge 3. Tegn: At børnene viser skærpet opmærksomhed bevidsthed om hygiejne 4. Tegn: At børnene kan finde et roligt hjørne til leg, fordybelse og fysisk aktivitet 5. Tegn: At børnene viser en inkluderende og empatisk adfærd 20