Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering..."

Transkript

1 Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Fjerritslev Skole Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering... 3 Afsluttende bemærkninger... 5 Ledelsesgrundlag i Jammerbugt Kommune skoleledere, Undervisning & Fritid... 7 Skolelederens overordnede ansvar... 9 Kompetenceudvikling og ledersparring Opfølgning på Kvalitetsrapport Bilag 1- Interview af formand og næstformand i Børne- og Familieudvalget Bilag 2 - Interview af repræsentanter for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen på Fjerritslev Skole Bilag 3 - Interview af ledelsesteamet på Fjerritslev Skole i forbindelse med ansættelse af skoleleder på Fjerritslev Skole... 16

2 Baggrund Skolelederen på Fjerritslev Skole har valgt, at gå på pension efter at have virket som overordnet skoleleder fra 2006 til juni Vi står overfor at skulle ansætte en ny skoleleder pr. 1. august 2014 og for at kvalificere grundlaget for ansættelse har vi i skolevæsnet valgt at lade dette være anledningen til at skabe fælles opmærksomhed mod vigtige forhold i den videre udvikling og ledelse af Fjerritslev Skole. De involverede parter, skolebestyrelse, medarbejdere, ledelsesteamet, forvaltning og politikere ser det som et yderst centrale opgave, at ansætte en skoleleder der kan begå sig i et komplekst og spændende område, hvor sikker drift er forudsætningen og pædagogisk ledelse og udvikling nødvendig. Processen, som ligger forud for nærværende forventningsgrundlag har bestået i, at der har været afholdt et temamøde den 7. maj 2014, hvor hensigten med var at få flere af de implicerede parter inddraget i processen omkring ansættelse af en kommende leder. Temamødet skulle give anledning til at få skabt større opmærksomhed om betydningen af ledelse og efterfølgende få kvalificeret grundlaget for ansættelse af en ny leder. Temamødets oplæg og drøftelser skabte ikke nødvendigvis enighed, men forhåbentlig et bedre og bredere grundlag for ansættelse af en leder med relevante kompetencer til skolen. Forinden temamødet har forskellige interessenter i skolevæsnet gennem interview bidraget med synspunkter på forventninger til den fremtidige skoleleder på Fjerritslev Skole. Nærværende forventningsgrundlag er udarbejdet på baggrund af temamødet den 7. maj samt efterfølgende drøftelser i skolebestyrelsen og forvaltningen. Endvidere er der medtaget uddrag af skolepolitikken i Jammerbugt Kommune, hvor forventninger til skoleledelse er beskrevet. Afslutningsvis er der i forventningsgrundlaget beskrevet nogle særlige forhold, der angår den ledelsesmæssige opmærksomhed på at arbejde med udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske kompetence til at inkludere flere elever og børn i skolen. Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder I relation til hensigten med aftenen, som fremgår af invitationen, blev aftenens arbejde organiseret i 3 sessioner med strukturerede samtaler i de 12 grupper sammensat af repræsentanter fra bestyrelse, ledelse og medarbejdere på tværs af afdelinger og arbejdsfællesskaber. Første session foregik i form af oplæg om centrale teoretiske afsæt for forståelse af ledelsesopgaven i tiden, anden session lagde op til individuelle refleksioner og drøftelser på baggrund af gennemførte interviews med Børne og Familieudvalgsmedlemmer, skolebestyrelses-medlemmer, ledelsesteam og udvalgte medarbejdere. Tredje session indeholdt en proces med fremlæggelse af individuelle synspunkter på spørgsmålene om ledelsesmæssige udfordringer og forventninger til en kommende leder struktureret i en cirkelsamtale. Oplæg og arbejdsformer i de 3 sessioner fremgår af skriftligt oplæg til aftenen. 2

3 Konsulentens sammenfatning og vurdering Processen er et mål i sig selv Der er aftenen igennem en god stemning, fint engagement og god arbejdsdisciplin. De strukturerede samtaler på baggrund af interviews, drøftelser og af den enkeltes synspunkter foregår som planlagt. I forhold til aftenens hensigt er det et mål i sig selv, at give anledning til at få skabt større fælles opmærksomhed om betydningen af ledelse og få lyttet til hinandens synspunkter på lokale og kommunale udfordringer for den kommende leder. Gruppernes tilbagemeldinger I ledelseslitteraturen skelnes ofte mellem den pædagogiske del af ledelsesopgaven, den personalemæssige, den økonomisk/administrative og den eksterne/politiske og offentlige del af opgaven. Opgaverne må naturligvis ses i et samspil. Set i det perspektiv er der i tilbagemeldingerne markant fokus på den pædagogiske og personalemæssige del af ledelsesopgaven. Forstået på den måde, at der synes at være udbredt enighed om - eller anerkendelse af - at lederen skal holde fokus på vedligeholdelse af indsatsen for mere funktionelle team, støtte til inklusionsopgaven, styrkelse af det faglige niveau, implementering af reformen og arbejdstidsreglerne og få økonomien tilpasset de faktiske betingelser og muligheder, men at det i høj grad bør ske gennem ledelse af interne processer og et tættere samarbejde med medarbejderne. En fællesnævner for indholdet i de mange referater fra grupperne kunne lyde således: At sætte dagsordenen, at få medarbejderne til at koble sig på de respektive indsatser, at støtte implementeringen, at udfordre den enkelte, at motivere, at uddelegere og samarbejde om løsninger og skabe fællesskab mellem medarbejdere, afdelinger og enheder gennem en synlig, empatisk og anerkende ledelsesstil. En af grupperne skriver det således: Ledelsesmæssige udfordringer: skabe en fællesskabsfølelse i hele institutionen, vi-kultur fokus på fyldestgørende kontekstafklaring, så hele personalegruppen kobler sig på dagsordenen, ikke kun vigtigt HVOR vi skal hen, men i høj grad også HVORFOR!!! fokus på teamet som bærende enhed - herunder ønsket om begrænsning af teamets administrative opgaver og i stedet øget fokus på kerneopgaven - undervisningen og udviklingen af denne (jvf. det tidligere nævnte faglige niveau) skabe nærhed og tryghed på en KÆMPESTOR arbejdsplads uddelegering af relevante fagopgaver øget fokus på inklusion øget fokus på implementering af ny reform og arbejdstidsregler meget vigtigt med synlighed overfor elever og forældre 3

4 Personlige og faglige kompetencer: tillid og opbakning til personalet- VIGTIGST - gode relationer tro på, at de ansatte gør deres bedste motivere ved hjælp af gulerod og ikke pisk/kontrol empatisk, anerkendende og have fokus på arbejdsmiljø og trivsel turde lede og vedkende sig sit pædagogiske ansvar skabe balance mellem udvikling og uddybning - ro til at videreudvikle vigtigt at udstråle faglig, pædagogisk, didaktisk og menneskelig kompetence En anden gruppe skriver: Største ledelsesmæssige udfordringer: ansvar for, at der bliver skabt tillid mellem medarbejdere og ledelse at skabe tryghed for medarbejderne og have forståelse for, at forandring skaber utryghed at inddrage medarbejderne sætte den nye skolelov i gang uden selv at have været med i den indledende proces at kunne favne alle grupper at værdigrundlag og dagligdag hører sammen Personlige og faglige kompetencer: besidde store sociale kompetencer sætte en faglig og didaktisk retning stor pædagogisk viden have livserfaring være færdiguddannet leder personlig gennemslagskraft skal kunne håndtere andres vrede stille krav og give støtte til medarbejdere, elever og forældre En tredje gruppe skriver at følgende kompetencer er vigtige: synlighed Give sig tid til at vise sig Kunne slå igennem med beslutninger Økonomisk styring Være lyttende At kunne tale med forældrene, så alle forstår det Udvise tillid og tryghed Have et positivt menneskesyn Empatisk Pædagogisk kendskab/evner Fagligt og pædagogisk velfunderet, så vi føler os som en skole og ikke en virksomhed. (Pølsefabrik) At kunne få øje på den enkeltes behov (både faglige, sociale og personlige) At have øje for den enkeltes kompetencer og dermed få det bedste ud af hver enkelt. 4

5 De økonomiske og administrative del af ledelsesopgaven nævnes mere sporadisk af enkelte grupper. Her gengives nogle enkelte formuleringer: Måske mangler der gennemtænkning af problemstillinger i forhold til økonomi. Langsigtede økonomiske prioriteringer/planer. Overblik over økonomi og pædagogiske processer Få drift / dagligdag til at fungere Den eksterne del af ledelsesopgaven nævnes med ord som: Meget vigtigt med synlighed overfor elever og forældre Brande skolen Skal VILLE alle medarbejdere / børn / forældre / det omkringliggende samfund Synlighed overfor alle interessenter Bidrage til hele kommunens skolevæsen Delegering og værdsættelse af den samlede medarbejdergruppe indgår i flere af tilbagemeldingerne: Uddelegere til afdelingsledere Ledelse og samarbejde på tværs af afdelinger Bevidst om at han ikke alene kan trække læsset (medledelse) Husk at anerkende TAP Værdsætte servicepersonalet Et bearbejdet referat af de gennemførte interviews med udvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer, ledelsesteam og teamfacilitatorer vedhæftes som bilag. Det er min og mindst én af gruppernes opfattelse, at de indeholder væsentlige elementer til forståelse af de ledelsesmæssige udfordringer. Gruppe skriver efter arbejdet med interview-referaterne: Vi siger det samme med forskellige ord. Afsluttende bemærkninger I forhold til de indkomne tilbagemeldinger er det vigtigt at ansætte en leder med kompetence i forhold de pædagogiske opgaver og udfordringerne med at få personalet koblet på den udvikling. Skolen har brug for en leder, der tager hånd om personalet i forhold til skolens kerneopgave- alle børns læring. Det vil være vigtig i ansættelsesproceduren at spotte de pædagogiske, ledelsesfaglige og mere personlige kompetencer i forhold de opgaver. 5

6 Skoleledelse (uddrag af skolepolitikken) - vi vil skabe en skoleledelse, der - i samarbejde med skolebestyrelsen - udvikler overordnede strategier for skolens udvikling og som har fokus på ledelse af læring Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skoleledelse omfatter pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Pædagogisk ledelse og personaleledelse er de to kerneaspekter af ledelsens opgave med at lede læring i skolen læringsledelse. Læringsledelse handler om, at skoleledelsen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Det skal ske på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledninger samt de mål og rammer, politikerne i kommunen har vedtaget. I den fireårige periode denne skolepolitik er gældende, skal skoleledelsen have fokus på, hvordan skolen som organisation udvikler sin kompetence til at løse sin kerneopgave. Læringsledelse foregår således på flere niveauer ledelse af læring i spændet mellem ledelse og medarbejdere, ledelse af læring i kollegiale sammenhænge og ledelse af læring i spændet mellem den professionelle og barnet/den unge. Et særligt forhold, der skal have ledelsesmæssig opmærksomhed er udviklingen at et funktionelt teamsamarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling teamsamarbejdet. I Jammerbugt Kommune ønsker vi ledere, der er velkvalificerede. Det er vigtigt, at kommunens skoleledere overordnede og afdelingsledere - har eller får en diplomuddannelse i ledelse. Vi forventer, at vores skoleledere: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Vi vægter samarbejdet mellem skoleledelsen og skolebestyrelserne højt. Derfor har vi politisk vedtaget at give forældrene meget indflydelse i de enkelte bestyrelser. Skolen er blevet en stor og kompleks organisation. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne er medvirkende til at formulere fælles mål og værdier for den enkelte skole inden for rammerne af denne overordnede skolepolitik. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for et godt og fremadrettet samarbejde, der er baseret på gensidig tillid og kommunikation. 6

7 Ledelsesgrundlag i Jammerbugt Kommune skoleledere, Undervisning & Fritid Når du beskæftiger dig med ledelse i Jammerbugt Kommune, er det grundlag, som du udøver ledelse på baggrund af et væsentligt forhold at være bevidst som. Dette grundlag udtrykker og beskriver noget om, hvad god ledelse er i Jammerbugt Kommune. Grundlaget skulle ligeledes være udtryk for tydelighed i de forventninger der er til dig som leder. Krav og forventninger 1. Du påtager dig ansvaret for at de politiske og administrative beslutninger føres ud i livet Du sikrer at love og bekendtgørelser overholdes. Du sikrer at der arbejdes målrettet med de politiske fastsatte mål, og at der følges op på ændringer i grundlaget. 2. Du signaler retning og udvikler en lydhør samt forandringsparat organisation Du står forrest og sikrer gennem kommunikation og information at alle i skolen ved hvad opgaven er og hvordan den løses. Der sættes fokus på hvordan I bruger jeres ressourcer bedst og hvordan I prioriterer opgaverne. 3. Du involverer medarbejderne, sætter fokus på personaleledelse og er i dialog med medarbejderne om deres udvikling og trivsel Som leder af skolens ledelsesteam har du fokus på teamets udvikling og er eksemplarisk i forhold til at skabe kultur for refleksion over den ledelsesmæssige praksis på skolen. Som afdelingsleder medvirker du til i skolens ledelsesteam til at udvikle en kultur for refleksion i forhold til den ledelsesmæssige praksis og ledelsesteamets udvikling. Du er i stadig dialog med dine medarbejdere og opgaveløsninger du afholder MUS; MED møder og laver opfølgning på APV. 4. Du påtager dig ansvaret for faglig udvikling, økonomi, personale og bygninger mm. Du sikrer at I arbejder målrettet med skoleudviklingsplanen som et ledelsesmæssigt redskab til at holde fokus på skolens udviklingsprocesser, samt dokumentation og evaluering her af. Du har fokus på den ledelsesmæssige opgave i spændet mellem de økonomiske rammer og vilkår samt en faglig kompetent opgaveløsning. 7

8 5. Du og din nærmeste chef afklarer ledelsesrummet og sikrer gensidig sparring Du træffer daglige beslutninger. Du husker at bede om hjælp hvis det bliver nødvendigt. Du får opbakning i svære situationer. Du kender din kompetence og får feedback på din ledelsesmæssige opgavevaretagelse i forbindelse med medarbejder udviklingssamtalen. 6. Du sikrer at der er fokus på mål og resultater Du arbejder målrettet med at skabe en evalueringskultur på din Skole. Du arbejder struktureret med fokusområderne i din skoleudviklingsplan som en del af aftalestyring 7. Du er forpligtet til at træffe de nødvendige beslutninger også vanskelige og upopulære Du håndterer omplaceringer, interne omrokeringer og afskedigelser. Du håndterer de svære samtaler enten alene eller får hjælp til det. 8. Du opfatter dig selv som en del af kommunens samlede ledelse Du tænker i helheder og arbejder herefter. Du deltager aktivt i ledermøder og fællesledermøder 9. Du sikrer, at din organisation tænker i helheder, ser på ressourceanvendelsen i sin helhed og skaber sammenhæng for borgerne Du skaber en VI kultur i stedet for en DEM og OS kultur. Du sikrer personalets loyalitet overfor udmeldte beslutninger. Du arbejder både med et borger/bruger- og et professionsperspektiv i din opgaveløsning. 10. Du praktiserer ledelsesgrundlaget (værdierne) i det daglige arbejde Du får jeres mål gjort operationelle og omsætter ledelsesgrundlag samt værdier i jeres praksis. Du fokuserer på løsninger frem for barrierer og forhindringer. 8

9 Skolelederens overordnede ansvar Skolelederen har mange opgaver at varetage og mange arenaer at udøve sit ansvar indenfor. Nedenstående beskrivelse er nogle væsentlige forhold som skolelederen forventes at udøve ledelse i forhold til. Det er skolelederens ansvar at: Skolens virksomhed planlægges, gennemføres, udvikles og evalueres i overensstemmelse med Folkeskoleloven, kommunale skolepolitiske mål og skolebestyrelsens principper. Sikre at de overordnede politiske og administrative beslutninger formidles og følges op. Sikre overblik over og sikkerhed omkring skolens økonomi og over den løbende planlægning og ressourceanvendelse Varetage den overordnede ledelse af skolen, herunder sikre, at der på alle områder indenfor givne ressourcer og politiske udmeldinger arbejdes fagligt og pædagogisk kompetent, driftssikkert og efter synlige fælles værdier og mål, så skolen kan matche og udvikle sig med omverdenens krav Den overordnede ledelse gennemføres i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes ledelsesgrundlag. Sikre helhed og sammenhæng i skolen fra de mindste til de største børn og forældre - i medarbejdergruppen og mellem medarbejdere og en velfungerende ledelse. Sikre fokus på en løbende udvikling af medarbejdere og lederes pædagogiske, faglige og samarbejdsmæssige kompetencer, herunder gennem udvikling af teamtankegang og et helhedspræget, rummeligt og fælles børnesyn. Endvidere fordres, at lederen indgår i den samlede skoleledergruppe i Jammerbugt Kommune og tager medansvar for udviklingen af det kommunale skolevæsen. Skolelederen må være indstillet på fælles kommunale initiativer i.f.t. uddannelse og kompetenceudvikling, indgå i netværksdannelse samt andre forhold, der har betydning for den enkelte skole og skolevæsnet. 9

10 Kompetenceudvikling og ledersparring I Jammerbugt Kommune vægter vi kompetent og dygtig lærer-, pædagog- og ledelsesarbejde, som en altafgørende forudsætning for at facilitere alle børns læring og udvikling. Vi ser kompetenceudvikling som en naturligt del af udviklingen af skolevæsnets og den enkelte skoles opgaveløsning. Skolens samfundsmæssige opgave med at sikre fundamentet for en god folkeskole er, at medarbejdere og ledere er godt klædt på til denne vigtige opgave. I perspektivet af reformen af Folkeskolen, som vi forventes at kunne efterleve intentionerne i, så fordrer det et altafgørende fokus på skolens kerneopgave elevens læring. Imidlertid har vi også erfaret, at uddannelse i sig selv ikke gør det. At udvikle kvaliteten i skolens opgaveløsning sker ikke bare ved at sende flere lærere og pædagoger på kurser og efteruddannelse. Ej heller ved at alle ledere har en lederuddannelse. Kompetenceudvikling i den daglige kontekst, hvor den daglige opgaveløsning genererer kompetenceudvikling, altså hvor vi bliver klogere og mere kompetente gennem vores arbejde og refleksioner over vores praksis, er et vigtigt fokus at have. Vores forståelse af kompetenceudvikling og den kompleksitet denne udfoldes i kan illustreres nedenfor: INDIVIDUEL - jeg E K S T E R N Fagkurser Linjefag Uddannelse Læring - kurser Team - diplom Ledelsesteam - kommunale teamfac. Netværk afd.ledere lederkonferencer I N T E R N KOLLEKTIV - vi Skolelederens fortsatte kompetenceudvikling kan ske på flere arenaer, hvoraf formelle uddannelser en mulighed, som forhåbentlig kan generere en mere kvalificeret refleksion over den daglige ledelsesmæssige praksis. Vi se nødvendigheden af at indgå i tætte ledernetværk i skolevæsnet, hvor kan få støtte og sparring på den ledelsesmæssige opgave. I erkendelse af at, ledernetværk ikke dække alle behov for skolelederen til at få sparring på sin ledelsesmæssige udfordring, vil den 10

11 kommende skoleleder skulle indgå i et forløb med en ekstern konsulent, som en støtte og sparring i den ledelsesmæssige opgave. I denne sammenhæng vil skolechefen indgå efter nærmere aftale mellem skoleleder og konsulent. Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011 Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har som opfølgning på kvalitetsrapporten for 2011 efter indstilling for forvaltning og skoleledere sat fokus på udvikling af skolernes teamsamarbejde. Der er iværksat et kommunalt udvikling forløb i efteråret 2012, hvor medarbejdere fra skolerne i Jammerbugt Kommune som en del af en diplomuddannelse i ledelse uddannes som teamfacilitatorer med henblik på at understøtte teamsamarbejdets udvikling på den enkelte skole. Teamfacilitatorernes opgave er i et tæt samspil med teammedlemmerne og skolens ledelse at medvirke til udvikling af mere funktionelle og fagligt forankrede team. Fjerritslev Skole har kontinuerligt haft medarbejdere på teamfacilitatoruddannelsen siden efteråret Det sidste hold i denne omgang på teamfacilitatoruddannelsen blev afsluttet i februar Uddannelsesforløbet er afsluttet med en eksamensopgave, hvor deltagerne bl.a. har foretaget en analyse af konteksten for udvikling af teamsamarbejdet det vil sige en analyse på deres egen skole. Uddannelsesforløbet har været organiseret som et rotationsprojekt, hvor deltagerne lærere og pædagoger har været væk fra egen skole i de fire uger uddannelsesforløbet har varet. Deltagerne har i uddannelsesforløbet indgået i netværk med henblik på både at understøtte kvaliteten i udbyttet af uddannelsesforløbet men ligeledes også får at kunne udveksle viden og erfaringer med deltagere fra andre skoler, hvor der er sat fokus på teamsamarbejdets udvikling. Som opfølgning på de to første forløb i teamfacilitatoruddannelsen er der i februar-marts 2013 foretaget interview med repræsentanter fra deltagerne på uddannelsesforløbene. Konklusionen på interviewene er, at indholdet i uddannelsesforløbet er yderst relevant og at formen med at kunne være koncentreret alene om uddannelse i en måned er en god måde at organisere efter- og videreuddannelse på. Endvidere har uddannelsesforløbet givet deltagerne nye perspektiver på skoleledelse og de udfordringer, som disse medfører. Tilbagemeldingerne er imidlertid også, at der fra teamfacilitatorernes side er klare og tydelige forventninger om, at lederne på de enkelte skoler følger op på strategien ved lokalt ledelsesmæssigt at have fokus på at understøtte teamsamarbejdets udvikling. Der er således nogle lokale ledelsesmæssige udfordringer, som efterfølgende påkalder sig opmærksomhed. Det forventes at den nye skoleleder har et særligt fokus på at udvikle skolens opgaveløsning med henblik på at flere elever inkluderes i skolen. Denne opgave forfølges bl.a. ved ledelsesmæssigt at have fokus på udvikling af teamsamarbejdet. 11

12 Bilag 1- Interview af formand og næstformand i Børne- og Familieudvalget Interview den 1. maj 2014 med Jens Jungersen og Ole Stavad Interviewer, Michael Stilling, skolechef De to interview er sammenfattet nedenfor med henblik på at give et samlet billede af forventningerne til en den kommende skoleleder på Fjerritslev Skole set i et politisk perspektiv. Interviewguide: Hvad ser du som værende vigtige fokuspunkter for den fortsatte udvikling af Fjerritslev Skole og skolevæsnet i Jammerbugt Kommune? - Hvad skal have særlig opmærksomhed? - Hvilke udfordringer? Sammenfatning: Den kommende leder skal kunne lede Fjerritslev Skole målrettet og med evnen til at involvere både medarbejdere, ledelsesteam, elever og forældre. Skolelederen skal se sig som en del af den samlede skoleledergruppe og bidrage til udviklingen af skolevæsnet i Jammerbugt Kommune. Den kommende skoleleder skal kunne sikre både drift, tilpasning og udvikling inden for de rammer, som gives i Jammerbugt Kommune, hvor styringen af økonomien forudsættes at være en selvfølge således, at det ledelsesmæssige fokus kan rettes mod kerneopgaven alles læring og udvikling. Skolereformen er et særligt forhold, men ligeledes de kommunale indsatsområder og mål er forhold at være opmærksom på. Eventuelle ændringer i skolestrukturen forudsættes den kommende leder at besidde kompetence til at kunne håndtere. At blive overordnet skoleleder for et skolecenter med flere undervisningssteder forudsættes den kommende leder at kunne skabe en involverende proces omkring, hvor fælles kultur og målrettethed er i fokus. 12

13 Hvilke udfordringer vil den kommende skoleleder står overfor i den videre udvikling af Fjerritslev Skole? Sammenfatning: Som kommende skoleleder er det vigtigt at være opmærksom på at kunne tænke i den lokale kontekst lokalsamfundet Fjerritslev men også være i stand til at se sig selv i den større kommunale sammenhæng. Man skal kunne færdes i og agere på flere forskellige arenaer samt have profil og karisma både i skolens interne virksomhed og i samspils relationer med samarbejdsparter uden for skolen. Hvilke personlige egenskaber, kompetencer og kvalifikationer skal den kommende skoleleder være i besiddelse af? Sammenfatning: Skolelederen på Fjerritslev Skole skal have stærke personlige kompetencer, og være god til at skabe relationer til andre mennesker i og uden for skolen. Skolelederen skal kunne lede mange medarbejdere og deres læring og udvikling. Den kommende skoleleder forventes at være solidt pædagogisk forankret og samtidigt være i stand til både analytisk og konkret operationelt at kunne agere tydeligt ledelsesmæssigt. Man må besidde stærke kommunikative kompetencer og være både strategisk og analytisk i sin måde at lede skolen på. Man skal kunne lede alles læring, elever, lærere og pædagoger samt afdelingsledere. Den 1. maj 2014 Michael Stilling 13

14 Bilag 2 - Interview af repræsentanter for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen på Fjerritslev Skole Mødedeltagere: Anders Henriksen, formand, Renè Hørup Rosenkrans Mogensen Helle Nørgaard Pedersen og Michael Stilling Interviewguide: Hvad ser du/i som værende vigtige fokuspunkter for den fortsatte udvikling af Fjerritslev Skole? 1. Den nuværende udvikling har været fin. Der skal være en fortsat udvikling, men det skal tage udgangspunkt i de fokuspunkter, der er sat i gang. Man skal sørge for, at der sker en forankring at allerede iværksatte tiltag. 2. Konsolidere de kendetegn, der er i de enkelte afdelinger. Videreudvikling frem for nytænkning. Der skal skabes sammenhæng mellem den udvikling, der har været. 3. Det skal opleves som en glidende overgang, når man går fra de enkelte afdelinger. 4. Imagepleje er igen vigtig. Relationerne til forældrene er vigtige i denne sammenhæng. Der opleves en stagnation lige nu. 5. Trivslen skal sikres for elever og lærere. Der skal sættes fokus på de gode historier, de skal fortælles til både forældre, elever og medarbejdere. 6. Der skal være fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte, da eleverne spejler sig i de nære voksne. Der skal være kvalitet, og det skal være et sted, hvor man kan lide at være. 7. Den faglige del er udfordret. Derfor skal der sættes øget fokus på at finde forklaringer på det nuværende niveau. Dette skal ændres det faglige niveau skal løftes. Man skal kunne stå inde for det faglige niveau. Man kan ikke acceptere det nuværende niveau. 8. Samarbejdet omkring f.eks. gymnasiet skal bibeholdes. Fjerritslev Skole skal være kendetegnet ved at være en åben skole. 9. Man skal være interesseret i at føre den nuværende udvikling videre. Hvilke udfordringer vil den kommende skoleleder står overfor i den videre udvikling af Fjerritslev Skole? 1. Sikker drift styr på økonomien. Tempoet må gerne gå lidt ned, bare der er styr på tingene. Man skal kunne fornemme, at trivslen på skolen er i orden. 2. Implementering af reformen og arbejdstidsreglerne. Disse 2 forhold skal landes sikkert. 3. Evne og vilje til at styre processen, specielt ang. de nye arbejdstidsregler. 14

15 Hvilke anbefalinger vil du give den kommende skoleleder, i forhold til skolens videre udvikling? 1. Være en synlig leder for at skabe legitimitet/aura til at ændre ved tingene skabe udviklingen. 2. Uddelegere ansvar til afdelingslederne. Gøre afdelingslederne bedre. 3. Synlighed overfor forældre ud at være på gangen, deltage i møder. Forældrene skal lære den nye skoleleder at kende. I starten handler det meget om at vise ansigt. Men samtidig skal man give rum til afdelingslederne. 4. Eleverne skal også kende skolelederen. Eleverne skal kunne fortælle den gode historie om skolelederen. Hermed lettes forældresamarbejdet. Hvilke personlige egenskaber, kompetencer og kvalifikationer skal den kommende skoleleder være i besiddelse af? 1. Være god til at kommunikere med forældre. Evne til at kommunikere på flere niveauer. Manglende evne skaber afstand. Man skal kunne tale i et sprog alle forstår. 2. I en tid hvor vi gerne vil inddrage forældre mere, så bliver kontakten til forældre vigtig. 3. Anerkender skolebestyrelsen som nogle, der har holdninger og meninger, og som gerne vil være med til at sætte retning/ præge udviklingen. Mere plads til medspil. 4. Kunne forstå og agere i den kontekst, man er i. Kan agere i de kommunale og nationale regler og tiltag, der kommer. 5. Skulle kunne referere til mange forskellige interessenter. 6. Være pædagogisk faglig dygtig. 7. Det skal være en leder, der kan se, hvor analysen skal sættes ind. 15

16 Bilag 3 - Interview af ledelsesteamet på Fjerritslev Skole i forbindelse med ansættelse af skoleleder på Fjerritslev Skole Mødedeltagere: Marianne Kraghede, Christina Hoe Larsen, Mette Vad Hansen. Helle Nørgaard Pedersen og Michael Stilling Interviewguide: Hvad ser du/i som værende vigtige fokuspunkter for den fortsatte udvikling af Fjerritslev Skole? 1. Teamets udvikling, det bidrager til at medarbejderne oplever en vi-kultur. Udvikling af de tværfaglige team. 2. Inklusionsopgaven skal italesættes på en god og ordentlig måde. Den anerkendende tilgang skal i højsædet. 3. Igangværende udviklingsopgaver skal videreudvikles. Teamsamarbejdet med fokus på læringsmål og evaluering. 4. Særlig opmærksomhed på afdelingernes profiler, sikre fortsat fremdrift. Holde gang i de gode processer, der er i gang. Stort fokus på teamsamarbejde i forhold til reformen. 5. Skabe tillid og tryghed hos medarbejderne. Arbejde videre på det eksisterende, det som virker. 6. Langsom ledelse medarbejderne skal være med. Bruge medarbejdernes kompetencer. Være god til at fornemme kulturen og medarbejdernes kompetencer. Ledelsesteamets behov: 1. Meget fokus på team ledelsesteamet skal være eksemplarisk/rollemodeller. Øverste skoleleder skal være synlig i undervisningen, i frikvartererne og på lærerværelserne. 2. Skolelederen skal skabe rammerne for at skabe refleksion over hvordan man bruger kompetencer i ledelsesteamet bedst muligt. 3. Rum til at være refleksive i ledelsesteamet. Fokus på områder vælger og fravælger aktivt mellem udviklingsområder. 4. Der er et udviklingspotentiale i ledelsesteamet og mange områder at tage op. 5. Teamet skal samtidig være rum for sparring. Alle skal tage ansvar for refleksion og sparring. 6. Nu afholder vi ledermøder en gang månedligt, her skal dette målrettes dette. Formelle møder om dette som dagsordenspunkt. Det skal dagordenssættes og der skal være et flow. Det må ikke forsvinde for andre driftsproblemer. 7. Fagteam bliver vigtige næste år. Didaktik kommer derfor til at fylde meget, derfor skal vi bruge tid på at drøfte didaktik i ledelsesteamet. Den nye leder skal være facilitator for denne proces. 16

17 Hvilke udfordringer vil den kommende skoleleder står overfor i den videre udvikling af Fjerritslev Skole? 1. De økonomiske prioriteringer. Hvad har vi råd til at fortsætte med at føre folkeskolereformen ud i livet. Skabe medejerskab. Vi skal omstille kulturen til målstyring. 2. Prioritere fællesskabet, den afdelingsopdelte enhed, men det er vigtigt at tænkningen og kulturen er den samme i alle afdelinger. Den anerkendende tilgang vigtigt, men det opleves svært. 3. Tænkning er ved at ændre sig. Forståelsen for, at det er rammerne, der skal ændres og ikke barnet, er ved at brede sig. Her er vi vigtige. Vi skal være synlige og italesætte den anerkendende kultur og praksis. Skal deltage i møderne. 4. Der kommer ikke nogen og ordner det. Medarbejdernes kultur skal ændres, hvordan kan vi bruge de enkelte medarbejdere. 5. Værdierne skal bruges aktivt i hverdagen. 6. Det, at alle lærere og pædagoger har ICDP og LP-uddannelsen i indskolingen kan mærkes. Den anerkendende tilgang er udbredt. Men det er stadig en udfordring at få udbredt visionen til hele medarbejdergruppen og ude i praksis. Det skal vi anerkende de mangler redskaber. Vi skal se/kende barnet. At medarbejderne oplever, at vi tager dem seriøst. Være deres blinde vinkel. 7. At vi gennem vores planlægning og økonomiske prioriteringer skaber rum til at understøtte det enkelte barns læring og trivsel. 8. Fjerritslev Skoles resultater giver anledning til at man skaber sig et indblik i praksis. Hvordan organiserer vi undervisningen i udskolingen, så der skabes bedre resultater. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Derfor skal fundamentet skabes fra bunden. Vi skal prioritere indskolingen, specielt klasseledelse. 9. Hvordan bruger man nationale test. Hvad genererer det af ledelsesmæssige overvejelser. Det har vi ikke været gode til at bruge. Anbefalinger til den kommende skoleleder: 1. Sætte nogle processer i gang om noget værdiarbejde. Være meget vidende om mange ting, fagligt dygtig. Vær god tilegne sig viden og brede viden ud. 2. Føling på, hvad der sker ude på skolen, i klasseværelset. Anerkendende kommunikation. 3. Mindre snak, mere handling. Det skal være konkret. Man skal kunne svare på medarbejdernes spørgsmål. 4. Skal kunne sætte processer i gang for medarbejdernes egen refleksiv proces over egen praksis. 5. Langsom ledelses er vigtigt, alle skal være med. Fokus på delmål, åbenhed og forståelse for den retning vi skal nå sammen. Det vil betyde større ejerskab hos medarbejderne. 17

18 Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal den kommende skoleleder være i besiddelse af? 1. Positivt menneskesyn. Nærværende, empatisk og tillidsskabende. Lyttende. Indsigt og viden er vigtigt, specielt om fokuspunkter. Indblik og overblik over undervisningen. Hvad er de nationale og kommunale retninger og mål. Skal holde sig opdateret. 2. Man skal kunne brande sin skole med udgangspunkt i kulturen og værdierne på Fjerritslev Skole. 18

19 Bilag 4 - Interview af teamfacilitatorer på Fjerritslev Skole i forbindelse med ansættelse af skoleleder Mødedeltagere: Heidi Larsen, Rikke Thorsted og Mia Merete Klemmesen. Interviewguide: Helle Nørgaard Pedersen og Michael Stilling Hvad ser du/i som værende vigtige fokuspunkter for den fortsatte udvikling af Fjerritslev Skole? 1. Teamsamarbejdet, men jeg tænker, vi er godt på vej. 2. At vi tænker en god inklusion, en god proces. 3. Det fleksible læringsrum og de tonede klasser. At vi beholder de særlige kendetegn. 4. At man ser på hvorfor vi har de dårlige karakterer på udskolingen. Hvad skal vi ændre? Skabe forståelse for at det er hele skolens ansvar også hos ledelsen. Særlige udfordringer: 5. Store klasser. Der er nogle elever, der mangler støtte. Man bliver personligt ramt, fordi man bekymrer sig om eleven. 6. Man føler sig nogle gange fortabt i systemet, når eleven ikke kan få den hjælp, man som professionel, synes er nødvendig. Hvilke udfordringer vil den kommende skoleleder står overfor i den videre udvikling af Fjerritslev Skole? 1. Lære hele huset at kende og alle de mennesker, der er her. Være mere synlig. Kunne/ville uddelegere noget af den pædagogiske ledelse til afdelingslederne. Der er ikke meget teamsamarbejde i ledelsesteamet. De skal alle vise det fælles projekt og den retning man skal. 2. Det er et svært tidspunkt at komme ind og være ny skoleleder ny reform, ny arbejdstid. Nogle synes, der er lang vej, andre synes, de er kommet godt på vej. Og der skal være rum til alle. 3. Det skal være en leder, der har stort menneskekendskab. Der skal nurses. Det gør stadigvæk ondt efter lockouten. 4. Der skal være ro og der skal være tid til forberedelse. 5. Skabe en god feedback-kultur. Både mellem kollegaer og mellem ledelse og den enkelte. Der lægger et potentiale i kollegial feedback. LP-modellen har været fint. 6. Supervision i udskolingen, det har været godt. Det skal videreudvikles mere generelt på skolen. 7. I indskolingen har afdelingslederen været lidt med i undervisningen. Jeg tror, det er vigtigt med synlig ledelse, gerne med i undervisningen. 19

20 Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal den kommende skoleleder være i besiddelse af? 1. Vise at man er lydhør og interesseret i medarbejdernes mening og holdning. At man ikke vil reformere alting på en gang. 2. En stærk mand ville være godt. Der er mange kvinder i ledelsesteamet. 3. En stærk leder der er lyttende, men som samtidig kan sætte retning. Klar og tydelig ledelse er nødvendig. Ting, der er besluttet skal bare meldes ud. Der er vigtigere, at man melder ud, hvorfor man skal den vej. 4. Lederen skal ud og mærke den ramme, man byder lærere og elever. Det er en prioritering. Skal kunne tale i et sprog, vi forstår. 5. Være god til at bruge sine afdelingsledere. 6. Være et empatisk godt menneske, der selv er anerkendende i sin tilgang til mennesker. 7. Pædagogisk viden er meget vigtig. Det er ikke kun økonomi. 8. Lære medarbejderne at kende. 9. Der skal være mulighed for at videreudvikle sig og en fortsat udvikling af skolen. Det vil være fint, at man fandt en balance mellem udvikling og ro til at nyde succesen. 10. Det skal være en, der kan formå at sætte sig selv i spil og sætte sit eget aftryk på Fjerritslev Skole. Profilere sig selvstændigt, så man oplever at ledelsesstilen er en anden. 11. At de ting vi har aftalt omkring reform og arbejdstid i 13/14 skal respekteres og lyttes til. 12. Klare mål og forventninger til os medarbejdere. Vi har klare holdninger og meninger, vi skal forstyrres og presses. Den faglige udvikling skal fremmes. Der skal ske et fagligt løft. Hvad tager vi med fra interview: Vi føler os glade for at blive taget med på råd. Føler sig anerkendt. Det har ikke været en kritik af den nuværende skoleleder og det har jeg været lidt nervøs over. Procesplanen er fin, det er vigtigt, at alle medarbejdere har muligheden for at blive hørt. Men der er bekymring over, om man reelt bliver hørt på. 20

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion2030... 8 Noget om skoleledelse... 10 Ledelsesgrundlag

Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion2030... 8 Noget om skoleledelse... 10 Ledelsesgrundlag Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Gjøl Skole Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion2030... 8 Noget om skoleledelse... 10 Ledelsesgrundlag

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skoleleder Fjerritslev Skole, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Skoleleder Fjerritslev Skole, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Thomas Gajhede & Winnie Rechnagel Aarhus, 10. oktober 2014 Skoleleder Fjerritslev Skole, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jesper Madsen Aarhus, 11. august 2015 Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK

Læs mere

!"&'! %( # )! * * +!#!, -

!&'! %( # )! * * +!#!, - ! "! !"# $ %!"&'! %( # )! * * +!#!, -. )! /01!'( #&."( # 23(4 5'%6 3$4 # 6173$4 $ %!&$!'$( )8-89: 6!# %! &!" # $ % &!%$ # $ %1!; ", "!!!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! *< 3 *=4 %.8886!!! "=< "1 /.! -'34" 1!1%!!1!

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Astrid Ravnsbæk Hellerup, den 15. september 2014 Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

1. Indledning Da vores skoleleder går på pension, er stillingen som skoleleder ledig til besættelse pr.1. februar

1. Indledning Da vores skoleleder går på pension, er stillingen som skoleleder ledig til besættelse pr.1. februar 1. Indledning Da vores skoleleder går på pension, er stillingen som skoleleder ledig til besættelse pr.1. februar 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og Job Midt/Vest med ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social

Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Job- og kravprofil Sekretariatsleder af Forvaltningssekretariatet i Beskæftigelse og Social Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OM VESTHIMMERLANDS KOMMUNE... 3 3. STILLINGEN... 7 4. PROFILEN... 7

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jesper Madsen & Winnie Rechnagel Aarhus, 27. januar 2015 Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Stillingsbeskrivelse for skoleledelser

Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse: Distriktsskoleleder Ballerup Kommunes skoler Distriktsskolelederens fokus er på strategisk ledelse, organisationsudvikling og ledelse af ledere.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere