Dansk AVU FED Grammatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk AVU FED Grammatik"

Transkript

1 Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14

2 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark License Navngivelse Du skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og licensgiveren. Ikke-kommerciel Du må ikke bruge dette værk til kommercielle formål. Del på samme vilkår Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må du kun videresprede det resulterende værk under en licens, der er identisk med denne. 1

3 Grammatikkompendiet refererer til de to grammatikbøger: Sprog under lup fra EGMONT alinea og Dansk Basisgrammatik 2. reviderede udgave fra Gyldendal Når vi i kompendiet, under en overskrift, fx skriver: S27C betyder der, at du kan slå op i grammatikbøgerne og læse mere. Sådan tyder du fx referencerne: S27C S betyder Sprog under lup 27 betyder side 27 C betyder afsnit C DB 61 DB betyder Dansk Basisgrammatik betyder paragraf (bogen er inddelt i paragraffer) 61 betyder paragraf nummer 61 Opgave 0 Hvilket emne skrives der om ved de følgende koder 1. S44E 2. DB 40 2

4 Indholdsfortegnelse Udsagnsord (verber)... 5 Bydeform (imperativ)... 6 Navneform (infinitiv)... 7 Nutid (præsens)... 8 Datid (præteritum)...10 Kort tillægsform (perfektum participium...12 Lang tillægsform (præsens participium)...15 Mådeudsagnsord (modalverber)...17 Aktiv og passiv (handleform og lideform)...19 Oversigt over bøjningsskema...21 Navneord (substantiver) Bøjning af navneord...24 Ental og flertal...25 Ubestemt & bestemt form (bestemthed)...26 Regelmæssige bøjningsendelser...28 Uregelmæssige bøjninger...30 Ejefald (genitiv)...32 Kendeord (artikler)...33 Egennavne (proprier)...34 Egennavn eller navneord?...36 Tillægsord (adjektiver) Tillægsords bøjning...40 Gradbøjning af tillægsord...42 Stedord (pronominer) Personlige stedord (personlige pronominer)...45 Ejestedord (possessive pronominer)...47 Tilbagevisende stedord (refleksive pronominer)...49 Påpegende stedord (demonstrative pronominer)...52 Spørgende stedord (interrogative pronominer)...53 Henførende stedord (relative pronominer)...54 Ubestemte stedord (indefinitte pronominer)...56 Bindeord (konjunktioner) Sideordnende bindeord...60 Underordnende bindeord

5 Biord (adverbier) Rene biord og biord dannet af tillægsord...66 Biord dannet af tillægsord på ig eller lig...67 Forholdsord (præpositioner) Biord eller forholdsord?...71 Talord (numeralier) Tal eller bogstaver?...74 Udråbsord (interjektioner) Sætningsanalyse Udsagnsled (verballed)...77 Grundled (subjekt)...80 Foreløbigt grundled og egentligt grundled...82 Finde alle led i en sætning...83 Genstandsled (direkte objekt eller akkusativobjekt)...84 Hensynsled (indirekte objekt eller dativobjekt)...86 Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat)...88 Forskellen mellem omsagnsled til grundled og genstandsled...90 Omsagnsled til genstandsled...91 Biled (adverbialled)...93 Sætninger & sætningslære...96 Helsætning, hovedsætning og bisætning...97 Eksempler på typer af helsætninger...99 Tegnsætning Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn Sætte kommaer Komma mellem hovedsætninger Komma mellem hovedsætning og bisætning Komma uafhængigt af sætningen Morfologi: Stamord, sammensatte ord, afledninger Rodmorfemer Afledningsmorfemer (forstavelsesmorfemer) Afledningsmorfemer (efterstavelsesmorfemer) Bøjningsmorfemer (bøjningsendelser) Opsamling af rod-, aflednings- og bøjningsmorfem

6 Udsagnsord (verber) S10A-B Udsagnsord er ord, der bruges til at fortælle at noget sker, at nogen eller noget gør noget eller er i en bestemt tilstand. Udsagnsord kan altså bruges til at beskrive handlinger, begivenheder og tilstande. Man kan finde et udsagnsord ved at sætte jeg eller at foran udsagnsordet, fx Jeg bager eller at tænke. Hun åbner pakken Stenen ligger på jorden Det er sjovt at spille trompet Maria skal læse bogen Udsagnsord bøjes i tid (tempus) og form (modus), og er den ordklasse, der har flest bøjningsmuligheder. Hvis udsagnsordet i datid ender på ede (fx spillede) eller te (fx kørte), siger man, at det bøjes regelmæssigt. Udsagnsord med en anden datidsform (fx skrev) bøjes uregelmæssigt. Oversigt over udsagnsordenes tider og former: Datidsendelse -te -ede uregelmæssig (at læse) (at danse) (at synge) stamme/bydeform læs dans syng navneform læse danse synge nutid læser danser synger datid læste dansede sang førnutid har læst har danset har sunget førdatid havde læst havde danset havde sunget fremtid vil læse vil danse vil synge kort tillægsform læst danset sunget lang tillægsform læsende dansende syngende Du kan læse mere om udsagnsordenes tider og former på de kommende sider. 5

7 Bydeform (imperativ) S10C Bydeform er udsagnsordets korteste form, også kaldet stammen (rodmorfem). Bydeform udtrykker en ordre eller en opfordring. dans, stå, løb, grin, regn, bo, husk, vær, skriv, bydeform (imperativ) Løb til musikken. Mal billedet nu! Luk porten! Opgave 1 Indsæt ordet i bydeform. (at rette) dig op! (at stoppe)! (at komme) tilbage! (at løbe) hjem til din mor! (at lege) nu med børnene! (at ringe) til mig i morgen! Helt ærligt, (at holde) nu op! Opgave 2 Skriv 10 sætninger hvor du bruger bydeform

8 Navneform (infinitiv) S10D Navneformen er også udsagnsordenes grundform, og det er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med at eller sammen med et mådesudsagnsord (kan, vil, skal, må, bør, tør). I navneform bøjes udsagnsordet ved at tilføje e eller ingenting til stammen. at danse, at stå, at løbe, at grine, at regne, at bo, at huske, at være, at skrive navneform (infinitiv) Hun elsker at danse. Læreren så kursisterne arbejde. Hun ville male billedet. Opgave 3 Indsæt de rigtige ord i navneform streg de forkerte over. Vejret er så dårligt, at de ikke vil (mure/ murer) mere den dag, og (tømre/ tømrer) vil de heller ikke. Man kan (ændre/ ændrer) reglerne for udendørs arbejde. Det vil kunne (føre/ fører) til bedre arbejdsforhold. Nogle dyrlæger siger, at det er umuligt at (kurere/ kurerer) den sygdom. I nogle lande påstår man, at man kan (kurere/ kurerer) mange tilfælde af sygdommen om året. Man kan ikke (høre/ hører) eller læse om hvilken medicin man bør (bruge/ bruger), eller om hvor længe de behandlede dyr kan (klare/ klarer) sig. Det må derfor (undre/ undrer) mange forskere, at man ikke vil (afsløre/ afslører) hvilken medicin der er tale om. 7

9 Nutid (præsens) S11E Nutid fortæller om det, der sker lige nu, det der vil ske i fremtiden eller det der plejer at ske. Man kan sætte jeg foran udsagnsord i nutid. I nutid bøjes udsagnsordet ved at tilføje er eller r til stammen. danser, står, løber, griner, regner, bor, husker, er, skriver nutid (præsens) - det som sker lige nu Hun åbner pakken Vandet koger Vi griner af filmen fremtid (futurum) det der vil ske i fremtiden Hun køber en bog i morgen Bussen kommer om fem minutter Kokken køber nye gryder i næste uge Det som plejer at ske Vi laver aldrig lektier om eftermiddagen Hun kommer altid for sent Han har som regel ret Opgave 4 Bøj ordet rigtigt og skriv det på linjen. Om vinteren (at ske) det, at politiet (at fraråde), at folk (at køre) ud, hvis det er kraftigt snevejr. Det er langt fra alle, der (at rette) sig efter det, og nogle gange (at høre) man da også om folk, der (at køre) galt. Politiet (at vurdere), at hvis folk (at høre) ordentligt efter vejrudsigten, så (at undgå) man, at der (at opstå) så mange ulykker. 8

10 Huskeregler Hvis udsagnsordet står efter at eller sammen med former af kan, vil, skal, må, er det navneform og ender på e Hvis udsagnsordet står alene, er det nutid og ender på r Opgave 5 Indsæt den rigtige form af navneform eller nutid. Det er ikke langt at (kører/ køre) til byggemarkedet. Mange af ens naboer (kører/ køre) også derhen hver lørdag. Det er tit i weekender, at man har tid til at (reparere/ reparerer) lidt på huset. Mens man går og (tømrer/ tømre) lidt, (hygge/ hygger) familien sig. Nu og da (servere/ serverer) de kaffe og kage. Derved (demonstrere/demonstrerer) de, at de (sætte/ sætter) pris på, at man gør tingene. Der er jo heller ikke noget at (jamre/ jamrer) sig over. Det (ændre/ ændrer) i hvert fald ikke noget. Man skal nu også nok (klare/ klarer) det. 9

11 Datid (præteritum) S11FG Datid fortæller om det, der skete på et tidspunkt i fortiden. I datid bøjes udsagnsordet ved at tilføje ede eller -te til stammen. S11H Stærke udsagnsord, eller uregelmæssige udsagnsord, får ingen endelse i datid, og de skifter tit vokal når de bøjes anderledes end stammen. dansede, stod, råbte, grinede, regnede, boede, huskede, var, læste svagt bøjede (regelmæssig datid) Hun elskede dansen Det regnede meget i går De råbte meget højt stærkt bøjede (uregelmæssig datid) Hun skrev historien Hunden fandt tyven De sang for højt Opgave 7 Find og understreg syv udsagnsord i teksten. Det var købmanden Marco Polo, der bragte pengesedlen til Europa. Han tilbragte 17 år af sit liv i Kina og beskrev, hvordan man i dette land fremstillede penge af papir fra morbærtræets bark. Til sidst prægede man pengesedlen med møntmesterens segl. Sedlernes værdi modsvarede mønternes. 10

12 Opgave 8 Find de udsagnsord i teksten, som står i nutid, og skriv dem i datid på linjerne under teksten (der er 11 udsagnsord som står i nutid). Mange mennesker møder uoplagte på arbejdspladsen, fordi de skal nå at ryge til morgenkaffen. Fænomenet er ikke så udbredt længere, for de mange antirygekampagner synes at virke. Der står dog mange uløste problemer tilbage. Skal man straffe rygerne ved at lade dem betale for en eventuel kræftoperation, eller virker det bedre til stadighed at rådgive? Mange arbejdspladser indfører regler for rygning. Dels for at skåne ikke-rygerne, dels for at påvirke rygerne til at stoppe. Samfundsøkonomisk fremstår det naturligvis også som et stort problem, fordi sygehusenes udgifter til operationer når astronomiske højder. Man taler derfor om to slags problemer: den enkeltes og samfundets

13 Kort tillægsform (perfektum participium) S12Ia Kort tillægsform bruges til at lave sammensatte udsagnsord. Man bruger kort tillægsform til at danne førnutid og førdatid. I kort tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje t eller et til stammen. Uregelmæssige udsagnsord har tit vokalskifte i kort tillægsform. læst, danset, råbt, grinet, sunget, skrevet, været, fundet, blevet, gjort førnutid Hun har danset hele natten Hun har været i Italien 2 gange førdatid Hun havde skrevet en besked til dem De havde læst halvdelen af bogen Opgave 9 Skriv kort tillægsform af udsagnsordene nutid datid kort tillægsform kører kørte kørt regner regnede bringer bragte springer sprang sidder sad fører førte lægger lagde ligger lå I førnutid og førdatid skal hovedudsagnsordet stå i kort tillægsform sammen med et hjælpeudsagnsord. Vi bruger hjælpeudsagnsordene at have og at være til at danne førnutid og førdatid. 12

14 At have bruges i de fleste tilfælde. At være bruges ved udsagnsord, der udtrykker bevægelse eller forandring. Førnutid med at have Han har læst hele bogen. Førdatid med at have Han havde læst hele bogen. Førnutid med at være Hun er blevet syg. Førdatid med at være Hun var blevet syg. Huskeregel: I førnutid, står hjælpeudsagnsordene i nutid I førdatid står hjælpeudsagnsordene i datid Hovedudsagnsordet står i kort tillægsform og ender på t eller et. Opgave 10 Skriv sætningerne i førnutid og brug det rigtige hjælpeudsagnsord (har/er) 1. Han kører sin søn i skole. Han har kørt sin søn i skole. 2. De tager til Tyrkiet. 3. Familien spiser sammen i dag. 4. Hun står for sent op. 5. Han tager på arbejde. 13

15 6. Han køber spil til sin PlayStation. 7. Vi kommer altid til tiden. Opgave 11 Skriv sætningerne i førdatid og brug det rigtige hjælpeudsagnsord (havde/var) 1. Han kørte sin søn i skole. Han havde kørt sin søn i skole. 2. Katten løb sin vej. 3. De gik ind i klassen. 4. Hun tog sin paraply med i dag. 5. Han købte spil til sin PlayStation. 6. Rotten løb forbi butikken. 7. Hun læste rigtig mange bøger 14

16 Lang tillægsform (præsens participium) S12J Lang tillægsform kan indgå i et sammensat udsagnsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et andet udsagnsord. Lang tillægsform kan optræde som tillægsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et navneord. I lang tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje ende til stammen. dansende, stående, grinende, regnende, boende, huskende, værende, læsende lang tillægsform (præsens participium) som sammensat udsagnsord Hun kommer dansende forbi Han blev stående Kursisterne var grinende lang tillægsform (præsens participium) som tillægsord En løbende hest Min brændende bil Et voksende træ 15

17 Opgave 12 Indsæt udsagnsordet i lang tillægsform og afgør om det fungerer som sammensat udsagnsord eller tillægsord. 1. Tilskuerne beundrede de (at danse) par. 2. Ekspedienten rystede (at beklage) på hovedet. 3. Min nabo hader (at råbe) børn. 4. Hvis du ikke stopper, løber jeg (at skrige) bort. 5. Folket var (at opgive) over priserne på kål. 6. Jernbanetoget kører (at larme) forbi deres hus. 7. (At håbe) ventede hun på sin veninde. 8. Hesten kom (at springe) og (at løbe). 9. Øllerne var stadig (at flyde) selvom der var meget koldt. 10. Han lo imens hunden (at pjaske) logrede med halen. 16

18 Mådeudsagnsord (modalverber) S13 12 Mådesudsagnsord giver merbetydning til andre udsagnsord. I skemaet herunder er de seks mådeudsagnsord i nutid og datid: Nutid Datid 1 kan kunne 2 skal skulle 3 vil ville 4 må måtte 5 bør burde 6 tør turde Når disse seks mådesudsagnsord optræder i en sætning, er de næsten altid sammen med et almindeligt udsagnsord, som står i navneform. Ordene danner sammensat udsagnsled. Mådesudsagnsordet bestemmer tiden, mens hovedudsagnsordet i navneform bestemmer indholdet. kan købe, kunne købe, vil spille, ville spille, bør spise, burde spise Nutid (præsens) Hun skal løbe stærkt for at nå det hele. Du kan ikke regne med mig, din åndsbolle! Datid (præterium) Hun skulle løbe stærkt for at nå det hele. Du kunne ikke regne med mig, din åndsbolle! Husk at hovedudsagnsordet i navneform næsten altid skal ende på e. Opgave 13 Sæt streg under mådeudsagnsordene og det tilhørende udsagnsord i teksten. Jens kunne sjældent komme hjem, da han altid ville pille i fliserne med sin finger. Han kunne forstå, at det burde være anderledes, men fliserne skulle absolut ligge klar til at måtte pilles i. Jens turde simpelthen ikke lade være med at pille i fliserne, når fliserne ville ligge som de lå. 17

19 Opgave 14 Lav sætninger med hvert af de seks mådesudsagnsord både i nutid og datid. Marker de sammensatte udsagnsled

20 Aktiv og passiv (handleform og lideform) S14LMN I en aktiv sætning er det grundleddet der udfører handlingen. Udsagnsleddet står i aktiv form. I en passiv sætning er det ikke grundleddet selv der udfører handlingen. Grundleddet er derimod genstand for en handling, dvs. der bliver gjort noget ved grundleddet. Udsagnsleddet skal så stå i passiv form. Aktive sætninger kan ofte laves om til passiv. Aktiv (handleform) Jeg kører bilen Vi skrev et brev Passiv (lideform) Bilen bliver kørt af mig Brevet blev skrevet af os Nutid Datid Førnutid Førdatid Fremtid Aktiv kører kørte har kørt havde kørt vil køre Passiv bliver kørt blev kørt er blevet kørt var blevet kørt vil blive kørt Som man kan se, dannes passiv ved en form af blive plus en kort tillægsform. S14 16 Passiv s form Desuden findes der en passiv form, som ender på -s. Denne form findes i nutid og datid, men ikke som kort tillægsform. Det er ikke alle udsagnsord, der har denne form. Passiv s form (lideform) Bilen kørtes af mig Brevet skrives af os Katten fodres af gæsterne 19

21 Opgave 15 Lav sætningerne om fra aktiv til passiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Læreren sender børnene hjem fra skole. 2. Drengen ramte mågen med en sten. 3. Manden har undertrykt sin kone gennem mange år. 4. Pigerne havde mobbet Louise i det skjulte. 5. Næste år vil jeg skrive en tyk bog. Opgave 16 Lav sætningerne om fra passiv til aktiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Festen bliver holdt i fælleshuset af hele familien. 2. De bedste numre fra cd en blev overspillet af drengene. 3. Aftalen er blevet forhandlet af regeringspartierne. 4. Pigen var blevet undersøgt grundigt af lægen. 5. Det urimelige forslag vil forhåbentlig ikke blive vedtaget. 20

22 Oversigt over bøjningsskema S12K stamme (rodmorfem) navneform (infinitiv) nutid (præsens) datid (præteritum) kort tillægsform (perfektum participium) lang tillægsform (præsens participium) regn at regne regner regnede regnet regnende læs at læse læser læste læst læsende bo at bo bor boede boet boende skriv at skrive skriver skrev skrevet skrivende Opgave 17 Udfyld de tomme pladser i bøjningsskemaet stamme (rodmorfem) navneform (infinitiv) nutid (præsens) datid (præteritum) stod kort tillægsform (perfektum participium) lang tillægsform (præsens participium) spiser grinende hop fisket at danse pløj at svømme bukket forfat afregner nøs læste leende standser 21

23 Navneord (substantiver) S5-7 Navneord er betegnelser for levende væsner, ting eller begreber. væsener hund barn mand ting bil benzin vinduer begreber kærlighed humør kulde Man kender navneord på, at man kan sætte en el. et foran og bagved ordets grundform, samt ved at man som regel kan bøje ordet i ental og flertal. ental flertal en hund hunden hunde hundene et barn barnet børn børnene en lektie lektien lektier lektierne en kærlighed kærligheden (ingen flertal) 22

24 Opgave 18 Understreg alle navneord i teksten, og skriv dem nedenunder. Det føltes, som om mit liv blev ændret den sommer. I min erindring er der en række begivenheder. Men jo mere jeg tænker på det, des flere detaljer finder jeg frem, og det går op for mig at forløbet må have strakt sig over flere måneder, ja måske flere år. Der skete simpelthen så mange ting for mig og min familie. Min far fik et nyt job, vi skulle flytte til en ny by, min søster og jeg skulle skifte skole og finde nye kammerater og venner

25 Bøjning af navneord Den form, som står i ordbogen, er ubestemt ental. Det er ordets grundform og kaldes også ordets rodmorfem. Når man sætter endelser på grundformen, kan man danne de andre former. De fleste navneord kan bøjes i køn, tal, bestemthed og ejefald. Ejefald omtales nærmere til sidst. På dansk findes to køn: fælleskøn og intetkøn. Fælleskøn er de ord, som skal have en foran, Intetkøn er ord med et foran. Fælleskøn en dreng en pige en bil Intetkøn et barn et menneske et hus Opgave 19 Sæt en el. et foran de følgende ord. hue tørklæde blyant tilfælde møtrik joke hus leksikon kompliment bilist viskelæder novelle trick blad 24

26 Ental og flertal De fleste navneord findes i både ental og flertal. Navneord sættes i flertal, ved at man tilføjer e, r eller er til ordet. Nogle navneord får ingen endelse i flertal, andre har uregelmæssig bøjning. -e i flertal En dreng flere drenge -r i flertal En pige flere piger -er i flertal En sofa flere sofaer Ingen endelse i flertal En sten flere sten Uregelmæssig bøjning Et barn flere børn Nogle ord findes kun i ental, og enkelte ord findes kun i flertal. Findes kun i ental mel mælk kød kærlighed ansvar Findes kun i flertal penge søskende mæslinger - indvolde Opgave 20 Skriv ordet i flertal, hvor det er muligt hule 2. træ 3. bog 4. angst 5. hals

27 Ubestemt & bestemt form (bestemthed) Navneord findes i ubestemte og bestemte former. Navneord kan bøjes i ubestemte og bestemte former, både i ental og flertal. Vi laver de ubestemte og bestemte former ved hjælp af kendeord, som kan placeres foran ordet eller bagved som en endelse. Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal har kendeord en eller et foran. har kendeordet -(e)n eller -(e)t bagved som en endelse. har ingen kendeord. Man kan evt. bruge ordet flere. har kendeordet -(e)ne bagved som en endelse. Foran kan evt. bruges ordet alle. Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dreng drengen (flere) drenge (alle) drengene et løb løbet (flere) løb (alle) løbene Man bruger de ubestemte former, når et ord nævnes første gang. Når man allerede har omtalt ordet, bruger man bestemt form. Ubestemte former Jeg så på et hus. Det havde flere vinduer. Bestemte former Huset var lille. Vinduerne var hvide. Hvis et navneord bruges om noget, som er fælles viden, står det i bestemt form. Nu er foråret kommet. Skoven er grøn, og fuglene synger. 26

28 Når der står et andet bestemmende ord foran navneordet, får navneordet ingen bestemthedsendelse, men står i ubestemt form. Andre bestemmende ord kan fx være kendeordene den, det og de. De bruges, når der står et tillægsord eller talord foran navneordet. Kendeord bestemt form ental Den lille dreng. Det røde æble. Kendeord bestemt form flertal De små drenge. De tre æbler. Ejestedord (fx min, din, vores), navneord i ejefald(fx pigens) og egennavne (fx Annas) kan også bruges til at gøre et navneord bestemt. Min cykel. Dit tøj. Husets vinduer. Ullas brødre. Opgave 21 Vælg den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt) I år kom (vinter/vinteren) tidligt. 2. Vi arbejder også, selv om (sol/solen) skinner. 3. Forårets (sol/solen) er altid dejlig. 4. Jeg sidder ved mit (bord/bordet) og skriver. 5. Vi så en god film i (biograf/biografen). 6. Filmen går i den nye (biograf/biografen). 7. Drengen mødtes med sine (venner/vennerne). 8. Jeg elsker at bruge min (computer/computeren). 9. Det er sjovt at surfe på (internet/internettet). 10. Drengene drillede de små (piger/pigerne).

29 Regelmæssige bøjningsendelser De fleste navneord bøjes ved, at der sættes endelser på ordets grundform (rodmorfem). Endelserne er enten flertalsendelser eller bestemthedsendelser. I bestemt ental ender navneord altid på en eller et. Endelser i ubestemt flertal er enten e, r, er eller ingenting. Navneord i bestemt flertal ender altid på ne. Ord, der ikke får nogen endelse i ubestemt flertal, tilføjes ene i bestemt flertal. De 4 typer regelmæssigt bøjede navneord Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dag dag-en (flere) dag-e dag-e-ne en uge uge-n (flere) uge-r uge-r-ne en måned måned-en (flere) måned-er måned-er-ne et år år-et (flere) år år-ene Huskeregler Hvis ordet i ental ender på e, får det tilføjet r i flertal Hvis ordet i ental ender på r, får det tilføjet e i flertal uge - uger pige - piger mur - mure murer - murere Ord af fremmed oprindelse med tryk på sidste stavelse får altid tilføjet er i flertal. Husk at ordet bevarer sin grundform (rodmorfem). figur - figurer kvarter - kvarterer papir - papirer ingeniør - ingeniører 28

30 Opgave 22 Skriv alle fire former af de følgende navneord. 1. dør dør, døren, døre, dørene 2. vindue 3. æske 4. ben 5. forløb 6. dansker 7. tømrer 8. chauffør 9. figur Opgave 23 Indsæt den rigtige form af navneordet. 1. Den lokale (tømrer/tømrere) afgav tilbud på byggeriet. 2. Der var mange (tilhører/tilhørere) til koncerten. 3. Alle (lærene/lærerne) på skolen var på kursus. 4. Der var fem (murer/murere) i gang på byggepladsen. 5. (Togføren/togføreren) gik ned gennem toget. 6. Partiet havde to (ordstyre/ordstyrere). 7. I hele landet strejkede (chaufførene/chaufførerne) i går. 29

31 Uregelmæssige bøjninger Omlyd som uregelmæssig bøjning. Nogle navneords grundform (rodmorfem) ændrer sig under bøjningen, så selvlyden (vokalen) i ordet ændres, dvs. der sker en omlyd. barn - børn mand - mænd gås - gæs tand - tænder Konsonantfordobling som uregelmæssig bøjning. Nogle navneord får konsonantfordobling, når der kommer bøjningsendelser på ordet. Det gælder efter en kort, trykstærk vokal. Kort vokal dam - dammen væg - væggen hul - hullet Lang vokal dame - damen væge - vægen hule - hulen Bortfald af e som uregelmæssig bøjning. Ved navneord, der ender på er, el eller på en, bortfalder e et, når der kommer bøjningsendelser på ordet. I nogle tilfælde, især ved ord på en, er det dog valgfrit, om e et bortfalder. Du kan altid se endelserne i en ordbog. vinter - vintre cykel - cykler aften - aften(e)ner hilsen - hils(e)ner 30

32 Ord af fremmed oprindelse med uregelmæssig bøjning Nogle navneord af fremmed oprindelse har helt specielle former i flertal, fordi de har bevaret flertalsformen fra det fremmede sprog (fx latin el. engelsk). Ord med fremmed endelse i ubestemt flertal får tilføjet ene i bestemt flertal. Fra latin ental flertal bestemt flertal faktum fakta faktaene konto konti kontiene Fra engelsk ental flertal bestemt flertal drink drinks drinksene trick tricks trickene NB: Nogle af ordene har udviklet en valgfri dansk sideform i flertal. Man kan fx sige enten flere konti el. flere kontoer og flere tricks el. flere trick. Alle bøjningsformer oplyses i ordbogen. Opgave 24 Skriv alle fire former af de følgende navneord. 1. hul hul, hullet, huller, hullerne 2. straf 3. rod 4. gidsel 5. himmel 6. nummer 7. visum 8. joke 9. tic 10. eksamen 31

33 Ejefald (genitiv) Ejefald er en speciel form, der betegner ejer/tilhørsforhold mellem to navneord. En måneds tid Mandens hat Tre ugers ferie Dagenes længde Ejefald dannes ved at tilføje s direkte på ordet. Alle former af navneord kan sættes i ejefald. Ejefald -s tilføjelse ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal dags dagens dages dagenes barns barnets børns børnenes Bemærk at der på dansk ikke tilføjes apostrof ( ), når vi danner ejefald. Den eneste undtagelse herfra er hvis ordet i forvejen ender på s. For at undgå misforståelser vil man ofte omskrive ejefald i disse tilfælde. Apostrof ejefald Det grå hus ejer omskrives til Ejeren af det grå hus 32

34 Kendeord (artikler) Kendeord er de ord, man bruger til at angive, om et navneord er i ubestemt eller bestemt form. Kendeord kan være et selvstændigt ord, der står foran et navneord, eller det kan være en bøjningsendelse hæftet bag på navneordet. en borg - borgen et bord - bordet De selvstændige kendeord er Bøjningsendelserne er en et den det de -(e)n -(e)t -(e)ne En og et bruges foran navneord i ubestemt ental. Den, det, de bruges i bestemte former i ental og flertal, hvis der står et tillægsord eller talord foran navneordet. (e)n, -(e)t bruges i bestemt ental. (e)ne bruges i bestemt flertal. Læg mærke til, at der ikke bruges kendeord foran navneord i ubestemt flertal. Man kan evt. bruge ordet nogle, eller man kan lade være med at skrive noget foran. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal en borg borgen borgene et hus huset husene den store borg de fire borge det lille hus de små huse På engelsk og tysk står alle kendeord foran navneordet: ubestemt a girl ein Haus 33 bestemt the girl das Haus

35 Egennavne (proprier) S8 RO 12 Egennavne er navne på personer, dyr, steder, institutioner, bygninger, bøger, film og andre kunstværker. Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. Et egennavn kendes på, at der normalt kun findes én af slagsen, og at de derfor ikke kan bøjes i flertal. Personer Anja Andersen, Lars Løkke Rasmussen, Michael Jackson, Buddha Dyr Fido, Vaks, Pipper, Vaks, Tarok, Flipper Geografiske navne Aarhus, Europa, Gudenåen, Strandgade, Nordnorge Institutioner Det Kongelige Teater, Den Europæiske Union Bygninger Christiansborg, Aarhus Domkirke, Aros Bøger, film mv. Hundehoved, Løvernes Konge, Vanilla Sky, Dansevise Opgave 25 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. 1. Min lillebror hedder abdikarim, men bliver bare kaldt abdi. 2. Familien bor på engvej, som ligger tæt ved søen. 3. Hvert forår fyldes danmarks skove af anemoner i skovbunden. 4. De tyske turister sejlede i kano på gudenåen. 5. Har du læst fyrtøjet af h.c. andersen? 6. Prins joachim er døbt i aarhus domkirke. 7. Hver dag læste de avisen jyllandsposten. 34

36 Egennavne som består af flere ord Hovedreglen er, at der skrives med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord. Østre Anlæg Store Scene Ingerslevs Boulevard Gorm den Gamle Margrethe den Anden De Kanariske Øer I titler på bøger og andre kunstværker er der altid stort begyndelsesbogstav i det første ord. Desuden kan man (men skal ikke) skrive alle mere betydningsfulde ord i titlen med stort begyndelsesbogstav. Hvis titlen er meget lang, anbefales det, at man kun skriver første ord med stort. Den grimme ælling el. Den Grimme Ælling Kvinden uden skygge el. Kvinden uden Skygge En forårsdag i helvede el. En Forårsdag i Helvede Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende 35

37 Egennavn eller navneord? Husk at hovedreglen er, at et egennavn er et ord, som kun findes i én speciel udgave. Hvis der findes flere slags af ordet, er det altså et navneord, også selv om man måske forbinder en vis autoritet med ordet. banken kirken direktøren chefen ministeren præsten far mor Navne på måneder, ugedage, højtider og festdage er ligeledes navneord og skrives med lille begyndelsesbogstav. januar tirsdag jul nytår påske pinse store bededag grundlovsdag sankthansaften mortensaften valborgsaften Bemærk: Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag Huskeregler Navne der findes i et atlas, skrives med stort begyndelsesbogstav Navne der findes i en kalender, skrives med lille begyndelsesbogstav 36

38 Nogle gange kan det være svært at afgøre, om et ord er et navneord eller et egennavn. Det gælder fx ved historiske begivenheder. I de fleste tilfælde kan man bruge begge dele, idet ordene kan opfattes som både navneord og egennavne. stenalderen el. Stenalderen besættelsen el. Besættelsen anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig Opgave 26 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. 1. De holder altid jul hos deres mormor på mols. 2. Han blev kaldt ind til samtale med inspektøren på bakkegårdsskolen. 3. Hun læste karl ove knausgaards bog min kamp. 4. Soldaterne på kasernen gjorde honnør for dannebrog. 5. Turen gik med tog gennem europa og videre til indien og pakistan. 6. Vi ved ikke, om tyrkiet bliver medlem af den europæiske union. 7. Før kampen gik i gang i parken, sang tilskuerne der er et yndigt land. 37

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

1VÆLG DET RIGTIGE ORD

1VÆLG DET RIGTIGE ORD 36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: Ordklassekursus Vi har tusindevis af ord i det danske sprog. Alle disse ord kan deles ind i ordklasser, og når man har godt styr på dem, kan det både

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere