Danskernes fuldkornsindtag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes fuldkornsindtag"

Transkript

1 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet ISSN: Baggrund I 2008 blev en definition af begrebet fuldkorn fastlagt og et vidensgrundlag for anbefaling af indtag af fuldkorn i den danske befolkning udarbejdet (Mejborn et al. 2008). Efterfølgende blev et partnerskab dannet, Fuldkornspartnerskabet, mellem Fødevarestyrelsen, de store sundhedsorganisationer, mel-møller, brødproducenter og detailhandel med det formål at øge danskernes indtag af fuldkorn. Partnerskabet har arbejdet for at øge indholdet af fuldkorn i en række fødevarer og har gennemført forbrugerrettede kampagner for at øge kendskabet til fuldkornsprodukter. Flere fødevareproducenter har tilsat/øget indholdet af fuldkorn i deres produkter. Ved at anvende et Fuldkornslogo på fødevarer med et nærmere defineret (højt) indhold af fuldkorn er det blevet nemmere for danskerne at vælge fuldkorn. For at vurdere effekten af disse tiltag har Fuldkornspartnerskabet bedt DTU Fødevareinstituttet foretage beregninger af danskernes indtag af fuldkorn baseret på nye data om danskernes kostvaner og nye informationer om fødevarer med fuldkorn på det danske marked. Formål Projektets overordnede formål er at beregne danskernes indtag af fuldkorn i perioden fra midt 2011 til midt Der er lavet dels en opgørelse af det gennemsnitlige daglige indtag af fuldkorn i den danske befolkning (opdelt på grundlag af køn og alder) samt en beregning af, hvor mange der lever op til anbefalingen om et fuldkornsindtag på 75, og dels en sammenligning mellem de 25% af populationen, der spiser mindst fuldkorn, og de 25% af populationen, som spiser mest fuldkorn. Metode Beregningerne er foretaget efter samme metode som beskrevet i Fuldkornsrapporten fra 2008 (Biltoft- Jensen et al. 2008). Beregningerne foretages på de nyeste indtagsdata fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Data er indsamlet april september 2013 med samme kostundersøgelsesmetode som tidligere anvendt. Data repræsenterer den samlede population, der indgik i den nye kostundersøgelse Analyseinstituttet Nielsen har leveret data for markedsandele i 2011 og 2012 af varianter inden for produktgrupperne friskbrød, knækbrød, melblandinger, morgenmad, kiks, pasta, ris, bulgur, frossent småbrød, øllebrød og anden grød til DTU Fødevareinstituttet. Data inkluderer butikkernes egne produkter fra de store detailhandelskæder COOP, Superbest og Rema1000. På grundlag af salgstal fra Nielsen har DTU Fødevareinstituttet udpeget de mest betydende varianter på markedet indenfor hver af de nævnte produktgrupper, det vil sige de varianter, som mængdemæssigt dækker ca. 90 % af markedet. Information fra producenterne om indhold af fuldkorn i alle disse varianter er indhentet både i 2011 og Fuldkornsindtaget er opgjort for henholdsvis børn (4-14 år) og voksne (15-75 år) og fordelt efter køn. Det er desuden beregnet, hvor stor en del i %, af børn og voksne der lever op til anbefalingen om at spise 75 g fuldkorn/10 MJ/dag. Endelig er populationen inddelt i kvartiler på grundlag af indholdet af fuldkorn i deres kost og indtaget hos de 25% af populationen, der spiser mindst fuld-

2 korn (1. kvartil) er sammenlignet med de 25%, der spiser mest fuldkorn (4. kvartil). Der er ikke foretaget statistiske sammenligninger af grupper. Når teksten beskriver tendenser til forskelle mellem grupper, er det vigtigt at bemærke, at det altså ikke nødvendigvis et udtryk for signifikante forskelle. Resultater og diskussion Beregningerne inkluderer i alt personer: 762 børn fra 4 til 14 år, og voksne fra 15 til 75 år. I tabel 1 ses det gennemsnitlige indtag (g/dag) af fuldkorn opdelt efter alder (børn og voksne) og køn. Det gennemsnitlige indtag af fuldkorn for hele populationen (4-75 år) er 58 g/dag. Børn spiser samme mængde fuldkorn som voksne på trods af, at de har et lavere dagligt energiindtag. Det tyder desuden på, at drenge og mænd spiser mere fuldkorn end piger og kvinder, men her er det i overensstemmelse med, at drenge og mænd har et højere energiindtag end henholdsvis piger og kvinder. Tabel 1 viser desuden udviklingen i fuldkornsindtag siden opgørelsen på grundlag af data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost- og fysiske aktivitet (Biltoft-Jensen et al. 2008). Resultaterne viser, at fuldkornsindtaget hos børn er steget væsentligt siden fra gennemsnitligt 28 g/dag til 58 g/dag. Hos voksne er en væsentlig stigning i det gennemsnitlige indtag af fuldkorn ligeledes sket fra 33 g/dag i til 58 g/dag i For at kunne en sammenligne personer med forskelligt energiindtag er resultaterne omregnet, så de udtrykkes i forhold til et ensartet energiindtag: g/10 MJ. Når resultaterne udtrykkes på den måde, kan de desuden sammenlignes med anbefalingen for indtag af fuldkorn, som er 75. Kostens gennemsnitlige indhold af fuldkorn i en gruppe dækker over en variation mellem individer i gruppen. Hvis kostens gennemsnitlige indhold af fuldkorn i gruppen er 60, er der således personer i gruppen, som har et højere fuldkornsindhold i kosten end gennemsnittet og andre et lavere. Selv om kostens gennemsnitlige fuldkornsindhold i en gruppe fx er 60, kan der altså godt være personer i gruppen, som lever op til anbefalingen om et fuldkornsindtag på 75. I tabel 2 vises kostens fuldkornsindhold udtrykt i g per 10 MJ hos børn og voksne, samt hvor stor en andel (%) i hver gruppe, der lever op til fuldkornsanbefalingen. Tabel 1. Gennemsnitligt indtag af fuldkorn og udviklingen i danskernes fuldkornsindtag blandt børn og voksne og fordelt på køn (g/dag). Alder Antal Indtag * Antal Indtag Børn 4-14 år Drenge Piger Alle Voksne år Mænd Kvinder Alle Alle 4-75 år Alle * Biltoft-Jensen et al

3 Tabel 2. Gennemsnitligt indhold af fuldkorn i den danske kost (), samt andel der lever op til fuldkornsanbefalingen blandt børn og voksne og fordelt på køn. Alder Antal Børn 4-14 år Fuldkorn, gram per Andel, der spiser den 10 megajoule anbefalede mængde fuldkorn, % Drenge Piger Alle Voksne år Mænd Kvinder Alle Alle 4-75 år Alle Resultaterne viser, at kostens gennemsnitlige indhold af fuldkorn i hele befolkningen (4-75 år) er 63 g/10 MJ. Børns kost indeholder mere fuldkorn end voksnes: 72 mod 61. Der er en tendens til, at drenges kost indeholder lidt mere fuldkorn end pigers, mens fuldkornsindholdet i kosten er ens for mænd og kvinder. I var det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten 36 for alle personer 4-75 år (Biltoft-Jensen et al. 2008). En markant stigning i kostens fuldkornsindhold er således sket i Resultaterne viser desuden, at danskernes indtag af fuldkorn i gennemsnit udgør ca. 84% af det anbefalede indtag, og at 30% af populationen lever op til fuldkornsanbefalingen om et indtag på mindst 75. Det er især blandt børn, at mange nu lever op til anbefalingen: 43% mod 27% af de voksne. I tabel 3 ses udviklingen i andelen af personer, der lever op til fuldkornsanbefalingen i sammenlignet med Ændringen er også illustreret i figur 1. Tabel 3. Udviklingen i andel af befolkningen (%), der spiser den anbefalede mængde fuldkorn blandt børn og voksne og fordelt på køn. Alder Antal Andel, der spiser den anbefalede mængde fuldkorn, * Antal Andel, der spiser den anbefalede mængde fuldkorn, Børn 4-14 år Drenge Piger Alle Voksne år Mænd Kvinder Alle Alle 4-75 år Alle * Biltoft-Jensen et al

4 Figur 1. Udvikling i andel af populationen der lever op til fuldkornsanbefalingen. Andelen af befolkningen, der lever op til fuldkornsanbefalingen, er steget fra 6% i til 30% i Både blandt børn og voksne har der været en betragtelig stigning, således at langt flere nu lever op til anbefalingen om at spise mindst 75 g fuldkorn per 10 MJ. Fuldkornsindtaget hos den del af befolkningen, der spiser mindst fuldkorn For at undersøge, hvordan fuldkornsindtaget varierer i befolkningen, kan man sammenligne kostens fuldkornsindhold hos de 25% af populationen med lavest indtag (1. kvartil) med de 25% af populationen med højest indtag (4. kvartil). Det højeste fuldkornsindhold i kosten hos personer i 1. kvartil er 34 (tabel 4), mens det laveste fuldkornsindhold i kosten hos personer i 4. kvartil er 74 (tabel 5). Tabel 4 viser, at halvdelen af personerne i 1. kvartil har en kost med under 24 g fuldkorn/10 MJ, mens halvdelen af personerne i 4. kvartil spiser en kost med 94 g fuldkorn/10 MJ eller mere (tabel 5). I tabel 6 ses det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten () fordelt på køn for børn og voksne for 1. kvartil af populationen. Tabel 4. Fuldkornsindhold i kosten () fordelt på percentiler for 1. kvartil af populationen. N=987. Percentil P1 P5 P10 P25 P50 P75 P90 P95 P99 Indtag 2,5 8,7 12,1 18,3 24,2 29,4 32,2 33,1 33,9 Tabel 5. Fuldkornsindhold i kosten () fordelt på percentiler for 4. kvartil af populationen. N=988. Percentil P1 P5 P10 P25 P50 P75 P90 P95 P99 Indtag 73,7 74,7 76,3 81,5 94,0 113,2 139,7 161,2 220,3 4

5 Tabel 6. Det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten () fordelt på køn for børn og voksne for 1. kvartil af populationen. Mænd Kvinder Alle Børn (4-14 år) Voksne (15-75 år) I alt I 1. kvartil er 18% børn og 82% voksne. I den samlede kostundersøgelse er 19% børn. Det vil sige, at fordelingen mellem børn og voksne i 1. kvartil svarer til fordelingen i hele populationen, der deltog i kostundersøgelsen. Drenge og mænd udgør 42% af 1. kvartil og 49% af de samlede deltagere, mens piger og kvinder udgør 58% af 1. kvartil og 51% af de samlede deltagere. Der er således en tendens til, at drenge og mænd er underrepræsenteret i 1. kvartil, mens piger og kvinder er overrepræsenteret. Tilsvarende resultater for 4. kvartil viser, at 21% er børn og 79% voksne. Børn er altså svagt overrepræsenteret i 4. kvartil, hvilket passer godt med, at betydelig flere børn end voksne lever op til fuldkornsanbefalingen. For 1. kvartil af populationen er det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten steget fra 12 i (data ikke publiceret) til 23 i I 1. kvartil er der ikke forskel på fuldkornsindholdet i børns og voksnes kost (24 g/10 MJ mod 23 ), og der er ikke forskel på fuldkornsindholdet i kosten hos piger/kvinder og drenge/mænd (23 for begge grupper). Kostens gennemsnitlige fuldkornsindhold for 4. kvartil af populationen er 103. For 4. kvartil er der en tendens til, at børns kost indeholder lidt mindre fuldkorn end voksnes kost: 98 mod 104. Piger/kvinder har et lidt lavere fuldkornsindhold i kosten (94 ) sammenlignet med drenge/mænd (107/10 MJ). Populationen i 1. kvartil og i 4. kvartil kan opdeles yderligere i aldersgrupper (tabel 7 og 8). Man kan konkludere, at der ikke er forskel på fuldkornsindholdet i kosten mellem køn og aldersgrupper blandt de 25% i undersøgelsen, som spiser mindst fuldkorn (1. kvartil). Aldersfordelingen blandt drenge/mænd og piger/kvinder i 1. kvartil ligner aldersfordelingen i den samlede population. Der er altså ingen aldersgrupper, hverken blandt mænd eller kvinder i 1. kvartil, der skiller sig ud med et markant anderledes fuldkornsindtag. Ved en tidligere opgørelse på grundlag af data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet (data ikke publiceret) var der en svag tendens til, at unge mænd (19-24 år) i 1. kvartil havde et lavere fuldkornsindhold i kosten end de øvrige aldersgrupper. Denne tendens kan ikke genfindes i den nye opgørelse. 5

6 Tabel 7. Det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten () fordelt på køn for børn og voksne for 1. kvartil af populationen. Mænd Kvinder Alle 4-6 år år år år år år år år år år I alt For de 25% i undersøgelsen, der spiser mest fuldkorn (4. kvartil), er der en tendens til, at drenge/mænd har et højere fuldkornsindhold i kosten end piger/kvinder: 108 mod 94. I 4. kvartil er der en lidt større variation i kostens fuldkornsindhold mellem aldersgrupper sammenlignet med 1. kvartil. Der er en tendens til, at de helt små børn (4-6 år) har et lidt lavere fuldkornsindhold i kosten end de øvrige aldersgrupper. Kostens fuldkornsindhold hos unge mænd (19-24 år) og unge kvinder (11-14 år) er lidt højere end hos de øvrige aldersgrupper. Disse forskelle er ikke nødvendigvis signifikante, da det gennemsnitlige indtag dækker over en ret stor variation. Aldersfordelingen blandt drenge/mænd og piger/ kvinder i 4. kvartil ligner aldersfordelingen i den samlede population, med undtagelse af at kvinder år måske er lidt underrepræsenteret i 4. kvartil. Tabel 8. Det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten () fordelt på køn for børn og voksne for 4. kvartil af populationen. Mænd Kvinder Alle år år år år år år år år år år I alt

7 Konklusion Indholdet af fuldkorn i kosten hos den danske befolkning i er steget markant siden : fra gennemsnitlig 36 til 63. Børns (4-14 år) kost har et lidt højere fuldkornsindhold end voksnes (15-75 år). Andelen af befolkningen, der dagligt spiser de anbefalede 75 g fuldkorn per 10 MJ eller mere, er øget fra 6% i til 30% i Flere børn end voksne lever op til fuldkornsanbefalingen. Referencer Biltoft-Jensen A, Ygil KH, Kørup K, Christensen T. Danskernes indtag af fuldkorn. I: Mejborn, BiltoftJensen, Trolle &Tetens (eds.): Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Rapport fra DTU Fødevareinstituttet, Søborg, maj Mejborn H, Biltoft-Jensen A, Trolle E, Tetens I. Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Rapport fra DTU Fødevareinstituttet, Søborg, maj Kostens gennemsnitlige fuldkornsindhold hos de 25% af populationen, der spiser mindst fuldkorn, er 23, mens det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten hos de 25% af populationen, der spiser mest fuldkorn, er

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Danskerne får for lidt

Danskerne får for lidt PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.

Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Alder og energitrin Børn i førskolealderen 1-5 år 4100-5300 kj Børn i skolealderen 6-9 år 7700 kj Piger Piger Drenge Drenge 10-13 år

Læs mere

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Danskerne er vilde med fuldkorn

Danskerne er vilde med fuldkorn Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?

Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Krav til

Læs mere

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag

Læs mere

Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år

Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år PRESSEMEDDELELSE April 2011 Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år så Fuldkornskampagnen fortsætter tre år endnu Danskerne har taget så godt imod det orange fuldkornslogo og

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Vejledende merudgifter 2015

Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter pr. måned til glutenfri kost 2015 Køn Pige/dreng Pige Dreng Alder 1-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14-17 år 10-13 år 14-17 år Energibehov 4400 kj 6000 kj

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning

Læs mere

Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup

Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup E-artikel fra, nr. 3, 2014 Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup Af Anja Biltoft-Jensen, Katrine Tschentscher Ejlerskov, Sisse Fagt, Vibeke Kildegaard Knudsen, Jeppe Matthiessen, Anders Budtz Søndergaard,

Læs mere

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2015. Alder og energitrin pr. måned ved lav aktivitet* Kommunalt Tilskud pr. måned ved aktiv hverdag* Kommunalt tilskud Børn i førskolealderen

Læs mere

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Af Jeppe Matthiessen og Sisse Fagt, Afdeling for Risikovurdering og Ernæring DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 17, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Matthiessen, Jeppe; Fagt, Sisse Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt

Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt PRESSEMEDDELELSE Maj 2011 Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt Med op mod 400 tilgængelige produkter med det orange fuldkornslogo, har danskerne større mulighed end nogen sinde før for at vælge

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Vejledende merudgiftsberegning 2016 Gældende pr. 01.07.2016 1. Indledning Merudgiftsberegningen er udarbejdet af kliniske diætister på baggrund af anbefalede energiindtag i forhold

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Fødevarestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 27, 2016 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse Publication date: 2015

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Populære retter i danskernes aftensmad

Populære retter i danskernes aftensmad Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2015 Populære retter i danskernes aftensmad Fagt, Sisse; Krogh Holm, Sofie; Biltoft-Jensen, Anja Pia Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

I det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m.

I det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m. Notatark Sagsnr. 81.28.00-P05-1-15 Sagsbehandler Thomas Frank 6.2.2015 Analyse af udviklingen i sygefravær på skoleområdet i Hedensted Kommune 2013-2014 I det følgende præsenteres den overordnede udvikling

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, Landbrug og Fødevarer, september 2016 Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet, jmat@food.dtu.dk NATIONALE KOSTUNDERSØGELSER 1985-2013 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 1985-2242 deltagere 15-80 år Kosthistorisk interview

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Udviklingen i sæsonkorrigerede fuldtidsledige i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udviklingen i sæsonkorrigerede fuldtidsledige i Syddanmark i perioden januar 2006 og frem Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Pressemeddelelse: Odense, den 3. september 21 Beskedent fald i ledigheden i Syddanmark De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark er faldet med 9 fuldtidsledige sammenlignet

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Populære middagsretter

Populære middagsretter E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (Tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) marts 2006 Populære middagsretter Af Sisse Fagt og Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN:

Læs mere

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer 6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere